Full text of "Nynorsk etymologisk ordbok"

Digitized by the Internet Archive 

in 2011 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/nynorsketymologiOOtorp 



NYNORSK 

ETYMOLOGISK 

ORDBOK 



i \ 



T.GSG7" 



NYNORSK 



ETYMOLOGISK 
ORDBOK 



AV 



ALF TORP 




©Jil^ 




KRISTIANIA 
FORLAGT AV H. ASCHEHOUG & CO. (W. NYGAARD) 

1919 



DKT MAM.INdSKK MOC. IK YKK I:HI 



Ved professor Torps død forelaa manuskriptet til denne ordbok 
færdigskrev^et, dog saaledes at det fra bokstav u av endnu manglet 
den avsluttende gjennemgaaelse. Denne er, med varsom haand, foretat 
av professorerne M. Hægstad og Hj. Falk, som ogsaa har læst sidsie 
korrektur. I enkelte tilfælde bar førstnævnte, med hvem forfatteren 
under hele arbeidet konfererte, gjort mindre tilføielser, som da oftest 
er betegnet med hans navn. Et fra forfatterens haand stammende 
efterslæt, som gaar ut i bokstav s, egner sig i den foreliggende form 
mindre for trykning, men vil foreløbig bli deponert paa Universitets- 
biblioteket. Dets indhold er væsentlig av leksikalsk art og utgjøres 
av nye dialektord eller -former og nye ordbetydninger. 



å 



i 



LYDBETEGNELSER I ORDBOKEN. 

Med liensyn til betegnelsen av vokalkvaliteten i opslagsordene i ordboken er / 
særlig at merke : ' 

aa betegner den samme lyd som svensk å og dansk aa f. eks. baat m. sv. båt, 
da. baad. 

e betegner, naar det svarer til gno. e, en aapeu lyd, noget mere fremskutt end , 
æ, f. eks. nes, hest. — Svarer c til gno. é, er nttalen lukket, f. eks. kne, lett (gno. ( 
kné, léttr); dette er undertiden (sjelden) betegnet ved é, f. eks. hela f. (rimfrost), ) 
fretta v. (gno. hela, fretta). 

i betegner, naar det svarer til gno. i, en aapen lyd, som ligger noget høiere i 
taleorganet end e-lyden, f. eks. fisk m. ; naar vokalen i den nuværende uttale er lang, 
betegnes den i ordboken ofte ved t, f. eks. Ut m. farve, skip n., vUa v. 

i betegner, naar det svarer til srno. i, en lukket lyd, som i ordboken ofte skri- 
ves i, f. eks. lid f. (fjeldside, gno. hlid), vidd. 

betegner, naar det svarer til gno. o, en aapen lyd (omtrent som i fransk 
homme), f. eks. folk, skot n. Naar vokalen i den nuværende uttale er lang, betegnes 
det i ordboken ofte ved 6: rosa f. (vindbyge), gov n. (damp), — Svarer o til gno. d, 
er uttalen nu lukket, som i ordboken ofte betegnes ved d, f. eks. bot f. (gno. bot\ 
sott f. (gno. sott). 

u betegner en aapen M-lyd : f dl, tunn, fura f. Over denne vokalen er der ■ 
noget sjeldnere sat et merke, f. eks. skum, lutra. — Svarer u til gno. u, er uttalen ■ 
lukket (ikke sjelden europæisk u), som stundom er betegnet ved u, f. eks. bur, sur 
adj. Oftest er uttalen dog ubetegnet. 

y betegner, naar det svarer til gno. y, i alm. en aapen lyd (mellem lukket 
y og 0), og skrives i ordboken, naar vokalen nu er lang, oftere y, f. eks. hyl m. 
(kulp). — Svarer y til gno. y, uttales den lukket, og skrives undertiden ?/, f. eks. 
hyl m., synd f. synsvidde. 

Mellem aapen og lukket ø er der ikke gjort nogen forskjel i betegnelsen. 



FORKORTNINGER AV STEDSNAVN. 



Foran et stedsnavn be- 
tegner : 
I indre (INfj = Indre 

Nordfjord). 
N nordre (NGbr = Nordre 

Gudbrandsdal). 
S søre(SØd=SøreØsterdal). 

V vest, vestre (VAgd = 
Vest-x\gder). 

Y ytre (YSo = Ytre Sogn\ 
øst (ØTel = Øst-Tele- 

mark). 



Agd Agder. 

Am Aiigermanland. 

Ba Bamle. 

Berg = BSt. 

Bhl Bohuslån. 

Bl Blekinge. 

BSt Bergens stift (= Bjørg- 

vins bispedømme). 
Bu Buskerud. 
Dal Dalane (i Rogaland 

fylke ; under sv. di. og- 

saa Dalarne i Sverige. 
Eidsk Eidskog (i Hedmark 

fylke). 
Fin Finnmark fylke. 
Finl Finland. 
Fo Fosen fi Sør-Trøndelag 

fylke). 
Foll Follo (i Akershus 

fylke). 
Gbd Gudbrandsdal. 
Gotl Gotland. 
Gul Guldal. 
Ha Hallingdal. 
Had Hadeland. 
Har Hardanger. 
Hed Hedmark. 
Hel Helgeland. 
Hs Helsingland. 
Indr Inderøv. 



Inh Innherad. 

.Ttl Jiimtland. 

Jæ Jæderen. 

Kl Kalmar lån. 

La Land. 

Lar, Larv Larvik. 

Li Lista (i Vest-Agder). 

Lo Lofoten. 

Ma Mandalen (i Mandal 
fogderi i. 

Nam Namdal. 

NBh Nordre Bergenhus amt 
(= Sogn og Fjordane 
fylke). 

Ndm Nordmøre. 

Ned Nedenes (= Aust- 
Agder fylke). 

Nfj Nordfjord. 

Nhl Nordhordland. 

No Nordland. 

Nu Numedal. 

Ød Ødal. 

Ørk Ørkedal. 

Øsl Øslo med omegn. 

Kbg Raabyggelag. 

Ri Ringerike. 

Rog Rogaland. 

Rom Romerike. 

Roms Romsdal. 

Ry f Ryfylke. 

Røl Røldal. 

Sa Salta (i Nordland). 

SBh Søndre Bergenhus amt 
(= Hordaland fylke). 

Sel Sell)U. 

Sen Senja. 

Set Setesdal. 

Sfj Sunnfjord. 

Shl Sunnhordland. 

Sig Sigdal. 

Sir Sirdal (i Vest-Agder). 

Smaa Smaalenene (= Øst- 
fold fylke). 



Snm Sunnmøre. 

So Sogn. 

Sol Solør. 

Stjør Stjørdalen. 

Stri Strinda. 

Tel Telemark. 

To Toten. 

TrST Trondhjems stift ( = 

Nidaros bispedømme). 
Tr Trondhjem, Trøndelag. 
Va Valdres. 
Vb Vesterbotten. 
Vestf Vestfold. 
Vestl Vestlandet. 
Vg Vestergotland. 
Vi Vinger. 
Vo Voss. 

Varm Vårmeland. 
Ød Østerdal. 
Ø.stl Østlandet. 



ANDRE 
FORKØRTNINGER. 

Foran navnet paa et sprog 
betegner g gammel, m mid- 
del og n ny : gno. = gam- 
melnorsk, mno. = middel- 
norsk. nno = nynorsk. 

Efter et substantiv be- 
tegner f femininum, m ma- 
sculinum, og n neutrum. 



adj. adjektiv. 

adv. adverb. 

ags. angelsaksisk {^= gen- 

gelskl. 
akk akkusativ, 
alb. albanesisk. 
alm. almindelig. 
ar. arabisk. 



arm. armensk. 

a. st. andre steder. 

avest. avestisk (gammel 

østpersisk). 
avl. el. avled, avledet el. 

avledning, 
bair. bairisk. 
bet. betydning, 
bornh. bornholmsk. 
bulg. bulgarsk, 
cech. cecbisk. 
da. dansk, 
dat. dativ, 
d. e. det er. 
di. dial. dialekt, 
dimin. diminutiv, 
ds. det samme, 
egtl. egentlig. 
el. eller, 
els. elsassisk. 
ensbet. ensbetydende, 
eng. engelsk, 
ent. ental, 
fem. femininum, 
fin. finsk, 
fl. flertal, 
flg. følgende 
foreg. foregaaende. 
fra. fransk, 
fris. frisisk, 
f ær. færøisk. 
gall. gallisk, 
gen. genitiv, 
germ. germansk, 
got. gotisk, 
gotl. gotlandsk 
gr. græsk. 
grf. grundform. 
gutn. gutnisk ^^ gammel- 

gotlandsk. 
gæl. gælisk, 
henneb, dialekten i Henne- 

berg (tidligere grevskap 

i Franken), 
bess. hessisk. 
lioll. hollandsk f^ ndl.). 



bt. bøitysk. 

ib, ibidem, sammesteds. 

idg. indogermansk. 

intr. intransitiv. 

ir. irsk. 

isl. islandsk. 

it. italiensk. 

jy. jysk- 

komp, komparativ. 

konj. konjunktion. 

krimg. krimgotisk. 

kurbess. kurbessisk. 

kymr. kymrisk (i Wales) 

lapp. lappisk. 

lat. latin. 

lett. lettisk. 

lit. litauisk. 

mase. masculinum. 

med. medium. 

mt. mellemtysk (tysk i 
.Mellemtyskland i mid- 
delalderen). 

nass. nassauisk. 

ndl. nederlandsk (bol- 
landsk). 

nfris. nord frisisk. 

no. norsk. 

nog. st. nogen steder. 

nom. nominativ. 

nord. nordisk. 

nt. nedertysk. 

ntr. neutrum. 

num. numeral ftalord). 

o. fl. og flere (steder). 

obl. kas. casus obliquus. 

o. 1. og lignende. 

omtr. omtrent. 

opr. oprindelig. 

orkn. orknøisk. 

oset. osetisk. 

]iers. persisk. 

j^ers. person. 

pl. plur. i)laralis. 

pol. polsk. 

l)omm. pon)mersk. 

port portugisisk. 



prens, gammel preussisk. 

pron. pronomen. 

prov. provengalsk. 

præp. præposition. 

præs. præ'sens. 

præt. præteritum. 

ptc. participium. 

red. redupl. reduplicert. 

refl. refleksiv. 

rom. romansk. 

russ. russisk. 

s. d. se dette.- 

serb. serbisk. 

sbet. shetlandsk. 

sidef. sideform. 

sing. singularis 

sj. sjeldent. 

sjæl. sjællandsk. 

skot. skotsk. 

skå. skånsk. 

skrt. sanskrit (gammel- 

indisk). 
sl. slavisk, 
slav. slavonsk, 
sml. sammenlign, 
smstng. sammensætning. 
spa. spansk, 
steir. steirisk (fra Steier- 

mark). 
st. vb. sterkt verbum, 
subst, substantiv, 
sv. svensk, 
svab. svabisk. 
sveits, sveitsisk, 
sv. vb. svakt verbum, 
tir. dialekt i Tirol, 
trans, transitivt, 
tyrk. tyrkisk, 
unibr. umbrisk. 
ung. ungarsk. 
vb. verbum, 
vest f. vestfalsk, 
vflam. vest flamsk, 
y. yngre, 
æ. ældre. 
ofris. ostfrisisk. 



I 



/ 



A. 



Adel, ål m (kjerneved), er vel forkortet 
av adelvid ds. Gno. ai)al- i smstng. om 
det væsentlige, hoved- (likesaa i æ. da. og 
sv.). Hertil adels (gen.) egte, av rette 
slag (Ryf Li), forsterkende, f. e. ein adals 
Ijugar, a. st. ale: ein ale slarv, sml. sv. 
di. adal, al egte, da. di. adel (ail) for- 
trinlig, ypperlig. Gno. adal n iboende 
natur, beskaffenhet, svarer til ght. adal 
n {edeli n = gno. eMi n) slegt, især ædel 
(nht. Adel m), gnt. athali n, ags. æjjelu 
7? pl. ædel slegt. Hertil avlydende («vrid- 
dhi») odel (s. d.). 

Aftan m (og efta, eftermiddag, høitids- 
nften), gno. aptann m (ostno. ogsaa æf- 
tann) ds., sv. afton, da. aften, beslegtet 
med ags. æfen, æfning m (eng. eve, eve- 
iiing), gnt. cihand, ght. dbitnd, dband m 
(nht. Abe7id). Germ. *ébunda-: *aptana-, 
vel av samme rot som gno. aptr, eptir, 
sml. gr. oTi- i oii)é sent; osv. E i efta 
gaar tilbake paa en sideform *eptinn. — 
aftansverd m (eftasvær mellemmat = 
undornj, nisl. aptanverdr, sv. aftonvard. 
Se dagverd. 

Ag n (uro i sjøen, So), f ær. agg n ds., 
shet. ag, agg bølgebevægelse, bolgernes 
skylling mot land ; sv. di. agg f motstrøm, 
bølge som drives ind mot stranden. Hertil 
vel aga (-er, -gde slingre, rave, Nfj Snm 
Ha No «agande full-») sml. jy. agle rave 
<iaglefuldy> ; og aga (-er, -gde kvalme, Shl 
{-ar') Nfj), shet. ag ha kvalme, (egentl. 
«gynge op og ned»). Samme ord er vel 
ogsaa aga myldre, vrimle (Ndm Fo 
Romsd Gbd Ork Ød). Hører til gno. 
agi uro, ufred ; ogsaa sjøgang. 

Aga {-ar skræmme, Ød o. fl., tugte, 
holde i ave (alm.), ægge, Tel Larv Follo 
Rbg, være bekymret, Shl, i beraad. Ød), 
age m. (frygt, ærefrygt, tugt), agesayyi 
(frygtvækkende, bekymret), gno. aga {-g(ie) 

1 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



upers. være fare, agi m uro^ ufred, skræk, 
tugt, agasamr ufredelig, nisl. aga tugte, 
shet. agisom skræmmende; sv. di. aga, 
agas frygte, age frygt, adj. agasam (rks. 
aga subst. vb. tugt, tugte) ; da. ave subst. 
vb. Got. agis n skræk, agan st. vb. 
frygte. Svarer til gr. axo:; n græmmelse. 

Agda adj. (dygtig, prægtig Gbd). Vel 
gen. av et *Qgd f. til aga. Egentlig 
«forskrækkelig» ? Sml. dog ogsaa nisl. 
(Hald.) agM m bekjendt mand, erfaren 
mand. 

^SS n (uro i sindet, uvilje, nag, mest 
norden f j.), nisl. agg n strid, kiv, f ær. agg 
hat, nid, nag, stadig skjænding, shet. 
ag{g) drift, tilskyndelse; sv. agg stikkende 
smerte, nag, dial. agg adj. pirrelig. — 
Agga (nage, forurolige, aggast ængstes, 
i Ha agga i sme bet.), fær. agga bære 
nag til, shet. ag^^) tirre ; sv. di. agga 
tirre, forurolige, bornh. agga. ds. Sml. 
bair. acken smerte, åcken skjende paa. — 
Egentl. vel «stik, stikke» og beslegtet med 
fig., men har faat en del av betydnings- 
indholdet fra agi m uro (se ag). 

Agge m (takke, tand, f. e. paa løv, 
Set). Kunde vel være opkommet av ange 
(som i Ha betyr dec samme), men er 
muligens en oprindelig form (sml. ugg\ 
av urgerm. *agaganf Sml. lit. aszaka 
fiskeben, gr. dxcoxrj odd. Idg. rot *ac, 
«være skarp, spids». Se egg. 

Agn n (lokkemat), gno. ds.; sv. da. 
agn ds., sv. dial. ogsaa fiskeyngel. Vist- 
nok til en idg. rot *ec «spise», skrt. ag- 
ndii «æte». Gno. æja la beite, av *ah- 
jan (kausativ). — Hertil agneta f (ørret. 
Hel Inh) vel til vb. eta. — agnor f 
(hake, angelhake), gno. agngr f, til gr f 
pil = ags. earh (eng. arrow); germ. 
grf. *arhu'6, smlg. got. arhvazna pil 
og lat. arcus bue. 



Agna — All 



Agna. agn / (agne) se ogn. Sml. 
agn n gran, smule (VAgd). 

Agnestei n (slags brystsmykke som 
ligner en mynt, So Nhl Snm Tel o. fl.) 
av lat. agnus dei guds lam (i middel- 
alderen en skuemynt med religiøse bil- 
leder, især lam med kors). 

Agt / (opmerksomhet, rokt), sv. akt, 
da. agt, fra mnt. acht{e) f = ght, ahta 
(nbt. Acht), ags. eaht f. Dertil vb. agta, 
gno. akta regne, agte paa, sv. akta^ fra 
mnt achten regne, anse, ha omsorg for, 
mene, gnt. ght. ahton, ags. eahtian. Se 
etla. 

aka (skubbe fremad, kjøre, glide paa 
kjelke), gno. aka (ok) kjore, sv. åka, da. 
age. Hertil vel nt. ak f den skråa op- 
kjørsel paa diket. Idg. rot, ^aq i lat. 
ago drive; osv. 

Akkar m (blæksprute, No); shet. aga, 
ager ds. Efter Jakobsen til akka (ca- 
care) Kyf., sv. di. aka ds. Dette er vel 
en videredannelse til sv. di. aa m = nt. 
aa f (to stavelser), i barnesproget, lort. ; 
sveits, aa m og agge, åggi ds. Blækspruten 
kaldes i Nordi, ogsaa ankartroll, som 
kanske skyldes en sammenblanding av 
akkar og akkjer = ankar. 

Ak keie i a / (aquilegia vulgaris) da. 
akeleie, fra mnt. akelei(g)e, holl. akelei = 
ght. agaleia (nht. Aglei), som er lat. 
aquilegia {aquilegus vandsamlende). 

Aks n (korn), gno. ax, sv. da. aks, ■= 
got. ahs n, ags. éar.^ æhher (eng. ear), 
ght. aliir, ehir n (nht. Åhre). Germ. 
*ahaz, *ahiz, *ahs ^^ lat. acus n akse- 
skjeg. Se ogn. 

Aks w (odd paa bor, Nfj Ndm Od, 
nøklekam, Gbd Hed, djervt kraftigt ungt 
menneske. Tel Ød). Etymologisk samme 
ord som foreg., sml. lat. acus n, hvis 
egtl. betydning er «odd, spids, stift.» 
Idg. rot *ac «være skarp el. spids.» 

Ak se le m {== veginde og skaakaraas, 
Inh Nam; omdannet ved tilknytning til 
sele. Gno. gxull m vognaksel, sv. axel 
(dial. aksul ogsaa = skaakaraas), da. di. 
aksel. Eng. axle{-tree) fra nord. Germ. 
*ahsula-, sml. lat. axis akse; osv. 

Aksl / frundagtig utkant paa fjeld). 
Egentlig "Skulder», samme ord som oksl. 

Ala (avle, opfø), gno. ala {61). sv. di. 
ala ; got. alan st. vb. flertil svarer lat. 
alo fodc, ernære; osv. Svagt vb. (i Ha) 
tlja opføde - got. aljan; dertil et germ. 
subst. *alip-, bevarct i gno. ali-gds, -svin 
osv., nno. aledyr (tamt dyr) fugl, hest, 
gaan, kalv osv., shet. aligrice, alilam, 
nordsv. alagris, viirml. alf/ris gris .som 
opjilfs uten morsniclken. 

Aida/ 1. (bølge, SIUi, dialcUtiskc for 



mer alla Nam No, olde Nfj, olle, olla 
Dal Li Ry f Jæ Har), gno. alda bølge, 
fær. ds., nisl. ogsaa bølgeformet sandbanke; 
har været forklaret som beslegtet med 
lat. altus hoi (egtl. ptc; til alo), men er 
vel samme ord som sv. di. alla langagtig 
fordypning, se oil a. 

Aida / 2. (tfæfrugt, Har), gno. aldin n 
træfrugt, sv. ållon (gsv. aldin), da. olden 
(bøke- og ekenøt). alda er opstaat av 
aldin el. *aldan (saa fær.), - og kjønnet 
har skiftet med endelsens fonetiske æn- 
dring. Grundordet i gsv. alda f frugt- 
træ, især ek. Til ala. 

Alder m, gno. aldr m alder, levetid, 
sv. alder, da. alder, = ags. ealdor n liv, 
evighet, ght. altar n tidsalder, livsalder, 
alderdom (nht. Alter). Avledet av roten 
al (se ala) ved idg. suff. -tro-. Se elde. 

Aldri, gno. aldri, aldrigi, sv. og da. 
aldrig; egentlig *ne-aldrigi «ikke i livet, » 
sml. ags. 7ie on ealdre aldrig. Det neg- 
tende ne er tidlig bortfaldt, aldri er dat. 
av aldr, -gi er en partikel, som betegner 
det ubestemte «nogen gang.» Se ingen. 

Ale m (liten stang, tein, f. e. til at 
hænge kjøt paa. Ød) er vel egentlig 
samme ord som gno. air syl, pren o. 1., 
som staar i avlydsforhold til mnt. dl ås., 
ght. ala f (nht. Ahle), ags. æl. Utenfor 
germ. svarer .skrt. dra ds. 

Alka / 1. (alca pica), gno. alka, sv. 
alka, jy. alk; eng. auk fra nord. Dannet 
med et k-snfl., som er hyppig i fugle- 
navn, til en stamme *al{l)-, som findes i 
æ. sv. og sv. di. alle, al[l)a, al{l), rks. 
alfdgel fuligula glacialis. Se hav- al. 
Grundroten *e/ har vel betydd « skrike > ; 
dertil ogsaa lat. olor svane; osv. Full 
som ei alka, alkande full (SBh) er vel 
efter da. fuld som en allike, sv. full som 
en alika, som en kaja. 

Alka / 2. (fastnaglet klods osv., Sum) 
maa vel være samme ord som foreg. 
(efter formen ?) 

Alka 1. (søle, svine, Ma), alka f (svinsk 
person, Ma Dal), alken (svinsk), jy. alke 
ælte med besvær i noget. Vel fra nt. 
alken rote i urent og ekkelt, træ i søle. 
Sv. di. alska, da. di. alske s(tle, svine, fra 
nt. alschen gjore skittent arbeide, svine, 
sml. fris. alsk, disk uren, utskjemt. Se 
ulken. 

Alka 2. (yppe kiv, Ila NTel Hed Ki 
Sraaa Va o. fl.), alken (trættekjier). Sml. 
ofris. ulken drive uvæsen, sjjotte, skrike, 
sv. di. ulka begynde at knurre. Vel til 
en gru nd rot el «skrike», se alka /" 1. 

All (:il, hel), gno. allr, sv. all, da. al, 
— : got. alis, ags. eall, gnt. ght. all. I 
smnstng. gno. al- (se aal). (Jerm. *alla- 



Alm — Amma 



er formodentlig opstaat av *al-nd-, sml. 
ir. idle ds. av *olio-. Betydningen til- 
ende, opbrukt, dod (gno. nllr. sv. di. all 
ntraattet, træt) forekommer ogsaa i tysk : 
alle sein, alle iverden (bli forbi". — alle- 
reido {Va Ha osv.), da. allerede (gda. allæ 
reiho^ (nisl. efter da. alla reidu) er til- 
lempet efter rant. al ge rede = æ. hess. 
ålreite (nht. allbereits), eng. already, som 
er adjektivet mht. rede (se greid', like- 
saa æ. sv. redho ds., dal. reida efter mnt. 
rede = al ge}réde. idet det tyske ord er 
opfattet som identisk med gno. re^cla/. — 
allstad {-stads, -stadar), gno. alis stadar 
(lokal gen.), sv. di. allstas (gsv. alla- 
stads, alla ste])i). — alltid, sv. da. ds. 
fra nt. alltid = nht. allzeit. 

Alm ni (nlmus), gno. almr, sv. alm, 
da. eim. Avlydende ags. eng. eim, mnt. 
eim, ght. elmbomn. Beslegtet er lat. ul- 
fuiis (av *hiio-). 

Aln f, gno. alin og gin f, sv. aln, 
da. alen, ^= got. aleina (Tettere vel *alina), 
ags. eln (eng. ell), mnt. el{le)ne, ght. 
elina (nht. Elle). Sml. lat. i(Ma under- 
arm, alen; osv. 

Alt adv.; gno. allt (akk. neutr. av allr) 
aldeles, helt, like, altid (ved komp. allt 
verri alt verre, eng. all the more); sv. 
allt, da. alt; nt. al. Betydningen «alle- 
rede» er vel fra nt. Til betydningen 
«hvis», sml. nt, al == al wenn, al is dat 
= eng. all he it. 

Altar n m [alteer n), gno. altari n m, 
sv. altar{e), da. alter. Fra nt. : gnt. al- 
tari, ght. altare, altere n (nht Alter), 
ags. altare, alter. Dette er lat, altare n 
egentl. forhøining, til altus hoi. 

Alun n fra mnt. alim (t, Alaun). 
Dette er lat, alumen. 

Alv m (og elv sør i landet), gno. alfr, 
æ. sv. dif (nu elfva), da. elv, ellefolk; 
ags. ælf (eng. eZ/); mnt. a^/ mare, ond 
aand, mht. alp ds. (nht. Alp); dial. (æ. 
hess.) elbe m, elhin f alv. Man sammen- 
ligner lett. elpe «aande». Andre stiller 
ordet sammen med skrt. rbhn- kunstner, 
kunstfærdig, i mytologien navn paa tre 
kunstferdige aander. — alveld (en hud- 
sygdom, fnat) = isl. fær. dlfabruni (fær. 
ålvareldiir er en yderlig grad av syg- 
dommen eldkast). — elveblaast (Tel) = 
trollblaaster, alvgust (en hudsygdom med 
smaa blemmer), sml. mnt. alf puste en 
øiensygdom. — alvskot (bræk el. skade 
indvendig i lemmerne paa dyr) fær. dlva- 
skot smerten av dlvapiliir (en splint av 
fotbenet som falder ind i margen), nno. 
alvpil, sml. ags. ylfa gesceot, eng. dial. 
awfshots «hekseskud» og mnt. alfschot 
og alf pil en øiensygdom. I hess. betyr 



albscJmss et taapolig menneske, sml. da. 
elleskndt, og. mnt. elvisch aandssvag, nht. 
dial. (ilbisch, eng. dial. aicvish ds 

arna (gnide, skubbe. So Ha o. ti., an- 
strenge, Va Ha Shl Har Østl), gno, arna 
plage, drive, anstrenge, fær. ania forøde, 
amast anstrenge sig = nno arna seg. — 
Hertil amia (røre idelig ved, kives med, 
Ha, slæpe, arbeide med ringe fremgang, 
Kyf Nhl Shl Har So Sfj, mane paa, Ha 
Har Tel), nisl. ambla fuske, ambl idelig 
arbeide med ringe fremgang, shet. aml, 
ambcl gjøre famlende forsøk, ha liten 
fremgang, fuske Og am pa (besvære, 
plage, uleilige, Gul Shl med bønner\ 
ampast være besværet med. NBh NGbd 
Li), amp)e m (besvær, uleilighet;, shet. 
amp være urolig, ikke kunne sove for uro, 
amp uro, ængstelse, fær. ampa hindre, 
ampi m hinder, uro, hast; sv. di. ampen 
grætten, bekymret, urolig. Sml. gotl. 
ampda gjøre sig flid, ]y. ample træle, ar- 
beide med besvær; og hess. embern, em- 
pern stræbe efter, nt. ampeln anstrenge 
sig. Grundrot am < gnide»? i skrt. 
abhi-am- plage, åma- trykken, heftighet 
osv., lit. nmyti trykke, drive. Se amper. 

Ama 2. (utstraale varme, Inh); sv. di. 
åm(m)a lufte, lugte. Efter Koss for tma 
Sml. dog om, 

Ama / (stor tonde), mno. (1381) ama 
-- mht. åme, åme (nht. Ohm), holl. aam, 
eng. awm, fra mlat, ama fat, vinfat (lat. 
ama brandspand ^^ gr, a^i\ vandspand). 

Ambar m (og ember; egtl. spand el. 
kar med øre paa én side), sv. ambar, 
laant fra mnt. amber, ammer {ember, em- 
mer = gnt. émbar), ags. ambar, ght. am- 
bar {émbar), nht. Eimer spand. Ordet 
stammer fra lat. amphora (vulg. am,pora) 
krukke. Tildels omtydet efter talordet 
ein (som kar med ét haandtak). 

Ambod / (redskaper), gno. andho^, 
{ann-) n og annboM m, gsv. og æ. da. 
andbiid. Første led er vel prætikset and- 
(som i mht. antivere redskap), og sidste 
led synes at høre til bjoda, bod: (det som 
staar til raadighet, ty. «zu Gebote>?) 

Ambætta (stelle kreaturene, Sfj So 
Nhl), sml, gno. embætta betjene = got. 
andbahtjan. Se em b ætte. Avledning 
av gno, ambått f tjenestekvinde, got. 
andbahts m tjener, ags. ambiht, ght. am- 
baJit ds. Det germ. ord ansees for kel- 
tisk laanord (ambacti kaldtes ifølge Cæ- 
sær tjenerne hos Gallerne). 

Amlod (gjæk, stymper, fjante, Vo 
Nhl), gno. (skald.) am/od?, i nisl. klodrian. 
(Av amla og odr gal?) 

Amma (og ama), sv. amma, har sin 
betydn. fra t. Amme (ght. amma mor 



Amorr — Andsvar 



som gir sit barn die, amme = gno. 
amma bedstemor). Barneord. Jfr. gr. 
d|U|Li{a amme, mor; osv. 

Amorr el. amur / m (mysk, asperula 
odorata, Osl Vestf NTel Ba ØAgd Bu, 
maaske ogsaa melilotus^ ogsaa i formen 
amodd (omgjort efter ahrodd abrotanum ?), 
Osl), æ. da. (kjæmpeviser o. fl.), aniur 
melilotus, sv. di. anmr ds., og amurgrås 
anthoxanthum odor. (ht. Melilotengras). 
Navnet er vist fremmed, man kunde tænke 
paa overforelse fra fr. amour som er 
navn paa nogen andre (men ogsaa duf- 
tende! planter (som reseda). 

Ampa se arna. 

Amper (skarp, bitter av smak. So, 
vanskelig av gemyt, Østl, net, Shl Ry f, 
stundesløs, paaskyndende, Shl Har Sfj), 
amp ra drive paa , shet. amper, ampel 
med skarpe omrids, klar (= abe?', gno. 
apr), begjærlig, ivrig, driftig, sv. amper 
skarp av smak, driftig, dial. hurtig, rask, 
jy. ampre sig oppe sig, (sml. ample); 
holl. amper skarp, bitter, umoden. Her- 
til subst. ght. ampfaro m fnht. Ampfer 
syreplante, svab. sauer ampf el), ags. amjwe. 
Beslegtet er lat. amårus bitter, skrt. 
am(b)lå- sur. Koten er idg. *am gnide, 
plage, se am a. Etymologisk forskjellig 
er kanske gno. npr. slem, haard, ilde til- 
mode, nisl. ogsaa bitende kold (om veir), 
shet. aber skarp, hvas, med skarpe om- 
rids, klar, skarptseende, graadig efter, 
fær. apur streng, stor, skaansk aber sterk, 
skarp (mest om lugt), bornh. avver skarp, 
hvas, heftig; jy. aver besk, ivrig, abre 
paa ta kraftig i (skaansk ds., men ogsaa 
appra paa). Dette kunde være beslegtet 
med gr. o|3pi,uo:; vældig, sterk. Dog 
kunde gno. apr ganske vist være for 
appr (av ampr), men vanskeligere de 
danske former. 

Amsa, amstra (drive, skynde paa). 
Beslegtet nied am a. 

Ana (1, gaa blindt hen, tumle avsted, 
Snm, 2. staa stundende og stirre {«ana 
etter mat»), 'Sfj); nisl. ana gaa blindt hen; 
sv. di. a7ia gaa hmgsorat. Sml. til l)e- 
tydning 2. ona ("etter mat»), (Set? Ma}, 
øna stirre længselsfuldt, fortumlet, vildt, 
ubeslutsomt, 'iø. etter mat» (Agd .læ Dal 
So Nfj Xo), være henge ventende, stunde 
(Har;; sml. skå. sta inte ii ima. ntan 
rappa de, gci d ona. (irundbetydningen 
er vist bet. 2. og an-, on- er got. anan 
(on) st. vb. aande, puste. Hv and 1. 
Paa lignende niaate er ght. anadon (av- 
ledet av anado se and 1.; ])lii affekts 
verl): vre(l(\M, Htraff<' (nhl. ahnden, sveits. 
ogsaa: længselsfnldt begjære). i']n side- 



form til ana er enja (germ. *anj6n) med 
bet. 1, Snm (i Nfj ønje, ynjé). 

I ir. anaim raste, vente foreligger en 
anden betydningsutvikling av roten an: 
«raste» av «puste ut». 

And- (præfiks, mot), gno. and-, sv. 
and-, = got. anda-. Sml. gr. ctvia og 
å\xi imot, lat. ante foran; osv. — and- 
dyr (bakdør, især paa lade, Snm Tel), 
gno, anddyri n forstue, nisl.: indre for- 
stuedør, shet. ayidor, a7ider bislag. Sml. 
gr. dvTiO-upo:; adj. som er ret mot døren. 
— andføttes (med føtterne mot hver- 
andre), nisl. andfætis (sml. gno. andfæ- 
tingr, gr. dvTiTtouc;}. — andsøles, gno. and- 
sælis mot solen, gen. av et kollektiv 
*andsæli n [^= gr. dvTi^Xtov), sv. di. and- 
soles. — andgule m (tvær, vrangvillig 
person. Nam Hel), sv. di. angålu tvær, 
slem, angålds være tvær. Vel til gula 
blæse. — Andlit n (ansigt), gno. atidlit n, 
sv. anlete, = ags. andwlita m ansigt, 
utseende, ght. antlizzi n (nht. Antlitz n), 
sml. got. andaivleizn ds. Siste led hører 
til got. iclits m ansigt, til germ. wUtan 
se, se lita, lit. — andmarke m (kvæg, 
storfæ). Vel egentlig «det som er mer- 
ket». Sml. ags. onmearcung indskrift. 
Gno. andmarki m (ann-) lyte, fortræd, 
gsv. andmarki skade, er vel egentlig 
«det som er at bemerke ved-» — and- 
nagl (bare pl. revner i huden ved negle- 
røtterne), nisl. and^iogl pl. neglerøtter, fær. 
andnegli n saare neglerøtter. I bet. «saar 
(hudrevner) ved neglerøtterne» er ordet 
kanske omdannet: sml. ags. angnægl 
saar ved neglen (eng. agnail) til ags. ange 
trykket, plager (se ang). — andov n, 
andøva (holde en baat stille mot vind 
og strøm ved tilpasset roning\ gno. 
andof, andæfa. Betydn. holde en stan- 
gen, magte, haandtere er direkte utviklet 
av grundbetydningen. Likesaa betyd- 
ningen av andov uro, travlhet (Nhl), og 
uro, ængstelse, andøva være urolig for 
at forsømme (Nfj). (I Nfj ogsaa i formen 
anduva ved sammenvoksning av andhuga 
og andøva). I nisl. bet. andof ogsaa som 
i nno. det andet baatruni fremmenfra. 
Shet. andu andøve, gaa langsomt, sv. di. 
(Bhl) andøva andøve. Sidste led er sna- 
rest hov, høva. — andskotc m (Nam, ann- 
skati, med a fra obl. kas. (aniiskata av 
gno. -skota) ondskapsfuld person) ■:= gn. 
andskoti m fiende, djævel, egtl. «som 
skyter imot». — andstøypingar (No, 
-stupingar, Ndm osv., samnienbragtc 
l)arn). Til stjup-; støypitig er urgam- 
mel vriddhi omlyd. — andsvar, gno. 
andsvar n svar paa tiltale, tilsvar i rets- 



Andgolv — Ank 



saker, sv. da. ansvar forpligtelse, = ags. 
andsicaru f svar (eng. answer) gnt. and- 
svor ds. Grnndbet. er «mottale, svar» 
(se svar). — andtyrja (tvær person); 
avlyd til tv er. — and veder (motvind), 
fær. andvedur, isl. ayidcidri n, sv. di. 
andvår. — andveg m (,bænk ved bakveg- 
gen, Nhl Yo Ha o. fl.), gno. andvegi, 
pndvegi, gndugi n høisæte. Betyr egent- 
lig «den motsatte kant». Sml. andveges 
til den motsatte side (Ha Li). Til v e g. 
— andyrke n (redskaper, verktøi, Lo, 
materiale, emne, Gbd\ gno. andvirki n 
det man behøver til sit arbeide, nordsv. 
og jtl. anorkje redskapsemne. Sml. mht. 
antwerc redskap, maskine. Se verk, 
yrke. — andæren (tver, motvillig, Ha\ 
sml. isl. andæris adv. mot haarene (til 
haar), no. andæres baklængs, uheldig, 
eller sml. gno. (poet) andærr stridig (efter 
Egilsson til år aare). 

Andgolv (forreste del av logulvet, So). 
Til gno. gnd f forstue? Med gnd sam- 
menstiller man lat. antae pl. dørstolper. 
Hører sammen med and. 

And / 1. (aande, aand), gno. g7id f 
aande, aand, sjæl, gsv. and, da. aand. — 
ande m (aande, aand, sjæl), gno. andi m, 
gsv. og nsv. ande, da. aande, shet. and 
stank, nordeng. ands pust; sml. ags. 
oroj) n aandedræt (av *uz-anp-). I anden 
betydning ags. anda m, gnt. ando, ght. 
an{a)do, anto m vrede egentl. «pusting»). 
Avledet vb. anda (aande, lufte (om vind), 
i Tel Hed Kom Smaa Korns o. fl. ogsaa 
lugte), gno. anda, sv, ds., da. aande, sml. 
ags. éjjian aande, puste, blæse (av *an- 
Jdon). Grundroten i got. us-anan ut- 
aande. Sml. lat. animus, anima, gsl. 
ronja lugt; osv. — anddorn (egentl. 
«vind -port», større lafthul i ladevæg, S 
Tr). Sml. sjæll. dor ds.; ofris. gfris. 
andern vindu. Sidste led er = got. 
daiir, ght. tor port, se dy r r, — andpu- 
sten, sv. di. andpusten, da. aandepusten. 
En omdannelse av æ. da. ambystig, sv. di. 
anhosten, som er laant fra mnt. dmhor- 
stich, nnt. ambustig : av ddem (nht. Atem) 
og borstich manglende {borst mangel), 
sml. nno. andsloppen, sv. di. andsluppen. 

And / 2 (anas), gno. gnd, sv. da. and, 
ags. ened, ght. anut, enit (nht. Ente). 
Germ. *anud-, ''''anid-. Sml. lat. anas g. 
anatis ds. ; osv. 

Andra / (skinne under slæderaeier, 
Smaa), sv. di. andra ds. (sml. gsv. an- 
durstang ds.), jy. andre slæpestykke un- 
der meier. Hertil andring (beslag under 
slædemeier, Smaa Ha), sv. di. annring ds. 
Hertil ogsaa onder / (ski, i No og paa 
Vo om den kortere ski, som er belagt 



under med haaret renskind), gno. gndurr m 
og andri m, sv. di. andur, annar m ds. 
Ordet er gaat til tinsk {antiwa saale, be- 
slag under slæde) og liv. og lett. (lett. 
ayidras straakjøl). Germ. *andara-, -ura-. 
Aapenbart til and imot, men om endel- 
sen indeholder en verbalrot {*ar føie?) 
eller bare er suffix, er ikke godt at sige. 
Sml. gr. dvTi|pT\(; rettet el. liggende imot. 

Andra fgaa blindt hen, Snm, i Ha 
ondra), nisl. andra gaa blindt hen like 
efter næsen (efter Hald. gaa langsomt). 
Maa høre sammen med ana. Er det en 
avledning av onder (sml. Ha ondra), 
som har faat nærmere betydningsiudhold 
fra ana? Grundbetydningen av andra 
vilde da være «gaa paa onder» (d. e. gaa 
langsomt, onder er beregnet paa opstig- 
ning i bakker). Se ant r a. 

Andyrja / (skispor = skidyrja. Ha 
Ød osv., a7idor m, andora f Ndra Ork 
Stri). Grundform *andur-dyrgja, *andur- 
dorg. Se dyrgja. Sv. di. anrZorja (ann) 
første skispor = anderspår. 

Annbør f m (amb-, = beit, fure i 
skien. Ød). Av *andur-bora)? 

Ang (trang, smal, Od, angrøme trangt 
rum, Set), gno. øngr trang -— got. aggivus, 
ags. enge, gnt. ght. engi (nht. eng). Germ. 
*angivu- = skrt. ahhu- trang; sml. lat. 
ango snøre sammen, angnstus trang; osv. 

Anga (dufte), ange m 1. (duft), gno. 
anga vb., angi m, fær. angi utdunstning 
især av planter; sv. anga damp, dunst, 
da. di. ange fugtig damp. Utvidelse av 
roten an-. Se and 1. 

Angem 2. (tagg, tand paa gaffel, Shl, 
= agnor Har), gno. angi brodd, fær. angi 
utstaaende ende av ribben, tagg, tand, 
sv, di. ang de fineste rottrevler : ght. 
ango brodd, ags. anga m ds., nordeng. 
ang akseskjeg. Germ. stamme *angan 
til rot *anh. Se aal 2., on gul. 

Anger m, gno. angr m fortræd, be- 
drøvelse, sv. anger, å^. anger; eng. anger 
vrede fra nord. Sml. lat, angor m sam- 
mensnøring, angst, sorg, skrt. ahhas n 
angst, trængsel, nød. Samme rot som i 
ang. — angra (fortryte, ogsaa volde 
sorg, bekymre, Jæ Si Kbg), gno. angra 
volde fortræd, bedrøve, angrast være op- 
rørt, være misnøid med ; sv. angra angre. 

Ank n (klynk, bekymring!, anka vb , 
sv. di. ank feil (Gotl), nag, hat, misnøie, 
klage, anka angre, anka sig klage, da. 
anke vb., æ. da. ank uvilje, sorg. Sml. 
nt. anken stønne, sukke, og ir. ong støn, 
klage, bedrøvelse, ank- er vel en Å; av- 
ledning av roten *a7ig, se ang (sveits. 
unken jamre, stønne, om uskikkelige 
barn, anses for en avledning av unke padde). 



6 



Anker — Ard 



Anker n 1. (og anhnr, i Har akkjer), 
gno. akkeri ?i, sv. ankej\e^, gsv. ogsaa 
akkæri, da. anker og æ. ogsaa akkt7\e), 
= ags. ancor (eng. anchor), mut. ayiker, 
gbt. a7\kar (nht. Anker). Fra lat. an- 
cora som er gr. dyxi3pa. I dg. rot *anÅ: 
se aal, ange. 

Anker ?i 2. (dunk), sliet. fær. anker, 
sv. ankare, laant fra nt.-holl. anker = 
nlit. Anker, eng. anker. Dette fra mlat. 
(14. aarh.) ane h er i a «cupa minor» (dunk). 

Ann ^virksom, magtpaaliggendej, gno. 
annt n ds., sv. di. annt adj. n braatt. 
Hertil vb. anna (skynde, drive paa), 
annast (arbeide med, ha travlt), anta 
paa (være flittig), gno. anna klare, greie, 
annast arbeide, ayinast um sysle med. 
Er vistnok likesom gno. gnniigr avledet 
av gmi (se onn). Men med denne stamme 
bar blandet sig en anden, avledning av 
and 1. (se ansa). Til gno. gnnugr sva- 
rer 07inug, annig flittig, ogsaa : skynd- 
som, ilfærdig. Sml. endig. 

Annan, gno. annarr (egentl. akkusa- 
tiven gno, annan), sv. annan, da. anden, 
= got. atijjar, ags. ojjer (eng. otJier), 
mnt. ander, ght, andar (nht. ander). 
Germ. *an])ara- svarer til skrt. anfarå-, 
lit. antras anden ; osv. — annarleides 
{areleis, ansleis osv.), sv. annorledes (dial. 
annles, arldss osv.). Til leid (formen 
areleis efter adv. akk. adra leid). Sml. 
gno. annanig (av annan veg) anderledes. 
— anyiars (ellers), gno, sv, ds., stedsgen. 
av annarr = ght. ander es ellers (nht, 
anders). — annayikvar {anekvor, VTel, 
annhaar, Kom), gno. annarr-hverr og an- 
narr-hvårr (se kvar); pna onnorkvar hva 
^Har Shl) = gno. at gdru livåru (avveks- 
lende, snart paa en, snart paa den anden 
side); arinatkort {nninkort osv.) enten, = 
gno. annathvurt — e^a, gsv. annathvart et 
av to, enten, sv. di. annarhvar {anna-, 
ann) hver anden. 

Annast (indtil, førend, Snm.); vel av 
innan pess at, med lydtiljevning i helt 
u])etonet ord. 

annsam (arbeidsom, flink, travl), gno. 
annsamr, sv. di. annsam ds. Se ann og 
onn. IWitydningcn ])esværlig, vanskelig, 
vranten ((ibd Va) vel v«Hi indvirkning frallg. 

Annvinn (moisommelig, ])esvierlig, 
trav], Tel Nu (Jbd). Vel av andvinn, 
j)ræf. and- og suy)st. vb. vinyia. 

Ans n, ansa (agte, skjotte, stelle), 
gno. anza, ansa bry sig om, ænse, fær. 
ans n, ansa. vb. æ-nse, shet. ans ds , sv. 
ansa bry .sig om (dial, ogsaa: 1)1 i var), 
bortih. ansa. Sideform ensa, gno. c.nza 
(14. aarh.), sv. di. ansa., da. ivnse. VA\vv 
sin betydning Htilk-r rtrdel sig snarere til 



and{e. (grundform *andas6ri, '"'andison) end 
til onn, (grundform ^'aznison, ason). JSIu- 
lig sammenblanding av ))egge stammer. 
En avledning av and{c) er glit. anadon, 
anton, sveits, anden dadle, anklage, 
smertelig beklage, længselsfuldt begjære, 
ags. andian misunde, være skinsyk. Og- 
saa sveits, dnzen dadle, klage grættent. 

Anslå (væ^re stundesløs Shl^ ; sv. d. 
(Bhl) ansel hast. Se anna. 

Anta (ha hast, haste, være magtpaa- 
liggende, Inh). Til anna. Sml. enta. De 
to stammer (se ans) blander sig: shet. 
ant, ent ænse; sv, di. antas om stunde 
efter, anter driftig, men og: opmerksom. 

Anten (aniien, anti osv.), fær. antin, 
sv, di. antiggja, rks, antingen, gsv, an- 
tingia antviggia, annattviggia osv. (skå. 
antJiin. enten], æ. da. antig, aiiten. Av 
annat tveggja et av to. 

Antra 1. (stri imot. Tel Har Kyf), 
antrast (kjevle, Tel). Aasen henfører 
ordet til holstensk anteren, øfris. andern 
= gfris. ayideria (= ht. antivorten) svare, 
hvad der er usandsynlig paa grund av 
utbredelse og avledninger. Snarere av 
*andti'era. Se andtyrja (under and-). 

Antra 2. (drive frem og tilbake, ven- 
tende, Har). Synes at hænge sammen 
med andra. 

ap n, apa (drille, efterape), apa /(ape), 
apem (^tulling), gno. ajM spotte, bedrage. 
api m ape, taape, fær. apast glo, glane, 
sv. apa f, da. abe. Hertil svarer ags. 
apa m, gnt. apa, ght. affo (nth. AJfe). Et 
urgammelt laanord av ukjendt oprindelse 
(tindes ogsaa i slav. : gruss. opica osv.). 
Man sammenstiller ir. abacc dverg. 

Apall m (epletræ^), gno. apaldr, sv. 
apel fgsv. apald, apuld f), æ, da. abild, 
= ags. apuldre {n'pp-\ ght. affoltra f 
{apf-). Se eple. Endelsen germ. -iildr- 
som i flere trænavn. 

Ara seg (passe, ta sig ut, Sdm Ndm 
Gbd) fra mnt. arden arte sig, ht. arten. 
Se under ard. 

A rad (mugnet, To), se a åren. 

A råls tid {f raa ariels ti, arons ti, Kbg 
Dal Set, /raa adels ti Kbg Li So Va) = 
da. arilds tid. Omtydninger av gno. år 
alda, æ. da. anvlde tidlig i tiden (bornh. 
drena tid). Gno. dr tidlig og gen. pl, av 
gid tid, levetid. Se aar og elde. 

Arbeid n-, sv, arheic, laant fra, mnt. 
arbcil (boll. arbeid) ~ - gnt.. arhédyl) he- 
svær, ght. ara)beit arbeide, møie, nod, 
ags. earfop, earfepe moie, got, arbaips 
trængsel, nod, gno. erjidi n møie, gsv. 
iirvipi og arriipe arlteide, nsv. arfvode 
Ix^taling lor arbeide. S(5 er ve 2. 

Ard m (træplog, So Vo Ilår Tel o. fl.), 



Arda — Asal 



guo. ardr m, gsv. arper, nsv. arder, år, 
bornh. år. vSml. lat. aratrum plog; osv. 
Hertil arda (pløie, hyppe åkeren, ogsaa 
arbeide sterkt, Smaa, slæpe noget hen- 
over, Od\ msv. ardha\ sml. ght. arton 
dyrke (jord), ags. eardian bygge, bebo 
{^ardon), til gnt. ard m bosted, ags. 
eard m ds., ght. art f ploiet land (= 
ags. earp^ ierjj ds.), mht. ogsaa hjem, 
hjemstavn, medfødt egenskap, vis, art. 
Grundverbet er gno. erja ploie =^ got. 
ar jan, ags. erian, ght. erra7i (svab. dren) ; 
sml. lat. arare ds.; osv. 

Arda f (sælestrop. Sen Hel, ogsaa 
orde, ora, ola, Nfj Tel o. fl.), gsv. arjja /, 
sv. di. ala sammenvridd vidjehank, sæle- 
strop (ogsaa al f). Idg. rot *ar sammen- 
føie: gr. dpapxoxco, dpioco. 

Are m (ørn) se ørn. 

Arg (slem, vred), gno. argr (og 7'agr) 
umandig, blotagtig, vellystig, slet, da. arg, 
sv, arg, dial. ogsaa: dygtig, driftig, livlig 
(om barn), a. st. ogsaa klein, svak, = 
ght. ar{a)g gjerrig, feig, udnelig, (nht. 
arg, sveits, ogsaa : dygtig, opvakt), mnt. 
arcli slem, slet, ags. earg feig, træg, ond. 
Dertil arga (ærgre, tirre), fær. nisl. arga 
ds., bornh. arja, sml. ags. eargian være 
slåp, feig. Og erga, gotl. drgd\ ags. 
iergan gjøre mod løs. Sml. nt. argern, 
nht. argern, ght. argiron, ergiron egent! . 
gjøre værre. 

Ark n (papirblad), sv. da. ark, fra 
mnt. ark ds. Dette er lat. arcus «bue» ; 
egentlig «det sammenbøide papir», sml. 
nht. Bogen. 

Ark / (utbygning, kvist) er en sam- 
menblanding av ark kiste (gno. grk f = 
got. a7'ka, fra lat. area) og æ. da. arke- 
net, der er mnt. arkener = nht. Erker 
utbygning, kvist. Dette stammer fra 
mlat. arcora pl. til arcus bue, se foreg. 

Arm m, gno. armr, sv. da. arm, = 
got. arms, ags. earm, (eng. arm), mnt. 
arm, ght. ar{a.)m (nht. Arm). Hertil 
svarer lat. armus bog; osv. 

Arm ad.; gno. armr ulykkelig, elen- 
dig, sv. da. arm (sv. di. ogsaa mager, 
smal), = got. arms elendig, ags. earm, 
gnt. arm, ght. ar[a)m elendig, fattig (nht. 
arm). Betydningen «fattig v stammer 
fra tysk. Man antar en idg. grundform 
*orbh(d)mo-, sml. lat. orbus forældreløs. 
— Armod /, sv. armod n, er laan fra 
mnt. armot = mht, armuot f (nht. Ar- 
mut) ; senere gno. armædaf møie er laant 
fra mnt. armode fattigdom :^ ght. ara- 
mnoti f (med tilknytning til mæda). 

Ar(m)bøst (slags skytebue, Gbd), gno. 
armbrisf, arbyst, sv. armborst (æ. ogsaa 
arborst), æ. da. armbø-rjst, arborst. Fra 



mnt. a{r)mborst, armbost = mht. nht. 
armbrust. Omtydning av mlat. arba- 
lista, arcubalista en skytemaskine. 

Arra (gaa med møie eller meget sent, 
Har), Sml. shet. ar bevæge sig svakt, 
arel omtrent ds„ ar ganske svak be- 
vægelse, gran partikel = isl. ar n støv 
i solstraale (egtl. «som er 1 svak bevæ- 
gelse>?); sml. isl. arka gaa langsomt, 
orla bryte ganske svakt (om bølger) = 
shet. arel. Kot *er, som synes at være 
idg. *er bevæge sig, skjønt denne rot 
ellers i germ. heller brukes om rask be- 
vægelse (sml. germ. '''ariva- rask, gno. 
grr). En avledning er vel ass m-, assa f 
sendrægtig person (Tel) til et vb. *arsa. 

Arsa seg fram (skubbe sig frem i 
sittende stilling, især om smaabarn, Sol), 
sv. di. arsa sig fram (og asa s. /.); 
smlg. bair. sich arsen bevæge sig bak- 
længs (nht. sich arsen); mndl. aerzelen 
ierz-) ds., nt, årseln gaa tilbake, nøle. 
Avledning av ars, se rass. 

Art / (natur, skik) fra t. Art. Se 
ard, ar a. 

Arv m, gno. arfr, sv. arf. Sml. i 
samme bet. got. arbi n, ags. ierfe, gnt. 
erbi, ght. erbi (nht. Erbe), hvortil svarer 
i form gno. erfi n gravøl, nno, erve n 
arv, gravøl. Sml. ir, orbe arv, der vel 
hører til vb, erbaim overdrage. — erving, 
gno. erfingi, sv. arfvinge, vel av '''erjigengi, 
arf-gengi, sml. gno. arfgengr arvberettiget. 

Arve m (alsine media), nisl. arji, fær. 
arvi, sv. di. arv {narv) stellaria media, 
da. arve anagallis; øfris. arf, arve alsine 
media, holl. erf\ ags. earfan pl. er vik- 
ker. Kanske ligger til grund lat. ervum 
en slags vikke. 

As 71. asa vb. (gjære (st. vb.), bruse, 
storme, anstrenge sig osv, (sv. vb,)), nisl. 
asi m ilsomhet, fær. as n strengt arbeid, 
shet, asel kold og haard blaast, møisom- 
melig arbeiden sig op mot véret (sml, 
nno. asveder); as av germ. '"'jas- til 
germ. rot *jes gjære, se jasta. I be- 
tydn. anstrenge sig, slæpe, asa seg ut, 
sv. di. asa slite, slæpe, da. di. ase 
ds., er det paavirket av eller likefrem 
laant fra nt. asen forrette smudsig ar- 
beide, sik afdsen trætte sig ut med slikt 
arbeide, især med rengjoringsarbeide, sik 
to asen søle sig til (til ds aatsel). — Dertil 
asn n tummel, vb. asna, asma osv. 

Asal m (og asald sorbus aria; paa 
nogle st. hasal), sv. oksel, da. akselbærtræ, 
bornh. (syd) ogsaa aselbdratrd. Da træet 
er urgammelt i norden, maa navnet være 
nordisk, Sandsynligvis er den norske 
form asald den oprindelige (hvorledes 
herav er blit sv. oksel, er uklart). Maaske 



8 



Ask — Auga 



av samme rot som ask (sml. at træet i 
ty. dial. heter aschelbaum, som er en di- 
rekte avledning av ask). (Tilfældig lyd- 
likhet i it. azzuolo asal. Dette navn er 
overført fra mispelen, som paa arab. 
heter zurur, med art. azzurur, derav 
azzuolo). 

Ask ni 1, gno. askr, sv. ask, da. esk, 
= ags, æse (eng. asJi), holl. asch, ght. 
ase (nht. Esche). Hertil svarer alb. ah 
ask (av *asko-). Beslegtet lat. ornus 
bergask av *osdno-, gsl. jasenu ask (av 
*6s?no-); osv. 

Ask m 2. (æske, stavkar), gno. askr, 
sv. ask, bornh. ask rund spaanæske, 
= mnt. asch og nasch beholder, æske. 
Samme ord som foreg. (egtl. beholder av 
asketræX Se øskja. 

Ask rast (gyse, fole avsky, Snm.), gno. 
(1339), askran f rædsel, gno. gskurligr 
forfærdelig, nisl. oskrast forfærdes, oskra 
brøle. Likesom gno. eiskra (Sogn iskrast 
= askrast) kommer av eisa, saa kommer 
vel dette av asa. 

At (utt. aa, infinitivmerke), gno. at, 
sv. att, er samme ord som gno. præp. 
at, se a at. Smlg. t. zu, eng. to foran 
infinitiv. 

At (konj.), gno. at, sv. att. Sandsyn- 
Jigvis samme ord som eng. that, nht. 
(lass, idet p- er bortfaldt paa grund af 
nbefonethet. Se den, det. 

Atal I (slem, fortrædelig, Smaa Kom, 
spotsk, tirrende, Had Vestf), gno. atall 
slem, fortrædelig, sv. di. atall mot- 
bydelig, hæslig ; ags. atol avskylig, skræk- 
kelig. Sml. lat. odi hate, odium hat, 
arm. ateam hate, ate\\ forhatt. Sam- 
menhæng med gno. etja og ata hidse [t\\ 
kamp) er uviss; disse ord har maaske en 
anden oi)rindelse fse etja); isaafald har 
atall faat betydningen «tirrende» ved ind- 
virkning fra dem. 

Atla (.Tæ Ryf = etla). Alt i mno; sv. 
di. atla stræve. Vel forkortet av *åtla 
av *ahtal6n, se etla. 

Att, atter, attan, gno. aptr tilbake, 
])ak, igjen aptan bakfra, sv. ater igjen, 
(liul. atta, attå bakom, da. atter, -=: got. 
aftra tin)ake, igjen, aftatia bakfra, ags. 
ifflcr l)ak, bak(^ft('r feng. after), gnt. 
a/lar frant. achter) ght. aftar (nht. after-). 
(icrm. ^affara- kompar. til idg. *op: 
*epi,ac etter. — attende (tilbake); ogsaa 
foprindcligere), aft i ende, att aa ende, 
sml. nisl. a])fr d hak. - ailaat (nær til, 
isammen med), sv. di. atat, dtat,atter-ah 
f Dal) (Is., cgentl. «hak ved». — attfyre 
(i veien for, tilbake fon, sv. di. atfor i 
veien for. — atll fhak i, na-r ved. bak- 
efter), sv. di. alli bak i. — attmed (nær 



ved, med), sv. di. atmå. — attpaa (bak 
paa, ovenpaa), sv. di. att{er)å bak paa. 
— attved (= attaat), mno. (1413) after 
vider. — attum, sv. di. ds., sml. nt. ach- 
terum bak om. — atterbod (tilbakekal- 
delse == gno. aptrkall), sv. återbud. — 
atierraaka (ko drægtig for anden gang), 
sml. nisl. aptrreka adj. tilbakedreven. — 
attra (flytte bakover, føre baklængs, til- 
bakekalde, a. seg forandre bestemmelse), 
sml. mnt. achtern sætte tilbake, trække 
tilbake. 

Attan (talord), gno. dttjdn, dtjån, sv. 
aderton, gSY .at (t)artan, sml. ags. eahtati- 
ewe(eng. eighteen), ght. ahtozehan (nht. acht- 
zehn); -tjdyi svarende til ght. -zehan, se tie. 

Au (adv. og), gno. auk. bornh. au. Se og. 

Aua (myldre. So Sfj), avlydende til 
gno. ua {-ir) ds. Sml. sv. di. y fiske- 
yngel. Se y. 

Aud- (let-), gno. aud , sv. 6-, f. e. aud- 
kjend, gno. audkendr., sv. okånd (i da. di. 
åkjendt). Horer til ags. ie])e, éape adj. 
let, gnt. othi, odi, ght. odi. Germ. *au])ia- 
er kanske en ptc. dannelse til roten *av i 
låt. avere ha det godt, skrt. avi- gunstig, 
dvati hjelpe. — Audmjuk (ydmyg), gno. 
audmjnkr, sv. odmjuk (i da. di. betyr 
ydmyg ogsaa myk, smidige. Sin kriste- 
lige betydning har ordet faat gjennem et 
vestgerm. ord : ags. éajjmåd, mede yd- 
myg, venlig, gnt. odhmodi (egentl. av 
villig sind), ght. otniuoti; dertil vilde 
svare et gno. *au()modr. 

Aud (øde), gno. audr. Germ. stamme 
*auj}ia- (gno. ey?ii- i smstng.) = got. au- 
Jteis, gnt. othi, ght. odi (nht. ode). Sv. 
og da. ode har sin form fra tysk. Germ. 
*auj)ia- er en ptc. -dannelse til en germ. 
rot *au, som synes beslegtet med idg. 
*evd i van. Dertil vb. øyda=gno. etjda, 
sv. oda = mht. æden (nht. veroden). Der- 
til verbalsubst. audn / [ode tilstand, 
ødegaard\ gno. audn f ødelæggelse, ube- 
boet strækning (ogsaa n = sv. di. onn n). 
Germ. grf. *auj)ini', ght. (Wiin f ode til- 
.stand, ørken. Til audn hører amien (løs 
flosset og ufrugtbar, om åkerjord. Dal). 

Auden (bestemt, beskikket av skjæb- 
nen, ogsaa åndig), gno. aubit n; sv. di. 
<)en og ikld ds. (sml. sv. subst, ode 
skjæhne); sml. ags. éaden. gnt. odan ds. 
Hertil subst, audn / (lykke, held), gno. 
audna f skjæhne, lykke, gsv. odhna. Til 
eamme slamme gno. audr m rigdom ^= 
ags. éad besiddelse, rigdom, lykke, gnt. 
od velstand, ght. 6t i smstng. Den 
germ. rot *'aud er kanske den samme 
som i lit. dudmi jeg væver (sml. ags. 
gewef skjæljucns aiyrelse). 

Auga, gno. auga, sv. inja, da. øje, = 



Augur — Av 



got. augo n, ags. cage (eng. eyé), gnt. 
oga, ght. ouga (nht. Auge). Den germ. 
stamme *augan lar sig vanskelig henføre 
til den idg. rot *oq i lat. oculus osv. — 
angne- i smstng. = gno. augna gen. pl. 
gotl. augnii- ; augnelok n, gno. aiigna- 
lok, sv. ogonlock, tiro]. augnluckl. En an- 
den sammensætnings-form ang- [migkvite, 
■leiie osv.) = gno. aug- {augsynn o. l.\, 
nordsv. aug-, — Hertil øygja (øine, faa 
øie paa\ gno. eygja = holl. oogen bli 
var. I anden bet. got. augjan vise, ght. 
ougen ds. En sekundær dannelse er 
øygnn, sv. ogna, sml. mht. ougenen vise. 
I Sogn o. 11. st. ogsaa augna (stirre, øine). 

Augur m {anger, auer, uer, ur seba- 
stes norvegieus), gno. (skrevet) ogr (Snorra 
Edda), vel for angr, shet. gjoger. Vist- 
nok avledning av auga (paa grund av de 
utstaaende øine), sml. russ. okun brasen 
{oko øie). Se g 1 a n a u g a. 

Auka, gno. auka (jok), sv. oka, da. 
øge, = got. aukan st. vb. forøke, tilta, 
ags. éacian sv. vb. (ptc. éacen) tilta, 
iecan forøke (eng. eke) =-- nno. øykja, 
ght. auchon forøke. Smlg. lit. ångti vokse, 
lat. augere forøke; osv. — Hertil aukem 
(tilvekst, tilføiet kileformet stykke, yngel 
især av fisk), gno. auki m tilvekst, av- 
kom, grøde, renter, kraft, sv. di. auk m 
grøde, = ags. éaca m tilvekst, renter. 

Aul m (stilk av skog angelika o. 1., Vo 
Har), aule m (i geit aule). Hertil svarer gr. 
avXoc, TØT, fløite, lit. aillas støvleskaft. 
Se jol. 

Aula (krype langsomt, myldre osv.). 
Smlg. y 1 j a, ula, ulma, u 1 d r a. Kan- 
ske til en idg. rot *euel i gr. euXtj makk, 
orm. 

Aumleg (svak, skrøpelig, ussel), gno. 
aumlegr ynkelig, sv. di. omliger, til gno. 
aumr elendig, da. sv. mn, gotl. aumber 
ond, nordsv. aum ømtaalig. Dertil gno. 
aumka beklage, ynke, nno. aun ka, unke, 
.som er sammenblandet med anka ; au kra 
(føre gjentagen anke, NGbd) av *aumkra. 
Ordet anses for at være en sideform til 
arm (av *arbuma- som haust av *har- 
bust). Tvilsomt. 

Aur (grums, grov sand, grund jord, 
grund, hund), gno. aurr m grovt grus, 
sv. di. or (gotl. aur), da di. ør, = ags. 
éar (poet.) jord. Beslegtet er vel nt. -ur 
jernholdig sand, kanske ir. ur f jord, ler. 
— Smstng. aurskida {--= kjøl i plog), 
aur/or f (fure som blotter auren). — 
aurride m {aure, aurie, ørje, orje osv.), 
gno. aurri^i m (isl. orridi) ; sv. i or-lax 
og lax-oring. Egentl. «som rider (farer 
frem og tilbake paa auren». Hertil aur- 
ridmakk {ørje-) regnorm, i Ryf. aurmakk, 



som ogsaa kan være = aiinemakk (en 
larve som er skadelig for rotfrugterne, 
av aH()7iar-, se audn). 

Aur- 1) = gno. a^ir- oht. abur- f. e. 
i aburburt gjenbyrd (sideform til abar-) 
i anrbenk (bakerste benk i stuen = and- 
benk, Sdm = andveg), og maaske i aur- 
bot (ogsaa aarbot) istandsættelse av klær 
og i aurvæsa f (pusling, stymper, No), 
sml. gno. aurvasa = ørvasi avfældig. 
2) av gno. ør-, se or, f. e. i a a r m o 1 e. 

Aura (vrimle, myldre), ogsaa øyra (Ri), 
yrja, yra). Man kunde tænke paa roten 
*ver i lat. vermis orm, men der krævdes 
da en idg. rotform *euer, som ikke ellers 
findes. Smlg. aua. 

Ausa, gno. ausa (jos), sv. osa, da. øse, 
= mnt. osen ds , mht. osefi, æsen (sydt. 
dial. ose7i). Sml. gr. auoj øse (for ^'auso), 
lat. h-aurio ds. — Ausa / = gno. ausa 
■= mnt. ose; øysle m (liten kortskaftet 
dyp øse, Har) = gno. eysill m, sml. au- 
sel (skaal med skaft. Ork). — Austr m 
(øsing, øsevand), gno. austr m. 

Aust, auster m og aust adv., gno. 
austr n og adv., sv. da. oster, ost., = 
ags. east adv. (eng. east), gnt. ostar adv., 
ght. ostar adv. Dertil austan, gno. ds., 
sv. ostan = ags. éastan{e), fra øst, gnt. 
6stan{a), ght. ostana. — Adj. øystre, gno. 
eystri, austastr, ags. éastra. Idg. rot. 
*aus i lat. aurora daggry (av *aus6sa), 
auster søndenvind, lett. austrs østen- 
vind; osv. 

Av (præp., nogen st. aav), gno. af, sv. 
da. af (sv. di. ogsaa av), = got. af bort 
fra, av, ags. of, æf- (eng. of, off), mnt. 
af, ght. aba (nht. ab), hvortil svarer lat. 
ab, gr. ciTio, skrt. apa fra, av. — av- 
bakleg (avsides, ubekvemt tilliggende, 
Tr Snm Nhl So Har o. fl.), ogsaa avbek- 
leg og avbekt (tvert, forkjert), avbaagt 
(Sa).) Sml. nisl. afbakaligr ubehændig, 
klodset, afbaka (og afbaga) bringe ut av 
lage, fordreie og ambaga (av and b-.) klod- 
set person, ambogulegr ubehændig, sv. di. 
åbåklig (ogsaa rks.), åbåkug overmaade 
stor, klodset, åbdka sig (ogsaa rks.) gjøre 
heftige og løierlige bevægelser, åbåke n 
trold, spøkelse, stor uformelig krop. Til 
bak; betydning av «forkjerthet» som i 
avig; formerne med g ved indvirkning 
fra b a a g, bægja. Samme betydning 
av forkjerthet i bakkjømeleg avsides lig 
gende (: gno. -kæmr), bakkjonsleg ds. (Røl), 
bakkjonoleg bakvendt og klodset [Ryi) : 
kjona sysle. — avbend adj. adv. (liggende 
ubekvemt (vredent) forhaanden, Follo), 
sml. fær. avbendur skjev i halsen (til 
benda). — avberda / ((?) vældig og 
plump figur : aabære Nfj Sfj, aabeereRoms, 



10 



Ave — Aa 



aabæle Roms To etc, abæl f n Ndra; 
a[a)bøl f n STr, aahøla adv. overmaade 
Meddal). Formerne med 6 stiller Ross 
med rette til gno. afbiirdr overlegenhet 
(til beva af) hvorav gen. afbur^ar over- 
maade. Formerne med e, æ er omdan- 
net ved indflydelse av herda (se dette). 
Sml. f ær. avbærur (verhaladj. til berå 
av) udmerket, avbæra i^bera) overmaade, 
særdeles. — avberr (snefri, avtødd\ sml. 
mht. aber, nht. di. aber, aber ds., ags. 
æbar, abere aapenhar, se berr (vestg. 
præf. d- med samme het. som af). — 
avbragsleg (usedvanlig, ogsaa : ubekvem) 
= nisl. afbragdslegr, gno. afbragdligr til 
subst, afbragd n hvad der udmerker sig 
fremfor andet, se bragd, b r e g d a. — 
avdraatt m (utbytte, avkastning, især 
om melk etc), giio. afdråttr at man skil- 
ler sig av med noget. fradrag. Til 
draga. — Avgud, nisl. afgod. sv. af- 
gud, laan fra mnt. afgod, ght. abgot (nht. 
Abgott). I bet. hedning, ogsaa hensyns- 
løs voldsom karl, vældig karl = sv. di. 
avgud ond haard mand er det vel at 
sammenstille med got. adj. afgnjjs gud- 
løs. Det samme er vel avgiie m vold- 
som larmende karl. Har Vo). — avloa 
(slagte SF>h), nisl. qfioga ds., qfiog 7\ slagte- 
kvæg; sml. gno. loga forbruke, log for- 
bruk, legg ja i log forbruke ; ordet er vist- 
nok det samme som ags. log n plads, 
logian placere, gelogian Y(p lægge ordent- 
lig paa plads, portionere ut. Samme rot 
som i lag. — Avmødring {amøring ung 
sæl som ikke længer følger moren, Lo 
o. H. ogsaa: avvænt barn), sml. gno. af- 
m(i'()ra vænne fra moren, afmæ^ing av- 
vænning. — avroden (overordentlig, væl- 
dig, Gbd, avroda ds. adj. adv., Nfj) sml. 
isl. af(Ji)rod, n ødelæggelse, egtl. bort- 
ryddelse. Se under rydja. — Avrot n 
faffald, ringere dele av slagtet dyr. Shl) 
synes at være for avrod, sml. f ær. av- 
rod n dele av slagtet dyr. hode, føtter, 
lever osv. — Avræa (noget stort, grovt, 
stygt, Li Tel o. fl.) av gno. hncda sknem- 
sel med forsterkc^nde af. — avsetor pl./ 
{stumper av rendegarnet som blir tilovers 
naar væven er færdig. So Ha, a. st. 
avingar ]>]. m), sml. fier. avHcia ds. (og- 
Kaa : vand(d,s fordampning: nisl. afaefja 
Ijerøvc, (;n nog(!t); avingar (^r vel av *r//'- 
gengjar. — avæta f (yderst raa, ov<'r 
modig person, Tclj, gno. afirta voldsomt, 
ov<'rnio(lig menneske, sml. got. afrta m 
fraadscr (se eta, a at). 

Ave m Tvandpyt; vandhvirvel, bak 
8trøm), sv. di. ava, avi, ave m grund og 
trang vik, mindre vands.-nnling, vandhvir- 
vel. Se evja. 



Avig, ovug (bakvendt), gno, pfiigr, 
sv. afvig, afvog, da. avet, = gnt. abuh, 
avuJi, ght. abuh, abah bakvendt, forkjert, 
ond (nht. dbig, dbichf). eng. aivk'ivard) 
av et ags. '''afoc. Hertil svarer gsl. op- 
aku bakovervendt, skrt. npaka- liggende 
bak. Avledning av idg. *op-: *ep? (sml. 
gr. oTTioO-e bak), se etter. Hit horer da 
ogsaa lat. opacus beskyggct (egentl. lig- 
gende baktil;. Mæ agger hnand (So), 
aggerhendt (med haandbaken) = avhen- 
des, av gno. med gfgri hendt, sml. nordsv. 
agg ^= avig. 

Avl n m 1. (kraft, styrke), gno. afl n 
ds., sv. di. avel m styrke (rks. afvel). og 
da. avl = nno. avle m (erhvervelse, av- 
grøde, styrke), gno. afli m magt, utbytte. 
Dertil avla (skaffe, erhverve, indhoste, 
avle), gno. afa utrette, tilveibringe, er- 
hverve, sv. afla, da. avle. Og evla 
(magte), gno. efla styrke, istandVjringe. 
Hertil svarer ags. afol n kraft, ght. ava- 
len tilveiebringe. Idg. rot *op arbeide, 
lat. ojnis, opera ; osv. Se emne, o v a. 

Avl m 2. (esse), gno. oji m ds. Egent- 
lig «arbeidsplads», samme rot som i foreg. 

Avl m 3. (bred sene langs ryggen, Nfj). 
Vel samme ord som 1. 

Aa / (elv, mest sør paa), gno. å f, sv. 
å, da. aa = got. aliiva f Hod, ght. aha 
flytende vand (tirol. ache ds., ellers i 
elvnavne paa -ach (sydt.), -a (nordt.)). 
Hertil svarer lat. aqua vand. Se øy. 

Aa (præp. og adv.), gno. å, sv. å = 
got. ana, ags. eng. on, gnt. an, ght. ana 
(nht. an). Germ. *ana op, paa svarer 
til gr. dvct, avest. ana op, lat. an- (f. e. 
i anhelare puste). — aabella (over- 
maade, No), sml. nordsv. åbdll n vidun- 
der, overordentlig raskt, stort, dygtig 
menneske el. dyr). Til beila? — aa- 
bit n, -bite m (morgenmat), f ær. åbit ds., 
sv. di. dbett ds. (i nisl. omtydd til år- 
biti «tidlig bit^> ^= mnt. anbet litet mel- 
lemmaaltid, mht. anbiz m (æ. nht. an- 
biss), sml. ags. onbitan begynde at ete, 
smake i)aa, gnt. an[t bttaii. Ved siden 
derav ght. imbiz i^nht. Inilnss^, med præp. 
in. — Aabry(de) u (skinsyke), gno. 
dbrijdi, afbrfjdi, afbrgg()i n ds. {dbrudigr 
skinsyk ^^ nno. aahrndig; germ. grundf. 
-l)rngdia-, til gno. brcgda sér vit) e-t ta 
sig nær av . . . Se br egd a. — aabudf 
(vedlikehold av lins paa gaard, pligt der- 
til) gno. dbffd beboen, i mno. ogsaa 
i den nno. betydn. ; sml. hi. anbauen ho- 
sa-tte sig. aaburdm (opiagt sten for land- 
fæ\ste, Snm Tr No) gno. åburdr det som bæ- 
res i)aa el. læggesi)aa. 1 anden bet. i Inh: 
avgr<)de(det som jorden baTorjtaa, sml. nisl. 
dbardr en hests byrde. — aabgngjandv. 



AaboiT(e) — Aal 



11 



(overflodig\ se ovhyrja. — aahyrqjnst 
(slaa inde for, R.vf Shl Sfj Ha), "iio. åbur- 
(jjast ds., abf/rgja gjøre en ansvarlig; for, 
gsv. abyrghia ds. (sml. «gi paa borg»). 
Se borga. — aafaatt adj. n (manglende. 
Tel Sdm No o. fl.\ gno. åfått n ds., gsv. 
afat, åfått ds.; n av faa adj. — aaf en- 
gen (sterkt berusende', gno. åfenginn ds. 
til få d c-n overvælde (endnn i Set faa 
aa, om drik). — aagOga f dadlesyk skjel- 
dende person. So Kyf, adj. aagøyen, ;nog. 
st. aalgøgen, til aal-^, sml. isl. ågaud f 
utskjelden. Se gøya. — aakavt (hef- 
tigt, voldsomt, Tel', gno. åkafr heftig, 
sv. di. akaven heftig, akavet ogsaa jy.) 
hovedkuls. Efter Persson er åkafr svæk- 
ket av '^åkeifr og sidste led svarer til 
ags. cåf rask, hastig. — aaklæde (grovt 
overleppe , mno. dklædi sengeteppe, sv. d. 
åklåe grovt sengeteppe, grovt tøi. — aalei- 
des (igang, paa bane), gno. åleiMs fremad, 
i vei, avsted. Se leid. — Aasyn / (paa- 
syn, ansigt), gno. dsjon, åsyn f syn, paa- 
syn, ansigt, sv. åsyn paasyn, da. aasyn, 
ansigt, = ags. onsien, onséon f syn, ut- 
seende. Se syn. 

Aaborr(e) m, sv. og da. aborre (sv. di. 
abbar), æ. sv. og æ. da. aghborre. Sam- 
mensat av ag og borre, sml. ght. mht. 
ag aborre, hvormed kanske beslegtet lit. 
ezegys ds. ; sidste led -borre (av germ. 
*burzan) er avlydende med mht. bars 
(nht. Bar sch) abbore, ags. J)ears (eng. 
barse, bass . Se b o r r e og b u s t. 

Aader {aade, for, indtil, Snm\ gno. 
å<)r; i aans (nylig, Selbu) av i aadans, 
til gno. ddan fOr, nys, sv. di. i åns.jans 
ds., bornh. i åns, sjæl. ijons. Germ. 
stamme *édra-, *adra-. Sml. ags. æd7'e 
straks, avlydende gnt. adro hastig, straks, 
tidlig, ght. atar hurtig. Sml. lett. dtrs 
rask, hastig, heftig (av *6tr6), gr. oxpaXKOi; 
hastig. Grundbet. er hastig, hvorav straks 
— nys — før. 

Aader / {aad, æder aare), gno. ædr f 
sv. åder, da. aare = ags. ædre, mnt. 
dder[e\ sene, aare, fl. indvolde, ght. ddara 
(nht. Ader). Germ. grundf. *édri, *édr6, 
som hænger sammen med gr. i]Top hjerte, 
T]Tpov underliv. 

Aaka / haarskjæl, støvfnug i haarene, 
Ød, belæg efter sved, Sel Ød. smuds i 
uld, Inh o. fl.), sv. di. aka (Gotl,, eka 
(Vb) smuds i uld, nordeng. og skot eik, 
eke ds. (smuds i uld ved fettstoffet som 
trænger ut gjennem skindet). No aaka 
er vel for *aka, med fremlydsforlængelse. 
Uklnr er ordets sammenhæng (laan?) med 
mndl. ieke f smuds i uld, egentl. <ifett>, 
hvortil ogsaa hører eng. di. yolk ds. (med 
• uorganisk 1). 



Aakaar (undselig, Ork Od, fordrings- 
fuld, kræsen, Ndm). For aav-k-\ gno. 
afkårr vanskelig at komme tilrette med; 
kårr kruset, se kau re; af- til beteg- 
nelse av forkjerthet. 

Aaker m, gno. akr, sv. åker, da. ager, 
=■ got. akrs, ags. æcer (eng. acre), gnt. 
akkar, ght. ackar (nht Acker). Hertil 
svarer lat. ager mark, distrikt, gr. åypoc, 
mark, land (mots. by), skr. djra- ni slette, 
eng; osv. Kanske til idg. rot *a(i drive 
(se aka): «sted hvor kvæget drives hen» ? 

— aakerriksa (rallus crex) til riksa 
knirke, s. d. 

Aakorn, akall, aakoll m (ekenøt\ gno. 
og sv. di. akarn n, da. agern, = ags. 
æcern, ds. (eng. acorn), mht. ackerayi, 
eckerin) (nht. Ecker), Grundbetydningen 
har got. akran frugt, avkastning. Vist- 
nok en avledning av got. akrs (se aaker). 
Den oprindeligste betydning var vel «vild 
frugt», sml. gr. liypxoc, vild. 

Aal- (sammensætningsform av all) = 
gno. a^, got. ala-. — aaljiettes (helt 
igjennem, uten undtagelse, Shl Kyf) vel 
for -jiættes, til jiaatt, — aal menn (al- 
mindelig\ gno. almennr, sv. almdn; 
germ. grf. ala-mannia-, sml. mnt. holl. 
alman enhver. Dertil aalmenning (al- 
minding, almenhet) gno. ahnenningr, æ. d. 
almenning; sv. di. almånning i bet. al- 
menhet. Sml. mht. almende almenning, 
nht. dial. almende (ogsaa omformet efter 
gemeinde til almeinde). — Aal muge, 
gno. almugi {-mugr), sv. almoge, da. al- 
mue, egentl. «den store hop», sml. æ. da. 
adelhob i samme betydning. Se mug. 

— aalgøyen (dadlesyk, Va Vo So) = aa- 
gøyen, se under a a. — aaLvt (ikke kræ- 
sen som æter alt), nisl. alætr. 

Aal m 1. (fisk), gno. all, sv. «Z, = ags. 
æl feng. eel), mnt. dl, ght. dl (nht. Aal). 
Kanske til skrt. dli- stripe, strek. (Se 
aal 3. slutn.) — aalekusa f (soarces vivi- 
parus, aalekvabbe), sv. di. ålakusa, kusa. 
Se kus a. 

Aal m 2. og aale m (spire), gno. dll 
(611) m, sv. di. ål, åle spire paa sæd. 
Germ. grf. *an](ln-, hvortil skrt. ankurd- m 
spire, skud. Sml. (med grammatisk veksel) 
ange spire, tagg. 

Aai m 3. (smal mørk stripe; dyp fure, 
dyprenden i elv, i sidste bet. ogsaa aal f, 
aala f). Vel samme ord som gno. dl 
(ol) f rem. : isl. dl {61) f rem, rep, dll m 
lang fordypning (i elv), stripe efter ryg- 
gen, fær. dl f rem, smal strimmel, 
dlur m rem, strimmel, smalt stromløp, 
sv. di. ål m mørk stripe efter ryggen, 
da. aal vidjehaspe paa grind. Se ba- 
køya). Germ. gxf.*anhl6, sml. gr. dyxuXT) 



12 



Aale — Aaring 



rem. Andre stiller ordet i betydningen 
«stripe, fure» til skrt. ali-, ali stripe, strek, 
linje. Isaafald germ. grf. *éla-. Nisl. all 
malm i furu maa være laant (og omlaget) 
fra nno. dl (se adel}. 

Aale m (urin av kreatur, gjødselvand), 
sv. di. adel, ah da. ajle (dial. adel, al) = 
ags. adul, adela m lort (eng. addled egg 
raattent eg), mnt. adel(e) gjødselvand ; 
hess. adel n ds., bair. adel m. Man an- 
tar en idg. rot. *o(n)dh, hvortil gf. 6v9-o<; 
kreaturmok. Tvilsomt. 

Aalen, ogsaa i ældre form aalægjen 
(brunstig, om hoppe), isl. dlægja ds. til 
et d-lægr, (verbaladj til liggja d), sml. 
fær. dloga f brunsttid hos hopper. 

Aaleine (alene); fra nt. alene = ht. 
allein, eng. alone. Egentl. «aldeles ene». 

Aalvok (Iltet hul i isen, Shl o. fl. st.) 
= nisl. dlfavok li tet hul i isen om vaa- 
ren (egtl. aapning gjort av alver). Se alv 
og v o k . 

Aalvora /, gno. alvara f alvor, sta- 
dighet, velvilje, sv. alvar n. Hertil med 
uforkorlet vokal gno. glværr munter og 
alværa velvilje. Sml, ght. alaicdri ven- 
lig, sand, (nht. alhern taapelig), av ala-, 
(se aal-) og germ. *véri- sand: ght. icdri 
og wdr (nht. icalir), sml. got. tuz-icerjan 
tvile. Hertil svarer lat. vérus sand. 

Aama/ (larve, kaalorm), sv. di. rtm(m)a, 
amma, jy. omme fællesnavn for store lodne 
larver, ags. 'Vime, se nedenfor. Hertil isl. 
dmumadkr = dnamacikr lumbricus ter- 
restris. Sml. mnt. nnt. amel, emel korn- 
orm, bladlus, larve, ags. emel, ymel kaal- 
orm. Til idg. *rtm- (gnide) plage? se 
a m a Sideformen alma (især om de 
meget store, Va Ha Smaa Fol) gjenfin- 
des ogsaa i sv. di. (Dal) og er et etymo- 
logisk forskjellig ord: germ. grf. *alb6, 
sml. ght. gloss. alba <lot'usta (|uæ non- 
dum volavit», i æ. nht. kan elben ha 
betydningen larver, pupper o, 1. ; efter 
tysk folketro viser al verne sig ofte som 
somincrfugle. — Aamesykja /' (slags 
))yld<'r som menes forvoldt ved slike 
larver), sml. jy. ommebUvst «truffen av 
om mens gift, som siges om barn naar de 
faar saar paa lucnder og fedder», ska. 
aniblesf ds., sml. gno. dmumtt (nisl. ogsaa 
dma) rosen, som hører sammen med ags. 
oman pl. rosen, sml. mht. /r>)ie-?6'«rm rosen, 
se doggorm. Sy gd om men ta'nkteH for 
voldt av larver. Hertil kansk<' nass. ohm m 
utslict, inat(iri<', pfalz. alim. 

Aane m (halvtosset stymper, Sen), 
nyisl. dni m. fjante. Kanske sammen- 
hang med iHl.(j)oet.J og nyisl. r/m mang- 
lende, til gf)o. (iH tiicn. Sml. liniordenc 
haanc, jaa ne osv. 



Aar n, gno. dr n, sv. da. år, = got. 
jer n, ags. gedr (eng. year j, gnt. ght. 
jar (nht. Jahr). Den oprindelige betyd- 
ning var «vaar» : gsl. jaru vaar. Hertil 
gr. wpa aarstid, vaar, tid, obpoc aar, 
avert yard aar. Idg. *jtr, *J6r. — aar- 
gall n (rift om noget knapt, Shl) = gno. 
drgalli m uaar (se gjel d). — aargang 
(aarets gang, mest om vedvarende gang 
aaret igjennem, f. e. aargangs vatn), gno. 
drgangr aarets gang; sv. di. årgang be- 
tyr aaring; mht. jdrganc. — Aarmaal 
{aara-, leiga paa a. leie for visse aar) 
fra mnt. to jdrmdlen i sme. bet. = ags. 
geårmadum aar efter aar. Deri kan dog 
være indgaat gno. ardarmdli m aaremaal, 
kontrakt om at skulle bruke jorden {gr^ 
pløining) et aar. — aarmot n (aarsskifte) 
= sv. di. årmot aarsdag (se mot). — aar- 
veg m aarsvekst. aaring), sv. di. årveg ds. 

Aar / (aare), gno. dr f, sv. år{a), = 
ags. cW (eng, oar). Germ. grf. *air6. 

Aarbuk (leuciscus cephalus, Smaa, i 
Solør buk), vel samme ord som buk 
mave, første led er vel gen. av aa elv. 

Aare m (ildsted) av gno. arinn m ild- 
sted, ogsaa forhøining, still ads, gsv. arin, 
ærin m sv. di. arne, dm, dril (^rks. åril) 
ildstedet i peisen, kakelovnsbund, da. 
arjie. Samme ord er ght. arm m, mht. 
em m gulv, grund, nht. di. Åhren m 
forstue. Grundbet. var vist stensætnin- 
gen paa gulvet, hvorpaa ilden brændte. 
Germ. grf. *azina-, sml lit. asld f sten- 
lagt gulv. Kanske likefrem til idg. *as 
brænde, hvortil lat. dra alter, umb. osk. 
asa. (Den manglende K-omlyd i vestno. 
er dog paafaldende). Andre antar grf. 
*arina- og sml. lat. area fri plads, tær- 
skeplads. 

Aaren (harsk ved gjæring, om korn 
og mel, Smaa), vb. aama (bli aaren); 
vel av oren, orna = sv. di. oren, orna 
ds. (æ. sv. ure7i, oren) da. oren ds. 
(egentl. skjemt ved varme), gno. orna bli 
varm. Kanske av *vu7-en, til den rot 
*ver som foreligger i varm. Hvorledes 
det ensbetydende arad (To) skal forkla 
res, er vanskelig at si. Kanske av germ. 
*-jaz- til rot *jes gjiere (se jest). Om- 
lyd ved \i ikke i østno. 

Aarette m (liten trækile som drives 
ind i nagle o. 1.), isl. fær. drétti m ds., 
dertil vb. isl. dretta; sv. di. årota (Dis 
Jtl) slaa ind en liten kile f. e. i økse- 
skaft (til formen sml. aarøyte -^ aarette 
(Ila (il)(l), aarofa (So), aarøte (Smaa'; 
henført ved omtydning til hrjota styrte). 
Maa vel komme av vb. retta gjøre ret, 

Aaring m, (aarsvekst, ogsaa aarang), 
gno. drangr m aarsvekst, aarsbeskaffenhet 



Aaring — Bad 



13 



(vel av dr-gangr). Sv. og bornh. åring m 
er, hvis det er samme ord, omlaget efter 
gDO. (i^rr aarsbeskaffen. 

Aaring, aarung (aarsgammelt dyr, i 
Ha æring), sv. di. åring aarsbarn, fødd 
samme aar. Sml. t. Jåhrling aarsgam- 
melt dyr. 

Aarlege adv. (tidlig om morgenen), 
gno. årliga, årla, sv. arla, da. aarle, til 
gno. år tidlig = got. air ds., ags. dr, 
ærlice (eng. early). Kompar. got. airis 
= ags. ær (eng. ere), ght. ér (nht. eher, 
ehe\ Man sammenstiller gr. f\p\ tidlig 
om morgenen (av *djri, lokativ av et 
idg. *djer dag, a vest. ayard). — aar- 
vak(en) (tidlig vaaken), gno. drvakr, da. 
aarvaagen. Se vak. Sml. ags. ærivacol 
og ght. érachar ds. 

Aarmole m (rest, levning, ogsaa aur- 
mole\ gno. ørmul n pl. rniner. Hertil 
vel gsv. ormylja smædenavn paa den som 
opgraver grænsestener. Første led got. 
us, se o r. Se m o I e. 

Aarna (erhverve, gjøre fangst, Har); 
gno. arna opnaa, vinde, tilvende en no- 
get (især ved bøn til gud). Hertil muli- 
gens sv. di. arnig flittig, livlig, rask, 
gno. em dygtig til sin gjerning (av *ar- 
nia). Hertil kunde høre ags. earnian 
fortjene, erhverve (eng. earn), ght. arnon 
erhverve, der almindelig stilles til ght. 
erin indhøstning (got. asans, se o n n), 
men like godt kunde høre til idg. *ar 
erhverve, i gr. apvvi|uai ds. 

Aas m (bjelke, bærebjelke), gno. ass m 
ds., sv. ås øverste bjelke f. e. paa et tak, 
dragstang paa plog, da. aas ds., = got. 
ans bjelke, mht. ansboum bjelke i bro, 
bair, ans f bjelke, som tjener som un- 
derlag for ølfat. [Tvilsomt om hit hører 



mht. ase, æ. sveits, rtse>^ /, spileverk over 
arnen til at tørke ved paa o. 1., svab. 
ase /, bair. ess f ds., æ. steir. asen pl. ; 
æ. svab. assel f ds., sveits, asne, aste /ds.] 

Aas m (bergryg), gno. dss, sv. ås, kunde 
være samme ord som foreg. ; men kunde 
ogsaa stilles til got. ams skulder (sml. 
gr. cb)uo:;, lat. {Ji)umerus; idg. *omso-). 
Sml. rygg og oksel om fjeld. 

Aat (præp.), gno. at {at), sv. åt, da. 
ad, = got. gut. at, ags. æt, (eng. at), 
ght. aj ; hvortil svarer lat. ad til, hos, 
keit. ad-. 

Aat n (eting, mygg, smaadyr i sjøen, 
lokkemat, madding; kræft), aata /* 
(eting, gjestebud, smaadyr i sjøen, lokke- 
mat), aatr n (mygg og fluer), gno. at n 
eting, mat, åta f eting, føde, smaadyr i 
sjøen, nisl. ogsaa kræft, sv. di. åt n 
fluer og mygg, kræft ; gut. mnt. at n 
spise, ags. æt, ght. r/ j, sveits, ass n spise, 
føde, lokkemat. Germ. *ét- i avlyd til 
eta; sml. lit. edis og édraf spise (for dyr). 

Aatte (talord), gno. dtta, sv. åtta, da. 
otte, = got. ahtau, ags. eahta (eng. eigJit), 
got. ght. ahto (nht. acht). Svarer til lat. 
octo; osv. — aattande, gno. dttandi. sv. 
åttonde ^= gf ris. achtunda ; nydannet efter 
niandi o. 1., for ældre åtti = got. ahtuda, 
ght. ahtudo (nht. achte). — aatteti, aatti, 
sv. åttio, æ. da. otti, av gno. attatigi{r), 
senere aitatiu. Se tie. — aattedagar fra 
rant. achte dage (nht. acht Tage). — aat- 
tung (bygdelag som har utgjort en ot- 
tendedel av et sogn, Vo) = gno. åttungr, 
egtl. ottendedel, sml. da. otting ^ s tønde = 
sv. åtting, sml. nht. Achtel. — aattæring, 
aattring (storbaat med 4 el. 5 aarepar), gno. 
åttæringr, avledet av åttærr som har otte 
aarer. Se færing, seksæring. 



B. 



Bad 71 1. bada (bad, mest om varmt, 
bade, varme), gno. bad n, badast bade 
sig, sv. bad, bada; sml. ght. bad n (nht. 
Bad), gnt. bad, ags. bæp (eng. bath), og 
avledet vb. ght. badon {baden), ags. ba- 
Jnan (eng. bathe). Germ. *ba])a- er en 
avledning av en idg. rot *bhe : *bhå med 
bet. <være varm» (hvorav «skinne»), som 
foreligger i ght. bdjan bade med varmt 
vand (nht. bdhen). Nyere laginger til 
ba() er nno. bade m (sterk varme), ba- 
den (litt fugtig, halvtør, lummervarm), 
badna (tørres lett, visne), sv. badda gi 
sterk varme fra sig, opvarme, bornh. 
badda gjennemvarme. Samme grundrot 



i baka, basa. — Badstova (tørrehus), 
gno. badstofa badstue = mnt. badestove, 
bastove (som vel er laant fra nord.). Da 
badstuen gik av bruk, flk indretningen 
tjene til tørkehus for korn. Se bad 2. 

Bad n 2. (anstrengelse, dyst, kamp, 
strid. Da Li Ma Rbg Set NTel), æ. sv. 
bad strid, blodbad, dial. ba, badd tak, 
strid, prygl, æ. da. bad kamp, skade, 
ødelæggelse. Hertil badda (slite, tumle 
med, Li) = sv. di. ba, badda gjøre noget 
med kraft, arbeide ivrig, sml. isl. bada 
hondiim gestikulere. Hører til foreg., 
betydningerne utgaar fra badningen, som 
var ledsaget av rispiskning, og vel ogsaa 



14 



Bada — Bakke 



ælting: sml. sv. {ris)bashi prygl, nno. 
bnsst^l piygl, strid, æ. sv. bcreda en had- 
stuga anrette bodbad, ht. ehiem das Bad 
gesegnen prygle dygtig, nno. ba for, sv. 
di. ba flir nndgjælde for = æ. da. bade 
ud for fra ht. ausbaden el. das Bad aus- 
tragen i sme. betydning. 

Bada 2. (knuge ned, b. ned, Nfj, ælte, 
knade, stampe, Dal); bornh. bada ner ds. 
Har vist intet at gjore med idg. *bhddh 
trykke, trænge, skr. bddhati trykke, 
trænge, bekjæmpe, eller gno. bp() f 
kamp (av *badtc6) og ir. badb ds., (hvor- 
til kanske gnt. undarbadon forskrække), 
men er fremgaat av foreg. Man kunde 
ogsaa tænke paa en avledning av ordene 
for leie (se b ed\, sml. sv. di. bala ner 
til bale m. 

Badang (bul i klær. Sel, baang, baa, 
Gul, bung. Tel), nordsv. dial. bå, bo, bo, 
bading, bading, biiing, vårml. buding, 
gotl. bud ds. Synes at være et ældgam- 
melt laanord (men hvorfra?) Sml. steir. 
botfing, bottung m bul, bul paa en serk, 
bair. bottich ds.; fra andre sydt. dial, 
anføres bedi, bodi underliv, bul. Sml. ght. 
potahha corpora og ags. bodig (eng. body). 

Bagga (plage, besvære, trykke, Inh), 
f ær. baga feile, være i veien, hindre, 
skade, bagga ds., nisl. bagi ni skade, baga 
feile, være i veien, nu bagga. — Avled- 
ning bagla (slæpe, ha møie med, kludre, 
Tel, falde forkjert, Tel); balda (kludre, 
Hel, k kanske ved ind virkning av bokla, 
sml. dog beksla). Surnes at være av- 
lydende til b a a g. 

Bagge m (bylt, i)akke, Tel, klods, tyk 
])lump figur, Tel Ha Kyf Dal o. fl.); 
bagg m (aarsgammel kalv, gno. baggi m 
paki<e, bnndt, shet. bag testikeljuing ; 
sv. di. bagge væder, gut, i smstng. tykt 
insekt; vflam. bagge rygkurv, mndl. 
bagglie litet svin ; eng di. bag sæk, bag 
svulme, meng. bagge s;ek. pung, ki])e, 
baggen svulme, være drægtig, iiordeng. 
baggij tyk person (de eng. ord kanske fra 
nord.;. Fra germ. er ordet gaat ovei- i 
ron)ansk : mlat. baga sæk (hvorav talrige 
romanske dannelser). Sml. gkymr. bc.icl), 
byrde, av urkelt. *bakki-. Mulig slegt- 
skap med gr. rpcixeXoc ))undl. ](]^.vot*bJiak. 

Bak (subst, adv.), gno. bak n ryg, bak- 
side, og adv. ( (i bak), sv. hak (hi. 
bag; ags. hire ryg (eng. bark subst., adv.), 
gnt. bak, ght. bah. Vel egtl. «forhoi 
ning», sml. bakke^ til idg. rot *bJic{n\/ 
bryte. Som ])r{ei). fra gno. d bak. Ny- 
dai) neiser er hakare, bakaste, sv. bakre, 
(la. ba f/re, bageM. - tilhaka, {-bakår, -lm 
kars, bars, -baken), sv. tilhaka, indeholdei- 
gen. pl. haka. — Bakbord, giu). hak 



borM m, sv. babord, =-- ags. hiecbord, nt. 
bakbord, egentlig den skibsside, som styr- 
manden vendte ryggen til, da roret var 
fa\stet paa høire side (sml. styrbord), 
— bakevja, -ida (bakstrom\ se evja, 
ida. — bakhand : sitja i b., fra t. in der 
Hinterhand sit zen = hinter der Hand 
[des Aiisspielenden) sitzen; hava i b., fra 
t. (Geld) hinter der Hand haben. — bak- 
laas, sv. baklås. — baklengjes, sv. hak- 
langes, æ. da. baglengis (nu -lænds), sml. 
ags. on bæcling og t. rncklings; sml. gno, 
andlangr og ags, ondlang, nht. entlang. 
Sidste led svarer til lit. -link, -linkai som 
retningssuffiks: idg. rot *lenk «bøie», i 
lit. linkti boie sig. — bakkjonalege{hsik.- 
vendt, Ryf ), se a v b a k 1 e g. — bakmessaf 
{koma i b. komme litt forsent, Østl), 
likesom komme til eftermessen (i Smaal 
bakmeis m, ogsaa ha i bakmeisa ha i re- 
serve". — Bakola, -61 f (bakrem paa 
sæletøi, Vo Rør (Va Hal)). Til gno. ål, 
61 f rem, sml. ags ol-Jjicang strop (se 
aal 3). Sideformen bakora (Rom Ork) 
kanske av arda. 

Bak w 2. (opvarmning, varmt omslag, 
varmt avkok til rensning), baka (ophete, 
indgni med varm smørelse, rense (kar) 
med varmt avkok ; bake), gno. baka steke, 
bake, varme og indgnide, nisl. baka om 
solvarmen, bakast varme sig i solen, saa 
og i da. di. båge sig, bornh. hage varme 
med avkok, omslag osv., sv. baka. Her- 
til st. vb. ags. bacan (eng. bake), ght. 
bachan. backan (nht. {bachen og) backen); 
avledning nt. holl. bakern varme, sik ba- 
kern varme sig i solen. Germ. rot *bak{k) 
= idg. *bhag i gr. rpcoyo:) steke. Grund- 
roten er vel den samme som i l)ada. — 
bakster m (bakning. ophetning, det som 
bakes paa en gang), gno, bakstr m bak- 
ning, indgniding med varmt; sml. da. 
hiegt fra mnt. beckede det som bakes paa 
engang. 

Bakka / (liskeline, Jarl o. ll.\ Vel 
fra jysk bakke ds.; shet. bak stykke line 
stilles av Jaeobsen til nno. lineholk, men 
er snarere hakka, sml. shet, baksnød «et 
litet stykke line fastgjort til hovcMllinen 
{de bak).y> Fra nt. eller fris.: øfris. bak 
del av de saakaldtc tvanten eller fiske- 
liner med angler, hvorav sedvanlig 6 — 8 
hak i)aa hver baat, egentl. bra'tlet hvor- 
paa linen ligger =- mnt back, s])iselat, 
trang (sv. backe, da. bakke), eng. back fat, 
fr. hac bryggekar, jjran). Frai mlat. hacca 
vandfat. 

Bakke (forlioiiiiug, skiaaning, knivs- 
ryg, skybanke), gno. hakki m bakke, llod- 
bred, knivsryg, skybanke, sv. backe, da. 
Ixikke. IJeslegtet med mui.bankm (nht. 



Bakla — Balsa 



15 



Uferbank^, eng. bank liodbred, sml. iilit. 
bank sandbanke og nno. banke ^= skalle, 
grande, øyr, da. banke, sv, bank. Til 
betydn. «skybanke» sml. jy. bænk ds. og 
nt. vjjbajiken taarne sig op om tætte 
skymasser. Egentl. <;forhøining» av samme 
rot som benk. — bakkestokk (underlag 
for baat under bygning) = gno. bakka- 
stokkar (av bakke i bet. grund, sml. < paa 
bar bakke»). 

Bakla (kludre, fuske, Hel), se beksla. 

Baksa 1. (arbeide sig frem, slaa sig 
igjenuem), æ. da. bakse anstrenge sig, 
kjæmpe. Kanske til ba ga. Eller til flg. 

Baksa 2. (flytte med haandspake, No\ 
baks (løftestang', da, bakse ds., fra nt. 
baksen, bakseln løfte tunge gjenstande, 
bt. backsen. Sv. di. baksa «drive til- 
bake» er ialfald paavirket av 6rtÅ: (skaansk 
bassa drive kreaturene tilbake). 

Bal- (forsterkende, om det voldsomme, 
ogsaa ball-, Rbg Li Dal): i bal{l)regn, -el, 
-ver, -skrika (= illskrika). Det er ikke 
let at avgjøre oprindelsen, da de andre 
nord. sprog bar varianter (isl. bål-, f. e. 
bålvondur og -reidur lynende vred, sv. di. 
bål-, bol {bål-stor, bål stark (her forekom- 
mer ogsaa adj. bål, bol djeiv, stor, flink), 
ogsaa bolm-istor osv.), se b o 1 m a. Til 
balj)veder voldsomt regnvér svarer fær. 
balavedur, sv. di. (Hl) og bornb. balvår, 
men nisl. bdlvidri. Sv. bål, bol er vel nær 
beslegtet med nno. bolen, til germ. rot 
bel svulme, ball- kan høre til gno. ballr, 
se beila. 

Bal 7^ (støi, stræv), bala 1. (buldre, ar- 
beide med stræv), fær. bala[st) tumle, 
slæpe, arbeide sig frem, shet. bal tum- 
mel, lystighet. Sml. sv. di. ballsa gaa 
med møie (f. e. i sne). Avledning baldra 
(larme, skvaldre, tale utydelig, kludre, 
slæpe), fær. baldra støie, skral de, være 
urolig (om ver 5, gno. baldrast arbeide sig 
frem med møie (nisl. bevæge sig hit og 
dit); sv. ballra buldre, jjrate, jy. balder, 
baldre = bulder, buldre; nt. balleren, bal- 
deren skralde. Grundbet. av bala er 
larme, dernæst arbeide med larm osv. 
Til idg. rot *bhel, se bjølla. 

Bal / 1. (melkekar, Va). En ældre 
form av bal j e. 

Bal/ 2. bale m(sverdskede, Tel Roms), 
nisl. bal n ds., sv. balja, alt fra da. balg, 
som igjen er laan fra mnt. balch {-g) m 
belg. frøhylse, skede. Se belg. 

Bala 2. (drage sammen, opdynge, Ød) 
kan maaske være et andet ord og hænge 
sammen med sv. di. bala ner sammen- 
trykke, knuge ned (f. e. seng, græs o. 1.), 
bornh. ds. Dette er avledet av sv. bale m 
rede, leie for dyr (dial. ogsaa bale, bal). 



bornh. bala f ds. (sml. isl. bæla nidr 
knuge ned. av bol). Dette anses for op- 
staat av msv. bivdhil, badJiul ni ds. (og 
dette gjælder sikkert formen bale). Men 
det turde hænde at der ogsaa fandtes et 
oprindelig *bali i avlyd til boL sml. sv. 
di. (Dal) bylja, bila i sme. l)etydning, som 
maa være opstaat av ^bidjåfi. Idg. rot 
*b]iel svulme. Se balsa. 

Balderbråa {barbraa pyrethrum ino- 
dorum, Vo Har Inh Ork, baldblom, Sir), 
nisl. baldurshrå, sv. di. baldersbrå (rks. 
ballerbro, barbro). I S. E. siges, at den 
urt som er hvitest av alle er sam- 
menlignet med Balders øienhaar. Se b r a a. 

Baldra se b a 1 n. 

Bale m (vold eller forhøining langs 
stranden, Nhl) = isl. bali m liten jevn 
forhøining paa en mark, græsplet. Vel 
til idj. *bhel svulme, se ball. 

Balje m (stamp), da. balle, balje, sv. 
balja, fra mnt. ballie, balge, som stam- 
mer fra fr. baille ds. = it. baglia. Dette 
skal skrive sig fra mlat. baciila, dim. til 
det under bakka nævnte bacca. 

Balk n (møie), bal ka (arbeide med 
møie, NBli No\ en avledning til bala, 
sml. sv. di. balkut besværlig. I bet. «rulle 
mellem hænderne» (So, indvirkning fra 
valka?) hovev det nærmest til ball, like- 
saa vel i bet. kludre (nordeng. di. balk 
gjøre noget skjødesløst). Hertil balk 
urede, forvikling, knute (So), shet. balker 
klump, sv. di. balka lægge sammen, balk 
haard knude (se ball og bals a). Av- 
lydende bulk. 

Ball m (bold, kugle, bolle, sammen- 
viklet bylt, liten rund ophøining), shet. 
ball rund klump, testikel, gno. bpllr''m, 
sv. boll (dial. ball), da. bold; germ. grf, 
*ballu-, sml. ght. ballo, balla (nht. Ball), 
mnt. bal, grf, *ballan. Til idg. rot. *bhel 
svulme. En sideform er boll m (testi- 
kel, So o. fl.) = gno. bgllr, sv. di. ball 
ds., sml. boll. bal-zak testikelpung, sveits. 
balle f (spille-)bold, i æ. sprog ogsaa te- 
stikel og ags. bealloc (eng. balloc) testi- 
kel. Sml gr. (pctWoc penis, ir. ball lem 
— balla (sammenvikle, svøpe omkring), 
til ball; gno. fær. balla ds., shet. ball 
sammenvikle, bringe i urede; sml. mht. 
ballen rulle til en ball. — baltra = 
balla, sml. gno. ballra. = balla, og sv. di. 
balta kludre; eng. di. balter gjøre noget 
paa en klumset maate. — I bet. boltre 
sig, fjase hører baltra til bala 1., sml. 
b a 1 d r a. 

Balsa (slæpe, trælle, boltre, tumle sig, 
Har Ma Set Tel), avledning av bala 1., 
sml. sv. di. ballsa skvaldre. — I bet. 
vikle sammen (halsa ihop, Har) er det 



16 



Balstyren — Barfrø 



avledniug av ball. — halsa ner (Ma) = 
sv. di. hala 7ier, bornh. haltra ner, til 
bala 2. 

Balstyren {-sty7'ig,\i\å, voldsom, ustyr- 
lig), sv. di. halstyruger (rks. hångstyrig), 
fra mnt. halstiirich ubændig, voldsom 
(holl. halsturig), egentlig vanskelig at 
styre; hal- er germ. '^halica- {i got. haliva- 
ivései ondskap til gno. hgl-viss) : gno. 
hgl n ulykke, skade, ags. healo, gnt. halo 
fordærv, ght. halo ondskap. Usikker 
etymologi; man har sammenlignet gsl. 
holéti være syk, ha smerter. 

Barn la (skvalpe, plaske, Tr), se be mia. 

Barn sa (æte graadig, proppe mun- 
den fuld, Od). Av en germ. rot *hamh 
som betegner noget tykt, opsvulmet, se 
flg. og b e m j a. 

Bamse m (navn paa bjørnen), nisl. 
(Hald.) hamsi ds.; bamse er vel omdan- 
net av hangse, nisl. hangsi (se b a n g s a 
og bingsa /) efter ord som betegner et 
tykt og plumpt væsen: jy. hams tyk per- 
son, mht. hemstin f kvinde med tyk buk 
(sml. skaansk bcmsed svanger ^ sv. di. 
pimpug), steir. hamst tykvom, tykt men- 
neske, hamstig opsvalmet. Se be mb el. 

Bana (nedknuge, Nhl Nfj o. fl.), vel 
for *hadna, se bad 2. 

Band n, gno. hand n, sv. hand, da. 
haand, =~- gnt. band n, ght. hånt (nht. 
Band), sml. got. handi f = ags. bend. 
Dertil skrt. handhå- m baand; osv. Se 
binda. 

Bane m (dod, aarsak til død. Tel o. fl.), 
gno. bani m, sv. og da. (gjenoptat) hane, 
— - ght. hano m død, forderv, gnt. hano 
drapsmand, ags. bana m ds. Hertil gno. 
ben f sa a r = got. hanja, ags. benyi. Den 
germ. rot. *ban slaa, er vel en utvidelse 
av */ui i gno. bod kam]). Se banka. 

Bang {hangen, banga), som da. bange 
fra mnt. bange adj. og adv., mht. havige 
adv. (nht. adj. og adv.) ræd. Av hi-ango, 
adv. til det under ang nævnte adj. 

Bangla (^ hagla, Set, famle, Nu). 
V^el sammenblanding av hagla med flg. 
Sml. sv. di. hangla arbeide uten fremgang. 

Bangsa (gaa tungt og plumpt, arbeide 
nu»isomt og tumlende, Tel .læ), sml. sv. 
(li. hangla arbeide uUm fremgang. Her- 
til isl. hangsi ])jørn (se bingsa, sml. 
«hetl. hangi noget tykt og rundt). Horer 
sammen med gno. bayiga slaa, hatnrc;, 
shet. hang ds., sv. banga larnu', eng. 
hang banke;; sml. mnt. mht. bengel grov 
slok, eng. hangle ds.; gno. Jxjngull som 
økenavn ('egtl. stok til at slaa med); 
sveits, banggcn stotc, iterat. hanggleii. Av- 
lyd u\\\{.. hungcAvuuwwv. Se banka. 

Bank, gjcnnrni I. lUiiik fra it. banco 



og hanca; som igjen beror paa germ. 
hank (se benk). Banken var egentl. 
«pengevekslerens bord». 

Banka, da. banke, sv. hanka, en in- 
tensivdannelse til gno. banga i?,^ bangsa). 
Sml. avlydende æ. sv. bunka ds., holl. 
honken slaa, prygle. 

Bann n (hindring), banna (forbande, 
bande), gno. hann n forbud, interdikt, 
banna forbyde, forbande; ags. _^e6awn op- 
bud, bekjendtgjørelse, forbud (eng. han), 
gnt. ght. han bud, strafforordning, for- 
bud, jurisdiktion (nht. Bann). Dertil 
vb. ags. hannan st. vb. opbyde, bekjendt- 
gjøre, mnt. hannen sætte i ban, besverge, 
forbande, forbyde, ght. hannan st. vb. 
(nht. hannen). Germ. rot "'han (en utvi- 
delse av idg. *bJid i lat. fari tale\ Sml. 
skrt. bhanati tone, rope. Nærmest sva- 
rer ir. hann bud, forbud, og arm. ha7i 
ord. — bannstøyta og -støypa forbande 
(egentl. støte i ban). 

Bar n og m 1. (naaletrærnes løv), gno. 
harr n sv. harr n, da. har. Germ. grund- 
form *harzay til idg. *hhers stritte, se 
bust. Beslegtet ir. harr haartop, spids. 

Bar n 2. (slag, prygl; har m piskende 
regnbyge, Sfj) til ber ja. — harveder n 
(^haglvér, Sfj) = isl. harvi^ri stormende 
regnvér; baraatta (voldsom fremfærd, 
Tyd) = gno. hardtta = hardagi {dtta 
subst, til vb. eiga). 

Bar n 3. (avskrap, slim som skrapes 
av indvold. Va). Er vel samme etymo- 
logisk ord som bar 1. 

Bar 71 4. (hudtaggerne i munden paa 
hornkvæg. Nu Hal Sol Odal). Vel ety- 
mologisk samme ord som bar 1. 

Bård 7i (bredd, rand, kant, bordkant 
paa baat), barde m (kant, elvebredd), gno. 
hari> 71 kant, brem, kjølens forlængelse 
mot stavnen i begge ender, sv. di. 
hard 7i kant, bornh. haivbå7'en havets 
bredd. Germ. *harda- (se bord) el. 
*harzda- (sml. bradd). Hertil kanske 
gsl. hrazda fure (av o])rindelig «kant»?) 
av *hhorsdhd. Idg. rot *hher-, *bhers 
stritte frem, staa ut. Et andet ord 
er kanske gno. hard 7i skjeg ^= ags. 
heard m (eng. beard^, holl. baard, ght. 
bart m (nht. Ba7't) som muligens er idg. 
^hhardha-: sml. gsl. brada ds., gpreuss. 
bordns (lit. harzda, lett. har/da synes at 
b«;ro paa et *bhardhdJid , lat. ha7'ba 
(assim. lor */'arha?). 

Barfrø ii (utl)ygning paa fr<Mnsiden av 
hus, loftrum over lorsvalen, Od), sv. og 
da di. har/red ds., a', da. bar/red vakt- 
taarn, fa-stning.sverk, fristed, fra mnt. 
berrhvrcde, mht. hercv7-1l forskansning 
av tra', bolverk, taarn (egentl. vel for- 



Barka — Basse 



17 



skausning paa et berg\ sml. mht, vride 
indliegning, (se f r e d). — Hertil vel bar- 
fria seg forsvare sig, rense sig for be- 
skyldning ^^Har). 

Barka garve med bark\ isl, sv. ds., 
da. barke, eng. di. bark ds. Se bork. 

Barke ni (strupe), gno. barki. Sml. 
gr. cpctpny^ ds. (idg. *bhdru(n)g-). Egentl. 
«spalte ~^. Samme rot som i bora, 

Barlast, sv. barlast og ballast, da. 
ballast (æ, barlast og senere ogsaa bag- 
last) = mnt. holl. eng. ty. ballast. Or- 
det er formodentlig nedertysk: til nt. 
bal- slet, unyttig. 

Barlind / (taxus\ sv. di. barlind (da. 
barlind fra no.\ Til bar 1. 

Barlog m (maltvand\ til gno. barr m 
korn, byg = ags. bere m byg; hertil 
hess, barbrot el, bdrenbrot grovbrød ; got, 
adj, barizeins av byg. Germ, *baraz, 
*bariz = lat. far n (g, farris) korn, 
spelt (av idg, *bhars). Se 1 o g. 

Barm m (barm, bryst; bugen i midten 
paa not; kant, bred), gno. badmr bryst, 
og barmr rand, kant, sv, og da. barm 
bryst (i æ. da. ogsaa morsliv) = got. 
barms bryst, ags. bearm skjod, gnt. mht. 
bar^n ds. Til germ. *beran (se berå). 
Sml. gr. 9épjua foster, gsl, brém§ byrde, 
I bet. «rand, kant» (sml, mnt. barm, 
^erme«Sohle des Deiches») er det kanske 
et andet ord av samme rot som bård. 

— barme m (unge av samme kuld eller 
mor, Tr) = gno, barmi bror, grundform 
*gebarman (sml, i æ, da. betydn, mors- 
liv) «av samme morsliv». 

Barma seg (ynke sig), gno. barma 
sik, sv. di, barmås; fra ty.: mht. bearmen 
ynkes, mnt. bebarmen beklage; got. ar- 
man ynkes, til a7'ms (se arm), vel efter 
mønster av lat. misereri ynkes til miser 
elendig. 

Barn n gno, barn n, sv, da, barn, = 
got, gnt, ght. barn n, ags. beam n. 
Germ. stamme *barna- til beran (se berå) 
«det baarne, fødte», sml. alb. bare f 
bj-rde, og avlydende lett. berns barn, lit. 
bérnas tjeuestegut, — barnebein (frao 
badnabeine, Har) gno. fra blautu barns- 
béini, æ. da, fra (første) barnebeen (nu 
barnsben) = øfris, van kindsbén up, holl. 
van kindsbeenen af, mht. von kindes beine. 

— Barnseng (barseng) = gno. barn- 
sæng, sv. barnsång, æ. d. barseng, sml. 
eng. childbed, t. Kindbett. — Bar(n)søl 
(barselgilde), sv. bar{n)s6l, da. barsel, 
sml. mnt. kindelbér ds. — barnska (barn- 
dom, Shl) = gno. bernska, barnæska, 
sml. bernskr barnlig, gsv. bærnsker (grf. 
*barniska-). 

Barre m (væder, Jæ Dal Ød), sv, di. 
2 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



(skå) barre ds. Hertil vel (med kjæle- 
navnets -si), sv. di. basse gjeldet sau. 
Formodentlig egentl, «gjeldet sau> og 
av samme grundrot som gno. bgrgr = 
ags. bearg, bearh, ght. barug, barh gjel- 
det svin, nht. Barch; (grf. *bar-uga-). Til 
idg. grundrot *bher- skjære, sml. russ. 
borovu gjeldet svin, slavon. brav faar 
(grf. *borvu). 

Bas n (litet krat, klynge av smaa 
trær, So)), base m ds. (Vo So), sml. gno. 
basinn et slags træ, S E. (?). Se pas. 

Bas m (formand osv,), sv, og jy. bas, 
laan fra nt, bas formand, mester, bedste- 
mand, holl. baas. Egentl. et barneord for 
onkel, sml. t. Base tante, ght. basa faster. 

Basa 1. (rense kar med hett vand), 
sv. basa opvarme. Av samme grundrot 
som bada. Hertil kanske ogsaa betyd- 
ningerne: smøre, kline rikelig paa. 

Basa 2. (drive paa med, trælle, slæpe ; 
snakke, vaase), fær. basa faa bugt med, 
nisl. basa, bisa anstrenge sig med, basla 
sysle med, basl n møie, shet. basel ar- 
beide strengt, plaske, baske ; sv. basa 
løpe, springe, dial. anstrenge sig {basa 
på), bornh. basa på trænge paa (ogsaa 
om sterk regn, sne osv.), storme løs paa. 
Enkelte av betydningerne kan være ut- 
viklet av <kline paa» (se 1), men i det 
hele er der sammenhæng med et nt. ord: 
mnt. basen tale og handle ubesindig, ba- 
seln ds. nnt. baseln løpe blindt om, være 
forvirret, avsindig, ostfris. baseln vaase 
(holl. bazelen), holl, verbazen gjøre for- 
bauset ; nordeng, skot, basel rende avsted 
hastig og travl. 

Baska (slaa), fær, baska slaa sterkt, 
sv, di, baska, da. baske, eng. di. basli slaa, 
daske ; er vel fra nt. batschen slaa (med 
flat haand), ht. patscheyi (bair. batzen pl. 
slag i haanden), en avledn. av nt. batsen 
ds. (æ. da. badse). Nærmest lydord. I 
betydn. tumle, arbeide dygtig er baska 
influeret av b a s a (i sv. di. betyr basa 
ogsaa slaa). 

Basma, basm / (avdeling i væv, paa 
20 traader, ogsaa basme m, i Inh pasn), 
sv. di. bassm, pasma, pasman, mindre 
traadbundt, vel samme ord som æ. da. 
passement snorer, frynser, mnt. pasement 
(pos-), fra fr. passement, som er omdan- 
net av it. passamano haandarbeid {pas- 
sare passere, mano haand). 

Basse m. bassa f (stort, trivelig dyr, 
stor kar), fær. bassi stor, sterk urolig 
kar, sv. di. basse galt, stor okse, svær 
kar, penis, da. basse raane, tyk velnæret 
fyr, i smstng. bille (skarn-basse) \ gno. 
val-bassi vildsvin. Kanske opr. *barh-s-, 
til gno, bgrgr m galt. Se barre. 



18 



Bast — Baar 



Bast n {/), gno. bast n, sv. da. bast, 
= ags. bæst m (eng. bast), mht. mnt. 
bast yiiht. Bast). Avlydende («vriddhi») 
mht. buost bastetaug. Mulig til en 
idg. rot med bet. «binde» som forelig- 
ger i lat. fascia baand, fascis bundt, ir. 
base halsbaand. Dertil basta binde med 
bast, mno. ds., mnt. basten ds., mht. be- 
sten snøre. Se besta. 

Bat i det maa kje bat (det faar saa 
være, Snm) fra mnt. bat mogen due 
mere; mnt. bat = gno. betr. se betre. 

Bata (gagne, ha fordel), fær. bata = 
mnt. baten, gfris. batia, ght. ba^én ds., 
ags. batian være i god tilstand ; da. baade, 
sv. bata fra nt. bate m (nytte), gno. 
bati m, sml. mnt. bate forbedring. Sml. 
batna ^bedres), gno. batna, sv. di. batna. 
Til komi:>arativ-stammen bat, se betre. 
Et andet ord er nht, dial. (els. nass.) 
batteri strække til, nytte, mht. bate hjelp, 
svarende til gnt. gibadi hjelp. 

Baug (paa fartøi), av bog (gno. bogr 
ds., poet.;, mnt. boch, da. bov (eng. bow 
fra nord\ Se bog. 

Baug m (ringformet væg i æske, Sir, 
rund linning, Tel), gno. baiigr m, ring 
= ags. béag m ds., ght. mht. boiic (g-)- 
Til germ. *beugan. Se bøyg ja, boge. 
Dertil bauga (melkekar. So). Sml. 
r i n g j a. 

Bauk n (graving i jorden), bauka 
(rote, grave, rote i vand, skvalpe, ar- 
beide klodset), isl. bauka grave, rote, nu : 
sysle, kludre, (fær. beyka fylde, proppe"), 
sv. boka rote som svin. Avlyd til boka. 
— Dertil bauk, moldbaiik m (jord- 
rotte, Bu). 

Baula (brøle (hæst og vredt), om ko), 
gno. baula, sv. di. baula, båla, da. bøle 
brøle, græte, eng. d. bawl brøle, skrike ; 
nt. bolen skrike. Lydord. 

Bauna fl. {bogna bønne), gno. baun /; 
sv. bona, da. bønne, = ags. béanf (eng. bean), 
gnt. ght. bona (nht. Bohne), gfris. ønavn 
Baunonia. Hvorledes germ. *b(nmo for- 
holder sig til lat. faba, gsl. bobu ds. (gr. 
rpaxoq linse) er ikke bragt paa det rene. 

Bauna / 2. fdeigtraug, Inh). Sml. 
buna. 

Bau ra brøle sagte og vredt, ned mot 
jorden, Soy. Til bura, vel under ind- 
virkning av b a u 1 ;i. 

Baus stolt, stormodig; fremfusende, 
liidsig ; bause fvelnæret inægtig ut- 
seende mand, ilår Kyf Tel. o. II. j. Dertil 
bausa fbuse frem, fare frem med vold- 
Honilu'1 , ogf^aii bausta (So Ryf Jæ Li 
iihg Tri, sml. (log 1) y s t a), og bausna 
^til (l(!tt(' vel \nH\. Ixiusn en av de fremste 
linner paa hvalcny. Til germ. rot '^hiis 



svulme (gno. busilkimia med runde kin- 
der). Se busa. 

Baut m (vending i krydsning), vb. 
bauta, da. bovte, fra eng. bout ship, put 
a ship about {about omkring). 

Bauta (ta sterkt i, anstrenge sig, Ryf 
Jæ, dbauta paa-») er kanske samme ord 
som gno. bauta slaa = got. bautan st. 
vb. slaa, støte, ags. béatan (eng. beat), 
ght. bo^an st. vb., tirol. bossen støte, slaa. 
Germ. rot *baut (but) se nærmere but. — 
bauta prale (Sol) er kanske det samme 
ord («ta sterkt i», maaske under ind- 
virkning fra bolta). Sml. bausk brauting 
(Roms), bauska vb. skrøne. Dette hører 
til busa og er beslegtet med meng. ba- 
sten prale (eng. boast). 

Bautestein (mindesten fra oldtiden), 
gno. bautastein (og bautar-, bautadar-). 
Til bauta («sten som er slaatt ned i 
jorden?») 

Bau ve m (stormaud, Har Ryf) Sml. 
b u v e. Avlydsformen med «n vel sna- 
rest under indflydelse av bause el. 
gauve. 

Baa (utstyre med baa n = fiskegar- 
nets tilbehør av flytholt og sænkestener, 
Set). Vel av b u a, og baa n nylaget til 
verbet. Sml. sv. di. bygga istandsætte 
net. 

Baade (begge), gno. bådir, bddar, bædi, 
sv. bada, æ. da. baade. Se beggje. 
Konjunk. baade — og = gno. bædi (nt. pl.) 
— ok, senere bddi — ok. — Dertil baading 
(tvetulle). 

Baag (hinderlig, vanskelig, tvær, No), 
gno. bdgr hinderlig, bågr m motstand 
{nno. baagem hindring\ sv. di. båg t\ær, 
egensindig, æ. da. hag hinderlig. Sml 
ght. båga f strid, kiv, bågan st. vb. 
stride, kive, gnt. bag pral. Og videre 
ir. båg strid, bågim stride, prale. 

Baake m (sjømerke), sv. båk, æ. da. 
bakke, fra mnt. båke merke, sjømerke, 
varde. Det nt. ord stammer fra gfris. 
båken, som er -- gut. bokan tegn, merke, 
ags. béacon merke, fane (eng. beckon tegn), 
ght. bouchan. Fra gfris. stammer ogsaa 
gno. båkn n tegn, merke, gda. bagn varde 
(nu bavn). 

Baal n, gno. bål n ild, baal, sv. da. 
hål, = ags. biii n ds. Germ. *brla- til 
en idg. rot '^'bhel : *bhal, hvortil skrt. 
bhala- lys, skin, gr. cpciXoc; glinsende, gsl. 
hrlii hvit; osv. 

Baala (^arbeide kraftig, b. paa, Shl 
Ryf). llænger sammen med bala. 

Baar /' (redskap at bære byrder 
])aa), sv. bår, --=^- gnt. ght. båra (nht. 
liahre), ags. h,rr f (eng. bier). Germ. 
grf. '^'bcro til hera7i (se berå). Beslegtet 



Baara— Bein 



19 



gno. baiir, -ar, hgrnr f pl. ds. = ags. 
bearwe y^en^. harrow, øfris. banve. Germ. 
grf. *barw6^n. 

Baara/" bolge, l)ølgegan,<>\ gno båra f, 
gsv. Sk' vatbaræ, = meng. bare, mnt. 
båre f bølge. Germ. grf. *bér6n til *be- 
ran, vel i bet. «løfte op». 

Baas m gno. bass m, sv. bås, da. di. 
baas, ogsaa stald, krybbe, = ags. *b6s 
baas, bosig krybbe (eng. di. boose 
baas for hest el. ko, boosy krybbe, fris. 
bos-der stald-dør, nt. banse, bansig korn- 
lade, kornhop (nhv. Banse ladernm ved 
siden av tærskeloen ). Germ. *bansa- 
hører vistnok sammen med binda ! av 
idg. ^bJwndh-s-). Beslegtet got. bansts m 
kornlade. Det germ. ord bet. vel egentl. 
baas, saa krybben og endelig og korn- 
el. boirummet over den. 

Baat m gno. bdtr, sv. båt, da. baad. 
Enten laan fra ags. båt m (eng. boat) = 
gno. beit n skib, eller opstaat av beit i 
svagtonet stavelse (smstng ), mot dette 
taler dog det forskjellige kjøn. Fra 
meng. ybot) stammer nt. boot (nht.Boot). 
Germ. *baita- vel til idg. *bhid kløve (sml. 
biti m bjelke) som er germ. bitan, se bit a. 

Baavast (tilstøte, Tel ). Efter Ross til 
gno, bølva (dette betyr vistnok bare for- 
bande, men isl. bolvun kan dog bety 
ulykke. Se under balstyrig. 

Be- præf.i, sv. da. be-, laan fra mnt. 
ht. be- = ags. be-, ubetonet form av 
præp. bi (got. bi, nht. bei, osv.). — • be- 
dåra seg (sagtne, om véret, B Sti, da. 
bedåre sig, sv. bedarra ds., laan fra nt. 
holl. bedaren bli rolig (om ver). Dette 
stemmer i form og bet. med arm. dadar 
(redupl.) ophold, stans, dadarem^ avta 
(om uvér), sml. skrt. dharati holde, holde 
tilbake, hemme, pass. holdes tilbake, 
være stille. Samme ord er vel ags. darian 
ligge i skjul (eng. di. dåre ds., ogsaa 
dukke sig av frygt); sml. adj. ags. (eierne, 
gnt. darni skjult, hvorav ags. diernan, 
gnt. darnian, ght. mht. tamen, ternen 
gjemme, skjule. Idg rot *dher. — be- 
gaa formåa, No, begaa seg komme sig 
igjen, Snm Rbg), æ. da. begaa sig opføre 
sig, staa sig, klare sig, sv. begå sig ds., 
fra mnt. sik begdn holde ut, klare sig. 

— begiva holde op, B St) fra mnt. 
begeven forlate (egtl. opgi), nht. sich er 
Sache begeben; i mnt. ogsaa sik begeven 
bli svak, hvorav æ. da. begive sig daane, 
og nno. begaving nedfaldssyke (B St). — 
begynda, sv. begynna fra mnt. beginneyi. 

— behov se bo. — bekoma (faa, faa lei- 
lighet til, So), sv. bekomma, fra mnt. 
bekommen komme til noget. — beleggja 
(fortøie, B St), belag i landtang til baat). 



fra holl beleggen gjøre fast et taug. — 
beretta (meddele nadveren;, da. berette, 
fra mnt. berichten undervise, meddele, 
meddele nadveren, en oversættelse av 
lat. communicare. — beskara (skaffe, for- 
syne med, Snm"! er mnt. bescheren til- 
dele (nht. ds.), av gnt., scerian ds. (avl. 
av scara avdeling). — beskjeng (besked, 
god skik og orden, No TrSt) fra æ. da. 
beskening, besked7iing = besked, som er 
mnt. beschét {-d-) skjelning, besked (se 
ski da). — betala (alt mno.), sv. ds., 
fra mnt. betalen egentl. uttælle (penger), 
sml. mnt. talen regne, betale. Se tal, 
tel j a. 

Bed m (underlag, naturlig lag, banke, 
flat forhøining (nogle st. bedd), leie for 
mindre dyr, dyne), gno. be<5r m under- 
lag, bolster, shet. be mindre haug, = 
got. badi 71 seng, ags. bedd n seng, have- 
seng, mnt. bedde n, ght. betti n (nht. 
Bett). Grundbetydningen S3'nes at være 
leie for dyr; man stiller ordet til idg. 
*bhedh, *bhodh grave, hvortil lat. fodio 
grave, lit. bedéfi grave, badyti stikke, 
gsl. bodq bosti stikke, lett. bedre grav, 
grøft, kymr. bedd grav. — Dertil bede m 
dyne, tykt naturlig lag (ogsaa bedde), og 
bedja f {beie. Uggested for mindre dyr, 
Ostl), gno, bedja dyne; sml. ms v. bædliil 
rede, leie for dyr. 

Beggje {^= baade) er gno. beggja, gen. 
pl. av bddir, got. baddjé; bådir er egentl. 
sammenrykket av flertal av den germ. 
pron. -rot ba begge (got. pl. bai, akk. bans, 
neutr. ba) og flertal av det dem. pron. 
(se den). TiXbadir svarer ght. n\it.beide, 
gnt. béthie, ags. bégen J)å, ba Jxl (eng. 
both). Germ. ba svarer til -bo i lat. 
ambo, gr. a\.i^w begge. 

Begla (hindre, være i veien, Inh Jæ 
Dal Ryf, kludre, Ostl). Sml. bagla. 

Beidall (utholdende i at kræve, Set) 
= gno. beidall begjærlig, til gno. beiha 
begjære, fordre (nno. i en folkevise bei- 
dast) = got. baidjan tvinge, ags. bædan 
tvinge, opfordre, gnt. bédian, ght. beitten 
tvinge. Sml. gr. TteiO-co overtale, se bidja. 
— beidsla {d. e. *beitla av *beisla, Dal), 
(begjæring) = gno. beizla ds. 

Beig m (skade paa helbreden, svæk- 
kelse, Sfj Nhl Tel, let sygdom, barne- 
beig let omgangsyke blandt barn, Shl 
Sfj(, er vist samme ord som bøyg, de- 
labialiseret først i smstng. Ryf: barne- 
bægja f barneupasselighet er knyttet til 
baag, bægja, 

Bein n, gno, bein n, sv. da. ben, = 
ags. ban n (eng. bone) gnt. ben, ght. bein 
(nht. Bein). Etymologisk dunkelt. Paa 
østlandet ogsaa «fot», som i sv. og da., 



20 



Bein — Beksla 



likesaa i gno. og ght. — bein i bet. «stav- 
baand» (So) og «mindre støtte under 
slædens rim» er vel samme ord. — 
beinvid kristtorn), gno. beinvidr; sv. 
benved (,gotl. bajnved), er samme navn, 
men betegner euonymus europæus, sv. 
benved er ogsaa rød kornel, t. Beimveide. 
Beinvid, sv. benved, er ogsaa navn paa 
lonicera xylosteum, nisl. beinvidr. Egentl. 
«benhaardt træ». Paa nogen st. er bein- 
vid viburnum (=krossvid); dette til adj. 
bein. — beina seg (brnke benene ordent- 
lig, Tel), da. bene av, gotl. bajnd af. 

Bein (adj. ret), gno. beinn, sv. di. ben 
(rks. betia baarskilling). Etymologisk 
dunkelt. — Avledning beinka, gno. 
fær. ds. 

Beine m (lettelse, hjælp, redskap), gno. 
beinir og beini m hjelp, gagn, til vb. 
beina (jevne, rette, hjælpe), gno. beina 
ds., avledning av foreg. 

Beisk (bitter), gno. beiskr, sv. da. 
besk. Av germ. *baitska-, til bttan (se 
bi ta). 

Beisl n (tømme til mundbit), gno. 
beizl n, sv. betsel, da. bidsel. Egentl. 
«mundbit». Germ. *baitisla- til beita la 
bite. Se bi tel. 

Beist n (kreatur), da. bæst, fra mnt. 
best (t. Beest), som er laan fra lat. béstia 
vildt dyr (eng. beast). 

Beit / (ris, friske kvister «til at bite 
i»), shet. bet noget at bite i, særlig græs 
som gives en ko. — beit m, beita /, 
beite m (madding), gno. beita f ds., jy. 
bed m, sml. homh. bede w, sv. bete n ds.; 
eng. bait fra nord. Til b i t a. 

Beit / (1. rende el. fure iiaa skiens 
underside, 2. kant el. beslag om randen 
av en ting), gno. beit f = 2. Til bi ta. 

Beit /' (knipe, forlegenhet, «koma i 
b.»;. Sml. tirol. baiz f trykkende, ube- 
hagelig stilling fnht. Beize beitsning). 
Ved indvirkning fra dette beit har 
bet ^ spil) faat foinien beit. Se labeita. 

Beita Ha })ite, la græsse), gno. beita, 
sv. beta og da. bede la hestene hvile og 
fodres; eng. bait (to b. the horses) er laan 
fra nord. — Hertil beite n (græsgang), 
gno. beiti n, og beit f, sv. bete. ]']tym()- 
logisk Ham mc ord er beita H]>ændc for 
((;gll. l)itHh*, av «la bite» , gno. (jeita 
lægge bidsel jiaa, si)ænde for - ags. 
bætan ds. Hertil beite n forspand. — 
IJkcsaa beita i bet. tvinge, især o|) mot 
vinden, luve, krydso sig op (overført 
(iriv(! [)aa: beita paa (sml. dog sveits. 
beizeyi anstrenge sig sterkt), gno. beita 
seile op mot vinden, bornh. bed(( gaa 
baut. Sml. ags. biiian i bet. tvinge. — 
l)i'il(i i het. beitse skvhles tvsk: nuit. 



beten garve, mht. nht. beizen gjøre mør 
(hvorav sv. betsa, da. beitse), egtl. «la 
(det etsende stof) bite». Germ. *baitjan, 
kausativ til bitan. 

Beita /, beite n (kamp, dyst: staa 
ei b., Set Ma Rbg) er samme ord som 
beita stund, ryk, egentl. tiden i hvilken 
hestene græsser mellem arbeidet, bornh. 
bede n, jy. bed, sv. d. bete yi liten stund. 

Beitel m (huggejern), sv. d. betel, fra 
mnt. betel, beitel (holl. beitel) = mht. 
beitel. Germ. *baitila- (til bitan, i grund- 
bet. kløve), sml. skrt. bhedura- torden- 
kile. 

Beitemakk (regnorm, Ma) til beita 
madding. 

Beitskida (dørstolpe), sv. d. beteski, 
baiteske ds., sml. jy. bede tverstykke paa 
port el. dør. Til no. beita gjøre indsnit 
for dørposterne i bjelkeenderne, se beit 
fure i ski. Sml. gno. tilnavn beitstokkr. 
Se s k i d a. 

Beitt (hvass, skarp, lysten paa at bite, 
om tisk); gno. (poet) beittr skarp. Ver- 
baladj . til b i t a, germ. grf . *baitia-. Hertil 
hardbeitt om eng med stivt græs som 
Ijaaen ikke rigtig biter paa, i Sfj ogsaa 
energisk; sml. sveits, hartbeiss haardfør. 

Bekk m 1. (bæk, brønd), gno. bekkrm, 
sv. back, da. bæk, = ags. becc (eng. beck 
fra nord.), got. beki, ght. bah (nht. Bach). 
Germ, grf. *baki-, *bakja-. Sml. ir. 
bual m vand (idg. *bhog-lo-) — bekkja- 
sytra f (liten bæk), mno. bække syttræ 
(1456\ se syt r a. 

Bekk m 2. (tverbjelke i baat, SBh 
So), shet. bekk tverbaand under toften, 
fær. bekkur tofte. (Jno. bekkr benk, se 
benk. 

Bekra, bekreskjel (cardium edule = 
bumbeskjel, Ndm Snm). Til bekre m 
(efter barnelek, hvor slike skjel fore- 
stiller sauer; lignende smaaskjel heter 
paa Ndm Inh Nam saudskjel, paa Ndm Fo 
sandball). 

Bekra (bræke), bekre i^væder), gno. 
bekri m ds. ; sv. di. bakre m saubuk, 
båkra brakke '^om faar); sveits, backeln 
bræke (om gemse), bair. beckclein gjet, 
gemse. Sml. l);okta- 

Beksla gaa klodset, slæpende, Hel, 
hrksl n et drogl, Sml. shet. bck{k)el 
vringle, vride, gaa klodset, træde skjevt, 
fær. bekla træde skjevt og klodset. Her- 
til luner vel og sv. di. biiklar klodsede 
luender, folter, bdkjel (^Kinl) klodset ])cr- 
son og biekla (^l)al) bevæge sig ufoi-sig- 
tig (av bjakla?). Disse fornu^' synes 
igjen at høre sammen nu'(l sv. åbake (se 
avbakalegi, saa den hele grui)pe vel 
har sanunenhu-ng med bak {i\\ beteg- 



Bel— Ber 



21 



neise av bakvendtliet og klodsethet\ Se 
b a k 1 a. 

Bel el. beil tu ,gulv i lins, især 
riimmet inellem ildsted og sengene i en 
fiskerbod, Lof , av *bedel, sml. ms v. 
bædhil leie (for dyr\ Se bed. 

Belg m ^belg, bnk\ gno. helgr m, sv. 
da. balg, = got. balgs m skindsæk, ags. 
belg ^eng. belly buk, belloics blaasebelg), 
rant. balch, glit. balg (jiht. Balg). Her- 
til svarer ir. bolg sæk. Idg. rot *bhelqh 
svulme (ght. belgari st. vb. svulme, ags. 
gnt. belgan bli vred, gno. ptc. bolginn; 
ir. bolgaim svulme). Se bolster. — 
helgbync n : fjelene i bælgen), se by ne. 

Belga el. belgja [^proppe, bc.lgja i seg), 
fær. belgja seg oppuste sig, overfylde 
sig, sv. di. balja (balla, båla) i sig, jy. 
bælge i sig. Sml. shet. belget forsluken. 
Gno. belgja faa til at svulme, nærmest 
kausativ til *belgan, se foreg. 

Belja (brøle\ gno. belja ds. = mndl. 
belen gjo. Dertil med II ags. bellan brøle, 
grynte, ght bellan (nht. bellen). Idg. 
rot *bhel, se bala, bal dr a, b jolla. 

Bell (avstumpet, slov, Ryf). Til ball, 
egtl. rund. Sml. øfris. bol rund i si^id- 
sen, stump, nfris. bol, bull ds., mnt. bol 
svampagtig. 

Bell m t^klokkeknebel. So Ha Va o. fl., 
bjell, To). Sml. bjølla. 

Bella formåa, Sfj Snm Ndm Gbd Ork 
o. fl. , gno. beila bringe istand, utfore (sml. 
hella st. vb. træffe, skade). Hører sam- 
men med gno. ballr frygtelig, farlig, gsv. 
balder dygtig, dristig, rask, germ. "'bal])a- 
med bet. kraftig, hurtig, dristig = got. 
*bal])S [i balpei hurtighet), ags. beald 
dristig (eng. bold), ght, bald dristig, hur- 
tig (nht. bald adv.). Vel en j:) te. -dan- 
nelse til grundroten *bliel svulme, se 
ball. 

Belling m (1. skind av foten paa dyr, 
2. læg el. skaft i støvle el. strømpe), 
gno. bellingr (1346, Hedem); gotl. bajn- 
ling, i andre sv. dial. baling, belling, 
beining ds. Vel og jy. bælling som efter 
Feilb. er pikens giftermaalsutstyr (det 
hun har i strømpeskaftet?). Alt fra t. : 
nt. beenlink, mht. beinlinc, nht. dial. 
Beinling i bet. 1 og 2. Sideformerne 
hending (støvleskaft, NBh Tr), bendel, 
bennel (No) er kanske av *beining og 
*beinil. — Dim. til bein. Sml. fet- 
ling. 

Belma drikke meget, Li Dal Jæ YSo 
Sen)). I sv. di. bålma i sig = bdlga i 
sig. Kunde være omstillet av bemla un- 
der indvirkning av belga, men er kanske 
snarere oprindelig, se bolma. 

Belte n, gno. belti n, sv. da. bålte, = 



ags. eng. belt, ght. balz. Gaar tilbake 
til lat. balteus, balteum sverdrem. 

Bern bel m (navle. Ha). Sml. lit. 
bamba ds., bambolas liten tyk person (sv. 
di. bamb tyk vom). Idg. rot *b(h)emb(Ji) 
være tyk og rund. Se bamse og 
følg. 

Bemja seg (Tel Rbg = belma), op- 
rindeligere form i sv. di. (gottl.) bdmbd 
drikke sig stind; svab. bampen, bampfen 
lægge i sig. Se bamse. 

Bemla (plaske i vand, Snm, ogsaa: 
drikke meget), shet. bemmel skvalpe, 
plaske i vand. Betydningen «plaske» 
osv. (sml. ba ml a) vel ved indvirkning 
av damla; oprindelig bet. «tylle i sig». 
Se bemja. 

Ben n (saar. Ha), gno. ben f ds. ^ 
got. banja f, ags. benn f ds. Til samme 
rot som bane. 

Benda (boie, sætte baand paa), gno. 
benda bøie, b. boga spænde, sv. bånda 
spænde, = ags. bendan spænde, binde 
(eng. bend). Germ. *bandjan, avledn. av 
band; bet. «spænde» av «sætte streng 
paa buen». — Dertil bendast (brytes. Tel), 
gno. bendast tvistes. 

Bendel m (baand av stråa, osv.), gno. 
bendill m ds., = mnt. bendel, ght. bendil 
(nht. Båndel m, i Sveits et smalt vævet 
baand). Dim. til band. 

Bending (støvleskaft) se belling. 

Bendsl n (løs ombinding, Kyf HarNo, 
bendsla f = bendel løvkjerv), sv. bånsel, 
= øfris. bendsel, baand, risbundt. 

Benelde n (kjønslem paa hundyr, B 
St, bæne Set), av ''^'berende (end. -elde 
ofte for -ende), sv. di. bårane n, bårne, 
båre, da. bærende de utvendige fødsels- 
dele hos ko, jy. bærel, bærels; bornh. 
bårne fosterleiet. Ptc. til berå. Sml. 
sveits, birche'^ f livmor paa dyr (ght. 
*birihha). 

Bengel (dreng, gut. Va Ha Tel), sv. 
bångel, fra nt. holl. bengel stor stok, 
lømmel = nht. Bengel. Sml. gno. bgn- 
gull bankekjep, eng. di. bafigle knorte- 
kjep. Se b a n ga. 

Bengla (kludre, klodse, gaa hinder- 
ligt, vringle, trætte). Se hangla. 

Benk m (benk, lang smal terrasse), 
gno. bekkr m, sv. da. bank, = ags. bene 
(eng. bench), gnt. ght. bane (nht. Bank). 
Germ. '"'banki-, grundbetydning «forhøi 
ning». Se bakke. 

Ber, bær n, gno. ber n, sv. da. bår, = 
got. basi n, ags. berie f (eng. berry), 
gnt. ght. beri n (nht. Beere f). Germ. 
grundform *basja-, *bazja-; sandsynlig- 
vis beslegtet med ags. baso rod (germ. 
^baswa) ; sml. ir. base rød. Idg. rot 



22 



Berå — Betre 



*hhes: *bhas skinne; skrt. bhås n glans. 
Avlyd i lioll. bramboos bringebær. 

Berå bære, fode osv.;, gno. berå st. 
vb., sv. båra, da. bære, ^^ got. bairan, 
ags. gnt. gbt. beran st. vb. (eng. bear, 
nbt. gebåren) bære, fode, hvortil svarer 
skrt. bhårati, lat. fero, gr. cpÉpco bære; osv. 

Berå / (bunbjørn;, gno. berå f. Se 
bjørn og b i r n a. 

Berda [bæle, stor plump figur, Ostl). 
Efter Ross til isl. berdi m lurk, klubbe 
(; berja slaa). Jfr. a v b e r d a. 

Berg n (bjerg, klippegrund), gno, 
berg n og bjarg, sv. berg, da. bjerg, = 
gnt. gbt. be7-g m (nht. Berg), ags. beorh, 
beorg haug, gravhaug (eng. barroiv grav- 
haug), got. i avledningen bairgahei f 
fjeldegn. Idg. rot *bherqh, hvortil skrt. 
adj. brhånt- høi, ir. bri, g. brig berg. — 
bergfisk (torsk som er tørket paa berg) 
blev i da. bergefisk og i mnt, bergerfisch; 
det nt. ord blev igjen i æ. da. berger fisk 
og (^med tilknytning til Bergen) bergenjisk. 
— berggylta/, berggalt m (labrus), shet. 
berggilti, -golt sebastes norvegieus, fær. 
berggylta ung rodtorsk. Sidste led gylta 
= gno. gylta, gyltr, hunkjon til g(,dtr, 
se galte. — bergiil, -ulv (bubo maxi- 
mus). Sidste led er omdannet av iiv, 
sv. iif, berguf, gno. ufr ugle = ags. iif, 
mht. uve, ufe. Lydord. 

Berga sv, vb., gno. bjarga st. vb. 
redde, hjælpe, sv. berga, da. bjerge, =^ 
got. bairgan skjule, bevare, ags. beorgan, 
gnt. ght, bergan (nht. bergen). Grund- 
betydning skjule, gjemme, derav; bevare. 
Hertil gsl. brégq sørge for. Se borga. 

Bergja (smake paa, Va) gno, bergja 
ds. med dat. el. præp. d, af). Avly- 
dende ags. byriiigan smake, æte. Vist- 
nok til bjarga, og grundbet. «forsyne 
sig.» 

Berja f slaa, banke, tærske), gno. berja 
ds., sv. di. b/irga, = ght. berjan, mht. 
berjen, bern slaa, banke, knade, ags. bered 
nedskiat (skot. berry slaa). Sml. lat, 
ferio slaa, gsl. borjq brati kjæmi)e, 
stride; osv. 

Berk m lysfarvet blank ørret, Ndm), 
sml. gulberkmg; sv. di. bjark et slags 
fisk, og bjbrkna brasen, abramis ])li('ca. 
Av samme rot som bjork. 

Berkja ^avbarke), gno. birkja . Avled- 
ning av bork, 

Berkje n overHate, vandskorpe, Slil); 
nisl, berkja. /'ogsaa hinde paa melk, shet, 
berk overflate paa væske, hinde. Avled- 
ning av b <) r k. 

Berkjen liaard, lor, usmakelig, egenll. 
med barksmak. paa Snm bir kj en harsk); 
fær, br.rkinn skarp, bitlc^r, tung at svælg(!. 



Sml. nisl. barka sammensnerpe, sv. di, 
(Dal barkun (= *barkug) bitter stram. 

Berling m liten stok el. bjelke un- 
der flakerne i et fartøi, No), gno. ber- 
ling s ass stok, sv. bdrling haandspake. 
Dim. til det ord som foreligger i mht. 
barre f slaa, skranke (nht. Barreinrj og 
bar f bjelke, skranke. Man sammenstil- 
ler det germ, ord med lat. . f or us ind- 
hegnet gjennemgang og russ, za-bår gjerde, 
Idg. rot *bher skjære, som i bord. 

Berm m (bærme, gjær til ol), som sv, 
di. bårma f ølgjær og da. bærme, æ. 
barm, laan fra mnt. barm, berm m olgjær 
(nht. Barme) = ags. beorm{a) m (eng, 
barm) ds. Hertil lat, fermentum gjær. 
Til idg, rot *bheru syde, gjære, lat. fer- 
veo, ir, berbaim syde, koke. Se brugga. 

Berr (blottet, bar, aapenbar), gno, 
berr, sv, og da, bar, = ags. bær (eng. 
bare^, gnt. ght. nht. bar. Germ, grund- 
form *bazd-, hvortil ogsaa gsl. bosti, 
lit. basas barbent. — Dertil avl. berka 
blotte, sml. gno. berå ds. — berrfrost, da. bar- 
frost, nht. di. barfrost ds. — berrføtt, gno. 
berrfættr, æ. da. barfødt (av -*f6ti]Ja-), 
andre dannelser mht. barvUeze, og bar- 
vuoz = mnt. barvot, ags. bærfot. — 
berre adv. (ny form), sv. bara, da. bare. 

Berserk, gno. berserkr, sv. bdrsdrk. 
Egtl. «mand i bjoruefeld». Av *beri 
bjorn (sml. fem. berå) og serkr. 

Berva (bar snefri jord, Inh). Til berr. 
Ellers berra, berka ds., sv. di. ba7'a bar 
flæk; vet i berva vel ved indvirkning 
fra skjerva. 

Besma (bræmme med flosset kant, 
Tel, besme n frynser som er rendingens 
kanter, Set\ Laget paa basm. 

Besse m 'svær kar, Sol Hed), Vel av 
berse = gno, isl. bersi, bessi bjorn (kjæle- 
navn paa -si). Jfr. basse. 

Besta / (bedstemor\ beste m (bedste- 
far), sv. di. basta bedstemor, baste svi- 
gerfar (sml, fr. beaupere), bdstfar, bdst- 
mor, da di, bcdste = bedstemor, bedste- 
far. Sml, nt. bessmoder, bessvader, øfris, 
bcssfdr og bestefar. Stammer fra den 
middelalderlige skik at bruke god i 
høflig tiltale, sml. gofar, gom or. 

Besta (sy løseligl, eng. di. baste ds. 
(m.eng. bastin) Fra nt. : mnt. hasten og 
besten 1. binde med bast ise bastV 2. 
sy sammen; svab. besten sy sammen. 

Betre ai\ji.[bere), kompar,, best^uyt., gno, 
bctri, t)eztr {haztr)., sv. bdttre, bast, -~ got. 
batiza. batists, ags, Ijetera, best (eng. bei- 
ter, best), mnt. heter, l)est, ght. be^^iro, 
l)e^)-;ist (nht. tresser, best). — Adv. beter 
(ber), gno. heir got, I)atis, ags. bet, 
gnt. hal, gbt.. /wj (nht. fiirhass videre. 



Bia— Bil 



23 



Se bat. Av samme rot som bate og 
bot. Man sammenstiller skrt. bJiadrd- 
dygtig, god. — Dertil betra (be7'a for- 
bedre\ gno. betra, sv. håttra, ags. hete- 
rian, mnt. betcren, ght. be^^iron (nht. 
bessejii ■, og Z>es?K/ ; bli bedre), dannet efter 
vesna, istedetfor baUia. 

Bia /' l^apis), tysk-dansk form isedetfor 
gno. bfi n (av urnord. ^biu n pl. til *6i\ 
sv. bi, æ. da. by n pl., nu bi, = ags. 
beo ,eng. bee), gnt. Z>i og tmz- (mnt. bie, 
bene), ght. 6fa og bini, (nht. Biene, 
dial. &i . Beslegtet med lit. &yf^s ds., ir. 
becli, lat. fiicus vandbi (av *bhoiJw), alt 
til en idg. rot *bhi «bæve», «svirre». 

Bibba og bibra, intens, til biva, jy. 
bibre. Sml, sv, di. bevra, bivra. Sveits. 
behern, beppern, bibern, bijypern bæve, 
bipper «gaasehud». Sml. pip ra. 

Bida st. vb. (være til, lindes, gives; 
ogsaa i formen bi [bia) : bli, ved indvirk- 
ning av det fremmede bliva : No Tr Ød Hed 
La Va Ha Ma), gno. bida st, vb. vente 
paa, holde ut osv., upers. bidr der gives, 
sv. di. baida bed vente, drøie, holde ut 
'Dar, da, bie, = got. beidan st. vb., gnt. ags. 
bidan (eng. (a)bide), ght. bitan. Det ger- 
manske verbum svarer til lat. fido, gr. Tiei- 
9-ouai stole paa (akt. TretQ-æ overtale, sml, 
gno. beida). — Hertil bid n (biing) =^ gno. 
bid n pl, ds.; bida/ ds, = gno. bCda, 
sv. di, bie n venting, jy. bid forventning, 
tillid; sml. ght. bita f forbliven (hess. 
bit f tid, sveits, bit m borg, kredit), ags, 
bid n stans. Smstng. bidlund f (taal- 
modighet, Jæ Dal Inh) = gno. bidlund f, 
se lund; bidtol ds., sv. di. (Bhl Hl) bi- 
tål n ds. Se t o 1. — bida sv. vb. (vente, 
opbie), gno. bida, sv., vb. sv. bida, da. 
bie. — bidig (eksisterende), til bid n i 
uttrykket ingen bidsens ting, formelt = 
ags. bid n stans. 

Bide n (kjernekar, Snm) = nisl. bida f 
mindre kar, bøtte, fær. bidi n ds. Sml. 
bidne n (So Har Va, mindre kar, Sfj binne) 



av 



^bidni 



binne >> bidne; bide er for- 



modentlig et urgammelt ord, beslegtet 
med gr. Tct8-o<; n fat, kar; bidne er vel for 
bydne ved ind virkning fra bide, se b u n a 2, 

Bidel {bel. indbyder, Va Gbd, frier, 
Vo Har Nhl Ryf Tel Set), gno. bidill m 
frier, sv. di, bel ds„ = mht. bitel ds. Til 
b i d j a. Derav bidla {bela fri), da. beile 
(æ. bedle); ght. betalen (nht. betteln), 
mnt. bedelen, er ikke fuldstændig det 
samme ord, da dette er en avledning av 
verbet, germ. bidjan. Til bidel hører vel 
bidla f hunnen til Hermund (fjellrypen), 
ogsaa: koket, uopdragen pike (Har), Sml, 
sv, di. (Dal) bilkunå frille. 

Bidja (bea) st. vb,, gno. bid ja bede. 



byde, sv. bedja, da, bede, = got. bidjan, 
ags. biddan (eng. bid), gnt. biddian, ght. 
nht. bitten st. vb. Sandsynligvis over- 
gang fra i- til e-klasse (efter analogi av 
sitja o. 1.). Germ. rot '''bid (sml. kausa- 
tivet beida), idg. *bJddh: gr. 7ie{9-co over- 
tale. Sml. bida. 

Bik (bekk) n = gno. bik n, sv. beck, 
da. beg; ags. pic n eng. pitch), gnt. pik 
(hol. |;eÅ:, pik), ght. peh (nht. Pech). Fra 
lat. pix g. picis tjære, harpiks, bek, sml. 
gr. niaaa bek (av *pikja), gsl. plklu bek. 

Bi kar m (bæger. So Har o. fl.), gno. 
bikarr m (eng. beaker vel fra nt., nordeng. 
bicker liten drikkekop av træ, fra norsk), 
da. bæger (derfra sv. bågare), = gnt. bi- 
keri, mnt. beker, ght. bechdri, bechar (nht. 
Becker) fra mlat. biccarium (it. biccJiiere 
glas), som gaar tilbake til gr. |3ixoc; m 
lerfat, krukke. 

Bikka (bukke rask, Gbd, vippe, styrte, 
Tr No; trans, rokke, støte til noget 
saa det vakler, So o. fl.), sml. gno. bikkja 
faa til at falde. — bikla (krangle, vringle, 
Hel) kunde vel høre hit. — Er vel 
nærmest differentsering av nt. bikken 
hukke, pikke, støte, slaa, ght. bicchen, 
mht. bicken ds., hair. becken, sml. ags. 
becca spidshakke, mht. bicke f, bickel m 
ds., nht. Bicke, Bickel. 

Bikkel m (tap i hjørnet paa en dør, 
No, = darre); bet. «tap» er kanske ut- 
gaat av «spidst redskap», saa ordet 
kunde være væsentlig = ht. bickel, se 
ovenf. (i nt. og holl. betyr bickel ogsaa 
knoke, talus (av faar), hvorav terning : 
dette ord gaar kanske tilbake til en tid, 
da slike huggeredskaper gjordes av ben); 
sv. di. (Jtl Vb) bikkdl «notpuls at jaga 
fisk med» hører til samme kreds. 

Bikkja f (hunhund, paa Østl. hund i 
alm., i Lo. ogsaa om støtte under baat = 
bordknakk), gno. bikkja f, shet. bikk hun- 
hund, æ. da bikke ds., sv. d, bykk{j)a, 
bikk(j)a, gsv. bykkia, bikia, = ags. bicc 
(eng, bitch; skot, bick fra norsk). Dun- 
kelt, men mulig sammenhæng med gno, 
gr ey -baka hunhund. 

Bikse m (pind, stift, hvormed noget 
slaaes fast, Ha Tel, bjakse. So. ogsaa 
pikse, pjaks; kakse, stormand (= bekse), 
Østl.). Sml. gno. tilnavn EindriSi bjaxi 
(1374, Bergen). Vel til samme rot som 
bikkel. 

Bil n (mellemrum, tidsrum, svakt 
stykke i traad), guo. bil n tidsrum, svakt 
punkt (utg. av bet. «mellemrum»), sv, di, 
bil, da. di. bil øieblik, bæl mellemtid. 
Stamme *bila- til den idg. rot *bhi som 
betegner en tohet (sml. sidste stavelse i 
gr. dju(p{ (se wm) og *ba i baade, 



24 



Bila— Bisk 



begge). Se billing. — bila feile, 
mangle = gno. hila gi efter for rykk, 
slaa feil (til hil svakt punkt); hilut 
ujevn, lunet (egtl. med mellemrum). 

Bila /, sv. ds., fra mnt. hil n, hile f 
= nht. Beil n øks.^ ght. hihal n, (tir. 
heichl\ av germ, *hi])la-, i grammatisk 
veksel til gno. hildr, se flg. 

Bild m {hill aarelate-jern), isl. (Bp) 
hildr ds., sv. di. hill {hild) et eggjern til 
at hugge hui paa is, ogsaa ishill = da. 
ishild. Samme ord er gsv. hilder = nsv. 
ploghill, æ. da. aarhille plogjern. Germ. 
grf. vel "'hidla-', til germ. rot *hi hugge, 
kløve, se bila/". Samme ord er vel 
nt. bille stenhuggers hammer, nht. Bille, 
steir. bille ds.), hvorfra da. hild, bille ds.; 
ags. bill tveegget krumt sverd (eng. hill 
sigd); av germ. *bidlå-. Idg. *blii i gr. 
cptipot; vedskide, kubbe. 

Bi Heg (billig, rimelig), sv. da. billig, 
fra mnt. billik passende, ret, billig, ght. 
billih (nht. billig). Dannet av et subst, 
el. adj. bil, hvorav mht. unbilde utilbør- 
lighet (nht. Unbill) av *-hiliJj6, sml. ags. 
hileiuit god og ir. hil god. Grundbetyd- 
ningen av *hil maa ha været «lik, stem- 
mende med» (avledning av roten *bi 
som betegnet en tohet). Se b i 1 æ t e. 

Billing m (tvillingbror, Inh), nordsv. 
di. billing tvilling, gno. hillingr (én gang, 
som , økenavn). Til den under bi Heg 
nævnte stamme '''bila- «svarende til, ge- 
minus», avledet av tohetsordet *hi-. 
Se bil. 

Bi læte n, gno. hilæti n, sv. beldte, 
æ. da. helede, laan fra gnt. bilithi n ■= 
mnt. hilde, helde, ght. bilidi, biladi (nht. 
Bild) ; gno. hilæti og sv. belåte ved til- 
knytning til læti manerer (se læte). Det 
germanske ord hører til stammen *bila-, 
se b i 1 1 e g. 

Bin, bi ne n (noget at glo paa, sær- 
syn, bin i Nfj stor undselighet), bin a 
(stirre paa med nysgjerrighet, r> St), 
binast (So) = bynnast (stimle sam- 
men, av nyHgj(!rrighet, om kreatur), fær. 
hina stirre fast og henge. Sc bisna. 

Binda st. vb., gno. hinda, sv. hinda, 
da. binde, = got. *bindan, ags. bindan 
(eng. bind), gnt. hindan, ght. Imifan (nht. 
hinden). Idg. rot *bJicndJi binde: skrt. 
band/l ))in(le, lat. offendimenhmi hake- 
band; osv. — bind øka (l)r('(l tommer oks, 
Tel), sv. ((jrotl.) bindyx, (i;i. di. hindøkse, 
fra nt. Imidex, nlit. hinda.rl tøniiner- 
inMndsoks. 

Bing ni. (sfor va-gkassc, rn ni i f jos). 

Binge m fgjød.sclrnin, \'\Um indlieg- 
ning op til hnHvægg<!n for sniaafa*), gno. 
hingr rn avdelt runi, nisl.: hop, dyng(;, 



shet. bing stabel, hop, dynge, sv. di. 
bing kornkiste, binge stor hop, kornhop, 
kornbinge, høistabel, jy. bing rum, av- 
lukke (til korn osv.), skot. og nord.- og 
mid.-eng. bing kornkiste; dynge hop. 
Sml. sveits, bing m vognkasse, ht. i berg- 
bygning: en kjedelformet fordypning. 
Vistnok forvanskning av sydt. (sveits.) 
henne f: vognkasse flettet vognkurv, foder- 
hæk. Dette er laan fra gall. -lat. henna 
vognkurv ; sml. det likeledes, laante ags. 
hinn krybbe, fodertraug (eng. bin krybbe, 
binge), holl. hen f kurv. Sammenstil- 
lingen av bi7tg med ght. btgo m kornhop, 
er ikke rigtig. Det tyske ord (sveits. 
hig, bair. heig f) betyr hop av paa hver- 
andre stablede ting av like art, mens 
ved bing begrepet «kasse» er fremtrædeude. 
At det fremmede ord baade i nord. og 
tildels Sveits har faat formen bing, og 
likeledes betydningen «dynge», beror 
kanske paa, at der oprindelig ogsaa var 
et ord bing dynge [i avlydsforhold til 
b u n g a). 

Bingsa/ (hunbjørn, No Inh Ha o. fl.). 
Sml. nisl. hangsi bjørn (se hanga og hamse) ; 
at formen med i er anvendt om hun- 
bjørnen, skyldes vel hima med dets i. 
Sml. vb. bingsa halte, gaa humpende 
{bjangsa gaa langsomt og humpende, Vo 
Har), isl. bingsi som tilnavn ; bingsa er 
avlydende til b a n g s a. 

Bi rna / [hinna hunbjørn) = gno. gsv. 
hima, sml. ags. hiren, bire7ie f. Grund- 
form *herni6{n). Ags. hiren f svarer til 
nht. Bdrin. 

Bisa (sladre, fjase, Li Rog Har Shl Sfj 
Nfj), dertil bisla (sladre, Ryf Jæ), hjasa 
(sladre, la munden løpe, Ma Rbg). Kunde 
hænge sammen med sveits, histen, heisten 
aande tungt, pæse (sml. sveits, bismen 
hviske, mumle), heisteren pæse av an- 
strengelse (avlydende former med ai og 
i, sni)st. hist ni). Rot *his. Egentlig be- 
tydning kanske «suse», og dertil da ght. 
bisa f, mht. bise, sveits, his m skjærende 
kold tor vind, heftig vind, og vistnok 
ogsaa ght. bison, mht. bisen, bair. bisen, 
hisern rende som gal (om kvæg\ sveits. 
bisen, hisenen ds., styrte avsted (om men- 
nesker); sveits, bis f brukes ogsaa om 
insekters sterke summing og stikking 
paa varni(> dage; mndl. Inse nordenvind, 
ofris. Insvn storme (vind), rende avsted, 
«bisse», nt. bisen, hisern, bistern rende 
sansesløs avsted. Da. hisse fra nt., like- 
saa vel og sv. di. hesa (a*. h\. bisa) hisse, 
være geil (den sidstc^ bet. ogsaa i 
ty. (lial). 

Bisk m (bit, nunuUuld, frokost, Vo So 
\'n),biska æte rask, ta munden fuld(Snm 



Bismar — Bj eldra 



25 



o. fl.)j sete frokost), sv. di. biska æte med 
megen smak og lyst. Bisk er vel gjen- 
nem æ da. hidsken ds. laant fra t. Biss- 
chen, og verbet avledet av subst. 

Bismar m (bismer, staiigvegt; i Ryf 
ogsaa libellula (cfter formen), gno. his- 
mari, fra nt. hisemer. Opriiideligere 
form i sv. besnian som stammer fra russ. 
heznien, hvorfra ogsaa det nt. ord. 

Bisn f (noget at se paa, vidunder), 
bisna (glo, undres paa; stimle til for 
at se (Nfj) = hinast (So) og hynnast 
(Hel)); his7i f er nærmest gno. by sn f 
vidunder = ags. by sn f (bisn) eksempel, 
(av *budsni- til germ. *beudan egentl. 
vække, vække opraerksomheten, sml. got. 
anabus7is f bud); men i betydning og 
form paavirket av bhia som synes op- 
staat av *bizna, og staa i gramatisk 
vekselforhold til sveits, bisenen {se bisa); 
bynnast, nordsv. di. bynnas, bonnas, 
bønna glo paa med forundring (mest om 
kvæg), (bonne n = bisn), er for *binnast 
og dette vel av *btzna (avlydende til 
bma). 

Bisp, sv. da. ds., gno. biskup, by skup 
= ags. bisceop (eng. bishop), gnt. biscop, 
ght. biscof (nht. Bischof). Fra gr. 
éniGY.onoc, tilsynsmand. 

Bisse m (stor dukke. Dal); vel av 
bysse, se b y s j a. 

Bita st vb., gno. bita, sv. bita, da. bide, = 
got. beitan, pnt. ags. bitan (eng. bife^, ght. 
bi^an (nht. beissen). Grundbetydningen var 
«kløve», sml. lat. Jindo kløve, skrt. bhid 
(bhinddmi); osv. — bit n, gno. bit, da. 
bid : i vestgerm. svarer en -stamme : ags. 
bite m (eng. bite), gnt. biti, ght. bij (nht. 
Biss). — I bet. «mundbit» =da. &irf, steir. 
blss m ds. — bit m (en som biter, i 
smstn. som stembit), gno. -bttr. I bet. 
«bit, mundfuld» svarer sv. bit, bornh. 
bid. — bite m (bit, mundfuld) (sv. beta), 
gno. biti m = ags. bita m, ght. bi^^o 
(nht. Bissen). — bite m (bjelke, tver- 
bjelke i baat, osv.), gno. biti ds., sv. di. 
bita m tofte i baat; sml. med anden 
bet. mht. bi^^e f kile. — bite m (tand. 
Ød Inh), sv. di. (Gotl) bita m kindtand ; 
sml. bitle m (stor tand, Har), bitel (liten 
enlig tand. Nam, hjørnetand, Hel) = 
shet. bitel støtt and. — bitel w (mund- 
bit, Shl Kyf, beitel Sfj, sml. bit) ^ nisl. 
bitill ds., sv. di. betel. — bitsmidast 
(kives), bitsmid n (trætte, kiv især i en 
familje, Ha Va) : shet. mitsmi kives. 

Bitter, da. ds., nærmest fra t. (bitter), 
ght. bittar, ags. bitter = gno. bitr bi- 
tende, hvas, smertelig; i got. avlydende 
baitrs. Til bita. 

Biva (hæve), bivra ds., gno. bi/a, da. 



bæve, bævre, sv. di. bivra, bevra, = ght. 
bibén (nht. beben, bebern), gnt. behon, 
ags. beofian. Man anser bibén for en 
redupliceret dannelse, som i skrt. bibhéti 
frygter, til idg. rot *bhi frygte (grund- 
betydningen var «tohet», se bil): skrt, 
bhl f frygt, gsl. boja s^ jeg frygter. Der- 
til biv m (bæven, (Tel) respekt), nisl. 
bifr m frygt, antipati; fra bet. «frygt» 
videre skrækblandet motbydelighet (Nfj 
Shl So), omtrent = hjelm (sml. nisl. ubifr 
avsky, væmmelse, forsterkende u-?). Efter 
analogi av hjelm dernæst ogsaa «en flyg- 
tig likhet» (Snm YSo Nfj Sfj Gbd; i Nfj 
og Sfj ogsaa béy'e, bæg'e, beige, disse for- 
mer vel ved krydsning med bøyg : «bei- 
ning hen imot»). Se bibra. 

Bjakse (stift, liten pigg av træ), se 
bikse. — Derav 6/rtÅ:sa (pirke med liten 
virkning. So). 

Bjalla og bj al dra (tale utydelig, pludre, 
Har). Se b j e 1 d r a. 

Bjarren (lys og livsfrisk, især om 
smaabarn, Ma Rbg). Vel av birren = 
byrren under indvirkning av bjart. 

Bjart (bjert, lys, blank), gno. bjartr, 
sv. bjart, = got. bairhts, ags. heorht 
(eng. bright) gnt. berJit, ght. beraht (sml. 
sveits, rotbrdcht med frisk rød ansigts- 
farve). Germ. stamme *berhta-, ptc.dan- 
nelse til idg. rot *bherdc glinse, straale, 
skrt. bhrdc- straale, gr. cpopxoc; hvit; osv. 

Bjasa (snakke løst og fast, sladre, Ma 
Kbg), av bis a. 

Bjaa / (sæter, støl, avsidesliggende 
eng, Tel Set). Dannet av gen. bjcir til 
gno. bær, se bø. Sml. bjaaslid (slem. til 
at bryte gjerder og trænge ind paa en- 
gen, Tel) av *bjdrslidr, se slid. 

Bjaa (-dde, passe, sømme, anstaa. Har, 
passe til, due til Har Shl Ryf: b. fram- 
fyre varsle for, So Sfj ; b. attepaa ha 
flygtig likhet med, So (= bæva attepaa) ; 
b. paa el. um- agte paa, bry sig om). Vel 
av b r a a (bregda), med indvirkning fra 
b j a a 1 1 a. 

Bjaana (sysle unyttig og tosset med, 
So), bjaan fi (al tid virksom halvtosse. 
So); nisl. bjdni m tosse. Sml. rimordene 
aane, faane, jaane, haane. 

Bjaatta mone, ha fremgang, Jæ Dal); 
sml. nisl. bjåt n bevægelse, bjdtar e-u 
noget bevæges, kommer fremover, især 
d bjdtar kommer paa, tilstøter. Kunde 
se ut som en sammensætning av hatta 
med præf. *bi- (tt svækket til f i bitone- 
stilling). 

Bjeldra (skraale, tale hoit og hvi- 
nende, Smaa La Rom Vestf), sv. di. 
bj aldra skvaldre, jy. bjaldre tale høit. Til 
idg. rot *bhel se b a 1 d r a og bjølla. 



26 



Bjelke- 



Blaga 



Bjelke m =: gno. bjalki, sv. bjålke. 
Germ. stamme *belkan. Avlydende *bal- 
kan i ags. bealca m (eng. bolk), gnt. ght. 
balko (nht. Balken m). Se bolk, Be- 
slegtet gr. ^aXa-^'^_ f rund bjelke, lit. 
baUena langbjelken paa harv. Grundrot 
*bhel være rund. 

Bjerk (frisk livlig om farve, = bjart, 
Gbd). Sml. berk. 

Bjoda st. vb, (bj^de), gno. bjoda, sv. 
bjuda, da. byde, = got. biudan, ags. béo- 
dan kundgjøre, byde, gnt. biodan,ght. hio- 
tan tilbyde, befale [uht. bieten). Idg. rot 
*bhiidh «vaakne, bli opmerksom, erfare» 
i skrt. budh- (bodhati) vaakne, bli var, 
kaiisativ gjøre opmerksom, meddele, gr. 
7ii3v9-avo)uax spøre efter, erfare, gsl. biidéti 
være vaaken; osv. 

Bjor m (bæver), gno. bjorr, by. å\. bjor 
(Dal), bjur. Opstaaet av *bebur <Z *be- 
bru- = ags. beofor (eng. beaver), mnt. 
bever, ght. bibar (nht. Biber). Hermed 
stemmer lat. fiher, gsl. bebrii, bibru, lit. 
bébrus ds. Sml. skr. babhru- brun, som 
subst, m stor ichneiimon. En redupli- 
ceret dannelse til den rot, som forelig- 
ger i brun. Se b ø v e r. Hertil ogsaa 
bjor (flittig arbeider, Li Ork Hel, bjora 
arbeide flittig), sv. di. (Dal) bjor adj. 
dygtig til at arbeide, sterk. 

Bjore m (kile), f ær. bjori ds., gno. 
bjorr kileformet stykke, den trekantede 
del av gavlen (=no. bjorlad, Snm), sml. 
sv. di. bjurås gesims nnder taket. Vel 
av grundform behåra-, redupliceret dan- 
nelse til idg. rot *bher-, se bora. 

Bjosma (tumle tankeløst avsted, Ryf), 
bjossa (fuse frem, V Agd). Nydannelser 
(med forakts j) paa busa. 

Bjug (bueformet, Ha Ma Ød), gno. 
bjugr ])øiet, krum. — bjug m (krum 
figur, Ha), bjug a f (i skogbjwje regn som 
bøier trærnes grener, Koms Snm); sml. 
ght. biugo m fold. Se bøyg ja. 

Bjugta Ojugne, bøie sig, Gbd Va) synes 
ut være en t-avledning av foreg. Sml. 
ags. bogetung krumning. 

BjUs n (smaa stumi)er av hoi, halm 
osv., vrøvl, fjas, Li). Dannet (med for- 
akts j) paa 1>()S. Se bjosma. 

Bjølla /, gno. bjalla /, sv. di. bjdlln, 
da. bjirlde, -- ags. helle f (eng. hell), 
8111I. nht. liellJiammel fbjeldeværcn, fra 
nt.j. Sv. hjiillra ds. (ved indvirkn. fra 
vb. hjalira, se ))jeldra). Ordet lutrer 
sammcF) med ags. hellån sl. vi), brøle, 
W". K'y'i'^'i Sl'<- hellån gjø, kiv(^s (nht. 
hellen;; II- er vel oj)st:iat av -Iz , sm\. 
V\\.h(iln(in stemme, \y{\,^kr{.hJu'is nv*h/i(ilfi-) 
tale, ))lu(ire. Sml. germ. rot *6cZ i belja. 

Bjørk /■ fl)j<'rl<}, giio. hjnrk f, sv. 



bjork, da. birk, = ags. beorc f og birce 
(eng. bircJi) mndl. berke, ght. bir{i]cha 
(nht. Birkéj. Germ. *berk6 (*berki6); 
beslegtet med skrt. bJtnrja- m art bjerk, 
gsl. bréza, lit. bérzas ni bjerk; hertil og 
lat. fraxinus ask. Betydningen var vel 
egentL «det lyse træ>. Til samme rot 
hører adj. berk. 

Bjørka (opfriske, egge, stimulere, Li 
Ma Set Dal) «omtrent = byrtay> \ vel til 
adj. berk (i formen kanske- paavirket 
av fjørga ds., Tel ; dette til gno, fjgr liv). 

Bjørn m (bjørn), gno. bjgrn, sv, da, 
bjorn. Nordisk stamme ''^'beriiu- av ældre 
*beran (gno. heri, se berå/) = ags. 
berå m (eng. bear), mndl. bere, ght. bero 
(nht. Bår). Navnet forklares som «den 
brune», sml. lit. béras brun (beslegtet 
med brun). — bjørneber (rubus cæsius), 
sv bjornbdr, bjornhallon (rubus fruti- 
cosus), t. Barentraube, eng. black bear- 
berry (fr. raisin d'ours). 

Blad n (blad), gno. blad n blad av 
trær el. j)lanter, paa kniv el. aare, flik 
av klær, blad i bok, sv. da. blad, = ags. 
blæd (eng. blade), gnt. blad, ght. blat n 
(nht. Blått). Germ. stamme *blada-, som 
ansees for en ptc. -dannelse til den idg. 
rot *lMe : *bhld, hvorav blome. Avlydende 
ags blæd spire, blomst. — Dertil blada 
(blade i bok osv.), mht. blaten avplukke 
blad. — bladhaa (slags hai. Ned), shet. 
blaho meget stor haa; se ha a; saaledes 
ogsaa bladhysa meget stor hyse (Snm). 

Blad ra (plaske, Tel, lalle, Ma Set, 
pludre, Li), gno. hlabra tungunni, nisl. 
bladra vrøvle, snakke, sv. di. bladdra 
vrøvle, snakke, blddra (Hs.) om at spille 
med tungen, jy. bladre tale meget og 
dumt; sml. sveits, bladeren skravle, eng. 
di. blather tale stølende, skryte, vrøvle. 
Germ. *blajjr-, sml. lat. blaterare plapre, 
til en idg. lydrot *bal, *blC': bla (uten 
lydforskyvningV). Til bet. «plaske» i 
bladra sml. shet. bladd m stor regn- 
draape, sv. di. bladda overstæ^nke med 
smuds, bladda smudsklum]), store regn- 
draa])er; nht. platschen. Se blar ra. 

Blaff n ni (slag i luften, vift, pust, 
Kbg Ned Ma) vb. blaffa; vel laan fra 
-æ. da. blafre ds. (ogsaa skvaldre), bla/te 
vifte (ora lue). Sml. eng. di. blaff slag, 
vb. at slaa. Det da. ord er formelti det 
samme som mnt. nt. holl. blaj/cn gjø; 
jy. blaf skraal, blaffe skvaldre, sv. di. 
hlajfer en skvaldrer. Lydord. Betydnin- 
gen «slaa, vifte» vel ved indvirkn ing 
fra an(li<> ord med hl med dobbeltbetyd- 
ning (som blaka). 

Blaga (glimte, flamme, ])runke, Indr 
Nam), sv. di. hlaga lyse og svæ've [hovh 



Blak— Blaa 



27 



nordlys), skinne (om klær). Vel sammen- 
glidning av braga og hliga. 

Blak n (plask, tummel, løst snak), 
blaka (flagre, vifte, Hel Tel, gjore pla- 
skende bevægelser, tumle med, Set Kbg 
Ha, skvaldre, Tel^, gno. blaka slaa frem 
og tilbake, vifte, nisl ogsaa slaa med 
flat haand, (gno. blak n slag med flat 
haand), fær. blaka kaste, slænge, vifte, 
være ustø (vind), sbet. blag kaste, slænge, 
sv. di. blaka slaa, smelde paa, øse ned, 
overstænke med smuds, bornh. blaga vb. 
om sterkt snefald {b. ner), blag n ned- 
slag, plaskregn; mndl. blaken vifte (= 
blaeyen . Man stiller til det germ. ord 
lat. Jiagrum pisk. Roten synes at være 
utvidelse av idg. *bhle, se blaase. — 
Dertil blakra (bæve, ryste, vifte, Ndm 
Snm Ork o. fl., skvaldre, Tel), gno. 
blakra flagre. Sml. nisl. blakta vifte, 
klippe med øinene, pulsere, se b 1 ø k t a. 
Se ogsaa blekk j a. 

Blaka (merke (trær). Od), se b 1 e k k j a. 

Blakk (blekladen, lyshaaret, om dyr), 
gno. blakkr, sv. black, æ. da. blak, = 
ght. bla?ic skinnende hvit (nht. blank), 
sml. ags, blanca hest, gno. poet. blakkr 
(nu blakken m, blakka f, sv. di. blakken 
og blakka ds.). Germ. rot. *ble{n)k i tysk 
blinken egtl. «glinse», idg. *bhlcg i gr. 
(pXéyco brænde, lyse; osv. — blakst m 
(vifte til at blæse agner av kornet, Rom); 
til b 1 e k k j a . 

Bland n (blanding), blanda sv, vb. 
(blande), gno. blanda st. vb., sv. blanda, 
= got. ags. gnt. blandan st. vb., ght. 
blantan. Ordet hører som man antar 
sammen med blind, saa grundbetydnin- 
gen skulde være «fordunkle» (nemlig ved 
tilsætning). — blanda f (blandedrik, 
især valle og vand, ogsaa blenda), gno. 
blanda f ds., sv, di. blanna, blanda f 
ds. Se bl e n g. 

Blank, sv, da, ds., fra mnt, blank 
straalende, hvit, se blakk. Derav 
blenkja (pudse, merke trær ^ blekk ja 1, 
være blank, blinke), sv, blanka blinke, 
skinne, bornh. blænkja ds.: nt. blenken 
glinse, bair. blenken, blenkezen flimre, 
blinke. 

Blarra (bræke gurglende, Set, sml. 
blæra ås.. Røl), æ. da. blarre bræke; mnt, 
blarren bræke, graate (holl, blaren), mht, 
bléren, blerren ds., eng, bla7'e brøle. Lig- 
nende dannelser er ags. blætan bræke 
(eng, bloat), og nt. blddderen, jy, bladre 
bræke. Idg. lydrot *bal, *ble : *bla. smlg. 
lat. balare bræke, gr, pXriyT| bræking, 
russ, blégati bræke. cech. blekati; osv, 

Blaskra (plaske, skvulpe, Har Jæ Tel 
Dal Ryf o. fl., vifte, lufte, Jæ Ryf Tel); 



sv, di. blaska skvulpe, plaske, søle, 
skvette. Utvidelse av blad ra. I bet. 
«lufte» kunde det være av *blakskra, 
(sml. sv, di. blaska blinke, gno. blgskra 
blinke med øinene). — blassa (plaske, 
sole, Dal, sml. blessa slænge fra sig især 
vaate ting, skvætte, la munden løpe, Dal 
Li Rbg). Eng. d. blasli plaske, skvætte, 
drikke til overmaal, bair. blasclien, ble- 
sclien slaa, falde saa det smelder, sveits. 
blatsch plask av en væskes fald. Sml. 
ogsaa lit. blazgéti smelde. 

Blaud (frygtsom, undselig, Rbg Tel), 
gno. blaudr frygtsom, bløtagtig = ags. 
bléajj svak, gnt. blotJii, ght. blodi svak, 
frygtsom (nht. bidde). Germ. *blau-p{i)a 
til idg. rot *bhlu, hvortil lat. fluo flyte; 
osv. ; se blaut. 

Blaut (bløt), gno. blaufr bløt, bløt- 
agtig, frygtsom, sv. blof, da. blød, = 
ags. bléat elendig, gfris. bldt nøken, fat- 
tig, mnt. blot blottet, fattig, ght. blo^ 
(nht. bloss). Den tyske betydning «nø- 
ken» vel av «blot» gjennem: «uten sk.al». 
Den førgermanske betydning var vel 
«bløt paa grund av fngtighet» : idg. rot. 
*bJilud (utvidelse av *bhlu, se b 1 a u d), 
sml. gr. cpXubapoc; bløt av fngtighet. 

Blava (prunke, glimre, sprade, La Had 
To Vestf o. fl.), blavra (prunke, Tel). 
Sml. brava (straale, flamme, Hed La) 
og sv. di. blaga skinne (om klær). 
Sammenglidning av braga (blaga) og 
lava? sml. «det lyste og lavde». 

Blaa (blaa), gno. blar blaa, glinsende 
sort, sv, da, blå, = ags, bldiv, mnt. 
bld{iv), ght. bldo (nht. blau . Germ. 
"'bléwa-, beslegtet med lat. jiåvus gul, 
blond og ir. blå gul. — blaaber, gno. 
blciber, sv. blåbdr, da. ds. ; skot. uordeng. 
blaeberry. — blaagume m (labrus mix- 
tus = blaastaale, -skolt), nisl. bldgoma 
lophius piscatorius. — blaahatt, koll 
(scabiosa suecica\ fær. bldhattur, blå- 
kolla ds., nisl. bldkolla brunella vulgaris. 
— blaakald (graakold, sml. graakald), 
fær. nisl. bldkaldur iskold. — blaaklokka 
(campanula), sv. blåklocka. — blaastein 
(kobbervitriol), nisl. bldsteiniir indigo, sv. 
og da. blåsten. — blaamyr f (havet), 
sml. gno. p let. bla mær («det blaa 
laud», i motsætn. til det grønne). — 
blaavise m {-visa f, -veis anemone hepa- 
tica), sv. di. blåvisie, blåves. Se vise, 
veis. — Avledninger: blaame m (blaalig 
farve), gno. bldmi ds., shet. blem blaa 
stripe, fær. bldma bli blaamuggen. — 
blaana (bli blaa), gno. bldna, (sml. shet. 
bien blaa skystripe;, sv. blåna, da. blaane 
(jy. «det blaaner» naar en sky gaar forbi 
solen). 



28 



Blaaknut — Bleng 



Blaaknut (slags dobbelknute, Gbd 

Od) for hraaknut (Va). Til bragda i 
betydningen flette. 

Blaasa st. vb., gno. hlåsa st. Tb., 
sv. blåsa, da. blæse, = got. blésan 
st. vb. mnt. blåsen, glit. blåsan (nht. 
blåsen). Germ. *blés-, utvidelse av *blé 
i ags. blåwan (eng. bloiv), glit. blåjati 
l)læse (nht. blåhen), sml. gno. blær m 
gust. Beslegtet lat, flare blaase. Dertil 
blaaster m, gno. blåstr, sv. blåst og 
blåster (gsv. blæster), da. blæst, = ags. 
blæst (eng. blast), ght. 5/asf. — blaasa/ 
(blære), sv. blåsa, sml. mnt. blåse /, ght, 
6/r?s<7 / urinblære, (nht. Blåse). 

Bledja (1. vælge mellem flere ting, 
gjennemse og utsøke, V Agd Ned Dal Tel 
Kfj o. fl., 2. avblade rotfrugter. Ha), 
gno. bledja plukke (egentl. avblade), shet. 
bled avblade, sv. di. blada, blå avblade, 
skot. blade ds.; sveits, abblatten og ab- 
plettelen. Til blad. 

Bled ra (fjase; lalle med tungen, Tel.) 
Se b 1 a d r a. 

Blega (ryste, vifte som løv, Gbd, og- 
saa rave, Va), sml. blaga (vifte. Kom), 
blagra (ds., Shl). I Vald. betyr blega 
ogsaa glimte (oprind. bet.\ se blaga. 

Bleik (blek, hvitlig), gno. bleikr, sv, 
blek, da. bleg, = ags. blåe (eng. bleak fra 
nord.), gnt. blek, ght. bleih '^nht. bleicJi). 
Grundbetydningen var «skinnende», det 
hører til gno. blikja = ags. blican, gnt. 
blika^ij ght. blichan skinne. Germ. rot. 
blik = idj;, *bhlig i lit. blizgéti flimre 
(av *'blig-sk-)\ osv. — bleikjis (mager og 
blek person, fl. st., bleikfist., Nhl), jy. 
blegjis blekt menneske, sv, di. blaikfis, 
fra nt. blékfis ds, ; sml. æ. dn.fiset mørkegul 
(til f isa i bet. blaase paa, som åa. gusten, 
egentl. blaast paa av alverne, se alv- 
gust\ — bleikja, gno. bleikja bleke, 
sv. bleka, da. blcge fnisl. har blekkja, til 
blakk?') = mnt. bleken ds., nht. blciclwii 
ds. (ght. bleichén derimot bli blek ; bleik f 
(blckeplads osv.), da. bleg, = mht. nht. 
bleiche f. — bleikja/ 1. (blek lysning 
p;ia liinimelon. Tel Set, hvit ilck i)aa 
klij»j)e. Kv f, sml. bleik f bleke og tyjide 
skyer, F>St o. 11.), gno. bleikja f hvit 
farvir, hvit kalk jord. shet. bleg hvit aare 
i berg, gotl. blaikå f kalkjord; sml. 
sveits, bleichi f blekhet '^glit. blcicM). --- 
bleikja / 2. (hvitting, inerhmgus, NF)h 
norderilj.; slagB ørret {= bli ka), Tel), nis). 
bleikja salino salvelinns, sml. eng. bleak 
cypi iiiiis alhtiH. S(! I> 1 i k a. 

Blekk v I. hiickj, gno. blek n, sv. 
black. «hl. bltrk, hian fra ags. blirc sort, 
Huhst. hlæk (eng. black sort, skosværte), 
iiinl. blaJc.k n, ght. b/ac/i ])\;vk. Usikker 



etymologi. Kanske av germ. rot ^blak 
i bet. «brænde» (se blakk), og egentlig 
«av brændt farve»? 

Blekk n 2. (jernblik), sv. bleck, laan 
fra mnt. bleck, blick (hoU. blik) = ght. 
bleh (nht. Blech), egentlig «noget blin- 
kende». Stamme *blika-. Se blik. 

Blekk m 1. (klap, smække, Tr Shl 
o. fl.), se bl oka. Til blaka, blek ka. 

Blekk m 2. (blad, bladrik vekst. Sol), 
se b 1 e k k j a /, 

Blekka st. vb. (vifte, lufte om vind, 
Ma, ramme, daske, Agd). Synes at være 
nylaget paa blaka. Dertil blekk m 3, 
(pust, viftning, Tel Ma), 

Blekkja 1. (vifte med noget, vifte, 
flagre, Nhl), Til blaka, 

Blekkja 2. (se blek ut, være blakket, 
Ork o. fl.). Til blakk. 

Blekkja 3. (merke med lys flek, hugge 
tommermerke. Tel Har Gbd Ød Nam), 
sv. di. blakka, blekka {= blika, bleka) 
merke trær). Formelt = 2. (grf. *blankjan, 
mht. blenken gjøre blank). 

Blekkja 4. (ramme, træffe, Jæ Dal 
Tel), gno. blekkja slaa. Sml. blekka, 
blaka. 

Blekkja 5. (forhindre, komme i veien 
for, Snm), gno. blekkja skuffe, svigte, 
nisl, ogsaa forføre = ags. blencan be- 
drage (grf. *blankjan), eng. di. blench, 
sml. eng. di. blink ds. Grundbet. vel 
«gi noget et skuffende (blændende) skin», 

Blekkja / (bladrik vekst: tussilago, 
nymphæa (caltha)), nisl. hofbladka tussi- 
lago. Sml. sveits, blacke n f tussilago 
og især flere rumexarter, ght. ^'blatacha, 
bleticha f lappacium. Egentl. «stort 
blad», se l)lokka. 

Blem m (smaa busker, især bringebær- 
busk, Hel). For *brem. Se bring. 

Blennma, blæma / (blegne, i Sol 
bleime, i Set Ma blema), f ær. blæma, 
blæna, shet. blem{m)ek, sv. blema (dal. 
blaima d. e. *blima) ds. (Jerm. *brinidn, 
"blaimon (Sol bleime) til roten ^'bli blaase, 
svulme op, se blistra; sml. gr. cpXibctco 
strutte av fugtighet el. fett. Nærmest 
svarer gr. rpAijLiKAia n. pl, aareknnter, 
(Til denne rot *bli hører vel blesa (Har, 
av bits-) blære i hud el. stopning). Side- 
formen blæma (;c. sv, ds.) kunde hore til 
sidcrotcn ''7;/r (se blaasa). Sml. lat. 
Jicniina n. i)l. aareknnter. 

Bleng nt. (valle, Tel .læ Dal Ma, kjerne- 
melk, Nhl, hlanddrik av valle el. sur- 
melk og vand, I\yf No). Av blending 
(sml. blending ni hhuuh^l m:iss(>, Kyf, 
ogsaa avkom av to racer. Tel sv. di. 
Mening dn., nht. lilendling, }iuo. blendingr 
halvtroUl. Sml. hlnndii /. 



Blesa — Blind 



29 



Blesa / (blis), nisl. hlesa (gno. blesottr 
adj. og -blesi i smstug), sv. blås, blåsa 
blis i panden, da. blis; nordeng, blaze 
blis paa hest, mnt. bles, Messe f blis 
(nht. Blasse, sveits, blass rn, els. bless m, 
sml. ght. blas-ros, mht. bhisenhengst hest 
med blis). En sideform med -r i mht. 
hlare f hvit tlek, ko med slik, holl. 
blaai' ås. Germ. *blasa- {*blasja-), *blaza-, 
*blesa-. Vel til samme rot som gno. 
blys n flamme, ags. blysa m fakkel, mnt. 
blosen rodme — - ags. dblysian (eng. bhisJt); 
sv. blos. blossa, da. blus, blusse; germ. 
*blus- i avlyd til mht. blas n fakkel, 
ags. blæse, blåse f ds. (eng. blaze). Germ. 
rot. *blés: *blas, *bles. En utvidelse av 
roten *bél (se baal). Hertil gr. coaXapoc; 
glinsende hvit, med hvit flek i panden, 
ir. 6Z«r blis. 

Blesk (og bleisk læspende, Nhl), gno. 
blestr, blessmæltr. Vel l^^dord. Samhø- 
rende med lat. ^^rtesws lespende, lallende? 
{bl- uten forskyvning som i bladra). Lyd- 
ord. Som slavon. dleskati smelde med 
tungen. 

Blesma (brunstig, om faar og gjet, i 
Smaa Eidsk o. fl. bræsma, ved Tr bresne), 
gno. blæsma adj. ds., f ær. blesma f (om 
faar), blesmanna vb., sv. di. brasma adj. 
ds. om buk (Bhl). Sml. sv. di. blåsa 
være brunstig, om bjørn. Vel til den 
germ. rot *blés: *blas (se blesa) i ags. 
blæse f flamme. Overgangen bl-: br- 
skyldes vel indvirkning fra ord som hører 
til germ. *breman (se brim ull), eller 
brasa (s. d.). Sml. nt. bramsch «bles- 
ma». Endelsen -ma som i isl, breyma 
brunstig, om kat (til roten '"'bru- brænde? 
se brun). 

Blessa (slænge fra sig noget vaatt, 
osv., Dal Li Ma Jæ Kyf), se blass a. 

Bl ett (i blett aaleine, Smaa Ha, a. st. 
plett, plitt) og Mettende {bl. ung, Va^ a. st. 
blottende aaleine., bl. ung). Fra da. blot 
som likesom sv. blott er laan fra nt. blot 
(se under blaut); -e- vel under indvirk- 
ning av plett, plitt. 

B letta (holde ut, taale, ogsaa Mettast 
og bletta seg; i Inh bløtte, Snm plitte, 
Nhl Sfj Ha platte), sv. di. blåtta sig 
klare sig, berge sig, da. blotte sig bare 
sig for. Hører til foreg., men betyd- 
ningsutviklingen er uklar. 

Blid (blid, venlig; behagelig om vér), 
gno. blidr mild, venlig, mild om vér, 
sv. da. blid, = got. bleips naadig, mild, 
ags. bli])e glad, venlig, rolig (eng. blithe), 
gnt. blithi klar (om himmel), glad, ght. 
blidi venlig mild. Ptc- dannelse til en 
idg. rot *bhli straale (se bly). — blidka 
(gjøre blid), gno. blidka ds. 



Blidra (sitre, dirre, Set Tel). Vel ny 
avlyd til 1)1 a dr a. 

Bligra (glimte svakt og urolig. Rør 
o. fl., ogsaa blegra); bligra f (luftning 
som kruser våndet svakt, Li). Sml. 
Mega. Hertil Migren med urolige dir- 
rende og plirende øine (Tel). Til den 
germ. rot *blih, hvorom se blingsa. 
Sml. blikra. 

Blik n (blek lysning el. glans især 
paa stille vand, Ma, hvit plet paa klippe 
el. merke paa træ, Jæ Ryf Li (sml. 
bleikja), hvitt signal, Nhl Sfj Nfj, slags 
lav som danner hvite flekker paa berg, 
Snm o. fl., vid nøken fjeldflate, Shl), 
blik f (vindstille med blankt vand, Dal 
VAgd Ned), gno. blik n glans, fær. 
blik n stille vér, korkemos-skorpe = shet. 
bleg, Mega art hvitt lav som brukes til 
farve, sv. di. blik m noken fjeldryg (sml. 
bair. blaicken (til bleich) nokent sted paa 
fjeld). — blika f 1. (= blik f, Li), fær. 
blika f blek glans paa sjøen, sv. di. 
bleka, blika f vindstille; sml. nisl. blika f 
tyndt skydække. — blika f 2. (slags 
ørret med lys farve, Rbg Ma Li), nordsv. 
blika f, a. st. Mekka cyprinus ballerius, 
mht. Blidke f, sveits, blick m ds. — 
blika (se blekt ut, Gbd Roms, glimte, 
blinke, Tel Shl, merke med hvit flek. 
Har Ød o. fl.), gno. blika skinne, sv. di. 
blika, bleka ds. = ags. blician skinne. 
Grundverbet er gno. blikja st. vb. skinne 
= ags. blican, ght. blihhan st, vb. ds. 
Hertil ogsaa t. Blick m egentl. «glans», 
ght. Mic lyn, mnt. blick m glans skin, 
lyn (stamme *blikki-). Idg. rot. *bhlig i 
gsl. bliskati funkle, bléskii glans (av 
*blig-sk-), lit. blizgéti. Dertil bleik. 

Bli kna (blegne, falme = bleikna, Tel 
Ma, klarne, Li Ma), gno. blikna blegne, 
shet. Mikken blegne, visne, sv. di. blikna 
visne ; stilne. Til bleik. 

Blikra (om sitrende lysglimt. Tel 
Stjør), nisl. blikra blinke, skinne, upers. 
føle en gysen; eng. di. blicker skinne, 
ogsaa bæve. Se blik. 

Blikta (glimte, blinke. So Va, bæve, 
røre sig litt, So Va Ha Gbd; rense ved 
vifting (= bløkta), Gbd\ sml. fær. blikta- 
logn = blikalogn vindstille; svarer til 
ags. blicettan glimte, flimre, ght. blec- 
chazzen glimte, lyse (nht. blitzen). Til 
blik. 

Blind (blind, skjult), gno. blindr, sv. 
da. blind, = got. blinds, gnt. ags. eng. 
blind, ght. blint (nht. blind). Beslegtet 
er lit. blisti (av *Mind-ti) bli mørkt, blan- 
dyti slaa øinene ned, lett. blenst se daar- 
lig. Idg. rot *bhle7idh. Se blund. — 
blindebukk, -tjuv {-kjuk Rbg, blandkjuke 



30 



Blingra 



Blokka 



Gbd), sv. blindbock, da. blindebuk, eug. 
di. bli7idbucka7id-davj/; vel omlaginger 
av nt. blindeko, lit. Blmdekuh ds. ; sml. 
nt. blinddoken binde en ko, som er blit 
vild, for øinene. — blinding m (en som 
er blind, slags klæg (= blindklegfj), skjult 
nagle (= blind7iagle); umodent bær (som 
er dækket av bægerbladene), Li), gno. 
blindmgr (tilnavn), fær. blmdingur blind- 
nagle, blindebuk, nisl. blindingr ds., sv. 
di. blinding blind klæg. 

Blingra (forstyrre, forvilde, 8nm). Tvil- 
somt om hit bører sv. di. blingra burt 
blande bort (Gotl), blingarr u blångarr 
hulter til bulter (ib.). Snarere til germ. 
rot ^bling (se flg.) som blekkja 5 til 
H)lenl<. 

Blingsa (skjele, se rask til siden. Tel 
Østl, nogen st. blinksa ved indvirkning 
fra flg.) er en avledn. av *blinga (sml. 
sv. bitinga ds.). Dette har stor likhet 
med det ensbetydende sveits, blienggen, 
men bare tilsynelatende, om end ordene 
er beslegtet. blienggen er avled, av 
blienaugi som skjeler til siden, dette til 
ght. ^;?eAi?io?t9' «lippusi» ; smnstng. av 
ouga med et adj. *blihan-, *blihin- til 
en germ. rot *blih, *blig som har betydd 
«blinke» og «blingse». Dertil gno.isl. 
bligja stirre med stive oine, og sv. di. 
bliga = bitinga; nisl. har ogsaa blina se 
til siden av grf. *bliJiino7i (avl. av *blihin-) 
= nht. di. (henneberg.) blienen ds. Det 
forutsatte nno. *blinga er vel en iiasa- 
leret form av roten; sv, bitinga beror 
paa overgang i rt-rækken. 

Blinka 1. (glippe med øinene), fær. ds. 
sv. blinka, da. blinke. Sml. nt. blinkerm 
glimte, blinke med øinene, eng. di. blink 
i begge betydninger, likesaa bair. blin- 
ke zen, blenkezen. Er vel nærmest la an 
fra tysk, og identisk med flg. (om end 
det kanske i nordisk er følt som horende 
sammen med ]> 1 i n d, se blunka). Sml. 
til sideroten blik iv. sv. blix(( ds., sv. di. 
bligsta, blikksta, sml. steir. blicketzen ds. 

Blinka 2. f^glimte, skinne), sv. blinka, 
(la. blinke fra t. blinken ds., holl. blin- 
ken, meng. blinken (eng. to blink). Ue- 
sl(!gtet med ht. blank. Se blakk. I Ha 
or blinka — blekkja merke trær. sv. 
bltinka (subst, blink m, Østl). — Hertil 
blink m (merke el, plet at sigte paa, 
mcrki! ])aa tner, Østl;: nt. blink{e) f vn 
skinnende vidt synlig llek paa stranden, 
lioll. blink m klar llek paa himmelen. 

Bllskra (lufte, IHæse svagt, Ryf), 
Vel ny avKd til b I !i s k i :i sml. dog 

Mg.;. 

Blistra (fløit(!, nogen sl. blgsfrrt, og pli- 
fftra, 'j)lj/slra ], izuo. blifitra lløite med niun- 



den. iuhI. blistra f blaasehul paa en belg, 
sv. blistra vb. Hertil kanske bair. bli- 
seln tale sagte. Grundrot '•^bli blaase. 
Se b 1 e m m a. 

Bliva (mno. blifa, ea. 1400), sv. blifva, 
da. blive, laan fra mnt. bliven forblive. 
Betydningen «bli til noget» :== verta, 
findes ogsaa spor til i mnt. Betydnin- 
gen «omkomne, drukne» ogsaa i mnt., 
holl., nht. Verbet er sammensat med 
præf. bi-: got. bileiban, ags. belifan, 
ght. biliban st. ,vb. (nht. bleiben). Hertil 
kausativet got bilaibjan, se lei va. Se 
ogsaa liva. Den idg. rot er formodent- 
lig *lip «klæbe, hænge ved» i lit. hpti 
bli hængende ved, skrt. limpåti smøre 
paa, hefte fast, gr. Xitto^ n fett; osv, 

Bljug {blyg bly, undselig), g,no. bljugr, 
sv. blyg, da. bly, æ. blu(g), = mht. bluc 
og bliiic {-g-), (ght. blugo adv.) ds. Der- 
til ght. vb. blugison dubitare. Beslegtet 
ags. blycgayi forskrække. Hører sammen 
men lit. blukszii bli slåp, visne. Av 
samme grundrot *blu som bl aud. Her- 
til blygja gjøre undselig, refl. blygjast = 
gno. blygjast, sv. blygas, da. blues (æ. 
blyes); og blygd f (Telj = gno. blygd, sv, 
blygd, æ. da. bly{y)d\ alm. blygsl f, sv. 
blygsel, da. blusel. 

Blod n, gno. blod, sv. da. blod, = 
got. bloj) n, ags. blod (eng. blood), gnt. 
blod, ght. bluot (nht. Blut). Ganske 
usikker etymologi. — blod risen (l)lod- 
sprængt, blotræsst Stjør Gul Ork, blot- 
rifskji Gul"), gno. blodrisa, nordsv. di. 
blodrosig rødagtig ved blodkars spræ^ng- 
ning, sml. gfris. blodrisne blodig saar. 
Til vb. risa; blodrosa f blodige striper 
i huden, blodrosutt blodstripet i,BSt), er 
kanske omgjort efter rosa kradse. — 
blodga (blogga, BSt, saare), gno. blodga 
= ght. bluotegoyi gjøre blodig, ags. bléd- 
gian, til adj. blodug. 

Bloka / (flik, tynd skive, smekk, klap 
(sml. blekt): ustadig pcrs()n\ gno. blaka f 
vifte, sl(»r. Til bet. «ustadig person» 
sml. sv. di. blake m, blakka f upaalitlig 
menneske. Til 1)1 ak a. 

Blokk / (pl. blokkr, blok, model), 
nisl. blokk f, fær. blolckur, sv. block idial. 
træbul, noget usedvanlig stort), da blok; 
fra, mnt. block avhugget træstamme, ut- 
hulet træstump, blok (laant i fr. bloc og 
eng. blocli) ght. blo!i (nht. Block fra nt.\ 
(lienn. *bluk{k) h;enger vel sammen med 
bolk og bjelke. — blokk- (forsterkende, 
i blokkstor, -god, Smaa), sv. d. blokkstor 
i bla II, blaka-), blakrntilt: sml. sliet, blogg 
stor og klodset. Den forsterkende ]>ruk 
av blokk- liar ikke foibilicde i lysk. 

Blokka /' bind pMa- veksl, ogsaa (ynd 



Blokkeber — Bløkta 



31 



spaau), nisl. blakka i hor-, hof- (se hlekhja) 
og bladkr i eyrnnhladkr =- gno. ei/7'a- 
blad øreflip, fær. blodka stort blad, kaal- 
blad, sv. di. blakka f stort blad; ght. 
bletihha: se blekkja. Grf. *bladak6. 

Blokkeber (vacfinium nliginosnm, B 
St No Gbd Va, i Tr St blakber av adj. 
blakk). ]\Iaaske til blokk (efter bærets 
form?'. Scbiil)eler anfører som et tysk 
navn for ds. blochinen. 

Blom m ;,blomst, i Gbd blome), gno. 
blomi m, blom n (derav eng. bloom). sv. 
blomma, -■= got. bloma m, gnt. blomo, 
ght. bluomo m (nht. Blume f). Germ. 
stamme *bldman, avledet av den idg. rot 
*bhlé: *bJil6: ags. bloivaii st, vb. blomstre 
(eng. bloiv), gnt. blojan, ght. bluojan 
(nht. bliihen). Til samme rot lat. flos m 
blomst. — blomster m n (blomstring, 
blomst), gno. blomstr n blomst, sv. 
blomster n, da. blomst. En sideform 
er æ. da. Moster (dial. om frugttrær- 
nes blomstring), som vistnok er den 
oprindelige (m i blomstr beror paa ind- 
virkning fra blomi) : sml.- mht. bluost f 
blomst, ags. blostma og blosma (eng. 
blossom), mnt. blosem. — blombrigda (rngde, 
Nhl, blomrugga ds., So); av blom-rygda. 

Blot n (blotgjoring, utbloting), fær, 
blot, shet blot utblotning (sml. da. lægge 
i blød. — blote (bløt jord, regn- el. tø- 
ver), nisl. bloti m tøver, sml. sv. di blåtå 
tø. — blotna (bli bløt), gno. blotna, sv. 
di. blåtna ; sv. blotna. Avlydende til blaut. 

Bludra (pludre, tale med tyk tung^,»^ 
Agd Tel); fær. har blutra; sml. sv. di. 
Murra tale saa fort at det blir utydelig. 
Hænger sammen med sveits. Moderen og 
bluderen boble, pludre, mht. Modem. 
Lj^dord. Sml. bl ad r a. 

Blund og blundr m (slummer), blunda 
(lukke øinene, Ma Tel), blundra (lukke 
øinene, blunde), gno. blundr m blund, 
blunda lukke øinene, sv. blund m, blunda 
vb., æ. sv. ogsaa blundra, da. blund, 
blunde; meng. bliindren handle blindt, 
gjøre mistak (eng. blunder) fra nord. Til 
samme rot som blind ^egentl. lukke 
øinene 

Blunka (blinke med øinene), fær. 
blunka ds., jy. blunke ds., sv. di. blonka. 
Sml. blinka. Avlyden skyldes vel. ind- 
virkning fra blund. 

Blupsa (plumpe i, Dal Li). Lydord. 
Nærmest at sammenligne \\o\\. plojfen å^. 

Bluskra (lufte; lufte op i, rote op i. 
Ry f Jæ Set). Sml. nt. blusen blaase, 
vifte, blUstern blaase heftig, eng. bluster 
storme. Ny avlyd (sml. blas kra). 

Bly n, gno. bly, sv. da. bly, = gnt. 
mnt. Ml, ght. blio (nht. Blei n). Germ. 



stamme *bliwa-. Usikker etymologi, mu- 
lig til den idg. rot, som er nævnt ved 
blid, med bet. «skinne». Sml. lit. blai- 
vytis klarne op? 

Blygjast se bljug. 

Blygrå (lufte, la gjennemblæse, Jæ 
Dal) av bl i gr a under ind virkning av 
bluskra (Jæ Dal bly skrå). 

Blyr m (lindring, formildelse, hygge 
ved den blussende ild, Ha; ogsaa i for- 
men bly). Betydningen var vel egentlig 
varme. Grundform *bluzi-?, sml. gno. 
blys n blus (sv. di. blys, bloss n) og ags. 
blysa fakkel. Se under blesa. 

Blæja / (teppe, underteppe, laken, 
duk), gno. blæja f klæde til at lægge 
over noget, laken, sv. blåja, da. ble. 
Germ. grundform *blahj6n, beslegtet med 
mht. blahe grov linduk (nht. Blake, 
Blaclie f grov lærredsduk til at lægge 
over noget; bair. bldlie ds. svarer ganske 
til blæja i form). Paa Ndm betyr blæja 
alter, egentl. alterduken, = gno. altaris- 
blæja. 

Blækta {^= brækta, Tel), er vel helst 
opstaat av brækta under indvirkning av 
bl arra. Sml. dog ogsaa lydordet cech. 
blekati bræke. 

Blæra f (blære, vandblemme, nogen 
st. bløra, bløyra), sv. blåddra, da. blære 
(æ. blædre), forutsætter et gno. *blædra, 
sml. ags. blædre f (eng. bladder), gnt. 
blådara (holl. blaar), ght. bldt'\t)ara f 
(nht. Blatter f) blære, blemme. Avly- 
dende gno. bladra f ds., hvorav nno. 
bløyra., bløra. Germ. grf. blédr(i)6n, til 
roten *blé blæse, se blaasa. Sml, 
^Zæsmrt/ vandblemme (Tel), til blaasa, 
og sveits, blast m blæst, blære, blåsti n 
heteblemrae. 

Blæra (drikke meget, søle i drik. Dal), 
bornh. bidra i sei fvlde sig. Til blæra. 
Sml. tlg. 

Blæsa (søle med vaate ting, drikke 
meget, Dal VAgd Rbg. blæse i sig, Set, 
b. burt ødsle bort, NTel), blæsma f (en 
som søler i drik, Tel). Synes avledet av 
blaasa f blære (sml. blæra vb. oven- 
for). Merk dog svab. blåsen st ark trin- 
ken, sveits, das Wasser blåsen (om kjør) 
drikke formeget (eng, d. blash drikke til 
overmaal horer derimot til blask ra). 

Bløda, gno. blæda = ags. blédan (eng. 
bleed), mnt. bloden, ght. bluoten (nht. 
bluten). Germ. *bl6djan, avledning av 
blod. 

Bløkta (vifte let, blafte, Ndm S Tr 
Nam Hel, pulsere (om hjertet), blæse 
svakt, Østl. o. fl.), sv. di. blokta vifte. 
Kunde være av b lik ta, se dette. Sml. 
dog ogsaa nisl. Makta vifte, klippe med 



32 



Bløma — Boka 



øinene, pulsere, sv, di. blukksta klappe 
(om hjertet". Se blaka, blek ka. 

Bløma blomstre); sml. mnt. blomen 
ds. Av *bl6mjan, se blome. 

Bløska (utsende lugt, SDUse, lugte 
paa, Ød), sml. sv. di. blåsa smake paa. 
Avlydende til blaasa. 

Bløyg m sprengkile; andre former: 
bleig, blei. blegg), sv, di. bligd, bldjde, 
bldje, da. di, blejr\ nisl, blegdi m (og 
fleygur), shet. bleg{d), blig{d) liten kile. 
Av *blaggvidan- ■< *blaunmdan. til got, 
bliggvan st. vb. slaa, mnt. blmcen, glit. 
bliuwan (nht. blduen banke), eng, bloiv. 

Bløygja (se skjevt og skummelt, Vestf, 
ogsaa bleime, bleme, blimse, Østl), Vel 
av *bleigja, *bleigma osv. til roten *bWi, 
se blingsa. 

Bløyra, se blæra. I bet. forsagt per- 
son (Tel) horer det sammen med bl aud. 

Bo i ha bo te (ha nodig at, nogen st. 
bio, Snm beug), sv, di, bo {ha bo). Er vel 
fra mnt, behdfhehoy, trang (eng, behoof), 
egen ti. «det som passer sig», se høva, 

Bobbe m (bussemand, Snm Ha); bornh. 
bobba m barneskræmsel. Sml. lett. biibis 
ds, Grundbet. er «liten kort plump 
figur» (se under busemann): sv. di 
bobb m kort tyk person, kort tykt in- 
sekt (rks. bobba f finne, insekt bubba 
trollius europæus, finsk-sv, di. bubba lus; 
nisl. bobbi m sjøsnegl, rikisbuhbi kakse; 
meng. bobbe bundt, busk. insekt, eng. di. 
boh bundt, plumpt tykt insekt, lus; fris. 
bobbe plump dum gut, gfris. bobba-burg 
kvindebryst, nht. di. bubbi brystvorte 
(sml. fær, boppa ds.). Av en idg, lyd- 
rot *b(h)u-b{h) (redupL) til betegnelse av 
noget tykt og rundt, hvortil kanske og 
mnt. hubbele (sv. bubbla, da. boble) sml. 
lit. bupseii boble (om kokende vand). 
Se bu ve. Formen bo (Vo Nhl, boe Jæ, 
= bobbe) er vel smaabarnsform av bobbe, 
sml, boa skræmmc med bo^en (ib.), Og- 
saa shet bo gammel fyr fforagtelig) skot, 
ir, nordeng, bo ))usemand, sv, di. (Bhl) 
boe mut og tvær person, — bobbe-rædd 
(])ango for smaa farer, skyggeræd) = fær. 
bobbaniuldiir f^og bebba). 

Bod n 0)udj, gno. bo(^ n budskap, til- 
bud, gjestel)ud, befaling, sv, da. hud, sv 
di. bo, ^-- ags. gebod, gut. gibod, ght. gi- 
bot n ^nhi. (i ebot). — bodslott se slott. 
— bode m skjær nær vandMaten, hvor- 
pjia sjocn bryter, ogsaa (i Nam og Inli) 
})oblend(! be.vægelse i vand, hvortil vi). 
boda bobl(5 og hvirvle om vand) gno. 
boDi gnindbrot, shet. bod bolg(; son» bry 
ter paa hUjmt, vb, bod, fa-r. bodi blindt 
skjær, HJoeriH ))rytning paa del; nordsv. 
di. bada m ds.; jinll. baud van(h'ts 



brusen foran en baat. Egentlig samme 
ord som gno. bodi m en som kundgjør, 
bebuder noget (dernæst sjøbraattet som 
bebuder at der er skjær), = ags. boda, 
gnt, bodo, ght. boto m sendebud ''nht. 
Bote). Til b jod a. 

Bog m (bog paa dyr, side kant, baug 
paa fartøi 1, gno. bogr m bog, sv. bog, da. 
bov, = ags, bog m skulder, gren (eng, 
bough gren), mnt, boch skulder, bog, 
boug paa skib, ght, biiog skul-der, hofte, 
bog (nht, Bug). Germ, grf. bogu- = idg. 
*bhdqhu- : skrt. båhu- m arm, fremfot, 
gr. n^yyc, underarm. Se baug, — bog- 
gris (den sidstfødte gris, som patter 
længst fremme), sv. di. boggrin ds, — 
boglina (Ndm boga) ^= da, bovline, fra holl. 
boeglijn, eng. botvline. — bogspryt (da, 
bovspryd, -sprød) fra holl, boegspriet (hvor- 
fra ogsaa nht. Bugspriet og eng, bow- 
sprit). Se sp ryt. 

Boga (bøie sig, bugne), nærmest av- 
ledning av bog n (bøining"). — boge m 
(bue), gno. bogi m, sv, hage, da, hue, = 
ags. hoga m (eng. boio), gnt. ght. bogo 
(nht. Bogen m). Egentl. «bøining, det 
bøide». Til germ. *beugan. Se bøygja. 

Bogen, gno, bogiyin ptc. til *bjuga. 
Dertil bogna (bøie sig), gno. bogna, sv. 
bogna, dial. ogsaa bugna, buna, da. bovne 
og hugne. 

Bok / 1. (træ), gno. bok f, sv. bok, 
da. bøg, = gnt. boka, ght. biiocha (nht. 
Buche), ags. béce f (eng. beech). Det 
germ. ord stemmer med lat, fdgus f bøk 
og gr. cpt\y6c / (av cpay-) quercus escu- 
lentus. 

Bok / 2, gno, bok f, sv, bok, da. bog, 
= got, bokos pl, brev, bok, ags. boe f 
(eng. book), gnt. bok, ght. buoh n (nht. 
Buch). Samme ord som foreg. og har vel 
egentl. betydd en tavle av boketræ med 
runer paa (gnt. bok skrivetavle\ I got, 
fik ordet i ental betydningen bokstav og 
i fiertal skriftstykke, efter forholdet i 
latin: littera bokstav, //^^en/f; skriftstykke. 
— bokstav, gno. boksfafr, sv. bokstaf, 
^^ ags. bocstæf, gnt. bokstaf, ght. buoh- 
stab (nht. Buchstabc), sml. ags, stæf 
bokstav, egentl. staven i en rune (gno, 
sta fr). 

Boka (gjore myk ved banking, No, 
grave, rote, arbeich^ sig frem, Ma Dal 
l\l)g Tel), dertil bokrui (gjore voldsomme, 
fegtende beva'g.. Dal Jæ), shet. bok 
knuge, presse ned ved smaa støt, gaa 
tungt og klami)ende, sv, di, hoka støte, 
sla:i, l»anke myk, jy. boge banke, eng. 
di. boke stole efter med en stang, sml, 
nno. bokoll, Od, stang med tverskive 
l)aa enden til at støte i vand ukmI efter 



Boka— Bolle 



33 



fisk. Sv. boka støte sonder (malm) er 
laan fra iit. : mnt. mndl. boken slaa, 
banke, stampe (holl. beukoi), sveits, bo- 
chen buldre, prale (mht. bochen, j)ochen, 
nht. jpochen). Se banka og buka. Man 
sammenstiller ir. bualaim slaa av *bougl-. 
Idg. rot *bhug. 

Boka (torre litt = bøkja, So), boken 
(litt tør. sammenskrumpen, halvtør, B St 
Ork o. 11., utmattet, Inh Nam Nfj); derav 
bokna (tørres litt, skrumpe), sv. di. boken 
myk og halv skjemt (om frugt og mat), 
træt, vb. bokna begynde at raatne. Vel 
avlydende til baka, og grundbetydn. 
var vel «paavirket av varme». 

Boka / (spæk, fettlag, Har Ndm Sa). 
Vel av *baka, sml. mnt. bake> mndl. ba- 
ken, bake (hvorav eng. bacon), ght. bacJio m 
skinke, fleskeside. Hører sammen med bak. 
Bokke m (kakse; bussemand, Sfj o. fl.), 
gno. bokki karl, storbokki mægtig mand 
(shet. boki vætte, bussemandj. Vel til 
bukk. 

Bokla (kludre, klodse, Tel Ha Tr, rave 
paa stive ben, Tel), fær. bokla kludre, 
klodse, falde over sine egne ben ; sml. 
sv. di. bokla, bukkla arbeide, braake med 
(maaske eng. di. buckle to apply oneself 
to work, struggle, quarrel). Det sv. ord 
hører tydelig til bok a, vel og det nor- 
ske, som dog maa være influeret av 
baki a. 

Bokna (gjøre voldsomme, rotende el. 
fegtende bevægelser. Dal Jæ). Til boka. 
Bol n (rede, leie for dyr; opholdssted, 
bosted), gno. bol n leie for mennesker, 
dyr, bosted, gaard, jord av viss størrelse, 
shet. bol leie, liggested for kreatur, fold, 
gaard, sv. di. bol n bosted, eng nær 
gaarden, fuglerede {^= bale), jy. bol gaard 
(til 4 hester). Her er kanske to forskjel- 
lige ord: 1 germ. *b6la , sml. gr. cpcoXso:; 
leie for dyr. I avlydsforhold dertil (germ. 
*bulj6?i) staar sv, di. (Dal) bylja {bolja, 
bila) (hvepse)bol o. 1. En anden avlyd i 
sv. bale og bala f leie, rede (av stråa), 
bornh. bala f leie, fordypning i græs, 
hvor en har ligget. (Se bala ned). 2. 
germ. *b6J)la-: gut. bodlos pl, hus og 
gaard, mnt. bodel og bol hus, eiendom, 
ags. bold og botl. Til rot *b6u: *bii (se 
bua). Sml. lit. buklas leie for dyr, 
biiklé hjem, hjemstavn, vestsl. bydlo bo- 
lig, hjord ; ogsaa gr. (pvrXt) fødsel, slegt, 
art. Se bøle. 

Bol m (okse, Inh), gno. boli ds. Be- 
slegtet ags. bulluc ung okse (eng. bull, 
bullock), mnt. balle (nht. Bulle). Germ. 
*bulan,*biillan enten til belja, eller be- 
slegtet med gr. cpåWoc, penis, idg. rot 
*bhel svulme. 



Bola f (boble, bugle, børnekopper, 
SBh, StavA), gno. bola bule paa skjold, 
paa legemet, isl. ogsaa boble, kopper, fær. 
boble, blære, isl. fær, vi), bola boble op, 
komme tilsyne, shet. bulek bule, byld. 
Formodentlig av germ. *buhl-, sml. ght. 
biihil ni forhøining, liten haug (nht. Bii- 
hel, i svab. ogsaa liten hudutvekst). Germ. 
rot *buh, se under bøyg ja. Sv. di, 
bula bule, utvekst hænger vel sammen 
med nno. (Ha) bola hævelse, der er be- 
slegtet med (avlydende til) gnt. biila, 
ght. bfilla (nht. Beule), ags. byle (eng. 
bile) ds. Germ. grf. *buli6-. Hertil vel 
og sv. biiggla, da. bugle (av '^'buivivalån). 
Et nomen baiil- ligger til grund for got. 
ufbauljan blaase op, sml. ght. paula 
blemme, nisl. beyla pukkel. Sml. slavon. 
bula bule, buliii svelle. Her synes at 
foreligge Z-avledninger av en idg. rot 
*6/m, grundroten til baus. — bola og- 
saa børnekopper (Shl o. fl.), dertil boie- 
sott (kopper) = gno. bolnasott. — 
boletang (fucus nodosus) = fær bolafari. 
— bolen (opsvulmet, Shl Set Ma NGbd), 
sv. di. bule7i, bålen ds., er enten ana- 
logisk dannet til bola f, eller det gaar 
tilbake til en idg. rot '^'bhel svulme, 
være rundagtig (se ball) hvortil ogsaa 
bola f (efter sin form) kunde henføres. 

Bola (båla, Indr, bøla, Nam, være 
brunstig, om sugge, hos Aasen bala), hertil 
bøl (parrelysten, især om sugge, No Tr); 
sv. di. bål, bol brunstig, om hundyr, især 
sugge, *5f9^sa (Dal) brunstig sugge; bøl er 
vel av byl og saaledes = sv. bol. Vel til 
roten ^bhel svulme, se bol. 

Bolde m (byld, Gbd Ndm Ork Inh 
Fo, bulle, Jæ Dal), gno. boldi m, 
sv. bolde (og bold), (æ. sv. bulde, bolde\ 
æ. da. bidde. Germ. grf. *bulaj)an (sml. 
til endelsen ght. bronado). 

Bolgen (opsvulmet, Har), gno. bolginn 
ds., gda. bulgen. Ptc. til germ, belgan 
(se belg). Dertil &o/^na (svulme, Har Vo), 
gno. bolgna, da. bulne, sv. bulna. 

Bolk m(skillevæg av bord, stykke, del, 
tidsrum), gno. bglkr (g. balkar) m, og 
balkr skillevæg, avdeling, shet. bolk skille- 
væg av stråa, sv. balk bjelke, skillevæg, av- 
deling, ophøiet rand, bornh. bolk halv- 
\?eg,jj. bulk og balk. Stamme *ftaZÅ;it-. Se 
bjelke. 

Boll (testikel) se ball. 

Bolle m (drikkeskaal, kiimme, sølv- 
støp uten fot), gno. bolli m litet kar, 
gsv. bolli, = ags. bolla m (eng. boivl), 
gnt. bollo m, ght. bolla f (nht. Bolle). 
Ordet betegner egentl. noget rundt (.i 
ght. ogsaa knop) og hører sammen med 



3 — Alf Torp ; Nynorsk etymologisk ordbok. 



34 



Bolster — Bork 



ght. bolon rulle, kaste, slynge. Idg. rot 
*bhel, se hall og bul. 

Bolster m (dyne), gno. bolstr m, sv. 
(la. bolster, = ags. eng. bolster, ght. bol- 
star m ds. (nht. Polster). Germ. *bulh- 
stra- til rot belg, idg. *bhelqh svulme: 
skrt. upa-barhana- underdyne, g.preus. 
jjo-balso pute, slavon. biazina sengeteppe. 

Bolt m 1. (jernnagle, strykebolt, nav), 
i mno. boltr (som tilnavn), sv. bult, da. 
bolt, = mnt. bolte m skytebolt (osv.), 
ags. bolt ni skytebolt, pil (eng. bolt), ght. 
boJz m (nht. Bolz og Bolzen). Germ. 
stamme *bulta-, sandsynligvis til en idg. 
rot "'bheld slaa, i lit. bélsti banke {*beld-ti), 
baldas stotestang. 

Bolt m 2 (hanfugl, Vestf, hankat, Jæ), 
sml. nht. Bolze ni hankat; til bolt (i 
sveits, og svab. brukes bolz ogsaa i bet. 
penis). Sml. stegg. 

Bolta (skryte, Kyf, storme frem, stoie, 
Jæ). Til hultra; har ikke noget at 
gjøre med bolt, om det end i BSt heter 
slaa store boltar skryte (sammenblanding 
paa grund av lydlikhet). 

Bolverk, da. sv. ds., mno. bolvirki 
utbygning i vand av stokker, fra mnt. 
bohverk = mht. bohverc (nht. Bollwerk); 
fra t. ogsaa eng. biihvark, fr. boulevard. 
Egentlig «stokke»- el. «planke- verk». 
Se b u 1. 

Bonde, gno. bondi (buandi\ sv. da. 
bonde. Præs. ptc. til bua. 

Bonett (Iltet smalt seil som kan 
knyttes til over et større) fra hoU. eng. 
bonnet ds. ; dette fra fr. bonnette ds., som 
er avledet av bonnet hue (bonnet var 
egentl. navn paa et slags tøi (til lat. 
bonus god), dernæst «hue av dette stof»). 

Bong / (11. benger bom, skaate. Ha), 
nordeng. di. bang sterk furustake. Til 
l)anga. Sml. t. Bengel. 

Bor m (bor, især minebor), sv. borr, 
(I i al. bor m, da. bor n, -^ ags. bor (og 
byres), mnt. bor m (nht. Bohr, Bohrer). 
— bora / hul, gno. bora f, æ. sv. og 
sv. di. bora f borchul, hul, eng. di. bore 
lm], se nasebora. — bora vb.. gno. 
bora, sv. borra, da. bore, = ags. borian 
(eng. bore), gnt. ght. boron (nht. bohren). 
'VW samme idg. rot {^'bher) lat. foråre 
gj(nnn(;m})or(\ 

Bor n (mulesygdom lios ko, 'i\'l). Vel 
det sanime som bor r. 

Bord n, gno. bort) n ]nv\, (spise)bord, 
»!kil)s.si(le, rand, kant, sv. da. bord, =^ ags. 
b(jrd\>H'.\, bord, skibsHide (eng. board), gnt. 
bord, ght. ^or^^rand, skihsræling {nht. Bord 
fra nt,), svints, bort m rand, skibsva-g, 
rund paa fat, borde, smal strijx', strand- 
l»re(i, gol. \ folilbaård fotskiimincl. Iler 



er oprindelig to ord gaat sammen: 1. 
germ. *burda-, til en idg. rot *bherdh 
skjære (skrt. bardhaka- avskjærende, subst, 
tømmermand). Se bræde. Utvidelse 
av *bher, se herja, bor. 2. med bet. 
«rand», staar i avlydsforhold til hard 
(se ogsaa borda). Kunde være germ. 
*burzda, men og *burda, til den rot 
som foreligger i barm. — borda (be- 
lægge med bord); hess. borteii ds. 

Borda / (borde, langt smalt blad, 
dertil bordegras); gno. (1366) silkiborda 
(gsv. bordha), er vel som da. bord op- 
tat fra mnt. borde besætning, garne- 
ring. Til dette svarer gno. borbi m væ- 
vet teppe, ags. borda m garnering, ght. 
borto m (nht. Borte; hair. borten borde, 
smalt baand). Avledning av germ. ^burda 
rand (se bord). 

Borg f (om gammel befæstning; for- 
mur (paa vei, paa haveterrasse), Ma Ryf 
Dal. nische i en mur. Sum), gno. borg f 
terrasse, mur, befæstet sted, borg, sv. da. 
borg, = got. baurgs f b}^ ags. burg f 
befæstet sted, by (eng. borough liten by) 
gnt. ght. burg f ds. (nht. Burg f). Germ. 
stamme burg sættes av nogen til berg 
(grundbetydning «høitliggende sted», av 
andre til germ. bergan, se berga (grund- 
betydning da «sted, hvor man søker 
vern», sml. got. bibaurgeins leirforskans- 
ning, gno. byrgja stenge). — borgstova 
{borr-, dagligstue, Va, a. st. tjenerstue), 
æ. da. borgestue dagligstuen i borg (nu : 
tjenerstue), mnt. borchstove borgvertshus. 
-— borgar, sv. borgarc, fra mnt. borgere 
byl)oer, ght. burgdri (nht. Burger). Om 
ags. burgirare pl. se væring. 

Borg n (kaution, laan), borga (staa 
inde for, utlaane, laane), gno. borga staa 
inde for, da. paa borg, borge, sv. borga; 
ags. borg m sikkerhet, pant, borgian 
laane (eng. borron^^, mnt. borch {-g-) n 
kaution, borgen staa inde for, reil. stille 
kaution, ght. borgen ta sig i agt, skaane, 
gi henstand, laane, indestaa for. Hører 
vel sammen med berga, idet grundbe- 
tydningen vel er «sørge for, sikre», sml. 
gsl. brrg({ ]eg sørger for. Se aabyrgjast. 
Bork m. gno, bprkr (isl. ogsaa binde 
])aa melk, se berkja), gsv. barker {bork, 
bork), nsv. da. bark (a\ da. bork ogsaa 
saarskor))e, nordeng. barked overtrukket 
med skorpe), meng. barke (nu bark) fra 
nord.; mnt. bor ke f {hy or i n\ nht. B orke), 
nnt. ogsaa saarskor])e, Ihim. bark, bork m. 
Germ. *barku- (og avlydende *burk-). 
Man har forbundet ordet med bjørk: 
sml. skrt. bJiurja- n næver (m bjerk), 
russ. beresta, -o næver, berest ulnius cam- 
))estris. Derimot taler hlandt andet av- 



Borka — Braffa 



35 



lyden. Grnndbetydningen var vist «ru 
skorpe». — bo r kutt (med farve som 
uoget som er barket, rodgul) dertil bor- 
ken den rødgule hest. 

Borka (skryte, Gbd Sol Od To o. fl.). 
Sml. gno. herkja ds. og digrbarkliga paa 
pralende vis; jy. harke hoste om gamle 
folk), gnave, skjende; sml. ags. beorcan 
st. vb. gjø (eng. bark, dial. om ræv, dial. 
ogsaa hoste, skryte, prale). Vistnok be- 
slegtet med braka. Sml. lydligt skrt. 
bharjana- stekende: bhrajj-. 

Bo r r m (en viss hestesygdom med kloe 
i bakdelen og haleroten. Ha, børr So, bor 
Tel (indlgestion hos hest og ko, ifølge Ross), 
se bor). Det heter ogsaa adjektivisk (og 
oftest) hesten er borr ved siden av harborr. 
Ordet synes dog ikke at være synderlig 
kjendt nu. Sygdommens aarsak mentes at 
være en makk, som man trodde at fri dy- 
rene for ved at bore med en almindelig 
naver enten i overlæpen eller i næsen. 
Hører altsaa til bor m. 

Borr (forvridning av hovledet hos 
hest, Smaa Rom); sv. di. båren m, bår- 
Jidlta sygdom i kreaturs klover. Dunkelt. 

Borr m (kort jernstykke til at drive 
hul med i jernplate, Set); sml, eng. di 
burr et stykke jern til at beskytte 
skruen. Vel samme ord som borr liten 
stivsindet karl (Set Tel). Til borre. 

Borr m f {børr kornet sne, Rom Vi 
Odal NSmaa, hør n (?) smaat hagl, et 
snefald som ligner hagl, Sol). Kanske op- 
rindelig *bf)r pl. av et *har, uttat av har- 
ver (s. d.)? Overgang til hankjøn efter snø. 

Borre m (arctium lappa), sv. borre, 
da. hurre, = eng. hur ds.; sml. eng. 
burr pigget skal, sv. di. borre gran- 
kongle. Samme ord er borre strunk og 
bister karl (Ha Nhl) = sv. di. borre stiv 
og strid person (se borr ovenf.\ hvortil 
borrtn strunk, utfordrende (Ryf). sml. 
byrren. Idg. rot *hhers stritte (se bust). 
Avlydende gno. ba^^r hoi, lang, stolt (sml. 
ght. parrunga f overmod), som svarer 
til ir. borr stor, stolt. 

Bos n fstraa, sengehalm, agner, smaat 
avfald, skjæve), fær. bos n avfald av 
halm, shet. hos strøelse av halm og 
høi, sv. di. bås strøelse, avfald av 
halm og høi, bornh, boss ds., ^y. bus. 
Hertil hosa f (straaleie, usselt leie, Ød 
Sol Gbd To Va, merke efter ligging. Gbd 
Od o. fl.), sv. di. bosu f svinesti, fugle- 
rede. Til en germ. rot bus som beteg- 
ner det svulmende, bløte, hvortil kunde 
høre sveits, bausel frøhaar (pappus) paa 
forsk, planter, 6ns rakle. Se bys, bus. 

Bose m (stump, klods, stort stykke, 
So (i samme bet. bause Va Sfj), fyldig, 



kraftig karl (= bause) So Ryf), båsa f 
(fyldig, kraftig kvinde. So), b6se7i (fyldig 
og rødmoset. Har Slil Ryf). fær. bosi 
kluntet fyr, bosinn svær, stor, før, gno. 
bosi som tilnavn. Mulgens en sz-avledn. av 
b5 v (se hoe), med paavirkning fra baus. 

Bosna (tørres litt, Sum Har, busna^ 
Nhl Shl Har Nfj). Til bos. Sml. jy. 
bos fjorgammelt visnet græs. 

Bossa / (pute under sadel, Ha Nu Tel 
o. fl.), (sv. di. bossa f ds.); dertil bosse- 
7iaal (trekantet bennaal til som paa bossa), 
shet. bossi-neadle kort og tyk naal. Til 
bos, sml. bosa /. 

Boste m (børste), gno. bu{r)sti m, sv.. 
horste, da. børste. Avledning av germ. 
*bursti-, se bust. 

Bot f (istandsættelse, lap, bøter), gno. 
bot f ds., sv. bot, da. bod, = got. bota f 
nytte, ags. bot forbedring, erstatning (eng.. 
boot nytte), gnt bota, ght. huo^a (nht. 
Busse, sveits, bua^ ogaaa lap paa sko). 
Til samme rot som bate og betre (sml. 
mut. beterefi bøte, mulktere, gsv. bætra). 

Botn m [hott, bonn, bnnd, grund, dal- 
bund, skybanke, 4de mave hos drøvtyg- 
gere), gno. botn tu, fær. botnur ogsaa : 
halvrund dal aapen mot havet, sv. bot- 
ten, da. hund. Hertil ags. botm m 
bund (eng. bottom), gnt. bodom, ght, 
bodam m (nht. Boden m). De germ. 
former maa gaa tilbake j)aa et urgerm. 
*budma- [*budna-) ; men dentalens be- 
handling (nord. ags. t, ght. d) er paa- 
faldende. Id^. *bhudhmen: gr. :ix)0-|ui^v ds.,, 
lat. fundus (av *fudnos), skrt. hdhund- 
ds. — botna (sætte bund, naa bund, 
forslaa), nisl. botna sætte bund i, naa 
bund, fær. ogsaa: forslaa, bli nok, sv. 
di. bottna sætte bund i, forslaa, bli nok. 
— botning (4de (bakerste) mave hos drøv- 
tyggere, Ork o. fl ) = botn (Østl), sv. di. 
hotten, hottning ds., sml. nht. di. (kiirnt), 
2)oudnsack blindtarm {poudn bund), lat. 
fundulus blindtarm. 

Bott m (banke (av skyer, o. 1.), hop^ 
Nam) ^ botn. 

Bov m (stor bred person, Jæ\ hova 
(ruve, Jæ, gjøre sig bred, slaa stort paa,. 
Dal), boilen (vid, som gjør sig bred, Jæ Dal). 
Horer sammen med bu va, se bobbe. 

Bradd n f (rand, bredd, Ndni Ri Had 
Va o. fl., a. st. bredd, breidd), sv. d. 
bradd f rand (rks. hrddd), da bred. Germ. 
grundform *brazda- og''^'brezda- og med en 
tredje avlyd *bruzda- : ags. breord. breard m 
rand, ght. btrirt m rand, kant, forstavn, 
sml. bair. hrort rand. So bord. 

Braffa (gammel hoppe, Dal Ma Li, 
stor grovknoklet hoppe eller kvinde, Ma 
Set Har), braffen (grovlemmet, utmaiet, 



» 



36 



Brag — Brand 



Ma Har, i Odda hraoffen = hraaffcn). 
Dunkelt. Sv. di. hlåff svær tyk kvinde 
er vel beslegtet, sml. sv. di. hlaffot grov- 
slagent menneske, især med store fotter. 

Brag n (nordlys, Ha, = bragd), braga 
(lyse, flamme, glimte, prunke, blinke, 
vrimle), gno. braga flamme (om nordlys, 
Kgs), fær. isl. ogsaa glimre, sv. di. braga 
dirre, skjælve, dal. brågå kræke, bevæge 
sig sagte, krype (i ner verne). — brag m 
(skik, forfatning, velmagt, glans), nisl. 
hragr skik, maner, gno. bragr den yp- 
perste, sml. ags. brega høvding, konge. 
Oerm. rot *b?'eh, se brega og folg. 

Bragd n (lysglimt, lys. Ork STr), sv. 
di. bragd n nordlys. Dertil bragda 
(glimte (om nordlys). Ork, ogsaa prunke. 
Stri), fær. bragda (om nordlys), nordsv. 
di. bragda ds , br ada lyse, prange (ska.) ; 
bragd n ogsaa sn it i øret paa faar til 
merke, shet. fær. bragd ds. ; bragd n 
kunstig knute paa vidjering (Va Tel), 
nisl. bragd n masketak, knute (sml. bregda 
flette . — bragd f (maner, maate, be- 
drift, færd, skik, i Ned Ba ogsaa vel- 
magt ^= brag), gno. bragd ii egentl. ba- 
.stig bevægelse, øieblik, foretagende, list, 
knep, utseende, forandring, sv. bragd be- 
drift dial. verktøi, redskap); bragd/ 
vævning med ruter og flgurer (Gbd), gno. 
bragd n flgur paa tøi el. klær, sml. sv. 
di. bragdenal brodernaal. Til bregda. 

Bragla (l)lusse, glimte, Gbd Indr, 
prunke, si)ille i farver, Gbd Od, myldre 
= braga, Ød Gul). Til braga. 

vb. (brake, larme ; 
knække, Dal), gisl. 
braka brake, nu og- 



Brak n, braka 
snakke, prate, Ma, 
Ijrak, larm, 



n 



tighet, da. brage 
revne). Sml. mut 
brak m knekking, 



brak 

saa : snakke meget om {brak snak), fær. 
brak pral, ord bram, sv. braka brake, 
dial. bryte, briste, ruse avsted med hef- 
fdial. ogsaa: briste, 
brak n brud, skade, 
larm, mht. brach m 
ds. Dette germ. brak- er vistnok avlyds- 
form av '"brek- bryte forn end ordene 
med avlydstrinnet brek- ikke har lydhe- 
tydningen). (ierm. ^'brek betegner < bryte» 
og (i avlydstrinnet 6ra/c) ogsaa den (herved 
opstaaede lyd: got. brikan st. v))., ags. 
break), gnt. brekan, ght. 
hrecJien), gno. i breki ni 
breka), a*, sv. i hrakvd 
'^'bhreg: lat. fragor brak. 



brecan (eng. 
brechan (nlit 
l»olgc. se og 
l)nikk(rs. Idg. 



frango ])ry ic, \T.bracht dvt at bra^kke, com- 
/jriigud, ds., skrt. //m/^/Arv// b('rg])ry tende. 

Brakall m, (riuiiniuis fraiigiila troll- 
hegg, Ostl), .sv. di. brake, brakved (æ. sv. 
brakindJier), briike, sj)rake (bærene briigon 
lihl). Sml. da. di. nprifgen (Angel, Ixv 
tyr a. st. - bregne»), og nt. sprecken, spro- 



cker, sprockwide, sporkel, sporgel osv., 
holl. sporkeboom. Hører vel sammen med 
vb. braka (se flg. og sm.]. spraka), ak jøut 
det it. navn frangola henviser til betyd- 
ningen «bryte». 

Brake m 1. (juniperus), nordsv. di. bra- 
kar pl. busker (i Sdml er brake = vass 
siv); sml. eng. di. brake buskekrat (og- 
saa ^ brackeyi bregne), mnt. brake mf 
gren, øfris. brak buskekrat, hess. nt. bra- 
ken pl. vidjekvister til gjærde. Sml. og 
sv. di. (Fl) brakel nesler, tistler o. 1., 
(gotl.) braka elggræs og eng. d. brackel 
adj. = britfle. Egentl. «det som spra- 
ker (i ilden)», til braka. Sml. sprake m. 

Brake m 2. (gammelt slitt klædnings- 
stykke, No, stort skrumpet stykke, stykke 
lær. Hel), fær. braki m klut, pjalt. Vel egtl. 
«fille» og til lydroten brak (se braka) 
bl. andet om lyden av sønderrivning, 
sml. gr. aTrdpyavov fille, barnesvøp, anå- 
payiua fille (ojiapaxTra rive istykker ; se 
sprak e). 
B rak 1 a (kludre,slæpe,No). Vel for b r a 1 1 a. 
Bralla (larme, tumle, YSo Jæ Dal): 
nisl. brall n kaate vovelige streker, da. 
bralle snakke, pludre, jy. brald larm. 
Sml. fær. brala prale (ogsaa: bruse, l)oble). 
Sml. holl. brallen brøle, larme, prale, 
(meng. bralleyi vel fra holl.), sveits, bral- 
len skrakle, larme, prale (mht. bral (-11-) m 
larm, skrald). Se b r o 1 1 a. 

Bram a (ta sig ut, prange, Kbg Set 
Tel, bramba Va), brama (staselig skjøn 
kvinde, Set Ter, sml. shet bromek fyldig 
svær person, især kvinde ; sv. di. brama 
bryste sig, æ. sv. bram pral, da. bramme, 
sml. eng. di. bramish gestikulere, prale. 
Til den særlige bet. i shet. bromek sml. 
jy. bramme gro sterkt (om korn). Grund- 
betydn. var vel «larm» (sml. brask): sv. 
di. bramla larme, kjekle, nisl. bramla 
tumle sig med braak. braml n larm, tum- 
mel, i ær. bramla larme. Til germ. bre- 
man, se br i ms. 

Brand m 1. (brand, brænding, bræn- 
dende tnestykke), gno. brandr m brand, 
brænding, brændende stok, sv. da. brand, 
=^ ags. brand m brand, ild (eng. brand, 
dial. ogsaa en stok til bræMiding), mnt, 
brant, ght. brant m (nht. Hrand). Germ. 
stanime *branda-, til brenna. 

Brand m 2. (stok, stolpe, svær, lang, 
sterk kar), gno, brayidr stok, stolpe, sv. 
di. brand stang, stake, jy. brand dygtig 
kar. Sandsynlig sainnie ord som 1. (da 
nno. brand, foriH^nunelig bi-ukes om stok- 
ker s<nn er besti-nit til at bnendes, er 
overgangen fra saadan slok til stok i al- 
mindcliglict let, at forståa). F)ety(lningen 
«svaw kar» oyrsaa. i nassaii.: bratul stor 



\ 



Brandutt — Braut 



37 



sterk kar. Gno. brandr betyr ogsaa sverd, 
likesaa i ags. og ght. Dette er ogsaa = 
1.: benævnelsen efter sverdets glimten. 

Brand utt(mørk8tripet), nisl. brondéttur 
ds., sbet. brandet med striper av anden 
farve; sml. skot. branded av rødlig brun 
farve (nordeng. briyided brunstripef) ; 
sveits, bråndel sort ko med brune stri- 
per. Til brand 1. 

Brank n (bræk, slitskade), br anka {he- 
skadige, knække, forslite, Tel Ha Ma No 
o. fl ). Sml. fær, brenka svække, tilføie 
skade. Nasalering av roten *brek ? sml. 
nasaleringen i gotl. bråntd bryte. 

Bras n 1. (spraking, knitring, kvist- 
brænde, Gbd, sprakende ild, Ød), fær. 
bras n knitring, flamme, sml. sv. brasa f. 
Se brasa 1. 

Bras m 2. (paa seil), da. bras, sv. 
brass, fra boU. bras ds. Dette er fr. 
bras, egen ti. arm. 

Bras m 3. (slags laks, Vestf, brasen, 
Smaa), sv. di (Bhl) bras brasen. Be- 
slegtet med brasme. 

Brasa 1. (sprake, knitre, steke (noget 
fett); brænde, blusse), fær. brasa knitre, 
steke, lue, skinne, sv. di. brasa ilde 
sterkt, jy. brase brænde med sterk lue; 
brasa betyr ogsaa være brunstig, om 
bingst (Va Hel) og: støie, tumle (Hel), 
fær, brasan opfaring, heftighet, brosiir pl. 
kiv, trætte, sv. di. brasa brake, jy. brase 
falde med larm. Hertil brase m kjek 
og statelig kar = brake (Ndm) : fær. 
brasa f stolt indbildsk fyr. Sml. bair. 
brasebi, praseln sprake, brasteln ds., 
sveits, brasslen = nht. prasseln sprake 
(om ild osv.). Idg. rot. *bhres sprake, 
knitre, briste, sml. skrt. bhrajj- (av 
^bhrazg-) steke. Se brask. 

Brasa 2. (lodde), sv. di. brasa ds., jy. 
brase sammtn ds., fra fr. braser ds. (eng. 
braze), avledet av fr. braise kulild som 
er laan fra nord. brasa (derav ogsaa 
gfr. brasoier steke, hvorfra gno. brass m 
kok, og brasadr en som steker, lodder; 
og imo. b7'as n kobberovertræk (Gbd): 
ags. bræs n blandet metal (eng. brass). 

Braska (sprake, Snm, støie, buldre, 
No, prale, bramme, Vestl, tale kunstig 
eller fornemt, Snm), nisl. braska foreta 
sig noget eventyrlig, fær. braska tale 
stolt, sætte sine ord paa skruer, sv. di. 
braska brake, prunke, leve overdaadig 
(æ. sv. «svire», fra nt , sml. nno. bråså 
seg (lull) gjøre sig tilgode), skryte, være 
stolt, være kold om ver, da. di. braske 
tale høit og larmende, prange. Sml. 
eng. di. brash pludselig utbrud, pludse- 
lig vindstøt, indtrædende vaatvér, nord- 
eng. være rask og heftig; mnt. brdsch 



knaking, larm, brassen larme og svire (ht.. 
prassen), bair. brascheln =^ prasseln, sveits. 
brasch spraking, knald, vb. braschelen. 
Sml. lit. braszkéti sprake, knitre, ir. 
brose knaking. Se bras 1. En side- 
dannelse er gno. brasta braske, braute, 
prale, mht. brast larm, pral, ags. brast- 
lian knake, sprake = mht. brasteln [nht, 
prasseln) knake, larme, knitre. 

Brasme m (brasen, cyprinus brama, 
Eom Foll Smaa, brasma f, Vestf), sv. di. 
brasma (rks. braxen), da. brasen, -^^ mnt. 
brassem og bresme (gnt. bressemo), ght. 
brahsa, brahsina, sveits, brachsme m, 
brachsle f ds. (nht. Brassen fra nt.). Sy- 
nes at høre til germ. vb. brehan glimte, 
funkle (se braga, brjaa). 

Brasp (en elvefisk som ligner hesling, 
Vestf). Sammenvoksing av bras og asp? 
(sv. asp abramis, vel efter trænavnet). 

Brass n (frækt og vildt selskap, sleng, 
følge, Tel (i viser)), sv. di. (Finl) brass n 
stor hop, mængde. Hertil vel og brase m 
stor mængde. Vi {blåse Od Rom). Fra 
mnt bras(s) m larm, prunk, svir (= brdsch), 
sveits, brasch knald, spraking, forvirret 
hop. Se bras 1 og braska. 

B ratl a (kludre, arbeide med larm, 
tumle. So Snm Tr), sml. sv. di. brattla 
tale meget og fort {brata brake, fjerte), 
shet. bratl paakommende vaatvér (regn 
og slud), vindstot (ensbetydende med 
eng. brash), nordeng. brattle klaprende 
lyd, pludselig fremstøt, vb. gi klaprende 
lyd, prale, tale høit. Germ. rot bret 
«bryte» ? Se flg. 

Bratt (steil, strunk), gno. brattr, sv. 
di. bratt (rks. brant, likesaa æ. da.\ da. 
hrat, = ags. brant steil, høi. Germ. 
stamme br anta- til idg. *bhrend, i kymr. 
brynn subst, høi (av *bhrendo-). En 
unasalløs form muligens i gsl. brudo 
haug (av ^bhjrlo-), sml. nht. di. borzen 
haug. Rot *bret bryte? (gotl. brdntå). 

Braud m (alm. brø{d)), gno. braud, sv. 
da. brød, ■= ags. bréad n bete, brød (eng. 
bread), gnt. brod, ght. brot n (nht. Brot). 
Germ. *brauda- er ptc. -dannelse av den 
idg. rot *bh{e)ru gjære, se brygg ja. 

Braula (skraale = raida, Li), shet. 
brøl brøle, især om kjør, skrike (om kat- 
ter i parring). Vel kontamination av 
baula og r a u 1 a. 

B raus ka (gjøre sig bred, Jæ Dal Ma 
Set); avlydende til brusk a, br os ka. 

Brausta (bryte sig frem, Dal Ma Set, 
te sig utfordrende (= feraws^a), Dal). Til 
b r j o ta. 

Braut / (vei, især opbrutt i sneen, 
bakke, side av terrasse. Tel o. fl., bakke- 
kant, Ha Rom Ri o. fl.), gno. braut f 



"3S 



Braa — Braassa 



opbrytning, opbrutt vei, shet. brød op- 
brutt vei, sv. di. brot f ds., i Dal. vei 
paa skråa opfor en brat bakke, sml. 
bornb. brødda vei nedefter en brat bakke. 
Til brjota. 

Braa 1. {-dde lyne, glimte om lynild, 
Tel Sir, i Set br jaa), braa n (lynglimt), 
gno. brjd, brå funkle, fær. braa lyne, 
glimte. Germ.. *breh-, *bra]i-: mht. brehen 
lyse plndselig og sterkt, got. brahiv øie- 
blik l*brah-iva-). Se br egd a. 

Braa 2. (la glimte sverd, el. drage 
sverd (i gamle viser). Tel, ligne (b. paa), 
Ha No, komme i affekt, bære sig {b. ved 
■el. paa], Snm, ta notis av {b. paa el. i), 
Har); sideform til br eg da (fær. braa = 
bregda), gno. bregda sverdi drage sverdet, 
€-m bregdr vid e-t en blir sterkt bevæget 
ved, bry sig om, bregdr e-m i ætt e-s en 
slegter paa; sv. di. brå på slegte paa. — 
braa n (art, egenskap, Hel), sliet, bro 
karakteriserende træk, likhetstræk, sml. 
b r agd. 

Braa 3. (i det braar inte paa det 
har ingen hast, Østl) kunde hænge sam- 
men med braa 2., men er dog snarere 
iiv braada (se braåd), sml. sv. di. bråas 
haste = ha brått om. I Sol og Od det 
i)raas inte. Eller her er sammenfald 
(sml. i Aamot præs. bræss, impf. brass). 
Ogsaa braatta ds. (Rom), sml. svin fa til 
svinn; sv. di. bratta, «det bnittar inte». 

Braa /' (øienhaar, Tel), gno. brå f 
haarbesætningen paa øielokket, æ. sv. og 
da. braa oienhaar, oielok (jy. braa tak- 
skjeg), = ags. bræw f øielok, gnt. bråha 
bryn, slegibråha øielok, ght. bråwa f 
bryn (nht. Braiie). Synes oprindelig at være 
germ. *bréhtv6, *brc[g)iv6 (ags. *bré q)ioi-\ 
beslegtet (avlydende) med got. brahu) 7i 
blink, øieblik (fær. brå n øiekast), men 
er tidlig sammenblandet med det etymo- 
logisk forskjellige bru (se brun). Til 
germ. *brehan glimte, bevæge sig rask 
(grundbetydningen av braa var da haa- 
rene ))iia øielokket, og dette selv). Se 
br e gd a. 

Braad n (smeltning, Kyf, tjærebr;eding, 
Inh ^'Ul), gno. bråi) 'ti tja-rebneding. Der- 
til bræda ^smelte, tjærebræde, i KSt og 
No ruge utj, gno. brii'()a sundte, tjære- 
bræde;, shet. bred og bro smelte, brø tjære- 
bræd(^ sv. di. bråda snudte, steke, brå 
tja^rirbrædc, bornb. 6m smelte, jy, briFJe ds. 
(ivs])\. staiome frréda-. liraad. (!r vel ver- 
balsubstantiv til d(!t sterke vb. glit. brå- 
tan Htcike fullt, bråten), lioll. braden, ags. 
hnrdfiu ds. ^icrm. rot *brrd. Sml. det 
avlydende *hr6d6 i ght. briiot f vanne, 
beliving v<m1 varme, rugning, det, utrugede 
(r)])\. lirut) ho\\.br()ed,n'<^ti.br6d f d<'t ut- 



rugede (eng. brood); dertil ht. briiten ut- 
ruge, eng. breed (av *br6djan). Grund- 
roten *bré: *br6 i holl. broeijen varme, 
utruge, mut. broien koke, mht. briiejen 
koke, brænde, svide (nht. briihen). Ut- 
videlse av idg. *bher{e) i 1) renn a. — 
Dertil braaden (smeltet, Østl) ^= isl. brå- 
dinn, formelt := nht. gcbraten, og derav 
braadna {braana smelte, intr.), gno. 
brå()na ds , sv. di. bråna ds. 

Braad (hastig, plndselig, .hastmodig\ 
gno. brådr ds., sv. bråd, di. brå(d) tidlig, 
hastig, det som har hast, heftig, da. bra''. 
Til braad n. Grundbet. «het», derav 
«hastig, plndselig». — bråddj up {dj\) nær 
land], sv. ett bråddjiip, æ. da. braddyb. 
— braadfenge n (hvad man kan faa fat 
paa i hast, nødhjælp, BSt). nordsv. di. 
brådfång ds., sml. nisl. adj. brådfengr. 

Braae m (acarus terrestris, som anses 
for farlig for fæet, Smaa), sv. di. brå{d)e, 
brå/ro ds. Sml. shet bro spytklatlig- 
nende skumboble (paa græs) som inde- 
holder et insekt. Kaldes vel saa fordi 
den troes at volde braadsykja, -sott (So 
o. 11.), -fengd (So), -mein (Tel) en hastig 
paakommende og farlig sygdom paa krea- 
tur (til braad adj."). 

Braak n (brytning, larm, knaking\ 
braaka (bryte, larme, slaa stort paa), nisl. 
bråk n idelig anstrengelse, slit og slæp, 
bråka slite, opslite, svække (sml. nno. braa- 
king idelig anstrengelse, slit og slæp), fær. 
bråk n brud, knæk, idelig anstrengelse, slit 
og slæp, vb. bråka, sv. bråka bryte, gjøre 
sig besvær og moie, støie, bråk hoved 
bry, besvær, stoi. Alt laan fra mut. 
brak m knaking og brak n brud, se brak. 

Braak f (1. indretning til at berede 
skind, 2. lin- el. horbrage), nisl. bråk f 
= 1., sv. bråka =2., da. brage ds. Fra 
mut. bråke f liubrage (eng. brake), sml, 
ht. Breche ds. Dertil vb. braaka (bear- 
beide lin), sv. bråka, fra mut. braken. 
Til germ. brekan brække. Se bro ta. 

Braa! m (ogsaa brjaal. brøl sterk lugt, 
Nfj Snm). Sml. nisl. brivla f tyk stin- 
kende røk Hoj-er til den germ. rot * ire/i 
lugte i mht. bræhen lugte (av *br('hjan). 

Braal n (larm, tumling), braala (larme, 

tumle, om uvér, om jxmsou som befatter 

sig med smaating, Set Jæ Va (Jbd\ 

'nordsv. bråla braak(% arbeide ivrig. Sml. 

b ra'l a og b rall a. 

Braama /' (svinesygdoui med krani])er, 
So). Kanske til lydverbet brem (som i 
sydty. og eng. brukes om brunst hos 
svin). 

Braassa /' (stort brystsinykUe el. 
brosche, vid og ))re(l ])runUend(^ ting, Ma 
Dal), som j.\ . /)råsse bi-ystsmykke av 



Braast — Bresel 



39 



guid el. sol v, sv, di. brass m, paavirket 
av fr. broche, mens æ. da. bra[d)se plate, 
pande, brystsmykke, mno. msv. braza ds. 
er mut. bra{t)se, brace broche, som er 
lat. bractea metalplate til pynt, i mlat. 
ogsaa skrevet bracia. I betydningen 
bredvoksen, fyldig, blomstrende kvinde 
(Dal Ma Set Ryf) er der vel sammen- 
blanding med brose og bressa. 

Braast og braatta se bra a. 

Brede m (bride, bræ fonn), isl. (Vols.) 
breda/onn, fær. b7'edi sneflage, bræ. Der- 
til vb. brida gi hvit lysning (som sneen), 
Snm. Da grundformen saaledes synes 
at være *bridan, kan ordet ikke godt 
sammenstilles med lett. birda lin sne 
{bhrd). Kanske avlydende til breid. 

Brega svæve, vifte som flamme, Ha 
Røl), sv. di. braga røre sig, skimre. Til 
rot brek, se b r e g d a. 

Bregda (forandre sig, skifte, Set, gjøre 
en liten forandring, Kyf (^= brigda), ligne, 
slegte paa, Kbg Dal No (= braa), 
væve baand paa en egen maate, som lig- 
ner fletning, Shl Ryf Jæ Foll, stoppe, 
bremse. Hel, gjøre gebærder. Nam Hel), 
gno. bregna st. vb. bevæge noget hurtig, 
flytte det, forandre, sno, flette osv. (se 
braa), shet. bregd sno, flette (ogsaa brigd), 
ændre et faaremerke, sv. di. bregda om- 
bytte, bebreide (gsv. bregjja bebreide, se 
brigslai, gotl. bragda =■ bras slegte 
paa; ags. bregdan st. vb. bevæge, svinge 
(eng. braid flette, uybraid bebreide), gnt. 
bregdan flette (mnt. breiden strikke), ght. 
brettan st. vb. drage (sverd), flette, væve, 
sveits, bretten flette, strikke, \i æ. sprog 
partc. gebrotten). Grundroten er *breh: 
*breg om pludselig lysglimt (mht. brehen, 
se brag). Paa grund av bibegrepet det 
«glimtende», «spillende» maa denne rot 
skilles fra den i bjart: *breJi kanske 
av *mreh, idg. *merek, sml. gr. d|uap\3ac5co 
(<: *amariikj6) funkle, glimte, lit. mérkti 
blinke med øinene, og lit. brékszti bli 
dag (se mo rgon). 

Breggja (stor og statelig kvinde, Li 
Dal) er vel ikke liketil dannet av gno. 
bragr den ypperste (se brag), men hører 
sammen med nisl. bragga opmande, brag- 
gast utvikle sig og trives (som hører til 
bregda og bragd, sml. nisl. bragdlegur tri- 
velig). 

Breid, gno. breidr, sv. da bred, = got. 
braips, ags. brdd (eng. broad), gnt. bred, 
ght. nht. breit. — breidd / (bredde, væv- 
bredde, ogsaa kant, rand, ved sammen- 
blanding med bredd), gno. breidd f, 
sv. bredd, da, bredde, øfris. bredte, holl. 
breedte ds. ; germ. grf. *braid?p6. — breida 
(utbrede), gno, breida = ags, brædan, 



ht. breiten. Dertil breidsla / (utspre- 
ding, utbredt masse: dække i smstn.) == 
fær. breidsla f ds., sv, di. bresslatjokk 
jevntyk overalt, sml. ags. brædels teppe. 
— breikka (gjøre bred), nisl, breikka gjøre 
bredere, bli bredere, fær. breidka, sv. di. 
bråkas sitte med utspærrede ben. — 
breidska (brede, gjøre bred), sv. åx.breska 
ut bena. 

Breka (trygle, be idelig (mest brukt 
om barn\ 80 Va Ha Nam Tel No o, fl,\ 
gno. breka begjære idelig, brek n begjæ- 
ring, nisl. brek n om barns tigging og 
indfald, brekan ublu begjæring, paatræn- 
genhet. Vel til germ. brekati bryte, sml. 
ags. brecan i bet. presse, trænge paa, 
drive en til noget. Til samme verbum 
ogsaa breka i bet. hindre, skade (Snm), 
gno. brek om foretagende hvorved man 
vil skaffe sig uberettiget fordel (og andre 
skade), fær. brek n mén, brøst, svig, bre- 
kur ni mangel, feil (sml. t, Gebrechen, 
mnt. gebrek n ds.). 

Brekka / 1. (stor bakke), gno. brekka, 
sv. di. brakka. Germ. grf, *brink67i, be- 
slegtet med mnt. holl. brink m rand, 
elvebred, rand av en haug, haug (derfra 
nht. Brink, eng. brink kant, strand, sv, 
da. brink). Vel en uasaleret form av 
roten *brek «bryte». Sml. til betydnin- 
gen brest og braut. 

Brekka /' 2. (bind paa bok = bræde, 
Ma). For brækka? av *bræd-ka, en di- 
minutiv til bræde? 

Brengja (vrænge, vride. Ha, gaa trangt, 
trænge, tvinge frem, Gbd Va), brengla 
(vrikke, bryte, Shl), nisl. brengla forvride. 
Av *bi-iv7'angjan? se ren g ja. 

Brenna st. vb, (brænde intr., smerte, 
svie), gno. brenna st. vb. (og brinna), sv. 
briyma, da. brænde, = got. gnt. ght. brin- 
nan st. vb., ags. beornan, biernan st. vb. 
Dertil brenna, sv. vb. (trans.), gno. brenna 
sv, vb., sv. brånna, da. brænde, = kau- 
sativet got. brannjan, ght. nht. bre^irien, 
ags. bærnan. Maaske av urgerm. *bren- 
i6'aw, nasaleret form av den under brand 
nævnte idg. rot *bh'e)ru gjære, syde, sml. 
lat. fervere syde, koke, gløde. Betyd- 
ningen «syde» i nt. holl. branding sjøens 
bryting mot klipperne. — brenna /(av- 
brændt stykke land, mest i stedsnavn), 
gno brenna, sv. brånna (Vg. bråna f) ds., 
sml. sveits, bronni f (skogstykke) som 
stedsnavn. — brenneta (urtiea), shet. bren- 
nek, sv. bråymåsla, da. brennesscl = øfris. 
brannettel, holl. brandnetel, t. Brennesscl. 

Bresel n (brisel, farve av brasilietræ), 
sv. bresilja, æ. da. bresilie.n), fra mnt. 
prisilje, prisel = eng. brasil, fr. brésil, it. 
brasile, sp. brasil, mlat. (ved 1400) brasile, 



40 



Bresjå — Brila 



brasilium (braorile 1306, brisiacum 1368). 
Man antar sammenhæng med spa. prov. 
brasa glødende masse (fr. braise) som 
ex laant fra nord., se bras. 

Bresjå (^knægge. Har). Beslegtet med 
brasa snakke og le meget høit (Røl), se 
brasa (egtl. knitre). Hit hører kanske 
sveits, brasen klage, jamre, erbrasen 
kjævles. 

Breskja (^} bresjå? steke, Va Inh Stjør, 
om solen = bræhja. Tel). Se brasa, 
b r æ s a. 

Bressa (stor velvoksen statelig kvinde. 
Har Eog Agd Tel). Beslegtet med brase 
stor og statelig kar. (Ndm). Til brasa. 

Bresta st. vb. (briste, skille sig om 
melk; mangle, fattes, Nhl Shl Tel), gno. 
bresta st. vb. briste, brake, slaa feil, 
glippe, sv. brista, da, briste, = ags. ber- 
stan (eng. burst), gnt. brestan, ght. bre- 
stan st. vb. briste, feile, mangle (nht. 
bersten i mellemtysk form). Sml. ir. 
brissini bryte. Grundroten er vel idg. 
'^blires knake, brækkes, se brasa. — 
brest m (sprekke, knald av bristing, 
Ijrøst, mangel), gno. brestr ni i samme 
betydninger : ags. byrst m skade, mht. 
bor st, ght, brest m mangel. For betyd- 
ningen skrænt, brink (Ød So NTr; sml. 
braut til b r j ota. 

Bretta reise op paa ende, bretta seg 
spanke, sprade, BSt, vri og kaste sig 
utaalmodig om barn. Ha Tel), gno. bretta 
bøie op, fær, bretta ds,, b. sær bryste 
sig, sv. di. bratta bøie tilbake (rks. 
bratte n opboiet hattebrem, = nno. 
brett n bøining opad), jy. brætte op smøge 
op, br lidte prale. Avledet av bratt. 

Brev, gno. bréf n, sv. bref, = mnt. 
bréf\ ght. briaf (nht. Brief). Fra lat. 
breve (neml. scriptiim) «kort skrift», do- 
kument. — brevsynd (som kan læse skrift), 
sv. di. brevsyiuit ds, 

Bri (lempe paa, Snm), av brigda. 
Bria / (nykker, paafund, fagter, Nhl 
Shl). Vel til brigd, 

Brida (vride, Vestf Sen Fin Tr), sv, 
(li. (.\(;rike) bri, bria, gotl, brilidd ds. 
(bridd f vreden halm omkring gavlstæn- 
gene paa halmtak), (sml. sv. di. (Nk) bricka 
---vrickfL), jy. bride vride; br- for ?;r- under 
i 11(1 v i rU II i r)«z; av breyda? Se vri da. 

Brigd ni (haarhvirvel, Nfj), brigd / 
('forandring, avvikelse, Sniii Sfj .hu, kort 
stund, Jlel, pl, Ijrigde inan(M<^r, fagter 
(sml. b ragd). Snin Roms,, gno. briyd f 
forandriii»^, oinva-llnjng, løsiiiiigsict til 
jord; briyde ii ('l'<)ran<lring, oiuskiittdse, 
maner<;r, (Snm ogsna) forvridning i led), 
gno, brif/di, n briyd f; ags. liriyd. n 
forandring; 6??V/r/a (forandre, forandre sig, 



Har Tel Set Ma Nfj, ib. attpaa slegte 
paa, Nfj, sml. braa), vende, bøie til- 
bake, Snm, forvride (et led), Nfj Snm, 
sammenslynge, flette (sml, br eg da), 
NGbd), gno. briyda forandre, kuldkaste, 
indløse (jord o. 1.), omsætte, sælge. ,7-av- 
ledning til b r e g d a. 

Brigda / (Kvinde med stram og stolt 
holdning. Tel); sml. bragda i bet. prunke, 
bra y da sey te gi sig et stateligt ydre, Tel. 
Brigd ing se brygding. . 
Brigg, sv, da, ds., fra eng. tr/^f (hvorav 
og nht. Briyy, holl. brick). Dette anses 
for at være en forkortning av it. briyan- 
tino, egtl, røverskib. 

Brigla 1. (væve, Li, vrikke, gjøre smaa 
knep. Sen). Av ^'briydla, se bregda, 
brigda, 

Brigla 2, (flimre, glimte, (lul Rør). Av 
*breyil6n, sml. bre ga og brila. 

Brigsl / (bebreidelse, Har), gno. briysli 
n ds.; brigsla (bebreide, Har), gno. 
briysla ds. Av *briydsla, sml, gno. 
breyda i bet. forekaste en noget, sv. 
fiirebrå og dial. bregda og da. bebreide, 
æ. da. bre(i)de, eng. upbraid ds. Til be- 
tydningsutviklingen sml. nht. voriverfen. 
Brik / 1. (skranke, Rbg Rog Agd Tel, 
lav fjælevæg, NBh Ndm (== brike n. SBh), 
kort bænk især ved siden av døren, BSt 
Ndm, det lettere træverk i en stue, Dal 
Ma), gno. brik f lav fjælevæg, kort bænk 
ved doren, brikr pl. mellemverk av bord, 
paneling, fær. brik liten bænk ved arnen, 
paneling langs væggen. rækverk, hylde i 
et fuglebjerg, sv. di. brik f bænk, hylde 
(paa peisen), jy. brig muret hylde paa 
ovn. Persson sammenligner gr. rppiy.Ec,- 
yåpay.f.q (pæler), som ialfald staar i et 
vist slegtskapsforhold til brik. 

Brik f 2. (stor og kneisende kvinde, 
Tel Set Li Dal), sv, di, (Dalsl) brik «flicka». 
Horer til briken (prægtig, glimrende. Har 
Nhl, med friskt og livligt utseende, Nhl) 
og brikja (glimre, prange, kneise. Tel Ryf 
Har So Sfj), hvortil brikn [i aabrikn no- 
get overordentligt), brikna (gen. dertil, 
herlig, ypperlig, Snm\ Germ, brik er 
vistnok at sammenstille med gr. cppiyoc 
-— rtcppiyoc n struttende fylde, struttende 
kraft. (Jrundbetydningen da i briJi f. 
Men derav har utviklet sig videre be- 
tydningen «i)range» og derav videre 
«skinne» (kanske under indflydelse av 
andre ord, som begyndor med />r/-), sml. 
sv. di. brik okse el, ko med hvitt, hode 
med Hekker, brikje m ds., brikjat broget, 
brogct Hekket. 

Brila ])runke iludst nw.d nog(>t ube- 
tydeligt), være fuld av fornennnc nykker 
(sml. bria), Nhl So), lOnten av brigla 



Brim — Bringla 



41 



eller av et- germ. *hrehil6yi til samme 
rot (i betydning paavirket av hria^. 

Brim n 1. (brændinger, BSt Tr. Nordi), 
gno. brim n ds., shet. brim brænding el. 
lyden derav, ags. brim n sjø, eng. di. 
yCornw.) briming fosforeseence of the sea. 
Til idg. rot *bhrcm være i urolig bevæ- 
gelse, svirre, samme, bruse, se brims. 

Brim n 2. (bri/mm, brømm, lugten av 
havstranden, stram lugt overhoved, Xdm, 
salt sildavfald, Shl), brhna (lugte av 
«brim», Ndm, smake stramt el. bræn- 
dende, Ndm Va), brimen (som smaker 
stramt el. svidd, brændt, Ndm\ Er 
vistnok tilknyttet til brim 1. (sml. ags. 
brim sjo, holl. brem saltlake, og i skot. 
brimc som er en kontamination av brine 
saltlake og brim), men indeholder i sig 
vistnok ogsaa et andet ord, sml. bair. 
hrimseln lugte av brand, brænde, stikke 
i lemmerne, steir. bremseln klo og brænde, 
brimseln, brimsnen lugte av brand (^ogsaa 
brinseln), æ. bair. breim =^ prein (med 
ei fra dette) betændelse i tungen. Disse 
ord ser ut som de kunde hænge sammen 
med gno. brimi ild (dette kunde hen- 
føres til idg. rot *blirem- «fare hit og 
dit» (se brims), men derimot taler vel 
brimir sverd (som kunde være beslegtet 
(avlydende"!, sml. brandr i begge betyd- 
ninger). Kanske da heller til idg. rot 
*bhri brænde, se brim. 

Brim n (skove) i smstng. salfbrim 

Nhl), som er en omtydning av saltrim 

Shl) (se rim). Ellers betyr brim i BSt 

Shl ^jrim, likesaa Ha Tel, i Snm No 

mysebrøm) ost av indkokt valle. Mulig 

til en idg. rot *bhri «syde, gjære, brænde». 

Se under brisken. 

Brims m 1. (bremse, Ma), mno. brims 
som tilnavn), sv. broms (dial. brims, 
brams, brums, broms), da. bremse fæ. og- 
saa brimse, bramse), = ags. brimse f, 
gnt. brimissa (nint. bromse), nht. Bremse. 
Hertil former uten s: gnt. ght. bremo m 
(sveits, brcime" f, breme m), gnt. brem- 
min. Til idg. rot *bhrem: skrt. bhramati 
fare ustadig hit og dit, lat. fremere 
bruse, fnyse, ght. breman brumme. (Se 
brim, b r i m u 1 1). Sml. skrt. bhra- 
mara- m bi. 

Brims m 2. (næseklemme til ustyrlige 
hester, Inh Hed Ød Kom ØTel\ sv. broms 
hemsko paa hjul, da, bremse; laan fra 
mnt. premese knebel, mundkurv, sml. æ. 
svab. breme f næseklemme, hremiss hem- 
sko, sveits, bramsen f indretning til at 
holde dyr fast med, sen mht. brem{e)se. 
Det nt. ord kommer av premen trykke, 
stoppe i nht. har der foregaat sammen- 
blanding med foreg.). 



Brimsa / (skvaldrende tosse, Har Tel), 
brimsa (te sig som forstyrret, fare om 
med heftighet, Har) gaa i brimseyi (gaa 
sansesløs omkring. Har). Sml. sv. di. 
{poik)brims gnt. Til samme stamme som 
brims 1, om ikke netop avledning av 
dette ord. 

Brim ull (stor sæl, No), nisl. brim ill 
hansæl, fær. brimil hannen av en stor 
sælart, shet. brimer ds. Til germ. bre- 
man som ogsaa brukes om brunstige 
dyrs skrik (se brims): sml. nht. brun/t 
kronviltets brunst, brunstskrik, nt. bram- 
nng brunstig, bramseil ds. om faar, sveits. 
brdmig ds. (mest om kat), tirol. brimmen 
være brunstig (om svin), eng. di. brim, ds. 

Bring m (bringebærbusk; bring[e)bær, 
Inh brember, brennber, Snm brog7ieber\ 
sv. d. brannbdr, brmm-, brinn-, brymi-, 
bryng-, bringe , brenge-. briyigel-, bryngle-, 
brambår (Hs). Sml. b 1 e m. Grundfor- 
men er bram- og brem-. Sml. nht. di, 
rote brambeere. Dette er samme ord 
som ght. brdmberi (nht, Brombeere ru- 
bus plieatus), sveits, brdmele"- f, svab. 
bromberc (med sideformer brennber^', brann- 
bei-c), bromel m brombærbusk, bair. bram- 
bere {pranper prantpier) ; ght. brdmo er 
tornebusk, sveits, bram.e''^- m brombær- 
busk, gnt. hiopbråmio haktornbusk, brd- 
malbusk brombærbusk, mnt, brdmbere 
brombær, branne, breme, brume rubus 
scoparius. ags. brom = nt. brame (eng. 
broom), ags. brémel brombær (eng. di. 
bramble, brimble, brimel, brumble ds.). 
Fra tysk stammer da. og sv. brombår. 
trerm. *brém- *bram- *brem-. Se brum 
og b lem. 

Bringa / (bryst, barm. bring m bryst 
paa fugler), gno. bringa f ds., sv. bringa, 
da. bringe; sml. ags. bring-ddl brystsyke. 
Beslegtet med lit. brhikti svulme, sml. 
nisl. bringr m liten haug = nno. bring m 
«hall» i en fjeldside (Ma). — bring spol m, 
fl. -spelir (forreste bruskagtige deler av 
de falske ribben, Tel), gno. bringspalir 
fl. ds. Se spol (i So bringespil til det 
ensbet. s p i 1 \ 

Bringe m (elgokse, Od) vel snarest 
laan fra sv. di. brind, brinde ds. (Man 
har sammenstillet hermed messap. jSpevTiov 
hjortehode, hvis forhold til lit. bredis 
hjort, gpreuss. braydis ds. er ganske 
uklart). Vel av germ. '^bremd-, til *bre- 
man, se brim ull. (Wille anfører et 
vb. brime gnide hornene (om rener), som 
kanske egentl. er dette *breman være brun- 
stig). Sml. ir, brind knurring, grynting, 

Bringla (vrikke, bryte, Hel, forvirre, for- 
styrre = brikla. Hel), Se b r e n g 1 a. Fær. 
brongla vride, krumme, bringe i ulage. 



42 



Bris — Brok 



Bris n (kjertelsamling paa halsen av 
unge dyr, i Tel kjertlede fettklumper 
nær vommen), shet. bris kjertlet kjøt og 
fettklump ved leveren, fær. bris kjertel 
næst ved smaatarmene i kreatur, sv. di. 
bris m, bres, vres, rks. kalfbrdss, da. 
brissel. Man kunde tænke paa nordisk 
oprindelse, sml. nisl. bris n «callus», 
hvortil svarer sveits, brtse^ f trebole. 
callus (hertil kanske sveits. brisleJ^ f 
tykke klumper i sur melk under kok ; 
dog sml. briisel ostemasse). Men sand- 
synligere er bris, brissel laan fra t. : 
svab. brilsle, hair. briisel og briesel n, 
bries og brieschen (nht. Broschen bryst- 
kjertel paa hornkvæg). Germ. grf. *brus- 
og *breus- (mulig sammenhæng med 
br j o s t). 

Brisa (lyse, flamme, gnistre, So Nfj 
Sfj, glimre, prange, Shl Ry f), brisa (op- 
tænde baal, Shl Har, glimre, prange. Har 
So), brising m (baal, blus); sml. nisl. 6riV 
heit7' brændende varm. Vel av germ. 
*breMs6r), se bre ga. Sv. di. (fryks.) 
har brus' lyse klart (kun om melkeveien) 
som kunde være avlydende *bruhis6n. 

Brisk m (ener, Tel Ha Va Smaa o. 
fl.). Til idg. rot. *bhres «knake, knitre» 
(sml. brake m ; hertil og sv. d. braske n 
tørkede løvkvister osv., og vel ogsaa 
sveits, brise m lyng. 

Brisk (livfuld, kjæk, Ndm, briskeyi ds., 
Ndm So). Sml. eng. brisk frisk, rask, 
munter, fyrig, glimrende (om farve). 
Dette, som er et nyere ord, antages at 
stamme fra wælsk brysg rask. 

Briska (brede ut, Agd Set Tel, briska 
seg prunke, prale), sv. d. breska brede 
ut (benene). Samme ord som brei[d)ska. 
Bet. bramme kanske ved indvirkning fra 
b ri sa. 

Brisken (bitter, barsk, Snm), sv. di. 
hriskna, bresma begynde at surne, sml. 
fiiT. hri/skast (skal være brisk-) se sart 
til. Svarer til slav. bre skli (brczgii) i 
russ. obrézgnuti og avlydende o brizgnuti 
bli sur om melk, av idg. '*bJtroik-sk., 
*blirik sk-. 

Brisling ni (•lui)0us si)rattus). For- 
modentlig yvd tilknytning til brisa, 
fra Ilt. brétling fæ. da. bretling), hvorfra 
ogsaa nht. lireitling. Avl. av breid. 

Brjosk m [brosk), gno. brjosk n, shet. 
brask, brøsk. sv. brosk, ila. brusk. lOgcntl. 
«det Hom gir en Una.sende lyd uiulcr 
tændern(!>, sml. sv. di. bruska gi en saa- 
dan lyd. Jlertil elsass. brusch si)rod. 
Se broysk. dlerm. grf. *breulsk-, '^'brutsk . 
Til I» rjo t ;i. 

Brjost, gno. brjoHi u, sv. brifst, da. 
hrgst, =^ ags. bréost n (eng, brensi), gnt. 



briost n pl. Avlj'^dende got. brusts f, 
ght. nht. brust /, mut. hoU. børst, (irund- 
betydningen var vel «det svulmende» : 
mht. briustern svulme op. Sml. slovak. 
bruch buk 'av *breuso-). Se brusa. 

Brjota st. vb., gno. brjota, sv. bryta, 
da. bryde, = ags. bréotan st. vb. bryte, 
mht. brie^en st. vb. bryte ut, spire om 
planter. Hertil kanske gsl. briisnqti 
bryte istykker av *bhrud-s- (sml. ags. 
brijsan bryte) og lat. frnstum stykke 
(kunde ogsaa A'ære idg. *bhru-s ved siden 
av *bhru-d). 

Brodd m (brodd, spids; spire av korn. 
Tel Snm Tr No; haar især av elg og 
ren. Ød Sol), gno. broddr ni pigg, spids, 
det som først stikker frem, fær. ogsaa 
haar, sv. brodd, da. braad, = ags. brord m 
brodd, spids, spire (eng. di. brod pig, 
laant fra nord), ght. brort ni rand, kant 
forstavn (æ. hair. brort rand). Germ. 
*bruzda- til idg. *bhres stritte, se bradd. 
Sml. ir. brot brodd av *bhrozdho- (avly- 
dende). — brodda (ensbetydende med 
brydda og brylla), gno. brodda stikke. 

Broder ni {bror) gno. brodir = got. 
brojjar, ags. brojjor, gnt. brotJiar, ght. 
bruodar (nht. Bruder). Germ. *brdper- 
svarer til lat. frater, skrt. bhrdtar; osv. 

Brogd /' (ruter og flgurer i væv. Tel) 
= gno. brggi) n pl. ds. Se bragd. 

Brogga (om hest, humre, Snm); fær. 
brokka gnægge efter hoppe, har vel faat 
kk fra brokka trave kluntet. Etymolo 
gisk hænger vel brogga sammen med 
fær. breggja prate høirostet, Z>rrt9^a prale; 
eng. di. bragg gale, kalde paa maken ^om 
aarhane !, ogsaa prale, broggle prale ; 
svab. brugen skrike heftig og vredt, 
sveits, brdggen. Grf. *brag{g), *brug[g); 
lydord, som bræke o. 1. 

Brok / (skrcdraark, Vo\ sml. sveits. 
bruch m «P>drutsch an Berghalden». Til 
brekan, se brak. 

Brok n 1. (lisk som er forreven i gar- 
nene, Snm), derav broka (rive stykker av 
flsk i garn, Snm). p]r germ. *gcbruk 
brudstykke, ^= ags. gebrok n, sml. got. 
gabruka f ds. Til brekan. Dermed be- 
slegtet t. Brocken m (ght. brocco m) 
brudstykke, eng. di. brock et stykke 
(brod o. 1.); germ. *brukkan-. Hit horer 
vel og nisl. brok n «hvite skyer langs 
fjeldsidcrnc > (egentl. «brudstykker»). 

Brok n 2. (grove tykke stive stråa, 
VvVgd Dal), nisl. brok n daarlig sort græs 
(tørret stargræ.s, Hald. Til roten *l)rek. 
Sml. b r ak e. 

Brok u :{. (hernia), sv. brdck, da. 
brok, fra ;e. nt. brok (nu hriik) ds., rant. 
broke, brok m brud, gbt. hruli (nht. 



Brok — Brotna 



43 



Lat. keit. hrdra 
germ. Urgerm. 
til lat. *frdg- i 
dyr («det som er 
er vel germ. hre- 



Brucli). Germ. grf. *bruki, til brekan, 
se brak. 

Brok / (bukser, i Vestf og Bu ogsaa 
de kornbaand som er nederst paa stau- 
ren), gno. brok f knæbukser, sv. di. brok f, 
d.a.brog, = ixgs. ^roe/bukse, pl. bréc bakdel 
(eng. breeches bukser, brcech bakdel), gnt. 
mnt. brok f bukse, ght. bruoh ds. (sveits. 
bruecli f 1. skamben, skamregion, 2. det 
som bedækker denne\ 
ds. er vistnok laan fra 
brok bakdel vilde svare 
siiffrågines baklaar paa 
under baken»). Koten 
kan, sml. etymologien av bak. — Dertil 
broka (indblande sig i uvedkommende 
ting med myndig geskjæftighet, Ndm) 
brukes mest om mænd {kufta med lign. 
bet. om kvinder', sml. gno. hdbrokast 
vise sig overmodig. 

Broka (skubbe og vrikke, Set). Se 
bruk ta. Til germ. brekan, se brak. 

Broka / og br6k(e) m (broget dyr 
med store pletter eller skjolder, Osl Smaa 
Vestf), brok / (laksyngel (fordi den har 
flekker paa siderne), Stjør), brokutt {Hek- 
ket, f ær. brokutur; sv. di. brok m, flekk, 
helst større (Varm.), broget hest (nordsv.), 
brokig (rks.), da. broget. Herfra skot. ir. 
nordeug. brook sote til, smudse, bli plet- 
tet, stripet, bruckled grimet i ansigtet. 
Man har stillet denne gruppe til ir. 
mreclit broget, brecc ørret (idg. *mrgn6-, 
se myr k). Men sandsynlig hører den 
til brok (idet den store flek er sammen- 
lignet med en saadan). Dette synes at 
fremgaa av æ. sveits, bruech f sort stripe 
paa buken av en fugl. 

Brokka flope tilbake, søke hjem, om 
dyr, Hall\ f ær. brokka løpe kluntet, trave, 
nisl. brokka trave, brokkur hest som humper 
under gangen, brokk humpende gang, sml. 
shet. broggi ujevn (om jorden), der igjen sy- 
nes at hænge sammen med nno. brokka f ^^= 
brekk a /(^ Tel Rbg Set VAgd). 

Broisk (svær og kraftig, mægtig, Vestf 
Had). Sml. brult og shet. 6roZH brysk 
og raa person. 

Brolta (tumle med, vælte og bryte 
itu, Ryf, larme, buldre, braute, Vo Ha 
Har Shl Ryf), gno. brplfa (nisl. brolta) 
vælte, tumle sig, sml. shet. bridtehnldev, 
tumling, tramping. Germ. grf. *brallu- 
b r ul ta. 
av metal (el. træ), 
Shl Gbd Roms Ndm 
Fo. bromm, brymm Ndm Roms, bræmm 
HTr, brem Od), gno. broma f brudstykke. 
Grundform "brum., vel til germ. rot "'bru 
bryte. Sml. ght. brosmo brudstykke (av 
*brau-sman). 



tjan. Se br alta. 

Brom n (skrap 

gamle metalsaker, 



Br6m m (bregne, No; i BSt blom^. 
Enten germ. ^bråm- el. "'brum-. Sml. 
ght. brdyno (se bringebær). I eng. di. 
er broom baade lyng og galium verum. 

Brosa f (stormbyge, Nhl Vo, byge, 
I So, voldsom storm, Har). Til roten 
*b7iis, se brusa; sml. shet. brust heftig, 
byge (anderledes ht. Wolkenbrust, til 
bresta). Se b r ø y s a. 

Brose tn (stor, kraftig, statelig kar. Dal). 
Se b r s e 1 e g. 

Broska (bryte sig frem, Ma Li). Av 
*brjotska ? 

Brosma / (brosmius vulgaris, bresma 
Li), gno. fær. brosma, shet. brismek. 
Kunde være avlydende til brasme. 

Brosse m (overteppe, oftest av sam- 
men vævede tøistrimler, Set\ Kanske en 
« k jæleform » til b r o t k v i t e 1. Av '"'brotsi ? 

Brot n ibrud. avbrutt stykke, bræn- 
dinger (sv. di. bråt, da. bråd ds.); vold- 
som anstrengelse, bulder; brækstang (= 
brut), opslag, ombøining, hoiet brem 
(nisl. brot fold paa klær); vadested i elv, 
grund i sjøen, brink, bakke f sml. braut); 
rum i en lade (= brut), krat (= brote); 
spat (heste.sygdom) ; opkastelse {brjota 
seg), gno. brot n brud, brudstykke, bræk- 
stang ; vadested, brink, avsidesrum i byg- 
ning {lodu-brot), konvulsion; sv. brott 
(dial. ogsaa «bratte», braadyp, i fl. hatte- 
bræm), da. brud. Til bet. «voldsom an- 
strengelse» sml. shet. broa dygtig kraftig 
person, fær. konubrot dygtig kvinde, nno. ein 
brota kar, hest osv. (Rog, gen. av brote). — 
Ags. gebrot n brudstykke. Se brjota. 

Brota (tilberede ved brytning, brage 
(lin), Ostl, (se brota/), vælte sammen, 
opdynge, Bu Ma Shl STr (se brote), 
buldre, larme, ta larmende i, Ryf Shl 
Nfj ; befordre med brækstang {brot), Shl 
Nfj Set Li); sv. di. bråta bryte, kløve; 
brage lin. — brota f (linbrage, Ha Smaa 
Foll Rom Had Vestf; brud i gjerde, NBh 
Ndm ; brudstykke, Tel), sv. di. bråta lin- 
brage, sml. æ. da. {hør)bryde ds., jy. 
bryde. — brote m (1. hop av nedhug- 
gede trær, kvisthop ; 2. krat, Nfj (= 
brot); 3. uordentlig hop, Tel Ha o. fl.; 
4. stor mængde, BSt; 5. terrasse i en 
bjergskraaning. Rør Ød), gno. broti = 1., 
sv. di. bråte ds., svedjeland, uordnet 
hop. Til b r j ota. 

Brotkvitel (grovt overteppe. Tel), gno. 
(1346) brokvitell ds. Sml. skot. brot 
stoppeteppe paa ryggen av hest til be- 
skyttelse mot gnag. Hvis dette er laan 
fra no. (forkortet), vilde brotkvitel egtl. 
ha betydd «teppe til beskyttelse mot 
«brot».» 

Brotna, gno. brotna, avl. av ptc. brotinn. 



44 



Bru — Brun 



Bru / 1., gno. hru /, sv. da. hro. 
Germ. stamme *hr6iv6, hvortil i avlyds- 
forhold gall. hriva ds. ^av *bhrevd); sml. 
sydslav. brv bro (av gsl. b7'Hvi bryn. Se 
brygg ja og brun. 

Bru /' 2. (fremspringende kant, i sam- 
mensætninger, (f. e. ouhrn), To Ei .Tæ\ 
opstaat av brun. 

Brud / (brur brud), gno. briidr f, sv. 
brud i^dial. ogsaa brur), da. brud, = got. 
brujjs svigerdatter, ags. br yd brud (,eng. 
bride), gnt. brud, glit. brut f nygift 
kvinde (nht. Braut). Germ. ^'brudi av 
idg. *mruti, av en rot *mru = '^mer 
«sige>, egentl. «den (til)sagte, forlovede». 
Sml. (av roten *mer) lit. marti svigerdat- 
ter, brud. — brudgume, gno. briid- 
gumi = ags. brydgiime (eng. bridegroom), 
gnt. brudigomo, ght. brutigomo mht. 
Bråutigam). Egentl. «brud-mand» ; sidste 
led er gno. gumi mand = got. ags. guma, 
ght, gomo mand, som er avlydende til 
lat. homo (æ. hemo) ds. — brudlaup 
bryll-), gno. brudhlaup (briill-, bryll-), 
sv. brollop, =^ ght. brut{li)lauft (sveits. 
brutlauf, brulof (bru-)), hoU. bruiloft. 
Egentl. «brudeløp»; den egentlige me- 
ning med dette er ikke paa det rene. 

Brugd /' (opadbøid kant eller list, 
Tel Ha Kbg [brugda, Ma, brygda So), 
tvertræ paa slæde, Tr). Dertil brugde- 
stol (stol med ryg (kant). Tel) ; gno. bruda 
rygstød, av brugda. Til b r e g d a (egtl. 
«omboining»). 

Brugda / 1. (bundt, knippe, lindukke, 
Østl, taatt i en tiette, Set), gno. (Fms) 
bruda bundt, knippe, sv. di. brud f lin- 
taatt, brygda, brua f ds., da. di. brude 
dukke hør (nisl. bruda dukke er vel 
samme ord). Til br egd a flette. 

Brugda / 2. selache maxima, i Shl 
brægda), fær. h^ugda ; shet. brigda, skot. 
brigdie. Vel til br egd a i bet. bevæge 
f^sig; hurtig, sml. det engelske navn paa 
dyret backing fdiark. 

Brugg u brygg, Har), gno. hrugg n. 
Se bry ggj a. 

Bruk n 1., bruka vb., nisl. (17 aarh.) 
briika, fær. bruka, sv. hr\ik, bruka, da. 
brug, bruge: fra nt. bruk m bruk, skik, 
verbum hrhkcn, gnt. hrukan, ght. bruh, m, 
bruchan sv. vb., ags. brucan, got. brukjan 
Hv. vb. Germ. rot. *bruk svarer til idg. 
*hJirug i ]nt. fruor fructus sum nyte, bruke. 

Bruk n 2. (^dynge av op(lrev<Mi tang, 
No, paa Srnii bra ak f ), stim av hvaler, 
laiiM og oprør i sjøen av fugl og sjodyr 
som følger silden, No. Samme ord med 
and<-n hef ydningsutvikling er vel bruk n 
løinnier og tra-laist som (lotes til sjøen, 
T<l l'>ii ff:i. SC bruk :'> ; nisl. bruk h. 



opdreven tang, ogsaa: opbhesthet paa 
grund av gjæring, overført; hovmod, fær. 
bruk dynge av opdreven tang, gjæring i 
en slik dynge, brukna gaa i forraadnelse, 
men bruk n tumlen, stimlen, allarm (sml. 
nordi, bruk om stimmel av fugl osv.), 
shet. b7'uk hop, dynge (av noget opdre- 
vet) ; jy. brøg opdreven tang o. 1. Sv. 
bruk i kalk-, murbruk bearbeidet masse, 
hører vel heller til bruk 1. Paa He- 
briderne kaldes dynge opdreven tang 
bruchd, som synes at være det laante no. 
bruk med folketymologisk forandring 
(gael. bruchd «spy» : «havets spy»). Germ. 
*bruka- er vel at sammenstille med gr. 
(ppt37ava n pl. tørt kvas, tørre grener, 
cppuYtoc tor, ffpuyco tørre, steke. Den i 
land drevne tang udmerker sig jo snart 
ved en haard og knasende tørhet. Jy. 
brøg ser ut som en avlydsform (germ. 
*brauka-). Forkortningen i det norske 
ord skyldes kanske stilling som andet 
led i sammensætning eller avlyd? (Sum. 
braak f = flodabraak «rad av opdrevet» 
hører til germ. brckan). 

Bruk n 3. (krat, Sfj Nfj, dynger av 
nedbrutt skog, av kvister Nfj). Neppe 
til germ. *brekan. Snarere til foreg. Sml. 
gr. (ppi5yava tørt kvas, r^pvyxoi; tor, for- 
tørket. 

Brukta (vrikke, bryte, slite ved ide- 
lig bevægelse, Snm). Kunde være = 
ags. brogdeftan svinge, intr. skjelve. Til 
b r egda. 

Brulta (buldre, larme, dundre, Kog) 
av ^'briillaton'^ Se br ol ta. Sml. sveits. 
broilen larme, skrike sterkt. 

Brum n (løvknopper, rakler, friske 
løvkvister), gno. brum 7i, sv. di. brumm n 
det ytterste av kvister, vii)pe ])aa korn, 
jy. brum agner, blomster og blad paa 
visse planter: sveits, brom n knop paa 
trær. Dertil bruma skyte knopper el. 
rakler, samle friske kvister til for: sveits. 
bromen skyte kno])])er, avplukke knop- 
per. Vel til en idg. rot *bhrem, stikke 
frem (hvortil vel ogsaa ght. brdmo torne- 
busk, se b r i n g e b æ- r) : lat. frons, -dis 
løv, av *bhrom-di-. 

Brun / (kant (især paa fjæl), Sfj Shl, 
øiebryn. Tel Agd Ha, rand, brink, l>St 
No o. 11.), gno. brun f kant, rand, øie- 
bryn, sv. da. bryn. Utvidet med -n av 
idg. *bhrii : ags, bru f (eng. broiv) øien- 
bryn, skrt. hhrii- ds., gsl. bruvi, lit. bru- 
vis ds., gr. ('x-pf)!^^; oi(>nbryn, rand, ))erg- 
kam. Til b^iin svarer temmelig nær lit. 
briauna kniv ryg, rand (av et kar). Sml. 
b r u. 

Brun, gno. brunn, sv. da. 6rym, = ags. 
mnt. ght. briin (eng. broum, nht. braun). 



Brtind — Brjdja 



45 



Idg. rot *bheru: *hhru «brænde», sml. 
lit. béras brun i^se bjor n). Egentlig 
«med farve som noget brændt» (i gno. 
ags. mht. betyr brun ogsaa «blank, glin- 
sende»). — Hertil brunka (farve brun, 
bli brun, se brun ut), f ær. brunka gjore 
brun, brænde, svide, sml, sv. di. brunska 
bli brun. — brunke (brun el. mork liek, 
rød farvning), shet. brunkie brun best 
el. okse. brunket rødlig brun. Sml. «bru- 
nen»: sveits, bruni navn paa brune 
husdyr. 

Brund m 1. (^brunst), gno. brundr, 
sv. brund- i brundbock o. 1. (dial. brund-, 
brynd-), æ. da. brundi^e). Her er vistnok 
sammenfald av en avledning av brenna 
(da. brynde brunst, lialsbryndé) og en 
avledning av roten brem (t. Brun/t 
brunst, især om hjort og raa), altsaa 
bru7id- av *brum-d-. — Dertil brunda 
(løpe i brunst), shet. brind, sv. di. brunda. 
Se b r i nge. 

Brund m 2. (hanren, Ha). Kunde 
være forkortning av brundstøding (So), 
den hanren som anfører flokken (stod), 
men staar kanske heller i avlydsforhold 
til sv. di. brind elgokse. Se bringe. 

Brund m 3. (rygkurv, Set VTel). Be- 
slegtet med sydtysk brente f trækar som 
bæres paa ryggen, dernæst : staaende kar 
til forskjellig bruk (er gaat over i ro- 
mansk : it. brenta, osv). Avlydende (germ. 
*brunad-, '"'brenad-l). 

Brune m (brænde, l)rænding, brynde, 
avsvidd stykke land, rødbrun farvning), 
brima f (brænding, baal, brynde, Shl), 
gno. bruni m brænding, gsv. bruni ds., 
sv. di. brona m brænding, brand, bråna f 
avsvidd stykke land, halsbrynde. Germ. 
stamme *brunan-. Sml. germ, *bruni-, 
i ags. bryne m brand, brænding, betændt- 
het. Avlydende til *bren, den german- 
ske rot til brenna. 

Brunn og brynn m (brond ; = log (for 
kreatur), Jæ ; vandpyt, Vestf), gno. brunnr, 
fær. ogsaa vandpyt, sv. brunn, da. brønd. 
Hertil got. brunna m kilde, brønd, ags. 
brunna, burna m, burne f (eng. bourn) 
bæk, gnt. brunno, mnt. borne kilde, 
brønd, ght. brunno m i^nht. Brunnen). 
Germ, *brunna-, "'brunnan- til den idg. 
rot *bheru: '^bhrii «syde, koke», hvortil 
ogsaa gr. (ppéap brønd (av *bhrev-). Germ. 
-nn-, vel av -nw-. Se brenna. 

Brusa (bre sig ut, buske sig, Tel Rbg 
Ostl, bryste sig. Tel, buse ivei, VAgd 
Dal), fær, bruse m ubetænksomt menne- 
ske (nno. bruse ds.), sv. di. brusa på 
bu.se paa; sv. brusa og da. bruse i samme 
betydning som mnt. brusen bruse, suse, 
skumme er nærmest laant derfra, = 



mht. brusen (nht. brausen). Grundbetyd- 
ningen av idg. *bhrus var «bryte», der- 
næst overført om lyden av noget som 
knækkes eller knuses : ags. brysan knase 
(eng. bruise). Sml. ir. bruim (av '"^'brns-) 
slaa i tu, lat. frustum, stykke, lit. bruz- 
géti klapre, bruse. Betydningsutviklin- 
gen i germ. var vel bryte, knuse — bryte 
frem [ora planter) — buske sig, svulme. 
— bruse m (vid og tæt busk, Va Ha 
Har Ryf So); dertil brusa brede sig, 
bryste sig, nt. brusen skyte nye skud, 
brede sig; nht. brauschen svulme op, 
sml. sveits, bruse m stor fet mand, brosi 
tyk mand, brusi tætbygget, statelig, 
brusle n f pike med runde former. ■ — 
bruse m (haardusk over panden, bukk 
med en slik, BSt No, aksekrans, Sfj Snm 
Hel), gno. fær. brusi bukk, sv, di. bruse 
saubukk, brusig tætløvet. 

Brusk m (klynge av stråa eller smaa 
vekster, BSt Tel Ha, ogsaa haardusk, 
Gbd Smaal), nisl. bruskr haardusk; eng, 
brushwood krat, dial. brush grener; sveits. 
brusch ruscus aculeus, sml. nt. brusken 
skyte tætte grener. Til det germ. ord 
svarer lit. briizgas krat, bruzgéti rasle, 
Idg. grundrot *bhrus, se brusa. 

Brusta (tvinge el. bryte sig frem, 
trænge sterkt paa, Set Ma); sml. eng. 
dial. brust bryte, skot. broost sterk be- 
vægelse fremover. Vel til br jota, sml. 
b ro ska. 

Brut m (brækstang, BSt) = brot, sv, 
di. brått. 

Brut m {bryt, rum i en lade, Snm o, fl.) 
= brot. 

Brutla (arbeide med, slæpe, ha besvær, 
Shl Ndm No. larme, rasle, BSt No, humre 
(om hest), Ha), hnitl n (gammelt skrap. 
So), fær, brutla gjøre noget fort og daar- 
lig, brutl n stoi, shet, brutl buldre, trampe, 
sv. di. bråttla braake, krangle. Vel til 
b r j o ta. 

Bry (a) (plage, uleilige), fær. brygg ja, 
sv. bry, da. bryde, laan fra nt. bru{d)en 
plage, drille (holl. bruijen) = mnt. bruden 
plage, pine. Dette er samme ord som 
mnt. bruden coire, stuprare = mht. briu- 
ten ta til brud, besove, nass. breuten 
hundse, plage. Avledning av brud. 

Brydda (spire, vise spidser; i Tel og 
Set i formen brylla vise spidser, om 
haar), gno. brydda stikke med brodd, 
begynde at vise sig (om spirer) : ags. 
bryrdan stikke med pig, drive frem. Avl. 
av bro d d. 

Brydja f (kar som er uthulet av en 
stok, vandkumme, omtr. = tro), gno. 
brynja ds., ogsaa «kar» i smstng. tjgru- 
brydja. I sv. di. betyr brya, brbja en 



46 



Bryggj a — Brøseleg 



liten brøiid el. grop som gjøres paa mar- 
ken tor at samle vand til kreaturene. 
Hvis denne betydning er den oprindelige, 
kunde man tænke paa avledning av *broJj 
(se tlg.) egentl. «syding». Sml. savd «sy- 
ding», i gotl. «brond», se ogsaa brann. 

Bryggja bnigga, Nhl Har Vo), gno. 
hrugga sv. vb. med ptc. hrngginn, sv. 
brygga, da. brygge, = ags. bréotvan st. 
vb. (eng. breie), mnt. bruweji, ght. brni- 
wan (nht. brauen). Germ. grf. ^breicwan. 
Idg. rot ^bJieru: *bhrii: lat. ferveo syde, 
gjære. Hertil lat. defrutum kokt drue- 
saft, trak-fryg. iSpvTov øl, frngtvin (se 
braud\ Til betydningen «syde» : ags. 
bro]) ,eng. broiJi) kjøtsuppe, ght. brot ds ., 
ir. bruthe suppe. 

Bryggja / (landgangsbro), gno. bryggja 
(sv, brygga, da. brygge) = ags. brycg f 
bro v^ng. bridge), gnt. bruggia, ght. 
brucka [uht. Briicke). Germ. grf. *brugj6{n) 
= idg. *bhruvi, sml, gsl. bruvt øiebryn. 
Se br u. 

Brykja (^arbeide sterkt, Nfj Sfj Snm) 
vel med sekundær forJængelse og = 
brjjkja bryte sig frem med magt, arbeide 
med larm og tidsspilde, Gbd Ha Hed, 
plage med larmende overhæng (sml. breka), 
(\hi\ Tel. Avlyd *bruk til germ. brekan, 
se brak. 

Bry I la se b rydd a. 

Bryna 1. (sætte kant el. brem paa 
klær, Har, træ^kke (en baat) litt op paa 
stranden, rinde over fjeldkanten, om 
sol, Tel), gno. bryna iipp {skipi). Til 
b r 11 n kant. 

Bryna 2. (hvæsse, b. j)aa ein tirre, 
Tel), gno. 6riywa hvæsse; egge; ^\. bryna, 
jy. (sjelden) bryne. Samme ord som 
foreg. : egentl. «sætte kant paa». Dertil 
bryne n, gno. bryni hvæssesten, sv. 
bryne. 

Brynja f (pansersk jorte, i viser; et 
slags ])rede baand av jernringer, Tel), 
gno. brynja f = got. brunjo, gnt. brun- 
nia, ght. brunna, ags. byrne. Formo- 
dentlig et keltisk laanord: avl. av ir. 
br II in ne bryst. 

Brynja stor velvoksen kraftig k vinde 
el. hiindyr). Kunde kanske hænge sam 
mon med sv. di. brynare sterkt og kraf- 
tig dyr, dette til bryna fram gaa frem 
med fart; gno. bruna ds., som synes at- 
høre til b r e n n a. 

Brynna f' vande kreatur), gno. brynna, 
shet. hrinn gi kjørene varnjt al drikke;: 
nt. bomen, bornrrt vande kreatur. Til 
b r n n n. 

Brynt (ulen vidcie, like, Jlar til gno. 
brynn frem.stikkcnde, iøinefaldende, like 
frem favlcdning av brim). 



Brysja (gjøre sig sterkt gjældende, 
braute, larme. Tel Vestf); da. dial. brøse 
sig gi sig et mægtig ydre. Sml. nt. 
brosig, bråsig kjæk, vigtig, utfordrende. 
Til brusa. Sml. br øse leg. 

Brytja 1. (hugge smaat), gno. brytja 
dele i stykker. Sml. gno. bry ti husfogd 
(den som utdeler maten osv.) = ags. 
bryita m utdeler, bryttian skifte, utdele. 
Avledning av brjota. 

Brytja 2. (arbeide dygtig, arbeide lar- 
mende). Avledning av b r o t. 

Bræda se braad. 

Bræde n (flake av fjæler, Snm No, 
perm paa bok, Snm Ha), bræda f (kort 
fjæl. Od bræm paa hat. perm, Li), fær. 
hræ^ 71 bræt, shet. brids (egentl. fl ert.) 
mellemgulvet, sv. brdde n fjæl, jy. bræde 
perm, bornh. bræ bræt. Ordene er vel 
laan fra mnt. bret{ d-) n = ght. bret (nht. 
Brett), ags. bi^ed n bord, ])ret, tavle. Germ. 
*breda- er avlydende til bord. 

Bræk(j)a 1., fær, bræka, sv. braka, 
da. bræge. Dertil brækta, gno. (Flatø-b.)! 
brækta. Lydord. Se b æ k t a. 

Brækja 2. (om meget smaa børn: 
kræve med klynk, ville ha til sig (med 
obj. el. b. etter, Tel Shl, kjæle for, ShI). 
Er vel en sammenblanding av foreg. og 
breka. 

Bræla 1. (haste, Tel). Avledning av 
braad {*brddil6n). 

Bræla 2 (fjase, fare med narrestreker, 
Shl Nhl libg Kør Tel, være unyttig og 
larmende virksom. Har Shl Ry f So Nfj 
Tel, klynke, gjøre væsen av smaating, 
Nhl, forkjæle, Nfj). Sml. sv. di. (Finl.) 
bråla braake, arbeide ivrig. Hører vist- 
nok sammen med bra Ila etc. Har in- 
tet at gjøre med nisl. brjdla forstyrre, 
forandre, forvirre (som er av *brehal6n, 
til b r e g d a). 

Bræsa 1. {-te, steke BSt Nu Ha o. fl., 
smelte (om fett), Gul Ork, sprake, Set); 
sv. di. brasa steke. Sml. brasa. 

Bræsa 2. (prunke, være utmålet især 
med metalstas, Set Tel). Hører sammen 
med brisa; som brækja glimre prunke 
(Tell -= brikja. 

Brøl m (duft ^= Nfj)^=braal. 

Brøla (skryte, prale, BSt). Til l)raula. 

Brøseleg ilyldig og rødkindet, blom- 
strende, Set, stor, vid, mægtig, anselig. 
So), brøsen (stor, velskapt, statelig. Sfj 
Nfj). Sml. shet. broser fyldig, kraftig, 
statelig ])erson. Til brose. Sml. sv. roV/- 
brHsig{og sveits, rotbrdcht rodmsset. Kan 
ske er "7>n>- her av germ. '^'brnJi-, og sam- 
menhieng med sv. di. brusa, se under 
br i Sil. J5etydningen «fyldig» osv. kan 
skyldes i nd virkning fra bose. 



Brøysa — Buka 



47 



Brøysa / (byge, So). Avlydende til 
brosa. 

Brøysk skjør, let at brække), gno. 
brcyskr, sml. elsass. hrusch sprød, let at 
brække, svab. brnusch ds. Til rot briit 
[se br jo ta) eller brus [ngs. bryscin 
brække). 

Brøyta bryte, vri om, bane vei (især 
i sne\ forandre; te sig overmodig og 
larmende Har Ryf)), gno. breyta gjøre 
vei. forandre. Til braut. 

Bu n (bosted osv.\ gno. bu n. sv. da. bo, = 
ags.6?(^ n ds., ght. bu ni (n) i^nbt. Bau m). — 
bua, gno. bua st. vb., sv. da. bo, =^ got. 
bauan ags. gnt. gbt. bua^i bo, bygge, dyrke 
(jord' (nht. bauen\ Hertil svarer skrt. 
bhn-, bhavati være, lat. fui var, gr. 9r3co 
l)li til, skape, plante; osv. — budeigja/ 
(malkepike), sml. æ. da. melkedejc ds. 
Til bul bet. «kvæg» og deig ja. — 
bufor f (flytning av gods og husbold- 
nings.saker (bu) til et andet sted, Shl 
,sml. gisl. bufærsla, nu ogsaa bufar n), 
flytning med kvæg til sæter, ogsaa bu- 
ferd), gno. bufgr; vb. buføra, = sv. di. 
buffdr (Dal), bufor (.Jtl). — buskap m 
fæbestand), sv. boskap, til gno. bu i 
^amme bet. 

Bu / {^:= burot, artemisia vulgaris, No, 
bue m Bu, graabu Ork, graaboude Rbg), 
sv. di. gråbu, -bona, burot, borot, jy. 
graabone, (derfra graabonde Kbg ?). Vist- 
nok til bua (egentlig «vekster som dan- 
ner et bo», som har smaablomster sit- 
tende i klynge). Formerne med n i sv. 
og da. di. kanske fra gen. fl. [bua gen. 
pl. buna?). Det da. navn bynke (æ. sv. 
ds. (i lægebøker), fra da., sv di. bunka) 
hører vel til da. buiike hop (ogsaa eng. 
di. bunk om umbelliferae, og conium 
macellatum). Det tyske navn svab. buck, 
bucke m kan ikke være direkte beslegtet 
med bynke, men har som dette betegnet 
det klyngeagtige, sml. sveits, buggele^ f 
artemisium og alle store skjermplanter, 
ght. bugga, buggila (se bugge). 

Bud / 1. (bod, hytte), gno. bud f, sv. 
da. bod (sv. di. ogsaa 6?tfZ), = mht. &uoc?e/ 
(nht. Bude), mnt. både; eng. bootli (mar- 
kedsbod, meng. bothe) vel fra da.; mang- 
ler i ags. gnt. ght. Germ. grf. *b6])6 til 
rotformen *bdiv i bua (gno. bad med u 
fra dette). Sml. lit. biitas hus, ir. both hytte. 

Bud / 2. (istandsættelse, se aabud, 
gjødsel, Tel Rbg), buda (gjødsle, Ma Kog), 
gno. bud ophold paa et sted, sml. dbud 
se aabud). Germ. grf. *b(idi. Hertil 
svarer gsl. prd-bytt ophold (paa et sted). 
Til betydningen gjødsel sml. sveits. 
biinen gjødsle (avledn. av buw = ht. 
Bau), biini f gjødsel, biining gjødsling. 



Budda / raamelk, Kyf Køl {^hlbuttra 
raamelk av faar), nyfødt husdyr lig- 
gende ute i marken, fund av slikt og 
findelon derfor, Kog Shl, = bulek. bullek, 
Nhl; antagelig gaves raamelk som løn 
for slikt fund, dernæst med overføring 
paa det fundne). Germ. grf. *buzd6n 
som maa være beslegtet med germ. *beu- 
sta- i ght. biest m ds. (nht. Biest). ags. 
béost, bysting eng. bcestings). Dertil 
dialektisk biform sveits, briest, gisl. 
dbrystar. Kanske til roten bus «svulme». 
Se b u s a. 

Buen, ptc. til bua i bet. berede, gno. 
buinn sv. di. boen beredt (^da redebon). 

Buff m (liten undersætsig uopdragen 
person, Li Tel). Til b u v e, under ind- 
virkning av buffa (puffe, Jæ' Dal, støn- 
ne, Ma Nhl), shet. buff el puffe, ogsaa 
gaa tumlende og plumpende (= no. 
bufsa, So Ha Tel), sv. di. bvffa, buffia 
puffe; fra nt. buffen, bair. buffen støte 
med iiæven, eng. buff, buffet puffe osv. 
Lyd ord. 

Bug m (langagtig krumning paa noget. 
Ha, rund vik, Ndm Roms Hel), gno. 
bugr m ds. ^= ags. byge m krumning 
(germ. *6?i^z-). Se bøyg ja. — bugda f 
(bugt, lokke, boile, Set Tel ShlAgd, 
nisl. bugda f ds., en dannelse som gno. 
tregda = tregi. 

Bugge m (mapgtig mand. Tel Li). Efter 
Aasen = -bue, sml. dalbugge (Tel) = 
dalbue; bue = gno. bui bonde (og i smstng. 
indbygger). Rimeligere til en germ. rot 
*bugg være tyk : eng. bug bille, buggm 
lus, meng. bugge, neng. bug, bugbear 
busemand (sml. bobbe), ht. di. boggel- 
mann ds. osv. 

Bugla / (bøile, Hel Vesteraal). Se 
b y gj e 1. 

Bugla (kludre uten fremgang. Tel, 
bjiigle Vestf). Vel av hagla ved ind 
virkning av flg. 

Bu gra (bøie sig, Set Tel), bjugr n 
(smaat pludder, Tel; gno. og f ær. bogra 
bøie sig ned. Se bøyg ja. 

Bugt, bjugt /, nisl. bugt f =^ bugr, 
shet. bugt sammenrullet liskeline, sv. 
bukt, da. bugt: fra nt. bucht f bøining, 
vik. (Se knesbot). Dertil vb. bukta, fær. 
nisl. ds., nt. bilchten bøie. 

Buk m 1. (krop, buk, utbugning), gno. 
bukr ni krop, buk, sv. buk, da. biig, = 
ags. bue m krop, buk, mnt. biik buk, 
ght. buh m (nht. Bauch). Kanske til 
idg. rot *bhuq bøie (sml. den no. betyd- 
ning «utbugning» og bet. «tøndebuk» i 
i mnt); tml. lit. buzmas fold. 

Buk m 2 (en fisk. Sol) se aarbuk. 

Buka = boka; fær. buka banke, 



48 



Bnka — Buna 



pryle, jv. hoge banke; sml. sv. di. bokla, 
hukla arbeide, braake med. 

Bu ka grave i jorden, Tel) er vel 
samme ord som foreg. 

Bukk m, gno. bukkr, bokkr, sv. bock, 
da. buk, = ags. bucc (daabjort, ban av 
visse dyr, eng. buck) og bucca buk, mnt, 
bock, buck, gbt. boc (nbt. Bock). Sml. 
ir. bocc ;^av urkelt. *biikko-), og avest.. 
biiza-, arm. buchnk (idg. *bhuqo,*bhucin6-). 
I smstn. støtte el. stillas, f. e. sagbukk 
= nt. sagebuck, nbt. Sågebock ; saaledes 
ogsaa it. capra stillas. Betydningen 
baardusk over panden (Sdm), vel efter 
bruse, som bar begge bet., likesaa bet. 
knippe kornaks (Dal, =: bruse); sml. dog 
sv. di. buka knippe balm (Hl Sml. 

Bukka, fær, bukka bukke segne, sv. 
bock(L da. bukke, fra mnt. bucken ^= nbt. 
biicken, intens, til biegen. se bøyg ja. 

Buksa / (= brok), sv. byx{(r, da. 
bukser, fra mnt. buxe, boxe ds., sammen- 
draget av buck-hose bukse av bukkeskind. 

Bul m (krop uten lemmerne, klædning 
uten ermer, træstamme), gno.bulr,bolr ni 
ds., sv. bål, da. bul (eng. bole f tyk 
planke) (nbt. Bohle). Rot *bhel være 
rund, svulme. Se ball. — Derav bu- 
lung (Ork bolcmg, liv uten ermer, tom- 
merverket til væggene i et bus). Endel- 
sen som i badang. Den samme betydn. 
har vestfl. bolke undervest (Kil. bulcke 
thorax , avledn. av *bul. 

Buldra, sbet. bulder, sv. bullra, = 
mnt. boll. bulderen^ bolderen, mht. bul- 
de7'n{i\ht.poltern). Avlydende til baldra. 

Bulk (bugle, l)unk, So Bu), nisl. bulki 
pukkel^ stor knute, fær. bulkur noget 
tykt og klumpet, sbet. bolk stor klump, 
bylt, pukkel, da. ^mZå; fremstaaende knute, 
sv. di. bulk bugle, knute. Vistnok 
til samme rot som bjelke, grund- 
bet, «noget rundt, svulmende». Snmme 
ord kunde foreligge i gno. bulki skibs- 
last hvorfra eng. bulk). Sml. bunke. 
Men mulig er det og, at dette ord eg(Mit- 
lig betegner det med i)lanker forede 
lastcrum og saaledes kunde staa i nier- 
mcre forhold (avlydende) til bolk. Sml. 
det ags. bolcd m ' gangvvay on a shi])», 
Hoiri da forincdt vild<' v;er(! samme ord. 

Bu I la boble. So Tel Od, paa Ostl. 
buldra, puldra; ogsaa buldre, i)ludre, So, 
plaske, Høle, So), bull m (kort og let 
viiKJHtot, boble, Ndjn.i, nisl. hulla syde, 
Itohlc, sindre, l';er. hulla boble, ogsaa 
tab' iityd(!lig, sIh-I. hull ])oble, leke i 
overflaten om ilsk/, hill vandlivirvel: 
ght. hullon, milt. bullen liyle forn vind) 
(hiiiI. imo. hull viiidstøf . Dette i avlyd 
til nlit. Iwllen se belja og *>yl;- i 



bet. «boble» til idg. *bliel svulme: sml. 
sveits, bullen skumme, kaste blærer, it. 
bullire, fr. bouiller. 

Buls m, bulsa/ (valk, klumpet krop , 
bulsa (danne valker, arbeide tungt og 
klumset). Videredannelse paa bul, sml. 
fær. bulur ogsaa tyk sk}^ bulstra danne 
tykke skyer. Til betydningen «arbeide 
tungt» osv., sml. gno. bula, bola hugge 
tvert over (til bulr). 

Bulten (^valkeformig, tykfalden, tøl- 
peragtig), sbet. bolt tyk klumpet figur, 
klump, knute, nisl. boltr bylt, sv. bylte, 
da. bylt; fra mnt. bulte, nut. bult e} hop. 
halrasæk, bundt, madras, sveits, bulzi 
liten svulst, liten valk, billz f blodpølse. 
Til grundrot *bhel, se ball. 

Bu mb m bom, skaate\ sv. da. bom, 
fra nt. bom ds. = ags. beam træ, bom 
(eng. beam), gbt. boum (nbt. Baum). 

Bum ba / (bomme, matskrin; Ha Østl 
ogsaa k vinde el. hundyr med opblæst 
ligur). Egentlig tromme, saa gno. bumba; 
sbet. bommi trækar især til melk, bum- 
mer noget av svært omfang, sml. sv. di. 
bomaråtta tykt sværkt kvindfolk, da. di. 
bommerutte ds., æ. da bombe tromme; 
øfr. bumme stort blikkar, boll. bom 
tromme. Lydord. Sml. gsl. babmu 
tromme, gr. |36,U|3o:; summing. — Dertil 
bumbeskjel (= bekra). Sml. nisl. bumba 
i bet. konvexitet. 

Bumla (tumle, vakle, Ha) kunde hænge 
sammen med eng. di. bumble halte, 
snuble, gjore misgrep, bomre. Vel be- 
slegtet med bumsa. Hertil kanske og 
tysk bummebi slentre. 

Bumma (surre. Bu), nisl. bum{b)la gi 
hul gjenlyd = gotl. humla, boll. bom- 
men drøne, nt. bumtneln, eng. di. bumble 
summe (^dertil eng. bumble bec, dial. bum- 
ber). Se b um b a /. 

Bumsa (plumpe, VAgd Kbg). Lyd- 
ord. Interjektion bums. Sml. og bornh. 
bompa falde med dump lyd, eng. bump. 
Hertil bumba (feilskud\ sv. da. bom. — 
bumsa f i^svært tykt tungt kvindfolk osv., 
Ostl osv.) er bumba/ -\- bumsa. 

Buna /' (ben])ipe, laarben, Set Tel, 11. 
lemmer, ben))ygning, Tel Sniaa Ha Kyf 
Har So Va); nisl. buna benpipe, fær. 
buna f noget stort og klodset, svære 
lemmer. Sml. ags. bune f ror (eng. di. 
hun tør stilk, hul stilk, især heraeleum 
s])liondylium, den hiil<> (Mule av et kohorn\ 
Til samme rot borer kanske bunt. 

Buna /■ (balje, sl a-m]), Tel), nx '^hu()na, 
gno, bodn mjodkar; bertil hydnor pl. 
gjemmer, kar (Ryf Shl\ shet. bødi liske- 
kurv (lettet av stråa; sml. ngs. hy]>ne, 
hyden f kar, tonde, nt. h<)dv7L fat, kar, 



Buna — Burla 



49 



ght. butiii, hntinna f fat, l)()tte. Kanske 
beslegtet merl lat. fiitis vandkar. Sml. 
bide. 

Buna ^arbeide sterkt og tunghændt, 
Shl Har Vo So Tel Ha, ogsaa buldre, 
larme, Tel Ha\ hynja (dundre, arbeide 
raed larm, banke, B St Koms Ndni Ned 
Tel\ Germ. rot *hen, se bane, ban ga. 

Bundel m (blindt, nek, So Sfj, bun- 
dan ?i, Nfj Snm, bimde n ds., Har), gno. 
hundin n nek, gsv. hiindin ds. ; fær, 
buiidi n bnndt. Til bundel sml. ags. bi/n- 
del bundt, mndl. bondel, ght. gibundili 
(nht. BilndeP. Tit binda; bundin er 
egtl. neutrura av ptc. pass. 

Bunding m (strikketoi), sv. di. (Hlil) 
banning f. Sml. sv. di. bimntrdja, jy. 
blind, en) trøie strikket undertrøie. Til 
binda i bet. strikke. 

Bung m (bugle, hulning voldt ved 
stot, BSt, paa Østl. bunk), bungaf (rund 
utbugniug, bule, Shl, kokase. Ha), bunge m 
(= bung, Berg Tel Set, puter under et 
hyvre, Tr, a. st. bunke), bimgl m (bugle, 
No ; fær. nisl. bunga f rundagtig hæ- 
velse, shet. bungi bule, klump. fær. bungla 
Vtule = shet. bungel klump, sv. di. bånga 
dynge; eng. di. bung en hel del. Hertil 
svarer ght. bnngo m, mht. bunge knold 
(nht. i BacJibunge veronica beceabunga). — 
Hertil videre bunka 1. bugle, svær kvinde 
(Ha), bunke m 1. valse i vævstol, skybanke 
(Østl,; sml. shet. bunki tyk figur, gsv. 
bunki ni hop, dynge, sv. di. bimk[e) ds., 
ogsaa skogbakke (i denne bet. ogsaa 
bmige m), jy. bunket klump, knute, høide- 
drag, da. bunke dynge; mut. bunker puk- 
kel, stort eple, næpe, nordfris. bunk hop 
■■:= mut. bunk ni stor benknoke, holl. 
bonk f ds., ogsaa klump, vesttiam. banke 
klase, eng. bunch hævelse, pukkel, knippe, 
klynge; svab. bunke bule, svulst. Man 
antar slegtskap med den idg. rot *bhengh 
i gr :ia'/yc, tyk, skrt. baJiu- megen, bahh- 
ayati styrke, gjøre fast og tæt, lett. 
bl/s tæt, tyk. 

Bunka /'2.(nogen st. bunk m, melkekar), 
^het. bunki rundt trækar, fær. bukka ds., sv. 
bunke m ds. Av *bumka? Se bum ba. 

Bunka (dunke, Dal) ; holl. banken banke, 
slaa, nt, hunksen, eng. di. bunker et slag, 
svab, bunken støte, slaa. Avlydende til 
banka. Sml. sveits, bunggen slaa, shet. 
bung slag, støt, mht. mnt, bunge tromme 
(avlydende til bang a). 

Bunke m 2. (ladningen i fartøi, No), 
gno. bunki ds. (som avløste bulki), gda. 
bunke, gsv. bunki m skibsladning ; mnt. 
(laant) bonik, bonk last, lastrum, fra nord. 
Er vel samme ord som gsv, bunki dynge. 
Se b u n g. 

4 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



Bunsa (plumpe frem, gaa plumpt og 
larmende til verks, Vo So\ bunsig grov- 
slageu og haardhændt), shet, bunsi fyldig 
og tætbygget, sv, di. bonsig stor, rund 
{bons noget rundt), da. di. bons tyk og 
drøi kar. Vel av *buyns- (kanske under 
indflydelse av buna vb.\ sml. sveits. 
bumpsen banke, ha samleie med, svab. 
bumsen i sidste bet. Interjektion bums. 
Se b u m p a. 

Bunt {pent, punf, aira cæspitosa o, 1., 
paa Jæ puntastraa, i Tr bunk, bunke , 
jiisl, jjunir, punihali, p<fc?i^s^r« (sv. bunke, 
da. mose-bunke). Sml. eng. di. benfgrass, 
ds., som viser at bunt hænger sammen 
med eng. bent siv = gnt. binut, ght. bi- 
7iu^, ni (nht Biyise). Germ. avlydsformer 
*bunut : *benut (formodentlig avledning 
av buna/' s. d.). De store forandringer 
i fremlyd (/-, p-) er som ofte i plante- 
og dyrenavne. 

Bur n (bur, mat rum) gno. bur hus el. 
rum for kvinder, mat-rum, sv. da. bur, 
= ags. gnt, ght, bur m hus, kammer eng. 
bawer veranda, villa, nht. Bauer fuglebur). 
Germ. grf. *bu-ra- til b u a. 

Burm foster, burar fl. livmor paa dyr, 
av burd, sml. shet. bord nyfødd fugle- el. 
sælunge, skot. burd avkom. Se burd. 
Om bur m i kverna-bur se b y r. 

Bura (brøle, i.sær om okser, SBh So 
Jæ Dal Tel Set). Sml. lett. baurot brøle 
og stampe i jorden, lit. uzsi-bury ti komme 
i raseri, russ, burnn aarsgammel okse, 
Lydord. Sml. baula. 

Biira i seg (fylde sig med mat, Jæ, = 
bora Ryf). Sml. sv. d. burka i sig (Øg.), 
burka æte og drikke (nordsv.). Sebyrja 3. 

Burd m (bæren, fødsel, foster, avgrøde) 
gno. burdr m bæren, fødsel, foster, av- 
kastning, og senere ogsaa byrd f fødsel, 
stand, sv. bord, da. byrd. Sml. got. ga- 
baurps f fødsel, ags. (ge)byrd f fødsel, 
rang, gnt. giburd, ght. giburt (nht. Ge- 
burt f). Germ. *burdl- = idg. ^'bhrti- 
i skrt. bhrti- f bæring, underhold, pleie, 
ir. brith fødsel, lat. fors {-tis) tilfælde (= 
giio. atburdr). Verbalsubst. til berå. 

Burkne m (bregne), nisl. burkni. Sml. 
sv. braken m, da. bregne: meng. braken, 
brake (nu brake, dial. bracken). Germ. 
avlyd *brek : *burk- horer vel sammen 
med brake, eller er snarere omdannet 
efter dette av en ældre form med fr- : 
gotl. frdknd pteris aquilina, fyn. fregne 
aspidium. Dette navn kunde høre sam- 
men med frek?ia og sigte til de brune 
sporer paa baksiden av bladene. 

Burla (bevæge sig h vir viende og bul- 
drende om luft og vand, Kog Har Vo, 
gaa buldrende og klodset, klodse^ tumle 



50 



Burot — Buta 



med, Yo So Har Xed , hurla f boble), 
shet. hu7-l hvirvle, tær. biirl um huri 
hulter til bulter, nordeng. birl suse, 
hvirvle. Sml. sv. di. hurra prate meget 
og buldrende, borra surre; ut. biirren 
summe, svirre, nordeng. birr ds., mht. 
burren, (ght. imrran), bair. biirren suse, 
bruse, sveits, burren brumme. Se purla. 
Lydord. 

Burot, sv. d. bunrot, se bu/. 

Burra/ sterkt kvistet forknyttet træ, 
Tel Set, hurre m liten forkrøblet person). 
Se borr. Sml. ofris. hurre, bure træ- 
stubb. Da. 2^^^'^'^'^ forkrøblet træ beror 
vel paa kontamination (sml. nno. paura). 

Burt, burte, gno. brott, burt; brottu 
ibrautu). burtu, sv. bort, borta. I gno. 
ogsaa ældre i braut (brott), egen ti. «i 
vei» (se braut). Sml. ht. tveg av mht. 
[en) ivec, og it. via bort. 

Burv m (liten storhodet ])jørnagtig 
klodrian, Tel, vb. burva^ Set Tel). Vel 
f oreg. + u r v a. — burvul, burul Tel) om- 
trent ds. 

Bus n (strøelse, Set VAgd Tel) = bos. 

Bus m (buk paa seil og not o. 1., Ma 
Ned Dal, buss i Shl Ryf Har). Fraholl. 
boezem barm? 

Busa (buse, plumpe frem, VAgd), adj. 
bus (fremplumpende, ubesindig. Har Dal 
Agd Tel , busa -= busa, So Har Shl 
Tel X), fl, slænge, tumle uvorrent, Agd 
Tel Ha„ ødsle, sløse, NBh Ha), shet. bus 
buse frem, være i travl virksomhet, sv. d. 
husa støte, ruse frem, da, buse. Sml, 
øfris, busen være voldsom, bruse, larme, 
storme = mnt, båsen svire, æ. nht. bau- 
sen larme, svire (eng. house svire). Her- 
til bysja [=^husa, Dal), gno. hysja fosse 
ut; og avlydende bøysa buse frem, Dal 
Li Ma Set). Idg. rot *bhus , svulme' ; 
russ. buchnutl svelle ut. Hertil vel og 
g.sl. bj/sfrn hurtig, hystrma flod. 

Busa /■ (statelig kvinde, Har), shet 
huser vel utviklet kiaftig ])erson. Se 
baus og bu sa. 

Buse ni (en underjordisk, biiscmand, 
Ha (jibd Tel o. fl. , sv. huse djjvvelen, 
busemand, da. bus(s)emand. Laan fra nt. 
hmemann {busse-, butze-, butte) =r= mht. 
hutze kobold, sj)økelse, utklædd jærson 
nht. liiifz, Butzenmann) til lit. di. hutz 
liten forkrøblet jxTSon ; se buta. P)e- 
tydningsovergang som v<'(l bol) be. 

Busk m (frøtop, dusk, ])usk i, huska J' 
luiskc;, fær, hitskr visk, tott, shet. fmsk 
klump, knippe, klynge, sv. huske, ght. 
huse nht. fiuHcli), mut. husch fhol. hos 
]>U8k, kvast, hosk kral, skog, meng. /^«.sr/i 
eng. hus/l . Hører vel lil germ. rot "7ms 
Hvulnie ul, se husa, sml. I» ruse ))i. 



Bussm 1. (grotte i kvern, Stjør, «buss» 
omkring grotten, Set), sv. di. buss ds. ; 
fra nt. busse f det jern hvormed akse- 
hullet er foret, eng. boæ, bush hylsen 
hvori en kolbestang gaar. Dette er = 
nht. Biichse, se by r sa. Hertil byrsing, 
da. høsning ring eller plate om en akse. 

Buss m 2. (litet avskaaret stykke, 
stump), sv. buss (bit to))ak). Kanske til 
samme rot som butt. Idg. grf. *bhud-to-. 
Se buta. 

Bussa (fare uvarlig frem, særlig saa 
der strøes bos, Har, Kyf). Til busa, med 
indhold fra b o s. 

Bussa / stor og før kvinde, Li Tel 
Smaa), nisl. bussa ds.; jy. busse 1. en 
som er tyk av skapning (helst faar), 2. 
kjælenavn til ko, shet. bussa = 2., eng. di. 
husk, buss ung kalv. Sml. sveits, husle 
tykt fruentimmer. I Sveits er bus kjæle- 
navn til kat og ungt hornkvæg, ogsaa 
til smaabarn (buseli, busi), og betyr og- 
saa rakle («gaasunger»), buslenyh. kalve. 
Til germ. rot *bus (mht. hiis m svul- 
mende fylde), se busa. — Hertil som mask, 
busse. — Et andet ord er det busse som 
betyr karl, kamerat («gode bussary,) = 
sv. buss nu rask tapper karl, soldat, krigs- 
kamerat, før ialmindeligere betydning ka- 
merat, god ven. Ordet er laant fra nt. 
burs, buss = nht. Bursch(e) m kamerat, 
gut, især student el. læredreng, avledning 
av mnt. mht. burse f selskap el. lag 
f. 6. av studenter med fælles kosthold og 
bolig (egentlig «pengepung». Se byrsa). 

Bust / (børste, stivt haar, mønning), 
gno. bu{r]st f ds., sv. horst, da. børst. 
Sml. ags. byrst f børste, stivt haar, gnt. 
bursta, ght. burst f (nht. Biirste). Samme 
ord som skrt. bhrsti- f tagg, spids, kant, 
hjørne, \at.fastigium gavl avl. av *fasti- 
-= burst). Idg. rot *hhers stritte, se 
borre. //Hsf//ye/ (pindsvin), gno. bursti- 
gull m ds. Omdannet efter yva? Sidste 
led se i gel, og i gel kjer. 

Busta seg ~^- bysta seg (bli arg og 
voldsom, bli barsk (f. e. om ver), Agd '^^Pr . 
Dertil busten ^bister, barsk, Agd Ndm Tr 
= hustren, hustrig (N STr). Hører saa- 
vel til bust som til følg., hustren og 
hustrig synes endog direkte laant fra øfr. 
busterig barsk og stormende (om ver). 

Busta [Une sig voldsomt, Agd Kbg Li 
Dal), nisl. hustla tumle, gjøre støi. Sml. 
øfris. hnsterig stormende om ver). Se 
foreg. Til b us a. 

Busta paa (hidse (hund) paa, Li Dal), 
sv. di. bussa ds. Vel lydord. Se byrra. 

Buta (J. avhugge, hugge (træl i smaa 
stykker, 15 St, 2. arbeide Hittig, Tel), gno 
huta ^= 1., til Imir m kort stykke av en 



Butt — Byne 



51 



træstamme nisl. huta. biiir, sml. sv. di. 
hut jordklump). Sml. nt. butt f den 
stumpe ende av nogei, butt, buttig plump, 
nht. Buiz, Blitzen klump, tir. butz liten 
forkrøblet person, osv. Hertil ogsaa nt. 
butten støte (nno. (Tel) butta, sv. di. botta, 
butta ds , mht. butzen ds.). Germ. *bnta-, 
*butta-, hører vel sammen med germ bau- 
tan se bautastein). — Til gno. butr 
hører nno. butung (hybrid av laks og 
orret = tverspording, kal det saa paa grund 
av sin butte hale), og buting (tyr, Hel), 
sml. nt. butt ni ung gjeldet okse. Se 
butt 1. 

Buttm 1. (avhugget stykke træ, kubbe, 
R St), butten (stumpet, klodset, Jæ Dal). 
Germ. *butta-, se foreg. Hertil butt um butt, 
eller bare butt skult, kvit (Østl\ butta 
opgjøre mellemværende. Sml. kutt um 
hutt hutt = avrundet top). 

Butt m 2. (dunk, bimpel, So, smalt 
trækar til fløte el. smør, So Ha Rom o. fl.), 
sv. di. butt kar av jernblik, aapen bøtte; 
fra nt. butt krukke, fat. Se bytta. 

Buva /, buve m (svær, klodset, grov- 
slagen person, Agd Kbg, &irøe bussemand, 
skræmsel, Tel Hall) Se bob be. Til 
denne rot *bub hører vel ogsaa gisl. byfa 
stor klodset (tyk?) fot. 

By n (= bol : humleby, Smaal). Vel 
et koUektivura gno. *byi). Til bu. 

By m (by, stad. Egentlig »gaard, bo- 
stad», som i mange stedsnavne), gno. byr 
= bær ni, sv. da. by landsby. Sml, ags. 
by n pl bolig; lit. buvis m fast opholds- 
sted. Germ. gr f. *buja (ved siden av 
*b6u-ja- i bær). Til bua. 

Bya (og bøya byge\ sv. by, laant fra 
holl. bui = nt. bo, boje (nht. Bci) ds. 
Oprindelse ukjendt. 

Byd la (sigte mel i en dertil hørende 
indretning i en mølle, Vestl, fra holl. 
buidelen = ht. beuteln (mht. biutelen) ås.; 
av holl. buidel m, ght. butil m (mht. biu- 
tel, nht. Beutel) pung. Dette ords op- 
rindelse er uklar, beslegtet er nisl. budda 
pung. — Til bydla hører byglamjøl (Shl) 
sigtet mel. 

Bygd / (bebygget egn, distrikt), gno. 
bygd, sv. bygd, bornh. bojd f landsbyg- 
den. Avledning av byggja. 

Bygel m (høile. Ha Va Tel), gno. by- 
gill m, sv. bygel; mnt. bogel, nht. Bagel 
ds. Germ. grf. *bugila . dim. til boge 
isml. bygje n haandtak, bøile, Tel Agd 
Har). En avlydsform *baiigila- (sml. baug) 
er kanske bøygel ds. = æ. da., æ. sv. og 
sv. d. bogel (hvis ikke bogel likefrem er 
den laante nt. form). 

Bygg n, gno. bygg n, sv. (og æ. da.) bjugg, 
dal. bagg, ^:= ags. béoiv korn, gnt. beo n høst, 



avkastning. Xordi.sk grf. '*beggum- av 
*beuu'u, til idg. rot *bhu, se bua^ 
byggja. Av grundbetydningen «det som 
dyrkes» videre: (korn), bygg. 

Byggja, gno. byggja bo, bebo, befolke,, 
senere og : bygge op, sv. bygga, da. bygge. 
Derav nordeng. bigg, bigger bygge. Grund- 
form *beivivian > *biggtvian. Til b u a. 
Sml, bygg. 

Bygla (opstable, bygge klodset, Ha So), 
bygle n (et løst opsat hus, So). Kan ikke 
godt hore sammen med jy. bygl dynge, 
hop av sammensankede ting, bygle, bøgle 
opdynge (bøgle ogsaa arbeide med be- 
svær), da dette ord vel har oprindelig k. 
Derimot kunde bygle kanske stilles sam- 
men med jy. bøgel avlukke for kalver,, 
ussel hytte, egtl. en utbøining. 

Byglen (kuldskjær, Sum) Vel til 
bøyg ja. Sml. bygre krum figur (Tel). 

Byggs 1 / (forpagtning), gno. (i 14. 
aarh.) bygsla f bortleie, bortfæstning av 
jord, gsv. bygsling ds , til byggja leie,, 
fæste, gno, byggja fæste (en hustru, = 
kaupa), bortleie, gsv. byggia bortleie 
(jord\ Dette er ^= got. bugjan kjøpe, 
gnt. buggian, ags. bycgan (eng. buy) ; men 
er tidlig sammenblandet med byggja 1. 

Bykja (rote, trænge sig frem. Tel). Til 
boka. 

Byksa (hoppe), gno. (Bev. saga) byxa 
ds., shet. buks hoppe klodset, gaa tram- 
pende. Vel fra tysk : mht. biickezen (-o) 
springe som en buk, sml. mht. bocken 
stange. 

Byl m (vindstøt, Har, byll Snm), gno. 
bylr ds. Sml. sveits, boll enkelt lydelig 
gjøing. Se byl ja vb. og bull. 

Bylgja /, gno. bylgja, sv. biilja, da. 
bølge, = mnt. hess. bulge (eng. billoiv fra 
nord). . Germ. grf. *bulgion, til *belg 
svulme, se belg. 

Byl ja (brøle, Shl Tel Gbd Ork o. fl., 
blæse med brølende støt. Ha Shl), gno. 
bylja brøle, gjenlyde, sv. di. bolja brøle; 
sml. sveits, bullen brøle. Se belja. 

Bylma (se bister ut. Har, tykne, true 
om ver, Shl So, = Mime (bilne) Sfj) ; 
sml. sv. rks. belma utsende tykke røk- 
skyer, dial. bålma, bdlma ogsaa se vred 
ut, jy. bolm olm (om okse). En avled- 
ning kanske i nisl. byhningr askestekt 
brød («tilrøket»). Grundform *bulma- el. 
*bulgma-. Til roten *bel el. *belg svulme 
(sml. ght. belgan bli vred). I sv. di. og- 
saa forsterkende : bolm-stor. Se belma. 

Byne n [bøne, skive, særlig perm, Set 
Tel, fjæl i en blæsebælg, Har). Synes 
paa grund av sin betydning at maatte 
være fremmed, men fra nt. kan ikke 
noget slikt ord paavises. Først i Franken 



52 



Bjngja — Byssa 



har vi hitne f fjæl, bret (almindeligste 
betydning i ^ydtyskland : gulv paa stil- 
lads noget over grunden, loft, r\\\i.Buhne). 

Byngja / tyk person, Tel Ry f. Til 
b u ng. 

By nja dundre, arbeide med larm, 
Korns Ndm Ned Tel Shl). Se buna. 

Bynnast (stimle sammen) se bisna. 

Byr m (gunstig vind), gno. byrr m, 
da. hør, sv. di, hyr\ of ris. hur vind, nmt. 
i bore-los uten vind. Hører til gno. berå 
i bet. «bringe fremover» og er = ags. 
byre m gunstig leilighet. Sml. by r ja. 
Denne sidste betydning vel i kvernbyr 
leilighet (d. e. vand nok) til at drive 
Tavern, i Nhl kvernahuryeå sammenblan- 
ding med hurd (til berå), saa og i sv. di. 
kvarnbord gunstig vind for mølle = 
bornh. mølleb&r f. Sml. dog fær. burdr 
<lrift i en strøm. I Nhl ogsaa byrnad =- 
■kvernbyr, som maa høre til by r ja. 

Byrd, hør f (det som bæres paa en 
gang , gno. hyrdr, sv. horde, da. byrde. 
Idg. grf. *hhrtt, fem. til ptc. pass. *bhrto- 
(se berå). Sml. got. baurjjei f byrde, 
ght. burdt (nht. Biirde), mnt. bordeine), 
ags. hyrpen, hyrden f (eng. hurtJien, hurden . 

Byrd, hørd {hør, børt pligt, gang, tur , 
sv. di. bord pligt efter tur, da. børt ; fra 
nt. bort rækkefølge, holl. beurt, mndl. 
ghehorte lod, sml. ght. giburida lod, det 
tilkommende: til ght. gehurien ske, til- 
falde, se by r j a. 

Byrda / (kasse, stor kiste), gno. 6«/rda. 
(rerm. '"'hurdion. Vel en avledning av 
bord. 

Byrdel haandtak, hankforraet bære 
rem). Vel heller byrel (Shl So børel, Har 
hyredl, Nfj børild, ald). Sml. shet. hirli- 
hand baand over aapningen av en stråa 
kurv, og .læ. hyrle trænagle til for})in- 
<lelse. (irundform *hurila-. Til berå. 
Sml. ags. hyre)le «bægerbærer», mund- 
skjenk, hvorfra gno. byrli ds. Nfj børald 
er omgjort (jf ter su ff. ald som ogsaa er 
redskai>SHufliks. 

Byrd ing (om baat i smstii. (som tri- 
hyrding med saa og saa mange bord , 
sv. di. -hiirdiug ds. Til I) ord. 

Byrg bjcrgelig, hjulpen, stolt, stor- 
agtig, i Slil ogsaa driegtig, gno. hirgr 
lijul|)('ii, sen. mno. hirgilegr bjergelig; 
sv. di. hitrg duelig, t ilstra'kk<'lig. Verbal 
adj<-l<1i\ til gno. hjarga, s(^ berga. Der- 
til bi/rga (forsyne, indhjergei, sml. gno. 
hirgjfi lijælpc en saa han klarer sig. 

Byrja 1. ar, hegynde), sv. hiirjd ds., 
gno. hyrjd frcrnliringe nog«'t s:ia det 1)1 ir 
til, avle, t;i til med. (irnndhctydningen 
er "løfte op" (sml. uppltav) : glit. hurien 
løfte op. Til he r a. Se llg. 



Byrja 2. ^ fortid burde j, sv. bora, gno. 
byrja (byrjadi og burdi) tilkomme. Sva- 
rer til mnt. boren tilkomme, passe, ske, 
gnt. giburian, ght. gehurien hænde, ske, 
tilfalde, passe sig (nht. gebuhreUj, ags. 
gebyrian sømme sig, pa.sse, ske. Germ. 
*ga-hurjan svarer til gr. ovtjucptpeiv stemme 
overens, hæmde (egentl. «bære sammen). 
Til berå. 

Byrja 3. (ar, gaa kraftig paa med, 
drive paa. So Har Shl Kog Agd Tel o. fl.). 
Vel samme ord som byrja 1. — Ify^ja 
i seg, byrja aa eta fylde sig (So Kog Agd 
Kom Hed) er vel samme ord (med side- 
former bura og bora). 

Byrkelonga slags fisk, molva abys- 
sorum, Sn!n Koms Ndm, hjørkelaanga 
Shl,. Sml. berk. 

Byrnskap (fiskeredskaper, garn osv., 
No, ogsaa (sj. hyrn f . Sml. byrnad 
(SBh Tr) fornødenheter, redskaper; byiii 
er verbalsubstantiv til byrja 2. 

Byrra 1. utspærre. h. seg bryste sig, 
Har). Til borre. 

Byrra {etter ein) 2. (jage, Kyf, ogsaa 
hyrsa etter, bussa etter, Kyf). Sv, di. 
bussa hidse paa». Sml. hissa hidse (en 
hund) (Kyf;. Lydord. Se busta paa. 

Byrren (vred, hidsig, om dyr, Va, stolt, 
strunk. Har Shl, paa Sum birren). Sml. 
sv. di. borras bli vred, være grætten. 
Avledning av borre 

Byrsa / (gevær), sv, hossa, gno. (1365 
hyssa æske. Fra mnt. busse = ght. buhsa 
(nht. Biichse æ^ske, gevær). Dette fra mlat, 
huxis -=-- gr. mV^ic daase av bukshom (gr. 
tii5oc . 

Byrta opklare. aabenbare, h. seg prale 
gno. birta gjøre lys, aabenbare, shet" hirt 
opf riske (en ild) ^^ got. bairlitjan oplyse, 
ags. bierhtan skinne. Til bjart. 

Bys n (strøelse. Tel, smaat avfald, Tel 
Ma, et gran, Ostl) bus, bos; hysja 1. 
(strø, Ivhg Nhl Vo). Sml. sv. di. byssja 
{■(>■) strøelse, usselt straaleie, bornh hyssja 
straaleie (derimot jy. hysse en vugge, se 
byss a). 

Bysa /' (slags fartøi , gno. buza, fæ>r. 
bussa, eng. di. buss liskerl)aat, holl. 
huis ds., mnt. Im{t}se ds., gfra. Im{s)se; fra 
mlat. bucia (ght. bnzo, ags. Imtse). 

Bysja 2, se busa. 

Bysa tykt kvah.set kvindfolk, Koms 
Ndm) t^yssa (ds. Nfj o. 11. . Til husa; 
se bu ssa og ])aus. 

Byssa (og hissa, synge for harn til 
sovn, sondenfj., ogsaa bøssa), sv. hyssa. 
da. di. bysse (og bise Molheeli) ; nt. hns- 
srn (med hiott ss . Lydord som hia ds. 
(Dal Li , hya (søndenfj.) ds., Itaia viiggc 
harn Li). 



Bysta — Bøy ^ j a 



53 



Bysta 1. (borste, sætte børster paa, 
//. seg reise børster), gno. hyrsta forsyne 
med børster, hyrstast reise liaarene i 
vrede, sml. shet. hirst vred, harsk; sv. di. 
hyrsta hekle (lin), borsta sig reise hor- 
ster, bli vred, bysta (Gotl) være stolt og 
stiirsk ; sveits, sich bilrsten reise børster 
om dyr), stritte mot (om mennesker). 
Til bust. 

Bysta 2. (rokke, Osterd), sml. sv. di. 
(Gotl) bysta puffe. 8e boy st a. 

Byta (bytte, dele), byte n (ombytning, 
deling, grænseskjel)^ mno. byta bytte, 
dele, sv. byta\ fra mnt, buten. Formo- 
dentlig av bi-utian, sml, gno. yta række 
en noget t^til u t). — byting m (en skif- 
ting), sv. og bornh. byting ds. 

Bytning (^= tvibytning kagge med hund 
i begge ender, Kbg Nu, fjerde mave (= 
botning, So Ha). Til botn. 

Bytta / (bøtte osv.), gno. bytta, sv, 
bytta, = mnt. budde {bodde";, butte, holl. 
J)ut ds., ags. bytt f sæk (eng. but er vel 
lielst fra holl., se butt), ght. butin, mht. 
bitte, blitte, biiten (nht. Butte, Butte f). 
Vistnok laanord fra romanék : mlat. bu- 
tina flaske, som er gr. tidtivii omflettet 
vinflaske, kurvflaske (it. botte, botta slags 
vinfat, sp, bota vinsæk, fr. botte, boute 
skindbælg, støvel). Mnt. bodde, budde 
maatte hero paa kontamination med bo- 
dene (se bydna). Usikkert. 

Bægja (hindre, stanse, Ma Shl Hel 
(^d, være motsræbende, No), gno. bægja 
drive ut av stilling, hindre, i fær. : mangle, 
skade, hindre, nordsv. bågdr være envis. 
Se ba ag. Dertil bægn f (^hinderlig stil- 
ling, No). 

Bæksta (arbeide med smaa midler, 
kludre, Ød), se beks ta. 

Bækta (bræke, i Li og Set om kalver). 
Svarer til hair. begezen == bægen skrike 
hoit (især om hornkvæg). Se bek ra. 

Bæla (slæpe, trælle =- pæla, bala). I 
bet. drikke meget (Hed Rom Tel Ød), 
proppe mat i sig (Smaa o. fl.) er det vel 
for belga (sml. og belma). 

Bær (bærende i en retning og til at 
bære (i smstn.), drægtig) nisl. bærr ds., 
zno. i betydningen berettiget til. Svarer 
til ght. bdri, mht. bære (mest som sidste 
led , bærende, frembringende, istand til. 
Verbaladj. til berå. Sml, skrt. bhdrya- 
■<om kan el. skal bæres. 

Bæra vb. (er, bølge, Har), bærla {-ar, 
gaa i smaa bølger, Snm No), nisl. bærast 
l.evæge sig. Germ. grf. *bcrjan, *béril6n. 
Til baara. 

Bæsa 1. sætte paa baas), gno. bæsa, 
hdsa ds., sv. di. bdaa, båsa. Se baas. 

Bæsa 2. (blaase svakt, lufte, tørre litt, 



Shl). Kunde hænge sammen med l)asa, 
hvis grundbet. er tørre, fallers kunde 
man tænke paa slegtskap med skrt. bhas 
blaase babhasti blaaser, hhasma- blaa- 
sendel. 

Bæva (ligne litt, Nfj), se hiva. 

Bø m '^engmark, den opr. bet. «gaard 
bare i stedsnavn), gno. bær m, fær. bøur 
hjemmemark, indmark. Se by. 

Bøgsl n (rygfinne paa store fisker, paa 
hval, No), gno. bæxln skulder (paa drage), 
rygfinne paa hval. Germ. grf. *b6gisla- 
til bog. 

Bøkja tørre litt, Snm Nfj). Til 
1)0 ken. 

Bøl (geil, om hundyr, især sugge, Tr 
No), sv. di. bål ds, (om sugge og ko). 
Se bola. 

Bøla (lage rede, BSt Ød, b. seg yngle , 
nisl. bæla ds., fær. bøla, sv. di. b()la^ 
Til bol. 

Bøle n (opholdssted. Tel Bu Ha, rede,, 
knld), gno. bælin ^= bol, sliet, bøli yugle- 
plads for sjøfugl, sv. di. (Jtl) bole. — 
bøling (kvægbesætning, Gbd), sv. di. 
(Bhl.) boling ds., sml,, Nfj, bølingar dyr 
av samme kuld, og sv, di. -boling en som 
bor, f. e. skredsboling mand fra Skred- 
vik sogn. 

Bøn / (bøn, i Gbd Ha ogsaa forban- 
delse), gno. bæn, bon f, sv. da. bon, = 
ags. bén f (eng. boon fra nord). Germ. 
grf. *b6ni- til idg. rot *bhd tale ^se bann). 
Swil. gr. cpcovi^ stemme, maal, arm. baii 
tale. 

Bøta (forbedre, lappe, bøte, undgjelde)^ 
gno. bæta, sv. biita, da. bøde, = got. bot- 
jan, ags. bétan, gnt. botian, ght, buozen 
(nht. bassen, dial. ogsaa flikke, lappe). 
Til bot. 

Bøvel (umenneske, Østl Ma Jæ, uartig 
gut, Shl, fanden. Har), sv. bo/vel fanden 
(laant til fi. pyoveli bøddel). Kanske av 
bøddel med indvirkning av dævel. 

Bøver m, sv. bdfver, da. bæver; laan 
fra nt. bever. Øm den nord. form se 
bjor. — bøvergjcld n (castoreum), sv. 
båfvergell, da. bærergjel, fra mnt. bever- 
gél(e) ^ nht. Biebergeile. Sidste led er mnt. 
geile testikel (stoffet dannes i testikelen). 

Bøyg m (boining, boid figur, So, stak- 
kar, Gbd; knæk, svækkelse, No o. fl., 
knipe, forlegenhet, Tel). Sml. nisl beygjaf 
det at være krum og beygla egtl. bule, 
dernæst: knipe, forlegen liet. Til flg. 

Bøygja, gno. beygja, sv. boja, da, bøje 
æ. bøge), = ags. biegan, ght. bongen, 
kausativ til det st. vb. got. bingan, gnt. 
ags. bugan (eng. bo^f^, ght. biogan (nht. 
biegen). I gno. bare i ptc. pass. boginn 
og i fortid fl, bagu. Idg. rot *bhughy 



54 



Bøygel— Dagverd 



se hoge. En idg. rot *hhuk i ght, buhil 
haug. se b o 1 a. 

Bøygel se b ygel. 

Bøyk m (hestebremse. Tel). Egentlig 
haardnakket person, derav høykja 1. tvinge 
sig frem. Til bauka. høykja 2. (skjene, 
bisse, Agd Tel Ba) er avledet av bøyk. 

Bøykja 3. (byge, koke i lut), sv.byka; 
fra mnt. huken = mbt. huchen, hiuchen 
(nht. hanchen, hduchen), eng. huck. Vel 
romansk : it. hucato lut, fr. huer byge. 
Kanske av it. huca hul, fordi luten siltes 
gjennem en hullet klut, sml. sp. colada 
byging [colar sile). 

Bøyla (vrænge einene og se olmt, om 
stut, Tel Vestf). Til baula. 

Bøys / (svær, anselig kvinde, Dal Li 
Ma Set, stormodig kvinde, Stjør), hoysen 



(stor og vid,, nisl. ^e7/6■^/^n tyk, svær, stor, 
da. di. høs velnæret, tyk. Til baus. — 
høys gut (Vestf o. fl.) er iva awg. hoys (pl.). 

Bøy sta 1. (banke, prygle, Kyf, ogsaa 
høsta), gno. heysfa ds., sv. bosfa, æ. d. 
høste. Vistnok avledning til gno. hauta 
slaa. 

Bøysta 2. (sætte av sted, storme frem, 
Kyf Har) hænger sammen med b u s a, 
bausa. 

Bøyste (kjotstykke. bog til gjestebuds- 
kost, Set), gno. heysti n skinke, sv. hoste 
svinebog (æ. d. høste). Hører vel til ro- 
ten hus svulme, se busa, sml. ir. huas buk. 

Bøytel m (kop, kumme, Snm\ Ser ut 
som en (gammelnorsk? forvanskning av 
gfra. nfra. houteille flaske (mlat. hutilla), 
som hører sammen med bvtta. 



D. 



Dabba 1. (dovne, sagtnes, avta, Snm 
Koms Nu Gbd). Se davra (intensiv for- 
dobling . 

Dabba 2. (gi lette slag paa noget 
mykt, gaa med korte skridt paa hele 
fotbladet, fastklappe med foten, Agd Rog); 
hertil dabb, dabbe m (liten tung tyk 
figur. Ha Køl Tel^ ; shet. dab stykke dyn- 
get havbund; sv. di. dabb seig klump, 
dabba tilsmudse, jy. dabe kølle til ler- 
stamping. Sml. øfris. da/en banke, støte, 
drøne, skjelve, daferen banke, drønne, 
komme i skjelvende bevægelse (holl. da- 
veren), vestfl. dave.r skjelving, mndl. mnt. 
daveren gi en sitrende lyd; eng. di. dah 
gi et let slag, dabble plaske i vand eller 
søle, dabby fugtig, .slåp, dauer skjelve. 
Da vestfl. dabben, dahhelen (debhelen) be- 
tyr handvalke, er det rimelig at mht. be- 
teben st. vb stryke hen over, beføle horer 
hit, og saaledes og-*aa nht. tappen egtl. 
famle ved. En germ, rot dab [dcb) med 
betydning klnp])e (paa noget bløtt der- 
næst om den derved foraarsagede bjoN 
ring, og tillige ogsaa lyden derav. Kan 
ske, at sammenstille med serb. depati 
slaa. Se da v a. 

Dabbe m (vandpyt, Ma). Se da ve 
(intensiv fordobling). 

Dabla (plaske sagte, Kkvali)e, lv'yf .I:r 
Ma ivbg Tel;, sml. gno. dajla ds.; eng. 
<li. dahhle plaske i vnnd el, søle, veslM. 
dahhelen handvalke, ic. holl. dahJielen. !»<• 
ar>)eide noget ujykt, sole. Sedahba. Mn 
anden a\ ledning er dafsa (plaske, gaa 
skjøditsløst, \'Tel lOidsk.}, shet.r/jV(/]s ])laske. 

Dada (bysse barn. \^^g(l , ICcdupli 



ceret barneord da, sml fr. dodo (barne- 
ord) søvn og dodiner vugge, gynge (it. 
dondolare). Ved siden herav ogsaa daia 
(vugge og bysse, VAgd) sml. jy. daje 
vugge, ogsaa lede et barn som begynder 
at gaa (eng. di. dade i den sidste bet. . 
Sml. ogsaa dadda amme, sv, ds,, bulgar, 
tyrk. dada ds. Se bai a og dudda. 

Dadra (skjelve, dirre, Ma Set Tel Ba), 
nisl. dadra (rofimni), sv. di. dadra dirre, 
nordeng. dadder, dather ds. ; svab. dat- 
teren sitre, bair. tattern. Reduydiceret av 
en ger.il. rot dar, se darra. 

Dafsa se dabba. 

Dag, gno. dagr m = got. dags, ags. 
divy leng. day), gnt. dag., ght. tag (nht. 
Tag). Sandsynlig til idg. ^'dhegh brænde 
(lit. degti, skrt. dakati), sml. lit, dagas 
hostningstid, gpreus, dagis sommer, — 
daglidet (adj. n langt paa dag. Tel o. fl.), 
shet. dagalien begyndende skumring; se 
lid a. — dagrap (airji, Tr So, med va- 
rianter dagrabb, dalgrah, daugra}), Od, 
dagglabb. Nam). Sml. lignende lyd i 
tyske navn paa planten: rabisgras, raps- 
gras, rabinen). — dagsmeit osv. se 
meie. — dagstøtt (altid i)aa sanniK" 
dag, i Tel ogsaa som adj. dagstød, be- 
stemt til en viss tid , gno. dagstivtt adv. 
ds. — dagtinga akkordere Tel), gno. 
dagjflnga forhandle i en forut tilsagt for- 
samling \i\\\i. tagedingen, feidingen ds. 
(nht. vert<'idige)i), avl. av gno. dagfnng, 
glit.. tagading (gnt. dagathingi) egtl. «ter- 
min (lag )møte>' (se ting). 

Dagverd (dngnr osv., formiddagsmaal- 
tid), gno. dagverDr, hw dagrard, dn.davre. 



Dake — Darani 



55 



Til guo. verdr m maaltid. — Avl. daga, da- 
gast (bli dag), da. dages, sv. dagas, gno. daga 
(upers." = ags. dagian, glit. tågen ds. — 
dagna ds. Ostl , i-ær.degna, dertil dagning 
(og degning, BSt Ha Tel), sv. da. dagning 
ds. (eng. dawn, meng. daigening, fra nord), 
sml. gis\. deging. — dagast uppe (over- 
raskes av dagen, om trold . gno. daga 
iippi ds. Sml med noget anden betydning 
dagast upp (komme for dagen, Ndm), 
som vel sk3'^ldes fremmed indvirkning, 
da. opdage (æ. bet. ogsaa kundgjøre, vise 
sig\ sv. uppdaga : østfris. npdagen komme 
for dagen, bringe for dagen, hoU. opda- 
gen komme for dagen, vise sig. 

Dake m (senfærdig, doven kar, Snm), 
daka og dakka (gaa langsomt og vug- 
gende, 8nm), shet. dak, djak gaa og 
drive; sv. di. dakka gaa sent, dakk træt, 
dakna bli træt, daane; sml, nordeng. da- 
cker gaa hit og dit, slentre om, gaa om- 
kring paa en svak maate, dackle sagtne 
tarten, nøle, mndl. dakeren vifte, vaie 
vel av bet. «gaa frem og tilbake»;. I 
Ostfr. dakkern traske, ogsaa gaa rask og 
lydelig. 

Dakka (klappe fast ned, Tel Set ; 
sml. eng. di. (Wight) dack slag, klaps. 
Til foreg. 

Dal m, gno. dalr m = got. gnt. dal n, 
ags. dæl, ght. tal n (nht. Tal. Nærmest 
beslegtet er gsl. doln grube, fordypning 
og gr. O-oXoc /' hvælving, rundbygning og 
y^aXauoc et dyrs leie. — dala (dale, synke, 
dala av om vivérskyer\ sv. dala, da. dale, 
shet. dal ogsaa avta, stilne om ver. Nær- 
mest laant fra nt. dalen synke (sml. got. 
dala]) nedad, mnt. dale ds. . 

Dalar m (daler, mynt), sv. da. daler, 
gjeimem nt. daler (hvorfra og eng. dol- 
lar) fra nht. Taler, som er forkortet av 
Joachimsthaler, efter Joachimsthal i Boh- 
men, hvor denne mvnt ])lev slaatt fra 
1519 av. 

Dalga (dænge , sv. di. dalja ds. Laan 
fra nt. dalgen, daljen hugge, slaa, pryle, 
nht. di. dalgen, talgen pryle. Kanske 
germ. *J)alg , beslegtet med lit. sn-talzti 
gjennempryle. 

Dalk m (vedhængende klat, NGgd, 
l>raas, Gbd, let dask, VAgd, stymper, sø 
ler, Tr Østl), sv. di. dalk vedhængende 
klump, stj^mper, bornh. dalk ds. Til 
dalka .søle, kludre, gi et let slag med 
noget fugtig, dingle, hænge ved (som en 
dalk , fær. dalka søle, shet. d[j)alk gaa 
tnr>gt vassende, klodset, med skvulpende 
støvler, gi en skvulpende lyd; bornh. 
dalka dingle, slænge; eng. di. dawk til- 
smøre, dalk slags klæbrig ler, sml. jy. 
dælket gjennembløtt av regn\ nno. dal- 



ken halvvaat og klissen ; mht. talke 
klæbrig masse, bair. dalken arbeide med 
noget klissent, dalk klodrian, steir. dal- 
ken, talken pl. slags grøt el. deig, dalket 
deiget, dum, svab. dalk halvbagt brød, 
kludrer, klodrian. Vel beslegtet med dall a. 

Dall m 1. (hærdet klump, Rog, daldr 
m ds.. Tel;, dalla / (liten rund figur, 
YSo Nfj dalle m (ds., ogsaa dopp. Ha), 
shet. djall klump, rund figur. Til dalla 
dingle. 

Dall m 2. = ambar, Sfj Snm TrNo), 
nisl. dallnr ds., fær. doll f, dollur m 
hjemmegjort lerkar. Se dull. 

Dalla (løpe, trippe, Rom, svinge smaat 
frem og tilbake, dingle, Tel, gaa og 
slænge, Tel Slil So Bu , shet. dal, dalt 
gaa dovent, slænge bakefter, sv. di. dala, 
dalla gaa langsomt, slentre om, jy. dalle 
gaa og slæpe, dingle, dalre gaa lang- 
somt, slentre, bornh, dallra dingle, sv, 
dallra vibrere. Hertil vel og sv, di, dalma 
staa og hænge, være lat, skjemte, da, di. 
dalmer dagdriver, sml. sveits, dalmen 
skjemte, drive gjek. Sml. svab. dalle 
(æ. dalde) taapelig menneske og meng, 
dallen skjemte, leke (eng. dallg . Mulig 
idg. *dhel i arm. do\am skjelve, ir. deilm 
skjelving. Se dilla. 

Dalsa (søle i noget. Tel, gi et droit 
slag. Tel). Laget paa dalka og dalga. 

Dalta (løpe med smaa skridt, trippe. 
Ha, o. fl,, isæ^r d, etter, Shl Ry f Dal Agd 
Tel Gbd, dingle. Dal). Til dalla. Sml. 
sv. di. dalt klump ^^sml. dall), dalta 
klumpe ihop. Sml. dilta og dulta. 

Damb n i støv. Od), sv. dam, dial. 
danib ds. Dertil daniba (støve, Rom), sv. 
damma. Se dem ba. 

Damb m liten pyt av spildt væske. 
Ry f Shl). Se demba /". Efter formen 
= damm. med betydningspaavirkning fra 
d a v e og dape. 

Damla (plaske, Ryf Shl So Sfj, and- 
øve, Shl Ryf), de ml a (plaske, ogsaa 
bæ'lge i sig, Snm. fylde et kar ved ned- 
trykning i vand, Tr No, derav «trykke» 
i visse andre forbindelser, Gbd Ndm Nam 
Inh Ød Hel), nisl. fær, damla plaske, 
shet, deml, dembel plaske, dyppe ned (et 
spand) til fylding. Er vel gno. dabla 
(se dabba) med ind virkning fra en germ, 
rot, dem, se under dampa. 

Damm ml. (dæmning, vandpyt) mno. 
dammr m dæ^mning, fær. dammur dæm- 
ning, vandpyt, æ. sv. damber (dampn) 
opdæ^mning, opdæmmet vand, sump, nsv. 
dam, da. d((ni (^nu kun vandpyt). Er vel 
helst laan fra nt. : mnt. holl. dam, eng. 
dam = ght. tam dæmning (nht. Damm 
nt. form) ogsaa chaussé ; i nt. ogsaa op- 



56 



Damin — Dåre 



I 



dæmmet vand). Sml. <iot. faurdammjan 
dæmme av. Se demma. Kaiiske av 
*(lambma-, beslegtet med gr. 0-ct:iTto grave, 
råcppoc groft, N. v. Wijk I. Fo. 24, 31; 
sml. Lidén Arm. Stud. 41 f.\ 
Damm 2. siiekave, No). Hører til dambn. 
Dampa (gaa stumpende, gaa sent og 
skjødeslost, VAgd, bruke lang tid, søle, 
Li\ Sml. bornh. dampa dumpe ned, og 
bair. dammcrn, dampern banke med tin- 
gertupperue, mht. temeren slaa, banke, 
larme, iamer, getummer larm (av bank- 
ing . Se dem pen, dumpa. 

Dan (beskaffen. Ork Gul Od, ogsaa slem, 
slet, Ork, lysten, begjærlig, Vestf Hed 
Ha Ki, forbløffet, forskrækket, Od NTel 
Nfj, raedtat, øm, saar, Gul Ei, kunstlet- 
pen. NTr NTel, kløgtig, fiffig, Ryf Jæ); 
sv. di. dann beskaffen, betat, forskræk- 
ket, ængstelig, var om, ivrig, da di. dan 
indrettet, skikket til ellers i saadan, 
hvordan osv., sv. sådan, hnriidan osy.); fra 
mnt. dan (^ gedan) g.]ort, skapt, beskaffen 
Ulerav sådan, n-6ddn). Ptc, til vb. don 
gjøre, se don. Til betydn, «ængstelig, 
var om, ivrig» sml. vestfl. gedaan zijn in 
iets være ømfindtlig for. 

Dana danne , da. danne, æ. sv. og 
nsv. dana. Laget li dansk) paa dan. 

Dande dandes, dannemann, -kona osv.), 
mno. dandi, nisl. ddi)ndi, dd(i)ndismadur 
osv., sv. danne-, gsv, dande-, senere og- 
saa donde- (dandes-, dondes). æ. da. dande, 
donde (dannemand) osv. I samme bet. 
gno. dugandisniadr, dugandi madr hæ- 
derlig mand, gsv. dnghande man ds. Det 
ser ut som om dette duf/andi er blit av- 
løst av det laante mnt. donde (= øfris. 
duande, mndl. doende) virksom, driftig, 
ptc, præs. til don, se dont. I isl. er 
det laante ord tillempet citer ddindi n 
noget som er beundringsværdig. 

Dangla slaa med svake slag, Nam 
hill, arbeide klodset, kludre, Ork, la 
dingle, Tr, dingle, almindelig), shet. dan- 
gcl dingle, slentre, sv. di. dangla svinge, 
vakle hit r)g dit, slentre, være doven, 
bornh. dangla slentre om ørkesløs, jy. 
dangle dingle, slenti*' om ørkesløs; skot. 
dangle svinge, dingle, slentre om ørkes- 
løs. Sml. Hvab. o. 11) fangeln uthamre 
(skjerpe Ijaa, ha samleie me<l. Se 
<1 en g j a og dingl a. 

Dank ni liten slump. Ila T<'1 . Til 
saninie rot som dnnka, sml. sv. di. danka 
slaa ('paa, liornh. danka a\live ve<l slag. 
Samme ord vel i k' j)/jardank k<»))lK-rskil 
ling sml. slfivl . l.iklK-lcn med russ. 
flenga kn])\u-vs\i\\\'\i]ir t-, \(.\ t il|;cldig (sml. 
arm. dank liKii niynl cl vc;^!. 

Dank hdigijang, i ilr/fa r/., SlMi Ndm 



Smaa o. 11., gaa i d.. Ha), fær. dankur 
driveri, sv. og da. di. slå dank. Dertil 
danka gaa ledig (Ha Røl), sv. di. danka, 
jy. danke ds. Ogsaa dnnkla (Shl : slentre, 
være langsom. Til foreg. [danka egtl. 
«slaa»). Paa Snm. betyr danka ogsaa 
synke, falde, avta, sml. jy. dankel træt. 
Dank er en /t:-avledning av roten i dengja, 
sml. dangla; saaledes er -sv. dankiy\\(\t 
talglys (egtl. «dinglende») = sv! di. Ijns- 
dangling. 

Dan kar m f kar at bære melk i. Hel. 
ølkande, Snm TrJ. Vel" av tankar under 
indvirkning av dunk. 

Dans, dansa, gno. danz dans, vise, 
dansa vb., fra fr. danser, it. danzare. 
Dette antages at komme av ght. dinsaft 
= got. Jjinsan st. vb. drage, trække. skrt. 
taiis- ryste, trække hit og dit. Se tane. 

Dånt m 1. = dank 1. {driva d., Ndm 
Ork\ Til den ta. 

Dånt ni 2. (virkning, fynd, klem, Ndm\ 
Til den ta. Sml. sv di. datt m forslag, 
mon, og ddntldiis {J\l, «forarglig, oskick- 
lig, dum» -= da)ita{r)laus (Ndm) slåp. 
magtløs, intet utrettende. 

Danta (kritisere smaalig, NGbd); æ. 
sv. og sv. di. danta klandre, dadle, tale 
ilde om, sv. hakdanta baktale. Neppe til 
æ. holl. danfen vaase (Kil), som ligger 
temmelig langt fra i betydn. Se dat la. 

Dapa (dovne, sagtne, stilne, bli slåp, 
Set VTel). av da va under indvirkning av 
dåper. Nisl. daprast ta av, bli mat. 

Dap n, dape m (slud, Snm), av samme 
rot som dabba, samme ord som flg. 

Dape m (vandpyt, skvært av si)ilt vand. 
Tel, = dabbe) sv. di. ;Bhl) r?(77>(' ds., sml. 
gotl. depp f ds. Se dave og depel. 

Dåper (^stille, nedslagen, Set Agd Rbg 
Li Ma, svak, Har, drægtig, Jæ Li Dal So\ 
gno. dapr tung nedslagen, nisl. fær. og- 
saa dunkel, mat, svak; jy. dapper liiiard, 
streng, trind, buttet (-- dabbig); mnt. 
klapper svær, vegtig, vældig, frygl los, tap- 
per, øfris. dapper god, bra, dygtig, fast, 
stram, mndl. dapper læ't i^onv haar). kraf- 
tig bygget, dygtig, rask, eng. di. dapper 
rask, kvik; æ. bair. tapfer vægtig, vig- 
tig, fast, dygtig, ght. tapJuir tung, dræg- 
tig samme bet. i iino. !), mht. ^c//;/'('r fast, 
ta'l bygget , v igt ig, st rid ha r. ( J rund bet. synes 
at være fasl, fyldig, tung. Sml. gsl. dehelu 
tyk, i slav si)rog ogsaa fyldig, sterk; 
gl)reus. debikan stor. Idg. *(Uieb. Maaske 
var der ogsaa en idg. voi^dJaibli uwA samme 
lietydning. Sml (hiva, da v ra, dov. 

Dåra (dirre. Tel). lOr V(>1 et oi)rin(l(>- 
ligt *dar6n, s(^ darra. 

Dåre ni ! ))raas, Ndm, i Shi So darre; 
mat og lat jieison, Gul i\or, i hi So INla 



Darka — Dat la 



o7 



darre). Vel egeiitlijr notjet langt og vak- 
lende, men paavirket av d a s e. Se darre. 

Darka ;^ta det makelig, drive, Shl Hyf 
^la), nisl. dark n møisommeliggang (Hald\ 
darka gaa trampende ^Vigfj. Grundbetyd- 
ningen maa være: gaa slengende; besleg- 
tet med da ri a. 

Darla staa lost, Snm, hænge og dingle, 
gaa makelig, Ma), darl (nog.t som hæn- 
ger og dingler, Vo. liten traadbundt, So !, 
darle rul av færdigkardet uld, Set, = 
dirle, jy. dirle ds.), fær. darla hænge 
lost ned, da)i løst nedhæng. Sml. darra. 

Darra intr. ryste, vippe op og ned, 
Agd Tel Ma, gaa langsomt og vuggende, 
Kyf Shl Har, nøle, Røl) fær. darra hænge 
lost, dirre, ryste, gaa og drive, sv. og 
bornh. darra dirre, æ. da. darre. Germ. 
rot *dar {rr vel intensiv foi dobling , idg. 
'''dhcr i gr. xoiv^opiirjoeav r3'ste. 

Darre »i 1. opstander i slædekarm. 
Tel(Raudl.\ løs opstander paa høislæde, 
Tel, tap el. pig 1 de bakerste hjørner av 
en dor, dørtap, Va, øverste hen i ryg- 
raden, Ghd); tær. darri ry gh virvelen mel- 
lem hofterne. Ordet ligger i het. saa 
nær gr. \>aip6c dørtap. ogsaa hjørnestok 
i vogn. at urslegtskap maa ansees for 
visst. Gr, v^aipoc; av *0'apjoc;; darre er 
kanske et ældre *dare {rr ved tilknyt- 
ning til verbet darra). 

Darre m 2. (= skaketein (rystestok 
paa kvern), VTel Set, praas. So, lang, 
vek, slængende person, Li So). Til darra. 
Sml. fær. darri dagdriver. Se dåre. 

Dart m (noget sammenviklet, Kyf Røl), 
darta vh. (sammenfiltre). Betyr væsent- 
lig det samme som sv. di. dalt, dalfa. 
Sml. fær. darta svinge frem og tilbake, 
se tlg. 

Darta (gaa trippende, pusle. DaP, fær. 
darta svinge frem og tilbake, pusle med 
et arbeide, shet. dart gaa stampende. 
Til betydningen skite klatvis ((ibd Rog) 
sml. sv. di. darta la falde, cacare. Ut- 
videlse av *dar i darra. Se derten. 

Dasa vansmægte, Koms o. fl.), dåse m 
svakt væsen, Shl Nfj, stymper. Stjør, 
das s)ul (lat, slåp slyngel, Osl NTr), gno. 
dasast forkomme av besvær, bli mat, nisl. 
dasa trætte, utmatte, das n utmattelse; 
sv. di, dasa ligge og late sig (i Åm rase), 
dasig træt og lat, jy. das hodesvindel, 
dåse gaa og drive. Sml. meng. ddsin, 
dasewen formørkes, bli bedøvet, forvirret, 
eng daze bedøve, dazzle blænde øinene 
Vui sterkt lys); hair. s.\i\h.dæs?g forsagt, 
motfalden, tam (mht. da^sec stille'. Den 
germ. rot *dés : das som er synonym 
med *dicés : *dwas) er vel en utvidelse 
av idg. *dhé : *dha i lat. fatiscor ut- 



mattes, fatfgotriXitic, ir. dedaim rednpl.) 
sviiide hon. Se daa se, dæ^sa, daska. 

Daska 1. gaa tungt og slængende, 
gaa og drive, Ry f Ma Rbg). Til dasa 
(med noget indhold av daska 2.). Sv, 
di, daska være lat, gaa sagte, lunke, jy. 
daske gaa dovent og drive. Hertil da- 
sken slængende, slåp, fugtig. noget vaat 
og tung, ufrisk) sliet, dasket utmattet, 
dask fugtig taake. — Samme ord er da- 
ska (letie el. ])ole med, Tr o, fl,), sv. di. 
daska ds. (ogsaa dasa md yiågon), jy. 
dasse ds. Se dassa. 

Daska 2. (slaa, klapse), nisl. fær. da- 
ska, sv, daska, da. daske, = eng. ddsJi 
(slaa, klaske, skvætte paa, styrte^ meng. 
daschen; til bet, »skvætte paa» i eng, 
sml, sv. di, daska om at smaaregne med 
korte mellemrum; steir. tascJien, ta{t)- 
scheln slaa klaskende, hair. datschen, dåt- 
sclien kna ned noget bløtt, s!aa med flat 
haand, svab. tatschen klaske til, falde 
med larm (sv. di, daska ds.), tatscldg myk 
(f. e. om deig); svab. tatschen ogsaa 
«stabbe i dynd». Vel lydord. 

Dass m (hængedynd. Va). Vel avly- 
dende til dissa (men vistnok ved ind- 
virkning fra dassa vb. søle). 

Dassa (trippe om, vimse. Tel SBh, 
gjøre smaat puslearbeide, Tel) nærmest 
til dasa (intensiv fordobling av s). Tvil- 
somt, om det er samme ord i bet, «søle» 
(i vand el, dynd. Har Shl), nisl, dessast 
(Hald.) besudles, (ogsaa forværres) ; man 
kunde anføre at dassen tung og fugtig 
^^ dasken) i Har betyr sølet = sv, di. 
daskig smudsig; dette sv. daskig synes 
at høre til dasa, sml, grådaskig smuds- 
graa med nno, graadaasen graablek (Dal 
Har), graadåsutt ds, (Li Dal), Men paa 
den anden side kunde bet, «søle» ogsaa 
slutte sig til daska slaa : sml. eng. dash 
skvætte paa, og nno. hlessa sole til ht. 
platscJten. Sandsynligvis sammentiltring 
av begge. 

Dasla i;pusle, sysle med smaat, Nfj). 
Til dassa, dasa. Likesaa i bet, «dilte 
efter» (Gbd Ndm Inh Nam). Sml. flg, — 
dasta (gaa smaat, dilte efter. Tel, pusle 
^= dassa. Tel), Til dassa, dasa. 

Data seg ,bevæge sig makelig og vær- 
dig, Nfj), Vel for datta, sml, den ta. 
Sml, shet. daddet mat, slåp (efter an- 
strengelse), træt, nisl. datsl anstrengelse, 
moisommelig gang (som en haltendes), 
vb. dat sla. 

Datla (baktale, Shl) er neppe for dasla, 
men vist heller = skå. bornh. datla 'k\^w- 
dre, som maa hænge sammen med sv. di, 
danta i,se danta). Dette hører vist til 
germ. rot *dent slaa, sml. ty. klatschen 



58 



Daud — Daale 



fore sladder (egentl. «klaske») og svab. 
tatschen ds. (egtl. «daske»). 

Daud {dø), adj., gno. daudr, sv. da. 
død, = got. daups, ags. déad (eng. dead], 
gnt. dåd, ght. fdf (nht. fof;. l'tc. -dan- 
nelse til døya. — daud, daude m, gno. 
daudr og almindeligere daudi m, sv. da. 
død; got. daupns, ags. tZea^ (eng. death), 
gnt. ^?d^/^ ght. /drf (nht. Tod). Germ. 
stamme *d(uijm-, til døya. — dauding 
fgjenfærd), sv. di. diiing ds. (nogen st. 
ogsaa en som ligger for døden), l)ornh. 
dqjng dødning. Da. dødning, fær. deg^- 
ningnr. 

Dauneta f (lamium al))um el. ogsaa 
purpureum. Va). Vel for * dauv 7b., sml. 
da. døvnelde (og hlindenelde, gda. hlindiv 
nætlæ ■= ags. blinde nefele); nht. taub- 
nessel. Kaldet saa fordi den ikke hræn- 
der (sombrændeneslen). Sml. daae. Kunde 
ogsaa være daudn, sml. da. dødnddeås., 
nht. tote Nessel, it. ortica morta. Ogsaa 
''daunneta var mnlig, sml. døgn, se daae. 

Dau(n)sna (veire udyr el. blod, Nfj, 
stimle sammen om noget forbausende. 
Nfj Snm Tr), nisl. daunsna veire, snuse; 
til gno. daunn m lugt, gsv. gda. da. di. 
døn, jy. døne, dønse snuse til, lugte. 
Germ. stamme *dau-na- til idg. rot *dhn 
skrt. dhn-, i gr. O^iuo ofre (egtl. la ryke), 
U-t)e\Xa stormbyge, skrt. dhiima- røk, lat. 
fumus ds,, ir. dum taake; osv. 

Daup m (døpevand, daab, Nhl Vo\ 
(Ilers daap. 

Daup /' (hulning, SGbd Smaa). Sml. 
Wt.dauba fjeldkløft Avlydende til dj up. 

Dauv (sløv, dorsk, Kyf Agd Ostl, smak- 
lø.s, fiau. So Hel Sen, døv), gno. dau/r, 
sv. dof, da. dov (ogsaa: stump), = got. 
daufs, ags. déaf (eng. deaf), ght. tonh 
(nht. tauh døv, dial. ogsaa dnm, gal, ra- 
sende). Grnn(ll)etydningen var «tilrøket» 
eller <diempet ,. idg. rot *dJiubh e\.''''dhup 
(utvidelse av '''dhii), se duft. 

Dav (nedslaaet, stille Ma), davra (sagt- 
nes, avta, om storm og sygdom o. 1., No 
Tr Od So), i<,iu\. daavr; shet. rZavcr sagtne 
forn vind og vrede;, svækkes, fær. davra 
være svak, svækkes, eng. di. r^iayer svinde, 
visne. Hit hører vel og dava 1. slentrer 
Snm , davc makelig p(uson (Vest f), sml. 
slud. df(/i oter. Nep])e sainmcuhieng med 
dap(!r, om end begge giiij)i)(M' har ])aa- 
virket hinanden og blandc^t sig (sml. nisl. 
dapraat ogsaa avta, svække.s). Grundbe- 
lydniiigeii vr visselig b(uloves, den lindes 
i eng. di. davcr forl>ause, ogsaa intransi- 
tiv vanke om saiiscishis. Avlydende gol. 
gadnfman bli stum. (ierm. ^'dab svarer 
da ganske til gr. Tt-itr|Ti(t er for))auset, 
hvortil '.i(')i'' ni smigrer, egentl. ' benn 



drer» (y^(o:TTco, Ocdtikiio) smigre . Idg. *dhdp. 
Ved siden herav idg. *dhahJi i aor. Kiarpox, 
subst, xdcpoc n forbauselse, nasaleret 
xkt,u|3oc n. — davstill, davande siill (Har) 
hører vel heller til dave, sml. dammstill 
om sjøen, stille som en dam. 
Dava (ligge paa aarene,Kyf). Se dabla. 
Dave (vandpyt. Od), sv. di. dave for- 
dypning, stillestaaende vand. Se dape. 
Hit hører maaske msv. ddva fugte, vande, 
ddvin (nsv. dafvcn) og dauer fugtig, sml. 
eng. di. dahhy fugtig, klam. Dave hører 
vist til den under dabba 2. behandlede 
ordgruppe. Formen med p [dape] maa 
skyldes sidevirkning (fra det betydnings- 
beslegtede dope f) 

Daa (ørske, «gaa i daai». So), daae 
m 1. (dvale, Ha), gno. då n bevisstløshet. 
Hertil daae m 2. (galeopsis tetrahit, diee 
Set Jæ, dæn f Sfj Ha, dæ f Tel Nu Ha. 
døgn Li Dal, osv.), gno. akrddi, sv. di. 
då, dån n ds. Navnet peker hen paa 
det samme som det da. navn for gal. tetr. 
døvnelde (sv. åkerblindndsla, se d au- 
ne tla), sml. dens navn i Siredal dova, 
nemlig at deu ikke brænder, skjønt den 
ser ut som en nesle. Germ. *daw-. Samme 
rot som i døya. 

Daa (rZfZe, ynkes, føle deltagelse, ogsaa 
daast og daa seg, Tel), gno. då beundre. 
dåst at e-m bli indtat i, fortryllet av. — 
Hertil daa- foran adj. og adv. førster 
kende, VAgd Set, f. e. daagod, ogsaa 
danende, nisl. då- {-godr, -fridr osv.\ 
dåindi n hvad der vækker beundring, 
adv. dåindi[s). Se daatt. Germ. dau:a- 
vistnok beslegtet med gr. vt-aO,ua for- 
undring. Idg. rot *dhai(. 

Daa adv., gno. Jhi, sv. då, da. da, = 
got. pan, ags. Jj07i, gnt. than, ght. danne 
(nht. dann), egentl. instrumentalis *tone 
av idg. pron. stamme *7o (se den\ I 
bet. «dog, enda» («eg kom daa fram») er 
det vel en svækket form av gno. J)6. — 
daa (konj.) er gno på [er). Bruken av 
ordet som kausal konj. (i nno. sj.) skyl- 
des tysk indllydelse. 

Daad /" (daad, gjerning : «raad og 
daad»; kraft, to, evne til, Dal Li Kbg 
Tel), gno. då^ f dygtighet, evne til, sv. 
da. dåd gjerning, bedrift (med betydning 
fra ty.) : got. gadrps f gjerning, ags. r/z/v/ 
^eng. deed), mut. dåt {-d-), ght. tåt (nht. 
Tat). Sml. gsl. blagodrti velgjerning. 
Idg. *dheti- til roten *dhe sæ'tte, gjøre 
(avlydende gr. UKf5ic). Av denne rot vest- 
germ. dim gjore (se dont\ 

Daale m (])raas, Ndm l^o Ork, stym- 
l)er, Ndm). Hertil ogsaa daala (løie av 
(»in \iiul, Lo \'estr; hos Jioss urigtig 
dnla), sliet, (lol ds. Svarer til ght. da 



Daaleg" — Degat 



59 



^valon hendø (av samme rot som døya . 
Se dola, 

Daaleg (^skropelig, ussel. Ostl), gno. 
ddligr ussel, slet. ulykkelig, sv. dulig 
daarlig, æ. da. daalig (nda. ved indvirk- 
ning fra daare : daarlig). Til gno. adj. 
dm\ se da att. 

Daalsegd ^niild dalsænkning, Ma) for 
dallægd ds. (i^l Kbg Ma), sml. dallægje 
(No) ds. Se lægd. Lignende er dal 
slage ^NCjbd Gul Stjør) = sliet, dalslag 
liten sænkuing i havbuuden. Se slage. 

Daam m smak, eftersmak, So Snm 
Tr Xo, lugt, Xdm Koms Tr, utseende, an- 
sigtsfarve, ansigtsuttrvk. So Ha Set, skik, 
•snit, Va So Tel\ daamlcg (tækkelig, vak- 
ker av utseende, Tel, trivelig, Ha), gno. 
ddnir smak, ddmadr adj. som har en 
viss smak, nisl. dåmligr med godt ut- 
seende, fær. ddmadur ds., sliet, doma 
smak, lugt ; nordsv. di. dåm lugt. — 
daama (lugte, Ork), d. av (beta en ting 
dens «daam», nedslaa beskjæmme, Dal 
Jæ). fær. dåma ha en smak, smake, tæk- 
kes, ddniast faa farve el. godt utseende, 
(iundbetydning vel «dunst> til idg. rot 
*d]iem se dum. Beslegtet er daam (dun- 
kel, mørkfarvet, Tel), daama (bli dunkel. 
Tel, dovne av, bli numen, Li Kog), daamem 
(sky-slor, VTel Kbg). Disse ord kan i be- 
tydning ogsaa være paavirket av ta am. 
Sv. di. dåm mat, svak (om lyd) 

Daama (skjemte uvittig, vrovle lystig, 
So), daam n (fjas, So^; liænger vel sammen 
med daama f indholdslos, sløv og mat 
person (Dal Til foreg. 

Daana (besvime; falde i sovn, Roms, 
bli stiv, Snm), fær. dana liesvime, sv. 
dåna, da. daayie. Av ptc. pass. gno. 
ddinn (nno. daae^i til døya. 

Daare m, gno. dåri, sv. da. dårc\ laan 
fra mnt. dore m = mht. tore (nlit. Tor 
daare). Germ. grf. *dauzan- egentlig «om- 
taaket» (sml. nno. dausen = dusen, Shl), 
til idg. rot *dhus, se dust, dusa. Der- 
til daarleg (sindsvak, dum, taapelig), 
da. daarlig, mnt. dorlik, og daara (be- 
daare, forvilde, gno. dåra, sv. dåra, da. 
daare, fra mnt. hederen egentl. gjøre til 
daare, bedrage. 

Daas (utmattet, dorsk, Ha Sig), daase 
m 1. fpraas; slåp stymper, Set Od o. d.,, 
nisl. dass m praas, fær. dåsi ds., sv, di. 
dås m ds., gno. (S. E.) dåsi stymper, sv. 
di. dåse ni uduelig menneske, stakkar, 
dåsig (ogsaa rks.) lat, tung, jy. daasel 
enloldig menneske. Germ. *dés-. Se 
dasa. 

Daase m 2. {daasa f, æske, daase), fra 
da. daase, (sv. dosa), som er laan fra nt. 
dose f, nht. Dose f æ^ske. Vel samme 



ord som apotekerordet dose (som gjerne 
gives i smaaæsker), fra gr. hocxc, gave, 
portion. 

Daatt adj. n (om pludselig nedslaatt- 
het : <han vart so daatt, fekk det so 
daatt, det kom so daatt paa aaiii». Ha 
Har Shl Sfj Nd ra Tr Od), gno. c-m ver^r 
datt vid et o. 1., til gno. dår som gjør 
sterkt indtryk, haade som ubehagelig (sml. 
daa leg i og som kjær, behagelig. Se 
daa vb. 

Daaver n (anfald av sykelig matliet, 
Snm\ shet. dover være døsig, skat. dover 
slumre. Hører til davra og har vel 
kanske aa ved iiidvirkning fra daa. 

De (2. liers. pron. i dert.) kan tildels 
være gno. pér nom. dert.) men er paa 
de fleste steder i formen di (Nfj Snm rhV^i 
utgaat av gno. ]nt (nom. total), Gno. 
J)ér og fjit er nyere former for ér og it; 
p- fra verbets utlyd : hafii) ér blir hafi{?>) 
dér. Sv. og da. i. Hertil svarer som 
flertal ags. gc i^eng. ye), gnt. gi, ght. ir 
{nht. I Jtr\ og som total ags. gnt.^/f(d.e. 
jit/, i for u efter vi : got. jus Hertal 
(hvortil for total skulde svare *juf;. Idg. 
stamme jii- i skrt. yfiydm nom. flert., gr. 
imexc, (^av *jusm-), lit. dual. judif. Om de 
oblikve kasus se dykk. 

Dedan derfra. Sura Xdm Gbd. I NGbd 
ogsaa som præp. : 'uUra <Hvey> hinsides 
elven, dæ-i bort i, dæa i borte i, sml. 
hæ i, hæa i, se hedan , gno. Jmdan, 
gsv, J)ajjan, pæpan, gda. deden. Man an- 
tar at Jjadan har faat D ved dissimila- 
tion, for ældie Jjanan (forekommer 1 gang; 
= gnt. thanana, thanan, ags. Jjanane, 
Jjanon, ght. dannana, dan{7i)ån ;nht. 
dannen). 

Deg (akk. sing. av du, paa de fleste 
steder ogsaa for dativ), gno. J)ik, Jjek (i 
nino. fra 15. aarh. ofte ogsaa for dat. , 
sv. og da. dig, ^= ags. J)ec, ght. dih (nht. 
dich), got. puk [eitev Jni). Germ. *pe-ki, 
hvor -ki svarer til gr. yn uthævende par- 
tikel (c5K-y8). Germ. J)e- svarer til idg. 
stamme te i lat. te, gsl. tr. Ved siden derav 
*tve (se d u) i gr. oh dig. Særform for 
dat. der i Nhl (sj."*, i Set de, =^ gno. J)ér, 
svarende til ags. J)é og ght. nht. dir got. 
Pnis) ■■ urgerm. *J)ez. Sml. meg. 

Dega konj. saa snart som, straks, 
naar. So), gno. Jjegar adv. straks, konj. 
{=-]). er, p. at) saa snart som, gsv.paghor 
{Jjåghor, straks, konj. (ogs. p. dr) saa 
snart som. Efter jNIagn. Olsen en kasu.s- 
forra av pron. -stamm en *Jja- (se den) 
med -vegar (adverbial gen. av veg). 

Degat (dit, Ryf), gno. Jjangat, Jmgat, 
fjegat, pdngat, pngat ds., gsv. Jjengat, pjin- 
gat, Jnghat; av gno. /mnnig, P>innig -\- 



r,o 



Deggja — Den 



præp. at pannig av Jxinn veg, akk., 
J/hinig efter himviq se hegat\ 

Deggja {doggja vande, BSt\ gno. 
dogg va. Til dogg. 

Dei fpron. 3 pl.), dat. deim,, gen. deira, 
gno. Jjeir [Jjeim, peira), Jjei fra onikr. 1400 
av, sv. da. de, = got. Jjai (dat. Jjoim, 
gen. J)izé^, ags. T''^^ osv. ; skrt. f(i, gr. xol, 
nom. flertal av den idg. stamme *fo, se den. 

Deig adj. myk, bløt, Set Tel), gno. 
deigr bløt, nisl. og.^aa fngtig, æ. da. dej 
om (om tænder , gotl. c7r/i/76an2f saarbent; 
mnt. déch, mht. teie [-g-) mor, bløt fav 
raattenhet). Sml. diger, digne. Til flg, 
— Hertil deiga blotgjøre, kna, ælte, gno. 
deigja gjøre blot, svække. 

Deig / m (deig), gno. deig n, sv, deg, 
da. dejg, = got. daigs ni, ags. ddh m 
(eng, dough , mnt. déch, ght. teig (nht. 
Teig). Til idg. rot *dhiqh kna, ælte 
(ler) : got, deigan st. vb. ælte, forme i 
ler. lat. fingere danne, skrt. dill- [dclimi) 
kline, smøre, danne; osv. — deigja ds., 
(tjenestepike, sml. budeigja), gno. deigja ds., 
sv, deja melkepike, æ. da. deie især 
prestefrille, ags. dæge f melkepike (eng. 
day-wooman). Til deig : egentlig den 
som knar deigen. Sml. niss. de:tå bakste- 
trang (av *dhoi(ih-id). 

Deigla (digel, Nhl o. fl., a. st. diglem), 
gno. dignll m, nisl. ogsaa deigla f, sv. 
og æ. da. degel, da. digel, = mht. degel, 
ght. tegal, mht. tegel, tigel (nht. Tiegel). 
Formelt til den germ. rot *dig i deig, 
germ. *digula-, *daigil6n-, men med ind- 
hold væsentlig fra lat. tegula pande til 
stekning og smeltning. 

Deil m del, SBh o. fl.), fær. deilur, er 
som da. sv. del m laan fra mnt. dél = aot. 
dails m, ags. d<rl ni og dal n, ght. tei I ni ii 
(nht. Tdl). Stammer *daili- og *daila-. 
Etymologt dunkelt, likesom forholdet til 
gsl dmat\. Dertil d*^ila (dele, SBh o, fl. 
tviste, trætte, Set Tel o. fl. i, gno. deila 
dele, tviste (ogsaa deilast), sv. dela, = 
got, dailjan, ags. dælan (eng. de.al), gnt, 
dé.lian, ght. nht. teilen. — deilor f pl. 
(skjend, onde ord, Stjør) til gno. deila f 
trætlri. sv. Ugga i deln ligge i strid (sml. 
eng. deal stride med enj. — deild /'(del, 
iiSt, deil f, Ha, gnenseskjel. Ha libg Tel 
Dal = dei le n, gno. deili ds.), gno. deild f 
del, delin;i, gsv. deld f teig, æ. da. deld 
del. (irf. *(l(iili/>6 til deila. 

Deisa intr. (.styrte, va/llc, No, slingre 
(om fartoij. Stav, tumle iriK»! med tart, 
skjodeslost (alm.y, ødsle med. P.St (inil. 
:i\ dogna), shia til, ShI Ila Tel Bm o. (1., 
i (l«'nMe hetydning v<d iniliieret av dogsla ', 
f;vv. deisa raid»', ned I fru {\i\.), H\ . (W. dej.sfi. 
laldc ned, jy. drjsr ds., oysaa Makke oin. 



Fra nt dei n sen vakle tilbake, stjæle sig 
væk, i Sehlesien bevæge sig rask, rende, 
mndl. dei{n)sen gaa bakover, vike tilbake, 
holl. vike tilbake, bevæge sig op og ned, 
bølge. Dette ord er vel opstaat av *dent- 
sen, * dånt isdn, en s avledning av roten 
i detta. Se dissa. 

Deisa tr. vælte, slænge, tumle, Snm 
Nlj, ødsle, Snm, deisa seg gaa og slænge, 
Vo). Til foregaaende -f døy sa. 

Deisa / (statelig kvinde, Nfj osv.), for 
d oy sa 

Deisen (fugtig og litt klæbrig. So Set 
Jvøl, slåp, ufyselig. So , før døy sen. 

Deker n (antal av ti, især skind), mno. 
dekor, sv. ddcker, da. deger; fra mnt. de- 
ker, mht. decher m ti stykker (skind), 
nht. Decher. Dette fra lat. decnria an- 
tal av ti : germanske stammer drev tid- 
lig pelshandel med Romerne, og l)etalte 
tribut i skind. 

Dekeren (fanden, i ed), fær. dekan, jy. 
dægeren, dægen, dæken. Forvanskning av 
djævelen, velgjennem nt. deiker, doker, du- 
ker, els. deuchert. Sml. eng. dicken. 

Dekk n skibsdæk), sv. ddck, fra nt. 
dcck, holl. dek (derfra eng. deck . Egentl. 
«tække, tak». Se tak. 

Dekkja (mørkne, om ver, Sfj), nisl. 
dekkjast. Til døkk. 

Dekn (kirkesanger, klokker, Set Sir, 
dækne VAgd) er vel laan fra da. degn, 
gda. diakn. som er mnt. diaken diakon 
(gno. djdkn vel fra ags. diacon ds., eng. 
deacon). Fra lat. diaconus egentl. «tje- 
ner». I Tr kaldes vaisenhusguttene (^fr/c- 
nanji fordi de synger i kirkerne, sml. sv. 
djdkne gymnasiast. 

Delta {-ar puffe. Tel). Sml. dulta. 

Dem ba st. vb (støve, sprede sig som 
rok el. taake. Od), sv. di. dimha st. vb. 
Idg. rot *dhembh ds., se dumm. demba 
f 1. (uklarhet i luften\ sml. fær. dem- 
bast trække sammen til uver; hit vel og 
nisl. de ni ba regnskyl. 

Demba / 2. (vandpyt, Ha Tel, mud- 
der, søle. Ha), dembel m (vandpyt. Ha ; 
demma f 1. (vandp\ t, So Nhl Va Tel Smaa, 
mødding, Smaa. Til damm, sedamb. 

Demma (dæmme), gno. demma, sv. 
ddmma, =^ got. faurdammjan diemme, 
hindre, ags. fordemnian, nht. dammen. 
Til (lamm. demma /" 2. (dænining, 
Nhl So Ndm Tr), mno. i demmtidanimr. 

Demp m (knald, smeld, Od, vegtig- 
het-, Ila), (lempen tung, dryg. vegtig, Ha . 
Til (1 a ni j) a. 

Den, det (])r()n., i SBh So Slj Hel 
dan, da i ), \i^\\o. Jxniti { l>iv)in akk., ])al n 
nom. akk., {Juni lor nom. så alt fra omkr. 
I :{;{() av . omlrcnl samtidig ouj.saa for 



Déna — Dett 



61 



nom. fem.\ sv. da. den, det = ^ot. /Mina, pafn; 
osv. Iflg. *tom, akk. mase, *tod, neutr., idg. 
pron. stamme *fo-, gr. to-, gsl. to- osv. 

Déna (kokettere om hunder : lope av- 
vekslende imote og kaste sig tilbake, ?Ia). 
Er vel et oi)r. ^'dhia. Hvis gno. (poet ) 
dini m ild egtl. betyr «den flakkende» 
el. «viftende», kunde man anta sammen- 
hæng hermed. 

Dengja (bauke\ gno. dengja banke, 
hamre, sv. di, ddng{j)a, = ags. de^icgan, 
mht. tenge{l)n slaa, banke (nht. dengeln 
banke, uthamre (hvæsse) en Ijaa, = isl. 
dengja ds.). Sml. ghf. tangnl hammer. 
Kausativ til gsv. diunga st. vb. slaa, 
pryle, meng. dingen st. vb. slaa, støte (eng. 
ding). Germ. grf. '"'dengicnn, til samme 
grundrot (idg. *dJien) som detta. 

Denne, dette (pron.) = gno penna, 
akk. m, petta nom. akk. n, sv. denne, 
detta; plur. desse = ^no. pessir, pessar, 
pessi sv. dessa, da. disse. Dannet av 
pron. stamme */»a, *7>e med to forskjellige 
tilhæugte partikler : Jjenna, Jjetta =^ got 
J)an-uh, Jrnt-iih osv. ; andre former med 
tilfoiet -si (run. pjat si), svarende til ags. 
J)es, gnt. dese, ght. deser (nht. dieser). 
Dette -si antages at svare til got. sai, 
ght. se «ecce» (pron. -stamme sa med til- 
foiet -i = gr. -x i oiiToa-{ denne her, skrt. 
(enklitisk; id just, netop}. 

Dent / n, (flid, omhu, Har, vigtighet, 
Va, kunstlet vegtighet, penhet, snei^ieri, 
Agd So Har Va), f ær. dentur m flid, in- 
teresse, nordeng. diyit slag, indtryk, en- 
ergi; hertil isl. dentinyi tin, lækker === 
denten kunstlet pen (Li So). Sml. dånt. 
Til vb. denta egentlig gjøre smaa slag, 
presse frem (ord), være affekteret, sirlig 
(Agd . Germ. *dent slaa, se detta. 
Maaske paavirket i betydning av dont 
sml. «det kann vera meg ein dont»). 

Depel m (pyt, liten slump væske, Shl, 
inudderpøl, Snm, dynd, NBh Snm; side- 
form dipil Set Tel Va Ha NGbd Vestf; 
en anden dy pil. s. d.), gno. depill som 
gaardsnavn, gno. (isl.) leirdepill lerflek, 
ni.sl. depla augum blinke med einene, 
fær. depluttur farveflekket = nno. deplutt 
fuld av mudder. Grundbet. er «skvæt». 
Se dape, hvortil depel er diminutiv. 

Deppa formørkes, om ver : «han deppe 
fe>, Sfj, om taake, snefok o. 1.). Synes 
ikke likefrem at kunne høre til dempen 
tung. vegtig (til damp slag). Snarere 
er der sammenhæng med meng. dampen 
kvæle, ht. Dampf osv. Grf. *danipian 
til germ. rot *demp (ved siden av*demb), 
mht. dimpfen st. vb. ryke, dampe. Se 
d em))a. 

Der adv. (SBh So Sfj Hel dar, gno. 



Pmr (pii^r), sv. dar, = got. /jar. I vest- 
germ. med lang vokal : ags. Jjær (eng. 
there), gnt. thdr, ght. dar (nht. da og 
^rtr . Idg. grf. *tor og *tPr av stammen 
*to- (se den) med suffiks -r som i skrt. 
tar -hi der, da. 

Der konj. (saasnart som, hvis, i Shl 
divr mod dar stedsadv., i VAgd i formerne 
dær, dør, dår). Skulde efter Aasen være 
gno. pjegar. Dette bruktes dog ikke som 
betingelseskonjunktion. Snarere en svæk- 
ket form av dar. Sml. i æ. da. og i sv. 
di. der i bet. «hvis», «selv om». 

Dere se dy kk. 

Derla fare vimsende og vippende frem 
og tilbake, ^Sla). Se darla. 

Derta (gaa forsigtig, let og sirlig, være 
anstrengt sirlig, Li. derta seg sprade, Shl 
Vo\ dert, derten (rask og net men vel 
sirlig, Sfj So Nhl Shl o. fl.), dirtel (liten 
sprade, Nfj), sml. gotl. ddrrta træde for- 
sigtig (paa sykt ben, om kreatur). Kunde 
maaske hænge sammen med øfris. dar- 
ten, dartel kaat, yppig, mut. derten, der- 
tet forkjælet, kaat, dura, ]int. darten, 
dartlig lystig, kaat, yppig, mndl. (Kil) 
dartel yppig, kaat og skjemtsom, for- 
kjælet geil, utugtig. Grundroten vel som 
i derla. 

Desja/iliten stakformet dynge, So 
gno. (isl.) des f stak, shet. des ds. Anses 
som laant fra ir. dais f hop, hø.stak (av 
*dasti til idg. rot *dJié sætte, se da ad). 
Sml. dog dos. 

Dess (gen. av den: til dess, dess imil- 
lom osv.) gno. /jess, sv. dess. Ogsaa 
foran kompar. {dess meir) som i gno., 
ved siden av di (gno. ^y/. Sml. nht. 
desto, ght. desdc, ældre des dlu {des gen., 
dill instrumentalis av pronominet). 

Desta (oplive, opfriske, VAgd Set, og- 
saa aadesta opfriske ved traktering, Ma), 
desten (opfrisket, tilfrisknet, livfuld, Ma 
Set), fær. dasta kommer til kræfter igjen, 
destin stolt, forvoven, pralende, dast n den 
bedste kraft av noget. Sml. gno. destingr 
som tilnavn (13. aarh.V Ser ut som et 
romansk laanord : it. destare vække, be- 
live, opfriske, desto vaaken, kvik (av lat. 
*dis-citare likesom «kalde frem»). Maatte 
da være laant paa nordmænds middel- 
havsfærder. 

Dett m (fald, hastig ryk el. støt), 
detta st. vb. (falde, styrte, briste, gaa i 
stykker), gno. dettr m tungt fald, detta 
st. vb. falde tungt ned, sv. di detta st. 
vb. Hertil gno. (isl.) datta banke (om 
hjertet), sv. di. datta skjælve, sml. fris. 
dintje skjælve let, jy. datte gi et let slag, 
sml. nisl. dynta l)evæge kroppen op og 
ned, se dynta. Crerm. *dent- til grund- 



62 



Detten — Dilka 



roten idg. *dhc7i «slaa», se danka, 
dengj a. 

Detten trindvoksen, So), sv. di. dat- 
ten tung. solid. Se dnnta, dyn ta. 

Dev n plantedækket raudderpøl, Har). 
Kfter Ross egentl. flertal til dov. 

Devla "kliidse. klodse, sole, røre, pryle, 
No). Hænger vel sammen med da bl a. 
1 bet. kjævle, bande Nhl Xfj Ostl, dev- 
last So Kog Ned, divlast Tel) er det av- 
ledning av djevel : sv. di. divla {dihla, 
dyvla, djevlas' mundhngges, bande, bornh. 
dauda ds., jy. djivvlc ha besvær og for- 
træd med, kives. Sml. nt. dihccln kjævles 
(under banding og sverging). 

Di (dat. av den, det; som adv. i bet. 
«derfor», og «jo» (foran kompar. i , gno. 
Jn (Jji'1, sv. ty. da. thi, fordi, = ags. Jji 
[J)ij, eng. the). Gno. J}i {pvi) er egentl. 
lokativ, sml. i samme bruk got. ])é {\n- 
strumentalis og ght. rZ^K(instr.) til samme 
pron. stamme '^'])a, se den. 

Dibba (nikke, Ha sml. dubba), trippe 
med lette og korte trin. Jæ Dal Li Kbg 
Tel ) nordsv. di. dibb røre let ved. Ny avlyd 
til dabba (under indvirkning fra tipp?) 

Di dra (sitre, skjæl ve. Har Dal VAgd 
Set Tel ; eng. di. ditJter, didder jneng. 
dydere7i). ■ Ny avlyd til dadra (under 
indvirkning fra titra?) 

Diga (Ixcvre, gynge, om bløt masse. 
Ha Nfj Har Tel, svaie, rave. Har, trykke 
ned noget buet. Tel, bli tyk, om melk, 
Har), shet. fZ(^, digel nedtrampe. — diga/, 
dige m (bløt masse\ -- digen litt tyk- 
net, seig, om melk, Snm Ndm, tyk. om him- 
melen, Snm, noget buet. Tel . Sml. gno, 
(poet.) digni ni okse («tyk»). Egentlig 
ptc. av et sterkt vb. *diga (se deig). 
Sml. sv. di. digla bli blaa-sur(om melk\ 
Derav digna (^i)ugue. bøie sig, So No, bli 
seig, om melk, Snm Ndm SBh Kor, bli 
tyk, <;H)d), gno. digna bli myk, bli mindre 
stridbar, nisl. ogsaa bli fugtig. sv. digna 
segne. 

Diger tyk, fyldig, slor, svær, alm., tæ't- 
sluttende, Dal .læ, kneisende, freidig, Shl), 
gno. dig7' tyk, før, stor, hovmodig, sv. 
diger, jy. diger meget stor. Hertil got. 
digrei f tællu-l, niicngde. digert adv. 
(svjcrt, To, NIUi og Tr digt), æ*. da. di- 
gert adv. ds. Sml. mnt. diger, deg er 'm\\. 
aldi^les, mht. digere ds. Til samme rot 
som dig«!n. Ilerlil ogsaa eng. (W.diggle 
vokse l;cl iliop. ■ - digra f r«)d joidmit, 
trombidium holoaericinm, Ma). V(^l fordi 
den menes at fremkalde digra opblaast- 
hel hos k real ur). 

Digra, og digla (la del meget noie 
iikmI sit arbeide, i)irk(', Dal .lu'). Sml. 
slicf. digel som foiut(!ii trampe ned (se 



diga) ogsaa betyr arbeide uten resultat, 
kludre. Er vist av dikra, dikla. Se d i k a, 

Digt adv. (tæt, meget nær, Kbg Ned), sv. 
dikt, æ. da. digt; laan fra nt. dicht,H(i tæt. 

Digta(gaa med .spænstigeknæbøininger,. 
Ha, travl jevnt og smaat, Va), En f-utvi- 
delse av diga gynge. 

Ditc y (pøl. Bu), dike n (pøl, alm., 
dike, grøft, Ma VAgd), gno. isl. diki 
opkastet vandgrav (ogsaa dik n), dynd, 
bløt myr (poet. for vand\ sv. dike, se. da., 
dige opkastet vold, vandgrøft. nu dæm- 
ning, = ags. die w/* jord vold, grav (eng. 
dike, ditcJi , gfris. mnt. dik m dike, grøft, 
dæmning, mht. tfch m dæmning, fiske- 
dam (nht. Deich dike og Teich dam . 
Formodentlig til samme rot som deig 
(isaafald av idg. *dhei((h-n()- , sml. gr. 
TKixo^ n mur (egentl. av ler). 

Dika (løpe, vimse, svæve om, sysle 
virkningsløst, pusle, Tel Har Shl Kyf Jæ 
VAgd STr {dåkå), rokke, flytte litt"! be- 
væ^ge svakt frem og tilbake, VAgd Jæ), 
d1ka f halvvoksen letfotet pike, Shl Kyf 
SBh, stundesløs kvinde, Li , gno. isl.) 
dik n løpen, nisl. r/iVrø løpe, fær. rh7<; slag, 
støt, fart, dika komme med fart, shet. 
dikel hastig bevægelse op og ned. Sml. 
sv. di. dikka løpe efter (om hunder og 
barn;. Og, a. st. gaa langsomt. Bair. 
dicheln, dichseln gaa langsomt, handle 
forsigtig, sval), teirhen gaa langsomt, 
ticheln gjøre smaa raske lydløse skridt 
(omtr. som høns). Mulig til en idg. rot 
*dhig, hvortil gr. OnyYdvd) røre, berøre. 

Dikt n. dikta (digte , gno. dikt n, 
dikta forfatte, nttænke, sv. dikt, dikta, 
fra mnt. dicht, dichten, mht. tiJit, tihten 
(nht. Gedicht, dichten) = ags. dihtan for- 
fatte, ordne, befale. Fra lat. dictare dik- 
tere, undervise, ogsaa forfatte. 

Dila (svinge langsomt frcMii og tilbake, 
Dal .he, gaa frem og tilbake mellem 
smaa arbeider, pusle, kludre, Ma Li Dal 
Jæ\ l>eslegtet med dilla. 

Dildra idilte efter, Tel. ryste, skjælve, 
Gul Nam Inh Ilel, sætte for lost op ^=- 
gildra, Shll; skot. orkn. dilder ryste. 
Sml. dilla, dilta, til sidste betydning 
indvirkning fra gildra; (sml. ogsaa nisl. 
tildra luenge op . 

Dile (vaat, fugtig (lek især paa aker, 
Vo Snm o. Il.\ gno. dili plet (f;er. plet 
paa skindj, nordsv. di. dil m flek. Her- 
til kanske ght. dilon, dtligon utslette 
noget skrevet nht. tilgen}, ags. ådil{e)- 
gi an ds. 

Dilik (deslige , ii,]\o. /){v)ilikr, F,y. dylik, 
ags. //y/r, av />/ i dal. lok. av dem og lik 

Dilka (lopc, trippe, i Shl ])usle. ])frke, 
kludre). Avled, av dilltL Ilerlil kanske 



Dill— Djerv 



63 



<;isl. (Ulkr lam som folger moren, sml. 
dill 2. dette kuiulo dog forbindes med 
sjæl. (Ulke die). 

Dill ))i 1. (litet musikstykke i faa to- 
ner, Jxbg), sml. nisl. diUa slaa triller, 
ogsaa : Inlle barn i søvn her tilfæklig 
sammentræf med eng. di. dill ds , men 
dette som ogsaa betyr «dulme > vilde 
svare til et ags. *dyllan, og horer til 
dvale'. Vel til dilla. 

Dill m 2. fiskemige, især mort. Hel, 
en vedhænger, efterløper, BSt), Til dilla. 

Dilla (dingle, NBh No, løpe efter, BSt 
Vestf Tel Jæ, bnpve, ryste, Jæ Dal Set 
(Ibd Ha), nisl. dilla rofimni, fær. dilla 
bævre av fedme, shet. dill rystes frem 
og tilbake, dingle, gaa dinglende, sv. di. 
dilla svinge (med halen) ; nordeng. dill 
ryste løselig. N}^ avlyd til dalla. Sml. 
di Id ra, dilta. Hertil dill m krumning, 
boining, slyngning(VTel}. Egtl. «svinging». 

Dilla (ios skaglestang, Shl Kyf Kol, 
dilda 'f^hV). Omgjort av tilla efter dilla 
vb. (anderledes eng. di. (Wil) dill vogn- 
stang, som blot er en anden uttale av 

mil). 

Dilla plante se dylla. 
Dilta (løpe, trave med smaa skridt), 
dilt (en som dilter efter, ogsaa smaat 
trav, Ø.stl . Sml. eng. di. dilt haste. Til 
dilla og dal ta. 

Dl rna sove halvt, Shl Ry f) til tlg. 
Dimm n (og dim, tusmørke, mørkeste 
del av sommernatten, Nhl Shl), dimm 
adj. (dunkel, uklar, svaksynet, Snm So 
o. fl.); gno. dimmr mørk. — dimma/ 
(dunkelhet i luften, mørke, No Ha o. 11., 
gno. dimma mørke, fær. dimmi n kort 
sommernat, shet. dimm ds., nordeng. dim 
tusraørket i sommernatten. — dimma 
(fordunkle, dimniast bli dunkel), gno. 
dimma, sml. jy. dimle bil uklart. Sml. 
sv. di. dimha damp, taake, jy. dim ds., 
sv. di. dimha st. vb. dampe, dunste. 
Germ. rot *dem{m) og *demb, se damb 
og d u m m. 

Din (eiendoms-pron. gno. Jnnn, sv. da. 

din, = got, Jjeins, ags. pin, ght. tJmi, 

j ght. din (nht. dein). Dannet med idg. 

STiff. -nO' av lok. idg. *tei) av 2 pers. 

pron. 

Dingla 1 (dingle, slænge, alm., slænge 
1 mellem forskjellige arbeider, omtr, = 
I dila, TeV, nisl. dingla dingle, la dingle, 
! fær. dingla, shet. dingel ds., sv. di, dingla 
< ds,, da. dingle ds. Dertil dings (liten 
j' vedhængende ting, BSt, ogsaa litet stav- 
kar, Sfj Hel, liten del av en traadhaspe/ 
Bu), i formen kanske paavirket av ht. 
Dings tingest (egtl. gen. cW Ding). Av- 
ledning av roten i dengja. Formelt 



svarer mht. tingelen = tengcleii banke, 
hamre. 

Dingia 2. (ringle, Vo\ sml. nordeng. 
dingle skjælve, gjenlyde. Vel av iingl, 
tingla ved indvirkning fra dingla. 

Dipla / liten stille l)æk. So), Til 
d e p e 1. 

Dl pl eg (gyselig, Nhl So Vo Har), dipp m 
rædselblandet avsky, Nhl). Dunkelt. 

Dirk (tyvnøkkel), sv. dyrk. fra mut. 
diderik = nht. Diefrich, samme ord som 
fornavnet. Kaldes i tysk ogsaa Peterken 
og Kloschen (Feter, Klaus), 

Di ria (svinge frem og tilbake, dingle, 
ryste), fær. dirla hænge lost. dirsla dingle, 
shet. dirl dirre, dingle. Se da ri a og 
d i r r a. 

Dirna bli sterkere, faa huldet igjen, 
Shl (^ dyrna Har Vo), ogsaa tilta om 
vinden, Sfj), av et gno. *dirfna, til djarfr 
i den oprindeligc bet, «solid», se djerv. 

Dirra (dirre, hæve), shet, dhT ds., da. 
dirre. Ny avlyd til darra. 

Difsa drive omkring, slænge, pusle 
med smaa-arbeider. Tel Sy Ma Ubg Ned 
Va, sladre, fisle, OTel), disla ds, Ser ut 
som ny avlyd til dasa. Betydningen 
«sladre» vel ved indvirkning fra lisa. 

Disa (stirre undrende, stirre lurende, 
Nhl, = rhVrt (Vo), Kanske en germ, grund- 
rot *di = idg. *dhl i skrt. dht- skue, 
syn og gsl, di-vo under. Formen dira 
(Vo), vel ved indvirkning fra ti ra. — 
Dertil dise m (praas, Vo So Shl) ; «jfr. 
glir (praas) til glira-» (Koss). 

'Disk m (litet bord, bret, alm., brikke, 
Tel o. fl.), gno, diskr fat, sv, da, disk, 
= ags. disc fat (eng, dish'^, gnt. disk, ght. 
tisc, mht. tisch (nht, Tisch) bord, kram- 
boddisk. Fra lat, disens egtl. kasteskive, 
siden tallerken (er gr. hinr-oc, kasteskive), 

Djsm n (solrok, Snm) disma f (ds., 
No), synes omgjort av dusma ved ind- 
virkning fra det fremmede ord, sml. sv. 
di, disa f uklar luft, adj, rks, disig, da, 
dis, diset, laan fra nt. disig taaket i holl. 
dijzig). Nt. dis- av *dins-, urgevm. *J)ems- 
se t a am. 

Dissa (bævre, skjælve, ryste, Jæ dinsa), 
sv, di. dissa gynge sagte, svigte : av 
*dittsa? (germ, *dintison, se detta). Av- 
lydende (tussa, Ndm, dyssa, Ostl. Sml. 
det fremmede deisa. 

Dit adv. (derhen), sv. dit, da, did. 
Sandsynligvis av Jn-at (lokativ av den 
med præp. at). 

Djerv (djerv, modig, dristig; livsfrisk 
om barn, Vestf), gno. djarfr ds,, sv. djdrf. 
Germ. stamme *derba-. En avlydsform 
*darbia i gnt. dertn kraftig, slem, mnt, 
derce grov, likefrem (derfra ht. derb. 



64 



Djevel — Dokk 



Grunrlbet. var «velnæret. krnftiti>>, sml. 
gr. Tpocpic velnæret, fet, stor. Til idg. 
rot *(lherebJi se cl ravle. 

Djevel (devuL devel, jevel osv.), gno. 
djofall, sv. djdfvul {djafveV, da. djævel. 
Synes indkomniet i nord. direkte fra lat. 
gr. diaholus ds. (egentlig «den som sæt- 
ter splid mellem gud og menneske» : gr. 
biaiBdWrø). Hertil ags. déofol (eng. devil), 
gnt. dinhaU gbt. tiufal (nht. Teiifel) — 
devulsbit (batrachium sceleratam?, Kyf, 
divelsblom Jæ\ I sv. heter succisa pra- 
tensis saa {djevtUsbett, djevuUns afbeft) 
likesaa i da. tysk {abbiss,dnvelsbet), eng, 
of bit. dcvWs bit) ; fr. it. (mor so di diabolo . 

Djup adj., gno. d/jiipr, sv. djup, da. 
dyb, =: got. diups, ags. déop, gnt. diop. 
ght. tiof nht, tief). Dertil substantive- 
ret djup n, gno. djup n ds. Avledn. 
dypt /, gno. dypt. da. dybde, = got. 
diupi/ja f, raht. tiufede. hoU. diepte, eng. 
depth ds. Idg. rot *dhub : lit. dumblf, 
fliibti bli hul, synke ind, dubti uthule, 
lett. d Abs adj. hul, dyp, osv. Se da up. 
— djiipoal m dypeste rende i elv;, se 
a al. — djujjsogn f (haandsnøre til dypt 
vand, Snm, i No djupsaang) forvansket 
av gno. djiipshpfn /, ds. (hp/ii redskap) 
vel gjennem sokn (: isl. sokn stor fiske- 
krok, sml. shet. forsukn stykke jern el. 
ben, hvortil søkket er fastgjort og hvor- 
til fortøramen bindes). 

Djuv n f (hulning, fordypning i land- 
skapet, Snm Har, andre st. uttalt jn[v) . 
Germ. grf. *deub<t. Se duva. 

Dobb (jernbolt i slæde, Smaa). Er 
vel heslegtet med dublnng. 

Dobba / (dop, øyradobha. Eikin, dobbe 
ni. Hel . stammer vel i den form (med bb] 
fra Bergen), iino. doppa f øredoppe (1350 , 
d.opdrr m liten metalkule, knap (^l)idr.), 
som da. dop el. dup søm med halvkule- 
formet hode (sv. dubb , laan fra mnt. 
dojj, do])})c rundt el. kuleformet skal, 
knoj), kna]) mndl. ogsaa i)otte) = mht. 
to])/ m polte, hjerneskal, nht. Voj)/. 
Gernj. '''duppa-, \c\ til djup og betegner 
egen ti. alt saa noget som er gjort dypt 
el. utliult. Dertil dopsko (Va o. fi.) -= 
da. dopsko. s\ . du])])sko -=^ nt. dop i samme 
l»et. niiidt metalliylster ved enden av 
eii ting : sidste led som ht. ScJtuJi i bet. 
" jiTiibcsliig" "skoning»)- Sml. doggsko. 

Dobbe m duvl, Set, dobba f ds., 

Larv. . s\ . (li. dobb, dabba ds., da. dobbe 
ds.. !e. (iii. og da. di. dobber ds. fra mut. 
dobber ankerb«)i<'. Til duv;i. Se (hi vi. 

Dodd m ( doll, ('•]>(] . l.w. doddur m. 
tot, Imartoi), snute p;ia sko, sliet, dodd 
lot, lilfret lok: sml. nfris. dodd, top, 
klump, 1miii1<c, «'Mg. (li. dod ds. Se dott. 



Dogg /(rhigg; liten slump væske, liSt, 
sagte fint regn, Shli, gno. d()yg f dugg, 
shet. dogg dugg, fint regn, da. dug, sv. 
dagg dugg, fint regn, icke et dugg ikke 
det mindste; nordeng. dagg dugg. rim. 
taakeregn. Germ, *dawiva- : ags. déaiv m 
(eng. dew,, gnt. dau, ght. tou m (nht. 
Tau). Beslegtet med skrt. dhavate (lyte. 
løpe, gr, x>éw løpe. — dogga (-ar, dugge, 
doggast bli fugtig), gno. d&ggva (Ar), sv. 
di. dogga fugte {^sv. dy gga),. du. di. dy gge 
vande blomster; nordeng. dagg dryppe, 
regne fint (sml. eng. di. duggle regne 
sterkt). Sml. degg ja. — doggboka (^^ 
bukboka bukflesk, Kyf i. Se boka. Egent- 
lig «det flesk som vætes av duggen», 
sml. da. dogla^p den nedhængende hud 
fold paa halsen av hornkvæg = eng. 
deu^lap. — doggorm. -aam m slags aame 
!= grasmakk, Ma , sv. daggmask regn- 
orm, æ. da. og jy. dugorm aame, eng. 
deiv-icorm, nht. Taumade, sml. mht. tou- 
wurm rosen (se aame). I nno. ogsaa 
1. fettklump i huden (Nfj Har\ 2. = skabb- 
mit So Har), sv. di. dågge en mark i 
huden paa hæ^nderne, som volder kløe. 
sml. mht. tou-ivurm ovenf. — doggsko 
(= doppsko), gno. dgggskor dopsko paa 
sverd, a\ da. dugsko, egentl. «sko (sko- 
ning) som vætes av duggen . siden om- 
gjort til dopsko, sv. doppsko, efter mnt. 
doppe skaal, kapsel, hylse, beslag-knap 
(laant i sen. gno. doppa f ds. . Egentl. 
«hulning», se dobba. 

Dogort adv. ganske, netop, med neg- 
telse : ikke engang, Tel). Ser ut som 
laan fra mnt doger = deger aldeles (se 
d i g e r ). 

Dokk (dunkel, mat el. mork i farve 
el. luften (uogen st. dokk og dekk), Nhl 
Har So NGbd, øde trist, Snm Nfj (rbd\ 
gno. døkkr mørk, dunkel, shet. r/oM mørk 
i hu, skot. dacklie av mørk let, blek. 
Hertil dokka (tilsmudse, VTel). Sml. sv. 
di. dokkna (Hels) =^ dunkna bli unken : 
gfris. diunk mørk. Germ. stamme *den- 
hva-. Avlydende gnt. dunkar mørk ;holl. 
donker), ght. tunkal (nht. dunkel. Vist- 
nok av *demhr-, utvidelse av idg. *</Aewi 
(se dimm), sml. ir. deim mork. Egtl. 
«bedækket med damj) el. dunst». Se 
(1 uu ken. 

Dokk /I. (fordypning i landskapet, 
mest sor i landet), gno. dokk f ds., vand- 
fyldt fordypning, nisl. ogsaa diikb, shet. 
dank, danki ds., ogsaa bølgedal ; sml. sv. 
(li. dunk n og dakk fordypning i mar- 
ken, fugtig sted. Sandsynligvis til samme 
rot som dunken, egentl. fugtig sted. 
.Man sammenstiller lett. Ja w.7<7 dypt hjul- 
spor, dyndpyf. 



Dokk — Dom 



65 



Dokk / 2. {= flaut paa slæde, Ned), 
da. di. (lukke stængerne lodret paa slæde- 
meierue. Sml. gno. dokka f om de op- 
reiste stokker, hvori spillet (vinddss) 
dreier sig, mnt. docke de dreiede staver 
i trapperækverk (sv. docka ds.\ mht. 
tocke valseformet figur, svingbom paa 
kastemaskiue, bair. dockcn f klods, liteu 
soile. Samme ord som dokka. 

Dokka / 1, (benet i hestefoten oven- 
for hovbeuet, So Sfj Yo Har); sml. eng. 
di. dock benet i halen. Egentlig «liten 
stolpe» se flg. 

Dokka/ 2. (dukke traad, lin osv.; 
lekedukke, ogsaa som kjæleord), sliet. 
dokka dukke, ung pike, fær. dokka lokk, 
sv. docka dukke, dukke traad osv., da. 
dukke ds., nordeng. duck knippe, mnt. 
docke lekedukke, straabundt osv., ght. 
toccJia, dokka «pupa», steir. tocke, docke 
dukke, pike (foragtelig, sammendreiet 
bundt, valseformet stykke, bair. docken f 
8 — 10 nek lagt paa hverandre, klods, liten 
sølle osv. Dunkelt. 

Dokter (dokfar læge. Paa Østl ogsaa 
kaffe med brændevin i, likesaa i sv. dial.). 
Som i andre sprog fra lat. doctor egentl. 
lærer, mlat. som har tat doktorgraden. 

Dola (brænde svakt, Ork Stri Fo Ndm, 
dor' ås. Ndm Nam Inh), sml.nisl. doli do- 
genigt. Germ. grf. *ddical6n? avlydende 
til ght. dawalon dø hen. Se daale. 

Dolg m (klump, knute, tykkere punkt 
paa traad, NBh, stor halmbundt, Ndm, 
lat person, Ndm Fo Inh No), fær. dolgur 
liten knubb av en gut; sml. skot. didget 
liten klump. Nær beslegtet med dolk, 
sml. sv. di. (skå) dolket ujevn om garn. 
Betydningen «lat person» vel ved ind- 
virkning fra dval- : dertil videre dolga 
(slæpe sig dovent omkring, NTr), sml. 
fær. dolgutur som et drog, sendrægtig; 
og dolgen (lang og slåp, Tr; kvalm, dov- 
net, So, fugtig-het kvalm, om ver). 

Dolk slåp og lat klodrian, Agd Tel 
Vestf), dolken (lat, Agd), sml. ahet. dolk 
stor klumset per.son, sv. di. dolk ujevn- 
het paa garn el. træ, se dolg); bornh. 
dolk liten pisk i haaret; svab. dolk{en)m 
dum klodset person, ogsaa blækklat, rZor 
A;ef deiget, klodset. Avlydende til dalk. 

Doll (fuld av livsmot, freidig. Ød Gul^ 
indtagende. Kor), sv. di. dål, dill vakker, 
rask, jy. dol smuk, net (især i klær), 
elskværdig. Skjønt ordet maa være laan 
fra nt., er betydningsutviklingen ganske 
soirt i sydtysk : bair. toll ogsaa smuk, 
dygtig, svab. toll vakker : æ. sv. dol, 
dul døsig, gal, overdaadig, formastelig, 
nt. dol gal, formastelig (gnt. dol), ags. dol 
vildfarende, taapelig (eng. dull), ght. tol 

5 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



(nht. toll), (ierm. grf. *dula- avlydende 
til dvale. Se flg. ' 

Dolma (døse, loie av. Hel), dolmen 
(døsig, disig, lummer om ver, Hel), sv. 
di. dolma døse. ligge i halvsøvne, æ. da. 
dulme slumre, S3'kne hen, nu ogsaa trans, 
lindre, skå. bornh. dølm m slummer, æ. da. 
dulm søvn, adj. disig, mat, sml. gno. 
dylminn tankeløs, letsindig. Hertil fris. 
dulmen ligge i halvsøvne, avlydende 
dicebn sløvhet, og gut. dicalm, ght. 
twalm bedøvelse. Ora j-oten se dvale. 
Sml. eng. di. dill dulme (av *duljcm^. 

Dolp / (hulning i jorden, Koms Ndm 
Fo Ork Od, dulp Smaa Vestf (m)), sv. 
di. dulpa f, ogsaa dolpa f ds. Sml. mnt. 
delf grav, grøft, mndl. delft. Nord. *delp 
hænger sammen med germ. *delb (sml. 
gno. steindelfr =-- uno. steindolp) : ags. 
delf an st. vb. grave, gnt. hidelban be- 
grave, ght. hitelban, hoU. delven grave; 
det germ. ord maa ogsaa hatt bet. «støte, 
slaa> : nt. dolben slaa, tir. dalber ørefik. 
Idg. rot *dhelbh : russ. dolbcW meisle, 
uthule, cech. dlubati, dlub fordypning 
(urslav. *'dulb-). Til bet. «slaa» sml. lit. 
nu-dilbti slaa øinene ned, lett. dalba stang 
(til at støte el. grave med). I sv. di. 
dålpa st. vb. vende op og ned paa (vel 
som eng. di. delve egentlig «vende med 
spaden», men sikkert ogsaa paavirket av 
stjdlpa). Se dulpa, dylpa og dol v a. 

Dolp m (liten hængende kule el. knap. 
Tel, vedhængende klump. So). Sml. eng. 
di. dollop klump. Utvidelse av roten 
i dall. 

Do Is m (tuug uformelig figur, Tel). 
Sml. sv. di. dullsa på sætte paa sig 
mange klær. Av samme rot som do It. 
Hertil doLsa 1., dulsa (falde med dump 
lyd, slaa med svært slag. Tel Set ; i 
denne bet. vel paavirket av dolca). Sml. 
skot. dulse tung (betyr ogsaa «mat» og 
hænger saaledes ialfald delvis sammen 
med flg.). 

Dolsa 2. (gaa langsomt, sprade, spanke. 
Tel), nisl. dolsa nøle, bornh. dolsa gaa 
sent, smøle. Utvidelse av *dul-, se 
dvale. 

Doltm (bylt, Ryf Dal, dult haard bylt, 
Ryf Li), dolta (bylte sammen) doltcn (tung, 
uformelig. Tel), dulta (tyk, tæ^tbygget 
kvinde. Har o. fl.), shet. dult tyk, tung 
klump, tyk person el. gjenstand, nord- 
eng. dolt klump, masse, tølper. Hører 
sammen med dull og dall. 

Dolva (føre et tungt slag, falde tungt, 
Set ØTel, ogsaa dulim Rbg ØTel, dadve 
NTel). Dertil dulv (svær figur, Smaa Fol 
Vestf). Sml. nt. dolben slaa, se dolp. 

Dom m, gno. domr m dom, kjendelse, 



66 



Domherre — Dorma 



domstol, ting, gjenstand (i heilagr domr), 
sv, dom, da. dom, = got. doms dom, ags. 
gnt. dom (eng. doom), ght. mht fuom 
magt, værdighet, stand, tilstand, besid- 
delse. Hertil suff. doin {ungdom osv.) 
gno. -domr (og selvstændig i heibinn 
domr o. 1.), eng. holl. -dom, nht. -thum 
(ght. -tuom), utgaat fra betydningerne 
«tilstand» og «magtomraade». Til idg. 
rot *dhe sætte; griindbet. «anordning, be 
stemmelse», sml. skrt. dhåman- hellig 
bruk. bestemmelse. Formelt svarer gr. 
9-co,u6c hop, dynge. — D'æ ein dom «det 
kommer ut paa et» (80 Ma). vel omgjort 
for dån. — Inte domen «ikke et grand» 
(Vestf Ha Smaa Hel) = sv. di. ikke en 
dom. Er samme ord som dom, sml. dogg 
ell døme (Ma). Anderledes gotl. alldri i 
verldsens dom (hvor dom vel = rike). 

Domherre, dompap m (pyrrhula ru- 
bricilla), sv. domherre, da. dompap fra nt. 
dompape, nht. Dompfajf, egentl. dom- 
herre, kannik, kaldet saa efter det rode 
bryst og den sorte krave. Til gno. dom- 
kirkja, da. domkirke, laan fra mnt. dåfn, 
ght. tuom. Dette fra lat. domus (dei) 
guds hus. 

Don n (tøi, smaating, Ryf Shl Nhl So 
No, == dont So) ; redskaper, verUtøi, geni- 
talia mase, Shl), hertil dona (sysle med 
sm^aa-arbeider. So Har Røl Ryf Rør, holde 
til, Har), sv. di. do7i n redskap, (gotl. 
dont), ogsaa genitalia, dona må styre, 
stelle med, donas md hu.sholde med. P>a 
nt. doond f det at gjøre, bestille noget, 
hvorfra ogsaa da. do7it forretning, syssel, 
æ. da. ogsaa ting, saker. — Dæ er ein 
don det kommer ut paa et, Østl Berg Tr 
Jæ Agd (i Ha ein doyit), sv. di. en don, 
jy. def er en dont; fra nt. dat is een 
doond. Se dan. — Derav doning /red 
.skap, sv. di. doning m ds. 

Dona / (snare av bøiet kvist, Østl), 
sv. dona, da. done ; fra nt. done f ds. 
(nht. Doh7ie). Samme ord er ght. dona 
lanke, streng. Idg. rot *fen spsLMide. Sml. 
lit. tinklas net, serb. tonoto snare. Sc 
t u n a. 

Donkraft / (niaskine til løfting), da. 
ds., sv. d(mi.kraft, fra nt. dnmkraft (holl. 
dommekracht, nht. / >aum kraft). Første 
led er mnt. dume m (som kan være ^ 
dnmkraft), egentl. en knagg (el. tand i 
tiindhjiil ). Se d u mme. 

Dope m (^pyt. Tel), dopel m fds., Shl, 
dypel HhgSctTcl o. fl.), sml. goll. r////>/^// 
(lyi)t vand 11 ul paa eng, sydjy. døhljcl sole- 
pyt. Sml. ni. fditrn.) dopet, ddpe.l under- 
jordisk vaiullop. (Jcrm. grf. ^'dupan-, 
*diipiln-, til djup. Xasalerct mlit. fiim- 
pjcl m dypt vaudliul, i»yt stcir. inmpf 



og tilmpfel ds.); sml. mnt. dum^pelen 
dykke, holl. dompelen, øfris. dumpen ds., 
eng. dimple smilehul. Se dump. Til 
den germ. siderot *dub (se duva) hører 
dy vie = dope. 

Dor m l.(aaklæde av grovt stof, Snm) 
vel =^ dorg 2. 

Dor m 2. (tynd jern bolt, Va o. fl., 
aksel, akseltap i ur, Østl), dore m (jern- 
pæl, Gbd), fær. dori m prop for et hul, 
redskap til at bore hul med, jernbolt, jy. 
dom spidst staalstykke, hvormed smeden 
danner ringer. P>a tysk Dom tappen i 
laas osv. Se torn. 

Dora / (dypt skispor, Ndm) se and- 
doi'a. 

Dorg m 1. (løp, fart, Tr), dertil 
dyrgja (fart, løp, rend f. e. paa ski. Hel, 
skispor, Va, stim av tisk, No), dyrgja 
(løpe til, rende til, ogsaa smække til. 
Hel. sml. «dra til»), sml. sv. di. dårga, 
dorga springe med hast og bulder, slaa 
kraftig til. Hører sammen med dorg/l. 

Dorg m 2. (masse, dynge, flok. Tel). 
Sml. shet. darg masse, stor slump, derg 
skrap, værdiløse ting. Minder baade om 
dorg m 1 . og dorg/ 1 . 

Dorg / 1. (efterslæpt fiskesnøre), gno. 
dorg f, jy. dorg ds., sv. dorj. Eng. di. 
dor-line (laant). Germ. *durg- avlydende 
til draga. I sv. brukes drag n i lig- 
nende betydning, sml. shet. dreg dorge, 
og østl. dregg n (en større dorg). 

Dorg / 2. (stort utslitt klædnings- 
stykke, Li Tel, tung slusket kvinde, Dal 
VAgd). Til sidste bet. sml. shet. dorg 
tyk og svær, storknoklet person. Vel 
avlydende til draga. Til første bet. 
sml. isl. drog f utslitt klædningsstvkke 
(Hald). 

Dorg / 3. (jord, mose el. kvist til at 
dække kulmile med, NTr), sv. di. dårg n 
bar, grankvister {dorje n koll ds.), agner, 
avfald. Sml. dorg m 2. Vel ogsaa av- 
ledning til draga. 

Dorgende, dorgen, (^aldeles, BSt Gbd 
Had Kom Fol Tel), sv. di. dyrande, dor 
ds., g(Hl. dårgdnes full bredfuld, bornh. 
dorjen i et væk, og i ett dorr vdkk, jy. 
dorgen Vifk rent væk, dør;) en stil (;e. da. 
dyrgen utholdende, helt); fra mnt. {al)- 
dorgen helt igjennem, som er en utvi- 
delse av aldorch. Se dør. 

Dorma (slumre. Tel Ha Ød o. fl., 
ogsaa dnrma, Ivbg Tel Nfj, lindres, bli 
stille, ]\u), dormen (om luften, disig, no- 
get, mørk, Sfj Nfj So, <^'Hrm{^H Snm), nisl. 
dorma slumre, shet. dtoarm, sml. fær. 
durva va-re sovnig; sv. di. dorma, halv- 
sove; nordeng. di. dorm ds.; nt. dormen 
sove, mht tiirmcn være svimmel, sveits.; 



Dorr — Dova 



67 



(d. e. 

Var 
liten 
Sml. 

Om 



sval), durnioi slumre. En avledning til 
d n ra. 

Dorr m (liten kratbevokset sump Hed 
Kom. dorre ds., NCJbd La"; sml. durra 
forviklet masse, Kyf, (forholder sig til 
dette som dos til dassa). 

Dos m (damp av fugtig mark, 8en), 
dosen (noget fugtig og tung, Gbd Stjor, 
fugtig het, lummer, VAojil o. fl., mat i 
farve, Tel\ sml. fær. dos træthet, dosin, 
dosutur dosig. Hertil kanske og skot. 
doozi/ ntækkelig. Ax *dw6s-. Germ, rot. 
*dirés, ^'dwas. *dus egentl. støve, dampe, 
ags. dinvs slov, dum. Se dusa. 

Dus / [t\. deser So Ha, stak 
skjort\ Sum Stj So Ha Va Har), 
vel egentl. «hoistak'» : shet. dos 
kornstak, sml. stakk i de to bet. 
sv. dos hoistak, stendysse. Se dys. 
doss, dossa f stor fille helst av uldtoi, 
er samme ord, er n visst (intensiv for- 
dobling?). 

Dos n 1. (kjernelos korn og andet av- 
fald fra kastningen, Inh Gul) se dy sja vb. 

Dos n 2. (lavt krat paa fugtig grnnd, 
Shr . Sml. eng. di. doss tue av sivgræs 
paa sump. Sml. doss n (omtrent = dorr. 
Kom Od Vi). Germ. *dus - om forvirret 
masse, se dusk. Til samme rot horer 
ofris. dose moselaget paa torvmyr. 

Dosa f (urenlig slusket kvinde, Har 
8hl, doss f ds., Shl), sv. di. dos «stor 
oeh tjoek lunsig kvinna», doss n «klum- 
pig och trog kvinna». Sml. nord eng. 
dossy en slusket kvinde. Se dossa. Til 
germ. rot. *dus om forvirring og bedø- 
velse. Se dusk, dusa. 

Dosa 1. (kaste uordentlig i hop, vælte 
sammen, Od Xdm Inh Ork Sei Gbd, spilde 
ned, Tr, drysse fint, Ød). Sml. dys ja, 

Dosa 2. (hvile, stanse = dusa, Jæ), 
dosast (stirre paa noget maalløs av for- 
undring == dosma Ndm), sml. jy. dose 
gaa sansesløs, sv. di. dåsna utmattes, 
avta ; eng. di. dose forbause, dozen ds., 
doss, dos sove, lægge sig. Rot *dus sml, 
dosma. - Hertil dosen (uklar, om 
luften. Nhl, døsig, mat, slåp, Nhl, dåssin 
ds.. Ha Krødsh), jy. doset disig, 

Dosa / (svær fyldig figur, So Sfj). 
Vel av *dic6s. Til samme rot som foreg, 

Dosken (noget fugtig, især om høi, 
Shl, døsig, mat, dorsk. Dal VAgd Tel), 
sml. ni sl, doska dovne sig, sv. di, dask 
mat, motløs. Rot *dus. Se dusk 1. 

Dosma (halvsove, døse, So Har Tel, 
glo maalløst forundret = dosast, Gbd 
Nhl), dosmen (døsig, mat, dorsk. Tel 
So Hel), sv. di. dåsma utslukkes, jy. 
dmme slumre ; steir, dusmen halvsove. 
Se dusa. — dosma/ (sløv, daarlig 



arbeider, Sen), dosme m (en som glor 
dumt, Rom\ dosmar ds. (Nhl Gbd), sv. 
di. dåsma lat og fet person, da. dosmer 
(neppe fra norsk, da det ogsaa findes i 
bornh.). 

Dosna (vise forbauselse, Gbd), sml. 
eng. di. dose, dozen forbause. Se dosast. 

Dossa ner (presse noget ned, Ma). 
Til dos stakk. Sml. døy sa ner. 

Dossa /, dosse m (slåp, tosset person, 
Tel, dossa f dorsk kvinde, Li, slusket, 
urenlig kvinde, SBh) = dosa (intensiv 
fordobling). 

Dossen (fugtig = dosken, Jæ Dal Li), 
sml. fær. dossutur ds., dossa gjøre fug- 
tig; eng. di. dossy myk, slåp (motsat 
crisp). Grundbetydning «slåp». Sml. 
dosken. 

Dott m (lot, visk hvormed hul stop- 
pes, alm., liten slump el. klynge, alm., 
sløv og likegyldig person, Østl), sv. di. 
dott liten hop, visk, jy. dot halmvisk, 
straabundt, prop; sml. nt. dutt f en tyk 
klump, klods, plug, tapp, enfoldigt men- 
neske, ofris. dotte, dot hop, klump, dusk, 
tot, forvirret masse, holl. dot tot, dusk. 
Samme ord er ags. dott en flæ^k (eng. 
dot). Sideformer med dd i holl. dial. 
dodde = dot, vflam. dodder forvirret bundt, 
se dødd. Idg. rot *dJmdh forvirre, skr. 
dudhita- forvirret, gr. \>i3Gavo:; dusk av 
0-u(>j-, Se dudra. 

Dotter /, gno. dottir, sv. dotter, da. 
datter, = got, dauhtar, ags. dolitor (eng. 
daughter, gnt, dohtar, ght, tohter (nht. 
Tochter). Til germ, *duhter- svarer lit. 
dukte, gsl, dmti, gr. O-oydti^p, skrt. duJii- 
tår; osv, Idg. grf. *dhuqh9ter. 

Dov / 1. (lænd, kry ds paa dyr, BSt 
No o. fl , ogsaa rumpe paa mennesker, 
Shl), gno. (isl.) dgf f bakdel paa hest, 
fær. dof f bakdel, rumpe. Germ. grf. 
*dab6. Mulig til en idg. rot *dhabh være 
tung, tyk, se dåper, Høier hit umbr. 
suffajia'? (sml. til bet. lat. suffragineSy 
se brok). 

Dov / 2. (bløt bævende grund, Nhl 
ISo), dove m ds. (Ryf). Hører nærmest 
til dova, dyvj a bæve, mens dyvle (s. d.) 
hører til germ. rot '*duh være dyp, se 
under dope. 

Dova 1. (rokkes, ryste, \i\) se dy v ja. 

Dova 2. (dovne, sagtne, lindres, Set 
Tel Ryf NBh, dovne sig (ogsaa d. seg). 
Ha TeL, shet. dov bli dosig, falde i let 
søvn. Dertil doven (dovnet, mat, løi 
(om vind), alm., tung om luft, Gbd, stiv 
i lemmer, sløv, døsig, alm.), gno. dofinn 
slåp, søvnig, træg, halvdød, sv. dufven 
ufrisk (om drik) åsi. doven; derav dovna 
(sagtne, sløves, do hen, fordunste, stivne 



68 



Dove 



Drag 



om lemmer , guo. dofna sloves, sv. domna. 
Beslegtet ags. dojian rase, mut. doven 
bedøve, ogsaa intr. rase, ght. tohén rase 
(nht. tohen). Idg. rot *dhubJi l)li l)edo- 
vet, forvirret, egtl. «omtaaket», livortil 
dauv og gr. TV9X6:; blind, ir. dub mork. 

Dove m (mand som er gift med ens 
kones søster, Set, tidligere ogsaa i Sfj 
: doe hos Chr. Jensen). Er maaske et 
germ. *gad6ban- i bet. «sammen feiet, til- 
passet», til got. gadaban passe, hænde, 
gadobs passende, ags. gcdafen passende. 
Idg. rot *dliabh føie passende sammen, 
hvortil Jat. faber haandverker, kunstner, 
gs\. doba tilpassing, træf, leilighet, i^or^o^a 
smykke, anstændighet, podobiti gjøre pas- 
sende, giøTehk, dobru god; osv.; lit. dab- 
niis sirlig. 

Drabba 1. (flyte ut over kanten, Tel 
Ha Va), nisl. drabba smndse, svire, sliet. 
drabb smaaregn, rusk, fær. drahb noget 
urolig sjø, sjøskvæt, drabbutur som gir 
stænk (sml, nno, drapsa, dravla); bornh. 
drabba gaa og spilde det en har i hæn- 
derne; eng. di. drabb søle til, sml. øfris. 
drabbe smndsig væske, smnds, bundfald, 
nt, drabbig smudsig. Hertil svarer lit. 
drebti kaste noget vellingagtig saa det 
sprøiter. Se drav, dravle, drevja. 

Drabba 2. (støte tungt imot, Vo Nfj 
Koms Ndm, om vind som støter mot 
fjeld og kastes tilbake, gi et drøit slag, 
Shl Hel o. fl.). Er vistnok oprindelig 
= 1. (vel egentl. slaa med noget vaatt), 
men paavirket av de ensbetydende 
d ribba (til driva, NBh og drubba 
(Ndm Tr) samt dremba. Sml. eng. di. 
drab, drib, drub støte, slaa, og sv. di. 
driijf støt. Av helt anden oprindelse er 
sv. drabba slaa. Dette er laan fra æ. da. 
drabc som igjen er laan fra mnt. dråpen, 
se drepa. 

Drabba 3. (.slæpes hen over noget, 
Jvyf Shl So, slæpe sig, gaa slæpende. Tel, 
sinke, hemme, hindre, STr Vo, ta])e far- 
ten, sagtne, svækkes, dovne av, Shl So 
J^yf Ma VTel Va, dø, ØTcl); sml. sv. di. 
drabba slaa feil, fattes f. e. om kræfter, 
bornh. drabba va-re langsom, gaa. og 
smøle fsml. shct. drafs gaa langsomt og 
skjød esl ost j, og gno. drafna opløses i 
smaa dele. Til drabba 1, se drav. 

Drag n dragning, træk, strøk osv), 
draga .sl. vh., guo. drag, draga, hv. drag, 
draga, da. drag, drage, = ags. dragan 
.st. vi), drage, intr. gaa ''eng. drair). Be- 
tydningen 'sted hvor nogel drages, land 
tunge som baal drages over»- ogsaa i gno. 
fsom stedsnavn , sv. di. ( «smalt nes»), 
jy. ; het. 'siraakjol» iinth-rlag for she- 
J»ing) ogsaa i gno. og nordsv. 'i'ii hel. 



«dragredskap» sml. dr ætte. Drag betyr 
ogsaa «fald» (tang til at heise sedlet 
med), likesaa fær. drag, hornh. draw. 
Nyere betydning er «slag, støt», likesaa 
i da. og sv. Ogsaa (i So) plantenavn : 
galium aparine, sideform (Roms Gbd) 
dragår, éml. sv. di. (skå.) dragbinda ds, 
(sml. andre navn for planten som klengje- 
gras, syierjegras. — dragast (slæpe med 
noget, være hesværet med, brytes), sv. di. 
dragas være besværet med, kappes, da. 
drages brytes, nisl dragask nm e t; be- 
tydningen utgaat fra «drage rep». — I 
vestgerm. (utenfor ags.) betyr det ens- 
lydende verbum bare «bære» : got. d7'a- 
gan bæie. gnt. dragan ds. (i mndl. dog 
ogsaa med bet. «trække», dradd drag), 
ght. tragan hære (nht. tragen). Muligens 
har vi egtl. to verber her : gno. draga, 
ags. dragan svarende til lat. traho trække 
(av '''dhragJi) og beslegtet med russ. droga 
vognstaug (sml. drag =^ dr ætte); got. dra- 
gan osv. svarende til idg. dhdregh i gsl. 
druzati holde fast, lat. i fortis (av *forc- 
tis) (se dreng), eller til idg. '*dhdreali i 
skrt. drhyati være fast, lit. dirzas rem. 

— dragdokka / (og draga{r)-, vætte 
som samler rigdom til huset), vel fra da. 
dragedukke ds. Slik d. var en rot av 
mandragora, som har en viss likhet med 
en menneskeskikkelse og mentes at huse 
en aand som drog rigdom til eierens hus. 
Overtroen med denne plante er samger- 
mansk (sml. dens ght. navn alruna (nht. 
Alraun) til runa hemmelighet, mystiske 
egenskaper). Planten er kommet til Nord- 
europa fra Grækerne, den hører hjemme i 
Orienten. Dragedukke kunde muligens 
fra forst av være en omtydning av det 
latinske navn mandragora (sml. dens eng. 
navn niandrake «mand-drage»), og saa 
subst, drage og vb. drage være blandet 
sammen, sml. no. dragekgr god melkeko 
(til draga samle, drage sammen, sml. av- 
draatt). I jy. brukes dragedukke ogsaa 
spøkende om en pike som pynter sig for 
at drage nucnds blik paa sig, saa ogsaa 
nno. dr<(gdokka letfierdig k vinde (Jæ). — 
dragen ]. (efternolende, Va), drag et 
drog, til dragast dra sig, være sen. 

— dragen 2. (fugtig Sd) til draga i 
bet. trække til sig (vjvte). — dragna 
(forhenges, toies om tang og traad, losne, 
glil)pe(<)m knute), overfort: gi efter, ogsaa 
(Nam) friskne til, komme sig), gno. (isl.) 
dragna slæ])es, slæpe sig frem (til i)tc. 
dregiyin), f:er. dragna løsne, gaa oj), be- 
gynde al vokse («forhunges»), komme 
sig efter en sygdom, nordsv. drangdn 
gaa langsomt, dra ul -- nno. dragast 
(gsv. nldragJnia). 



Dragga- 



-Dranta 



69 



Dragga (slæpe sig frem, K.yf), sliet. 
(Jrogg ds. Til d raga (intensiv fordobl.). 
I bet. drive for anker (Slil KyfJ er det 
vel fremmed (se dregg). 

Dragkista /' (slags kommode) fra da. 
dragkiste, sv. dragkista, = bt. Schub- 
kasfen. eng. chest of drawers, fra. tiroir. 

Dragsa (^slæpe med møie), gno. fær. 
dragsa ds., sbet, drags gaa og slæpe 
klærne efter sig. Avledning til draga. 

Dragse m (bærme, bundfald f, e. i 
tran, Ndm No) er vel en avledning av 
gno. dregg f bærme (hvorfra eng. dreggs), 
sv. driigg. Hertil svarer gpreus. dragios 
bærme og gsl. drofdije ds. Idg. rot 
*d1iragh forvirre (grumse) hvortil gr. 
tapctTTCo. 

Dragsu (d) f (bolgedrag paa stranden, 
Nfj Snm o. fl., dragsog (til suga) Ryf). 
Til sjoda. Sml. eng. suds saapeskum. 

Drake m (drage, ogsaa om ildkule, 
nordenfj.); i nt. form, istedetfor gno. 
dreki {sv. drake, dial. «meteor», ån. drage) 
= ags. draca (eng. drake), mnt. drake, 
ght. trahho, (nht. Draclié). Fra lat. draco 
(av gr. bpdxcov orm, drage). 

Drala (gaa slæpende. slentre, Inh Ork, 
slæpe møisomt i hop, SGbd), draale slentre 
,Gbd), dralla ds. (Shl Ryf o. fl , gaa 
hoppende. Tel, sml. dralta); shet. dral 
gaa slæpende, slentre, sml. nisl. dralla 
bevæge sig dinglende, og fær. dråla 
trække tiden at, nole, shet, drall dingle, 
drive ørkesløst om ; sv, di. dralla (med 
sekundær sterk beining) gaa langsomt 
(men og dætte ned, gaa i stykker, rks. 
ogsaa spilde efter sig, se drei ta), jy. 
dralre være sen i sit arbeide, sml. nt. 
holl. dralen være langsom, eng. draiol 
dra sig, dra ut, dial. drail gaa langsomt 
og slæpende. Vistnok et oprindelig *^ra- 
galon, til draga, som er blit omformet 
l)aa forskjellig maate ved in d virkning fra 
andre verber med dr-. 

Drall m (liten fyldig figur. Ød), avly- 
dende til droll, men vel ikke uten ind- 
tlydelse fra da. : jy. dral trind, trivelig, 
som er laan fra nt. drall rund og fyldig 
(som dreiet) til germ. '''Jtrel dreie. Se 
droll. 

Dralta (gaa vippende, slængende og 
sent, SBh Rog Agd Tel, bære og slæpe 
uvørent og spildende, Vo Har, la trille, 
Jæ). Sv. di. drallta spilde noget efter 
sig, drallta ds. Hører til dr elta og har 
likesom det faat noget av sit indhold 
fra drala. 

Dram, sv. dramm, fra eng. dram snaps, 
egentl. en liten vegt {^,U unce), gjennem 
gfra. drame, drachme fra gr. lat. drachma 
en liten vegt el. mynt, (gr. bpax,UT) «klype» 



til bpctTTouaa ta en klype). Indkommet 
gjennem apotekerne, da brændevin før 
bruktes meget som medicin. 

Dramb n (praleri, stas og pragt, Tel\ 
gno. dramb n overmod, nisl. ogsaa = 
drambr klump, knute, kubl). Dette er 
grundbetydningen(«overmod» av «opblæst- 
het»), sml. nno. drumba tyk tingest. Be- 
slegtet er lit. dramblys tykvom, gr. O-poju^oc; 
stivnet klump, Nasaleret form til roten 
i drav. 

Dra ml n (halvklart og usikkert vér, 
STr). Se det avlydende d r u m 1 e n. 

Dram la (slæpe møisomt, slæpe noget 
stort efter sig, Dal Rog). Sml. eng. di. 
drimble og drumble gaa langsomt, drøle. 
Til gno. drambr kubb, klods? + drala. 
Sml. drumba. 

Dram sa (la hænge ned, saa tingen 
synes at falde av, slæpe, slæpe saa noget 
spildes, Agd). P^oreg. + drap sa? Se 
d r i m s a. 

Drange ni 1. (smalt klipperev, berg- 
tange som stikker ut i sjøen, No), fær, 
drangur «smal og hoi klippe nær land», 
gno, drangr opretstaaende spids sten, Be- 
slegtet med dreng. Sml, gsl. drqgii stang. 

Drange m 2. (endetarm paa faar og 
gjet, Rbg Set Jæ, kort trangere tarm 
meil em to videre partier, Dal). Egentlig 
«indsnevring». Sml. ^ng. åi. drang trang 
passage mellem to murer, og nisl. drengja 
binde tæt, trække sammen. Se dreng. 

D ran gl a (slæpe uvørent paa noget 
saa der spildes, Inh Gul, drage noget let 
f. e. kvister, Har Shl, være sen, søle, Jæ 
Ryf Inh Stri Gul Ød, slæpes efter, Inh 
Nam Stri Gul, drive dank, VTel), drangsla 
(gaa slæpende, Shl Ryf). Sml. eng. di. 
drar) gle være sen, drive, drøle, dring og 
dringle ds. Av draga + dangla? 

Drank m (bærme, avfald), da. sv, drank; 
fra nt, drank egentl, drik (= nht. Trank), 
dernæst svinesørpe, mask. Til nt. drin- 
ken = d r i k k a. 

Drant {driv drant, Hel = driva dånt), 
jy. slaa drant. Av dånt under indvirk- 
ning av flg. 

D ran ta (komme slængende efter, drøle, 
Set Tel), gno. (isl.) dratta gaa tungt og 
langsomt, fæ^r. dratta gaa med korte, 
slæpende skridt, dr. jvidur tape av hæn- 
derne, shet. avled, drats gaa tungt og 
slæpende, sv. di. dratta gaa langsomt og 
slæpende, tape av hænderne, spilde, falde, 
jy. dratte nøle, drive, la falde, falde. 
Sml. eng. di. drant tale langsomt, kjede 
sig. Hit kanske svab. trantschen (dr-) gaa 
tungt, og holl. drentelen slentre, gaa lang- 
somt, nole, vflam, drenteyi ds, Ser ut som en 
f-utvidelse av den i d ry n j a foreliggende rot. 



70 



Drapsa — Dregga 



Drapsa 1. (om bølger, toppes, skvalpe, 
Shl^, sml, fær. drabb om urolig sjo. s-av- 
ledn. avdrabbal. 

Drapsa 2. (spilde, sløse omtr. = 
dramsa, Ma Set Nfj). Samme ord som 
foreg. 

Drassa (slæpe, især skjødesløst, ^/rassa 
til gi et vældig slag, Li Dal So), sv. di. 
drassa slæpe, jy. drasse gaa og drive, 
bornh. drassa være doven. Avledn. drasla 
ds., sv. di. drassla ds., nisl. ^/rrtsZa slentre 
av ; draska (slæpe, slæpe efter sig, Rog 
Shl Har Roms Ndm). Vel av drait-s- 
sml. jy. drasse drysse (se dratta). 

Dratla (slæpe osv, = drangla, Li Dal 
Nhl Sfj Nfj Roms No, gaa langsomt og 
slæpende, især efter, Sfj Nfj STr Ød, falde 
ned enkeltvis om smaa runde ting. Dal 
Ry f). Avledn, av dratta med indhold 
ogsaa av drei ta. Fær. dratla være sen, 
shet, dratl ^aa sent, komme diltende efter. 

Draug m (dødning), gno, draugr ds. 
Sml, ir. aur dracli gjenganger (av -*druach 
= idg. *dh'Oiig}io-), og skrt. adrogha- 
uskadelig, avest draoga- løgn. Dertil av- 
lydende milt. troe {-g-) m bedrag, djævelsk 
blændverk. ght. gitrog n spøkelse (sml, 
f?ro^, Snm ^^ draug), mndl, gedroch, droch 
ds. (egtl. bedrag). Til germ, rot *drtig 
bedrage : gbt. bi-triogan (nht. betriigeyi); 
skrt. druhyati søke at skade, 

Draula (væ^re dorsk og sen, sole, Jæ 
Ryf Shl So Sfj, komme slæpende bak- 
efter =^ drala, Fo), gotl, draula være 
lat. Avlydende til sv. di. druhi {drola) 
være sen, se drola; sml. holl. druilen 
væ're søvnig og langsom, mndl. (Kil) gaa 
langsomt, nt. driilen være sen. p]n tredje 
avlyd i nisl. drjoli doven, sen person. 
Vel samme grundrot *dru som i ags. 
drusian synke, bli langsom (eng. droivze) 
og ght. trurén slaa øinene ned, sørge 
nht. {trauern). Sc drjosa. 

Draum m, gno. draumr, sv, da, r?røm; 
meng, do-em (neng, dream), gnt, drom, 
ght. troum (nht, Traum ds,). Unt, drom 
betyr tillike som ags. dréam gammen, 
jubel, musik og sang (kanske et andet 
ord). Man U)rk\areT draumr nv *draug-ma- 
lil roten '^drug bedrage (egtl. altsaa 
«falsk el. bedragersk forestilling»). Se 
draug, hertil drøyma, gno. J7Y7/mr/, nht. 
tråumen. 

Drav u (<Irav - niasU, levninger av 
nialtj, gno draf n avfald, sliet. r/>Y//7 sam- 
mcndrevne ting, sv. draj\ ags. drwf 
''eng. drafl) ha-ime, \\\\\\,. draf drav; sml. 
ghl. Ircliir nht. ' Vrei ter) (\\-,\\ . Hertil og 
ngH. dralihi' Iceinie, Ijiuidrah 
smndsdek , nf. drat)bc sninds 
Sml. rnss. drob m ba-rme, i)lgjier, rnss. 



eng. drab 
iiundfald. 



di. drebd ds. Den idg. rot er *dherebh 
bli halvfast, danne klumper : lit, dribti 
falde i klumper, drébti se drabb a; gr. 
xpétpco la løpe sammen (f. e, melk), gjøre 
tyk, ernære. Se dravle. 

Dravla (skvalpe om bølger = drapsa, 
Roms Ndm, søle med noget, arbeide sent 
og skjøtesløst, Sfj Roms Ndm), sml. sv. 
di. drdbbla søle med vaate ting i hus- 
holdningen, eng. di, drabble sole til. Av 
betydningen «skvalp» og.saa bet. løst 
snak : gno, (isl,) drafl, gda, dravel, sv, 
dravel (gsv, drafl). Se drab ba 1, 

Dravle m (melk som er kokt til oste- 
stoffet har skilt sig ut), gno. drafli in, 
fær, dralvi\ svarer til gr. tpocpaXi:; fersk 
ost, sml. yd\a O-pexJ^ai la melken løpe 
sammen, xvpov 9-péi|?at lage ost. Se d r a v. 

Draak / (fl, dræker, stripe (mørkere), 
VAgd), gno. drdk f ds , sml. sv. di. dra- 
kig stripet; nær beslegtet med skrt, 
dhrdji- stryking, træk, Idg. rot *dherag 
ved siden av *dheragh, se draga. 

Draap n (drap, i Ryf ogsaa aadsel, 
drog\ ^uo. drap, sv. dråj). Til drepa, 

Draatt m (dragning, især om fiskeri 
med snøre, Tr, drag (f, e, vindens), no- 
get som er skrapet sammen især nødfor 
til kreatur, No, utbytte især av melke- 
varer (jfr. rtyf^Zraa^^), redskap til at trække 
med (= drag), Østl, sml. drætte), gn, 
dråttr m dragning, sv. di, dratt, da, 
dræt; eng. draught trækning, drag, dnrt. 
Germ, stamme *drahtu- til draga, Ur- 
beslegtet lat. tractus dragning. 

Dreff m (vældig 1)evægelse), dreffa 
(kraftig, litt grovslagen kvinde, VTel Set 
Ma Dal). Fra nt., sml, nt. draf, dreve 
støt (se drepa). 

Drega {-ar, slæpe sig. dra sig, Har 
Nhl So Bu Ma), Sml. gno. drega = 
draga. 

Dregel m (^strimmel, bredt baand, Sdm 
Nhl Ma Set Tel, trækkegreier til ard, 
Tel), gno. dregill baand, fær, dregll smalt 
baand, ogsaa lang smal ting som nno 
dregla, da. di. dnvgle baand, strimmel, 
Instrumentaldannelse til draga. Paa 
samme maate ght. tragil, tregil bærer til 
tragan. A\]ex\et dregla f (lang tynd fjæl 
el. s])ire. Ila Vo So o, H,) 

Dregg Ui, (dra^g, litet anker), laan fra 
nt. dregg[e) dræg, redska]) til at sokne 
med ilioll. dreg), sideform nt. dragge 
(hvorfra sv. og bornh. dragg lu); ogsaa 
eng. har Ix^gge former drag og drcdge 
øst(M-sskrape, (lra'g. Horer til germ. dra- 
gaii drage. Sml. dorg. 

Dregga /' (svær, tnngljerdig Uvinde, 
Smaa, Ivbg) avledning av drage inten- 
siv fordobling). 



Dregliiig — Drila 



71 



Dregling m (svær spiker. Li); sv, di. 
(.Ttl) dråvling ds.; srul. i andre sv. di. 
dragspik ds. 

Dregna / (^stripe paa dyrs hud, So), 
vel av ptc. dreginn. Sml. droglor. 

Dregse n (avfald av kornnek, NBh) til 
dragsa i betydn. spilde (under slæpning). 

Dregt / (fart, løp, Shl Jæ Agd No), 
fær. dregt f ds., fra da. (foræld.j drægt 
en vis fart ; dette fra nt. (mudl. dracht 
egentl. bæring, ogsaa : det at trænge yjaa, 
fart), sv. drakt i smstng. dragning. Med 
æ for a efter dræt. 

Dreia (dreie, dr. til slaa til en, Korns 
SBh Agd o. fl.), sv. dreja, fra nt. dreien 
(holl. draaien) vride, vende, dreie (tekn.), 
gnt. thrdian =^ ags.^>Y«fan vride, slynge, 
kaste (eng. throir), ght. drdjan (nht. 
drehen). Germ. rot. *dré- til idg. *tere 
i gr. Teipco gnide itu, xepéco dreie, bore, 
lat. tero gnide, dreie (tekn.), gsl. tirq, 
tréti gnide. — Betydningen slaa til en 
likesaa i nt. (holl. draai slag, ørefik). 

Dreis m (sving, ogsaa sving i uttalen, 
betoningsmaate, Har Set Tel), ogsaa om- 
gjort til drass (Har), drast{^\\\) [yeå ind- 
virkning fra drassa), drassa i maale 
tale med fremmedartet betoning. Nyla- 
get paa foreg. (holl. draai sving, ven- 
ding, maate osv.), sml. dreisa til = 
dreia til. 

Dreiva (sprede, Ha) = gno. dreifa ds. 
(kausativ til drifa) = got. draibjan drive, 
besvære, ags. dræfan drive, ght. mht. 
treiben. 

Drekkja fgjennemtrække med væske, 
Gbd, drukne (tr.), Sol), gno. drekkja dyppe 
noget ned i våndet, drukne, gsv. drænka 
(sv. drånka) ds , da. drænke (dial. drekke) 
om vandfuglers parring, = ags. drencan 
gi drikke, beruse, drukne (eng. drench), 
got. dragkjan gi drikke, vande, ght. treu- 
ken gi drikke, drukne (nht. trdnken, er- 
trdnken). Kausativ til d rikka. 

Drelta (rulle tungt ind mot, VTel, 
rulle en tung ting ind mot noget. Tel 
Set); sml. sv. di. drdlla (med ny sterk 
beining), falde ned, gaa i stykker. Se 
drulta, droll, 

Dremba(-er, klemme til, slaa til, Inh, 
anstrenge sig, klemme paa med ; i Ork 
dr. seg anspænde sig\ sv. di. dramma 
slaa haardt til (hertil drum}') tykenden paa 
en pleiel), bornh. dramma ds. Vel til 
nisl. drambr, se dramb. Sml. drubba. 
Neppe laan fra mndl. dremmen trykke, 
besvære, uavladelig anspore, nt. dram- 
men be uavladelig (= nno. breka), sml. 
mndl. dromen trykke, trænge, gnt. thriman 
st. vb. trykke, holl. drom (trængsel) stor 
hop, ags Jjrymm ds. 



Dreng m (kar, voksen mand, tjeneste- 
gut). gno, drengr ung mand, rask, modig 
mand, sv. drdng tjenestegut, da. dreng 
gut. I Har og Li ogsaa tyk stok, stolpe 
(gno, drengr ds.). Denne bet. var vist 
den opiindelige. Sml. drange 1. Germ. 
grf. *drangia- til idg. rot. *dhre[n)gh 
gjøre fast (sterk) hvortil lat. fortis sterk, 
modig (av fordis). drengjesol (Set) = 
gutesol (Va), spøkende «kenningr» for 
maane («natteløpernes sol», sml, oldn, 
poet. gygjarwl maane). Ogsaa i sv. di. 
drångsol, og endog i sveits. : hiaben- 
sunnef^ = maane. 

Drepa st vb. (skade, knække, dræpe), 
gn. drepa slaa, støte, stikke, dræpe, sv. 
drapa, da. dræbe, = ags. drepan st. vb, 
slaa, træffe, mnt. drepen, ght. tref{f)an 
træffe (nht. treffen). Grundbet. «slaa», 
bet. «dræpe» tilhørte vel en sammensæt- 
ning med siden bortfaldt prætiks, sml, 
nht. erschlagen. Intet sikkert tilsvarende 
utenfor germ, 

D revn a (skjørne, oploses langsomt, 
Hel), til gno. drafna men paavirket i 
form av driva? Se drimna. 

Drevja / (bløt masse eller røre, Shl 
Ha Jæ Ma Tel). Avled, av drav. 

Dribba (støte, slaa imot noget, NBh) 
sml. shet. dribbins pryl? Til driva, 
men under ind virkning av d rabb a. 

Drifs m (stænk av sjøen, No\ Til 
driva med ind virkning fra drabba. 

Drift f (driving, noget som driver 
(snefok), hjord av kreaturer, som man 
driver; nyere betydning (fra tysk) drift, 
tilskjaidelse og S3^ssel, bedrift), gno. 
drift f driving, snefok, sv. da. drift, = 
mnt. drift f driving, fædrift, eng., mht. 
drift f driving osv. (nht. Trift græsgang, 
hjord). Verbalsubst. til driva. 

Drigla 1. (dra sig, slæpe sig, Røl), 
shet. drigl gaa slæpende og nølende. Ny 
avlyd til draga. 

Drigla 2. (sikle) se droygja. 

Drlk m (smalt stavekar, lang, stiv, 
jevntyk figur, Kyf Shl Har); driken (laug 
og stiv, Shl Ry f). Dette adj. kan ikke 
godt være avledet av subst, i bet. «smalt 
kar», da slik avledning ikke har eksem- 
pel ellers. Derfor maa bet. «smalt kar» 
være sekundær, og «lang, stiv figur» pri- 
mær. Sml. lit. dralkas langstrakt, vb. 
drykti strække sig langt nedhængende. 
drik kanske av idg. *dJireik-n6-. 

Drikka st. vb., gno drekka, sv. drikka, 
da. drikke, = got. drigkan st. vb., ags. 
drincan (eng. drink), gnt. drinkan, ght. 
trinkan (nht. trinken). Intet sikkert til- 
svarende utenfor germ. 

Drila (er, gaa tungt og dovent, slæpe 



72 



Drill — Drjupa 



sig. drole, nole, Rog Shl\, nisl. drila gaa 
tungt og dovent, staa og hænge (kan 
være (h\i'/la)\ sv. di. drila slæpe benene; 
sml. shet. drill dingle, slænge. slæpe 
(som kan være d^-ila + dilla). Muligens 
av dryla (se draiila), under ind virkning 
av d rigla o. 1. Eng. di. har drile ved 
siden av drill nøle, spilde tid. 

Drill m (briks i sæterbod, VTel). 
Dunkelt. I nisl er drillur et høit 
stavekar. 

Drilla 1. (lokke, Set, i stev, drille- 
drope = runedrope elskovsdrik), sv. di. 
drilla besnære, lokke, æ. da. drille narre; 
fra nt. drilleti dreie, bore, øve, plage, 
plage med bonner, ha til bedste (holl. 
drillen), mht. drillen dreie, avrunde^ nht. 
drillen og irilleyi dreie, bore, eksersere, 
plage, drille. Germ. rot *J}rel som er 
beslegtet med *J)ré, se dreia. 

Drilla 2. (dreie med drilbor). Fra tysk 
drillen ds., eng. drill likesaa. Se 1. 

Drilla 3. (drysse, utstrø, Kør). I æ. 
eng. tindes drill dryppe, som vistnok er 
opstaat av det ensbet. drizzle. Ogsaa 
drilla er vel av drisla, s. d. 

Drilta {-ar gaa langsomt, tungt og 
vippende, So) er vel drelta -\- drila. 

Drimna (smelte, flyte hen, No), sv. di. 
drimn, drdmnå ds. Svarer i betydning 
men ikke i form til gno. {\^\.)drafna opløses 
i smaa deler, trevles, raatne, smelte; se 
drav; drimna av *drifna (ved indfly- 
delse fra driva?) Se dr evn a. 

D rim sa {ar, slænge, kaste uvørent, 
maaske ogsaa slæpe uvørent saa noget 
spildes, No), ny avlyd til dram sa. Sml. 
jy. dremse være langsom i tale og ar- 
beide. 

D ri pia (dryppe smaat. Ndm). Vel for 
'"^drijpla under indvirkning fra driva. 
Shet. dripl ds. .Jy. drible sikle, spilde 
og eng. dial. dribble dryppe, regne fint 
, er nærmest sammenvoksning av dryp- 
(se drjiipa) og drab se d rabba). 

Drisla stænke, drysse fint. Har Nu 
Li Set Ned Østl; sml. shet. drisel væ'te 
toi under vask, jy. drisle regne fint; eng. 
di. drizzle ds. (kan være av *drys). Av 
(Irysla? Under indvirkning av risla? 

Drist y(b(;1ivggelse, noget at lite paa, 
(Jbd,; laan. Sml. æ. da. driste ija a for- 
late sig ])aa, sv. drista sig ^= nht. er- 
dreisten\ fra mnt. drisle, dristich (gnt. 
thristi), ags. J)rist{c) modig, dristig, fræk. 
Nht. dreist fra ni. Dunkelt. 

Drita sl. vh., gno. drlia st. vl>., sv. 
di. drit(L ds., jy. drifte, ags. dr i fan sl. 
vb., mnf. drilrn. Kerlij drit ni og drit 
111. n ^skarn;, gno. drilr og drit n, sv. di. 
ilrel )n, = ags, drit n (eng. dirt). Med 



germ. rot '''drit sammenstiller man russ. 
di. driskaf, ha diarrhe (idg. *dhreid sJcj. 

Dritla (gaa langsomt shepende noget, 
Li Nfj), shet. dritt gaa langsomt og slæ- 
pende, pusle, bære noget ubehændig, 
saa det falder. Ny avlyd til d ratl a. 
Sml. skot. driddle gaa langsomt, arbeide 
uten fremgang, spilde av skjotesloshet. 

Driv n (driving, noget som driver {snjo- 
driv), noget som drives el. stoppes ind 
(opplukket taug), nyere bet. (fra ty.) : 
drivverk (landhjul osv.) i maskine, ut- 
gravning paa sølv o 1.), gno. drif n det 
som driver, snebyge, sv. dref drivning 
(paa klapjagt), drivverk i maskine, op- 
plukket taugverk, dial. driv, drev fin 
regn (= shet. driv let regnbyge), da. 
drev (i maskine), (sne)rZrei'. Til driva 
st. vb., gno. drifa, sv. drifva, da. drive, 
= got. dreiban st. vb., ags. drif an (eng. 
drive), gnt. driban, ght. triban (nht. trei- 
ben). Flere betydninger fra tysk : driva 
til (slaa) fra nt. todriven {dreve slag), 
driva gard osv. fra ht. {be]treiben. In- 
gen sikker etymologi. Ptc. driven (øvet, 
erfaren) da. dreven, sv. drif ven, fra nht. 
getrieben. I bet. graveret (egentl. ut- 
hamret til ophøininger), sv. drifvet ar- 
bete (da. drevet), fra nt. drevene arbelt, 
ht getrieben e Arbeit. 

Drivkvit (og drivande kvit), gno. drif 
kvifr (til drif n snedrev). 

Drivla (la drysse, Inh Gul, regne 
smaat, Inh, ogsaa drive om, slæmge, Sfj 
Nfj). Hertil drivla litet stænk, driv- 
lutt smaaplettet, driva, drivutt ds. (Shl). 
Av driva men ogsaa med noget indhold 
fra dravla; sml. shet. drivl sole, gaa 
slusket, sv. di. drevla drive, slænge. 

Drjosa st. vb. (drysse intr., Tel Ha) 
^= got. driiisan falde, ags. dréosan, gnt. 
driosan falde ned. Germ. rot *drus. 
Sml. gno. dreyri m (dryppende blod), grf. 
'^'draiizan-, mht. tror m n dryppende fug- 
tighet, regn, dugg, blod, dertil tvoren 
(ght. trårjan) dryppe, avlydende ags. 
dréor ui blod. (Jrundbet. «falde ned i 
smaa deler», l^eslegtet lett. druska krum- 
me, kymr. dryll brudstykke. Se drys ja. 

Drjug (diyg, stor, varig osv.), gno. 
drjugr, sv. d^-yg, da. drøj, = \U-is.dricJi 
utholdende, ofris. d7'ég dryg. Det nord- 
fris. dreegh fast, haard, tyder paa at 
drjug har slegtskap ukhI g])reuss. drnktai 
adv. fast. Det horer sammen uumI got. 
driugan gjore krigstjeneste (egil. utfore, 
utholde). Se d rott. 

Drjupa st. vb. {drjopa, drojxu V Har Slil 
Ivvf o. 11.), gno. drjupa, sv. drypa, ;e. da. 
J/7//;r, - ags. dréopan, gnt. driopaii. \i]\[. 
triofini (ulil. Ir/e/en^. Se drope. (ieiin, 



Drog — Drott 



73 



rot *dJirHp = idg. *dhrub (av samme 
grundrot som drjosa) med grundbet. 
«falde (i smaat)», sml. lett. druhascha 
brudstvkke. drubasas splint. 

Drog /' bevægelse i skyerne, Snm 
o. H., stormbyoe, No)-- guo. drog f stripe, 
langstrakt spor. Avlydende til drag a. 

Drog/ (kort slæde til tommer, drag, 
SBh J^'f Ma Tel Ostl, sted hvor man 
drager noget, Gbd, vei hvor et dyr har 
kropet, Sfj Snm o. fl., lang hulning i 
jorden, Ostl, = drag, drivfte, Bn Vestf 
Tel etc, = drag straakjol, Nfj o. fl.). 
Se drag n. Sml. gno. (isl.) draga f 
noget som slæpes (= nno. droga) og 
drag n snever dal med en bæk i, sv. di. 
drog f vedslæde, haandkjælke, drog n 
(Gotl) iiskodd høislæde, drag f, drag n 
sumpig dalsænkning. Sml. gsl. draga 
dal av *dorga. — droga /" (dragt ved 
som man trækker med hænderne, stort 
følge osv., ogsaa stormbyge (Hel) = drog), 
gno. draga noget som drages. Sml. lat. 
traha slæde. — drog / ogsaa tung, træg 
person, sml. avl3'dende nisl. drog f åø- 
genigt, da. drog. 

Droglutt (stripet, plettet, Set Tel), av 
drggl- til dregel, droglor (pletter, stri- 
per ib.), av *dragla. 

Drok / (fl. dreker pikebarn, Ndm Koms 
Stri Sel Stjor, a. st. djoka ; = suta rulle 
hvorover not trækkes ind i baaten, Nfj). 
Grundbet. er vel som ved mange andre 
ord for liten gut el. pike, «liten tyk 
gjenstand, rult» el. lign. Grundformen 
er vel *drak-; djoka for drjoka med ind- 
skutt (foragts-)j-. 

Drok kt (travlt, Agd) fra nt. dr okk 
trave], optat, til nt, drukken trykke, 
pressere. 

Drol n (liten sump, Inh Spar, i smstng. 
bærdrol og moltedrol), sv. di. drol n sum- 
pig eng (Jtl), drol, drol f vandpyt (Vb). 
Dunkelt. 

Droll m (liten kule el. knute, Tel), 
drold m (tung stiv jevntyk person, Vo, 
stor menneskelort, Kyf Shl Har), drolde 
drolle hængende valseformig ting, stor 
tyk figur, Tel Kyf, drol Shl, ogsaa drolt Tel). 
Vistnok fra nt. : holl. drolkegle, hop, men- 
neskelort; steir. trull m slet viklet knute 
i garn (bair. trollen m), byltformig sam- 
mendreiet stykke, svab. trolle valse, trull f 
tykt fruentimmer. Til germ. rot "'J)rel se 
drall. Videre avledinger : drols w (ufor- 
melig, stiv tung figur, Dal), drolsa (rulle 
klodset sammen. Tel), drulsa ds. (Tel), 
shet. drids tyk og klumpet person, vb. 
gaa moisommelig. 

Droma (nøle, gaa sent, tale langsomt, 
Ha). Sml. gno. (isl.) dræmt langsomt; 



shet drbni gjore dorske og sløve bevæ- 
gelser, halvsove dette kunde dog være 
drøgma). Ser nærmest ut som laan frå 
mut. dromen, unt. dromen drømme, gaa 
langsomt, som i søvne (sml. nno. drøy- 
melcg (Tel) aandsfraværende og senfær- 
dig, som i halvsøvne ^= nut. dromelig ds,). 

Dronk / (fl. drenker, liten stamme, 
stor stang, eller liten spærre. Har Vo 
Nhl Shl, kubbe. Nhl, i Shl ogsaa draangla). 
En -k- (dimin.) utvidelse av drang- se 
dreng, drange. Sml. gsl. draga stMxg. 

Drope m, gno. dropi, sv. droppe, da. 
draabe, = ags. dropa m feng. drop), gut. 
dropo, ght. tropfo (nht. Tro^pfen). Germ. 
stamme *driipan- til drjupa. Sml. ir. 
drucht draape (av '^dhrupto-). — dropla 
(dryppe smaat), dertil droplutt (spraglet, 
smaaplettet. Tel BSt o. fl.), sv. di. dropp- 
ing (shet. driplet ds.); droputt ds. (Chri- 
stie), nisl. droj)6ttr ds. Sml. mnt. dropel 
liten draape, nt. driippelen, holl. drop- 
pelen, nht. tropfeln dryppe. 

Dros f (statelig k vinde, dame. Tel Rbg 
Set Li, tung og slusket kvinde, Ma Li 
Jæ, i denne bet. vel paavirket af flg.), 
gno. dros f (= kyrrlåt kona). Hvis grund- 
betydningeu er «stille kvinde», kunde or- 
det kanske hænge sammen med mndl. 
droesen være træg, søvnig, eng. di. droose 
ds. Avlydende isl. drasinn lat (Forn.- 
Sog. variant), hvortil kanske ogsaa nisl. 
drosla gaa langsomt og slæpende. Hit 
horer og nisl. dr asa f prat (se drøsa\ 
Germ. rot *dras. Med denne germ. rot 
er kanske gsl. dreselu « bedrøvet « i slegt 
(i russ. ogsaa svak, vissen), isaafald en 
uasaleret form. 

Dros m(tung, plump, lat person, dovent 
drog, Ma). Kanske beslegtet med mnt. 
dros, drost m rise, tølper, djævel, nfris. 
dros djævel. Germ. rot *dras, se foreg. 

Drose ni (flok, stor hop, Li Ha Tel 
Agd, korndynge, Kom Gbd\ sv. di. dråse 
ds., æ. da. drose ds. Til drjosa. Sml. 
drysja f flok (Har Køl Kyf), drusa ds. 
(Kyf), bornh. drøssa hop, mængde. 

Drott (herre, i smstng. landdrott)^ sv. 
da. drott, av gno. drottinn fyrste, herre 
= ags. dryhten, ght. truJitin krigsherre, 
fyrste. Avledning av germ. *druhti- 
krigerskare, en fyrstes følge (gno. rZroY^ /, 
got. drauhts, ags. dryht, gnt. druht, ght. 
truht), verbalsubst. til verbet got. driu- 
gan gjøre krigstjeneste, ags. dréogayi ut- 
føre, utholde, sml. gno. drygja utføre. 
Idg. rot *dhrugh, dertil lit. draiigas ka- 
merat, gsl. drug li ds , druzina kriger- 
følge. Se drjug. — dronning sv. drott- 
nmg, gno. drottning, avl. av drottinn som 
kerling av karl. 



74 



Drovnor — Dmsa 



Drovnorypl.(spætter, smaapletter, Ha^ 
av et gno. *drafnci, sml. gno. bloddrefjar 
blodflekker, og avest. driivi (av *dhrdhhi-) 
flek. Til roten i drav.. Dertil drovnutt 
(smaaplettet, Ha), nisl. drofnottr ds. 

Drubba (klemme til, gi et drøit slag, 
Tr Ndm); eng. di. drub ds. ; vistnok til 
gno. drumhr --= drambr klods, kubbe 
(sml. dremba, intensiv bb), hertil ogsaa 
d robb en (tyk og sterk, solid, Ndm Koms) 
og vel ogsaa d rufsa (stor, tung, grov- 
slagen kvinde, Tel). Vistnok ogsaa d rufsa 
(bylte sig til med klær. Tel), sml. shet. 
drufs gaa tungt og klodset, sv. di. druffsa 
springe langsomt og tungt. Ogsaa druft 
(Ma, omtrent = dregt) kan høre hit (paa- 
virket av drift). Ordgruppen kan være 
paavirket av trubb eller av det til trubb 
hørende nt. øfris. drubbel klump, masse, 
drubblig fet, velnæret, 

Druffa (= drubba, Jæ), sv. di. druff 
støt, slag. 

D rugga (gaa møisomt, Kyf). Sml. meng. 
druggen slæpe (eng. drudge og dial. drug). 
Ny avlyd til dragga. 

Drukken (utdrukken, fuldsuget av 
væske : vafsdrukken; beruset), gno. druk- 
kinn = got. driigkans, ags. druncen (eng. 
drunk), mnt. drunken, ght. trunkan (nht. 
trunken). Gammelt germ. ptc. pass. (uten 
ge-) til drikk a, ogsaa med aktiv betyd- 
ning. Dertil drukna, gno. drukkna = 
ags, druncnian (eng. droum fra nord ), 
ght. trunkanon ds. 

Drul (stiv, tvær, vrang person. Foll 
Smaa), sv. di. drul senfæ^-dig menneske, 
tyk person. Sml. hoU. druilen nøle, nt. 
dr olen. Se dr øla og dryl. 

Drulsa se dr oil. 

Drult m (stor valseformet ting, Od) = 
drolt (se dr oil). 

Drulta (rulle tungt imot, falde tungt 
ned. Tel, bevæge sig tungt og senfær- 
dig, shet. drult, drolt gaa tungt og plum- 
pende, nordsv. drylt være langsom, gaa 
klumset; ht. trollen rulle, gaa med korte 
skridt. Av den laante tyske rot '^•])rel- 
(se droll), med indhold ogsaa fra drul, 
d r 1 a og fra dulta. 

Drumb m i tyk og klodset ])erson, 
VTelj. drumba / (klods, tyk, droi tin- 
ge.st. Har Voj, ni sl. drumbr tru,' klods, 
klodset, tva;r jK-rson, fær. drumbur klod- 
set [XTson, gsv. drnmbc.r en lurk. Av- 
lydende til dramb, sml. sv. di. dram,}), 
drump m tykenden av vu plcil. (Hører 
hit drumb litct rum i et hjørne, f. e. ved 
CI) fra|)p(! (T<'1 Set), sml. sv. di drumm 
liahiiind kisle hak paa <'n vognVj, Sml. 
nt. drum/)('l, drnnimcl kort tyk ende av 
træstamnns kiihhe, klyng<', liaard lori, 



og svab. trumpel, trampet tykt fruen- 
timmer. 

I rumba el. drumma (være efter- 
nøler, ligge efter, om fæ. Ød), drum la 
(ds.. Va Ød, halvsove, Ndm) ; nordsv. di. 
dromlå gaa langsom, være lat, drommel 
lat person, jy. dromle gaa sansesløs ved 
arbeide, være langsom, ogsaa drimle (dette 
tillike : stamme); eng. di. drirnble og 
drumble være sen og træg. Fra nord. 
standpunkt kunde tænkes paa avledning 
av drumb og dramb (kubbe), men der 
er ialfald noget indhold fra en anden rot 
(se drumlen), sml. det tilsvarende svab. 
trilmmle n tumle, svimle,arbeide langsomt, 
hair. steir. trumseln tumle, være søvnig. 

Drum be (meget stor hveps, Kbg ; i 
Ba og Tel bee{d,dr6m), shet. drummer-bee 
honniugbi, sml. eng. di. drumble-done. 
-drone humle. Hertil drnmbemælt med 
hul stemme. Tel. Sml. jy. drum hult- 
drøneude, brummende lyd, sv. di. drumba 
drøne hult, nt. drumsen = drunsen brøle 
svakt (om kjør). Lydord. 

Drumlen (søvnig, halvklar om ver, 
STr Ndm), drumsen (ds.. Ød Gbd No, 
tung og uoplagt, Stjør STr), drumsa 
(være senfærdig. Od Gbd No), shet. drums 
surmule, drumsket uoplagt, jy. dromse, 
dremse = dromle (se drumba). Sml, 
eng. drumly grumset, uklar, dremble 
grumse, nt. drummelig, drummig mug- 
net, øfris. drummig grumset, smudsig, 
muggen. Hit horer vel og sydt. trilmm- 
len, trumseln, se drumba. Hører sam- 
men med lit. drumstus uklar, drumstas 
bundfald, som muligens kunde vise en 
idg. rot *dhru m til samme grundrot som 
got. driusan (se dr j osa), egentl. falde i 
smaa deler. Dramlen (s. d.) med ny av- 
lyd, kanske ved ind virkning fra drav. 

Drunsa (støte tungt ned, træde tungt, 
VAgd, falde tungt, Kyf, være efternøler 
= drumba, Va), fær. drunsla være seu- 
drægtig, være efternøler. Til drynja. 
Sml. svab. drensen, se drynja. 

Drunta (nøle, ikke bli færdig, Vestl 
NTel lied Ostl, være efternøler, Ostl, 
surmule. Ha), fær. dronti sen person, sv. 
di. drunta, drynta, drouta og dromta 
va're langsom, gaa og slænge, da. di. 
drynte, drønte ds , skot. ir. drunt græ^tten- 
het. Kan være ioY^drumia (se drumba), 
men ogsaa væ're o])r. drunta se dr,ynja. 

Drupa (-er, hæ^nge, lute), gno. drupa, 
sv. vb., shet. drup ds. (eng. droop fra 
no.), lær. r/r///;a (kaus.) bøie, sænko, (Jerm. 
*drupén, beslegtet med drjupa. 

Drusa {-er, falde tungt el. rikelig, 
styrte ned, Li Shl, styrte frem, Nhl Shl 
Ivoir (). II., drusa til kliMunie till — drus 



Druska — Drøla 



75 



(fremfusende, Nbl, ruiidhaandet, Vo Li Jæ 
o. fl.^; driisa (svær, plump kvinde, Li 
Shl Nhl Xdm jlroysa ds., To Rom), liv- 
fuld, kraftig kvinde. So Vo), shet. drus 
en som er dygtig i arbeide; sv. di. (gotl.) 
drus Larm, bulder. f?rHSa gaa bardus paa; 
sml. nt. drnsen, drusken falde ned med 
larm, styrte (sml. Nbl druska slaa saa 
det suser), of ris. drus larm, susen, boll. 
aandruisen støte beftig mot. Avled, av 
dr j osa, men sikkert med delvise laan 
fra nt. boll. Dertil drust / (pragt, glans, 
Tel Ma). Sml. mndl. druiist paagaaende 
kraft, vflam. druistig vældig, energisk, 
dygtig til arbeide, voldsom, stormende. 

Druska gaa langsomt og sløvt, Nbl), 
d rusla (gaa sent og smaat, Nbl), nisL 
drusla slentre. Sml. ags. drusan synke 
ned, bli langsom, nt. drusen, drnsken, 
druseln balvsove (eng. droivse). Avledn. 
(med overfort bet.) av drjosa. Direkte 
betydning i drusla drysse saa smaat, 
Ma Rbg, la drysse, strø fint. Ha Ma Set 
Tel), sv. di. og bornb. drossla ds., sbet. 
drusel drysse, strø litt, gjennemvæte. 

Drussa (svær, kraftig, grovslagen 
kvinde, Kyf Røl SBb Sfj), druss (grovt 
arbeide), sml. nisl. drussi tolper (I^ork.). 
Til drjosa. Se drusa (intensiv fordobl.). 

Drust adv. (= radt, beint, Ivyf) til 
drus i bet. bus, frembusende, Nbl, sml. 
dust adv. i samme bet., Ndm Inb Gul Ror, 
«dust i bel», ogsaa dus Sbl, dust Vo). 
Til dusa 2. 

Druva / (drue), sv. drufva, fra mnt. 
druve av gut. thruvo, gbt. thrubo, drubo 
(nbt. Traube . Grundbet. var vel klump, 
klase. Se trubb. 

Dryfta (lense korn for agner ved ry- 
sting, alm., ogsaa overfort «drøfte», ryste 
el. støte op og ned. Tel Set), sv. di. 
drofta {drafta, drafta, drefta) rense korn, 
rks. dryfta ogsaa grundig avhandle, da. 
drøfte, æ. drifte, bornb. dråvta, jy. drutte. 
Vistnok av drjupa. GTUjiåf.*dru2)atjan, 
egentl. «la dryppe», sml. ags. droppettan 
dryppe. Da. drifte vel ved indvirkning 
fra driva, dreiva. Sml. d ru psa la drysse 
el. falde, sprede, Sbl Sfj Nfj, drypsa 
ryste sterkt op og ned, Dal VAgd Rbg. 

Drygja (gjøre drygere, forbale tiden, 
iiøle\ gno. drygja forøke, utrette; sv. 
droja nøle (dial. dry ga ut gjøre drygere). 
Avled, av drjug. 

Drykk m, gno. drykkr m, sv, dryck, da. 
drik, = ags. drync (eng. drink\ mnt. 
drunk, gbt. trunk (nbt. Trunk m). Germ. 
*drunki- til drik ka. — drykkja f {gUåe, 
Nbl Ma, svir, Inb), gno. drykkja f drik- 
king, drik, drikkelag, gsv. drykkia, da. i 
drikke, drikkelag o. 1. 



Dryi m (stor knippel eller karl, Nbl, 
stor mandelort (= drold), Nbl, senfærdig 
person, Sbl Kyfj, dertil dryle n (stor, 
tung tingest, Sbl Ryf). Sml. fær. drylur 
cylinderformet brød, isl. drjoli knippel, 
svær karl, tyr. Betydningen knippel 
kan ikke være oprindelig. Se dr a ula 
og dr ul. 

Dryn ni (svak brøling, dron\ drynja 
(gi en svak, langtrukken lyd uten at aapne 
munden), nisl. drynr, drynja ds., shet. 
dronj ds., sv. dron, drona ds. (ogsaa være 
langsom, nøle), da. drøn, drønne ds. (og- 
saa = dynja^, jy. dryne brøle svakt, tale 
dræveude; got. drunjus m lyd, tone, nt. 
dronen tale langsomt og ensformig, larme. 
En s-avledning er nt. drunsen brøle svakt 
og langtrukkent, og svab. trensen (germ. 
*dranis6n) aande baardt og børligt, knirke, 
jamre, være sen og træg. Hertil svarer 
ir. drésachi (av *drans-) knirkende lyd, 
gall. lat. drenso skrike ,om svaner). Idg. 
rot *dhren om en langtrukken lyd : gr. 
9-pf\voc; klage og O-pcova^ drone, Tev9-pt|v^ 
bveps; skrt. dhranati lyde. Overført i 
germ. om langsom bevægelse. 

Drynta (tale langsomt med balvaapen 
mund. Tel). Avledn. av foreg. Sml. eng. 
di. drant tale langsomt og bair. trenzen 
brøle klagende efter stalden ^ trensen, 
Se drunta. 

Drypel (^drøvel, Ha Bu Tel, dripil Ha 
Vestf Tel), msv. drypil, di. drøpel, da. 
drøcel. Dimin. til drope, sml. lat. uvula 
ds. (dim. av uva drue). 

D rysj a (drysse, styrte ned, alm,, styrte 
frem, Ha, utstrø, fortælle sladder, Nfj\ 
(Betydningen slaa stort paa osv. fra drus), 
Sv. di. drosa drysse, strø, da. drysse. Til 
drjosa. 

D rysj a / (rask kvinde, Jæ Dal, sta- 
telig kvinde, Agd Tel osv.). Til drusa/. 
Tilfældig lydlikbet med dros. 

Dryvja / (fyldig, robust kvinde. Tel). 
Vel omlaging av dyrja efter drufsa stor, 
tung, grovslagen kvinde, Tel ; sml. sbet. 
druf, drof tung og dvask person. Se 
dr ubb a. 

Drækja (jaske til, Tel Set Ma), av 
draak (egtl. sætte smuds-striper paa). 

Drætte n (dragen, skyernes gang, kort 
slæde (= drog), dræt : skokler osv.), sv. 
di. dratt f i sidste bet , bornb dræt vogn 
stang, jy. dræt tilsvarende paa plogen. 
Kollektivum av d r a a 1 1. 

Drøg (duelig til at drage, Gbd Ød, 
mest i smstng , gno. drægr. Verbaladj. 
til draga. 

Drøla {-er, nøle, søle tiden ben, NBb 
Snm Roms Ndm Fo Inb No o. fl.\ shet. 
drøl drøse, gaa dorsk og slæpende, sv. di. 



76 



Drosa — Dugg 



drola (og drula) dra sig, iiole. søle. Ser 
ut til at være laan fra nt. drolen ds. som 
horer sammen med drul og dr au la. 

Drøsa / (sladderhistorie, Ryf NRh Tr 
Xo\ drøsa sladre, fore unyttig snak, 
prate^ Shl Snm No o. fl , begynde at 
kunne tale, om ham, Har), gno. dræsaf 
løst snak, avlydende til nisl. dr asa f prat. 
Vel egentl. «lat og slapt prat». Til germ. 
rot *dras, se under dros. I bet. søle 
tiden bort = drola (Østl og ved Tr) = sv. 
di. drosa være sen, søle, er det et andet 
ord, i formen vel paavirket av nt. drosen 
være træg, sløv (sml. shet. drøs gjøre 
langsomme og søvnige bevægelser), sveits. 
treussen være længe om noget. Se d ru- 
sk a. Sml. drøy sa. 

Drøyggja (sagle, om døde mennesker, 
Ha). Av Aasen henført til draug, men 
kan ikke skilles fra drøygla {drøyle av- 
sondre fra bærendet, om koen. Tel, ogsaa 
drygle, drigle); sv. har dregla, dråg{g)la 
sagle (i Dal. rfn^Za(Mora) og f%^a(Elvd.) 
sagle'^ ; sml. eng. di. driggle (Cor) falde 
draapevis, som kunde være paavirket i 
het. av eng. trickle, men samme het. har 
dog ogsaa jy. drile (et andet ord er jy. 
dreie «som siges om soen,naar det blir kjen- 
deligt paa yveret, at den snart vil fare». 
Dette hører til sv. di. (Skå) drilla yver 
hos sugge, eng. di. drills the teats of an 
animal ; dette er en omlaging av germ. 
*dila-, sv. di. del, dal m brystvorte paa 
dyr, da. d<i'l «yver paa so», ags. dela f 
brystvorte, titte, ght. tila brystvorte, 
yver. Til Mg. *dhi ■= dhéi die). Det er 
vanskelig at bringe sammen drøygla og 
sv. dregla ; drøygla tyder paa en u-rot 
(sml. ogsaa eng di. drool sikle, om smaa 
barn, som vel er nord. laanord, likesom 
drool nøle); dregla tyder paa en i-rot 
{*driig og *dri-g?); drn-g kunde hore til 
samme grundrot som *dru-s i dr j osa og 
"•'drup i drjupa. Sml. hair. trielen 
spilde under æting, sleve, til samme 
grundrot. I digla er r utstøtt under en 
eller anden paavirkning fra andet ord. 
Se dæla. 

Drøyma se d r au m. 

Drøypa^stænke, NHh o. fl.), gno. dreypa 
ags. driepan ds., kau.sativ til d r j u p a. 

Drøysa (sole J)orl, sløse, Rom). Egentl. 
kaus. til d r j o sa. 

Du, \f\\o.Jm = got. Jm, ags.Jju (eng. thoii), 
gnt. f/m, ght. du (iiht. du). Sml. lat. tu, gr. 
Til, rtti, skrt. tram, gsl. ty, ir. tu. Idg. 
Mtamnic *t(UH'. : ''/tv' : *tn. Se deg. 

Dubba (bukke sig, lute, nikke, i INla 
du]}pa), intens, til duva. Hertil duhla 
(gaa uHikk(Mt, om sinaabani, Tr . Sml. 
f ær. diij/fi gynge, vippe;. 



Dubba / (liten tommerslæde, Vestf 
Mod Nam). Hører vel til foreg. 

Dubbel, sv. ds., da. dobbelt: fra nt. 
dobbelit), dubbel{t), nht. doppelt [doppel). 
Dette fra fr. douple = lat. duplus ds. 

Dubla (ødsle, forøde, sj.\ egentl. «spille 
bort». Til gno. dufl, dubl n terningspil, 
sv. da. dobbel. Fra nt. dob(b)el, mht. 
to2j{p)el (nht. Dojypel). (rerm. *dubbala- 
terning, sml. vestfal. dob{b)el kubisk le- 
geme. Dimin. av * dubba- plugg Se flg. 

Dublung m (skjult nagle, Set Snm 
o. fl., ogsaa duvlung {-ing) Tr Berg, dyv- 
ling Ha, dimling No, osv.), da. døvling, 
sv. dymling (dial. dovling); sandsynligvis 
avled, av et nt. ord : dovel, mht. tiibcl 
tap, trænagle. Sml. gr. Tucpoi; kile. Idg. 
*dhubh-. Dertil dubla forbinde ved dub- 
lungar (Tel). 

Dudra? {duyra ryste el. skakes med 
dump larm, Ma Set Rbg, ',d\irra hvirvle 
surrende avsted, Vo Shl Nhl Sfj, vikle, 
bylte sammen, Jæ), sv. di. durra, dorrå, 
dorr skakes lydelig, durra, dorra surre, 
larme. Sml. eng. di. r?ofAer ryste, skjælve, 
dutlier {dodder, dudder) ds., ogsaa for- 
virre ved larm, ags. dyderian skuffe 
(egentl. «forvirre») ; æ. svab. dottern om 
hjertets skjælven. Ved siden derav tt i 
mndl. dotte?!, duften være forrykt, holl. 
bedotten bedrage (æ. ogsaa bedodden), mnt. 
vorduften forvirre, mht. vertutzen bli be- 
døvet; nisl. dotta nikke (av træthet). 
Vistnok en idg. rot ^'dhudh (reduplieeret 
av *dhu se duft), hvortil skrt. dudhita- 
foryirret, og gr. xH^rtaetai rystes (av 
*^u9--j-). Se dott. 

Dufs m (dusk, Tel); sv. di. doffs m 
ds.; avledn. av dupp. 

Duft / (støv, gran, dunst), gno. dupt n 
støv, sv. doft, da. duft (betydning fra 
tysk) --= ght. tuft (frost), mht. tuft f 
dunst, taake, dug, rim (nht. Duft fin 
lugt). Dertil dyfta (støve, ryke, paa Snm 
vimse). Beslegtet enten med gr. tv^^oc, 
røk (se dauv) eller med skrt. dhapa- 
røk. Grundrot *dliu støve, ryke, hvortil 
lit. diija støvgran. Se dun. 

Dug m (duelighet. Tel o. fl.), duga 
vb., gno. dugr m, duga vb., sv. duga, da. 
due. Verbet er egentlig pnrterito præ- 
sens : got. daug duer, ags déag, ght. 
toug (nht. inf. taugen). Idg. rot *dhugh 
hvortil vel lit. daug meget og gr. ivyf\ 
slump, lykketræf. — dugnad m {duna, 
domning osv., arbeidshjielj), især sam- 
menkomst av naboer til at hjæ'lpe en at 
utfore et arbeide i kort tid), gno. dug- 
7ia()r hja'lp som ydes en {duga e-in 
hj:i'lpe en). 

Dugg (fugtig, om hilt, ilel), duggjen 



Dug" o-a — Dun 



77 



fugtig-het, lummer, Tr, litt muggen, Ndm). 
Snarest en samiuenblanding av dungen 
og niiiggjen. 

Dugga / .kraftig, dygtig kvinde el. 
liundyr, X hl). Til du ga (intensiv for- 
dobl.). 

Duk 7)1 iduk, vævbredde, alter-omgang 
= bhvjd, Ndm, avgrøftet rute el. teig, 
Ma Rbg Tel, dertil duka avgrofte), gno. 
duk}\ sv. duk, da. dug\ gammelt laan 
fra mnt. dok, duk = gnt. dok, ght. tuoh 
m n (nht. Tucli) n. Eng. duck seilduk, 
fra nord. Dunkelt. JNluligvis for *dwok- 
og beslegtet med skrt. dJivajd m n fane, 
og avest. dcag- flagre. 

Dukka (^dykke), da. dukke; fra nt. 
dukken, frekventativ til st. vb. mnt. nt. 
duken, se dy kje. 

Dul n -skjul, Kyf Shl Sfj), vb. dylja, 
gno. dul f skjuling, indbildskhet, di/lja 
skjule, sv. dolja, da. dølge. Koten er den 
samme som i dvale, egentl. «forvirring». 
Dertil dulka (neddysse. Tel Rbg\ — 
du le ni (slov og slåp person, Ndm), sml. 
fær. duli m sansesløshet, dulur sløv, døv, 
sv. di. dulen sykelig, ufrisk, dul, dål træg, 
døsig, da. di. dull balvtræt. Se do 11. 

Dulka (liten fordypning i landskapet, 
Ha), sml. jy. dalk ds., = dyla, dimin. og 
avlydende til dal. Sml. sveits, tole''^ f ds. 

Dulka (puffe, Vestf), Beslegtet med 
dulta. 

Dull m (liaard bylt av klær = dall, 
Tel, litet spand = dall, Ha), dylla (litet 
spand, Ha Ød, ogsaa et slags ost, som 
bringes i slikt spand, Ha), dulla/ (liten 
rundagtig figur, Stjør Ha Jæ o. fl., sml. 
dulta f), fær. dylla bøtte, træspand, shet. 
dollek ds. Avlydende til dall 2. 

Dulla (pusle, Nfj Sfj Har Rog, famle 
paa, kramme (sml. dalka, dalla). So Jæ, 
bylte, Tel, gaa langsomt (^^ drala), Nfj 
Sfj, løpe med korte skridt. Ha o. fl.), 
nisl. dulla rote uordentlig sammen. Til 
dull og avlydende til dalla. Se dulta. 

Dulp se dolp. 

Dulpa (dukke el. plumpe i, Shl Ha, 
støte, bamre, Shl Ha), sv. di. dulpa, dolpa, 
ddlpa vippe, dykke, dyppe. Hertil dylpa 
(hoppe, vimse, løpe om, NBh, nikke med 
forkroppen, Vo). Se dolp. 

Dult (byldt, Ry f) se dolt. 

Dulta / se dolt. 

Dulta (pusle med noget smaat = dulla, 
Har, løpe med korte skridt. Ha, bylte 
rammen = dolta. Tel Dal, gi smaa puf, 
Vo Har NGbd Tel Ød Tr), sv. di. dulta 
støte (== drulta). Se dal ta, dulla. 

Dulva se dolva. 

Dum ba/ (støv, agner, Shl, gran, NGbd), 
gno. dumba f støvsky, især under kornets 



tærskning. sv. di (Dal) dumba dimme. Av- 
lydende til da mb. Se dumm. 

Dum bjølla (bjælde med mat klang, 
paa sæletøi) sv. di. dommbjdll. Første 
led er dumm. Sml. dumvekkja liten 
bjælde (Ha). Anderledes gno. dynbjalla 
sterkt lydende bjælde 

Du mia 1. (^tumle. søle, sløse (i denne 
bet. kanske paavirket av dubla), Sbl Har 
Sfj Rør, larme dumpt, Tel, forstyrre, for- 
virre, So) ; sv. di. dumpld tumle. Sml. 
boU. dommelen forvirre, bedøve, øfris. 
dummelen forvirres. Avledning til dumm. 

Dumla 2. (bli tyk og stille, om luft, 
Tel) = foreg. 

Dumm (døvstum, Shl Agd Ha o. fl , 
svak paa hørselen, Østl, dunkel, uklar, 
Gbd Ork, nyere bet. taapelig fra tysk), 
gn. dumbr stum (mørk i nisl. dumbraudr, 
sml. dnmbinn mørk av farve), sv. dumtn 
(dial. «stum»), da. diwi, = got. dumbs 
stum, ags. dumb ds. (eng. dumb), gnt. 
dumb taapelig, ght. tumb dum, døv, stum 
(nht. dumm, sveits, tumm svimmel, av- 
mægtig). Grundbet. «omtaaket». iVv germ. 
rot *demb, til grundrot *dem (se daam) 
i skrt. dhåmati fyke, støve, blaase, gsl. 
diimq dqti blaase. Se dem ba, dimma. 

Dumme m {domme, dom, krok, bake 
i gjængerne paa døre og vinduer, tumme, 
Shl). Er vel laan fra tysk : mht. doum 
taj), prop (nbt. Daum el. Daumen tand 
i et kamhjul), samme ord som turne). 
Se donkraft. 

Dump / m (fordypning i jorden, Rom 
Smaa Va Gbd Ød, fotrum i vogn el. slæde, 
Østr, dumpa (fordyi^ning i jorden, So); 
jy. dump fordypning. Sml. eng. di. dump 
dypt vandhul ; svab. dumpf og dumpfef 
flat traugformet ford.ypning, smilebul (= 
eng. dimple), tirol dumpf vandhul, mbt. 
tUmpfel se dope. Germ. rot *dump synes 
at være en nasaleret form av idg. *dhub 
være dyp (se djup). Sml. lit. dumburys 
vandhul, dumblas myr, dumbh diibti synke 
ind, bli hul. 

Dump m (fald, nedstyrtning. Ork, vind- 
støt, Fo), dumpa (falde pludselig, Østl, 
gaa tungt og støtende, Li, være paa natte- 
løperi. Tel Set), gno (isl.) dumpa støte, 
nisl. fær. dumpa dumpe, plumpe i, shet. 
dump ds., sv. di. dumpa, dompå gaa 
tungt, skumpe, ogsaa falde tungt ned, 
da. dumpe; sv. di. dumpa være paa natte- 
besøk {gå på dumpen), da. di. dumpejagt. 
Avlydende til st. vb. sv. di. dimpa falde 
tungt. Se dampa, demp. 

Dun n f, gno. dunn, sv. da. dun. Fra 
nord. laant i eng. doum og mnt. dmie 
(hvorav ht. Daune). Fjernere beslegtet 
er hoU. dons dun (mndl. donst dun, støv- 



78 



Dun — Duns 



mel, se duns). Germ. stamme du-na- 
til idg. rot *d1ia ryste, ryke fgno. dfija). 
Egentlig «det som fyker». Sml lit. duje 
dun, diija støv. Se duft. Hit hører da 
ogsaa nt. dilne sandhaug, fris. smediln sne- 
fonn egentl. «noget sammenfoket»), ags. 
dun f haug (en^. dorvn). Avlydende f?rm- 
i sliet, don melstøv, stgvagtig skydække, 
gran, smule, sml. nno. dunmold los og 
let muld. 

Dun m 1. sværm, stim, av fugler og 
dyr, Ød), dune m (ds.. Har Tel Ha), gno. 
dunn m ds. Hertil dyna (døne) flokke 
sig ; VTel) Vistnok til flg. Sml. skrt. 
dhuni- stormende, brusende, d-dhunayati 
sto .'me avsted. 

Dun m 2. (drøn, bulder, Sfj Nhl Rbg 
o. fl., don, daanås. Ork, ellers dyn; dun 
og dy7i ogsaa autoritet, fynd, So Har), 
gno, dym' m drøn, sv. dån, don, da. døn; 
ags. dyne m ds. (eng. din). Germ. st. 
*dunju-. Dertil duna (drone, Nfj Sfj Set 
Tel o. fl., larme, braute, Tel), dy nja 
(drøne, buldre), gno. duna og dynja, sv. 
dåna. da. dønne ; ags. dynian, gnt. du- 
nian drøne, tir. dunen, dinen gjenlyde. 
Til idg. *dhven (en utvidelse av *dhu : 
gno. dyja, se du dra; egentl. om den 
rystende bevægelsc, dernæst om lyden 
derav : skrt. dhvanaii tone, subst, dhvani-, 
avlydende dhimi- adj. stormende, bru- 
sende, se foreg. — Bet. «hadetsaa eller 
saa» (Tel) som ved dundra, i ura, stuka 
og nogen andre verber for lyd. 

Dundra (dundre, larme, i Tel ogsaa 
leve saa el. saa = dura), f ær. dundra, 
sv. dundra, da. dundre. Avledn. av foreg., 
og etymol. forskjellig fra nt. dunnern = 
nht. donnern He to r il). Til dette horer dun- 
der i bet. fanden (Sum Shl Rbg Ma), fra 
nt. dunder, dønner fanden, holl. donder, 
egentl. torden (Thor er blit fanden\ — 
dundra (svær og kraftig kvinde (egentl. 
som l)evæger sig med larm), Sør- ogOstl), 
bornh dundra ds.; til dundra vb. ; sml. 
sv, dundrare en sva-r kar. 

Dunge m, dyngja /", gno. dyngja f 
^dynge, hop, kvindestuc, hvis nedre del 
er under jorden og oprindelig var dæ^kket 
utenom med møk), f ær. dunyi m dynge, 
MV. dynya gjødsel, da. dynge (æ. da. dyng 
gjødsel; : ags. eng. dung ds., mht. tune, 
gnt. dung m nnderjordisk kvindestue 
(sml. Tae, Germ. 10), ght. tunga gjodsel. 
Den opr. ))et. var vist «nog<;t dæ-kUcndc», 
idg. rot *dhr)igji i lit. deugti dickkc; til, 
dcngå f (hekke, ir. dingim trykke. 

Dungla (om vér, være ubestemt og 
ustadig, Hay, avlydende til dingla. 

Dunk m 1. (lydelig støt), vb. dunka, 
gno. dgrikr m slag, larm, nisl. f-ær. dun- 



kur hul lyd av banking, vb. dunka, sv. 
dunk, dunka, da. dunke; sml. meng. rZim- 
clicn, eng. di. dujicli puffe; nass. tonk 
slag, støt, vb. tanken. Vel en avled- 
ning til duna (med indhold ogsaa fra 
defigja osv.). 

Dunk m 2. (kagge), sv. di. dunk ds., 
i sydsv. og da. di. ogsaa om en lerkrnkke 
i flaskeform, shet. dunker trækar (^ holk). 
Kunde kanske være forvansket av mnt. 
tunneke liten tønde. 

Dunk m 3. (masse av smaat avfald. 
Num Ha Bu), dunkje m(stor hop el. masse, 
Ha). Vel en Å;-avledning av dunge. 

Dunken (litt fugtig og tung. Dal Li 
ØTel, om luft lummer, kvnlm, To Vestf 
Tel, ufrisk, muggen, STr, dynkje mugne. 
Ød), dynka (fugte. Ø.stl), da. dynke, 
shet. dunki fugtig, dunk(er) taake, tæt 
regn; sv. di. dunken muggen, da. di. fhm- 
kel noget fugtig. Sml. eng. di. dunk 
muggen fugtighet, donk fugtig, subst, 
taake, avlydende dank fugtig : denne av- 
lyd i sv. di. danka fugte, shet. tank bløt 
og fugtig. Vel beslegtet med dokk. 

Dunkjevle (typha), sv. di. (VGotl) 
dunkåvle, sml. sv. dunstockar, kafveldun 
osv., da. dunJiammer, dønnehat osv., nht. 
di. dUnnhammer, dutterkoWen osv., eng. 
du7iedoum osv. Synes at være sammen- 
sat med dun (paa flere steder bruktes 
froulden til utstopning av puter). Saa- 
ledes er et holl. navn paa typha dons 
(som ogsaa betyr du7i). 

Dunna (sysle i huset med matlaging 
o. 1., Snm o. fl., Nhl og So dona), nisl. 
dunda sysle til dund ?? puslen. Sml, og 
dunta sysle med smaaarbeider (So Kyf 
Kol Jæ Gbd Va), og duntra (ds. Sfj Ha). 
Laant fra nt. d67id syssel (til don gjøre, 
se don). 

Dunna / (slags and, Li), gno. dunna 
anas boschas, fær. dumia. Vistnok av 
germ. "^ dunna- brun : ags. dunn mørk- 
farvet (eng. dun), gnt. duyi brunrød, sml. 
ir. donn ds. Til idg, rot *dlui- støve. 
Fjernere beslegtet gnt. dosan kastanje- 
brun, se dy sjen. 

Duns m (damp av jorden, Shl Kor No, 
dunst, Smaa, uklarhet i hodet, Ha So Vo 
o. 11.), laan fra nt. : mnt. dunst dunst 
(mndl. donst se dun), mht tumst, dunst 
damp, dunst (nht. Dunst^, glit, dunist 
vind. (ierm. rot *duwns : *duns av idg. 
*dhvens, skrt. dhvaiisati ojdøses i smna 
partikler, nasalert form av idg. vot*dJives, 
se d u s a. Sml. d ust. 

Duns m 2. (dum]) lyd av noget som 
falder, i)uf), vb. dunsa (dundre, styrte 
ned, stol(^ tungt), sv. di. dunsa brake, 
sljia med dump lyd, støte ned, jy. danse 



Dunsa — Dussa 



79 



støte, stampe (grøt). Eu avledning av 
duna (ogsaa med indhold fra dunta\ 
Sml. of ris. dwis drenende fald, <J unsen 
drone, gjenlyde, slaa ned. 

Dunsa 2. (intr, svinge i tunge bølger, 
gynge, Agd\ dunsa f (hængedynd, VAgd). 
Avlydende dinsavb.,f7m&'a/ds..Jæ. Dette 
svarer vel til nt. nei[n)sen, se deisa. 

Dunskrift ^^fortrolig samtale, Sum) 
Sidste led er skrift skriftemaal. Iste 
led vel dun n el. duna / (dyue). Egent- 
lig da om egtefolks fortrolige samtaler i 
sengen ? 

Dunt m (støt, Set), dynta (tri gjen- 
tagne smaa støt, Ryf Shl Har Tel, gaa 
støtende, vippende, gaa kunstlet, Shl Har 
Kyf, være kunstlet pen =^ denta, Shl 
Har) ; gno. dyntr slag, støt, nisl. dynta 
bevæge kroppen op og ned, shet. dunt 
støte, falde med dump, gaa tungt, sv. di. 
dunta puffe, slaa til. Sml. ags. dynt m 
støt, eng. dint, dial. dunt slag, dump lyd 
av fald. Germ. *dunti- avlydende til roten 
^dent : se detta denta, dutta. 

Dunta (gaa og pusle, sysle med smaa 
arbeider. So Kyf Jæ Gbd Va {duntra ds., 
Sfj Ha), dunta seg te pakke sammen til 
reise, Vo). Til grund ligger det tyske 
ord (hvorav don t), men dette er knyttet 
sammen med hjemlige ord som duna 
og dynt a. 

Dupp 1. (dusk, top). Til 
bet. «nikke». Avledn. dufs. 
dupp 2. 
dupp 3. 
d o T) b e. 

Duppa 
doppa, = 
duppen 
*dhuoli 



[nik, blund; Shl 



duppa i 
Hertil og 
Gbd), og 



(flytkork paa fiskesnøre', se 



1. (paa Østl dyppa, dyppe) 
- ags. dyppan dyppe, dope, 
(hvorfra da. dyppe). Idg. 
el, *dhuh {pp av h{h)n-'). 



sv, 
nt, 
rot 

Se 



djup. d u v a. 

Duppa 2, (nikke). Intens, til duva. 
Se dubba. 

Dura 1, (buldre ensformig, SBh Tel 
Ha o. fl.), sv. di. dur^ ds., vel som sv. 
di. durra, dorra surre, larme av du dra 
(s. d.). I sv. di. betyr dus n det samme 
som nno, dur. 

Dura 2, (hvile sig, slumre, betænke 
sig, Jæ Dal SGbd Hed To), gno. fær. 
dura sove litt, shet- dur, sv. di. du7^a 
slumre, besvime. Sml. russ. dura taa- 
pelig kvinde, gsl. durtnu taapelig, Idg. 
*dhur til grundroten *dhu-, se dusa. 

Durra / (uordnet hop, forvirret masse, 
NKyf). Dertil durl (litet traadnøgle, So), 
durla (vikle sammen, Dal VAgd, kludre, 
BStMa, søle bort,BSt). Av dudra, s. d. 
Sml. dor r. 

Dusa 1. (hvile, sagtne, Sfj Ndm. Inh, 
betænke sig = stussa, Vo So Nfj, dække 



for øinene, NGbd), dus n (hvile, stans, 
ophold i ver, BSt Ndm Roms No, svime, 
SoX gno. dusa holde sig rolig, dus n 
vindstille; sv. di. dusa slumre. Sml. 
mnt. diisich bedøvet, svimmel, svab. 
diisle^^ slumre. Avlydende {-u-) : mnt. 
dosicli taapelig = ags. dysig ds. (eng. 
dizzy svimmel, tankeløs), ght, tusig taa- 
pelig. Sml. gfris, dusia svimle, mnt, 
dusen gaa tankeløs, nht. duseln være be- 
døvet, slumre, eng. doze. Germ. rot 
"'divPS : *dns, iåg.*dhi'es «fyke (som støv), 
dampe, forvirre»; se duns. 

Dusa 2. (styrte som ved et slag, Har, 
slaa voldsomt til, Shl Ryf), shet. dus 
støte, slaa, stamj^e ; eng. doicse, douse, 
gi ørefik ; svab. duscl ørefik, duse^^, dusle^^ 
gi ørefik. Samme ord som foreg. (egentl. 
«bedøvende slag»). 

Dusa 3. (svire, drikka aa dusa, Shl 
Set Tel, ødsle, Sum), da. {leve i) sus og 
dus, sv. ds., sml. æ. sv. og sv. di. dus 
susen, larm; mht. tusen larme, suse, sml. 
nht. Dusel omtaakethet. Horer sammen 
med foreg. til germ. rot. *dwes, *dus for- 
virre osv. 

Duse tn (klynge, liten tæt hop, liten 
krat-lund, So Vo Nhl Har). Se dos 2, 
Sml. øfris, dust klump, forvirret masse. 

Dusing, dysmg (dusin) sv. dussin, fra 
fra. douzaine antal av 12, 

Dusk n 1. (taakeregn), duska (smaa- 
regne, Ostl), shet, duska, dosk taake, let 
regn, sv. duska smaaregne, di. duskug 
noget mørk, taaket og fugtig, eng. dusk 
(meng. dusken bli mørk). Avled, til nno. 
dysja (drysse fint, Nfj Sfj, smaaregne, 
dugge av taake, .7æ o. fl.), sml. da. «en 
dyst regn», nno. (Rør) dustra smaaregne; 
beslegtet ogsaa fær. dossutur fugtig. Sml. 
gsl. diizdt regn (av *duzgi-). Idg. rot 
*dhves : "'dhus støve, opløse sig i fine 
partikler. Se dusma, dust, duns. 

Dusk n 2. (støi, tummel), duska 
(styrte. Har, gi en dump lyd som av 
fald, Ndm, {duske til gi en ørefik. Ha), 
ødsle, Gbd), jy, duske pryle. Avled, av 
dusa 2. 

Dusk m, da, dusk, hører nærmest sam- 
men med duse m, sml. duste m kvast 
(Ha). Sml. ir. doss busk, kvast (av 
*dhusto-). 

Dusm m (støv, Shl YSo, gran, Nfj, 
disighet, Har, ogsaa dusma f), fær. dusm n 
støv (fær. dism ds. er vel *dysm). Til 
samme rot som dust. Dertil dusmen 
(mørk og disig, Ha Vo So, døsig, Rbg); 
steir. dusmet, dusmig disig, halvmørk. 
Se dos men. 

Dussa (sysle i huset = dunna. Har 
Shl, «især med vaate arbeider, ved smitte 



80 



Dussa — Dverg 



fra sussas, Eoss), sml. clufla pusle, smaa- 
sysle (Shl Sfj Nfj Snm ; dusle gaa og 
græsse, Snni ;^ Aasen- nisl. dusla smaa- 
stulle, pusle. Til dusa {ss intensiv 
fordobl.). 

Dussa 1. (uordnet hop, dynge, Ro\ Til 
duse 'intensiv fordobl.}. 

Dussa 2. kvabset kvinde, Vo So), dus- 
sen (fyldig og kvabset, So). Sml. dussa 
(Ndm) gyuge = dissa og dissa f tung 
kvabset kvinde (So). 

Dust / (støv, gran, smule), gno. dust n 
støv, sv. di. dust m ds., da. di. dust niel- 
støv. = mnt. dust m agner, støv (nht. 
Dust m). Ved siden derav ags. dust n 
ds. (eng. dust) av "'dunst = nht. Dunst 
(se dons). Idg. rot *dlive(n)s ryke, fyke, 
se dusa. — Dertil dusta (ryke av støv. 
Tel o. fl., feie, Slil, utstrø, drysse. Tel 
Rbg Set, jage, drive, Rbg Set) ; nisl. du- 
sta ryste støvet av, sv. di. (skå.) dusta, 
dosta støve til, dosta dufte; jy. df/ste 
stænke, drysse. — dusta i bet. tumle, 
boltre sig (Rbg Agd Tel) = duska hører 
sammen med dette. Herav videre gjøre 
sig gjældende {dusta seg), Ryf Sæt, ha 
virkning, strække til, komme op mot, 
Gbd Ha Va Osl o. fl. Se dysta, døy- 
sta. Hertil dusta (tosset, sanseslost 
larmende kvinde, fjante. Tel Rbg Smaa 
o. fl.), dysta (ds. Ryf Tel). 

Dust m (dyst, kamp, i folkeviser), gno. 
dust dystrend, turnering, gsv. diost, dust, 
da. dyst; fra mnt. dust ds. = mht. tjost, 
tjust, som er fra gfra. joste, juste (nfr. 
joute) ridderlig tvekamp. Dette av lat. 
juxta jevnsides, hvorav mlat. juætare, 
turnere. 

Dutta (gi smaa støt el puf, Gbd Hed 
Vestf, a. st. dytta ; pusle = dunta, Shl 
Har, om denne bet. se dona), sv. di 
dutta støte litt til. Avlydende til germ. 
*dent se den ta, detta osv. 

Duva (duve, bøie sig, nikke av sovn, 
Har No fse d u b b a), bøie ned, dyppe, 
Jiog Shl Nhl Gul), gno. dufa trykke ned, 
dyppe, æ. sv. og di. duva dyppe, dyppe 
sig (rkspr. i bet. duve om skib), da. 
duve, ^rT= ags. dufan st. vb. dykke ned, 
synke (eng. dive), mnt. beduven bli over- 
gytt, randl. beduven st. vb. dyp])e ned. 
Til den samme germ. rot *dub hen- 
føres ogsaa mht. nht. 7'obel m liten 
skogdal, kløft. Jdg. *dhup : gsl. duplu 
hul, dupina hulning. V^ed siden derav 
idg. *dhub (se d j u |) og d a u p). Til 
denn<! henføres gsl. rZ«^?'Lskogdal, kløft, som 
svarer saa nøle til gno. stedsnavn Dofrar 
f pl., at det ser ut til at man maa anta 
en tredje roflorni *d/iubh, hvortil da dette 
h(frer og lil<<s;ia lit. '/'ohcl kunde liøre. 



Duva 2. (føre et dumpt slag, klemme 
til, Tel Vestf) kunde være dulva (se 
dolva), men er heller med sv. di. duva 
til «slaa til en» at stille til øfris. dufen, 
duven støte, holl. dof støt, aareslag ; ags. 
dubbian .slaa til ridder (hvorfra gno. 
dubba). Idg. rot *dhubh slaa, se dublun g. 
Bet. «la staa til», vaage ogsaa i sv. di. 
(Hs) duva. Se dyvja. 

Duva / (due), gno. dufa, sv. dufva, 
da. due, = got. [Jiranva)dubo turteldue, 
ags, dufe (eng. dove), gut. diiha, ght. 
tuba (nht. Taube). Kanske beslegtet med 
ir dub sort (til den idg. • rot *dhubh 
«ryke»), sml. gr. -JiéXexa vilddue : mXxoc, 
sortblaa. 

Duvl n (bøie, flyteholt paa garn osv., 
Ryf Shl o. fl., ellers dubl, nordenfj.), nisl. 
duJI, dubl ds. (gno. dufl bare i bet. ned- 
dypping), sv. di. dåbbel ds. Grf. *dubala- 
til duva. Se d o b b e. — Dertil duvla 
(duve op og ned i vandflaten, i NBh 
dubla, gaa usikkert, Tr). 

Duvla 2. (hindre, forstyrre, Vo) er 
samme ord som dubla forøde, se for- 
dubla. 

Dvale m (dvale, vintersøvn), sv. dvala, 
da. dvale; dval m (pludselig vindstille, 
Nfj Sfj), dvala / (stilnen), vi), dvala 
(Nfj Sjf;, dvalna (ds. Sfj), dvalen (slåp 
og doven, Nfj), sml. sv. dvalhandt valen, 
gno. dvgl j , dvala, f nolen, ophold, sliet. 
dwal dvale, liten slummer, ophold : sml. 
ags. divala m vildfarelse, gfris. dwalinge 
forvirrethet. Se d v e 1 j a. 

Dvaa av (gli over, dampe bort. Tel). 
Av *dvia f Se d v i n a. 

D veila (tørre av med en fugtig klut, 
Ma) fra holl. dweilen ds., avl. av dweil f 
vaskeklut, = mnt, divéle, dweile ds. (laant 
i da. dvælg ds.). Dette er gut. thwahila 
-- ght. dwaJiila f ds. (nht. Zivehle haand- 
duk), sml. got. Jjivahl bad, gno. Jjvdl 
sæpe. Se t v oga. 

Dvelja (dvæle, forhale tiden. Ha Nfj 
Nhl), dveljast (forløpe, om tiden, Sfj Snm 
Tel), gno. dvelja o])holde, utsætte, dvel- 
jask opholde sig, sv. dvdljas, da. dvæle, 
—- ags. dwellan føre vild (eng dwell op- 
holde sig fra nord), gut. bidicellian, ght. 
twellen opholde, forsinke. Germ. grf. 
dwaljan, kaus. til *dwelan = ght. twelan 
st. vb. være bedøvet, nøle, gut. fordivelan 
forsømme, ags. dwelan fare vild. Avly- 
dende mht. tnuUe f ophold, nolen, vb. 
twdlcn, oi)liolde sig, dvæle. (Jrundbet, 
er «være bedøvet». Hertil got. dwals 
taapelig og nht. toll (se dul og dylja). 
Utenfor germ. ir. dall blind og gr. x>()Xo:; 
smuds (av ""dhvolo ). 

Dverg tu (berg-aand, mytisk valsen), 



Dvina — Dylla 



81 



gno. dverfjr, sv. dviirg, åa. dværg, = ags. 
dweorh (eng. dicarf), mut. dwerch., ght. 
ticerg (nht. Zicerg). Laant i gæl. droich, 
derch ds. Hertil avlydende guo. dyrgja 
dvergkvinde, sv. di. dorg f, mnt. dorf. 
I gno. bet. dvergr ogsaa en kort stolpe 
linder takbjelken, sml. nno. ren/ forreste 
opstander i en plog. Grundroten kanske 
idg. *dhver, sml. skrt. dhvaras n et dæ- 
monisk væsen. Hertil en mængde sam- 
mensætuinger, som dvergsmide el. stein 
krysta], dvergmaal = gno. dvergmcdi 
ekko, dcergskot en fæsyke (sml. aluskof), 
dvergslag = draugslag en fæsyke, dverg- 
lidt usynliggjørende hat, sml. sv. di. 
dvdrgndt spi n del væ v. 

Dvina (avta, lindres, Har, dvena Hel), 
gno. dviyia, dvena ds., fær. dvina\ ags. 
dwinan st. vb. avta, svinde. Germ. rot 
*dwi {n præsensatvidelse). Beslegtet ags. 
dwæscan slukke (av *dtvai-). Sml. ir. 
dith avtagen, ende, død (av *dhvito-). 

Dy n (dynd, søle, SBh Tel Rbg Ha, 
sump. Stav o. fl.), gno. dy n, sv, dy (di. 
du w), gda. dycmde hvorav nu dy^id, 
dial. dy-høne rallus aquaticus. Hertil 
dya f (dynd, hængemyr, So Inh No). 
Hvis dy er opstaat av *dyi, kunde grund- 
formeii tænkes at være *dnnJiia-, hvortil 
da vilde svare, med grammatisk veksel, 
dyngja dynd, sump (Roms Snm Ndm 
Vesternal Gbd o. fl.), sml. sv. di. dungen 
f iigtig, muggen, æ. da. (Moth") diung halv- 
vaat, shet. dungel tæt og meget fugtig 
taake, (sml. dun k en). Tvilsomt. — dy- 
vaat, dyende vaat (Tel o. fl ), sml. dyn- 
gjende vaat (Gbd Roms />. fl.\ sv. dyng- 
vut [dial. ogsaa dyvåt), da. dyndcaad. 

Dyfsa (ryste op og ned, So) se dyvja. 

Dyft (døft) f (vævbredde, Inh Nam Fo 
Stjør Stri, dykt dokt Stri), er vel samme 
ord som dyft fiskegangets dybde el. 
bredde (,Hel Nam), som er = gno. dypt 
dybde (se under d j u p). 

Dygd / (kraft, styrke, dyd), gno. 
^^yfJ^ f kraft, evne, god egenskap, tro- 
fasthet, sv. dygd, æ. da. dy(g)d. Svarer 
næM-mest til ght. iiiht, mnt. ducht dyg- 
tighet (forholder sig til dette som ags. 
hygd til hylit). Ved siden av dette 
*dtiJi-ti-, staar en dannelse med suff. -un^ 
i ags. duguj), mnt. doge{n)t (holl. deugd), 
ght. tugund brukbarhet, dygtighet (nht. 
Jugend). Til duga. 

Dygg (duelig, paalitlig, sterk. Tel Ha 
Nu , gno. dyggr tro, trofast, retskaffen; 
er vist dannet til dygl) efter mønster av 
tryggr : trygd (tilsynelatende grundf. *digg- 
wia). Derfra ogsaa betydningen «tro»? 

Dygn se døger. 

Dykja (gjætte paa (d. paa), vove, dri- 
ft — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



ste, driste sig, gjøre sig gjældende, Ndm 
Roms Snm, prale, braute, Nhl, liertil og 
dykja i seg, Shl, for hykja i seg proppe 
i sig), sv. di, duka (Dal) buldre, larme, 
(a. st.) doka slaa med heftighet, kaste 
med fart, dyka st. vb. holde uvæ\sen, 
trætte, stoie. Hertil gno. dykr larm. Til 
betydning gjette paa, sml. «slaa paa». 
(Ofris. dilkeren hamre, slaa ind (nagle) 
hører vel derimot til duken dukke). 

Dy kje n (tilflugtssted, tilhold, NGbd, 
i Lom ykje, opkommet fra forbindelser som 
ett dykje, gott dykje). Hænger sammen med 
nt. diiken skjule sig : mnt. duken dukke ned, 
bøie sig ned, ght. tiichan st. vb. (nht. tau- 
chen), sml. ags. duce aud (eng. duck); laant i 
sv. duka [under) ; da. dukke, dykke, fra 
nt. ducken, diicken, frekventativ til dukan. 
Germ. rot *duk, som sammenstilles med 
slav. *dug i russ. di. dygati boie sig 
(under en vegt) (Berneker). 

Dykk (akk og dat. av 2 pers. pron, fl.), 
se de. Med mange dialektiske varian- 
ter {dokker, dikko, dikkon osv,). Av gno. 
ykkr, dat. akk., med foransat J) fra J)it 
= it; fær, tygur. Av anden oprindelse 
er flg, former: dø, dør Sol, daar, daare 
Smaa, dere Osl (og for gen, dor Sol, 
dør Sol Od Ød, deres Osl, døres Vi, do- 
res Ork), Dette er mno. Jjydr ^fra Borge- 
syssel ved 1400) = ydr med foransat Jj, 
sml, shet, dor I (i høflig tiltale), gen. 
dora. Uten det foransatte ^ : ør, gen, 
ørs, No, Dette er := gno. ydr. — Sml. 
sv. di, ekk (Jtl Her\ og rks. eder, er 
(gsv. ijjer), da. eder, jer. Gno. ykkr 
= got. iqqis (dual ), y/dr = got. izvis 
(plur.). 

Dy k kar (poss. pron. for 2 pers. fl.) = 
gno. ykkarr (egentl. for dual.). Med 
mange dialektiske varianter. Formene 
l^aa -n (som dekan Har, dikkans Nam, 
dikkons Tel), er fra akkusativformen yk- 
karn m, sml. sv, di. ikkan (Dal), ekkan 
(Jtl). Avvikende : daar Smaa Rom Ha 
Sol Ød, dør Sol, dor Ork Gul Sel. Kunde 
paa nogen steder være av dykkar (jfr. 
nor = nokre). Men er \el helst av gno. 
ydarr med foransat Jj (vokalen i daar og 
dor da efter vaar (vor)). Gno. ydarr, sv. 
eder, er, da. jer (æ, ether) = got. izvar. 

Dyla /■ (-liten fordypning i landska- 
pet), Sveits, tolen f ds. Likesom dulka 
avlydende dimin. til dal. 

Dylja (skjule), gno. dylja, sv. dolja, 
da. dølge; *dul- avlydende til dvale. 

Dylla / (sonchus arvensis), gno. dylla; 
sml. ags. dyle, nht. di. tillle (anethum). 
Germ, *dul{l)- avlydende til *del(l)- i 
ags. dile i^eng, dill) gnt. dilli, ght, tilli n 
(sv. dill, da. dild). Sandsynligvis til 



82 



Dylpa— Dyvja 



idg. *dhel «blomstre» i gr. 9-d,\o:; spire, 
O-dWo") blomstre. 

Dylpa se dulp. 

Dyn se dun. 

Dyna f (dyne, underlag), gno. dyna, 
sv. dyna, da. dyne. Grf. dunion-, avl. 
av dun. Hertil dyna ned (knuge ned ved 
at sætte sig paa, Snm o. fl.). 

Dynd / (kraft, autoritet. So Sfj Nfj). 
Sammenblanding av d y n {dånt ?) og 
dygd. 

Dyngja se dunge og dy. 

Dyn ing m (bølgegang), fær. dyningur, 
sv. dyning, da. dønning; laan fra nt. dil- 
ning, dining, fris. dining, tinning.^ lioll. 
deining. Det nt. ord synes at høre til 
nt. dunen svulme, mnt. dune svulmende, 
tyk, tæt, ags. Jmnian hæve sig. Idg. rot 
*tu svulme, se tume. Den fris. form er 
uklar. 

Dy nja se duna. 

Dynka (fngte) vel fra da. dynke. Se 
d u n k e n . 

Dynta se du nt. 

Dyntelgod (let støtt, prippen, BSt No 
{dyntergod)), sml. sv. di. (Gotl) dynkelgod 
selvkjær, indbildsk (skå. gynkelgod), fra 
nht. dunkelgnt minåhUdsk menneske (nht. 
Dunkel indbildskhet, se tykk ja). 

Dyppa se duppa. 

Dypt se djup. 

Dyr n (dj^r, især om ren og hjort), 
gno. dyr 7i ds., sv. djur, da. dyr, = got. 
dius n vildt dyr, ags. déor (eng. deer 
hjorte-dyr), gnt. dior, ght. tior n (nht. 
Tier). Germ. *deuza-, anses for substan- 
tiveret adj. : ags. déor dristig, vild. Det 
stilles til idg. rot *dhves «puste» (egtl. 
«ryke» osv., se dusa), hvortil gsl. dusa 
.^jæl, ir. deo aande (av *dhveso-). 

Dyr adj., gno. dyrr kostbar, herlig, 
sv. da. dyr, = ags. dyre, déore (eng. 
dear), gnt. diuri, ght. tiuri (nht. teuer). 
Germ. "^deuria-. En avlydsform {*dura-) 
i mht. mich turet det gjor mig ondt 
("egentl. «er mig dyrt»), iwxdauern. Dun- 
kelt. Hertil dyra (sværge paa, Gbd) = 
da. bedyre fra mnt. heduren (ht. heieuern) 
ds. Sml. «love dyrt». 

Dyr / ^dør, paa flere steder sønden- 
fjelds dynn med fastvokset artikel (alt i 
mno. ved 1370, akk. dyrnenn'>, gno. 
dyrr f pl. ^gen. dura) og dyr n pl., sv. 
dorr, da. dør, ~ ags. diiru f, gnt. duri, 
ght. inri f (\\\\i. Tur{e.)). Kg<'ntlig plu- 
ral, (i ags. dual.) av en kons. stamme 
dur-. Hertil et n Bing. (stamme *dura-) 
: got. daur, ags. dor (eng. door), gnt. dor, 
ght. tor fnht. Tor). Idg. *dhver : ^dhvor 
: *dhnr : gr. i>Pf)a /' dor, \n\. fores j»!., gsl. 
driri, lit. ditrys f \>].; skri. dvnr-, dur-. 



Dyrgja/(løp), dyrgja vb. se dorg ml. 

Dyrgja (sætte en fiskestang ut .som 
dorg, Set, a. st. i bet. dorge = dorga), 
nisl. fær. dyrgja dorge, se dorg/ 1. 

Dyrka (dyrke, forædle, agte hølt, ære, 
tilbede), gno. dyrka gjøre dyr, forherlige, 
sv. dyrka, da. dyrke. I egentl. betydning 
«gjøre dyr» med længde dyrka (TÅ o. fl.), 
ogsaa bli dyr (= dyrkast) ^= dyrna (SBh 
Ha). Sml. da. di. dyrke dyrtid, sv. di. 
dyrkje ds. Til dyr, sml. ags. dieran, dier- 
sian ære. 

Dyrna se dirna. 

Dyrva (gjøre fast, befæ.ste f. e. en 
fiskestang ved at belægge med sten el. 
stikke ned mellem stener, Set), vistnok 
egentl. = gno. dirfa gjøre dristig, fær. 
dirva tilskynde. Den egentlige betydn. 
av djarfr var «fast» (se dirna). Her var 
vel ogsaa indvirkning dels fra dyrgja vb., 
dels fra tyrva. Hertil ogsaa dyrvsl f 
(støtte, Set Tel). 

Dys f (liten stenhop, Jæ Dal), gno. 
dys f, gravhaug av stener, sv. dos ds., 
da. dysse. Derav dysja (kaste uordentlig 
i hop = døy sa, Ød Rør Ork Fo YNdm 
YNam). Sml. øfris. dust hop, forvirret 
masse. Se dos og døy sa. 

Dysa (slaa stort paa, Nfj, tnmle, støie, 
Snm). Til dusa 3. 

Dysja (drysse smaat, smaaregne) se 
dusk n 1. 

Dysjen (uklar, dunkel, matfarvet, Vo 
Har Li), dysja f (stor avfarvet flek, Tel). 
Det sidste kunde kanske være dannet 
likefrem av dysja drysse, men adj. hæn- 
ger vel sammen. med gnt. rZoS(7?? kastanje- 
brun, ght. tusin, sml. skrt. dhiisara- støv- 
f ar vet, graa. Av samme rot som dust. 

Dyssa (ryste) se dissa. 

Dysta (faa til at fyke (støv), Shl, be- 
strø (med mel), Osl, tumle med, ryste 
sterkt op i. So Har Shl, d. seg bryste 
sig, Nhl So); jy. dyste stænke (med vand 
el. mel). Avl. av dust. Se dusta. 

Dysta / se dusta. 

Dytta 1. (er, tæ^tte, tilstoppe), gno. 
dytta, sv. di. dotta, = ags. dyttan ds. 
(eng. dit). Avledning av dott, egentl. 
«stoppe i en dott». Hertil dytta seg til 
bli overtrukken, Nhl {d titting dæmring, 
YSo). 

Dytta 2. (ar, puffe, støte, Ostl Inh, 
pusle, sysle med smaat arbeide. So) ; sv. 
di. dotta puffe. Se dutta, dunt. 

Dy vja(ba've, gynge, IvbgTelShl Nhl YSo, 
runge, gi en hul lyd, Snm o. fl., smække 
til). Til duva. Se do va. Bet. «slaa» og 
«gi saadan lyd» ogsaa i nt. : øfris. duh- 
J)en slaa, støte, lannc Mulig i (ienn<' be- 
tydning et. rotforskjellig ord (^se d u h 1 u n g). 



Dy vie — Døyna 



83 



Dy vie )i liten dyp snnip\ Sml. mnt. 
dobbe sumpland, nt, ofris. dobbe grube, 
hul, fordypning, sump, da. di. dob sænk- 
ning hvor der staar jevnlig vand. !Se 
d j u v og d u v a. Sml. dope. 

Dæl ^tilgjængelig, let at komme til, 
Shl:, gno. dæll let, medgjørlig, sv. di. 
ddl{l) venlig, let at oragaaes, hyggelig. 
Germ. stamme *délia-, formodentlig av- 
ledning av et germ. *déla , svarende til 
gsl. dclo gjerning, til idg. rot *dhe (germ. 
*dé, *d6, se daad). Sml. lat. facilis let 
til lat. facio gjore. 

Dse\ n (luftning, saa vidt at man kan 
seile, Hel, dæla 1. lufte. Hel, deeV Tr). 
Er kanske en speciel betydniugsutvi kling 
av dæla 2. (egtl. sive saa smaat frem). 
Sideformen dræla {dreela Inh Nam, dærle 
Xdm, treela Snm), har faat sit r gjen- 
nem en eller anden sidevirkning : sml. 
dr øy g ja. 

Dæla 2. (sagle, Sfj Ndm STr, deeV 
Xdm Fo). Er vel samme ord som nordsv. 
di. diV rinde sagte, draapevis, hvortil 
dilka smaarinde (Nk). Dette ord hører 
vistnok til germ. *dela-, *dil6 spene (da. 
dæl spene paa so, sv. di. del. dal m, ags. 
delu /, ght. tila; sml. ir. del m ds., til 
idg. *dhei, da. die). Det er formodentlig 
gjennem indvirkning fra dette dila at 
dal. drigla har faat sideformen digla (se 
drøygja). 

Dæla / (rende, især av uthult træ, 
Nfj Snm Ndm Tr No, vandfure, rende, 
Vo So Ha To Inh), gno. dæl f liten dal, 
dæla f vandrende paa skib. Grf. *dé- 
lion, avlydende til dal. Hertil dæld f 
(fordypning i jorden, liten dal, Har So 
Snm Jæ Inh No), gno. dæld f ds., sv. 
di. ddld ds., bornh. dlijll og dåjlla f 
fordypning, da. di. dælile) fordypning i 
huden. 

Dælen (gyselig, Nfj Sfj YSo), dæleg 
fds., Shl), dælsleg (Shl YSo Nfj). Til 
d a a ? sml. d a a 1 1. 

Dæma (gi et vist utseende idaam, 
dæme n), d. seg faa bedre utseende. Tel), 
fær. dæma, dæma seg. — dæmd (beskaffen 
med hensyn til hudfarve, smak osv., mest 
i smstng.), fær. dæmdur ds. Se daam. 

Dæsa (vansmegte, især av frost og 
uvér, Set Li Ma Jæ Shl Sfj Snm Fo), gno. 
dæsast ds. ; sv. dåst (egtl. ptc.) dorsk og 
tung i kroppen ^= gno. dæstr utmattet. 
Til da as. 

Døger n (/) (døgn, egentl. halvdøgn), 
gno. dægr n halvdøgn, svarer til ags. 
dogor n dag. Ved siden herav nno. døgn, 
dygn n, gno. dægn halvdøgn, sv. dygn, da. 
døgn. Germ. st. * doger : dogen, avlydende 
(vriddhi) til dag. Døger har ogsaa bet. 



«tid paa dagen, øieblik» : ett gott døger 
heldigt oieblik (Smaa Foll 'Tel Ma). 
Derav videre lune, humør (^Gbd), likesaa 
i nordsv. 

Døger 71 (dorsk person, Va). Vel dis- 
similert for *drøgr. Til draga. Sml. 
da. drog. 

Døkk (^mørk) se dokk. 

Døl / (m) (liten dal, Ma Jæ Tel Ned 
{døla f ds. So), engstykke tæt ved hu- 
sene, Tel), gno. dæl ds., shet. doli san- 
det fordypning i havbunden. Sml ght. 
tuolla, mht. tiiele, liten dal, fordypning. 
Germ. grf. *d6lid, avlydende (vriddhi) til 
dal. Samme avlyd i døl m 1. (dalboer), 
gno. dælir pl. ds. 

Døl m 2. (klodrian, Rom o. fl.) døle m 
(ds. Ød), døla f (taapelig kvinde, Har Ryf 
Shl Sfj Sdm Ndm o. fl'.), dølutt (halvtos- 
set, Follo), dølen ds. Dels til døl 1., 
dels til gno. dælskr taapelig, sml. døla 
bære sig taapelig ad, Snm, ogsaa nøle, 
sole, Ha. Grf. for dette *dwdlisk- til ro- 
ten i dvale, sml. got. divals taapelig. 

Døma (domme^ grunde paa, ræson- 
nere\ gno. dæma dømme, ytre en mening, 
bestemme = got. domjan, ags. déman (eng. 
deem), gnt. d-domian, ght. tuomen dømme, 
ære, prale. Bet. «prate» (av «ytre me- 
ning») er alt fællesgerm. ; gno. drekka ok 
dæma, mnt. slomen und domen. — Her- 
til dømta (gjøre slutninger, Nu, hen- 
peke paa, Gbd, gjøre et skjøn, NTel). Et 
nylaget f- verb., efter tymta og ymta. 

Dør {koma seg dør komme frem, til 
land, BSt), bornh seila isin dør gjennem 
isen, fra nt. dor igjennem =^ ght. durh 
(nht. durch), ags. Jjurh (eng. throiigh); 
avlydende got. Jjairh. Hertil ogsaa dør- 
slag (sold av blik, Vestl), da. ds., sv. 
durkslag, fra nt. dørslag (mnt. dorclislach) 
= nht. Durchschlag sil (det en slaar no- 
get gjennem). Se dorgende. 

Døvik m (lufthul paa tønde, Gbd No), 
sv. di. dovika tapp; fra holl. deuvik, mnt. 
dovicke tapp, beslegtet med mnt. dovel : 
se du bl ung. 

Døya, gno. deyja do, sv. da. do, = 
gnt. doian, ght. toiiiven ; eng. die er laan 
fra nord. Germ. rot *daw, avlydende 
med *deiv (i got. diivans dødelig) og *d6iv 
(i got. dåjan plage, matte). Denne germ. 
kausativform svarer til gsl. daviti kvæle 
og lit. dovyti uttrætte. Se daa, daane. 

Døyda (døde, dræpe, kvæle), gno. deyda,. 
sv. doda, = got. gadaiijjjan, ags. die- 
dan, ght. tåten (nht. toteyi). Avledn. av 
daud e. 

Døyna (sige kolde rolige haansord, 
Set), egentl. «stinke» ^ gno. deyna. Til 
gno. daunn, se d aun sn a. 



84 



Døynen — Eid 



Døynen ^fugtig het, Jæ Dar, vel egentl. 
«slåp s sml. døyn f (Jæ Dal) = daae 
galeopsis (og av samme rot;. 

Døypa (dope), gno. deypa og deyfa 
d3"ppe. Betydningen «dope» i nord. efter 
mnt. dopen, gut dopian = got. daupjan, 
ags. diepaii, glit. toufen nht. taufeu). 
Et kausativ-verb. til roten i dj(ip. Det 
gno. ord var skiva, se ski ra. 

Døysa 1. ;)opliope, Rog, doysa nee trykke 
ned ved at vælte sig paa, Ma) = mht. 
tæsen, dæsen stro fra hinanden, Grf. 
*dausian. Se dys. 

Døysa 2. (dose, ikke ville brænde, 



YNed), sml. m\\i. dæsen slnmre, (irf. *dan- 
sian. Se dusa. Hertil døy sen ()fngtig og 
tnng om hoi osv., Rog Ned, tung, kvalm 
om luft, .læ Dal Ned). 

Døy sta (gi tunge slag, pryle, Set Li, 
tumle med noget, kaste uordentlig sam- 
men = dysta, Ma). Avlydende til dysta, 
dust a. 

Døy tel (plugg, liten trækile, No); laan 
fra holl. deutel liten trækile som slaaos 
i hode paa skibsnagler ftysk Deutel, Dotel). 

Døyva (dove, sløve, gjore myk osv.), 
gno. deyfa = holl. dooven, ght. toiihen 
(nht. hetduhe7i\ Germ. *dauhian, se dauv. 



E. 



E(d)le n (slegt, rase, yngel især av 
smaa dyr, Li Ryf Shl ; denne sidste bet. 
tildels ved smnblanding med elde, saa- 
ledes ogsaa i isl.), gno. eMi {øMi) n na- 
tur, slegt, avkom, foster, ^= gnt. athali n 
= athal, sml. ags. æpelu f oprindelse, 
slegt, adel, grøde av jorden. Grf. *aj)alja-, 
*aj)tilja-, avledning av a dal. 

Efta se aftan. 



Eg (pron. 1. pers. 
nsv. jay, da. jey, = 
I), gnt. ik, ght. ih 
ek av æ. *eka ■= idg. 



,, gno ek, gsv. jak, 

got. ik^ ags. ic (eng. 

(nht. ich). Germ. 

*eqom : gr. éyco, lat. 



ego, arm. es, gsl. azu (av *eqom), lit. esz, 
asz. I skrt. derimot ahdm (=^ idg. *erih-\ 

Egd a meise, Ma Set) se igda. 

Egg n (egg), gno. egg n, sv. agg, = 
ags. æg (eng. egg har nord. form;, gat. 
ei, ght. ei. krimgot, ada (^ addja). 
Germ. st. *ajja . Plertil kunde kanske 
svare gsl. aje, jaje ds. (av *éje ? Brug- 
mann Grdr. I '^ 283 . Uklart er forholdet 
til lat. ovnm og gr. (oov; osv. 

Egg/ eg i, gno. egg f eg, fjeldryg, sv. 
agg /, da. eg, = ags. ecg f kant, spids, 
cg (eng. edge), gnt. eggia f eg, sverd, ght. 
ecka f spids, kant, eg (nht. Ecke). Germ. 
grf. *agj6. Sml. lat. arjes spids, eg, acer 
skarp, gr. axic; / spids, skrt. arri- kant, 
•eg. Idg. rot *rtc væ're skarj). Hertil 
eggja hvæsse, tilskynde), gn. eggja ds. 
(derav ags. geeggian, eng. egg. egge), da. 
egge, = mnt. eggen hvæsse, eng. edge 
hvæ.sse, ophidsc. 

Egla '^yi)pe kiv, egge, oj)hi(ls(>, 'i\'l Li 
Jiyf Har ShI So Bu); jy. egle (sig ind 
paa eii, som i nno. , bornh. dgla gi iiaN- 
iad(!lig ondl fra sig. I''.r kanske ikke; - 
^ot. iisagljan plag<', ags. eglan i>lag(', 
pine, Hni(!rte (eng. ail , mnt, egelen, av 
grnndord got. aglus besvjei-lig, ags. egle 



ubehagelig, beklagelig : skrt. aghald- = 
aghå- slem fgrundbet. kanske «byrdefnld», 
sml. gr. 1'^X^oc, svær masse, besvær). Men 
hører snarere sammen med fær. agla, 
ensbet. med agga bære nag til, stikle 
paa (se agg). Sideformen ekla U^v o. ^.) 
vel ind virkning av eikla (se eik ja vb.). 

Egna (forsyne med agn), gno. fær. 
egna, sv. di. agna og agna, jy. agne. 
Avl. av agn. 

Egsa, eksa (er, ophidse, So Ha VTel, 
bevæge sig med voldsomhet. Har, galop- 
pere, SBh), egse n (opbrusning, hidsighet, 
Vo Shl Rol Har Tel, anstrengt galop, 
Har); sml. sv. di dkksa (Vg) ophidse, 
aksa tugte, bornh. aksa ds., jy. ekse holde 
i tømme, tumle med en, bornh. aksa {-ar) 
ave, tugte. Sml. elsass. dggsen, exern 
ægre, tirre. Vistnok identisk med ght. 
agison, mht. eisen skræMiime, ags. egesian 
ds., avledn. av age; men i bet. paavirket 
av eggja og agg. 

Ei (negtelse, kun i visse forbindelser) 
av mno. eigli, æ. da. egli (nsv, nda. ei), 
= gno. eigi, opr. neeigi o: negtelsen ne 
-\- ei «altid» og den indelinite partikel 
-gi (se aldri). Gno. æ, ei, ey altid == 
got. aiio {ni-aiiD aldrig\ ags. å altid, no- 
gengang, gnt. eo, ght. ■io (nht.Je). I*'.gentl. 
akk. av got. ae?(;s tid, evighet. Se æva. 
Egentl. «ikke til nogen tid». 

Eia seg (jamre sig, Har Va). Til interj. 
eie {meg); sv. di. wja sei. Se øya, jøya. 

Eid n (landhals), gn. ei() n, sv. ed. 
B>eslegtet med gr. ii3v>|Li6c; ds. (av iO--0|uoc, 
sml. Kia{>)-|ui\ indgang) og lit. eidinc gang, 
skridt, sml. gsl. id<( jeg gaar. Germ. grf. 
*aida- idg. *oidJio-, til idg. grundrot 

*/ gaa, lat. ire, gsl. iti; osv.; got. 
idd ja gik. 

Eid m I od), gno. eidr m, sv. da. cd. 



Eiga — Eim 



85 



:— got. aiJ)S, ags. åp (eng. ontlC , gnt. ed, 
ght. eid (nht. Byid). Sml. ir. éeth ds. 
Idg. grf. *oito-, formodentlig til roten i se 
ovenf.X egentl. «gang», sml. sv, edgång. 

Eiga (eie), gno. eiga. præs. å, eie, ha 
til egte, skylde, sv. ega, = got. aigan, 
præs. aih, ags. a//an eie, faa, burde (eng. 
oice skylde, præt. ought skulde); gnt. 
égan, ght. eigan. Germ. '"'aih-, *aig stil- 
les sammen med skrt. i^- være herre, be- 
sidde. Dertil eiga / (^eiendom) = gno. 
eiga /, sv. ega. — eige n ^= gno. eigen n 
= got. aigin n, ags, agen n eiendom, 
gut. égan, ght. eigan n ds, egentl. neutr. 
av ptc. eigen. — eign f {ei^nåoiw især 
jord-, eiendomsret, (i kSet) den hjemlige 
egn' = gno. eign f, da. egn (i æ. da. i 
bet. eiendom , vel ogsaa substantiveret 
adj, — eigedom av *eigudom (sml. mno. 
eigndeil, til eiga f) under, indvirkning 
fra mnt. égendom (da. eiendom). — eigen, 
gno. eiginn, sv. da. egen, = ags. åge?i 
(eng, oivn), gnt, éga7i, ght. eigan (nht. 
eige?i). Egentl. ptc. til eiga ; sml. skrt. ptc, 
Igdnå-. Derav eigna = gno. eigna til- 
egne, ags. ågnian tilegne sig, besidde 
(eng. oivn^, ght. eiginen (nht, eignen). 

Eigind /' n (kornspire paa åkeren), 
gno. eigin n, sv. di. eien {åje, dgel. åjel) 
ds. Kanske egentl. «brodd» og beslegtet 
med gr, aixXoi" ai ycoviax toC peXoi)^, 
gpreus. aiculo f naal. Idg. rot *aik; 
eller til gr. a\x}~^^ spydodd (av *aic-smd), 
lit. észmas stekespid, og gpreus. aysmis 
spyd Idg. rot *aic-. 

Eik / 1. (quercus), gno. eik f, sv, ek, 
da. eg, = ags, de f (eng, oak), gnt. ék, 
ght. eik f (nht. Eiche). Idg. rot *aig-, 
sml. gr. aly{-Xcoi]? en ek art, xpdT-aiyo(; en 
træsort, avyeipoc; sortpoppel, lat. aesculus 
en ek-art, av *aig-sk-. 

Eik / 2. (1. enkelt lag av traad el. 
taugverk, Ndm Nfj Sfj 8o, (== reik. Stj 
Har), 2. fid i en haspe, Nfj, skispor, 
Namsos), eika fl. (1. litet traad nøste el. 
egentlig den indre del derav, No Nam Tr 
(paa Snm eik f, i Ha eika n), 2. =^ eik 
i bet. 1. Tel Hel, eikji n ds. Hel, auka n 
IHel), Grundbet. er «stripe», som reik 
hverken i isl. fær. shet. el. i andre nor- 
diske dialekter findes noget tilsvarende 
ord; der kunde da muligens være tæn- 
kelig, at ordet er opstaat av reik ved 
falsk orddeling i sammensætninger som 
haar-reik, ondur-reik. I YNam ekkj i f ski- 
spor, hat intet at gjøre med eik, dette er 
ekkja s. d., sml. ak n ds, (Bægndalen). 

Eika / 2, (hjul-eke, ogsaa eik m, Smaa 
Bu, eike n Va, eikert Østl), da, ege, sv. 
eker og ekra. Til eik 1. Sv. eker er 
kanske den gamle dertalsform (gno. 



eikr), bet. egentl. «eke-pinner» (no. (ostl ) 
eikert kanske ved indvirkning fra sv. ekor). 

Ei kei m (tange paa Ijaa, So). Av 
*hegkill, se høy k, 

Eikja / (baat uthult av en stamme, 
Vfold Ndm STr Tel, liten pram, Smaa 
Kbg Ma Set Shl o. fl.,- flatbundet baat, 
Sol), gno. eikja, sv. eka (dial. ogsaa oka), 
da. ege ds.; bornh. dja stor aapen silde- 
baat, er kanske laan fra mnt. éke langt, 
flatbundet flodskib, som er samme ord 
som eikja. Egentl. «farkost av en eke- 
stamme» ; sml. ags. de skib av ek. 

Eikja (yppe trætte, plage, mest plage 
vedholdende, Tel Rbg Agd Dal), eikjen 
i^trættekjær, ufredelid, haardnakket) = 
gno. eikinn voldsom, ufredelig. — eikla 
(omtr. = eikja. Tel Rbg). Grundf. *ai- 
kilon, sml. ags. dcol ophidset, forskræk- 
ket, som er beslegtet med eikinn. Kan- 
ske slegtskap med skrt. ejati bevæge sig, 
sætte sig i bevægelse, bæve, hvortil av- 
lydende skrt, ingatc bevæge sig, 

Eil / (lang skure el, indhulning, Sol)^ 
sv, di. (Dal) ela den brede indskjænung 
under venstre ski. Se ela. Sml, lit. 
eilé række, fure, lett, ailis række. Til 
rot i? Se eid. 

Eim m (damp, Ha Rbg Ma, skarp røk, 
mere alm., svak luftning, Shl Sen, svak 
lugt el. smak av, No Snm Nfj, svak 
lysning. Sel, overført : svak sandsyn- 
lighet, Snm, svak likhet, Snm), vb, eima 
^dampe, osv,; av bet. «ha svak likhet» : 
eimast ligne, gjenkalde i erindringen, op- 
rippe osv., Nfj), gno. eimr m hvit røk, 
damp, nisl. ogsaa lugt, fær. eimur het 
damp, varme av glør, eimingur svak ild, 
eimast ulme, msv. ember, sv, di. (gotl.) 
aim, (Blek.) åjm damp, (nordsv.) eima 
flamme, lue, lyne, (gotl.) aimd utsende 
damp, da. em (dial. jem) damp ; nord- 
eng. oam pust av varm luft. Grundform 
*ai-ma-, kanske av samme grundrot "'ai 
som eld. Avlydende im. 

Eim 1. (mat av smak, kvalm, vammel, 
Gbd? Od Sol o. fl., æm, æmm To Tel 
Vestf Va Hed, øm[m) Ri Rom, øgm Sol), 
eimen (ds., Hel Nfj Gbd, eemin Sel, æmen 
Ha NGbd Tel o. fl., emmen Smaa Bu Ha 
o. fl., lugtende kvalmt, Fo Sel eemin. Gul 
Ork Ndm æmen), da em emmen, mot- 
bydelig, sv. di amm flau av smak amt 
fordærvet om mat). Horer vel egtl. til 
eim m og im. Sml, sveits, ime bismak? 
Men er vistnok baade i form og betyd- 
ning ])aavirket av væmen, vaamefi. Neppe 
sammenhæng med bair.omf^som egtl. betyr 
betændt (: nassau. ohm utslet, materie, se 
aamesy k j a), dernæst : muggen, bedærvet. 
For betydningen «vranten» se I men. 



86 



Eim^Eins 



"Eim 2. (øm, saar, smertende, Stjør 
({eem), eimtetuit'? = saarfennt, alm. eem- 
tennt), sv. di. {skå.) em{m)a sej kjende 
ømhet i kroppen (kunde komme av da. 
øm). Det nno. ord er vel og en sam- 
menblanding av da. øm og eim 1. 

Eima/ stoppenaal,Hel, ima So) fra fi. 
åima grov synaal, seilmakernaal. 

Eimyrja / emmer. So o. fl., aamyrja 
!Nbl, oijmyrja Vo, eldmyrja Ostl). gno. 
eimyrja f, da. em.mer, sv. eldmorja.^ ^= 
ags. æmyrie, æmerge (eng. embers), mnt. 
émere, dmere, glit. eimuria glødende aske 
(nlit. di. aimer, emmem). P^ormodentlig 
sammensat av *aima- (se eim m) og 
^uzjd, sml. gno. |/sja / ild, ?(s^i m glø- 
dende aske = ags. ysle, mht. f^seZe (tir. itscl 
aske). Til idg. rot *us brænde : lat. wro. 

Ein, gno. einn, sv. da. en, = got. ains 
ags. cm (eng. ane, a), gnt. e??., ght. nht. 
ein. Germ. *aiva- = idg. ^'oino- : lat. 
unus (æ. oinob) en, gr. di. oivoc; (alm. gr. 
otvT]) eneren paa terning, ir. åen, gpreus. 
ains, lit. renas, gsl. inii en. — einard 
(enkel, ren, ublandet, Nfj Snm Inh Stjor 
8tri; samme ord enalen (Smaa), enarn, 
inaln (Kom Smaal) egensindig, tvær), gno. 
einardr enkel, fast (ikke vankelmodig), 
einart adv. uavladelig; sv. di. ena f ti, (Bhl) 
<^nvis, a. st. enardi {-å-) vrangvillig. Vist- 
nok av einhardr, sml. msv. enhdrde en- 
vishet, æ. da. adj. enhærdig; sml. einahi 
Ihærdig i arbeide, Sol. Se herdig. Dog 
lar bet. «enkel» sig vanskelig utlede 
lierav, — einher{r) (bare i uttr. eiubera 
støyt aa sidste øieblik, Dal Jæ, og einber- 
støyt ds.), nisl. einberr idel, lutter, sv. 
fubar blot og bar, bornh. enbnr idel, 
ublandet, Laan fra tysk : mht. einbære 
endrægtig (egentl. som bærer ens), av en 
og samme art, like, øfris. émer bar, ren, 
alene. — eindaya (bestemme til en viss 
dag, Nhl Har), gno. eindaya ds., ei)idayi 
Yii, termin, gsv. endayki, ags. åndaqa m, 
vb. åndagian. Til dag i bet. «fastsat 
dag». — einfald (enkelt = emfeld, en- 
foldig), gno. einfaldr, da. enfoldig, = 
got. ainjalps enkel, ags. dnjeald, gnt. 
énfald, ght. einfalt fnht. einfdltig). Sid- 
ste led se falda. Sml. lat. simpUx. — 
eingjerfia (om traad, enkel, utvunden, Vo 
. Har, 1)1 i r til eivgjenyd ila Ni"j Ød), nisl, 
einyirni v ent raude t garn. Til garn. — 
einhyming (om dyr som har mistet del 
ene horn, Li Dal), gno. ciiiJiyrniiiyr ting 
med (it fremsixiiigcndc horn, ogsaa fa))el- 
d.yret "cnlijorning», lat. uiiirornis, mnt. 
einkom, -lioriiink, ags. djili.ornia) m, adj. 
ånhyrne. — ein kvar (en eller anden), 
j^no. einhverr, gsv. crilivfir, viivor ds. Se 
k vur. — einsaman {eisemal, eisnial alene), 



gno. einn såman, mno einsaman, einsa- 
mal, fær. einsumaldur, gHv.ensamin' sidef. 
ensamber, gutn. ainsambr, nsv. eiisam, 
di. en sammen, da. ensom, vel efter mnt. 
nht. einsam med suff. -sayn). eia såman 
efter gno. bd(iir såman, sml. hess. beid- 
sammen, æ. nht. beidesam. — einsleis 
{enslest, eileis osv., 1. nogenlnnde, 2. = 
einkom, og eilei i bet. l.\ Gen. og akk. 
av ein lei<), sml. æ. da. eneledes ene. — .ein- 
staka adj. (enlig\ gno. einstaka ds., sv. 
enstaka ds. Se stake. — einstape m 
(pteris aquilina, med mange varianter : 
■stabbe, -stake, -stakk, -stamp), gno. ein- 
stapi ds. som er formelt samme ord som 
ags. dnsf(Tpa enlig vandrer, til siæppan 
skride, sml. einstapa enslig, Sol. Se 
stopul, (Bornh, enetajyp ds. er vel for- 
vansket. — einstøding (enslig ting, enslig 
person, særling), nisl. einstæ()in,gr en som 
staar alene, gsv. enstbjnnger ds, (nsv. en- 
storing ; di. (gotl.) ajastydiny gammel 
ungkar). Til gno. einstædr alenestaaende. 
Til st anda. — eintrjøning (særling, Va) 
=:= eintre n (enlig træstamme til bro. Tel, 
enligt træ, Va Ha, kar av uthult træ- 
stamme. So, egensindig person, Va\ sml. 
eintrøding ds. av troda stang. Isl. ein- 
trjåningurhivdi 'A\ én stamme (sml. c/nfre). 
Se tre og trjona stang. — einvoren 
(enslig. So Nfj). Til ve ra, sml. ein- 
vørslegheit (Va), gotl. ajnvarlihait ens- 
lighet. 

Eine fjuniperus, einer Rog NMa Dal, 
einar Agd Dal Shl, einiri Kbg Tel), gno. 
einir, da. ene(bær), sv. en, di. ener. For- 
merne med r er den gamle nom. {einiri 
som heddire (Tel) = gno. hellir). Navnet 
tindes ogsaa i mnt. cinberen- og dimin. 
eineken-, éneken-. Man antar et germ. 
*jainia-, svarende til lat. *joini- i jnni- 
2)erus ds. Da maatte det nt. ord være 
laan fra nord. (eller mulig omlaget ved 
sammenblanding med t. Kinbeere, ght. 
einberi paris (luadrifolia). 

Einga [enkel, om traad. Va), gno. 
einga, gsv. enge, adj. ene, eneste, = ags. 
dnga, got. ainaha. Beslegtet med lat. 
uniciis ds. Til ein. 

Eining /? (enhet, No, i eining, i ei- 
ningo i et væ'k, i einung alene. Har), gno. 
eini)ig f ening, sml. f:er. d eiYiingi alde- 
les 'einnngr in). 

Einka (eneste. Va, enestaaende, make 
los, Snm), einkom (adv. ene og alene, 
Osll), gno. einka, einkar, einkum særde- 
les, gsv. enka, nsv. enkom. Kasus av et 
subst. *emA; /, substaiitiveret av et adj. 
^'ainaka- eneste, se (>kkja. 

Eins (ens, likedan), gn. eins, sv. en8{e). 
(jlen, av ein. Sml. ags. dnes weorpan, 



Eir— Elda 



87 



mnt. ens wcrden bli enig. I Va ogsaa i 
bet. blot, bare = gno. at eins, gsv. (gutn) 
(at) ains. at eins er vel en sammenblan- 
ding av eins og at einu. Sml. got. J)a- 
tainei og ags. pæt an ds. 

Eir n (kobberrust. erj Dal Li) av *eirg 
=^ sv. erg, da, ir, dannet av et vb. *eirga 
til et adj. eirugr egentl. «horende til 
kobber», avledet av gno. eir n kobber =^ 
got. «?>, ags. (h\ ær (eng. ore\ gnt. ght. 
er nbt. adj. ehern av ght. érin). Dette 
svarer til lat. aes n erts, kobber, bronse, 
skrt. agas n metal. især jern. — Sidef. 
eirk m ii {[erk, irk), Dal Ma Agd VTel) 
til vb. eirka belægge med ir (Sol érkne, 
erne bli irret). Denne avl. svarer til lat. 
æriigo ir. — eiren (litt sykelig i maven, 
Sfj) er vel egtl. «irret». 

Eira (taale. fordøie, gjøre sig til gode 
med, Har Nhl o. fl ), gno. eira skaane, 
være en tilpas el. behagelig. Om etymo- 
logien se æra. 

Eisa / (ildsted paa aapen mark, Tel 
Ha Nu), gno. eisa f ild, shet. es ds., sv. 
di. (Vg) ajsa glo-hop; mnt. ese esse. 
(xerm. *aids6n, avledn. av et idg. *aidhosn 
= gr. aiO-o:; brand, skrt. edhas n ved, 
brænde; osv.; sml. ags. ad baal, vedsta- 
bel, gnt. éd m ds., mht. eit ild, arne, 
eiten brænde, hete. Hertil ogsaa mht. 
eiste tørkeovn. Idg. rot *aidh : *idh 
flamme, maaske til samme grundrot som 
eld og eim. 

Eiskra (gyse ved, oprøres, Ha), gno. 
eiskra fnyse, rase, kanske ogsaa skrike, 
nisl. iskra. JNIulig til gno. eisa styrte 
avsted, ags. o/ost il, iver (av -*aist) avest. 
aésma- vrede, lat. ?ra vrede (av *eiså), 
skrt. ésati drive frem, isgati sætte i be- 
vægelse; osv. Persson formoder sammen- 
hæng med eisa f (altsaa av ''^aidsk-, sml. 
gsl. ish^a gnist, og bet. «brænde» om 
.saar, som nisl. iskra ogsaa kan ha). 
Sml. askra. 

Eista n (testikel), gno. eista n. Idg. 
grf vel *oidsto-; se eitel. Kanske er 
gsl. isto testikel, pl. nyre beslegtet. 

Eitel m (kjertel, haardere knnte i sten), 
gno. eitill m ds., sv. di. ajtul, åt(t)el, ei- 
tel kjertel ; mht. ei^el liten byld, dim. til 
ei^ m byld. Se eiter. 

Eiten (henfaren, salig, Tel) egtl. «kal- 
det», nisl. heitinn ds., gotl. ajte^i salig, 
efterstillet som i no : far ajten. Se 
h ei ta. 

Eiter n, gno. eitr n; da. edder, sv. 
etter dyrisk gift, = ags. dt(t)or n, æt{t)or 
(eng. atter) gift, gnt. eitir, éttar, ght. 
eit[t)ar n (nht. Eiter). Til idg. rot *oid 
svnlme, sml. gr. oibo^ n byld, ght.ei^ m 
giftbyld, svulst, gsl. jadro (av éd-) op- 



svulming, jada gift. — eitrende (forster- 
kende, ved noget skarpt), eitrende kaldt 
o. 1., sv. di. ettrande og etter-, sml. gno. 
eitrkaldr. — eitresnjø smaakornet sne 
(Snm\ sml. eitrende suuxatt. 

Ekkja / 1. se enkja 

Ekkja / 2. (spor av hjul el. slæde el. 
ski, Od Inh Nam, ogsaa ekkje n, Inh), 
gno. ekja f kjøring, sv. di. akka ds. (i 
Jtl skispor). Grf. *akj6n. Til aka. 

Ekkje n (feil, men, Ha), gno. ekki m 
sorg, bedrøvelse, sv. di. ekk (vb.) angre; 
ags. inca ni besvær, vrede, tvil, mistanke. 
Vistnok beslegtet med lit. éngiu gjør 
noget med møie, og gsl. jeza sygdom. 

Eksing ni (agropyrum repeus, kvik- 
hvete, Od Stjor), ekserot (ds. Tr), sv. di. 
axing, dxing. Vistnok avledning av aks. 

ÉI n (iling), gn. éi n, sv. il vindstøt, 
eling m ds., da, iling. Maaske beslegtet 
med germ. *ilian : gnt. ilian ile, ght. 
il{l)e.n (nht eilen). Avl. av idg. rot 
*i gaa. 

Ela /(fure paa undersiden av ski, skøi- 
ter o. 1., ^= eil, SHel, fure i ret- og 
vrangstrikket strømpe, Ød). Av *il-, av- 
lydende til eil (?). 

Eld m, gn. eldr, sv. eld, da. ild. Av 
*aild- = ags. æled m ds. (av *ailida-), 
gnt. eld. Til ags. ælan brænde. Grund- 
roten *ai- kanske ogsaa i eim eg eisa. 

— eldbjørgdag (14de dag jul, den dag 
da man dækket over (berget) eller sluk- 
ket ildene Sml. mno. eldsdagr jåla og 
nisl. eldbjargarmessa ds. — eldbrafid 
(lillefingeren, Stjør o. fl.) se gullbrand. 

— eldføre n (fyrtøi, Snm Ma o. fl.), gno. 
eldfæri n ds., sv. di. ellfore, se føre. 
Dertil eldførpung (pung til fyrtøi, Gbd), 
sv. di. ellforpong ds. — eldsto f (ildsted 
paa aapen mark, Tel Rbg\ gno, eldsto f 
ildsted, Sidste led se sto. Sideformen 
eldto (ildsted av løse stener, So, ellta f 
= gruve. So, = eldvyigrja, Vo) = gno. 
eldto, som vel indeholder tå, to faststam- 
pet jord. — elda {-er, -ar, gjøre ild, op- 
hete, ogsaa : smerte, svide; lyse, blinke; 
gry), gno. elda i samme bet., sv. elda 
ilde, dial. ogsaa gnistre, lyse. Dertil el- 
ding f (lyn, Kyf Snm Gbd Tr No o. fl.), 
gno. elding f lyn. 

Elda (-er, gjøre gammel, Shl Tel, plage, 
hænge ved, om skade o. 1., Shl, e. ut la 
dø av alderdom, Set), gno. elda ogsaa i 
bet. hænge ved; eZ^as^ (bli gammel), gno. 
eldast, da. ældes, = ags. ieldan opholde, 
forhale, mnt. elden vente, nøle, ght. eiten 
gjøre gammel. Germ. grf. *aldian til 
adj. *alda-, se eldre (hertil kanske sv. 
di. ella ha til vane, pleie). 

Elda / (ælde), grf. '*aldidn, mens gno. 



88 



Elde — Erna 



elli f er *aijn6. Sml. ags. ieldo f alder, 
alderdom (eng. eld), gnt. eldi, ght. alti 
og nldi kurbess. (ilte f alder, levetid). 
Avledn. av adj. *alda-, *aljm- : se eldre. 

Elde n (opfostriiig, mest i smstn. som 
uppelde, yngel, No Tr NGb (ogsaa eldre), 
art race, No, mæugde, flok (= old), Vo, 
tillægsdyr, livfiildt ungt væsen, Ryf), gno. 
eldi n avling, avkom, underhold. Avl. av et 
subst. *aUJj- som er bevaret i alef ugl o. 1. 

Elder [ell, paa Sørlandet oftere Jielder, 
hell ved indvirkning fra gno. Jieldr) be- 
gynder alt tidlig i nino. {ælle ved 1360) 
at konkurrere med eDa, edr (svensk ind- 
flydelse, gsv. æller). Efter formen = gn. 
ellar (hvis fuldere form er elligar = 
got, aljaleikos), se elles. Gno. eda (se- 
nere ogsaa edr) = got. aiJ)J)au, ags. eppe, 
o])J)C, ght. eddo, oddo nht. oder). 

Eldre, eldst, gno. ellri, elzir = got. 
aljnza, alpists, ags. ieldra, iddest 'eng. 
elder, eldest), ght. eltiro, eltist (nht. alter, 
(Utest). Komp.- sup. til germ. adj. *(ilda-, 
*alj)a- = gnt. aUl, ags. eald (eng. old), 
ght. nht. alt; sml, got. alpeis gammel. 
Egentl, ptc. pass. til ala og grundbet. 
«voksen», sml, lat, ad-ultus voksen. I 
gno. brukes som positiv avledn, aldinn 
(foruten gamall). 

Eleg (ussel, elendig, Sum So), gno, 
æligr, eligr ringe, ussel. Muligens en 
tidlig lydsvækket form av et til sv. elak 
svarende ord (ved hendraging til adjek- 
tiverne paa -Hg?), se il ak. 

Etg m (alees), gno. elgr, sv, (ilg. Av 
germ. *algi- = idg. *olci-, svarende til 
russ. lost ds. En avlydende stamme *elh(i- 
i ght. elaho (nht. Elcli) og ags, eolh m 
ds. (eng. eik fra nord.). Sml. en tredje 
avlydsform i skrt. r(^ycL- antilopebuk, 
(jJrundroten *el- i lit. elnis elg, sml. gr, 
K\a(^oc, hjort, osv. 

Elgja (? clja føle kvalme, Nhl, i Cbd 
øie av øgje <; elgja), nisl. (Hald) elgja 
bølge, bruse, gjære, e. h/ilsinn ville brække 
sig. Av en idg. grundrot *el, som be- 
tegner «noget vjemmelig», hvortil lit. 
elm('s væske som flyter av lik (se ul), 
Kanske horer lat, ulcus byld (især eit- 
rende; gr. kXxoc; ds, (skrt. (ir(ris n hæmor- 
rhoider), til samme rot som elgja. Se 
egla. Hvis elgjd hører hit, kan den 
nisl, bet, bølge, bruse ikk(; væ're oprin- 
delig, men kanske skyldes indvirkning 
fra olga som horer sammen tikmI mht. 
walgen rulle, fole kvalme. 

E\i8i(aldc) opiosfre (kvæg), lia KM, ut. 
kla-kke, II;i , got "Siljan (i ]){c. alips) 
A vlcdn ;i v a I a. 

Elja /' ^tiJinimclt gia-s som blir staa- 
cndc i ul miirkerni; hosten «►\ «t, Snm Nfj) = 



f j o r o 1 d. Formodentlig utgaat fra smstng. 
daudelja egtl. «vissen avgrøde». Til ala. 

Elles, ellest (ellers) vel ved sv, ind- 
flydelse : sv, eljest, æ. eljes, gsv. ællighis, 
nydannelse med den i adv. hyppige end, 
-is (sml. and søles o. ],), mens gn. ella, 
ellar {--= nno. ellaa ISl i] Sfj VTel Nu o, fl.), 
av ældre elliga, elligar (sv di, elliga) 
svarer til got. aljaleiko, -leikar, den før- 
ste form adv., den anden gen. fem, til 
et adj. *alja-lik- «av anden skikkelse)^ ; 
ags. ellicor, elcor ellers, ght, ellichor end- 
videre. Til got. aljis anden svarer lat. 
alius ds,, gr, åWoc,. 

Elleve (tal,), gno. ellifu, sv, elfva, ^=^ 
got. ainlif, ags. endlufon (eng. eleven) 
gnt. éllehan, ght, einlif (nht. elf). Sml, 
lit, venn lika elleve, egentl. «en tilovers». 
Se leiv. Endelsen -u i gno. frsbniu,tiu. 

Eina (vokse, ta til, Ma, ogsaa utvikle 
sig, bli til av sig selv, Dal, elnast ds.), 
gno. tina tilta. Er i nno. aapenbart til- 
knyttet til ala, men er vist opr. *aljandn 
som dog i de andre germ. sprog har bet. 
«kappes» : got. aljanon, ght. ellition, ags, 
ellenian, avl. av got. aljan n aandskraft, 
mod, gno. eljan n, ags. ellen, ght. ellan, 
hvortil gno. elja medbeilerinde, ght. ello 
medbeiler. Mulig samme grundrot som 
i elta (sml. lat. alacer livlig, munter). 

Elska, gno. elska, er en avledn. av 
gno. elskr (nno. elsken), som kanske er 
en avledn. av a 1 a, sml. da. opelske = 
ale op, æ, da, elske paa dyr = ale, og 
nno. elska i bet, kjendes ved, anta sig 
(ungen). Sol So, ogsaa holde sammen, 
om dyr. Sol. — elskug, = gno. elsk{h)ugi 
kjærlighet, da. elskov. Se hug. 

Elta (drive, forfølge, Kbg Tel Ha Ma, 
tirre. Har, plage vedholdende, Jæ Kyf 
Køl Shl, traske, gaa meget, Kbg, ælte, 
stampe, alm,), gno, elta (-/r) trykke, ælte, 
drive, sv, alta (dial. drive, kjøre paa), 
da. ælte; nordeng, elt knade. Grundf, 
*alatjan, formodentlig til idg. rot *ela-. 
*ala- i gr. kAuuvo) drive, lat. alacer liv- 
lig, munter. 

Elte n (en smule, Vo), Snarest sam- 
mendi-agning av erlite «bitte litet», Voss 
(Koss). Se r 1 i t e n. 

Elv / (aa, mest vest og nord i landet) 
gn. elf r f (olv Njf, og aalv Hel henviser 
til den gamle genitiv alfar), sv, dif; 
sml. mut. elve flodseng og det tyske elve- 
navii FJhe. Germ. st. *(f!hiC'aihi). Sml. 
gall, llodnavn Albis. Vel egentl. fem, 
til et adj. *alha-, svarende^ til lat. alhus, 
gr. dAfp('<c hvit. 

Éma (lugte kvalmt el. surf, Ndm Stjør) 
«vel for æ.ma» (Koss), éma (lugte hett, 
Ndm) «maaske for ima» (koss). 



Embætte — Enkja 



89 



Embætte n (syssel, forretning, særlig 
om tils.vn og opvartning i gjestebud ;BSt\ 
Nyere bet.: embede, i statens tjeneste), 
gno embætii n tjeneste, geistlig embede, 
alterens sakrament, sv. (imbefe, da. em- 
bede, = got. andbahti n tjeneste, ags, 
ambiht, anbiht ?/, gnt. ambaht, ght. am- 
baliti n {oht. Ami). Avledn. av ambaatt. 
Dertil embætta sysle, se ambætta. 

Emja (a?', skrike, skraale, brole, .Tæ 
o. 11 , mane klynkende ^ gnaala, Li Dal, 
i Od enja brole vredt), gno. emja {-ar) 
skrike, hyle. Germ. grf. * am jon. Avly- 
dende gno. ymja gi en lyd fra sig (grf. 
* \ ( mja n). Se y m t a . 

Emmen se eim 1. 

Emne n (materiale osv.), gno. cf ni n 
materiale, emne. anledning, sv. rmne, 
da. evne. Germ. grf. *abnia-, avl. av 
gno. aji m mand, got. aba ds., germ. st. 
dban-, egentlig «arbeider», til idg. rot 
*op arbeide : lat, ojnis arbeide, skrt. apas n 
verk; osv. Se avl, øv a. — Hertil gno. 
efna fnldbyrde (*abnian), ags. æfnan 
virke, utrette. 

Emstra (lægge sig i veien, være vrang- 
villig, So). Sml, am st ra. 

En (konj., ved kompar.), gn. en[n^, an, 
sv. an, da. end. Et /)- er bortfaldt som 
i at : ags. ])on{né), pænne (eng. fhan), 
ght. dann (nht. denn). Egentl. samme 
ord som det,, som betyr «derpaav : «A er 
storre end R», egentl.: «A er større, saa 
'-kommer) B». Se daa. 

Enda adv. (omknld, over ende, Har 
Shl Ryf. ret, like, Shl Ma Tel Østl), sv. 
anda like {anda fram, anda til), dial. 
ogsaa : straks, just. Kasnsform av ende. 

Enda (iagtta, sanse, især om smaa- 
barn, Va), dertil endiig (rask til at iagtta, 
om barn, So, hastig, ivrig paa, Va Ha, 
travl = annsam, Va, endig Nfj Sfj Snm 
So), sml. sv. di. dndug hurtig, rask, 
bornh. ånnuer hastig, ivrig, sønderjy. 
ennen, eridsom. Betydningssammenblan- 
ding av de to stammer o n n / og ande. 
Bet. «travelhet) til den første, bet. *sans- 
ning» til den anden. Forøvrig er vel 
endug og de nævnte da. og sv. dial. -ord 
paavirket av mnt. endich rask, som 
henføres til ende («som kommer fort til 
ende med noget»). 

Endaa (1. endda, endnu ; 2. endog, 
endskjønt). I bet. 1. av gno. en7i J)d 
egentl. endnu da, se enn; i bet. 2. en 
]j6 og doL% en J)6 at om end gsv. lin ]jo 
at, nsv, ånda. Til gno. en, enn og, men, 
beslegtet med ags. and, end (eng. and), 
gnt. endi, ght. enti, inti., unti, urda (nht. 
und og). Germ. grf. anjn, andi {undi). 
Beslegtet med skrt. atha og, videre (av 



nfha^, -i er vel uthævende part i kei. Se 
e n n 8 . 

Ende m, gno. endi, endir m, sv. ande, 
da. ende, = got. andeis m, ags. e}ide 
(eng. e)id), gnt. endi, ght. enti m n (nht. 
Knde n). Germ. *andia- som maa sam- 
menstilles med skrt. anta- m grænse, 
ende, rand, kant. Hermed beslegtet præp. 
*anti, se and. — efidefara (befare i hele 
sin længde, Ha Tr), sml. sv. di. dndfor 
som gaar paa langs. Sideformen andfara 
(Kbg Tel Li Dal o. fl.) lil den germ. side- 
form *anda-, se flg. — endelangs (helt 
igjennem, Østl Har Vo), til gno. adj. 
endilangr i hele sin længde, gsv. dnd- 
langer, = gnt. andlang (til and- se and- 
fara), ags. andlang ås. (eng. «^ow^' præp., 
likesaa nht. entlang). — endelykt f (ende 
paa en sak, utfald, slut. Dal Har Shl Va 
Snm), gno. eyidalykt f ende, slut, sv. 
åndalykt .slut (især paa livet), da. ende^ 
ligt. Se lykta. 

Ender adv. (atter, i forb. ender og 
daa, ender og iein) gong, -i ei) tid, -{ei) 
stund, -ein dag osv.), gn. endr atter, igjen, 
paa ny, (endr ok sinniim, el. -ok stiinduni 
av og til), fordum. Germ. grf. *anjjiz, 
*andis : ags. end før, fordum, ght. enti 
ds., mht. ent, end konjunkt. forend. Se 
enn. 

Eng /' (eng, græsmark), gno. eng f, sv. 
ang; sul. mndl. enge m ds. Germ. grf. 
*angid. beslegtet med ght. gnt. angår m 
græsmark (nht. Anger). Sml. lat. ancrae 
pl. dal, gr. ayxoc; n ds. Til idg. rut *a7ik 
krumme, se a al 2.3. — engspretta f 
{engja-, græ^shoppe, Har Ha Snm NGbd 
Ndm), nisl. engispretta. (Post. e7igis])rett). 

Engda {-ar, tale klynkende, Set). Kan 
neppe være likefrem avl. av nisl. ong^ 
beklemmelse, men hører til samme rot. 
Sml. sveits, angelen stønne, sukke, føle 
smerte, ir. ong støn. Til idg. rot. *anqJi 
være trang. Se ang. 

Engel, gno. engill m = got. aggilus. 
ags. engel. gnt. e^igel, ght. engil (nht. 
Engel). Fra lat. angelus (som er gr. 
ctYYeXoc; egtl. bud). — engla (e. og sverja, 
-og banna Va Har, englebanna ds.. So). 
Sml. devla. 

Engra / (damp av brander paa ild- 
stedet, Nhl). Beslegtet med ange. 

Enja se ana. 

Enkel, da. enkel{t), sv. enkel; fra mnt. 
énkel{t). Germ. *ainakila-, sml. got. ai- 
nakls se flg. 

Enkja (enke, i SBh So Va Tel ekkja), 
gno. ekkja, sv. anka. Avl, av adj. ein ka 
(s. d.). sml. got. ainakls ensom. Dertil 
enkling (enkemand. Inh), vel laan fra sv. 
dnkling, som er avl. av msv. dnkil ds. 



90 



Enkja — Espa 



Enkja seg jamre sig, klynke, Tel Set 
Obd Ha), sv. di. ank' se ds. Avl. av anka. 

Enn 1. (endnu, enda), gno. enn endnu 
engang, atter, hittil, til nu, sv. du, da. 
end^nu). Grundbet. var «fordnni>', sml. 
ght. enti før. Grf. *anj)i, sml. lat. anU 
før. Reslegtet er gno. endr som er en 
komparativdannelse, se ender. 

Enn 2. (endnu, ved komp.: enn meir, 
sj.), er gno. enn -- enn 1., men dette 
har fortrængt det ældre en, in (: in meir, 
in heldr), som er den gamle instr. germ. 
*])ana : got. Jjmia mais, ags. Jjon md 
(egtl. mere ved det (tillæg)). Hertil gno, 
enn sidr for æ. zn sid}' «saa meget min- 
dre», da. end sige. 

Enn 3. (i nltryk som «enn eg daa», 
«enn om ek ikkje fekk det») er gno. e«(n) 
og, men. Se en da a. 

En ne 7i pande, Ha), gn. e7ini n, sv. 
di. åmte n ds. Germ. grf. *anjna-. Til 
idg. *anii imot (se and), sml. gr. d\T{o:; 
motvendt. Sml. lat. antiac pandelokker 
og ir. etan pande (av *antano). 

Enta (iagtta, So Va NGbd), gno. enfa 
ænse; se enda; entug (So Gbd) se en- 
d u g. Horer til anta. 

Entra (Shl) =- ant r a. 

Eple n, gno. epli n, sv. dpple, da. 
æhle. Sml. ags. æppel m (eng. ajypel), 
mnt. appel, ght.apfiil, afful (nht, Apfel m), 
krimgot. apet. Hertil svarer ir. ahall, 
uhall, lit. ohlilas, gpreus, wohle, gsl. (J)ah- 
liiko. Hit hører ogsaa bynavnet Abella 
i Campanien. som var beromt for sine 
epler. Se apal. 

Erga se arg. 

Erja (bli irret = eir ga. Dal Li), sv, 
ergas ds. Av eirga. Se eir, 

Erke (forsterkende som i «-ein erke 
Ijugary), er utgaat fra gno. erki- i erki- 
hysknp osv., ags. ærce- (eng, arcJi-), ght. 
erzihischof (nht. Erzbischof; ogsaa i mht. 
forsterkende, erz-schelm o. 1., nht. erz- 
dum>H, erzfaiil). Fra lat. arci-, som er 
gr. df)/.^- (til ctp/oq styrer, førstemand) ; 
got. arkaggilus fra græsk. 

Erkn (ærtn, slags stor kobbe, phoca 
barl)ata, F>St No), gno. erknselr, ørkn n, 
som man har stillet sammen med ir. ore 
Hjøtiliyie (lette er fra lat. orca en slags 
hval . Neppe rigtig, da den gno, form 
syiies at vise en germ. gi'f. arknnna- (med 
<let ved dyreslag almitulelige suffiks -//j/r, 
HTnl. høns). Heller ikk(^ nogen forbin- 
<l(!lso med nisl, urta f, urtuselr hun-sel. 

Erla f (motacilla, .søndenfj, mest lin- 
erla), gno. erfla ^nisl. ogsaa lin-), fær, 
erla, Hv, firla, siiitrsiirla. VAlvr foruHMi 
dim. til gn. arta SJOj en viss fugl, nisl. 
(irt f auas minima, (|uer(|ue(lula, sv, iirla 



ds. Dette navn er beslegtet med lat. 
ardea heire, gr. é;poDbi6c ds. 

Erm /, gno. er mr f, sv. arm m, da. 
ærme ii. Germ. *armi, armio, avl. av 
arm, sml. germ. -mlat. armj/aitsa en slags 
kappe. En anden avl, i ags, earmelle f, 
ght. armil. armilo m (nht. Årmel). 

Ert, li, erter f, <rno. ertr f pl,, sv, drtia), 
da. ert, = ght. arawei^, arwi^ f (nht. 
Erbse^, gnt. erit, mnt. erivete (holl, e7'ict). 
Synes at være laant fra det samme uari- 
ske sprog, hvorfra ogsaa gr. opo|3o:;, épé- 
|3ivx>oc ert, lat. ervum vikke. 

Erta (er, tildels ar, tirre), gno, erta, 
shet, ert fskot. ert), sv. drtas drille hin- 
anden. Germ. gfr. *arfian. Beslegtet 
med gr. épéO-co éped-iZio^ opoO-i3vco tirre, 
egge. Nærmest svarer skrt. ardayati for- 
urolige, ophidse {rdati ds. ogsaa : opløses 
i atomer). Egtl. sætte i bevægelse (rot 
*er- bevæge sig\ 

Erve n 1. (arv, BSt, gravøl, Nhl o. fl,), 
gno. erfi. n gravøl = got. arlii n arv, 
ags. ierfe yi ds., gnt. erhi, ght. erhi n 
(nht. Erlie n). Grf. *arbia-. Se arv. — 
erva (arve), gno. erfa, sv. dr/ca, er germ. 
*arljian, avl av arv, = ags. ierfan ds., 
ght, nht. erben. 

Erve n 2. (besvær, Ndm, erve adj. be- 
sværlig, Tr Ndm), gno. erfiM n raøie, be- 
svær, erfidr adj. besværlig, sml, sv. di. 
drvesam besværlig, arvas arbeide haardt, 
stræve. Samme ord som ags. earfope n 
arbeide, besvæ^r, adj. besværlig. Se arbeid. 

Ervol m (liten levning av noget for- 
faldent, nedraatnet, mest bygverk, spor 
av, Ma Li, aurval VAgd). Sml. gard- 
V o 1, Vel av gno, ørmul n pl. ruiner. 
Av ør- (se or) og rot *mel knuse smaat 
(se mala). 

Esja (gjære, Shl Nhl So Tel NGbd Ha 
Ru, ogsaa vaase, Jæ Dal), sv. di, ds gjære. 
Til asa. — est m (gjær, NCJbd) se 
j a s t a. 

Esja / 1. (a^e med glør, Jæ), sv. di. 
dssja ildmørje, da. esse smedavl, = ght. 
essa ildsted, esse (nht. Esse). Maaske til 
idg, rot *(7S være het (og tor) : lat. areo 
være tor, aridiis tør, ardere brænde. Til 
denne rot vel også oska. 

Esja / 2. (en stenart som let lar sig 
kløve, skifer, Har, art khiibersten, Hel 
Nam), csjen (skifret, Har). Kanske av 
samme grundrot som lit, asla stenplate. 
Se a a re. 

Esja f W. (smaasild og anden liske- 
yngel, som jages av større tisk, Kyf). Sy- 
nes avl, av as uro, tumm(M. 

Espa {-ar, oi)hi«ls(\ Ila, e.scg bli uro- 
lig, stoie, buldre, ib., ivspa se paa den 
Va), nisl, espa {-ar) tirre, ophidse. Ser 



Ess — Fadder 



91 



ut som en videredannelse paa roten *jes 
(se asa). 

Ess (paa kort), fra nt. es ds. = mht. 
esse. es n eneren paa terning; fra mlat. 
assis ds. som er fra. as eneren paa ter- 
ning el. kort (derav nht. Ass, As es paa 
kort, eng. ace ds.). Mlat. assis er lat. as 
kol)berskilling (myntenheten). 

Eta st. vb., gno. eta st. vb., sv. lita, 
da. æde, ^= got. itan st. vb., ags. etan 
(eng. eat\ gnt. etan, ght. e^^an (nht. essen). 
Idg. rot *cd : skrt. admi, gr. (fut.) ebo|uai, 
lat. edo ds. ; osv. — eta / 1. (æting, fo- 
der, mat, Ha, lokkemat (= aafa), Set), 
gno. etur f kræft (egtl. eting, sml. nno. 
aat kræft. — eta / 2. (krybbe, Dal Shl 
NBh\ jota Nhl, hutu Inh, av *jata), gno. 
eta, jata f ds., sv, di. jdta (Dal). Sml. 
avlydende got. uz-éta m ds., gsl. jaslu 
ds. av *edslo. — Et kausativ germ. *atjan 
i gno. (isl.) elja (Jiei/i) fodre, sv. di. dttja 
beite kvæg, =^ ags. ettan ds., ght. azzen, 
ezzcn bespise, benytte som græsgang (nht. 
åtzen, ds. (ogsaa atzen), 2. la (syrer) æte 
«ætse»), got, fraatjan ioåve, steir. fretzen 
ds., la græsse. 

Etja (egge, Set), gno. etja hidse, drive 
frem; sml. nass. atzen, atzeln «raufen, 
streiten», svab. åtzcn spotte, sml. glit. 
rtwaz2'e?idrive,hidse til. Mulig en avledning 
av præp. at, se aat. 

Etla 1. (egge, forlokke, Har Kyf, citla 
Shl . Vel laget til etja som nass. at- 
zeln til atzen. 

Etla 2. (ogsaa atla, ar tænke, agte, 
ha i sinde, tiltænke en noget, alm., til- 
dele (især mat), utdele i portioner, Nhl 
Li Ma, lage mat, Nfj\ gno. ætla, atla 
tænke, ha i sinde, beslutte, tiltænke, sv. 
di. dttla, dssla, nordeng. attle (skot.) og 
ettle ha i sinde (fra no.). Grf. '"'ahtilon 
en avl. av *ahton : gtit. ahton, ags. eah- 
tian overveie, avl. av ght. alita f iagt- 
tagelse, opmerksomhet, ags. eaht f tanke, 
raad. Germ. rot ah tænke i got. aha for- 
stand, «/yan mene, ahma aand Se atla. 

Etsel el. ætsl n (lokkemat, aatsel, 
mest nordenfj.), gno. æzli n ds. ; sml. gsv. 
azl n ds., da. aadsel død krop. Grf. 
'^'étisla- (sml. sv. di. åtel ds., gsv. atol). 
Se aat. 

Etter præp. adv., gno. eptir (mno. fra 



omkring 1400 av ettir), sv. da. efter, 
av et førgerm. *afteri, en sidef. til ght. 
aftar efter,. mnt. acliter, som er en kom- 
parativdannelse til idg. *o/; : *epi (se at- 
ter). En forkortet (ubetonet) form er 
gno. apt, eft ds. 

Ettre (bakre = attare), gno. eptri, 
aptastr ds., sliet, ettri sidste halvdel av 
midsoramernat, n,ydannelse til aptr efter 
nordr : iii/rdri o. 1., forskjellig dannelse 
fra ags. æftera den følgende, ght. aftaro 
den bakre, næste, som er (væsentl. = gr. 
oTTtTi-po:;) idg. *op tero-. 

Ev n (dunkelt spor el. merke, antyd- 
ning av, Tel Ma Kyf Kbg), eva f (ds., 
Tel), eve m (tvil, Nhl), eva {-ar, ogsaa 
iva tvile, ogsaa eva seg Tel BSt Gbd, 
ømme sig ved, Shl), gno. ef og if n tvil, 
ifi m n ds., efa, ifa tvile, gsv. iæf n tvil 
(n.sv. jdf, vb. jåfva bestride rigtigheten, 
fra lovsproget\ Er samme ord som 
ght. iha f tvil i uttrykkene ane iha (^ 
gno. utan ef, gsv, utan jæf), og mit iha, 
med l)etingelse. Dette er vel den sub- 
stantiverte koujunktion (i indir. sporsm.) 
got. ihai, iha, gno, if, ef, ags. gif (eng. 
if), gnt. ef, ght. iha. Gjennem bet. «spor, 
antydning» faar eva i nno. ogsaa bet. 
«hentyde til» {eva paa), Jæ Li, og etter- 
ligne {eva ette), So. 

Evja f (dynd, vik med myrlændte 
bredder, liten gren av en elv, svag strøm 
i elv ogsaa = hakevja bakstrøm (Lom)), 
gno. efja f dynd, sidebugt i elv (hvor 
strømmen gaar den motsatte vei), sv. di. 
civja f dynd, sidebugt i elv, bornh. dvia 
opdreven tang, sjæl. eve sandryg ved 
stranden som snart er over snart under 
vand. Hermed beslegtet ags. ehha m 
ebbe, mnt. ehhe (holl. eh), hvorfra nht. 
Ebhe (og da. ehhe), sml. gnt. ehhiunga ds. 
Germ. *abjan- beslegtet med *ahiiga- se 
avig. Egentl. : tilbakegaaende strøm — 
fjære sjø — dynd, slam. Se ave. 

Evjen (usmakelig, vammel, Nhl), evje- 
smak (flau smak i fisk, Snm Shl). Til 
evja. Egentlig «med dynd-smak». 

Evla (magte) gno. efa styrke, ogsaa 
intr. formåa, sv. dJJas anstrenge sig, 
bornh. avla anstrenge sig, da. di. øvle 
bearbeide (jorden). Til avl. 

Evlutt (vrøvlet, Barn o. fl.). Se javla. 



F. 



Fabba (kludre, pusle, Te\,fjahha Stjør 
Tel); sv. di. fahhel, fehhel, fippel kludre, 
fehha, fihha bære sig klodset ad, fahhla, 
Jebhla snuble ; fær. fafia være ustø paa 



foten. Sml. svab, fap)peln være ustadig. 
Ny avlyd til f ib b. 

Fadder, sv. da. ds., fra mnt. vadder{e), 
æ. gevadder, ght. gifataro (nht. Gevatter), 



92 



Fader — Fal 



ags. gefædera; gjengir lat. compater egtl. 
med-fader; i gno. gudsiji egen ti. «slegt- 
ning i Gud» --= ags. godsibb. Daaben 
opfattet som en ny fødsel. 

Fader, gno. fa^ir, = got. fadar, ags. 
fæder (eng. faiher), gnt. fadar, ght. fater 
(nht. Vater). Germ. grf. *fader = idg. 
*patér : skri. pitar-, lat. pater, gr. nax^p; 
osv. — Dertil fadra seg ligne sin far 
(Tr); sml. eng. di. (Cum Yorks) to f adder 
itself om et barn som ligner sin far; 
sml. nisl. fedra opgive far til et barn. 

Faga (nedstemme sine fordringer, 
lempe sig, føie sig noget. So}, svarer til 
mht. ragen rette sig efter, lyde, ght. fa- 
gén, fagon. Til samme rot som fager. 

Fager (vakker), gno. fagr, sv. fager, 
foræld. åa. feir (efter komp. /e_^ri\ = got. 
fagrs passende, ags. fæger vakker, be- 
hagelig (eng. fair), ght. fagar. Med 
grammatisk veksel got. fahéjjs glæde. 
Utenfor germ. svarer uinhr. pacer naadig, 
mild. Se fagna. — fagerJtuva (2dcn mave 
i drøvtryggere, Snm Gbd Hel, fagerliiva 
Koms), sv. di. (Hs) fagerlmva ds. 

Fagg m (bylt, liten tyk tung klodset 
person, VTel Set, faggje ds.. VAgd, med 
^■-indskud fjagg, fjagge Tel, se fjagg). 
Dertil fagga (kludre sammen, svøpe skjø- 
desløst, pusle, ta løselig, Rbg Tel, kludre 
med, kjæle med, Tel). Nisl. /o^/.^^itr / pl. 
reisetoi, sml. f ær. fjoggur n gammel lap, 
pjalt; m.nyHv. faggor^A. i\\\er {nn : ]iafva 
något i faggorna kjende forbud paa, 
borirh. ha i faggana ds.). Nordeng. /«r/^e 
bylt, kort, tyk person, klumset fruentim- 
mer (laan fra nord.). Mulig har det været 
et tilsvarende ht. *fack, hvorav it. fac- 
chino i)akke-bærer ; ogsaa fagotta bylt 
(derfra fra. fagot, herfra igjen eng. fag- 
got) gaar vel till)ake paa det germanske 
laanord. Vistnok (med intensiv fordob- 
ling) til den idg. rot *pdk føie, fæste, for- 
binde, hvortil ogsaa pol. pek bylt, bundt, 
russ. pmk ds. (av ^panko-). Se faa og 
foga. Sml. fugg 

Fagna (glæde (/, seg glæde sig), be- 
hage, Snm, motta venlig, No, beverte. 
No Tel, smigre, Tel Kbg Ma), gno. fagna 
glæ'(l(; sig, hilse, motta, sv. di. fagna 
glii-de, fagna ghede, motta nogen, nsv. 
fagna (gsv. faghna og fæqhna), sml. nno. 
fegna -^ fagna (Ry f ShlNhl Od) o. (1.), 
f ær. fegna glæde, bli glad. Svarer til 
got. fagin/m, gnt. faganthi., ghi. f agi)i6n, 
agH. fii'g(eynian ghede sig feng. fairn 
logre, kryp(^ for). Avledn. av adj. fegen. 
liet. "Omfavn*-" (Shl Va), som og i sv. 
<i'\. fagna ds, ved indviikn. av fang. 

Fagna(d) m (ghede, Shl Ha Nfj o. (1), 
li,\u). fagna ()r glæd*'. Avl. av vb. fagna. 



Dertil fagna (haapefnld, dygtig osv.) av 
gen. fagita^ar-, f. e. fagnadaifwidr (men 
ogsaa gno. fag lia f undr, av fag'n,a^-f.'>) 

F"ai stein se faa adj. 2. 

Fakka (gripe). Sml. sv. di. fakksa 
gripe med heftighet. Vel en intensiv- 
dannelse til germ. *fanhan, se faa. 

Faks w (manke, mest øst og nord, 
frynser, BSt, tagl, Ryf Jæ'), gno. fax n 
manke, sv. di. f akks frynser, ^= ags. 
feaæ n hodehaar, gnt, ght. fahs n ds. 
(sveits, fachs kort stivt græs, sml. og 
svab. facliser m rotsknd). Germ. stamme 
* fahs a-, i avlydsforhold til. gr. Ttéxoc, n 
den avklipte uld. Grundverbet (idg. *pec), 
i lit. pészti rive av uld, gr. ttkxco ds., og- 
saa klippe, kjemme. — Dertil fakse m 
(bromus secalinus, i Smaa faks), sv. di. 
fakkse ds. Se fjagg. 

Fakt / (lag, grep, Sfj, me.st i h.faktir 
maate at føre sig paa, fagter. Tel Rbg 
Agd Gbd Ha), fakta seg (føre sig. Tel, 
Rbg Gbd), fær. faktir pl , da. fagter, sv. 
di. fakter og fakkser ds., hvortil vel og 
hårfakkt haarlag paa hest, ms v. fakt 
skapning, utseende (nu i rks. fukter ge- 
bærder). Man antar laan fra mnt.vaclitm, 
vachte f fegtning, strid (sml. «fegte med 
armene»), men saadan betydning (heftig 
bevægelse) er ikke paavist i nt.; sv. di. 
fakkser er laan fra nt. fakksen f pl. al- 
slags bevægelser med kroppen og ansig- 
tet til løier. Sandsynligvis er faktir 
nordisk og beslegtet med dette nt. ord 
(f- verbum, ved siden av s- verb nm) og 
begge beslegtet med tysk fackeln svaie 
hit og dit, ght. fakten svaie (om rør i 
vinden), fris. faclen bevæge hit og dit, 
nordsv. fakkal kludre, fuske, da. di. fagle 
tale løst og fast. 

Fal n (falaske, Rom Ostl Foll Inli, 
f ale m Vestf Smaa), nisl. fol n 1 , fal- 
ming, 2. tyudt snelag, fæ^r. fijlv tyndt 
lag (f. e. av sne), sliet, fivl (av felv) 
tyndt lag; sv. di. fal n tyndt støvlag. 
Vel neutr. til adj. gno. f gir, se falske. 

Fal m (binde, OSniaa) se f ar de. 

Fal m (og fale m Ndm Gbd, hul tange 
for skaft, Ostl Valla, i Hel/), gno. fair, 
bornh. fala m ds,, sv. di. fal og fala 
haandtak (ogsaa i æ. da.), (irf, vel 
^^falha- til germ. *felhan skjule. Se 
f j c 1 s t e r, 

" Fal adj. (tilfals), fala (tinge, fæ\ste), 
gn, fair tilfals, fala begjære tilkjops, 
sv. og bornh. fal, da. i falbyde, tilfals. 
— Jåla, vb,, a\ åa. fale, sml. Bv.falka by 
paa nogel (ghi. f eilscJien). — Hertil avly- 
dende ght. adj. fdli ds. Ved siden derav 
fc/h' (uhi. feil), nint. vele (holl. veil), 
hvor voUalforholdet er uklart. Sml. gr. 



Fald— Falske 



93 



•jicoXi) salg, nco.XEiv sælge og lit. ])chias 
løn, osv. — f (ilboden {Set)^(\a.f((IbH(lf. 

Fald ni (kantsøm, fold, kant), gno. 
faldv ni fold, flik, hovedduk (nordeng. 
/all kvindeslør^ sv. fall, da. fold, = 
ght. falt m fold (nbt. Falte f), mnt. 
volde f, eng. fold fold, fals. — falda 
(ombøie kanten, osv.), sv. falla, da. folde, 
gno. falda {ad), avledet verbum ved siden 
av falda felt= got. faljxni red. vb., ags. 
fealdan {eng. fold), mut. volden, ght. f al- 
dan og f altan red. vb. (nbt. f alten). Germ. 
*falj) og *fald. Hertil svarer skrt. 2)U- 
tati ombylle, 2)iita- fold (av *plt-). Idg. 
grnndrot *pel i lat. du-plus o. 1., alb. 
2)al'^ fold, række. — fald (i ein-f., tvi-f. 
osv.), gno. -faldr, got. -falj)s, ags. -feald 
(eng. -fold), gbt. nbt. -falt. Svarende til 
gr. -TrXaOTOc. (bi7T\dc5ioc; dobbelt, osv.) av 
*pltio-. 

Falk m, gno. falki in, sv. da. falk (æ. 
nsv. falkc), = mnt. ^y/Zåt, gbt. /«/co 
(nbt. Falke). Findes ogsaa i sen lat. 
(4de aarb.) falco (bvorfra de roman. ord). 
Hvis ordet er germ., er det vel avledet 
av gno. adj. f gir (se falske), med end. 
-Å" som er alm. i fiiglenavn ; isaafald er 
lat. falco laan fra gerim. 

Fal kast (visne, Ød; bertil vel og 
falka odelægge ved nduelig bebandling, 
især paaføre et dyr sygdom ved troldende 
berøring, Hed), Å-avledn., som til mange 
andre adjektiver; til gno. f gl r. Se folna 
og falske. Det samme k i svab. fal- 
clie, sveits, falch en blakk best, og i 
sveits, falche^^ m vissent græs. 

Falke ni (indtørret slim i oinene eller 
i saar, Foll, falaske, Smaa) = sv. di. 
falke falaske. Se falske; Aavledn. som 
ovenfor. I bet. 1. kanske et andet (men 
beslegtet) ord, sml. sv. di. f joik. Se under 
folna. 

Fall n 1., gno. fall, sv. fall, da. fald, 
svarer i form til ags. gefeall n fald. 
Vestgerm. i- st. : ags. fiell, feall m, gnt. 
fal, gbt. val {-II-) m (nbt. Fall). Bet. 
slagtet kreatur, ogsaa i sv. di. : gno. (isl.) 
Jirutsfall en slagtet vær, sml. bet. «død» 
i vestgerm. Bet. «nedfælding i en skog» 
ogsaa i sv. di., sml. eng. di. (Kent) fall 
underskog færdig til at fældes. Bet. 
«nedfaldssyke» ogsaa i jy. Bet. «fold» 
(av korn, Tel To Smaa o. fl.) beror vel 
paa omtydning av da. fold som er uttat 
av adjektiver som ei n fald. — falla st. 
vb., gno. falla -= ags.fealhm (eng. fall), 
gnt. gbt. fallan (nbt. fallen). Germ, 
*fall- vel av *fal-n-, sml. arm. p' ul sam- 
menstyrtning, lit. piUu {piilti) falde (idg. 
*ph6l-?) Kanske bører bit (med foransat 
S) gr. ocpdWco bringe til fald. 



Fall 71 2. (bvert av krumstykkerne i 
bjulfælgen. Va Tel, ogsaa fell Ma Sot 
Ha, fella f Har). Er samme ord som 1., 
sml. gno. fella sammenfoie, indfælde. — 

Fallig(smidig,Nbl) = fær. falligur vak- 
ker, nisl. fall /gnr smuk, som forklares som 
opstaat av gno. {^oet.)farligr som kanske 
oprindelig bruktes om skibe (som «ferr 
velt), F. Jcinsson). Falleg kunde vel og- 
saa være en avl. av fall som tysk ge- 
fdllig, sml. felleleg, og bair. fdlg belei- 
lig {a\ fdllig). Det samme ord er kanske 
jy. falle adv. (forsterkende) ordentlig. 
Derimot ikke /V/// i samme bruk (Inb); 
dette svarer til nordsv. og skå. fall i 
samme bruk, som vel ikke er andet end 
da. farlig, som i andre sv. di. og i jy. 
brukes paa samme maate forsterkende. 
I gno. (isl.) brukes dog ferliga, fera paa 
samme maate i ferliga djupt fen), ferligr 
utækkelig el. vederstyggelig. Dette er 
vist en avl, av f er- (se fjerre) og be- 
tegner egentl. bvad der ligger for langt 
borte eller gaar for vidt; kanske bevaret 
i uno. ferleg {færleg NTel Li Set, fæl, 
avskylig). 

Fallen (falden, beskaffet, skikket, sml. 
feid), gno. fallinn =^ fei dr beskaffen, 
skikket til = vel fallinn , sv. fallen til- 
boielig, skikket. Ptc. til falla. 

Fallera (lire, gi efter for, BSt) er fra 
nt. faUéren med indlæg av betydning 
fra falla. Sv. di. fallera mangle, fatles. 

Fallna (= falla av Li Kyf, om plan- 
ter, visne, Nbl Tel Inh). Sammenblan- 
ding av et fallna til falla og et f alna 
= folna. 

Fal men (sykelig blek, likblek, Rbg 
Har Set). Vistnok dansk. 

Fals n (svik), gno. fals n ds., sv. og 
æ. da. fals, = rant. valsch, vals falsk- 
bet, bedrag, egentl det substantiverte adj., 
gno. fals, mnt. valsch, vals, mbt. valsch 
(nbt. falsch). Fra lat. falsus ds., fal- 
sum bedrag. 

Fals ni (opboiet kant, opsvulmet stripe, 
Set VTel), sv. da. fals; fra nbt. Falz 
(mbt. valz) ds. Dette til nbt. falzen false, 
egentl. ombøie el. folde ved hamring; 
«slaa» el. «bamre» maa ba været grund- 
bet. av det ght. red. vb. falzan {falzit i 
gl. «fulcit»), sml. ght. anafalz ambolt. 
Germ. *felt, *falt svarer til idg. *2)eld i 
lat. |X'//o slaa, støte, drive. Bet. «op- 
svulmet stripe» ved sammenblanding av 
vals (^vols) og fals (Ross), 

Falsk, fra nt. valsch, se fals n. 

Falske nt (falaske, Sbl Ryf Jæ Li 
Rbg), faalskje Sbl Li Ma Rbg, faaskji 
Rbg VTel, folske Rom, fausk Har (ved 
tilknytning), sml. falke), gno, fglski ni 



94 



Famn — Far 



(sv. falaska, da. falnskc omdannet efter 
aske, sral. sv. di, faJsko ds.) Hertil 
svarer ght. fahnrisra f ds , avledet med 
end. -isk- av germ. *faltra : gno. fglr 
blek, graablek, ags, fealu (eng. falhjiv), 
gnt. /r//^^ ght falo (nht. /rt/i/ og faih). 
Av samme rot gr. ttoXio:; graa, skrt. j;<7- 
//fc/graa, lat. paUidus blek; osv. 

Famn m. sv. faynyi, da. favn, opst. av 
fadni, gno. fadmr m = iig^.fæjm) ni de nt- 
bredte armer, favumaal {eng. f afJio))i favn 
(maal)), gnt. fafhmos pl. de utbredte ar- 
mer, ght. fadn))i, faduui favn (maal) 
(nht. Faden, ogsaa traad). Idg. rot ''''pef9 
i gr. 7TeTdvv\\ux bre ut TiéxaXoc utbredt, 
dat, lat. patere staa aapen, ir. aifheauiJi 
traad; osv. Dertil femna (omfavne, maale 
med favn (ogsaa svinge med armene, Shl 
Ha o. fl.)\ fær. fevna ds., gno. fadmaog 
fed))ia omfavne, sv.fannia, ags.fæjjuiian, 
fæjjman omfavne (eng. fafJioni), mut. re- 
denien maale med favn, mht. med anden 
bet. vedenien træ (en naal), traakle (va- 
dem traad). Germ. '""fajmion, '"'fajmiian. 

Famp ni (tyk og stiv klodrian, Dal, 
fjdiiip Ryf). Avlydende til fu mp. Sml. 
eng. di, famp træde tungt. 

Fana 1. (falde meget tyndt, danne 
tyndt dække. Hel). Til faan 1. 
" Fana 2. (utlute og bleke, Rbg). Til 
faan 2. (forvandle til faan\ 

Fana /' (fane) er som gsv. nsv. fana, 
(\2^.fane, laan fra mnt, vane. Bet. «merke 
for 5» (fire vertikale streker med en 
vandret over), likesaa i sv, di., fra nt. 
fane ds. Nt. fane f = ght. fano ni 
med grundbet. duk = got. fano ni; bet. 
«fane» ifra det fuldere ght. gundfano, 
ags. gupfana, gno. gnunfani. Beslegtet 
lat. pannufi duk, lap, gsl. opona forhæng, 
/)onjava klædning, vel og gr. 7i}\\oc, n 
islætgarn, det vævde, klædning Idg. '"'pan, 
som kanske har slegtskap med *s-pcn 
spinde, se spinna. 

Fanden (uttalt fanen, fan; Ma o. fl, 
fæn, av fenden), sv, fan, msv. fændin, 
fennen, da. fanden, æ. fenden; laan fra 
fri.s. fannjen, faunen, fdnnen ds , egtl. 
et gamiiHilt ptc. med bet. «fristeren» = 
gfris. fandiand, gtit. fanddnd: gnt. fan- 
don = ags. fandian søke, undersøke, fri- 
ste, en avledn. til Jinna (egtl. «ville 
koinine lil noget»). Janken, fankeni (i 
Shl fakrrcH,, sv. Janken, l)ornli. fank/jn 
(i Vjirml. onigjort til fangen). Va\ om- 
laging av fanden, vel ikke uten for])in- 
dclse mod bair. f ankel djævel (sml. (ir. 
Ja ugga beks, t roldk vinde). 

Fanff // fgrep; fa\nfiild, favn, skjød, 
forraad, midler, gno. Jang n ds., (►gsaa 
fangtak (brytning; og ntbytte, sv. Jftiig 



favnfuld, gevinst. Da, bare i røgfang 
o. 1. (fra nt.). Til bet. faldsott (søiidenfj.), 
en viss hestesygdom (Smaa), sml. æ. da. 
fang hold i siden, sv. di. fang forstop- 
pelse, og stranguri (hos hest) ; vistnok 
egentl. «angrep», sml. grip. Vestgerm. 
svarer et mask. (sml. gno. /'(r'>i»//r ni bytte) 
: ags. fang bytte, (skot. fang ds., eng. 
fang hugtand, klo), mnt. vank fangst, 
mht vane fanging, omfatting (nht Fang 
fangst, slynge, hugtand, klo). Til ver- 
bum faa. — Fangan n (favnfuld, Sfj 
Nfj Snm, fanga n No Gbd Smaa Va o. fl., 
fangand Ha). Ser nærmest ut som et 
præs. part. 

Fanga (fange\ sen gno. fanga, sv. 
fanga ; er laan fra mnt. vangen st., sv. 
vb. = nht. fangen. Germ fangon, av- 
ledning av fang, og fangan st. vb., i 
grammatisk veksel med *fanhan, se faa. 
— fanga (omfatte med armen) er det 
til mnt. vangen svarende egte nordiske 
ord, likesaa fangla (omfavne, Shl Kyf ; 
sml. fær. fanglast søke åt faa fat i, eng. 
di. fangle indvikle i. — fange j,), sen. 
gno. fangl, sv. fange, gsv. da. fange. 
Laget efter mnt. vajtgene ds. 

Fans ni (kjønslem paa hest, Hel), fær. 
fansnr ds. Sml. fans og frans. Maaske 
ændret ved tilknytning f. e, til nisl. 
fans n bagage, toi, æ. da. fanse, utstyre, 
pynte. 

Fant ni (skalk, landstryker; forarmet 
person; i Nu yngling, i Shl fant forar- 
met person, fante landstryker), gno. f antr 
tjener, landstryker, sv. di. fant skjelm, 
landstryker, betler, daare, æ. da, fant 
gut, tjener, jy. fanter landstryker. Maa 
være laan fra et nt. fant, som er overtat 
i nht. : Fa)it ung lømmel, gjæk, nar. 
Den ægte ht. form er mht. va)iz skjelm. 
I mnt. flnder vi noit kun i bet. kriger- 
skare. Malig laan fra it. fante ung tje- 
ner, ung gut, tidligere ogsaa soldat (fra 
lat. infans). Ellers stemmer fantr osv. 
i bet. men ikke i form med mnt. vent 
gut, holl vent kar (især grov), vflam. 
ve{i)nt elsker, egtemand, kar. Dette er 
et helt andet ord (uindl. ve'nn)ot). — Der- 
til fantast skjemte, spøke, gjc^kkes, jy. 
fante (nied jiikerne), sv. di. (l>hl) fanta 
leke, spøke, a. st. fjanta, fjanta), sml. 
fær, Jjanla fjase; ht. di. (heniud).) fan- 
ze/n drive fjas. Se og under fjanta. 

Far 7/ (færd, gang, omgang; maa te (i, 
smstng.), befordring; løp, bane; spor; 
noget som farer, i smstng.), gno. Jar n 
vei, spor, maate, farkost, shet. Jar baat. 
Sml. ags. /',rr n gang, reis(\ gjeniUMngang, 
farkost, mnt. rar n skib, fartøi; og 
mht. rai- n «ncrfartssted. Til bet. «spor» 



I 



Fard — Fast 



95 



sml. ferd. Sml.gr. iropo:; gjennemgang, 
vei. — fara st. vb. (fare), gno. /((>'((, sv. 
fara, da. /(tre, = got. ags. gnt. glit. fa- 
ra)» st. vb. (eng, fare ixht.fahro)). Idg. 
rot *2)cr- ; gr. rropoc, neipio trænge igjeii- 
nem, skrt. piparti sætte over; osv. — 
faren i^faren, stedt, avfældig, svækket), 
gno. farinn stedt, bortkommen, kommen 
til ende, blottet for; sml. ags. gcfanni 
død. rtc. til fara. — farang ni 1. 
(føre, Stjør o. fl.); sml. gno. (isl.)/(fr>Y/;^.(7/- 
reisetoi, og nordeng. farand reiseforbe- 
redelse. — farang id 2. (omgangssyke). 
Sml. nisl. faraldr ui ds. (gno. farald u) 
og sv. di. far )i farsot. — farhorda ifar- 
hool SHel Inh Fo, yV/>-?>oo^c Gbd anbringe 
(midlertidig) trygt, belægge fortøie, huse, 
til subst, farborde ni), gno. farhordi m 
y\ uttrykket leita ser farhorda søke en 
utvei, leilighet at slippe ut), sml. sv. di. 
farhord farkost, ogsaa : den del av baat- 
siden som er oven vande. Til bord. 
— farskjof ni (skyds, befordring, Nfj\ 
gno. fararskjofi ni ds., gotl. farskiauf 
daarlig hest (gutn. /rtrHSÅ/«?<f). Se skjot. 

Fard / {far, fal farve i koi%. Ostl), 
farda ifala. fale bekjende farve). For- 
ældet skot, fard betyr fajve, men særlig 
om forskjønnende farve og kan ikke ses 
at være brukt om farve i kort (det skot- 
ske ord er laant fra fransk, se flg.). 

Farde ni (tynd skimmelhinde, Tel Sfj 
Snm No Ha ifale), fard f To\ nisl. 
fardi m skimmelagtig skorpe som sætter 
sig i kar som der har været melk i. 
Dertil farda (fale, befri for farde, far- 
dast (falast) el. farda seg avsætte skim- 
mel), nisl. farda upers. belægge med slik 
skorpe. Fra det germ. ord stammer vel 
it. farda f smuds, slim og fra fard f 
sminke (gfra. farde). Mulig et germ, 
^farhajjan- til germ. rot '^'ferh- (se fjer- 
sing) ; farden begynder med at der sæt- 
ter sig spredte flekker. 

Farg 7)1 (presse, tungt overlag, BSt Ha 
Va Ork No o. fl., leggja f. paa næver, 
paa fisk, osv., Shl), farga, presse (se 
fergja), nisl. fær. farg )i presse, vb. 
fairja presse, skade, ødelægge (i denne 
bet. ogsaa gno.), sv, di. fd)y m rygg-træ 
paa tak-aas, stenger til at fastholde næ- 
veren paa taket. Hører vel sammen med 
roten i lat. conipesco (av -'''parc-sco) tvinge 
ind (i skranker o, 1,). Sml. ogsaa gr. JTopxrjc; 
spydring (som tvinger falen mot spyd- 
skaftet). 

Farge )n, sv. f arg, åa. farve {dd. farge, 
færge) ; laan fra mnt. varwe, verice = 
ght. faraica f ds., egentl. substantiveret 
adj. : ght. faro farvet, grf. *farira-, kan- 
ske av *farg-wa- til idg. rot *perc (skrt. 



j))'(,'ni- broget) : se fjersing. ■ — Dertil 
vb. farga 2., da. farve, sv, farga. 

Fark ))h (skalk, landstryker, Tr No), 
En diminutiv-dannelse til farre. 

Farlast (^forlise, omkomme, Shl). Sml. 
farast (Shl) = gno. farast forgna -== mnt, 
ror ra re )i dø, og ferel hvorav fa)'last er 
avledet, 

Farlenda/(færd, Snm^, ^wo. farlengd f 
reise i hele sin længde (nisl. lang be- 
sværlig reise). Se længd. 

Farm ni (ladning, vest og nord, i Shl 
den del av ladningen som er ovenover 
baatkanten, mængde, flokk, især av fæ. 
Tel), gno. farnir ni byrde, isæ^- skibslad- 
ning. indhold, gsv, farmher^ farm skibs- 
last. Er samme ord som gnt, faryii ni 
reise og ght, farm baat, som svarer til 
gsl. praniH baat (se praam). Til fara. 

Farra (flakke om. Tel), farre m (land- 
stryker, slusk, Snm Tel Har Hel Od, fem. 
ferra Sei), gno. farri m landstryker, sml. 
jy. farres færdes og bornh. /Vrrr^s tumle, 
buldre. Intensiv-dannelse (intensiv for- 
dobling) til fara. Se fark. 

Fart ni, fra da. faii som er laan fra 
mnt. rart, se ferd. 

Fas ka (grave ned =^ fastra, Ndm, og- 
saa grave til sig\ Se fastra. I bet. 2. 
vist et andet ord, sml. jy. fasse efter 
noget (æ. da. faske beføle , vel av *fat- 
sk- (?), se fata. 

Fassa / (trevl, gran = fnassa So). 
Beslegtet med sv. di. fjas n «smått ludd», 
snefnug, æ. da. fjøser, nn fjæser fl. slitte 
hængende traader, trevler, totter, sønderjy. 
fos trevl, tave, skjegget paa en f jer o. 1., 
top av urter, visk, brum (Møn), æ. da. 
fjøsket ragget, fjøset pelsklædd, æ. da. og 
da. di. fjøskhenet med fjær paa benene, 
sydsv. fjøshent ds., bornh. _/)'os lodd, dun, 
fjøsuer lodden, dunet. Hører sammen 
med ght. faso ni, fasa /, mht. vase nt f 
trevl, frynse (nht. Faser), ngs. fæs n 
frynse, mht. vesene frynse. Maaske til 
en idg. *pés : *pas blaase, vifte, hvortil 
nsl. paliati blaase, gsl. pachati ventilare, 
serb. zapaha aanding paa, paJialj fnug, 
osv. Se fonn. — Dertil fasa (avskjære 
f. e. kanten av et bord, renskjære, egtl. 
fri for «fasor», .Shl). 

Fast (i Shl ogsaa frugtsommelig), sv. 
da. fast, gno. fastr = ags. fæst, gnt. 
fast, ght. festi (nht. fest). Grf. "fastu- 
svarer til arm. Jiast fast. — fasta (faste), sv. 
fasta gno, fasta = got, fasta n, ags. fæstaii 
{eng. fast), mnt. våsten, ght fasten {nht. fa- 
sten). Grundbet. vel «holde fast ved» (eller 
<'være fast» neml. i avholdenheten), sml, 
got. fastan holde fast, overholde. Subst. 
fasta /^= gno. fasta f = gnt. fasta, ght. 



96 



Fastra— Fausk 



fasta f, fasta m inht. Fasten). — fastna 
(fæste sig, bli fast), fær. fastna ds., æ. 
da. fæstne ds. I gno. derimot knn bort- 
fæste, høitidelig love, trolove, sml. ags. 
fæstn/an fæste ^eng. fasten^, trolove. 

Fastra (gjemme noget ved at grave 
det ned i jorden, Snm Nfj, subst, fastr n 
nedgravet krop). Et r-verb. til adj. fast. 

Fat n 1. (fat), gno. fat n, sv. fat, da. 
fad, r= ags. fæt n (eng. fat, vat), gnt. 
fat, ght. /«5 n (nht. Fass). Idg. *podo-, 
hvortil avlydende lit. pudas fat, potte. 
Egtl. «det omfattende» til fata. — Her- 
til fataklut, da. fadehlud skurefille. 

Fat n 2. (beklædning, i smstg. : hud- 
fat, ogsaa pl. skofot o. 1.), gno. f gt pl. 
klær, reisegods, gsv. fat n pl. ds. Egtl. 
«det omfattende>. Se fat 1. Sml. ght. 
fa^^on ogsaa beklæde, ruste (sml. ogsaa ght. 
avlydende (jif(i^^l n bagage, nht. Gefdss). 

Fat n 3. (grep, haandtak. Har o. fl. 
(ogsaa fate ni), skik, Ing, Tel); sml. nt. 
faat f grep, haandtak. Derav uttrykket 
faa fat paa. — fata (fatte, gripe (ind- 
hente, Larv), fænge, fæste løselig sam- 
men, dække, svøpe, omvikle, kludre, fuske 
(Rbg Ma), famle i talen. Tel), gno. fata 
famle ved (?), sv. di. fata famle. Er vel 
egte kun i bet. «dække, svøpe om» (ni.sl. 
fata), de øvrige betydninger er laante 
fra nt. (sv. fatta, da. fatte) : mnt. vaten 
= ght. razz6)i (nht, fassen), ags. fatian 
(og f et f a n, fetta n, hvorav eng.fetch grijie). 
Sml. gsl. popadq po-pasti fatte. Grund- 
bet. «naa til»? Se feta. 

Fataleg (klodset) ; til fata i bet. 
kludre; hertil fa ta -f}) altfor kræsen (Tel), 
fata-visa flau vise, o. fl. 

Fatig se faatøk. 

Fatl n (baand, omvikling, skulderbaand, 
fatle m, fatla f ds.), nisl. fatll ni, fær. 
fatl n baand. Se fetel. — fatla 1. (om- 
vikle), gno. yW//c/r)/- ombunden (gsv. Rok) 
fatlapr ds.), fær. fatla, shet. fatl. Side- 
form fetla (fesle forbinde, Ma Tel Kyf 
Ha Va), shet. fetl omvikle. Sml. mnt. 
vetelen binde, heiike, mht. ve^^jeln (nht. 
fesseln binde med lænke). Avledning av 
fetel. — Kefl. fatlast (forvikles), nisl. 
faflasf forhindres, komme til skade, /W^ 
ladr lamm(!t, vanfør. 

Fatla 2. kludre = Jaffa, Jåla .læ), 
sliet. Jall kludre;; sml. eng. di. (Lan) 
fattle to trille about business. Til fata. 

Fatna rrM'uge, Shl). Til fata. 

Fatra (kludre =: f ala, Tel Rbg, tale 
sløvt, sludre - fata,'Ve.\), gno. (isl.) /W/rr/ 
()[»liohic, hindre (= nno. (Shij fjalra foi-- 
Htyrrc; i arbeide, især med ])rat). Avlcdii. 
av fa t a. 

Fatt lill)ak<;l)øi<'l, T.St Ila o. 11., i Shl 



fakk), gno. f((ttr ds. Germ. *fanta-, sva- 
rende til lat. pandas krummet. Derav 
fetta (boie bakover, NBh, /. seg strække 
sig om dyr med lang ryg, So Ha), nisl. 
fær. fetta, fær. fetta sær stræ>kke sig med 
brystet frem og ryggen ind. 

Fauk 71 (dyst. Tel, sj.). fauka f (an- 
fald f. e. av sygdom, Indr Stjor, stund 
= rid. So, uvér = rid. Od Str o. fl., 
/rtū ds.,Ndm), sv. di. (Vb) fauk ni liten 
stnnå, fauk ni (Nb) røk. Til fjuka. — 
faukra vb. (sne med enkelte lette fnug 
{fauhr n), Har). Sml. f ok kr, fjukra. 

Fauna / (mygl-hinde, Rbg Li Set Ma, 
ogsaa f(Ujna). Synes at høre til den germ. 
rot *fu i gno. fuinn raatten. Se ful. 

Faure ni fmand med skummelt an- 
sigt. Tel, særling, Tr, svær, tung mand. 
Rør, affældig mand, Nfj Snm, hos Chr. 
Jensen forre sladant), fajiren (skummel 
at se til), fa ura (liste sig avsted som 
skamfuld el. nedslagen. Tel). Vel til 
fa uren frønnet, se føyra. Bet. tyk per- 
son vel ved indvirkning fra fork (frøn- 
net træ og tyk person). Bet. «liste sig 
skamfuld avsted» vel ogsaa ved indvirk- 
ning fra ubeslegtede ord, sml. sv. di. 
furra furte. — Sml. fause. 

Faus n (knep, fif, smaat fusk, fordel 
over en i kamp, liten feil, som i væv, 
Sfj). Er vel en sammenlaging av faut 
og f au ska fuske. 

Faus (fremfusende, Inh), sml. sv. di. 
fos hast. Se føysa. 

Fausa (^cancer Ijrachyurus, krabbe med 
skaalformet skal og lange lodne ben, Nhl, 
tidligere og Sfj (Chr. Jensen), i Nhl og- 
saa fo-ausa). Formodentlig av fud-ausa; 
Iste led er vel fud (som dog i Nhl ut- 
tales fo og ikke fd) til betegnelse av 
væmmelighet, sml. forrosk. For sidste 
led sml. tanf/-ausa (Shl) samme (?) krabbe 
(efter krabbens skaal- el. øse-form\ 

Fause (ældre skrumpen, rynket, haa- 
ret kar, VTel Rbg, ældre særling, Li) ; 
nisl. fausi unyttig menneske, drog. Sml. 
faur(\ Til samme rot som fausken. 
1 bet. «rask kar» (Vo Har) hører ordet 
til føysa el. er influeret derfra Se 
faus. 

Fausk ni 1. (trøsket træ'), gno. /W(^s7.•r 
ds., sv. di. fiissk n noget som er raatnet. 
Se nærmere under føyra. — fausken 
(frønnet), nisl. fei/skin, sv. di. fossken. 

Fausk ni '2. ( falaske. Har Shl). Sml. 
sv. di. (<j;(>{\.) Jaukd el. /'//Ay/ glødende fal- 
aske. Fausk er vel en sammenblanding 
av falske og en avledning av fjuka 
(ogsaa Jjiikr og fjun kan bety falaske)." 

Fausk nt 3. ( fuskerarheide, fusk, Nhl 
Shl Vo ll-iiv), fa uska (fusk«', ib.). Vel ved 



Faut — Fa an 



97 



sammenglidniDgav/rt<fs/i' 1., med det frem- 
mede fuska. 

Faut }i (feil, lyte; knep, stygt puds, 
Har Slil Nhl So Sfj Nfj : betydningsover- 
gangen som ved faus), da. åi. faut feil; 
szjennem nt. faut f ds., fra fm. fa ute feil. 
Hertil vel og f anta (famle i ord el. færd, 
Ostl\ fanfor f pl. (famlende tale, knep, 
Har\ æ.da. (Moth) favfc slaa feil, da. di. 
favfe hakke i talen, slaa feil, jy. ogsaa 
fovfe (det da. ord kunde være *fagtc, sml. 
boruh./(f7?rf tant. tøv, men den lydlige over- 
ensstemmelse med det no. ord viser vel at 
-au- er oprindelig og altsaa fremmed). 

Faa 1., gno, få st. vb. gripe, fange, 
faa tak i, faa, faa til egte, tilveiebringe, 
faa istand, skaffe, gi osv., sv. da. få, = 
got. fdhan, ags. fon, mnt. van, ght. fd- 
han st. vb. (æ. nht. fahen, sideform fan- 
gen se fanga). Germ. *fanh,*fang svr- 
rer til idg. *pa{n)c {pdc) med grundbet. 
«fastholde, fæste», i skrt. ])åQa- strikke, 
slynge, Xnt.paciscor fastsætte, avtala; osv.; 
(se fagg). — faast (befatte sig rned, /. 
med Ork Indr, foste mæ BSt, faaste ve 
Gbd), gno. fast vi() gi sig i kast med, 
egtl. brytes med (sml. fang brytning, 
fangtak), sv. di. fås vid, fåssa vid røre 
ved, skrubbe mot, bry sig om, f åsas med 
være sysselsat med. 

Faa 2. (avbleke, gjøre hvit, Tel Kbg 
Har) er vel samme ord som gno. få male, 
farve, pudse. En avledning av adj. faa 2. 

Faa 3. (røte hamp el. hor el. bast, 
Østl Tr Ry f Rbg). Vel samme ord som 
2. (egentl. «bleke»). Dertil faa f røting. 

Faa adj. 1. (faatallig, ogsaa i ntr, 
sing. faatt; taus, ordknap =^ faaleg, Nhl, 
forsagt, forknytt = faaen, VAgd Shl, 
nedslagen, Tel), gno. får faatallig, for- 
stemt, ordknap, nvenlig, fåligr uvenlig, 
fær. ogsaa nedslagen taus, sv. da. få, = 
got. f aiva i pl. {faivamma dat. sg.), ags. 
féaieng.few), ght. f ao, få. Germ. * f aiva- 
av samme rot som lat paucus faa, gr. 
TiaCpoc liten, ringe; osv. 

Faa adj. 2. (blek, bleknet, Rbg o. fl.). 
Vistnok samme ord som gno. får (mest 
i smstng.) skinnende, broget, sml. fåinn 
spraglet, broget. Bet. (blek> er da vel 
utgaat fra «f arveskift ende». Sml. ags. 
fåg med bet. «avfarvet». Den opr. bet. 
i fåi stein liten mørkebrun rundagtig sten 
med metalglinsende brudflate, efter nogle 
svovelkis (Had, faristein Gran) av (Jiinn) 
fåi steinn (Bugge); likesaa i feisand et 
slags fin sandjord (Ork, faasand {fou- 
sånn) ØTo). Gno. få- svarer til got. filu- 
faihs mangefarvet, ags. fåg broget, smyk- 
ket, avfarvet. Germ, *faiha-, som hører 
satnmen med gr. no\Y.{\oc, broget, skrt. 

" — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



pe{'alå- forsiret. Den idg. rot *pir (gsl. 
lusati ridse, skrive) synes egtl. at ha be- 
tydd «ridse ind», dernæst i male» (det 
indridsede\ — Dertil f aaast (falme, blekne, 
svinde hen, om personer, VAgd, faast 
Har Ork o. fl.), sml. ags. fågettan skifte 
farve. Se faana. 

Faa f (avfald av malt, spirer som gni- 
des av tørret malt, Nhl Kbg). Av faan. 
Sml. sv. di. (Vg) maltfan n ds, 

Faabøn / (ondt ønske, Li). Vel av 
vaahøn ds. (Ma Rbg Tel Set) ved indvirk- 
ning av gno. forbæn forbandelse. 

Faae m (tosset stakkar, LiSo(?)), sml. 
faaen 4. 

Faaen 1. (forfrisket, forsynet. Hel). 
Horer formodentlig sammen med faaga 
ds. (Hel). Egtl. «oppudset». Til gno. faga 
pynte, rense, ta sig av, d.yrke. Se fægja. 
Anderledes sv. di. få sej friskne til (faa 
vb. 1.). 

Faaen 2. (blek, med sykelig utseende. 
Ha og nordenfj., faaden Shl). Til faa 
2. adj. 

Faaen 3. (utlutet, kraftløs, halv raat- 
ten. Har, noget avfældig, So Ha). Til 
faa vb. 3. 

Faaen 4. (enfoldig, halvfjantet, So Sfj 
Ma, nedslagen, To Ød). Til faa 1. adj. 
Se faae. 

Faafeng (ledig fra arbeid. Ri, udue- 
lig, litet driftig. Ød, sideform faafeng d 
unyttig, frugtesløs, Va Ork o, fl.\ sv./d- 
fång, msv. fafdnger som utretter litet, 
uvirksom, unyttig, æ. da, faafæng kraf- 
tesløs, unyttig; sml. iær. fåfeinginn Yan- 
skelig at faa, unyttig. Vel egtl. som 
faar (d. e. erhverver) litet . 

Faale m (halvfjaute, Nam), faalen 1. 
(gapende og maalløs, forbløffet. Nam Inh 
Fo Ndm). Sml. da. di. fjaale være tos- 
set, f jålet og fjaalet underlig, taapelig. 
Vistnok avlydende til germ. rot "^ye/ i 
fjalla, men mulig ogsaa med noget ind- 
hold fra faae. 

Faalen 2. (dunkel, med mat el, smud- 
set farve. Ha). Er vel faaen 2. -^ folna. 

Faama (kludre forvirret, Agd So Va, 
glo aandssvakt, maape, VAgd Dal Shl Li, 
faamast hurt blekne hen. Røl), faanie m 
(tosse, Ha), faamen (tosset famlende, halv- 
fjantet, Ha Va o. fl., maapende, Shl, gu- 
sten, mat, Vo So). Vistnok for en del 
av falma, ogsaa ind virkning fra faa 
adj. 1. og 2. 

Faan / (støv, støvdække, falaske, Gbd 
Sig, ogsaa fan Nam Stri No, fann Ndm, 
f 071 Va Ha; gran, fnug, Sfj Gbd So, korte 
fine trevler av lin, stråa, malt osv. (se 
faa/). Tel), KY*fgn. Sml, sv, di. /«n 7^ 
(dial, fanor pl.) skjegget paa begge sider 



98 



Faana — Feig 



av pennefjæren, sv, di. malffan n (se 
faa /), nisl. fon f gjeller paa større 
fisker; bornh. fan n den grønne busk el. 
toppen paa kaal, gulerøtter o. 1 , skå. 
fan ds., ogsaa skjeg paa pennefjær. 
Germ. *fan6, vistnok til den grimdrot 
(idg. *pé-)., hvorav den utvidede rot *fas 
(idg. *2)cs-) vifte, blæse», hvorav germ. 
*fas6, se f as sa. 

Faana (tape farve, blekne, Ha Tel, 
faanna Jæ Kyf, bli utlutet (som høi o. 1.), 
Eyf, løse sig op i trevler^ Ha, hentæres, 
svinde hen, bli avfældig, So ifaona og 
faodna) Shl, lammes som av et slag, 
pludselig magtstjæles, So). Til faa 2. 
(^tildels med indvirkning fra forn, og, i 
bet. trevles op, fra fa an, sml. fana, i 
betydningen lammes osv. ogsaa med ind- 
hold fra verbet faa 1., sml. fang). 
Fær. fåna bli faamælt (til faa 1.), for- 
legen, motløs ; visne, 

Faane m (tosset naragtig tølper, Sen 
Hel Nam), sv. fåne tosse, msv. fane^ 
æ. da. faane,, bornh. fånlier enfoldig, 
tosset. Til faaen 4. Sml. faae. 

Faanny(den dobbelte mavemuskel hos 
fugl, fuglemave. Kom Sol), gno. foarn n 
ds,, sv. di. fur m ds. Dunkelt. 

Faar n 1. (hidsighet, vrede, Snm,/rtar« 
ver voldsomt ver, Eyf, anfald av sygdom, 
især en viss hestesygdom (bukvrid?), 
Smaa), gno. får n vrede, fiendskap, skade, 
nød, sygdom, nisl. : skade, heftig syg- 
dom, onde ord osv. Hertil svarer gnt, 
far forfølgelse; sideform ght. f dra f for- 
følgelse, fare (nht. Gefahr f), ags. fær f 
fare (eng. fear frygt), mnt. våre f efter- 
stræbelse, list, fare, frygt. Hertil got. 
ferja forfølger, spion. Germ. '*fér-, av- 
lydende til lat. j)ericulimi fare, gr. mxpa 
forsøk ; ir. erud frygt (av *'peratii-). Samme 
rot som i fara. Grundbet. her var vel 
«fare efter en (forfølge) for at skade». — 
faare m '^fare), sv. fara, msv. gsv. fare 
m, åa. fare; laan fra mnt. våre, se ovenf. 
bet. utilbørlig gjerning» (Sfj) vel efter 
den nt. betydning "bedragersk frcmgangs- 
niaate/. — faara (frygte), sv. hcfara,ira> 
mnt. (he)råren befrygte (eng. fear). 

Faar n 2. (liten hjæli)elos stakkar, om 
Iltet barn, lam osv., So Har). Efter Koss 
kansko ^= gno. (østl.) /V/r, sv. da. får = 
gno. (isl.) firr. Dette ord, germ. *fahaz, 
Ijetcgnet egtl. uldpelscn» ^= det avly- 
dende gr. TCKxoc; n sauefeld. Av samme 
rot som faks. 

Faassaalk o^ faafisj/nipa fcottuH, Hel), 
faaH.si/ni/ni '.iv f ni) sim /ta (se Himjja) og 
([{'VcWvr faasnaalk av ulk;. Første led 
fu()- om det væmmelige, S(! fausa. 

Faatid adj. (sjelden, usedvanlig, Har, 



lysten, forgapet i, nysgjerrig. Foll Rora 
Smaa), gno. fåfidr usedvanlig, sjelden, av 
får faatallig, se faa 1, og tidr hyppig, 
se tid adj. faatid (sjeldenhet, raritet), 
sml. gno. fåiidindi sjelden tildragelse. 
Sv. di. fåtier besynderlig, underlig, fåti- 
sani ds., ogsaa nysgjerrig (Dis Vg). 

Faatøk (knap, ringe, Tr, ellers fatik, 
fatig knap, fattig), gno. fåtækr, sv. da. 
fattig. Egentl. «som tar (se tøk) litet /, 
sml. lat. i^auper fattig av pau- (se faa 
adj ) og parare skaffe tilveie. 

Fe n (fæ, kvæg, enkelt stykke kvieg, 
gods, i liggjande /e osv.\ gno./e n kvæg, 
eiendom, gods, sv. da. få, =' got. faihu n, 
ags. f eoh, gnt. feJiu, ght. feku, fihu (nht. 
YieJi). Germ. *feJiu -= lat. pecu n kvæg 
(dertil pecunia penger), skrt. pagu- ds. ; 
osv. Av samme rot *pec «plukke uld •, 
som i faks og faar. Se felag. Dertil 
fenad m (fena, fenar, fana, kvæg, fæ), 
gno. fénadr ni ds. (til vb. fénar det 
oker med fæ, gods), gsv. fænaj)er, nsv. 
fmiad. 

Fea (arbeide uten fremgang, pusle. So 
Nhl, vimse om. Va). Vistnok av et *fi^a, 
som kunde være laget av *fi6ra efter 
analogi av andre tilfælde, hvor et vb. 
med -r gaar ved siden av et likebety- 
dende uten r. Sml. f idd a. 

Fegen (glad, blid), gno. fegiiin glad, 
sv. di. fågen, fåjen, = ags. fægen ds. 
(eng. fain\ et gammelt ptc. til germ. rot 
*/rt/i i got. fahéps glæde, fullafahjan 
gjøre til vilje. Derav fagna. Se fager. 
Dertil fege n (glæde, Tel) vel for f eg in-, 
uttat av sammensætninger sova fegesauga 
(venstre øie, hvis kløe menes at bebude 
glæde, V Tel Set, feijensauga Shl\ som 
i gno. vikle hete *fegi7isauga (sml. fe- 
ginshrekka); sm.\. f gje)islc bakerste led paa 
høire tommelfinger (,Ha, i Gbd f kjele), 
som gno. vilde hete *feginslidr. 

Fegge (gammel mand, Va Set Gbd 
(feggje pl. feggar), feggje etter feggje søn 
efter far, Set), sv. di. f agg gift mand; 
av gno. f e() gar i ar og son. Sml. megga. 
Et kollektiv *ga-fadriga- (^avltdn. av fa- 
der), sml. gnt. gi KU il -fader pl. sønner og 
faren. — Dertil feggja te sig som en 
gammel tung mand (Set). 

Fegra (skjønhet, Tr (?), galium boreale 
(modra), Gbd Snm\ sml. ght. fagart, 
skjonhet (gno. fegrd). Se fager, fegja 
(skjonhet. Ilel) er vel for fægjn. 

Feig (bestemt til at dø^, gno. feigr, 
gsv. (run.) faigian (akk.), sv. di. feg ds., 
æ. da. /'(•//, fej ds. (nda. og nsv. bet. «feig > 
fryglsom fra tysk^; svarer til ags. /Wv/e 
døden nær, bange (eng. feg), gnt. fegi 
dødsens (mnt. reigc ds , ogsaa ræd), mht. 



Feikta— Fella 



99 



veige hjemfalden til døden, frygtsom (nht. 
feige). Bet. ^hjemfalden til døden »endnu 
i nht. dial., sml. ogsaa bet. «næsten mo- 
den» (tir.), -overmoden, raatten» (sveits.). 
Grniidbet. kanske «fordærvet>\ til lit. 
polkas slet, dum; osv. Dertil subst. 
feigd (feigdeJjos = naaljos Hel, sv. di. 
fegdljus, og feigdarfurdor i fur-) varsler 
om ens nære død, Shl, se furda), gno. 
fciq^ f. 

Feikta (omtr. = Jikta. Dal Agd Tel) 
so fikta. 

Feil n {fei, vb. fela, feil. feile), sv, 
fei, da. feil\ fra mnt. feil, f éi subst. adj. 
Dette fra gfra. faille og vb. faillir be- 
drage, svigte, feile (hvorfra mht. vælen, 
nht. fehlen). Det fra. ord av lai. fallere 
skuffe, bedrage. Dertil fal le ra. 

Feim n (tynd binde, Nhl,/e/w?e m ds., 
No, feim m anstrøk, No Eoms Gbd), 
f eima f (tynd binde, fin saapeagtig muld- 
jord, Tr, tyndt skydække, No), shet./e>« 
t.vndt ovenpaa flytende lag, sv. åi.femma 
løs jord med fin sand og rødlere (Dis.), 
fim ni myrjord, jy. fm græsdække paa 
eng, det bedste, fettet. Svarer til ags. 
fdm skum (eng. foam), ght. feim m ds. 
(nht. Feim). Idg. *{s)2)oimo-, hvortil lat. 
spmna skum; osv. — f eima (klæbe ved, 
Snm Roms, stryke sig kjælent mot, Har). 
— fei men (klæbrig, Snm, fin, glat (om 
jord o. 1.), Ndm Roms Inh Stri No, uklar 
om luft, No), fær. feiniinn klæbrig, fast. 
jy. fimet klæbrig. I bet. blek og mat i 
farven (? Ndm) er der sammengliding med 
faamast, i bet. forlegen, flau hører or- 
det sammen med nisl. feiminti undselig 
som er av anden oprindelse og hænger 
sammen med gno. feima bly kvinde. 
Dette er vist ikke andet end ags. fmnne 
kvinde, fris. f amen pike (Sylt) der er en 
avledning av et ord som er bevaret i 
iive^X. paéman- melk (av samme grundrot 
som feit), altsaa: den som har melk el. 
gir die. — feim rast {fæmrasf, svinde 
hen, glide væk, Ryf). Sml. feimutt 
saapeagtig, og fimrast. 

Feisa (kaste, slænge væk. Har Nhl Ha 
So Sfj o. 1.) av føy sa ved in d virkning 
av feia. 

Feisel m (huggcstaal, Dal, minerings- 
hammer, Jæ Shl Vo Har So), maa være 
hoU. vijzel morter, mnt. vi sel støleren i 
morter, ogsaa morteren selv, øfris. f f sel 
morter. Av idg. rot *pis stampe, skrt. 
pis- ds., lat. pinso (se videre under fisl). 

Feit adj., gno. feiir, sv. fet, da. f ed, 
= gfris. fat, mnt. vet. mht. vei^. Germ. 
*faita-. Hertil vb. feita, gno. feita, ght. 
fei^T^en, hvortil ptc. ght. feij^it = nht. 
fezst, ags. f ætt (eng. fat) av *fæted. 



Grundbet. svulme ■, sml. gr. tti&uod sprudle 
frem. ::tiba^ kilde (se fit). Grundrot *^pi- 
i gr. TTirav fet, avest. paeman- melk; osv. 
— feitna (bli fet), sv. fetiia, ved ind- 
flydelse fra adjektivet, istedetfor fitna 
(saa i BSt), gno. fitna. 

Feitt n er vel som sv. fett og da. 
fedt laan fra nt. vett (hvorfra og nht. 
Fctt\ egentl. neutr. av det adjektiv, som 
svarer til ags. fnit (gnt. *f('tido). 

Fela/ 1. (lap paa overlær = grimay 
Ma). Av Jila. Sml. nisl. (Hald.) f la 
t3nult teppe. Vel av *filJn6n til germ. 
*felhan skjule (se f j eister og fjelg). 

Fela f 2. en del av drovtyggermave 
= botning, Va). Av fila og dette for 
*filjaf (som gno. f yla =^ f yl ja). Sml. 
gno. fei f mave? (av *falj6, hvortil fel- 
jottr rynket : feljottr seni laki «rynket 
som foldemave»). Vistnok til idg. *pel 
folde (se fald). Sml. du. foldemave ds. 
fra ht. Faltenmagen. Sml. fill. 

Fela / 3. (fiolin), sv. fela (dial. ogsaa 
file), av gno. fidla, æ. da. fidle, fejfe, da. 
di. fiddel, feddel, = ags. fijjele (eng. fid- 
del), mnt. ved{d]el{e), ght. fidula f (nht. 
Fiedel) ; mlat. vitula, vidula, osv. fiolin 
(derav it. viola, violino). Oprindelsen er 
helt dunkel, det kan ikke engang av- 
gjøres om ordet er germansk el. romansk. 
Derav vb. fela (spille paa fiolin), sv. di. 
fila, fela, = mnt. ved[d)elen, nht. fie- 
deln, osv. 

Felag n (sameie, fælles jord, Nu o. fl., 
Ha, felandsmark), gno./e7«^ sammenskud 
av penger el. gods, fællesskap, gsv. fæ- 
lagh ds., ogsaa fælles husholdning, æ. da. 
fæl ag (hyorav f æll i g og fælles). Av fe 
og lag (egtl. *ge-lag) forening. Derav 
gno. félagi kompagnon, kamerat, åa.fælle 
(laant i eng. felloiv). 

Feid m (pels, haardække, skindteppe, 
fell NGbd), gno. feldr m kappe, overkast 
(nisl. ogsaa pels, skind, likesaa i fær.), 
sv. fall, (msv. falder) skindfeld, ]j.fæld 
pels, laaddent dække. Grf. *faldi- med 
egentl. bet. '^bedækning». Sml. skrt, pa- 
tala- (og -i f), dække, binde, tak. 

Feid 1., sideform til -fald, i einfeld, 
tvifeld osv. (bare i ntr. -felt, No). 

Feid 2. (skikket, bekvem til = fallen, 
Ha o. fl.), gno. feldr av en viss beskaffen- 
het, skikket. Egtl. ptc. til fella. 

Feide {koma med feide komme med 
klem, for alvor, Snm o. fl., vera aa feide 
være paa færde, i bevægelse. So). Det 
sidste er gno. vera å ferli i samme bet. 
(Aasen). Se f er el. 

Fella (fælde), gno. fella, sv. falla, = 
ags. fcllan (eng. fell), gnt. fellian, ght. 
fellen (nht. fallen). Kausativ til falla. 



100 



Felleleg — Fengleg 



I bet. «folde, lægge i rvnker» (Har Kbg 
Tel), ogsaa i fær., og ; kante et åske- 
garD i^Sfj Shl) er det kanske et andet 
ord (av '^faljjian? se falda). — Dertil 
fella/ 1. (fold, læg; fcUestahk skjørt 
med slike læg (J'ocldIestakkSh\)=^ ri/kkje- 
stcikk Shl, ogsaa plantenavn = maristnkk 
alchemilla). Sml. nisl. felling f fold paa 
klær. — fella / 2. (fæide), gno. fella f, 
SY. falla; grf. *falU6n, avled, av fall, 
sml. foll / (ds. Tr Snra o. 11.) = et gno. 
^'fQll f, hvortil ags. fealle f. gnt. ght. 
falla 'ds. ^nht. Falle)'. — feUa / 8. (fæl- 
ding, sammenføining), gno. fella f ds. 
Hit ogsaa fella i bet. «hjulfælge», Set 
o. 11. (se fall), sml. steir. fellmg bjul- 
fælge, jy. fælding «stedet hvor to fælge- 
stykker er samlede ved en døvling ^^ 
nno. felling sammenfælding, fær. felling, 
nisl. felling f ds, — fella 4. (masse av 
usmeltet jern, især av myrjern, tnalmfelle 
Ød), sml. gno. f el luj dm færdig fremstillet 
jern (er feilt (utfældet av myrmalmen) ok 
veilt er pat er deigt er). 

FeIleleg(passende,Tel, sml. feilt ds. Jæ). 
Sml. sveits, gefellig heldig. Se f al leg. 
— felle n (leilighet = høve, Ha), sml. 
gno. tilfelli. 

Felm (? trøytt av felnio, folkev ), her- 
til fæmleg {fæmhlc forfærdelig, Va), gno. 
felmsfullr, nisl. felntr skræk; sml. bair. 
/'eZ>H stnpor; got. ^(S-y?7w« forfærdet. Sidef. 
gno. fei ))itr ds., som er avledu. av felnita 
være bange, germ. '"falmatjan væsentl. 
= gr. 7i8\fi|u{^co svinge, sætte i sterk be- 
vægelse, faa til atskjælve, i med. skjælve. 
Idg. rot. *J>el-, se fælen og fjalla 2. 

Felt n (filt), vel fra ags. (eng.) felt; 
da. sv. filt, fra mnt. vilt = ght. filz n 
(nht. Filz). Germ. *feltaz, '''filtiz = idg. 
'"'peldos, sml. gsl. pliisti av *pld-ti-, til 
idg. rot '^peld støte, stampe. (Se fals). 
Kgtl. «haar o. 1. som er banket el. stam- 
pet sammen til en masse». 

Felta (-ar, stri, slæpe, Ma, ogsaa fei- 
la.sfMn, (lette ogsaa: brytes, prove styrke, 
Shl Kbg Tel, = fellasi Shl), sv. ål felta 
kjævle, bruke mund (Sm), feltas anstrenge 
sig sterkt, stræve med (Sm), filta og fil- 
lan slaas '()g.} braake med nogen med 
baaiidkraft el. ord, kappes, felt ni strid, 
kiv, kjevl (Sm), msv. til filtifi ocJi nkada. 
Kr vi',\ en avledning av felt (egentl. 
tstampe til filt) under tysk Indllydelse : 
sveits, sval), sfcir. Jilzen skjelde ut, Jilz 
skjend, stralTetak;, sml. ogsaa gfra. faii- 
Irer banke til fautre lill. Slil. fcllant 
maa vel liore til fella. 

Fem Mal;, gwo.Jinint, sv. /'//w/,, da /'cm, 
= got. fntif, ags. ///■ ((;ng. .///v), gni. f if, 
ght. Jinif nht. J'iinf). dlerm. grf. /i mf 



av idg. *2)enqe, som ogsaa er assimilert 
dels til *pempe, dels til "(jenqe : skrt. 
pdnca, gr. :t8vth, lat. (/ui7i(/ue; osv. — 
femte (ordenstal), gno. fimmt/i = got. 
finifta ags. fifta (eng. fifth), gnt. fifto, 
ght. fimfto (nht. filnfte). Sml. gr. 7iÉ|U7itoc. 
lat. quintus; lit. penktas; osv. — femtan 
sv. fdmton, da. femten, — got. finiftaihun 
ags. fifteon (eng. fifteen), mnt. vffteine, 
ght. finfzehati {nht. f iirfzehn). GrL *fimf- 
teJiun se tie. — femti, sv. fdmtio, gno. 
fimni tigir (senere i akk. formen fintnitigi 
el. -tigu) = got. finif tigjus, ags. fiffig 
(eng. fifty), mnt. vfftich, ght. fimfzug (nht. 
funfzig). Germ. *tegu- = idg. *dec7^; 
se tie. 

Femna se famn. 

Fen n (sump, Jæ Li Kbg INIa Tel Kog 
Shl) gno. /en n ds., sv. di. fen ds.; germ. 
*fanja- : got. fani n dynd, ags. fenn m n 
sump, dynd, gfris. fenne m græsgang, 
gnt. fen i n ds. (holl. veen), ght. f ennå og 
fennif mht. venne n sump. Sml. gpreuss. 
pannean myr, gall. anam akk. myr (ir. 
■an vand) av *pano-. 

Fenad se fe. 

Feng ni (fangst. Har Shl Tel, gave, 
Ma Har Shl, te fengjes til gave), gno. 
fengr m bytte, fengi n ds. Se fang. 

Fengd / (fangst, utbytte, i No fengsl) 
svarer til svab. fangete /' fodselsdagsgave. 
Til faa. 

Fengen (ptc. av faa, beskaffen, i 
smstn. som smaafengen), fær. -feiyigin ds., 
gno. -feng inn ds., som er en nyere om- 
laging av -fengr i samme bet , nno. -fengd. 
Verbaladj. til faa. I Ød betyr fengd 
ogsaa som let fatter ild, kanske fra sv. 
(sv. eldfdngd). Se fengja. fengen i bet. 
skamfuld (<ifingjen» Sum) til gno. få med 
dat. gjøre (sterkt) indtryk paa, sml. nht. 
bef angen. 

Fengja 1, (fænge om ild, smitte, i Gbd 
ogsaa smittes av). Dertil fengja f (fæng- 
rør). Msv. hefdngia smitte (nu : befdngd 
besat), æ. da. hefivnge, nno. fengd smittet; 
sv.fdng-hål osv. Sml. mnt. en ivengen an- 
tænde, smitte, nut. /cw/^cn antænde. Sand- 
synligvis laan fra tysk. Kausativ til 
*fanlia7i (faa) egtl. «la fatte». 

Fengja 2. (^bære frem i fengjor, favn- 
fulde, Set, rake sammen (hoi) i dynger, 
r>erg Kyf Jæ). Avledn. av fengja f iavn- 
fuld, stor dynge. Sml. fan gan og 
fengta. I bet. gaa mod vidt svingende 
armer (Nfj Sum) er det avl. av fang, 
sml. f emna i samme ])et. 

Fengleg (gjestfri, som beverter rike- 
lig, Shl). Vel til feng subst. Ander- 
l(Mles gno. fengiligr som gir ulsigt til 
bytte. 



Fengsleg — Fesja 



101 



Fengsleg (vindende, elskværdijr, Nhl 
vShP, sml. shet. fenli ds. Er vel fegins- 
leg Se fe gen. 

Fengsl /' (baand, To Vestf). Vistnok 
norsk. GrL ■"/(( ng isl u t\\ f a a. — fengsl n 
fængsel') er fra da., æ. da. fangseJ, fan- 
gelse, msv. fangehe, fangilse (nsv. faii- 
f/else), gno. fangdsi, laant og omlaget av 
uint. ve))gye]nisse n = mht. vancnisse 
vene-) f (nht. Gefdngnis n). 

Fengta {-ar, sanke, Inh Ød), sv. di. 
fångfa hente foder her og der, sanke, 
søke, stræve efter, msv. fiingta skaffe 
sammen, jy. fængfe fange (fisk), be om 
noget som en tjeneste, a. st. fænte samle 
i knipper (fæ)it), ogsaa skaffe sammen i 
smaat ved tigging el. laan. Grf. *fangi- 
fon, til f a a. 

Fen la (rake det halvtørre høi sam 
men i smale strimler {fondel m Nfj), saa 
det blir færdig til at hesjes, omtr. = 
kjemha, Jæ Har Nfj (i Nfj fendlé). Efter 
Koss har det i Shl den videreførte be- 
tydning «gjøre istand til opbevaring i 
1 ørret eller saltet tilstand f. eks. kjød, 
fisk, hø»). Er avledet av et substantiv 
*fenniU, "'fgnnidl (i Nfj fondel), som 
synes at maatte være et dimin. av 
fonn. Isaafald maa fo7in opr. ha hat 
en videre betydning : langstrakt hop (ikke 
bare av sne). 

Fenna (drive sammen i dynger (sne), 
Tel o. fl.), gno. fenna ds. Til fonn. 

Fenta / (omflakkende kvinde, frem- 
med (bymæssig) kvinde, Vo Shl Har Tel 
Ha Va), sv. di. fanta halvvoksen pike. 
Avl. av fant. 

Fér n (spredt staaende fint haar, græs 
o. 1., Set Kbg Ma, firr Tel o. fl., fjær, 
Gul Sel). Av gno. fldri, nisl. fidr n 
fjærbeklædning, svarende til ght. gifi- 
diri n (nht. Gefieder), ags. fipere n vinge, 
kollektivum til fjør. — Dertil féreleg 
og feren (tynd, spæd, knap, ringe, Ma 
Set Jæ). — Et dimin. firl n = fér, Set 
Li Ma. 

Féra {-ar, pusle saa smaat, Snm). Se 
f id ra. — féra seg (pynte sig, So Har o. fl., 
fira seg So) av *fidra = fjødra, s. d. 

Ferd / (færd), gno. ferd f, sv. fård, 
■= ags. ferjj, fyr]), gnt. fard (mnt. vart, 
se fart), ght. fart f (nht, Fahrt). Germ. 
^fardi- \\\ fara. Til bet. «spor» sml. sv. 
di. fal ds., æ. svab. fart (nht. Farte) ds. 
Til bet. «byrde» (saa meget en bærer 
paa en gang), sml. mht. vart i bet. 
-<gang> : ein vart én gang. 

Ferda (sætte i stand, gjøre færdig. Ry f 
Li So Hel Østl) ; sv. di. fdla ås., ]y.færde 
ds. Til ferd. Sml. flg'. 

Ferdug (færdig, frisk og førlig), sen 



gno. (isl.) ferdugr færdig, sv. fdrdig ; 
laan fra mnt. verdich egtl. «rustet til 
reise», færdig, d3'gtig, mht. vertec (nht. 
fertig). 

Fere nt (lang strimmel land. So Nhl 
Har Shl Agd Tel NGbd Sol Ød, smal 
ryg hvori fure, til poteter o. 1., So"^, sv. 
di. f jare m, fjdrg m akerteig. Grf. *fer- 
han-, avlydende til for. Samme avlyds- 
trin i arm. herk nyploid aker. 

Ferel m (vei, gangsti, spor, Gul Ha), 
gno. f er ill ni bevægelse, reise, vei, spor, 
reisende (= fgriill); sv. di. fdril farlert 
til sjøs, fdrdl f besværlighet. Sml. (med 
andet suffiks) ags. færeld n reise, bevæ- 
gelse. — Dertil feria (flakke om, Tr). 

Fergja (sammenpresse, MaDalRyf Shl 
Har Vo Tel Set No). Se farg. Sand- 
synligvis hører hit ogsaa ght. gnt. fer- 
gen be (indtrængende), nt. fargen, fergen 
plage med bønner, holl. vergen. Dette 
ord henføres almindelig til germ. *freh 
(se f r eg a), men med denne bet. passer 
ikke bair. fcrgeln gni henover, skure, 
hvæsse, overfort : an e-m fergeln ikke 
holde op med at plage med bønner el. 
sporsmaal. Bet. be indstændig» er da 
vel utviklet av «trænge paa, plage». 

Ferja / (færje), gr\.o. ferja f, ^v.fdrja, 
da. færge, mnt. mht. vere f (nht. Fdhre), 
eng. ferry. Germ. *farj6{?i) til fara i 
den oprindelige bet. sætte over». — Der- 
til vb. ferja (-«r), gno. ferja {-ad- og 
fardi). Sml. got, farjan reise, ags. ferian 
{-ode) føre, bringe, intr. reise, gnt. ght. 
f er lan færje. 

Ferleg se falleg. 

Ferm (kjæk, dygtig, livlig, Snm Ha 
Va No\ da. ferm dygtig; gjennem nt. 
holl. ferm kjæk, mandig fra fra. ferme 
= lat. firmus fast. 

Ferm a (lade fartøi), gno. f erma ds. 
Avledning av farm. Samme ord er vel 
og f erma i bet. sammentrykke («han ferme 
snøen», Snm Shl). 

Fersk (fersk), sen gno. ferskr, feskr 
ny, ung, god, smuk, sv. fdrsk, laan fra 
ags. /ers6'(eng. fresh) = mnt. holl. verscJi, 
som er opstaat av frisk. Dertil laget 
fersken (noget fersk, spæd, umoden, BSt). 

Fesja (fare med sladder, Sfj, svinse?, 
NGbd). — fesja / (sagn, upaalitelig 
snak, sladder, løst rygte, Li Sfj). Sml. 
jy. fasle ymte Til en germ. rot *fes, 
*fas, sml. fjas. Hertil nht. fasebi bære 
sig lekende, kaat, letsindig ad, tale uover- 
lagt og forvirret, æ. nht. fasen fantasere, 
tænke og tale uten overlæg, som drøm- 
mende, drive fjas (dette stilles til ght. 
fason søke, efterspore, vel egentl. «famle 
omkring efter»), svab. faslen vaase, tale 



102 



Fess — Figla 



i van vid, sveits, fasdn vaase, pludre, 
spøke, streife om, nt. faseln fantasere i 
sygdom, tale dumt, spøke, sjiilde tiden 
med tøv, mnt. vase forvirret snak. Her- 
til vel fesja / 2. (pike, tøs, Nfj Hel, 
trodsigt pikebarn, Snm, forfloien kvinde, 
Har Rfj o. tl.\ 

Fess m (og trollfess signeformular, Tel, 
fessa f ds., Dal, ogsaa gammelt sagn el. 
myte, Tel, fessa ds., Li), fessa (signe 
med tryllefornmlar, trylle, hekse. Tel). 
Er vel laan fra ags. fers n vers, sentens, 
fersian gjøre vers (lat. versus), fessa i 
bet. sagn, myte er vel i bet. paavirket 
av fesj a. 

Fessa (troldkjærring. Tel) maa være 
et andet ord og beslegtet med sv. di. fa- 
sur (Dal) jætte, buse {ss da. intens, for- 
dobling), som vel hører til sy. fasa grue. 
gyse, ræddes, dial. fasja, subst, fasa f 
gru, frygt, bornh./aéY/ respekt indgydende 
væsen, jy. fase grue. (Denne rot *f((S er 
mulig den samme som den rot *fas som 
er nævnt under fesja og fjas. Bet. 
«ræddes; da vel av «forvirres», av rædsel). 

Fest /' (bare i fl. : i fesfo, So, og i 
smnstn. festar-, trolovelse), gno. festar f 
pl. ds., da, fæste[-mø), sv. fåstnio. Sml. 
mnt. veste f haandfæsting, dokument. 
Germ. grf. *fasii6, se fester. 

Festa (fæste, binde, stede, trolove, i 
Tel trolove sig), gno. festa, sv. frista, = 
gnt. festian, ght festen. Germ. *fastian, 
til fast. 

Fester / (og fest landtang, fangline), 
gno. festr f ds. Sml. bornh. fasta fang- 
line, sv. fasta landtang. Grf. *fasti6 til 
fast. 

Festning /, sy.fastnimj, åa.fæst^iing; 
fra mnt. veste iiin<je (nht. Festung). Gjen- 
gir mlat. firmitas ds. (egtl. fasthet). Sml. 
ags. fæsten{7i) n ds. 

Fet n (skridt, fotspor), gno. fet n, sv. 
fjdt, da. fjed. Idg. grf. *pedo- = skrt. 
padd- n skridt, spor, plads, gr. Tiébov 
grund, 1)1 ads, sml. lit. péda fotspor, gsl. 
jjodu m grund ; osv. Se f o t. Hit ogsaa 
fet m (fot paa skind, Tel, fete hi ds., 
Nuj, og derav avledet /if^^r/ng (fotspor, So) 
^^ fotang. Se f it m, 1. ({ rund verbet i 
gno. feta st. vb. (med og uten lei(i) finde 
frem, nisl. feta gaa i skridt, finde veien, 
i nno. (IlarSlil Dal Agd) feta (-ar) skridte, 
i (ibd ogsaa gripe rask, sv. di. Jjdta 
gaa i skridt; ags. f elan st. vb. falde. 
Sml. skri. padgate gaa, skridte, ahhi-pa- 
dyale konnne Ijcn til, gri])e, gsl. ])<id<{ 
pasfi falde (sml. ags.;. Se fata. 

Fete m 1. se fei. Samme ord iirfete 
økseblad (Nhl So), gno. fei/ m ds. 

Fete m *^ ffid, bundt av traad, IJSt 



o. fl., fækja m Rom Od), fær. nisl. fetl m 
ds. Se f i t m 2. 

Fete ni S. (skibaand. Hel Ndm o. fl.). 
Sml. nisl. feti m baand hvori vævstenene 
hænger. Se fetel. 

Fetel m (baand, strop, fl. faslar, Tel, 
fetling ds.. Ød), gno. fetill m bærerem, 
sv. di. (Dal) fdtil, fl. faslar, (østsv.) 
f dilla Dl ds. ; ags. fetel m sverdrem, mnt. 
vet{t]el m baand, ght. fe.j^^il sverdrem. 
(sveits, fessel bærerem ; nht. Fessel lænke 
ved sambland. med mht. ve^^er, se f j e tra) 
Grf. *fatila-. Til fata. Se fatl. 

Fetesko se f it m 1. 

Fetling m fot paa en hud. So SBh 
Østl Ork, føtling Jæ o. fl., føsling Set, 
feltling Tr No, fetling Ork, sko av fet- 
ling, So, sml. føtla strømpefot, So\ sv. 
di. fotling ds., f y ti ing {Got\) strømpehæl. 
Laan fra nt. fotling ds., holl. voetling 
strømpefot; sveits, f iiessling sok, strømpe- 
fot. Dimin. av fot. Sml. sv. di. fettje 
fetling, som er laan fra nt. fotje (dimin. 
av fot). 

Fetta se fatt. 

Fibb m (kort inderste underskjørt. Ned). 
Er vel samme ord som nordsv. fibb kort 
spids f. e. paa halsduk <fibbul svans især 
paa hund) Se fipp. 

Fibba seg (rappe sig, Ned), østsv. 
fibba sdj ds. Se fipp. 

Fidda (løpe let og rapt som en erle. 
Har). Sml. fea (det dobbelte dd en- 
ten intensivt eller ved indvirkning fra 
s vidda). 

Fidra (vimse el. flagre frem og tilbake, 
Kbg Set VTel Ma). Som fjadra avled- 
ning av fjøder. Sml. sveits. j^7Yere'^ gaa 
hit og dit. Se f er a. Sml. nisl. fidra 
kitle med en fjær. 

Fidra seg (komme til kræfter, faa et 
bedre utseende, Tel) egentl. «faa fjær», 
gno. fidradr forsynet med fjær, ags. ge- 
fiperian forsyne med fjær, bevinge, mnt. 
vederen ds. Til fjøder. Se f er a. 

Fiende m, sv. fiende, gno. fjdiidi (av 
fiandi) = got. fijand, ags. féond (eng. 
fiend djævel), gnt. ffond, fhiud, ght. 
f fant (nht. Feind). Ptc. præs. til germ, 
*Jijén «hate», got. Jijan, ags. féon, 
ght. fien, gno. f ja. Til germ. *fi svarer 
idg. '^'pl i skrt. ptyati forhaane; osv. 

Fiffa (pynte. Tel Østl), sv. fijjd npp, 
sml. østsv. Jips op så. Muligens en ny 
laging til fi va. — ./(//''' (gh^d imøte- 
kommende, JHfeii a a Jin - - fegen a a fin, 
Østl, FoldalV 

Figla (svinse, shenge frem og tilbake, 
lirke, VTel Dal Agd). For fikla. (Dog 
ogsaa i svab. Jiglen ved siden av 
fi elden). 



Figna — Fil 



103 



Figna (kjæle, karessere Va, figne se 
gjore sig blid, logre, Ha). Av fegen. 
Se fegna. 

Figra seg (ta sig op, faa bedre ut- 
seende, kShl) av fegra. Gno. fegra for- 
skjonue. Germ. *fagrlau. Dertil germ. 
*f(igr6)i i ags. fægrian bli vakker, gjøre 
vakker, ostsv. fogra bli vakker (om 
ver). 

Fik m (kindhest), vb. fika; da. øre- 
Jigcn (sv. 6rfil)\ fra tysk : mnt. orvfge, 
nht. Ohrfcige. Sml. tysk Dachtcl ds., 
egtl. daddel. Til fiken, som er fra da. 
Jigoi, sv. fikon = gno. fika, fikja, nær- 
mest fra ags. fic vi, som stammer fra 
lat. ficHS tikentræ, tiken. Gnt. gbt. ffga 
(nht. Feige) fra rom. (it. f ga ; osv.). 

Fika (gjøre hyppige armbevægelser 
frem og tilbake, So Dal Jæ, logre med 
halen, foll, vimse frem og tilbake, Jæ 
Dal. pusle, kludre, Ry f, fika paa drive 
paa, Tel So Va), fik n og fikt f (travlhet), 
shet. fik gaa stundesløst frem og tilbake, 
pusle, pille, nisl. fika sk^-nde sig med. 
Dertil fika f (væver liten pike {'^^figa'»), 
Jæ Dal). Grundbetydning «gjøre smaa 
hastige bevægelser». Sml. mht. ficken 
gnide frem og tilbake, svab. ficken og 
jicklen ds., bair. ficken, fickeln gjøre ha- 
stige bevægelser frem og tilbake, svippe 
med pisk, nt. fikkehi være upaalitelig og 
ustadig, begaa listige streker, løpe hit 
og dit, slaa med ris {-^^ fikken, som og- 
saa betyr coire); eng. di. fickle forvikle, 
indvikle. Kanske hører hit ags. gefic be- 
drag, ficol listig bedragersk, hvis grund- 
betydniugen her var «upaalitelig», sml, 
eng. di. fickle ustadig, utryg, bedragersk. 
Germ. rot *fik egtl. gjøre hastige smaa 
bevægelser, hører vel til samme grund- 
rot som *fip. Se fikla. 

Fika (stræve, gjøre sig umake, fika 
etter tragte efter. Tel o. ti.), fika / (og 
//^•rt travlhet, vimsende hast), gno. fikjast 
(å e-t) være meget begjærlig efter, gsv. 
fikta skynde sig, stræve efter, sv. fika 
tragte efter, dial. ogsaa skynde sig {fik 
hast\ jy. fige haste, være rask i sine be- 
vægelser, fig hast, bornh. fagas stræbe, 
hige, haste; nordeng. di. fike bevæge sig 
rastløst, ogsaa pusle, fike en paakom- 
mende lyst. Avlydende til foreg. Grund- 
betydning var «gjøre smaa hastige be- 
vægelser ; saaledes hører ogsaa hit nt. 
ftken slæpe om med. — fiken (livfuld, 
glad, lys og blid, Gbd Nfj Sfj So Vo 
Nhl Shl VAgd, «fikjen aa lin», i Shl 
fgkjen; kjær, kjærkommen {= forknnn), 
Gbd Set, begjærlig efter, Nfj Ma Tel Inh). 
Til fika (med delvist indhold iva fegen). 
ISisl. fikinn higende, f ær. -fikin og fik- 



kin, sv. di. fikjen arbeidsom, ivrig, da. i 
nyfigeu, sv. nyfiken. Dertil fikna f (trag- 
ten) = nis-l. fikni f. 

Fikja (kludre, pusle med, SHel) kan 
høre til f?ka, f i ka (kunde og være f it ja). 

Fikja i fikja seg iipj) gjøre sig blid 
igjen, Li) Til fiken. — fikjande (sær- 
deles, Nfj So), sml. gno. fikjum ds. 

Fikjeblid se fegen. 

Fikka /' (lomme, BSt No o. fl ), sv. 
ficka, da. fikke; laan fra mnt. vicke ds. 
Kanske av det i mht. bevarte verh ficken 
hefte, saa betydningen egentl. skulde 
være en paaheftet lomme. Verbet fra it. 
ficcare hefte (lat. '"'figicare^. 

Fikla (kludre, pusle, Østl So Koras, i 
^h\ finkla; fægte med, Hed, logre, smi- 
ske, kjæle, Ha, fiklast forkludres, komme 
i urede. Hel); sv. di. /?'Å:Wa fingre, kludre, 
forstille sig, hykle, jy. figle smigre, sle- 
ske ; eng. åi. fickle forvikle. ? avledning 
til fika. Nt. fikkelen, osv., se fika. — 
Hertil fikl n (pusling, smaat arbeide, Sfj 
o. fl., særlig troldenes befatning med no- 
get, fortrolling, Sfj, spøkeri, So). 

Fiks (kjæk, dygtig, net), da. sv. ds., 
gjennem t3'sk fi.r fra fra. fixe. som er lat. 
fi,æus fast. 

Fikt/ 1. (travlhet) til fika, fikt/ 2. 
(kamp, anfald) nærmest til fikta. 

Fikta {-ar, fegte, slaa om sig (i Tel 
ogsasifeikta), f. paa = drive sterkt paa --= 
fika, Tel Ha, vifte. Foll). Avledning av 
fika (grf. *fikat6n) men i bet. tildels 
paavirket av tysk fechten, hvorfra sv. 
fakta da. fægte, æ. ogsaa figte {fær. fikta 
kjæmpe) er laant. Sml. slaa fikt (være 
landstryker, Østl), fra ht. fechten tigge 
sig frem (om reisende haandverkssvender). 

Fil / (fir, sv. //, gsv. fæl, da. fil, æ. 
fei, = ags. féol, fil (eng. file^, mnt. vile, 
ght. ffhala, fiola (nht. Feile). Usikkert 
om gno. Jjél /fil er samme ord (i saa 
fald ]) av /), Usikker etymologi. Man 
har antat en grf. *fin]ild til idg. *pi{n)c 
ridse : skrt.pingati meisle, gs\.pisatlriåse, 
skrive, lat. pingo male; osv. (se faa 2. 
adj ), men betydningen passer ikke godt. 
Meringer (I F. 16) antar en grf. *fi])l6 > 
*fnil6 paa grund av bair. feitl, feidl 
daarlig lommekniv, Uidén (Stud.) opstil- 
ler paa grund av ght. fiola en idg. grf. 
'"'piqld. — fila (file\ sv. fila, dial. ogsaa 
skjære med sløv kniv, samme bet. i fær. 
fila (som efter formen maa være laan 
fra da. el. no.) ; nht. feilen ; ags, fflian gni. 

Fil m 1. (knegten i kortspil, paa Østl 
fem.), sv. di, // u et slags kortspil, æ. 
da. fil kløverknegt i lanter (Moth i. Denne 
kaldtes ogsaa Pamfilius, saa fil mulig er 
forkortning derav. 



104 



Fil — Finansen 



Fil m 2 (tegn til sygdom, svakliet, Ha 
So). Er vistnok en forvanskning av feil. 
Sml. øsisv. fåilat feilagtig; syk. 

Fila (og fila gjøre smaa bevægelser 
frem og tilbake, vifte med halen, logre^ 
To P^oU Smaa Tel, lirke, pusle, kludre 
J'cel((\, Ryf Røl Rog ; østv. fiht {t) dingle, 
vifte. Avledning Jildra (logre, svinse, 
Tel\ Er vel en analogisk nydannelse til 
fjalla (efter monster som ftka ved si- 
den av fjahhcC. 

File n (fjælevæg, panel, Ha, fjælegulv 
i baas, Hed\ gno. -fili n; østsv. fil n 
tilje. Kollektiv av fjøl. Dertil ^7r/ (pa- 
nele, Hed Gbd). 

File ni '^fløte, rømme, i Tel félc, f éi), 
f i last {félast sætte fløte, fila avskumme 
fløte), sv. Ai. fil m n ds., xh. filas. Bugge 
(Arkiv IV) sætter file = nisl. pél n tyk- 
melk (med / for ])); dette av grf. *J)cn- 
hila- beslegtet med tett og lit. tdnkus 
tæt, hvortil skrt. takrå- kjernemelk, se 
tett. Heller av *felha ,'''filhia- til germ. 
*felhan skjule, bedække (se f j eister); 
vokalforlængelsen som i gno./o/i m skjult 
ting. tyvekost (av *fulhan). — Sml. av- 
lydsformen fol ga hinde. — filebunke 
(^= rjomekolla Nam Hel), sv. filhimke. 

Fill m (foldemave, Bu\ Paa Ostl og- 
saa fils ^ sv. di. fills bladmave. JMaa- 
ske av germ. grf. * fei pia-. Til roten i 
falda. Sml. da. foldemave. Se fela 2. 

Filla / (teppe av skind, Har Shl Rbg 
Rog VAgd Set Tel, hinde el. flake, Shl 
Rog li, klut, pjalt), gno. filla skind (i 
smstng.), sv. di. filla trase. Grf. * f ell ion, 
avl. av germ. *fella- skind : gno. (bdk)fell, 
{ber)fjall n, got. {pruts^fill spedalskhet, 
ags, gnt. ght. fell n skind {en^.fell, nht. 
Fell) : germ. *fella- av idg. *pelu6-, sml. 
lat. pellis skind, hud, gr. TTÉXXa hud; lær; 
osv. Idg. rot *pel bedække. Se feid. 
— filling m fsaueskind, VAgd), gno. /iZ- 
liiif/r skind av unge gjeter, dimin. av fei 1. 

Fiisbein (elfenben), æ. da. Ji I shen, gno. 
fiUs)bein av gno. fill m elefant, æ. da. 
.///, fra arab. fil elefant. 

Filta (trave med korte tætte skridt, 
Har Vestf o. fl.), filtra (ds , Tel Rbg Ra), 
8v. di. fjdllta løpe smaat (ombarnl, løpe 
hit og dit; sml. fær.fjdltra ryste, skjælve, 
fjdlfrasl o|)ho]des ved, drages med. Kan- 
ske Kiunrnc; rot som i f<^lm. Idg. *'pel 
bcvicge hastig, ryste. 

Filtra forvikle, søle, pusle, Sllel), fil- 
trast 1. forvikles, SHel, optrevles, Rbg 
Ma\ (Mig. d\.filfrr forvikle. Vel fra da. fille 
sif/, filles, fil Ires, sv. di. Jillas, nht. sic/i 
filzni. Til fol I. 

Filtrast 2. (brytes, .la- Dal). Sideform 
lil lei tast. 



Filtrast 8. ! faa sit haardække igjen, 
komme sig, VAgd). Til felt (tilt); be- 
tydningen haardække, som i jysk? 

Fim n (tyndt belæg av dugg, aske o. 1., 
So), nordsv. fint fln damp, æ. da. og da. 
di. fiim skum. Avlydende til feim. 

Fim (rask, SBh Ryf Dal Li Tel o. fl.), 
gno. fimr ds., sv. di. femmer flink, rask, 
ogsaa fimper, jy. fim, fem ds. Sml. shet. 
fimmis hast, haste. Germ. grf. *fenii-=-- 
ir. eim hurtig av idg. *pemi-. Se fim r a, 
fimla. Dertil fima (^paaskynde, skynde 
sig), gno. finiast skynde sig, 

Fima stryke sig kjælent, kjæle. Rora). 
Avlydende til f eim a. — fimen saape- 
agtig, mat, flau, Nhl So) avlydende til 
f e i m e n, 

Fimla (famle paa, fingre, Har Agd), 
sv. di. fimla ds., da. di. fimle føle paa 
med fingrene, fær. fimlast være i vild- 
rede (egentl. famle) ; nordeng. fimble be- 
røre let, mnt vimelen, vimeren føle paa, 
søkende, sveits, fimmeln fare hit og dit, 
bair. femmeln famle paa. femeln ^^^ fu- 
m.eln fare hit og dit med lær-filen. Av- 
lydende nt.fammelen {da.fanile, sv. famla), 
hess. fa mein famle, ogsaa tale forvirret, 
æ. eng. fanible famle omkring, stamme. 
Beslegtet med fim. Sml. fimra ogfuma. 

Fim pa (vimse ora. Ba), jy. fimpe ride 
smaat (ogsaa fippe). Er vel sammenvok- 
sing av f i m- og f i p p, som i sv. di. fim- 
per ^^ fim, og i æ. da. fiynp kort hale 
(sv. di. f ebb) og fimpe logre. 

Fimra 1. (= fimla, Shl Ryf); jy. 
fimre logre, løpe med raske lette skridt. 
Sml. mnt. vimeren = vimelen; nass. fim- 
niern fare let let hen over noget frem og 
tilbake, svah. fimmern og hair. fe mmern, 
fimmcrn, fimmezen flimre. Se fimla. 

Fimra 2. (falme, blekne (usikker bet.), 
Ryf\ fim rast (svinde hen, Shl Ryf) = 
f e i m r a s t. 

Fim ren (løs, let, glat (om toi) <<saape- 
agtig: , Ryf Tel Shl Nhl Sfj, svak, skrø- 
pelig, Ryf Shl) = feimren. Se feim. 

Fin, sen gno. (isl.) finn glat, blank, 
fra fra. Jin hvorfra ogsaa ght. fin (nht. 
fein), mnt. vin. eng. Ji)ie. Det fra. ord 
fra mlat. finus fuldkommen, egte, klar 
(til lat. finire fuldende). 

Finanseri (si)()k, fjas, BSt, svik. logn, 
No). Vva nt. : nt. Jinanz svik, list (isaM- 
i pengesaker), svab. Jinanz svik, list, be- 
drag, steir. Jinanzeri bedrag i ])engesaker. 
'Vyi^\<. Fin<tnzen er fra. Jiiiances egt\. «kon- 
ges el. stats ])engev;L'S(Mi- . Fra mlat. _//'- 
nancia «utbetaling av ])enger),til Jinare 
utbetal(5 (<'gt.l. «(Mid<' band<'len»). 1 tysk 
(ik ordet tidlig en dadlende bet. fra 
"I)engesaker " til «knep i jxMigesaker . 



Finger — Fire 



105 



Finger {fing) rn, sv. da. finger, gno. 
Jingr nt = got. figgrs, ags. eng. finger, 
gnt. ght. fingen- (nht. Finger) Germ. 
'■'fingra- = idg. '^'penqro-, sandsynligvis til 
talordet fem; sml. gsl. p§sU næve, av 
*j)enqsf/-. — Dertil fingra (beføle\ mht. 
ringern ås., ste\r.fi))gern. — fingerbjørg 
^og -horg) f (fingerbøl), nisl. fingrbjorg f 
ds., æ. da. fingerhjærg, -hør, bornh. fijn- 
gerhorr, sv. fingerhorg {-borr). Egentl. 
det som dækker el. beskytter tingeren, 
til berga. Sml. ht. Fingerhut ds. (som 
ogsaa likesom no. fi)igcrhjørg. og sv. fin- 
gerhorg or plantenavn, digitalis purpurea, 
da. fingerbølle, no. og sv. ogsnafi/ngerhaf). 
Eng. di. fingerstall Fær. fingurholli er 
vel laan fra da. fingerhøl{le . — finger- 
gom (fingertupp, ShP, nisl. fingrgonir. 
Se gom. — fingrung ni (fingerring), 
gno. fingrnngr ds. Sml. mnt. vingerlink 
fingerring (derfra msv fingerlin ds.), og- 
saa hanskefinger (svab. fingerling i begge 
bet , steir. fingerling hanskefinger). Fra 
nt. vistnok VTel fingeling ringfinger. 
En anden avledning (germ. suffiks -tna) 
iv mnt. vingerin fingerring = gsv. fin- 
gr ini (dal. finger (i7i) ds. 

Finkel (fuselbrændevin", sv. ds., for- 
kortet av nt. finkeljochen, fiyikeljocliem. 

Finn 1. (folkenavn), gno. finnr. Der- 
til finnskot (omtr. = alvskot, Østl), sv. 
di. finnskot ds. — finnmudd se mudd. 

Finn ni 2. (1. horntap, kjøttet i ho- 
ven, 2. finne i hud), fær. fi.nmir i bet. 2., 
likesaa sv. da. finne; ags. finn ni (eng. 
fin), mndl. vinne f ds., mnt, vinne f 
svulst, blemme, nt. finne f finne, (nht. 
Finne). Egentl. vel «noget spidst frem- 
springende» og svarende til lat. pinna 
])il, murtagge, fiskefinne; ir. iyid ende, 
spids (av *pinn-). Hører sammen med flg. 

Finn ni 3. (børstegræs, nardus stricta, 
ogsaa i smtng. fin7igræs. -topp, -taatt, 
■skjegg), nisl. finnungur, sv, di, finnskdgg, 
sydsv. plnnstagg. Kanske samme ord 
.som mndl, vinne akseskjæg, ogsaa vimnie. 
Hertil sv, di. fen, fena agner, akseskjeg 
(grf, *fin6), ogsaa gran, smule (glider 
sammen med /Vm, se faan). Grundrot 
*fi «være spids» (mndl. vimnie vel av 
"'fimnio). 

Finna (finde), sv, finna, gno, finna = 
got. finjxin, ags, findan (eng. find), gnt. 
fithan og findan, ght. findan (nht. fin- 
den). Germ. *fenj), '''f end = idg. '"'pent 
i ir. étaim finde, træffe. Kanske en na- 
saleret form av idg. '^''pet som betegner 
on rask bevægelse især flyving og fald. 
Se f i d e r. Derav betydningen søke 
noget : lat. petere. Grundbet, av germ. 
*fenjj var da «gaa efter noget, søke op», 



sml. gnt. fdthi (av ^fanpia) gang, ght. 
fendo, ags. fépa (av '"'fanpian-) fotgjæn- 
ger. — finna aat (ha at utsætte paa, la- 
ste, spotte, ogsaa finndst aat Jæ Gbd), 
gno. finna at e-u ha at utsætte paa. 

Finnska 1. (laste, spotte. Ha Gbd) av 
fiiinast aat se ovenf. I bet. «tro sig at 
merke > (V Ned Ma) efter gno. fiiinst mér 
det forekommer mig. 

Finnska seg 2. (bli ul, om matvarer, 
Eyf, fynnska Stav). Av fgrnska, til forn. 
Dertil finnske m [^= f arde, Ry f, usikkert), 
shet. finsk (og fin, finn) lag av mygl, sv. 
di. fonske og fjunske m (av *fyrnski), 
skorpe paa jorden efter sneens smeltning. 
Hit ogsaa finnska (gammelt græs = 
fyrne, Hel), sv. di fonsko ds. ; sml. hair. 
fem fjoraars-. 

Fipla (pusle, famle = fikla, Gbd Nfj 
Bu) gno. fipla, fifla berøre med fingrene, 
sv, di, fippla, feppla bevæge fingrene 
fort, røre ved. Se fipp. 

Fipp m (spids, tip, Ma), sv. di. fehh, 
fihh top paa sko, fihh snip paa en hals- 
duk, /<?66 svans, da. di. j^7> snip, se fibb. 
Fipp, fihh, nærmest redupl. av roten *// 
være spids, se finn 2. Dertil fippa 
(gjore grep med fingerspidsene, Li\ shet. 
fip trippe, liste, æ. da. fippe løpe med 
korte skridt = nt. fipjpjeren ds , fipsen 
coire (== fikken), østfris. fipsen gjore hur- 
tige og korte bevægelser, bair. fipsen 
coire, sveits, fippen vimse hit og dit (av 
germ. fihh-); æ. svab. fihern,fip}peyn sitre, 
bevæge sig rask ansees for laan fra lat. 
vihrare, men hører vel ogsaa hit. Grund- 
bet. av verbet fipp-, fihh- var ta paa med 
fingerspidsene, eller trippe paa taaspid- 
sene. Sml. f i va. Nisl. ^jw forvirre er 
vel laan fra æ. da. hefippe. 

Fira (fire), sv. ds., fra mnt. firen = 
eng. veer fire, dreie. Dette fra fra. virer 
dreie (egentl. rulle tanget av valsen). 

Fire (tal, dansk form, alt i mno., i 
Set fjore, ntr. fjogo, gno. fjorir, ntr. 
fjggitr, sv, fyra (dial, fira^, gsv, fiuri{r), 
= got. fidivor, ags. féoiver (eng. four), 
gnt. fiwar, ght. fior (nht. vier). Dertil 
smstngs. -formen gno. fer- (nno. fjer- i 
fj er æring dyr i fjerde aar. Dal) = gsv. 
fiæper-, got. fidur-, ags. fyper-. Idg. grf. 
*qetv6r-, '"'qetur- (germ. /- vel ved ind- 
virkning fra finif) : skrt. catvdras pl., 
catiir- ; osv, — ganga fjoromfotom (dat, 
pl., fjorofoto So, fi,rafotom Ork, firåm- 
føtåm NGbd, osv.), sv. di, gå på firom- 
fot, hornh. fira fittes hovedkuls («paa fire»), 
— firfot se fjorføtla. — firmenning 
(sj. fjor-), gno. ferynemiingar slegtninger 
i 4de led, sv. di. fyrmånning (og f jar-), 
ds. — firæring se færing. 



106 



Fire — Fisla 



Fire n se fe r. 

Firne n {finne vildmark, Jæ VAgd Tel 
Va Shl So o. fl., finn n Nu, finna Vo), 
gno. firn : fjgll ok firn = nno. fjell fia 
finne. Formen finne er vel = gno. firn- 
erni ''suff. -erni). Er formelt samme 
ord som gno. firn n pl. «det overordent- 
lige» = got. fairina f synd, forbrydelse, 
ght. firina ds. Avledning av germ. '"'fer- 
paa den anden side, se fjerr. fime \\\å- 
mark er saaledes det som er hinsides 
det hygde. 

Firra :hevæge sig rask, viftende, frem 
og tilbake, i siksak, omtr. =./iV/rr/, spille 
med vingerne, Har Ha Tel o. fl., hruse 
op, Tel, trans. : drive, skynde paa, Snm 
No), firren (livfuld og let, Shl), sv. di. 
(fryks) ferr dirre, springe frem og til- 
bake, østsv. firr snurre rundt med hvi- 
nende lyd, /. åv springe fort, pludselig 
flamme op, jy. firre ha travelt. Vistnok 
egentl. et lydord (sml. æ. da. firre om 
græshoppernes lyd), har i nno. blandet 
sig med f i d r a, saaledes firra seg komme 
sig, friskne til (Shl Ry f Har, = fjødra 
seg, fidra seg . 

Fis (kræsen, overdrevent fin, Nhl) fra 
nt. fis, ftsig {fuisi) sky, kræsen, holl. 
vies (med dial. ie for ij) følsom, kræsen, 
motbydelig, væmmelig, modløs, underlig. 
Synes at hænge sammen med f isa. Sml. 
nisl. lunidfisinn kræsen. Sml. fis. 

Fis m ivissenpind, VAgd Nfj, fis n 
NGbd), sml. jy. fiset daarlig til at ar- 
beide. Vel uttat av fisbleik (blek og vis- 
sen, So Shl o. fl.), gno. fishleikr (og om- 
tydet fisk-bleikr, i Shl ogsaa fisen aa 
bleik), gotl. fdisbldikur, sml. jy. fisansigf 
blekt ansigt. Sml. bleik fis. Vel av 
f i sa i bet. «blaase», sml. da. gusten, se 
a 1 v g u s t. Dertil fiseleg (svag, tynd, vis- 
sen, Set). 

Fis- (-/- mest paa Østl, -/- mest paa 
Vestl, i smstng. om det ujiaalitlige, v;erd- 
løse, «sjeldnere //,so-, som av et f isa f y>). 
Maaske, som Jvoss mener, ialfald delvis 
til den rot */is, som er nævnt under 
fisl. Saaledes fisblid (fjasbli Vestf, 
Jjæsabli osv., anstrengt el. kunstlet blid), 
sml. jy. fisforneni ucgte fornem, Jisrarin 
(lunken, N(ibd , sml. bornh. Jislønka ds. 
Sml. og isl. fis-krykni hykleri, nordsv. 
fesngllu nøio paa det. 

Fisa st. vb. (fise; puste, blaase, ryke, 
fykr i luffen, fiitlc av, lide nederlag 
!I!J''"> f.i^^l'" o-l.l,Tel), svike sit oid (IMa), 
Kkape sig, smiske, logre =^ bla asa (Uom 
Ki)). Dertil avledet sv. vi), flsa ^ryke, 
8maa, futte. Kyf Dal, snakke bviskendc^ 
el. smiskende, sladre, slesk(% Va Ha Nfj 
<). ti., HjnI. Jisla gaa og drive, (ibd), sv. 



fisa, da. fise, gno. fisa st. vb. tise, f;er. 
ogsaa hvæse (om gjæs), fare ha.stig a v- 
sted, gaa hit og dit; mht. visen lise, 
vestfal. fise}i ds. Dertil mnt. vist, mht. 
vtst fjert (nht. Fist), holl. veest, med st. 
vb. mht. visten og sv. vb. visten, ags. 
fisling [eng. fizz,fizzle). Grundbet. «blaase» 
(hvorav fise), dern;cst «})evæge sig rask» 
(egentl. om den susende lyd derav). Sml. 
vestfal. fisen ogsaa om lyden av steking, 
holl. feze7i hviske, bair fiseln gjøre smaa 
bevægelser med fingre el. mund, fispern, 
fispeln gjøre hurtige smaa bevægelser, gi 
en susende el. hvæsende ^jå,^ feiseUiyfei- 
steln regne fint, svab. fiseln ds., nass, 
bess. fisseln ds. ; steir. fisperln flagre. 
Idg. *p~is- i gsl. piskati pipe, ficvh. pistati 
hvæse. Persson (Beitr. 154) stiller hit 
ogsaa gpreuss. peisda ars (sml. nt. fisler 
ds.\ Tvilsomt, da det dertil hørende 
lit. pyzda betyr cunnus, likesaa russ. 
pizdå. — En idg. siderot *pezd- i lit. 
bezdéti ds. gr. |3béco, lat. pedo. — fis- 
sopp (lycoperdou bovista, i No fisball), 
niHl.fisisveppr, f ær, fisibjolgnr, da. di. 
fisebolle, ulvefis, sv. d\. fessopp fissboll; 
sml. nt. fist å<., ogsaa bovist, nht. Hnnds- 
fist, Wolfsfist, fiarz osv. 

Fisk, sv. da. fisk, gno. fiskr = got. 
fisks, ags. fise (eng. fish\ gnt. fisk, ght. 
fise (nht. Fisch). Sml. lat. piscis ds. og 
ir. iasc ds. (av *peisko-). B-et. «tyk mu- 
skel» ogsaa i nisl., sv. di. (gotl) fisk 
«svuluad i armen». — fiska (og fiskje 
Gbd Ød), gno. fiska ogfiskja,ag?,.fiseian, 
ght. fi.scon. — fiske n og fiskja f (fiske, 
fisketiden), gno. fiski f, mno. ogsaa ntr., 
sv. fiske, bornh. fiskje n høsten (fiske- 
tiden\ — fisken (god til at fiske med, 
NBh), \s].fiskinn heldig paa t\^ke\fiskeleg 
(Shl), nisl. fisk i legr. — fiskejon (søndenfj. 
Vestf) se g j o d. 

Fisl n (spindelvævagtig stof, Set Kbg 
Ma), f i sien adj., fisle verk (tyndt u sol i ti 
tøi, Li), jy. fiseværk ds. Sml. svab. //'.sr/! 
trevl, fiser ds. og nisl. fi^ n avner; ght. 
fesa, mht. vese f skal paa korn, agner 
(nht. FeJise), mht. rese agner. (ierm. 
*Jis6. Hertil kanske sv. di. fj(fs n av- 
fald, som da er et andet ord end det 
fjas som er næn'nt under fa ss a. Germ. 
rot *//s, hvortil ags. feorinunga agner, 
idg. *})is i gsl. piseno ds., gr. 7iTic5dvt\ av- 
hy Iset bygg. (Jrundbc^t. «slampe», skrt. 
pis stote let, gr. njincno avhylse bygg, 
lit. jxiisi/ti ds. Se f i s m a, fistr. 

Fisla (vifte (med halen), logre, smiske, 
føre sladder), jy. Jisle sladre, hviske, sle- 
ske, bornh. fissla sladre, /'. sei ijn ind- 
smigro sig, sv. d\. [skil.) Jessla. Til fisa, 
eg(!ntl. blaase, hvisle, sml. eng. di. Jlssle 



Fisma — Fivrelde 



107 



gjøre en susende, hvislende lyd, svab. 
ffsehi gjore raske bevægelser. 

Fisma / ((altfor) tyudt tøi, noget alt- 
for tint. Ha), fismen (meget myk el. fin, 
Ha\ shet. fismel gran, smule. Beslcgtet 
fistr n (tyndt floragtig toi, ogsaa om 
tyudt haar el. græs, Kbg Ma o. fl.^, fis- 
frrts^ (optrevles, Ma). Se fisl. 

Fissa (gjøre blank, pudse av, Shl Nhl 
No). Kauske laan fra nt. Sml. nt. fis- 
scln pudse, støve av, dette = øfris. fi- 
sken fare lat henover, viske let av; nt. 
ogsaa fiseln fare let henover med fingrene 
(sml. bair. fisebt under fisa). Til f isa 
(nt. fssehi betyr ogsaa «læspe»). Sv. di. 
Jissa coire hænger sammen med svab. 
fiseln ds. Det synes efter dette som om 
der i denne germ. rot "'Jis hvis egentlige 
betydning er «suse» har blandet sig en 
anden med bet. «støte» (se under fisl) : 
lit. pisfi coire (om manden\ 

Fistra (blaase el. puste svakt, Nhl Shl 
Kyf). Sml. nt. fisien = fisa. Se f is a. 

Fit / 1. (sid eng), gno. Jit f sid og 
fugtig eng langs vand, da. di. f ed smal 
landstrimmel, som gaar ut i havet, Jid 
lavt sted i mark; eng. di. fitfi/ marsk- 
land mellem strand og sjø ; samme ord 
er ofris. fit vandpyt. Germ. '"'fifjo, be- 
slegtet med gr. mba^ kilde, tiicjoc sid 
fugtig eng i marskland (av *2nd-s-os\ og 
med ir. lafh eng. (av '''yeifo-). Beslegtet 
med feit fgruudl)et. «svulmende»). 

Fit / 2. (borde paa strikkede ting, Har 
Ha, øverste kant paa hestemanen, Set), 
gno. fit f kant paa kappe (nisl. borde 
paa strikkede ting). Vistnok samme ord 
som fit m 2. 

Fit i)t 1. (fot paa et skind. Ha Tel Set 
Ød), gno. fit f huden mellem kløverne, 
svømmehud paa fugl, fot el. fotsaale, fær. 
ogsaa fitja f Samme ord som flg. Der- 
til dimin. fitel (ds. Tel). Sml. f øtla, fet- 
ling. — fitjung 7)1 {= fete sko, sko av 
fotskind, No), sml. fær. fitingskogvur sko 
av fitingur huden mellem kløverne. — 
fetesko (ds. Va Shl, fitasko Nu Tel, fes- 
sko Va), gno. fitskor sko med overlær av 
«fit», = fitjung. 

Fit ni 2. (enden av en væv. Tel, ogsaa 
avdeling av en væv, fid, So\ fitja f (av- 
deling av væv, fid. So Eoms Ndm), sv. 
di. (skå.) fed, da. fid, f ed, bornh. fiddja 
ds., gsv. fitl ni bundt (lin el. hamp), sv, 
di. fittja ds., gotl. fidd; ^t. fizza traad- 
bundt (nht. Fitze), overført gnt. fittea, 
ags. fitt avsnit (i et digt). Grundbet. var 
kant, ende paa væven. Samme ord som 
fit m 1. Germ. stamme '''fetio, sml gr. 
^é^a fot, det nederste, kant paa klær. 
Til idg/^jyed-fot, se fot og fet. — fitja 



(trække sammen en snor i sløifer, strikke 
en bord, /. eiu væv knytte sammen viev- 
garnet naajr det tåges av rendel)ommen. 
Sol Ha\ gno. fitjd binde ihop, sv. di. fifja 
binde ihop(uskjeklet \m),hornh. fiddjd , da. 
fedde binde garn av i fed paa haspen, jy. 
fidde flette stolsæter av halmsimer, om- 
vikle ; nht. di, fitzen rende en væv. 

Fitla (kludre med noget langsomt ar- 
beide, Nfj Tr Ha o. fl , klø i buden {fikle:". 
Ha), gno. fitla berøre med fingerspidsene, 
fa^r. ogsaa sraaapusle, shet, fitl trippe 
med korte skridt, pusle, sv. di. fittld 
(Gotl) være sen, (a. st.) fessla røre ved 
saa smaat, kitle (sml. nt. fizzeln kitle). 
Ensbetydende med f i k 1 a og f i pl a, og 
vel av samme grundrot. I shet. fitl kunde 
ogsaa være et "'fitilon til fjøtla. 

Fitna (bli fet) gno. gsv fitna ds. Her- 
til fita /, fiti 1)1 (fedme\ gno. gsv. fitaf 
fett, fæ^r. _/if// fedme Avlydende til feit 

Fiva (pynte, pudse, stryke op, Ha, i 
Shl fivla). Beslegtet med f i b b, fipp, 
fiffa. Egtl. «stryke hen over med fin- 
gerspidsene»). Sml. gno fifia berøre med 
fingrene ^=fipla. Germ. rot (redupl.) '"fi-f, 
'''fi-h. Se fivla. 

Fivel m (myrdun. Set Tel Va So o fl., 
ogsaa fibl VAgd, løvetand, Snm Nfj, 
hestafivel arnica montana, Shl), gno. (isl.) 
fifa myrdun, fær. myrfipa, nisl. fifill 
løvetand; sv . åi. fibler t^I. arnica montana, 
smorfihla løvetand. Kanske av "finifill til 
idg. ''"penip være tyk, lit. pa )npt i, se f u m p 
og fivla, Fær. -fipa kunde da ikke 
være nogen oprindelig form. 

Fivel ni (fibel, hestesygdom), da.fihel; 
fra nt fifel, svab. feifel f av lat. vivo- 
lae f pl. ds. 

Fivelstunder («knap tid til vareta- 
gelse av forretninger som samtidig kræ*- 
ver besørgelse». Tel). Sml. sv. di på fihel- 
stuss paa hurtig vis. 

Fivla (parre sig, om fugler, Snm, parre 
sig, bedække. Tel, «kun børt i gamle nid- 
vers»). Maaske en sammenblanding av 
gno. fifla forføre (en kvinde), fær. filva 
forvilde, forføre (shet. fifia gjekke, bære 
sig ad som en nar, orkn. fe/fie arbeide 
klodset) med andre ord hørende sammen 
med fiva (sml. nt. fipperen og fipsen 
coire). Gno. fifia er egtl. «gjøre til nar», 
til gno. fifi n nar, fjante = ags. fifel ni 
jætte, rice. Grf. "'finifila- jætte, trold 
(: tosse), sml. lit. pamplys tykvom : idg. 
rot. ''"pemp være tyk (lit. p)ampti)\ se 
fump. Med «grammatisk veksel» fini- 
hul- i gno. finihul-vetr o. 1. (rise vinter — - 
svær vinter). 

Fivrelde n (sommerfugl, fihrelde Har 
Vo, fevældre Va, firveld ISo Nfj, firvidl 



108 



Fj — Fjapsa 



ISo, fivel Li, fibel Ned Ma, frivil Sol Od, 
fiffil Od, osv.), guo, fifrildi, sv, di. feffcl. 
(inc. fifrildi vel omsat av "fifildri, sml. 
gnt. fifoldara, gbt. f if altra ^^nllt. Fe if al- 
ter, Faiter), ags. fifealde. Redupl, dan- 
nelse (med intensiv redupl.) til den idg. 
rot. ^'pel bevæge ustadig (se f e 1 m og 
fælen), hvortil det likeledes reduplicerte 
lat. papilio ds. Suffiks '"'-dron. Med 
tilknytning til fjoder : nisl. fidrildi, 
sv. di. fjddåder, (dal,) fjårolder, firold, 
gsv. fiædhal, nu fjdril. 

Fj-. De fleste av ordene med /}*- er 
nyere dannelser, idet et j- er indskutt 
til frembringelse av en nedsættende be- 
tydning («foragtform»); i nogen ord er 
der ogsaa en nyere brytning av fi- til 
fja- med lignende virkning. 

Fjabba se f abba, 

Fjadra {fjaddra vimse frem og til- 
bake, tumle, Agd Dal VTel, pludre for- 
virret^ fjodra bevæge sig ubestemt og 
sløvt vimsende el, famlende, tumle, vrøvle, 
Jæ Dal;, Nærmest avfjatra 1, (maa- 
ske med indvirkning fra fidra). Sml. 
da, di. fjadre paa handle med ubetænk- 
som hast. 

Fjagg })i (liten uanselig person, især 
smaagut, Shl). Se f agg. 

Fjagg n (langt, tyndt staaeude græs, 
haar, Shl Kyf), shet. fjåg vantrevent, 
svangt spredtvoksende korn, tyndt og 
l)jusket haar (ogsaa noget løst og op- 
trevlet, støv, fnug, fin regn"*, sideform 
fjofjfi: En sammenvoksning av f jaks 
og fjugg osv, 

Fjagga (pusle, Shl) «foragtform) til 
lagga. 

Fjaka (vimse, Har Shl So Ød Ror), shet. 
fja fl vimse omkring, pusle med smaat. 
Vel av f^ka. Sidcform^/yWw (logre Rom, 
kjæle, sleske, Rom Vestf, fare med 
sladder, Gbd, /. paa drive stundesløst 
paa, Nhl\ 

Fjakka (vimse om stundesløs, Ndm 
'rr\ fit-r. fjakka gaa sagte og med smaa 
skridt, slentre, sludre, gjøre forvirret ar- 
beide, shet. f jakk stundesløs hast ; sv. di. 
fjakka trippe, gaa sagte og med møie, 
vimse om, bornh. fj(i<l<l(t gaa med smaa 
iiastige skridt. Vol av fikk a, se fika 
(dog kan dette i fær. og sv. ha blandet 
sig med et '"'f eika > '''f ja i ka > "fjakka, 
til fet, se fjøtla). -- fjakla (l)eva'ge 
sig usikkert frem og tilbake, vimse, So 
'IV) l.'oiii 'i\'l Ila, Viere vagc^lsindct, (ibd). 
Av rikla. fjaksa -^ fjaka (So), I 

bet, 'tf(uU'. om» ^So) kanske av flaksa 
(for fijaks(t). 

Fjaks n Hangt tyndt urcdct liaar, Ma, 
langt tyndt gra'S, So), « Foragtform > av 



faks. Sml. jy. faics langt grovt græ.«, 
sveits, fachs ds. Se fjagg. 

Fjalla 1. ( fjadda pynte rede til, Sct 
Tel), gno. fjalla pynte, beklæde. Avl. 
av gno. fell skind. 

Fjalla 2. (gaa smaat og planløst frem 
og tilbake, pusle, Vestf VTel Set). Her- 
til fjalle (stymper, Set), fjallen (for- 
bløffet, Roms) ; sv. di. (skå.) fjalla bære 
sig klodset ad, østsv. fjalla springe, jy. 
fjalethed taapelighet. Sml. da, åi.fjaale 
være tosset. Hertil fj altra (tumle, spase, 
Ma), sml. fær. fjåltra skjelve. Se f aale, 
Idg, rot '-'pel, se felm. Hit . ogsaa nisl. 
fjalla mn røre sagte ved. 

Fjamp m (tungfærdig stiv og sen per- 
son. Ned). «Foragtform» til f amp. 

Fjampe (ordne, klæde, pynte klodset, 
RyfNTel Vestf o. fl.) Nærmest til f amp, 
men har vel ogsaa indhold fra fjamsa, 
osv. Sml. sv. di. fjomp uordentlig men- 
neske, fjompa ifra sej slarve ifra sig. 
Jj.fanipe sif/, famnie sig skikke sig, føie 
sig hører ikke hit. 

Fjamsa (bringe ut av fatning, Jæ o. fl. 
Østl, løpe om i forvirring. Bu Tel o, fl. 
^^ f jamta Vestf, sluske i arbeid. Har Shl), 
fjams ogfjamling (forvirret person), fjam- 
sen (forvirret); da. di, fjamsk forvirret. 
Kunde være «foragtform» til f lam sa, 
sml. nno. fiamsen forvirret og da. di. 
fiamskc løpe forvirret om, men dette er 
neppe noget oprindelig ord, og fjamsa 
hører vel heller til roten '"'fem (se fuma). 
Sml, fjomsutt (forvirret, Hel), til fjoma, 
og sv. di, fjomsa bæ^re sig klodset ad. 
Hit og fjama maape ^Shl), 

Fj angla (kurtisere, fjase leflende, Shl 
(fjaangla), Ryf), fjangl n (fjas; væ^rd 
løst arbeide, skrap, Shl Ryf). Kanske for 
"fiangla, sml. f longs a og sv. di. fjouga 
slænge, slynge. Til fl eng ja. 

Fjansa (spase uten vid, Mn, fjaus n 
kjedsommelig skjemt), sml. fjams n ly- 
stig vrøvl (Ryf Rol), jy. fjemske fjase. 
Av fjasa ved indvirkning av fjamsa, 
f j a n t a. 

Fjanta (fare planløst om, Ryf, sml. 
fjantra pusle, søle. Shl Har, fjentren = 
fjamsen Har), jy. fjante \nvre sig taape- 
lig og vildt ad, fjante taapelig vildt 
fruentimuHM-, æ. da. fjante rave, sv. di. 
/jan ta trippe, fjant fjog. F]r vel for 
jjamia og hører sammen med fjomsa. 
Fa'r. fjaufa dri\e narreri, fjase er et an- 
det ord, «foragtform» til nno. fantast. 

Fjapsa (gjøre smaa grep? Sfj) av 
Jipsa, se f i ]) p ; sml, shet. /is;; trippe om, 
og sval), fisperen gjøre raske lette beva'- 
g(dser ined liaMider el. føtter, sveits. 
Jispen ds., hører vel heller hit end til f isa. 



F j arga — Fjaama 



101) 



Fjarga seg se tjora. 

Fjarla omtr. = Jirhi, pusle, kludre, 
kjæle, smiske, Ryf\ shetl. fjorr vimse, 
vise si^ kjælen (især gui sig kj;elent, om 
kat). Nylaging til f i r 1 a. 

Fjarma (buse til, tumle. Kyf, snakke 
lost. sleske. Tel, snakke tint (o^saafjcrma), 
Har)^ shet. fjayni gjore sig blid. sleske, 
tale klynkende, pludre, vrovle. Til foreg. 

FJarra (vimse, Kyf Slil). Nylaging til 
fi rra. Sml.' sliet, fjork, fjork vimse, 
pusle ivrig, fjarra seg upp friske sig 
op (Kyf Shl) horer nærmest til f id ra. 

Fjasa Jutte, blusse op, INIa Tel, buse 
til, forhaste sig, Ry f, føre sladder, Ma 
Tel, fjase, fare med fjas"), fjas 7i (noget 
som let fænger og futter, kvist-ved. Tel, 
løs tale, sludder, Ma Tel o. fl., narrestre- 
ker), fær. fjas n narrestreker, klodrian, 
fjasa fjase, nisl. fjasa gjøre ophævelse, 
shet. fjfisk gaa med fart, østsv. fjas 
sprake; være taapelig; a. st. fjas unødig 
staak ; da. fjas, fjase., jy. fjas fare £l\- 
sted, fjas subst, tov, tøite. Se fjesa. 
1 de fleste l)etydninger av f isa, mulig og- 
saa iudblanding fra flåsa, se fjaas; 
noget har ordet muligens ogsaa fra den 
germ. rot, som er nævnt under fesja. 

Fjaska (sladre, tale efter munden, 
smiske, fjase, SBh Tel K3'f, fuske i ar- 
beide, Nd ra Gbd Od Rom Nu o, fl.) fjask u 
(slesking, fuskverk; tyndt daarlig toi, 
Roms Ød Ma o. fl., laser, Nfj', fjask m 
(slesker, fusker; stymper, pjalt, landstry- 
ker, Hedj; sv. di. fjask stymper, fjaska 
bære sig tosket ad, sjaske, smudse (sml. 
jy. f jaske tilsøle, paavirket av pjaske ?), 
rks. fjask og fjaska vb., sml. fjas over- 
dreven artighet. Til foreg. Hit hører 
ogsaa bornh. fjaska trippe avsted, sv. 
fjaska vimse ,især med affekteret geskjef- 
tighet\ sv. di. fjasa, jy. fjesse. Sml. 
shet. fjask gaa med fart (se fjasa og 
f j ass a). 

Fjasla (vimse, smiske, føre sladder, 
fjase (Shl fjatla), pusle famlende ved). 
Her er sammenfald av et oprindelig fjasla 
(til fisla) og et fjatla (til fitla, eller 
snarere til fata og feta). Sml. jy.fjesle 
ta famlende paa, pusle og nis\. fjatla (el, 
fjatla] arbeide forgjæves (Hald.), østsv. 
fssla stræve, arbeide ivrig, sætte i vei, 
springe. Se flg. 

Fjassa (smaasysle, pusle, Agd Tel, 
snakke frem og tilbake, vrøvle, Agd Tel). 
Vel til fjasa, fjaska, fjasla (ss inten- 
siv fordobling). Sml. jy. fjesse vimse, se 
fjaska. 

Fjata (kludre, fomle), «P^oragtform» til 
fata. Hertil ogsaa/)'«ff« hurt {kludre hort, 
Ma), sml, østsv. ^"rt/frt/tyk, klodset kvinde. 



Fjatra 1. (snakke stotrende, usikkert, 
meningsløst. Ry f Ma Set Rbg Tel, ogsaa 
fjotre, fjotre). «Foragtform» til fatra. 
Se f j adr a. 

Fjatra 2. (danne isnaaler, begynde at 
fryse, ogsaa fjetre, fjøtre, Tel). Vistnok 
til gno. fji^turr (se fjetra). Egentl. 
«binde sig». Sml. flotra. 

Fjaa seg (sanse sig, besinde sig, Ry f 
Shl Li, ogsaa/. s. uppatt). Hertil (ptc. ?) 
fjaadd [inte rikti fjaadd ikke rigtig klok, 
SGbd), fjaatta (ds.' SGbd) til vb. fjaatta 
(merke, agte paa, skjønne, Ryf, /. seg = 
fjaa seg, ogsaa: paaskjønne, slutte sig 
til, føie sig. Va). Ross antar oprindelse 
fra gno. fullfjå formuende (av *j\dlféa 
til fe), hos Chr. Jensen fuldfjaa fuld- 
kommen, dygtig (baade til mat og ar- 
beide). Indvirkning fra haa : haatta o.a. 

Fjaa, fjaaen (glad og blid, livligt 
imøtekommende, munter, Sfj, lysten paa); 
fjaaen vistnok av fjaajen (<< fjaagen) og 
derefter /)Vm. Av fjaag. 

Fjaadd se fjaa vb. 

Fjaag (munter, Tel Agd Rog Røl Nfj 
Sfj, vakker. Tel). I Tel av fjelg. Men 
sandsynligvis har overgangen -alg til -aag 
tidligere strakt sig meget videre end nu; 
og saaledes har der paa flere steder blit 
dobbelformer fjaag og fjelg (med betyd- 
ningsforskjel). Dertil fjaaga (oplive, 
VAgd Dal Ryf Røl, pynte op, Li). Se 
fjelga 

Fjaak (munter --fjaa, Shl Sfj, særlig liv- 
lig imøtekommende ^=fikjen, Sfj Nhl Har), 
fjaaken (ds., Shl So Har, opstaset, Sfj) 
Vistnok av fiken ved indvirkning fra 
fjaa, fjaag. 

Fjaak m (forvirret vimset tosse, Vo 
OTel), sv. di. fjåk taape, nar. Da. fjog n 
kunde være samme ord (æ. da. fjoge bære 
sig taapelig ad). Har ikke noget at gjore 
med nt, fokken ha til nar. fjaak er en 
dannelse som fjaap, fjaatt, og sv. di. 
fjas ds., fjåsk halvtosset menneske, og 
som fjaap vistnok hører (som nylaging) 
til fipp, fipla osv., saa hører fjaak til 
fika, fikla, sv. fjas, og fjåsk t\l fjasa 
{fisa^. Se ogsaa flg. 

Fjaama 1. (gaa om sansesløs, fam- 
lende, tumlende, vrøvle, Vestf Bu Hed 
Gbd So). Sv. di. fjåma tosket kvinde. 
Til roten i åa. famle (se fuma). Sml. 
foreg. 

Fjaama 2. (f. burt blekne, hentæres, 
Shl Nhl Har So). Foragtform til faama. 
— fjaamen (gusten, Shl Ryf Har Vo So, 
avfældigslov. Har So, halvfjantet, Berg 
Østl, usolid om tøi, Nfj), P^oragtform til 
faamen. Betydn, halvfjantet se fjaama, 
sv. di. fjåmog døsig, træg. 



110 



Fjaap — Fjetra 



Fjaap m (tanpe, Snm), sv, di. fjåp ds. 
Se fjaak. 

Fjaas 71 (sladder, løstale, Tel Kbg Ryf 
Ha Gbd\ fjaasa (fare med fjaas, Tel So), 
sv. di. fjasa kurtisere, vaase, fjas n nar, 
fjas n ogsaa «fjaskande». Yel cylaging 
paa fjas. Hit vel og //'artsfra (smaasysle, 
pnsle, Vo). 

Fjaatt (troskyldig, indskrænket, med- 
gjørlig person, Ostl NTel Gbd). Har 
iioget indhold fra fjaatfa (fole sig), se 
f jaa, men hører vel sammen med nisl. 
fata famle, som igjen horer til fata. 
Hit ogsaa da. di. faad taapelig, sml. og- 
saa (avlydende) æ. da. fjade taape og 
nno. fjotul en vimsende klodrian (Ma). 
«■fjaatt kunde ogsaa delvis være østlandsk 
nttaleform og anvendelse av fjott, s.d.» 
(Koss). Tysk Fatz, Fat nar, taape hører 
vel ikke hit men skriver sig fra lat. fa- 
tuus taapelig. Smstng. goåfjaatt[e) (Gbd 
Ha Østl), i Va gofjaaddc mest om be- 
hagelige ikke slove gamle folk = fjaadde 
(Va), som er omlaget av fjaatt efter/)Vm^?- 
den (altid lys og venlig. Va Sfj, med- 
gjørlig, Gbd); dette adj. er laget paa adj. 
f jaa. Sml. ogsaa ^'rtrt/fen (livfuld omtr. 
= fjaa, Sfj, imøtekommende, Va), ogsaa 
dannet paa adj. f ja a under indvirkning 
av vb. fjaatta. 

Fjela (-ar, søke, speide efter noget, 
søke ved trolddom, vise igjen. Har, stryke 
med haanden over væv for at finde feil 
(fjæla, ar og -te), Shl Nhl). «Nærmer 
sig noget til det g,am\efela skjule ^> (Aasen). 
Betydningsutviklingen er dunkel. Ivoss 
anfører som usikker bet. «stryke, kjæle» 
(Har, ogsaa f jævla). Dette fjæla maa 
være for (eller influeret av) f j a ria. — Se 
f j e 1 s t e r. 

Fjelg (mild, varm, Shl Nfj Snm Roms, 
behagelig, venlig, vakker. Ryf SBh So 
Sfj Xdm No), sml. fjaag; gno. i glod- 
fjalfir glohet og i fjalgleikr hygge, fær. 
fjålgur varm og lun, hyggelig. Dertil 
fjelga varme, i)udse op), fær. fjålga 
varme, hygge, pudse op. (Jrundbet. vist- 
nok «bcdækket» i^om glør under aske). 
Cirf. *f(dga- til germ. rot *fel]i skjule. 
Se fjelster. Dertil fjelgde m (varme 
især i luften, Nfj Snm, uttalt fjelde). 
l);miiel som f. e. gno. randi m til vanr. 

Fjell (rjeld\ gno. fjall og -fell n sv. 
fjfill, skof. nordeng. fell fj<'l(l, hang, myr 
(fra no.). (irf. kanske *f('lzd-, besleglet 
med glit. feliH m, felisa f kli])i)e (nht. 
FcIh, FelHcri), gnt. felis, germ. "falisa-. 
Sml, skri. jjasya , j/dsana- nivn (;i\ *j)ah); 
osv. — fjellaatta ('skymaHScr som heg- 
ger sig langs fjcldenc, Snm\ Snfliks som 
i gno. viddtla rilldlta. — fjellfross (jierv, 



Snm, fill[e\frans Nu Had, fidlefrans So, 
felefrans Va Ha. Hos W Dass fjeld- 
fross, hos P. Clausson felefross). Laant 
i mnt. i formen veclvratz {\{q\x\\;.q deVos, 
i æ. tekster xnllevrds), nht. Vielfrass, holl. 
veelvraat. Sv. jilfras fra tysk. Det ty- 
ske navn omtydet efter veel meget og 
vrdt eting. Egtl. «fjeld-kat», se fross. 

Fjelster (skjul, hos De Fine), æ. da. 
fjælster ds,, gsv, Jidlster, fiælster ds., nu 
sv, di. fjdlster n polseskind (dertil sv, di, 
og bornh. fjdla pblsa stoppe pølser, no. 
(ældre, fraVAgd, se Hannaas Ældre norske 
Sprogminder 1,1^) f æstr tarm til pølser. Til 
gno. fela st. vb, skjule, dølge, <^sy. fjala, 
fjdla, da. (forældet og dial.) fjæle. Germ. 
'"'felhan = got. flhan st. vi), begrave, over- 
drage, ags. heféolan gjemme væk (under 
jorden), overdrage, gnt ght. hifelhan be- 
grave, overdrage; den sidste betydning av 
«gjemme noget hos en» (nht. hefehlen). 
Idg. rot *pelk egtl. «bedække > ? Sml. 
gpreuss. pelkis kappe. Grundroten kan- 
ske *i)el (se filla), hvortil muligens lat. 
sepelio begrave. 

Fjerr (langt borte : nær og fjerr, Sfj 
So Va), gno. fjar : nær ok fjar (1345\ 
sv. 7idr och fjar, = ags. feer (eng. far), 
gnt. fer{r) (holl. ver), ght fer. Beslegtet 
med gr. Tiépa videre, rtépav hinsides, lat. 
2)er-egre i utlandet, arm. heri fjernt ; osv. 
Til idg. rot ''"per-, se fjor. Hertil /j>?Te 
(henved, So Vo Har Shl, so fjerre saa 
omtrentl, gno. fjarri adv. fjernt (bet. 
«henved» synes utgaaet av gno. eigi fjarri 
= næsten); hertil svarer got. fairra ds., 
sml. ght. ferro, mat. verre. Sv. fjdrran 
er frastedsformen = ags. feorra))[e), ght. 
/ern/wr^ nu /pr^ (ogsaa gaat over til adj.). 

Fjersing m 1. (trachinus draeo, Ma, 
fjæsing Vestf), gno. fjgrsungr, sv. fjdr- 
siiig, da fjersing. Germ. grf. ''ferJisanga 
: sml, gr. 'JlÉp■K^\ abbor, lat perca, og ght. 
forhåna ørret, mht. vorne, vorhe (tir. 
farcJie\ mnt. come, vore. Til gr. Tiepxvoc; 
Hekket broget, skrt. pr(^)n- ds. Se f arde. 
Fjæ'singen har navn efter sine mange- 
f ar vede striper. 

Fjersing m 2. (furuved med vekslende 
striper av fetved, Rbg Tel). Samme ord 
som foreg. 

Fjesa (hviske og tiske, Had ()(hil, ind- 
yruh; sig vcul sladder, Sfj). Til f i sa. Se 
fjasa. Sml. sv. fjasa sleske. 

Fjetra /' drænagle el. træstykke som 
forbiiuler shedens langbj(dke med meien. 
Set So Nlj Ha Va K^om" (ibd Ork o. 11.), 
sv. di. fjdfare m, fjdttnr ni f, fjdfter f 
ds. Til gno. fjpturr. S(> Hg. 

Fjetra (sa^tle fasl, hindre i at røre 
sig, Ha Va Sniaa Od, i Tel o^hhh Jjøtra ; 



Fjogg— Fjos 



111 



fjetrast forvikles, hemmes, Ork o. ti.), 
gnb. fjgtra binde (især i jernlænke), æ. 
da. fjedre ds., sv. fjdttra, =^ gfris. fifera, 
holl. veteren ds. ; nordeng. fetter sætte 
helde paa hest, hindre, hemme. Avled- 
ning av gno. fjgturr m baand, lænke, 
sv. /jatter lænke, di. fjattiir hestehelde 
av jern, sml. nno. fuiul (fotlænke, især 
av jern. Ork Op, fijtel Gni, Jitel, Jikjel 
Gbd, med I ved indvirkning av fetel), = 
ags. feter f fotlænke (eng. fetter), gnt. 
feter m, ght. ve^^era f. Hænger sammen 
med idg. '"''pccl fot, sml. gr. Tiébi\ fot- 
lænke, lat. pedica og com-pes ds. 

Fjogg (usolide ting, Kyfj se fjugg. 

Fjoka (vimse, Har Smaa (i Har til- 
dels med ad), f. paa = fjeka paa Nhl 
Shl). Til fjaka og fjaak. — fjokka 
(vimse, Hed o. fl.). Til fjakka. Sml. 
shet. fjogg vri sig, gjøre kast frem og 
tilbake. 

Fjolla (vimse naragtig ora, Ma Ryf 
o. fl.), fjoll n (tosset lystighet. Tel o.fl.), 
fio\le,fjolling (halvtosset fjaser, Ha Ostl\ 
fjolma f ds. Svarer i form til åa. fjolle, 
fjollet, sv. fjol, fjolla, fjollas, som an- 
sees for laget paa gfra. fol daare (nfra. 
fou, fem. folle, mlat. follis nar). Men 
ordet har ialfald ogsaa indhold fra f a ale, 
f j alla. 

Fio\tra.{^= f jaltra Ma, f. paa gaa vold- 
somt, men uregelmæssig og tumlende som 
beruset, Shl), jy. fjoltre fare om som en 
fjante. Se f j al tra. 

Fjom n (fnug, YSo Sfj Nfj Roms, tyndt 
belæg av støv, smaat tyndt græs, skjæg 
o. 1., Sfj). Av fjon, med m fra fim? 
— Dertil fjom ast (gaa op i fnug, op- 
slites, hentæres, Snm). 

Fjoma (fare om forvirret, omtr. = 
fjaama Va). Sml. sv. di. fjumla bære 
sig tølperagtig ad. «Foragtform» til 
f uma. 

Fjon n f (fnug, Gbd Ød Hed Rom, 
enligt stråa el. haar o. 1., Gbd To Hed 
Rom Foll Smaa, f jun fnug. Nam SHel, 
falaske, Inh, duskregn, Nam, dun paa 
haken, SHel, usolid stof, Nam). Findes 
ikke i det æ. sprog. Sv. di. fjun fint 
haar, da. di. fyn, føn myruld. I YSo 
fjaan f fnug, ved sammenblanding med 
faan. Se fyne. Astrom (Sv. Landm. 
VI 6, 73) gaar ut fra et ntr. pl. '"ffbun, 
hvorav '"fiivun : finn, t\\ fifa (se fivel). 
Snarere av et germ. "feuJmo beslegtet 
med Mt.pukas dun; (sml. pfiku zole myr- 
uld) og pnikis dyr med fine uldne haar. 
Germ. *fuh (se fugl) beslegtet med*fuk 
i fjuka : sml. østsv. f jukhår myruld. 

Fjon n (fjas, spøk, løier, Ryf), fjona 
(pusle, gi sig god tid, Nhl Ryf Rbg, fjase 



(med jenter), Shl Ryf, fjong i a ds., Shl, 
sml. fjangla). Vel av fjuna. Sml. sv, 
di. fjuna bære sig klodset ad, og fynsk 
fjun n toskeskap, narreri. Sml. ogsaa 
sv. di. f junta en fjolle, f j unt el nar, f jimt 
ds., bornh. fjontuer klodset ubehændig, 
skå. fjonted = fjantet. 

Fjongr n {fjaangr usolide ting, tyndt 
græs o. 1., Shl Har). Sml. shet. fjongs 
let skydække, fjonk uoget let og støv- 
agtig, bløtt tyndt filtret haar. Ser ut 
som en sammenstøping av fjon og 
fjogg o. 1. 

Fjongsa (svinge kaat med kroppen, 
om unge k vinder, Shl Ryf\ «Foragt- 
form» av flongsa? 

Fjor- og i fjor (avvik, fjaar Sdm Set 
V Tel, fjol Østl), gno. fjord-, ifjori), sv. 
ifjor, ifjoL fjol-, da. i fjor, = mht. vert 
forrige aar (hess, tir. fert). Germ. grf. 
'"'ferujn = idg. "peruti : gr. Jiépuoi for- 
rige aar, skrt. pdrut ds., ir. uraid, arm. 
heru; av "per- (se fjerr) og lokativ av 
roten "'vet aar (se veder). Dertil fjorold/ 
(wi) (= fjorsgræs, græs som er blit staa- 
ende fra ifjor, Jæ Dal Ryl) av "'-gid subst, 
til elja (= a 1 a). 

Fjord m, gno. fjgrdr, sv. -fjord og 
fjdrd, da. fjord (eng. firth,frith fra no.). 
Germ. grf. "'"ferjm- = idg. *pertu-, avled- 
ning av roten *2)er (sætte over til den 
anden side), se fara. Egentlig «over- 
fartssted». Se f ord. 

Fjore se fire. — f jorde (fjerde, Nhl 
So Va Gbd Tel, ellers fjerde), gno. fjordi 
= ags. féorjja {eng.foiirth), gfris. fiarda, 
ght, f or do (nht. vierte). Germ. grf. *fej)- 
to6r])an-; gda, og gsY. far Jn {nsv. f jårde) 
av '"'fedurjjan-. Sml. skrt. cathiirthd-, lit. 
ketiviftas ds.; osv. Derav fjordung 
(fjerdedel, kvart mil osv.) gno. f jord Uiigr, 
gda. farjjung, gsv. færpunger, = ags. 
féorping (eng. farthing V* penny), mht. 
vierdimc. — fjortan (tal, fjurten Snm 
Ha Nu), gno. fjortan, fjhrtdn, fjugrtdn, 
sv. fjorton, = ags. féowertéon {eng.four- 
teen), gnt. viertein, ght. viorzehan (nht. 
vierzehn). Se tie. — f yrti, ogsaa æ. da., 
gsv, fyr{a)tio, gno. fjorir tigir {fjortugr., 
fertugr), gda. fure tive; ags. féoivertig 
(eng. forty), ght, viorzug (nht. vierzig), 
osv. Om gno, tigr se tie, — fjorføtla. 
(firben, Ryf, firfisle Rom Ma o. fl., fjør- 
fit, firfét m Smaa). Grf, -fetilån til fet 
i bet. fot {fjorfit til f it); -føtla og -fot 
sidedannelser eller nylaginger (sml. fir- 
føtt, gno. ferfættr); sv. di. fyrfota, da. 
firben. I Tel kaldes vandfirben fjor- 
mynne (d, e. -mynda), vel egentlig til 
gno. mund haand, se my n dug. 

Fjos (fæstald, i Har er f jos sauestald. 



112 



Fjosa — Fjøra 



medens fior er ku-stald, fjøs Ostl Ork 
o. fl., f jos m NBh Sum No, fos Sel Gul), 
gno. f jos n. Av "'fé-lins\ sv. di. .^'os, 
/Jrts, f jos, faus, fys, faggus, f akks, fckks 
o. fl. former. 

Fjosa føre sladder, Tel So Vestf) = 
fjasa. 

Fjoss, fjosse m, fjossa f (halvtosset 
vimser, Agd o. fl.), sv. di. fjossog fjollet. 
Sml. fjas sa. 
Fjotl a trippe, vimse om, Vo So) = f j a 1 1 a. 

Fjott m 1. (pind el. formløs tapp som 
sitter i el. er til at sætte i et hul, Rbg 
Set Ned VTel Li, ogsaa stry fjott tapp av 
stry). Kunde hænge sammen med sveits. 
fotze^^ m kvast, haarbusk, dott, som vel 
hører sammen med nt. flidde slitt tøl, 
fudden, f odden filler, pjalter (holl. vod\ 
fuddig slåp, løs, pjaltet (derfra kanske 
sv. flittig lumpen, nt. sideform (hos Diih- 
nert) futtig), da. åi. fjottet smudsig. Vist- 
nok til en germ. rot *fujj egtl. «blaase» 
(«slapp» av «opblaast, porøs», av «slapp» 
kan igjen komme uttryk for pjalt, sml. 
japp). Til den germ. rot svarer lit. 
pucziu pusti blaase, puta skum, lett. j^Tfie 
blemme. Ved siden derav idg. *pud i 
lett. piidurs «Biischel, Hanfe, Strauch». 

Fjott m, 2. (ubetydelig, indskrænket 
og vek person, pjalt. Tel Ned Li Dal 
o. fl.\ fjotten adj., da. fjott ds., ad], fjot- 
tet, jy. ogsaa fottig, sv. di. f Jutta taape. 
Bet. er vel utgaat fra «fille, pjalt». Se 
foreg Sml. sveits. fotzU legemlig og 
aandelig ubetydelig menneske. 

Fjugg n, f jugl n (usolide ting, Kog), 
=^ f jogg. Sml. shet. fjøgg tyndt van- 
trevent korn paa åkeren Sammenvoksing 
av faks og f ugg? 

Fjugga (stor pjalt, So, liten bylt, Har). 
Shet. f jogg, fjugg uordentlig bylt, fillete 
klær. Foragtform» til f ugg a. 

Fjuk n (fnug. taver) gno. fjuk n fok, 
drev, shet. fjog, fjug fnug, løse taake- 
agtige skyer. — fjuka st. vb. (fyke), gno. 
fjuka ds., sv. di fjuk n støvgran, det 
som fyker, fjuka vi)., da. fyge. Hertil 
nht. fauchen blaase til, æ. nht. fochen 
vifte. Idg. rot *pji)ug blaase, i lett. 
puga vindstøt, kanske gr. rpi)yK9Xov blemme. 
Ved siden derav idg. *p{}i)uk : lit. pilkas 
(se fjon) og pilkszti ])ustc sterkt, gr. 
rrotfpoorjd) l)laase, fnyse; osv. — Dertil 
fu kra f falde lyndt som sløv, Nfj, i So 
fjukra ) u^ jjukr n (støv, med foragts- j). 

Fjukla {-= JiJda, fukla, Ha La Od). 
Se r 11 U I a. 

Fjun n Hv. r jo n. 

Fj u n k a ( m æ jentene -- ./(//<'/ g j o r< - 1<> ' ' 
til, Ostl). Sml. Hv. (W. fjunta coire. V<^l 
til fjona. 



Fjunta (trippe ora mellcm flere smaa 
arbeider, pusle stundesløs, BSt Tr Gbd 
Va Ha); øfitsv.f junta smaaspringe, trippe, 
bornh. fjonta famle ved, kludre ved, 
fjontuer klodset, sv. di. fjuntig fjollet. 
Kunde se ut som ^avledning og foragt- 
form av fuma; paa virkning fra fjanta 
(sml. sv. di. fjayita trippe\ 

Fjusk n (noget løst, kjerneløst, uso- 
lid, fusk, løs sne, fnug, Tr Berg Gbd Ha 
Tel Agd Ostl), shet. f{j)osk dis, lette 
skyer, jy. fusk kulstøv. Sml. fjukr. 
Vistnok av *fuk-sk, se fjuka. I bet. 
«fusk» indvirkning fra fusk. 

Fjusla (sysle ivrig men famlende, med 
liten fremgang, NTel Ha, fjutla pusle, 
Shl). «Foragtform» til fusla. 

Fjussa se f ussa. 

Fjøder / (fjær), gno. fjgdr f, sv. f ja- 
der, da, fje{de)r, = ags. feper f (eng, 
feathcr)' gnt. fetJiara, ght. f edara f, (nht. 
Feder). Germ. grf. fej){a)r6, sml. skrt. 
påtra- vinge, fjær, gsl. pero fjær. Til 
idg. *pet «flyve, falde» fse f inna), hvorav 
ogsaa gr. TiTépov vinge; osv. Dertil fj ød ra 
seg {fjøyre, fjora, fjara osv., ordne sig, 
pynte sig, Sfj VTel Kbg, komme til kræf- 
ter og huld igjen, opkvikkes. Tel Set 
VAgd So Shl\ sv, di. fjdra sej pynte 
sig. jy. fjere skifte fjær. Se f id ra, 

Fjøgla (prunke, stase, Jæ), fjøgl n 
(glimmer, prunk). Samme ord som fjygla 
seg (til) maie sig ut (Rog\ fjugl, fjygl 
usolid tøi. Til f jogg. 

Fjøl / (fjæl), gno. fjgl f, sv. fjol,fjdl 
(gsv. fol, fiol, fiæl), da. fjæl. Germ. grf. 
*fel6, sml. russ. polit brett, planke, Idg. 
rot *{s)phel «klove>, avaX. 'skvt. p)hålaka- n 
brett, og gr. c^ÉXac; skammel. 

Fjøl- (i fjølment mandsterk), gno./}*pZ- 
(fjplmennr) = got. filu adj. n, ags. fela 
adj. 71 adv., gnt. ght. filu (nht. viel). 
(Jerm. grf. *felH-, sml, gr. ttoXv:; me- 
gen, skrt, pnru-\ osv. Dertil fjøld /' 
(mængde, flokk. Tel Set) og fjølde m 
(mængde, Tr SHel), gno, fjgld f (og 
fjgldi m) ds. Germ. grf. *feluj)6. sml. 
skrt. puruta ds. — fjølg (tal rig, mand- 
sterk, Inh Nam Stjor Selbu Fo), gno. 
fjplgr ds. Germ. grf. *feluga-, avl. av 
*felu. Derav fjølga (formere, Tel), gno. 

ffififil(i- 

Fjøl me m (binde, f. e. paa tykmelk, 

Snm). Vel av yjelme < yjalme. Sml, 
ags. Jilmen n binde (eng. Jilui), giris. fil- 
mene (grf. *felnii}ia). Sml. gr. 7ié\|ua 
fotsaale. Idg. rot ■■'7>fM>e(la'kke, se filla. 
Sml. Tolga binde til sidcrolen germ. *J'el]i. 
Fjøra /' (ebbe, e))bestrand\ gno. fjara f 
ds., sv. di, fjora, fjdra, f jura. GrL*fer- 
n:6n til idg, ^'pcr- (se fjerr). Egentlig 



Fjøra- 



-Flaga 



113 



f det at havet fjerner sig». Dertil fjøra 
vi), (ebbe) gno. f jara og fyrva. 

Fjøra {-er. gaa til hodet, om alkohol, 
DaP. Maaske til gno. fjgr, sml. nisl. 
fjorga oplive : gno. fjgr n liv, gsv. (Rok) 
fiarii, = ags. feorh m n liv, gnt. ght. 
feria Ji n sjæl, liv, got. fairhvus m ver- 
den. Egentl. vel «bryst», sml. skrt. 
■pårcu- ribbe; osv. — Til fjøra stiller O. 
Skulerud fjarge se (lægge paa sig, komme 
sig, Tel). Dette da = nisl. fjorga. 

Fjørhana (tiur. Sol), sv. di. fjdrhane. 
Yistnok en omtyding av fjdcler. Se 
t i d u r. 

Fjørug (fyrig, livfuld, Tel Ha Ød, ill- 
fjørug (og -fjeer-) urolig, av forventning, 
Ød). Den østerdalske form tyder paa 
*fjødrugr (til f jøder). Sml. fjødrall (fjø- 
rall) spænstig, La, fjødren {fjøren) ds., 
VaGbd. Sml. dog nisl. fjorga oplive (se 
f j øra" til etfjorugr, avledet av gno. fjgr 7%. 

Fjøtla (trippe avsted med svake skridt. 
Sol Kanske en grf. *fetul6n til feta. 
Se' flg. 

Fjøtra (trippe avsted, Nhl So). Grf. 
*fefur6n til foreg. Sv. di. fjdttra gaa 
trippende. Se flg. 

Fjøtt (faa fjott, bli bortjaget, Vo, i Ha 
fjett). Kunde hænge sammen med jy. 
f jette sparke (av fet, sml. da. fodse 
sparke med foten\ Samme ord er sv. di. 
f jatta, f jatta trippe, gaa med fart. Vel 
et germ. *fetat6n. 

Fjøysa (Gbd). «Foragtform» til 
føy sa. 

Flabb m, sv. flahb, da. flab, fær. flab- 
bur ; iaan fra mnt. vlabbe hængemund, 
nht. (mt.) Flappe. Se flg. Dertil flabba 
(kysse og kjæle, Jæ); fra nt. (vulg.) ftab- 
hen kysse, sv. di. flabbaska ds. 

Flabba (klodset kvabset kvinde, Smaal), 
sv. di. flabba slusket kvinde, bornh. 
flabba ubehøvlet kvindfolk. Hører sam- 
men med foreg. Grundbet. av germ. 
flabb er hænge løst, hænge ned, sml. eng. 
di. (Yorks) flabber hænge løst, eng. flabby 
slapt nedhængende, nht. flappen hænge 
løst, dingle mot. En siderot flap{p) i 
nisl. flapr ustadig vind, flapalegr skjø- 
tesløs, shet. flab noget løsthængende, 
ustadig vind, flab hænge løst, eng. flap 
hænge løst, daske, flap snip. Denne rot 
\fiap grænser nær til *flip. 

Fla(d)e m (flat eng el. aker, Rom Smaa 
Sol SØd); nordsv. flada m stor slette, 
liten vik (sml. den dobbelte betydning 
ved flag), ogsaa flad n. Samme ord er 
ght. flado m bred og tynd kake (nht. 
Fladen kake, dial. ogsaa om tynde 
flate ting;), mnt. vlade kake. låg.''''2)lat{h) 
være bred el. flat : lit. platiis bred = 

8 —Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



gr. TiXaru^, skrt. prthu- ds. ; gr. TxXdO-avov 
kakebrett. Se flg. Hertil vel flaberg 
(liten naken jevn bergHate. Østl). 

Fla(d)ra (liten vedhængende flis, liten 
spræ^kke, Yestf). Se fl arra, fløy ra. 
Shet. flar tyndt lag av noget; vant. flad- 
der sandflate med tyndt torvlag. Nordsv. 
di. flader, flar, flår ni skive bark. Til 
foreg. Hertil fla(d)r m (liten tynd bred 
flsk, mest brasmeflar, Vestf; tynd hinde, 
STr). Sml. nt. flidder et slags flyndre. 
Se f led r a og flira/. 

Fla(d)ra {flara, flarra logre, smiske, 
kjæle, Snm Nfj Gbd Hed, lefle, Inh), gno. 
{is\.) fladra = bladra tungunni, nisl. fladra 
logre, lefle, kjæle, sv. fladdra (vel Iaan 
fra nt.) flagre, ogsaa skvaldre ; eng. di. 
flather, flether, flatter logre, flare smigre, 
nt. fladdern flagre (ogsaa om flamme), 
flaren (ogsaa øfris.) pludre =flåtern, ght. 
fledaron, mht. vledern, vladern flagre, 
(om ild), sveits, fladeref^ flagre, bair. fle- 
dern ds. (nht. flattern). Dertil ght. fle- 
darmus (nht. Fledermaus), holl. vleder- 
muis. Horer til foreg. Egtl. «vifte med 
noget skivef ormet, noget bredt og flatt»), 
sml. SYah.flandern flagre til flander fille 
(nasaleret form til fladra/). Paa samme 
maate flakra til flak. Fjernere staar lit. 
plezdéti flagre. Germ. *flaj>, idg. *plat{h) 
(se flade). Utvidelse av idg. *pela (se 
flor). Ved siden herav vistnok ogsaa 
germ. ^^flej) (til idg. grundrot *pele), som 
*flek ved siden av "'flak (ght. fledaron, 
holl. vlerk (av *fleparak) vinge; osv.). 
Disse ord kunde dog ogsaa gaa ut fra 
en rot '"flip. Se f led ra. Til rotformen 
*fle]) sml. lett. pletu plest gjore bred (lit. 
plésti gjøre sig bred). 

Flag n 1. (sjøbassin, No Nam, a. st. 
flak og flakk), sv. di. flag og flaga ds., 
flaga ogsaa om flat markstrækning, shet. 
orkn. fla flat landstrækning; nt. flag{e), 
flagg f flate, stykke flatt land, veistræk- 
ning. Germ. * flaga- se f laa /. Idg. rot 
*p>lak være flat (se flåa adj.). Sml. (av 
sideroten *p{e)lag) gr. TiéXa^oc, n hav. 

Flag n 2. (nøken bergvæg, Ha Sig). 
Nærmest til flaga 1. Sml. nisl. flag n 
flek hvor græstorven er skallet av. 

Flaga 1. (flækkes, løsne om bark, So 
^\il),sy.å\. flaga sej gaa av i flager (sml. 
flagna). Til flåa vb. — Dertil flaga/ 1. 
(avflækket skive, flænge, Rbg, se floga), 
gno. moldarflaga tyndt muldlag, nisl. fær. 
flaga f plate, skive (torv), shet. fla av- 
flækket torv, tyndt torvlag, sv. flaga f 
tynd løsnet skive (av jern), ]j.flave skive 
torv ; nordeng. (laan)_^a^ utskaaret stykke 
torv, flat sten, flaiv tyndt torvlag. Dertil 
]y . flagtørv {flavt-) tynåe brede torv til at 



114 



Fiaga- 



Flakra 



dække torvstakker med, sydsv. fla{g)torv 
torv som skjæres av grønsvær, nisl.^rt^- 
torf grøn-torv. 

Flaga 2. (komme støtvis, NBh Tel), 
flaga / 2. (støt, angrep, især vindstøt), 
gno. jiaga f pludselig an fald, f ær. flaga 
vindkast paa sjøen, msv. vndherflagha, 
sv, di. flaga vindstøt, horrih.flaiva springe, 
om vinden, ^//a?r« kastevind, jy. flage ås.; 
eng. di. flate ds.; mnt. mht. vlage an- 
fald, byge, vindstøt (lioll. vlaag). Germ. 
*flag6 til idg. *plåk «slaa» : lit. 2jlakti 
slaa, gr. ttX^ooco; osv. Denne rot er vist 
oprindelig den samme som den der betyr 
være flat («slaa flat» eller «slaa med 
noget flatt»). 

Flagg (flag, ogsaa flagd, Har Shl No), 
sv. flagg og flagga, da. flag, fra nt. flagg{e) 
(holl. vlag, nht. Flagge), som kanske 
igjen er laan fra eng. flag (sml. en^.flag 
hænge slapt ned, flagre). Mulig til den 
ovenfor nævnte idg. rot *plåk slaa («fla- 
gre»), sml. SY. ål. flagga slaa. 

Flagna (flækkes av), gno. flagna ds., 
sv. flagna. Inchoativ-pass. til flåa, 

Flagsa (flagre, slaa med vingerne), fær. 
flagsa, flaksa ds., sml. nisl. ^«/csnisf flagre 
for vinden; sv. flaxa flagre, slaa med 
vingerne, dial. ogsaa være nstadig (om 
vér); jj. flaske flagre, slaa med vingerne. 
Se under flakra. 

Flak n 1. (skive, løsrevet stykke, osv., 
dertil is-flak), nisl. fær, flak n ds., sv. di. 
flak og flok n stort løsrevet stykke, rks. 
is-flak og -flake, da. flage isflak (sml. 
bornh. isflanka : sv. åi.flanka tynd skive; 
denne form vel opstaat ved sammenblan- 
ding av flak og flanga ds., hvis den ikke 
er = bair. flanken se flong); nt. øfris. 
flake f isflak, eng. flake ds. Flak har 
ogsaa bet, «liten tømmerflaate» (Rom, 
flake m ds. Ha), fær. flaki, nisl. flekt tøm- 
merflaate. Sml. flake m. Ogsaa «fiske- 
stim i vandflaten» (Sfj Nfj No, i Ha flake), 
shet. flag ds. — Samme ord som flg. — 
flak n 2. (vid flate, Smaa Kyf, i Shl 
{flakk) sjøstrækning nær under land, i 
Nhl flake m\ sv. di. flak n og flake m 
vid flate. Sv. di. flok og fl Uke n strøk, 
sirækning, bornh. floj n ds. er vel et 
o])r./l(i'ki n, avlydende t\\ flak. Til germ. 
rot ylak i adj. mnt. vlak flat (derfra 
laant da. flak, sv. flack), ght. vlalt (nht. 
flach). Idg. *plag være flat i lat. plaga 
plalo, flate, ])lad (paj)ir), (^gn, tep])o, for- 
Imrig, net, gam. Side rot *Jlag, idg. */)lak, 
H<' flåa adj. — flak n l{. ((lik, skjot, 
Tiedlijcngcndc? kliil, Tel Tr o. i\.), fær. 
Jlak (Ih., slu^f. Jlag uordentlig løst hæn- 
gciide klicdiiing, sml. wi.flak f lap, l)air. 
Hlcir. flack ni avrevet stykke, (ille (dette 



sidste kunde dog komme av vb. flåa og 
høre til flaga). Sikkert hører hit tir. 
flachel m flagrende klædningsstykke, per- 
son med slusket løs dragt. Egentlig no- 
get som hænger løst og slaar med sin 
flate. Til foreg. Sml. lat. plaga i bet. 
forhæng osv. Se flakra. — flake m 
(luke av sammenføiede fjæler, luke over 
ladningen, Shl, se flak), gno. flaki m 
brystværn av fjakler og fletning (side- 
form fleki se fleke), shet. flaki flettet 
matte, sv. di. flake fletverk, risknippe, 
sammenslagne fjæler (gsv. flaki = gno. 
fleki), da. di. flage risfletning, luke paa 
tørke-ovn, bornh. flaga f ds., mnt. vlake 
flatt fletverk av grener, fletverk til at 
tørke paa (gnt. flaka f fotsaale), eng. 
flake, fleak ds. Til samme rot som flak. 

Flaka 1. (gape, aapne sig, mest om 
klær, Tel Ryf Set, gaa med aapne klær, 
skjøtesløst klædd, BSt, gaa flakehringaa 
gaa med aapent bryst. Sum), gno. flaka 
gape, aapne sig, gjøre sig bred, shet. flag 
hænge løst, sv. di. flaka gaa med aapne 
klær (ogsaa trans, aapne), gå flaken i 
hringan ds., da. di. flage være aapen (om 
klær), eng. di. (Yorks) flake gaa tyndt 
klædd (og flack hænge løst). Sml. svab. 
flacken gaa om i skjorten (om barn). Til 
flak 3. Sml. flik ja. Anderledes jy. 
flawn bar, aapen i brystet, bornh. flaivijn 
ds., sv. di. flåen, flagen, flagen ds., gotl. 
flagen bar, fjærløs. Dette = nno. flegen 
avflaadd. 

Flaka 2. (sværme om efter lek og mor- 
skap), flak n (letsindig menneske, især 
kvinde, HedVestf). Hænger sammen med 
flakra. Sml. avlydende sv. di. flok 
ustadig pike, løst fruentimmer. 

Flakka / (vid flate, Li), sv. åi. flakka 
slette. Til flak. 

Flakka (flakke, fæ^rdes), gno. (isl.), fær. 
flakka, sv. fiacka, dial. ogsaa være usta- 
dig; æ. holl, vlacken flagre; s\ ah. flacken 
= flackern blaffe, om ild. Se flakra. 
Til idg. rot *plag egentl. «slaa», sml. 
gr. TiXd'(o|Liai flakke (av *pla7igj6), lat. 
plaga slag == gr. TtAnyii (av plagd). En 
idg. siderot pldk : plak i gr, ttXi^ooco slaa 
: got. flokan slaa sig for brystet. Denne 
idg. rot er vel cgtl. den samme som den 
som betyr bred el. (lat, se flak. 

Flakna (flækkes, skjæ^Ues av), gno. 
{\s\.) flakna ds. Til flaka. 

Flakra (l)laffe, om svak vind, Dal 
(//c///n/), (lagre om, foite flaka, Tr o. i\., 
logre, kjæle, fjase, ivyf Tr), fær. flakur n 
sagte vindpust, flakra vifte for vinden, 
flagre, shet. flakr drive kjælne løier, fjase, 
gno. Jlpkra streife om, (lakke (av yiakn- 
ron), sv. (W. Jlakkra [i)g flagra); ags.flacor 



Flamme — Flås 



115 



flyvende (om pil\ meng. flackcren, nu 
Jiackcr flagie ; mht. vlackeni, nht. ^ffackern. 
Se flakka. Jlaijra i Dalene kunde og 
være gno. Jfpgra flagre, se flagra, ght. 
ftaijaron, til idg. rot *j;/flÅ- slaa (eller «være 
flat>, «vifte med noget flatt»,\ 

Flamme m (fra da.), sv. flamma /, 
gjennem tysk {Flamnte) fra lat. flamma ds. 

Flamsa (vimse, flagre, Shl Snm Tr 
0. fl.), flams n. (vimsing), flamscn (forvir- 
ret), shet. flams uro i sindet, sv. di. 
flamsa haste, slurve, opføre sig kaat, 
prate, sladre, flams overdreven kaathet, 
jy, flamsk grov i munden, kaat, uordent- 
lig. Vel sammenvokset av fjamsa og 
flana. 

Flana (løpe blindt hen især for at 
glo, NBh No o. fl., fare vidt om = flåa, 
flcngja osv., VAgd Osl Shl, føite, Osl Shl, 
hli skamfuld, Ma\ flana f (en som føiter 
om, Shl), gno. (isl.) flana fare ubesindig 
blindt frem, handle ubesindig, fær. flana 
være altfor fri, bære sig uaragtig ad, glo, 
shet. flan kastevind, sv, di. flana løpe 
om, drive dank, støie, leke, flana f usta- 
dig letsindig kvinde, bornh. flana opføre 
sig uhøvisk, ]x. flane subst, fjante, æ.da. 
flane flakke om. Til idg. *2)ela, '"'pld 
være bred el. flat (grundrot til germ. 
*flak, "flag osv. se flak). Sml. gr, TtXctvi^ 
omflakking, 7rAavdo,uax flakke om. 

Flanga. {=^flekkja flåa, Sfj) se flengja. 

Flange m 1. (kofte med gammeldags 
snit, Set Tel, vid barneklædning, Gbd, 
gammelt forklæde, Shl), Maaske besleg- 
tet med eng, di. flange staa ut til siden, 
som hører sammen med f langs a (sml. 
jy. flane staa ut til siden, se flana). 

Flange 7n 2. (stor utækkelig figur, 
Gbd). Samme ord som 1.? Eller sml. 
gno. (S E) flangi person som viser usøm- 
melig opførsel; nisl. flangs plumpe næs- 
vise kjærtegn. Til flengja? 

Flangra (flagre, vimse, føite. Tel Inh 
No, dertil flangermns flaggermus), fær, 
flangra slaa med vingerne. Hører vel 
sammen med flagra, flogra (se f lakra), 
nasaleret form. Mulig beslegtet med bair. 
flanken, fllinkeln svinge vinger el. armer, 
steir. flanken gjøre raske bevægelser hit 
og dit (derimot er vel sv. di. flanka = 
flakka en sammenvoksing av flana og 
flakka). Se flg. 

Flangsa (løpe. farte om, Li, flaangsa 
Kbg). Hører sammen med flagsa, sml. 
nisl. flangs n kaathet I kjærtegn (som 
hos hund). I bet. «gaa med aapne klær» 
(Ha. = flaka) er flangsa en avledning av 
flengja. 

Flans m (hingstens avlelem, Dal Set); 
«utvidelse (diminutivisk) av -aisi-flannim 



penis (gno. flannfluga. trolovet kvinde 
som flyr sin fæstemand). Kanske egtl. 
«noget nedhængende», og beslegtet med 
mht. vhins m =^ flabb og med nno.flanf m 
snip av en hud (SBh). Til samme idg, 
rot *pela- egtl. være bred som flana. 
Sml. fans, frans. 

F lånta (føite, Shl), sml. jy.flante føite, 
flante subst, en flane, novå&ng. flaunt gaa 
og sprade; ^avledning av flana. I bet. 
«le haanlig» (Shl) hører ordet vistnok 
til samme grundrot, men hører nærmere 
sammen med ght. flannen fordreie mun- 
den (nht. flennen flire, graate), sv. di. 
flånnas ville til at bite (om hest); sml. 
'kxxvhess. flenzen fordreie munden. Grund- 
bet. «gjøre bred». Hertil mht. vlans se 
flans. 

Flara (blusse, flamme. Bu, prunke, 
Sol), flar n (flitter, stas, Tr); sml. eng. 
(laan fra no.) flare brænde klart, blusse. 
Av fl ad ra egtl. flagre, vifte, sml. nt. 
fladderen flagre om flamme, mht. vla- 
dern ds. 

Flås n 1. (tyndt skal, skjæl, smaa fli- 
ser. Tel Østl), dertil flåsa 1. (løse op i 
store skiver, opflise, avskalle, Tel), flåsa/ 
(stor og lang løsthængende skive av bark 
o. 1., Tel Kbg), nisl. flås tyndt skal, 
skorpe, flåsa f ds. (ogsaa binde paa melk), 
sv. di. flås n skal paa rotfrukter, skjæl 
i haar, skorpe paa saar, flåsa f skal, 
skorpe, bark, flis, flåsa avskalle. Sml. 
lit. plaskanos pl. skjæl i haar (sideform 
pléiska7ws se flis). Vanskelig at avgjøre, 
om ordene horer til idg. grundrot *pela 
være bred, flat (se flak); betydningen 
er jo helst «noget flatt avskallet» (sml. 
sv. di. flag skjæl i haaret); eller til idg. 
grundrot *{s)p{h)ela- spalte, kløve (sml. 
nht. spalten^. Samme vanskelighet ved 
mange andre ord paa fl- med lignende 
betydning. Se flus, flos. 

Flås n 2. (letsindig færd og tale, Inh. 
en flane. Tel, flås m letsindig person, 
So?), nisl. /as n fremfusende færd, sv. 
di. flås n kaat spøk, støi. — flåsa 2. 
(være dristig og skjøteslos i dragt, færd, 
tale, VTel, flane, kokettere, Inh), nisl. 
flåsa forhaste sig, være ubesindig, sv. di. 
flåsa handle ubesindig, bornh. flåsa le 
kaat og stølende, sonderjy. flåse være 
kaat og overgiven, eng. di. (1 an) flace 
løpe uagtsomt. Vel til idg. *{s)p{h)ela 
(spalte), ruske, rive. Se foreg. Av bet. «fare 
heftig frem» har vel videre utviklet sig 
«brænde heftig» ; sv. di. flåsa, fldsa brænde 
heftig, sml.nt.flaschen brænde klart, eng. 
flash. Samme betydningsutvikling ved 
roten ^"flus (sv. di. flossa lue, blusse hef- 
tig, paavirket ogsaa av blossa). Se flaasa. 



116 



Fiask— Flåa 



Flask m (flatkant, Snra So Gbd Ha 
Bu Osl, kloyva paa flask kløve træ paa 
langs), flaska / 1. (langt træstykke som 
er kløvet paa flask, Tel), sv. klyfva på 
flask, dial. flaska den side hvorefter aar- 
ringene ligger, nisl. flaski splint, aarring 
i træ, flaska splitte, ]y. flaske bred splint 
av træ, flaske kløve, splitte (træ, tøi) ; 
nt. flasche avrevet tvndt stykke (træ, tøi, 
kjøt o. 1.;, flaserig aaret (om træ), sveits. 
flaserifj ds. Beslegtet med flås 1. 

Flaska / 2. (1. trækar, melkedunk 
med korte staver og bred bund, BSt Ry f 
Gbd Ha Va, 2. flaske), gno. (isl.) flaska/ 
kar hvori man fører drikke med paa 
reise, sml. eng. di. flask slags knrv, fla- 
sket et smalt kar med hank til at bære 
øl i til slaattefolkene, sveits, flasche 
skiveformet bærekar av træ, hvori mark- 
arbeiderne bærer drikke med sig. Herfra 
det romanske ord, mlat. flasca, flasco 
(som igjen er gaat over i germ. : nht. 
Flasche osv.), som oprindelig liadde be- 
tydningen av straafletningen om flasken. 
(Isidor). Efter Schrader (AfdA 23) av 
idg. ^ploktsmo- til idg. "^plec flette, se 
fl ett a. Isaafald har eng. åi. flask grund- 
betydningen. 

Fl asm a (tynd bred fraløst skive, Ryf 
Har Shl Nfj, paa Vo flasm f, løst flanet 
fruentimmer, Gbd, flasmekløyvd = flaske- 
kløyvd, Ha), sv. di. flasma løse sig fra i 
skiver, flåa av, flasme fraløst stykke, no- 
get som er kløvet paa flask, flasma flek, 
hudutslett (=/frtS«), Til flås 1., flask. 

Flassa (vid tynd skive, meget stort 
skjæl, Kbg, løsthængende barkskive, NTel), 
flasse m (stenskive, Ma), flassen (vid og 
flat, Ma). Se flås (intensiv fordobling). 
For betydningen «tøite» (Jæ) sml. 
flås n 2. 

Flat, gno. flatr, sv. flat, = gnt. flat 
I)latt, lav, ght. fla^; eng. flat er laan fra 
nord. Germ. stamme *flata- svarende til 
idg. *placlo-, muligens i lett. plade mor- 
kaken i efterbyrd, pladma flat kake, og 
med nasal, plandlt gjøre bred. Grundrot 
*pela : *pla, se f lade og flak. — flat w<. 
(flate, flat mark, So Va, flate m ds., Shl, 
flat f ds., Ha Vestf Gbd, se f lot, flata /, 
se f Iota), gno. flati m, flgt /, flgh' (gen. 
flatar)m. — flatna (bli (lat), f;vr. flatna, 
sv. di. flattnd ds. — flalhraiid, uisl. flat- 
•braud, sv. di. fl ab ro, smi. slu^t. fl at si = 
lefsi. 

Flaum yn (østl. flom), gno. flaumr m 
strønj, fart ght. flanm «colluvies», til 

ght. floiurrn spyle. («enn. rot *//h se 
flod. Avlydende gr. TrXojua n skylle- 
vand. Dertil //<)7/wa (sl rømuH^, va'lde frem). 

Flaus iti (rundhaandet mand, Kyfj se 



flus. — flaustra frive arbeidet frasig, 
Set), i\\s\. flaustra dn, flaus tur ilfærdig. — 
flaustre- (i smtng. : det storvoksne, trive- 
lige osv,), flaustren (trivelig, storvoksen 
o. 1., Tel), sml. sv. di. flussa være pp- 
svulraet, svab. flosch opsvulmet, kjøtfuld, 
floschig porøs. Se flus. 

Flaut n (støttetræ under tverbjelken 
(flauta) i slæde. Tel), flauta / (tver- 
bjelke i slæde, Sfj So Nfj Ma Rj f, flauta n 
Vo Har, flaute m Ma, jfløyta f Ry f Shl, 
fløyte n Ryf), sv. di. flautof tvertræet 
over vognakselen som bunden hviler paa 
(Gotl, a. st. flote). Uklart hvorledes disse 
ord forholder sig til gno. fleydr (?) / 
tvertræ i husbygning, som er nær be- 
slegtet med lit. plautal pl. tvertræerne i 
en tørkeindretning. Vel til idg. grund- 
rot *{s)p[h]elu- kløve. 

Flauta (belægges med eller lægge sig 
som en tynd is.skorpe. Tel). Til fljota. 
Sml. flotra og fløyte. 

Flåa, gno. fld st. vb., sv. da. flå, = 
ags. fléan (eng. flay), æ. hoU. vlaen, 
vlaeyheti. Germ. grf. *flahan, horer kan- 
ske egentlig sammen med lit. plészti rive, 
nu-pUszti avrive (hud, klær), idg. rot 
*plcc, men har tidlig for sprogbevisst- 
heten forbundet sig med ordgruppen 
*flah- flat, bred («frembringe ved avriv- 
ning flate stykker»). Se fl ag, flaga. 

Flåa / 1, (stykke avflænget bark, Tel, 
ved Msi flæ; flytholt paa garn, Sfj Shl 
Gbd Va Ryf Ma o. fl., pl. ^æ, i Ha flæ 
pl. flæa, paa Østl flø og fløe m, ogsaa //o, 
pl. flør, ved sammenglidning med ord- 
gruppen flod-), gno. (isl.) fld f -pl. flar 
flytholt, nordsv. di. flå nt. (a. st. flån, 
flår n), bornh. flå f pl. flær, jy. flo el. 
flæ, skå. flå (dette kunde dog være fldde, 
se fleda). Den oprindelige bet. «bark- 
stykke» viser at gruud formen er *flah6. 
i «grammatisk veksel» til f lag (a). Se 
ogsaa vb. flåa. 

Flåa /' 2. (vid ensartet flate, vidde. 
Foll Rom To La Sol Hed Ha Va Gbd 
Nfj o. fl , vid nøken klippeflate, NTel, 
avsats i en fjeldside, Sum Tr o. (1. 
Paii mange steder sideform flaan pl. 
flæna), gno. flå f ds. Grf. '^flali og "flahd 
svarer til gr. TiXct^ /" gen. TiXaxoc; flatt 
legeme, slette, fjeldslette, ])lataa. Idg. 
rot ''''}>lak være flat : lett. plakt bli flat, 
plaka ku-ruge, sml, lat. jdacenta Hat 
kake. Se fl ag 1. Avlydende *floh i 
ght. JhioJi f = sveits. fluJi f bergvæg. 
Sml. lit jdokszczias Hat, plokas stenlagt 
gulv, ags. JloJi f stenllise (,se flo 1.). Til 
Jlaa hører nisl. flænii n utstrakt (late, 
shet. flømi stor flate (av yiahmia). 

Flåa / 3. (vidt (grundt) sjobassin, Ryf, 



Flåa— Fleikra 



117 



Jiaan Ma). Oprindelig samme ord som 
foreg., se fl ag. 

Flåa (aapeu, vid oventil, svakt hel- 
dende, grund (alm.)? aapenmiindet, Tel 
Ostl, ogsaa flau, skamfuld = Jiat, Va 
Gbd Sol Inh), nisl. fiår iitspilet, fær. 
Jidur flat, lav, som skraaner til sidcrne, 
sv. di. jiåyv) flat, ubetydelig heldende, 
grund, nordeng. di. fleiv aapen, grund 
(^laan fra no.\ Idg. grf. *Jl(ih-, egentlig 
«flat», se foreg. Dertil flaana (bli vi- 
dere el. flatere paa en kant, om dalstrøk 
o. 1., Gbd, i Li flæna), fær. flana. 

Flaae ni l.(jevn svakt skaalformetmark- 
flate, Ki Osl Smaa, fjeldflate med svak 
skraaning =_/f««, Gbd). Avl. av flåa 2. 
I lignende bet. paa Vestf flaar m. 

Flaae m 2. (grund pyt, væskedam paa 
gulvet, Kom). Av floe, kauske ved ind- 
virkning fra flåa adj. 

Flaaka (drive vilter lek, NTel). Vel 
avlydende til flaka. Sml. flækja. 
flaak f (viltert kvindfolk, Rom). Sml. 
sv. di. flak n taape. Med anden avlyd 
sv. di. flok n ustadig løsagtig pike. 

Flaan (= flåa 2. og 3., pl. flædna, 
flæna VAgd). Med fastvokset artikel. 

Flaanga (dingle, flagre; slænge, Ryf). 
«Maaske for flanga» (Ross). Sml. sv. di. 
flång' flane, løpe om, flångo letfærdig 
kvinde, gsv. flange m. Horer vel sam- 
men med fl eng ja (med indhold ogsaa 
fra flan gra). 

Flaap m (omtrent -= fleip, Tr Ndm 
Nfj). Avlydende til flabb. Se flæpa. 

Flaasa (buse frem, No), flåas m n ube- 
tænksom, letsindig person, flaakjeft, No 
Ndm), flaasen adj.; gno. (isl.) ,/Zasrt frem- 
fusende kvinde. Vel avlydende til flasa2. 
I sv. er flåsa blaase, dial. flåsa blemme 
(ved indvirkning fra blaasa). 

Flaatt m 1. (ixodes, HSt Tel Ma Ryf, 
i Nhl flatt, i Dram floott), sv. flått, dial. 
ogsaa flatt og flata, æ. nsv. flatte, bornh. 
flatt, da. flaat, dial. flaate. Grf, maaske 
*flaJitu-. Til germ. *flah- flat, se flåa, 
sml. lit. plokszczias flat (idg. *pldktio). 

Flaatt m 2. (avflaadd skind, Rbg Tel, 
stykke avflaadd bark, Ryf). Grf. *flahtu- 
til vb. flåa. Sml. sv. di. hestflåttier) 
hesteflaaer. 

Flaatt m 3. (vid flate = flaae, Tel, 
bredt sjøbassin ?, Ndm = flaa{e)\ Sml. 
bair. flacht f sandflate, som kun litet er 
bedækket av vand. (Kunde ellers, ial- 
fald delvis, være = 2., sml. flengja 
vid flate). 

Flaatta (bruke overmodige haanlige 
flængende ord, Tel Rbg, ogsaa flætta Rbg 
VTelj. Vel avledninger av flåa : "flaJia- 
ton, *flahatjan, se fletta 2. og sml. 



flengja i samme bet. WaviW flaatt kaat 
overmodig knegt. 

Fleda / 1. (tynd skive, Hat splint, 
Nfj Sum Vo So Nhl Har), sml. nisl./Zeda 
flat ske. Maaske horer hit sv. di. flcide 
med samme bet. somfld flytekork. Enten 
av germ. rot *fle]j (se fl ad r a) el. av fli- 
Jjon til germ. rot *flij)en sideform til roten 
"'flap (utvidelse av idg. *pela-i , *i)ele-i). 
Sml. lit. at-siplaititi gjore' sig bred, og 
plytd teglsten, gr. TrX{-t)-9-oq teglsten (?). 

Fleda / 2. (1. meget lavt og flatt 
skjær, Ndm Roms Har, flæde Snm, flæ, 
flæe Sfj, flæa Shl, fløa Ndm Fo, 2. = fla- 
berg. Har); bornh. flei n skjær er vel hel- 
ler *flek end *fle^. Til germ. rot *flej), 
se foreg. 

Fleda / 3. (stort hudløst saar). Sml. 
nisl. fleidr 7i hudløst saar, se fl ei r og 
flein n; av *fli])-6n (til foreg.), mens 
fleir er *flei-Jjra. 

Fleda (kaste smut, So, = s/cmzrt) Til 
fleda 1. Sml. flyndra. 

Fledra og flidra. f (fleira, flere, flæra, 
flerra, osv., tynd fraløst skive, Shl Snm 
Nfj So Har Ryf Ma Tel Ned Hed o. fl.), 
shet. fler tyndt lag. — fledra kanske jav- 
ledn. av fl adr a eller til sideroten *^c^; 
flidra er vel et gno. * flikra til germ. 
*fli])-, se fleda; sml. nt. flidder en egen 
sort flyndre (se flira), nht. flitter m 
brakteat, liten blikmynt. bladguld, ogsaa 
glans, flitterstas (nt. flidderstaat), derav 
flittern egtl. flagre (sml. fladra\ der- 
næst glimte, (æ. ån. flire av flidr e akinne), 
meng. flitteren flagre, sitre. Sml. lett. 
piltet slaa? 

Fledra (gjøre fledror; føite om = 
flengja, Jæ, te sig flabbet, le, fnise, Ma, 
kjæle, kjærtegne, logre, smiske (fléra), 
Nfj Sfj Snm So Vo Shl Gbd), shet. fli- 
der le utæ^kkeligog med ansigtsvrænging; 
sml. nordsv. flittra (og flattra) flire (laan 
fra tysk?); nht. flittern le hemmelig un- 
dertrykt, ^i&iv.flidern ds., ogsaa le en ut; 
nt. fliddern kjæle, smigre, æ. nht. flit- 
ter7i ds., ght. flitarazzen kjærtegne ind- 
smigrende, sml. nisl. fleoa at e-m smigre 
for en (paa samme maate har ogsaa nisl. 
fladra bet. kjæle for). Bet. «le» vel av 
at vrænge munden («gjøre bred»\ bet. 
kjæle vel av «logre for», eller blot av «smile 
til» (sml. fleima). Se fl ad ra. Til 
germ. *flid, se fleda/. 
Flee se fli da. 

Fleggja (flane vb., Shl). Til flaga. 
Fleikja (om klær, gape = flikja, gaa 
med aapne klær = flaka, Tr, føite, Tr). 
Avlydende til flikja. 

Fleikra (stryke, klappe, kjæle, Tel). 
Avlydende til flikra. 



118 



Fleima — Flekkja 



Fleima / (tynd sky, Hel), nordsv. 
Jiåim n lette skyer, ogsaa slira, shetl. 
jiem hinde, dække, fetthinde ; idivi'^. fiém, 
flim tynd hud over melk, ]y.Jli))is (flenis) 
ds., sml. øfris. Jiéje, flé ås. og lit. plévé f 
ds. Se flima. Idg. rot *pU, ''''plei^ ut- 
videlser av *pel, se f jølm og fjalla. 

Fleima (gjore sig søt ved kjælne fag- 
ter, Stjør Stri, føite, Sfjl Sml. nt. fli- 
men smigre, og gno Jlim n spottedigt 
(«fliring»). Grundrot *fii som i flira. 

Flein n (knute, skurv, svulstbyld hos 
ku. Od, saar, især paa hest, Va Ha Smaa, 
i Ha ogsaa mase, flina f ds., So Ha Smaa), 
sv. åi.Jien {flciin) m øm utvekst i huden, 
svull i juret paa ku, nordsv. ogsaa gigt, 
og kardialgi, msv. flen byld, øm knute, 
vel og gigt. Grundbet. er maaske svull, 
knute (derav gigtknute, gigt?); i saa fald 
er vel nordsv. ^rmi m issvull det samme 
ord. Ordet maatte da høre sammen med 
fleir. 

Flein (blottet, naken. Va Gbd, flat, 
indfalden, So, flat : skamfuld, Inh, fici- 
nast bli skamfuld, Shl), sv. di. ^ew. (gotl. 
Jlain) bar, naken (i smtng.). Sml. lit. 
2^lynas træløs. Samme rot *fii være 
aapen som i foreg. — flein m 1. (naken 
plet, Ha, bark-løst sted, Modum), sml. lit. 
plyné /, plelné f træløs slette. — fleina 
(bli skallet, Tel, grine, gjøre grimaser, le 
ad folk, Nhl Agd Kog Sol, fleinast Gbd, 
kjæle, gjøre sig søt, skræve, Ebg, skjære 
ut til siden, Agd). Bet. «grine» osv. fra 
«viser tænder». Sml. skot. fioan koket- 
tere. — fieinskalUul (skallet paa midten 
av hodet), dan. flcnskallet skallet fra 
begge tindingerne opover (tilknyttet til 
fien gaffel, gno. fleinn), sv. di. Jiainshd- 
luger {( i ot\\ f enskallig ^= nno. Irks.flint- 
skallifj efter Jiint isse). 

Flein m 2. (stor flis el. splint, Ma, 
Jløyn Ha), fleina f (liten tynd flis, Li, 
{fløyne Ma), tynd haarlok, SHel\ Sml. 
gno. flcinn m hake paa pil, ankerklo, da. 
Jleii fork el. gaffel, = ags. flån m f ])il, 
kastespyd, ogsaa fld f. Germ . grf . *fl() hia-, 
*flai6. Se fli. Egentlig «noget som ga- 
per el. spriker», til grundroten *fli- være 
aapen. Idg. */>/i-, utvidet *plik i lit. 
plikl/ bli skaldet o<r*idiyh i gr. nXirrcjoiLiav 
skrid te ut. Se flik. 

Fleipa {-ar, -er, gape, bøie sig ut (om 
klær), Ryf Nfj No, tlæj)e ^ fl '/'a- fjase, 
snakke lystig, kjæle, Smaa liyf Snm 'Pr 
No, Hi)aH(! grovt, So o. Il,, svinge, sliengc ut 
til siden, Østl Va Nfj o. 11.), fleip n (sjjøk, 
N(ibdj, gno. (in].) flci}>a snakke, passiare, 
Hv. i\\. Jlrpa staa aapen (ora kherj, rUs. Jlcpa 
(gsv. ////>a; ll:r](c. Se avlydsronncn 11 i pa. 
— Dertil fleipra (spase grovt, (i Ixl, gjore 



sig søt, smiske, Gul Ød), gno. fleipra = 
fleipa, shet. fleper lefle, smigre, tale kjæ- 
lent, sml. nordav.fldipas gjøre sig til for, 
skjemte. 

Fleir n (slags utvekst i huden i)aa 
hest, BSt ifløyr Ryf Tel, fløy Ba), skjæl, 
flås, Roms), nis\. flei/jr hudløst sted. Grf. 
*fl((ij)ra-, av samme rot som flein n, og 
f 1 e d a. 

FiRire, flest, gno. fleiri, flestr, sv. 
flera, flest. Grf. *flaizan-, *flaista-, sml. 
lat. 2)liis og phirimi av *plois, *ploisu- 
moi; osv. 

Fleis m (fjæs, Østl Tel Gbd, mund- 
kaat grinende person. Tel, fjaser, Inh), 
sv. di. fles, flis m fjæs. Til flisa le, 
grine 

Fleka (bli stripet el. plettet, om jor- 
den naar sneen tør ujevnt. Ha Y a , flekka 
søndenfj., subst, fleke m 1. (slik stripe. 
Ha), sml. jy. flæge stripe som fremkom- 
mer ved ujevn farvning. Se flekk. 

Fleke m 2. (skive, flate, Har Shl Tel 
Rbg, isflekje = isflak, Har Shl, flskestim 
= flak. Har Shl Ryf, spileverk, Nhl, pæle- 
verk omflettet med gjorder, til laksefiske, 
Ma\ o^no. fleki m^flaki, ogsaa bretlag 
paa myrlændt vei. Til bet. «fiskestim» 
sml. jy. flæg «visse dele av stimmelen i 
dybsgarnet'). Sml. mht. vlecke m bret, 
svab. fleckien) m bjelke. Synes at forut- 
sætte en germ. rot *flek ved siden av 
*flak. Se flak, flake og flekk. 

Flekk m (flek), gno. flckkr m (derav 
eng. fleck), sv. fldck, = ght flec, flecko m 
flek. mht. lap, stykke, handelsplads (nht. 
Fleck og Flecken), rant. vlecke (holl. 
vlek f flek, vlek n landsby) — flekka, 
gno. flekka besmitte, nht. heflecken. — 
flekk n (ensartet markflate, Set Ryf Har), 
mno.flek n ds., shet. flekk) ensartet liten 
landstræ^kning. German. *flekka- av *fle- 
kan (se fleke 1.), gen. *fleknåz > *flek- 
kaz. Vistnok av en rotform *flek ved 
siden av *flak være flat (sml. mnt. vlacke 
Ilek). Til bet. «lap» sml. lat. plåyella 
laj), til bet. «lnndsby> sml. lat. pldya 
egn. 

Flekkja (flække, rive av; grine, Tr 
o. (1., haanle, No Tr Shl Ryf Li, foite 
om - flenyja, Li Ryf Fo, drive sterkt 
l)aa, rive arbeidet fra sig ^^ fienqja, Li 
Rog Shl), flekkja / 1. (flane Ndm Tr, 
kja'lent mandfolk, Rør Ød), fær. flekkja 
Ihekke, ogsaa gjore sig kjaMen, sv. flaka, 
dial. Jliikka Ihekke, hugge av barken, da. 
flække; eng. di. {Ykn.) fleck skumme llo- 
ten av. Avledn. av flake og vb. flaka. 
l>et. «grine, haanle» som ved andre ord 
med lignende gruiulbet. (^egtl. aapne læ- 
pene, vise tæjiderne). 



Flekkja— Fletta 



111) 



Flekkja / 2. {= flak, Nfj). Av yia- 
kion ; sv. di. (fryks.) fUihkj f liten gave 
(egtl. litet stykke). Se flak. 

Flemme (hos Hallager, utvekst paa 
kroppen), nordsv./iåV»<o/ utslet, blemme. 
Hører sammen med flein n, men er i 
form paavirket av blemma (blei)na). 

Flengja (flænge, rive op, alm., gaa 
med aapne klær (= flaka). Bu, ta 
store tak, ta sterkt i, Agd Tel Ha Ba 
Vestf Smaa Od Kom o. fl., gramse, rive 
uvorent til sig, Ba Rbg), fær. fleingja 
avskalle, sv. fldnga, da. flænge, bornh. 
flainga opp aapne klærne paa brystet. 
Til bet. «ta store tak» sml. sv. di. flå 
å fakta være ivrig, fldnga fare hastig 
avsted, bornh. fldinga ile, jy. flænge og 
nordeng. fUng bevæge sig med hast. 
Herav vel videre bet. «gjøre voldsomme 
bevægelser til siderne, kaste sig, ogsaa : 
kaste, slænge», sml, eng. f Ung, ogsaa «an- 
gripe med haansord» (Li), sml. eng. fiing 
slængeord. — Hører sammen med flåa 
(nasaleret form). Uvist om hit ogsaa hører 
gno. flengja piske, gsv. f længia, da. hud- 
flænge. Bet. «piske» kunde meget vel 
være fremgaat av «flåa», men paa den 
anden side kunde man sammenstille der- 
med lit. pldkti slaa, piske (idg. rot ^jjlak. 
se flaga 2.)- — fleng m (hugg, rift), i 
fleng (paa slump), da. / flæng, sv. ifldng 
i flyvende hast. — flengja / (avrevet 
stykke, rift, skjøtesløst klædd raand. Ha, 
slusket kvinde, Vestf\ sv. di. fldnga 
fynd skive, da. flænge rift; sml. sveits. 
flanggen (en intensiv form) stort bredt 
stykke; sml. ogsaa sv. di. flango f = 
rks. snoflinga. Av bet. «(bredt) avrevet 
stykke» videre bet. «vid flate» (Set = 
flekkja, flaaft), sml. sv. di. f lang , fldnga 
jordstykke, mark. Se flinga. 

Flengsa vb. (flænge, Har\ sml. 
flingsa. — flengsa/(Ned) ^ flingsa. 

Flensa se f linsa. 

Flerra f (rift, skramme, mest nor- 
denfj.), i^T. flerra f aapent snit, skramme, 
vulva, bornh. flarra rift, flænge. Vistnok 
laan fra tysk (det nno. ord er vanskelig 
at holde ut fra fledra; Tel 'Qw. flæra 
rift el. hul i et træ er sikkert fledra; 
jy. flire, flirre er vel *flidra el. laan 
fra nt. flirre). Mht. vlarre, vlerre bredt 
saar, bair. flarr f fldrren f ds., flarre 
raund, svab. flarr{en] m fraløst bredt 
stykke, fldrre f bred mund, sveits. //rtrre 
slag med flat haand, avrevet stykke hud, 
aapent saar, bred kl at, stort stykke, kake, 
steir. flarren m ku-mok (vel egtl. den 
enkelte møk-ruge), svab. flarren, flerren 
forvrænge munden, hyle, graate; nt. 
jlårre, flirre bred avskaaret skive, bred 



flænge; sml. ogsaa holl. flardcn fl. la- 
ser, avrevne lapper. Til samme grund- 
rot som f las (det dobbelte rr er dunkelt). 

Fles n (tyndt skal, Gbd Ndm). «Vel 
for fl1sy> (Ross). Se flis. Kunde vel og 
være opr. *flasja- til flås. Se flg, — flesa f 
tynd flis (Dal Li) er vel av *flisa, sv. 
di f Usu. 

Fles / (skjær, No, flesja stor og flat 
flu, Shl), gno. fles f flatt skjær (oftest 
over vand), nisl. ds., ogsaa plæne, slette, 
shet. fles ds., fløs skjær med vid flate 
(nisl. flos f = fles). Grf, *flasj6. Se 
flås. Til idg. grundrot *pela- flat). 

Flesja / (stor splint, kløvet paa flask, 
Agd, stor flis, helst stenflis. Har), jy. 
f læse bredt overfladisk stykke. Grf. *flas- 
jon. Se flås. 

Flesk n (flesk), gno. flesk n (av *fleisk), 
SY. f Idsk. I vestg. med bet. av «kjøt» : 
ags. flæsc (eng. flesh), gnt. flesk, ght. 
fleisc (nht. Fleisch n). Beslegtet med 
flis. Grundbet. «kjøtskive», sml. nno. 
kjøfflis. — f leske eid (drøl ed, Østl, fleske- 
høn Ha) paa den ene side til sv. kofted 
ds., da. køded, paa den anden til da. di. 
flæske bande, se fliska. 

Flet m (det ophøiede gulv langs væg- 
gene, hvorpaa sengene staar, især i en 
fiskerbod, Sen Lo), gno. flet n egtl. jord- 
gulvet, dernæst det ophøiede gulv langs 
væggene = ags. flett 7i gulv, hus, gnt. 
gfris.//e^, mut. viet flate, lergulv (nnt. flet 
den del av stuen hvor sengene staar), 
ght. flezzi gulv, forstue, hvilested (nht. 
Flotz). Grf. *flatja-, avl. av flat. — 
fletføra (seg) (overlate en sit hus mot 
viss aarlig avgift, Ned Li\ da. fledføre 
overlate en sin eiendom mot livs- 
varig underhold i dennes hus (æ. da. 
f led ogsaa husstand, altsaa : føre (sig) ind 
i husstanden, gsv. flatfara sik; derfra 
mnt. vletforen ds. 

Fleta (false, gjøre indskjæring i kan- 
ten paa en ramme, «fletta». Hel o. fl.). 
Vel egtl. «gjøre en flet» (efter likheten : 
to ophøiede kanter?). 

Fletta 1. (flette), gno. fletta {-ad-), da. 
flette, sv. f lata; vestgerm. st. vb. : ags. f leoJi- 
tan, ght.flehtan {r\ht. f lechte7i), mnt. vlech- 
ten. Dertil svarer lat. plecto ås., gsl.pletq, 
plesti ds. Uten det præsensdannende t : 
gr. TiXéxco ds.; osv. Dertil fletta / 1. 
(flette), gno. fletta, mht. vlehte f (nht. 
Flechte), ags. fleohte m fletverk; avly- 
dende got. dat. pl. flahtom fletter. Sml. 
gr. Tt\exn| flettet taug, net. 

Fletta 2. (-er, -ar, flåa. Tel, flække, 
Set Ma o. fl., flænge, Tel, rive arbeidet 
fra sig = flekkja, Li Ryf o. fl,), gno. 
fletta (-ir) flåa, flænge osv., sv. di. flatt 



120 



Fletta— Flingsa 



flathugge stok, æ. da. flætte flække. Gno. 
fletta forkortet av *flætta, grf. *flahatjan, 
a\ledn. av flåa vb. — fletta/ 2. (^saar 
rift, Tel Set Li. løsrevet stykke, Ha\ sv. 
di. fidftu f skaaret el hugget saar. 

Fletta / 3. (vidde, flate, Tel Set Ha = 
flaatt, flekkja). Vel avl. av flaatt. 
Sml. sv. di. flåtto f jevn overflate, slette. 

Fli / -skive, plate, Har Tr No, flik 
paa anker, agnor paa harpun o. 1., Shl). 
Grundbet. «agnor», dertil ankarfli, sml. 
gno. akkerisflein (omdannet i sv. ankar- 
fly og da. ankerflig). Dertil gjera flie 
(pl.) trække uiundvikerne ned til graat 
(YSo). fU er avlydsform til ags. flå (grf. 
*flai6) = flån, gno. fleinn, se flein. 

Fli (pynte, ordne, mest vest og nord i 
landet), mno. fligja,flygja, msY. f ly, sv. di. 
/// og fly, bornh. fli reparere, da. fly 
idial. fli) ordne, sætte istand, skaffe, 
række en noget^ fra mnt. vli{g)en st. vb. 
lægge lagvis, ordne, smykke, gnt. gifli- 
han ordne, passe (holl. vlijen sømme sig), 
mht. vli{li]en bringe i orden. Grnndbet. 
«lægge lagvis». Germ. *flih til lit. ]ja- 
pleikiu gjøre bred, pri-pleikiu føie til (idg. 
grundrot *pelei, se flik). Sml. flo. 

Fl ida {f lee (Chr. Jensen), fløeskjæl 
(Strom), Snm), fær. flida f albuskjel. Se 
under f leda. Vel egtl. «noget flatt». 
Sml. lett. plite, lit. plyta teglsten. 

Flik / (gapende saar. Tel, flikja f ds., 
Tel, flike f Ned Østl), gno. isl. flik f 
flik, lap, kiædningsstykke, ogsaa f Uka f, 
da. flig, sv. flik. Germ. rot *flik (være 
bred el. flat), beslegtet med *flih (se 
fli), som er = idg. jdik i lit. pléikti 
skjære bnken op, flække fisk (sml. nisl. 
fletja ds., til flat), lit. at-si-pléikti aapne 
klærne i brystet fsml. flaka). Til samme 
grundrot */7z- som flein, flin a, flira 
(egtl. «være aapen» av «være bred»). — 
Dertil flikja (gape, aapne sig, om klæ^r 
o. I), sv. flika bøie sig ut, dial. løfte op 
klærne. — flikja /' (forfløien kvinde. Kom 
Ki Vestf), nisl. flik f lost k vind folk, sv. 
di. flik f ds. (sml. flyfdle o. 1.). Hit 
hører vel og sv. flicka pike. 

Flika 1. skjære skiver, f. e. av kjøt. 
Har;, flika / avskaaren skive. Har), fæ^r. 
flika knivsnit, avlydende til flik. Sml. 
ags. flii'(' n kjøt av *fl(iiki-), se flesk. 

Flika 2. (grine, haanle?, Ned, logre, 
Ha Va Hed Od o. 11., kjæle. Ha o. 11., 
smiske, sladre, Ostl, fUvka Sol), sv. di. 
flckn kla|)i)(% kja>le, sml. nisl. flcka be- 
snarc. P>esleglet med flikra. 

Flikka / (la|) paa sko , flikka 
(lappe, Dal l.'yf;. sv. flicka, da. flikke; 
fra mnt. nht. flirketi, mht. vlickeii ds., 
avledning av rlec \vi\), flek, se flekk. 



Flikra (vifte (som a.speløv), Va, fnise, 
Har Ryf Dal Li Ma, logre, VAgd Kyf 
Shl, kjæle, smiske (= flika), Shl Kog 
Agd Ød, flikrast kjæle, Kyf Shl), shet. 
flikr være i vimsende bevæ^gelse, jy. 
flægre svaie frem og tilbake, sladre, sle- 
ske, smiske, gsy. flikra smigre; agfi.fUc- 
cerian flagre, vifte, eng. flicker, dial. og- 
saa to flirt, le, grine av, nt. flikkern 
flimre, smigre sig ind. Likesom flakra 
hører sammen med /7f/ Å; («slaa med noget 
bredt»), saaledes slutter flikra sig til 
ordgruppen om flik. — flikrevika f 
(hvetebrødsdage, Kyf), sml. nht. Flitter- 
woche. — fl i krutt (smaaspettet, prikket 
(egtl. flimrende, Set), nisl. flikrottr smaa- 
spraglet, graaplettet. 

Flikta (røre sig .sakte, Ha Vo Nhl Har), 
eng. di. flicket to flutter, flicker, waver. 
Grf. *flikatjan til flik, flikra. 

FiTma (fare urolig hit og dit, foite, 
Set Tel). Beslegtet med fl/na. 

Flima / (tyndt skydække, Sa), sml. 
shet. f limer ringe mængde, gran. Avly- 
dende til fl eima. 

Flin a / (tynd flis, liten flænge el. lap 
av hud. Ha). Avlydende til flein 2. 

FlTna (flagre ora usikkert, skjævt, 
med slæng til siden. Tel), sv. di. flen 
flyvende verk, flenogd hvis oine farer 
hit og dit. Til roten*/// (se flein) som 
flana til *fla. 

Flina st. vb. (fnise, le, So Nhl o. fl.), 
sv. di. fiinaii) le med opspærret mund, 
vise tænder, graate, bornh. flina le haan- 
lig el. usømmelig, jy. flinne le raat. 
Egentl. «blotte tænderne». Se flein adj. 
og flira, flisa 1. Hertil f linsa {-ar) 
haanle (Od), hvis dette ikke er for f limsa. 

Flindra (tynd skive, især sten, BSt 
Roms o. fl.), shet. f Hilder flis, tynd skive, 
tyndt lag, sml. fær. f Hildur n tyndt lag; 
nordeng. f Huder splint; mht. vlinderlin 
= finter, bair. fliyider m ds., steir. flin- 
derl stykke guid- el. sølvblik. Kunde 
være germ. *flenj)- *fle)id-, nasal eret form 
av *J'leJ) se fl ed ra, sml. sxah. f la) ider ni 
tynd strimmel, lap, nt. f lander flyndre og 
det avlydende flu n dra. 8m\. lat. 2>l(inta 
fotsaale. Men kunde ogsaa være et germ. 
*flinf), *flind, maaske beslegtet med gr. 
7t\{\v^()(; teglsten; nasaleret form av idg. 
*j)lit/i, SC f leda. Sml. ogsaa flint. 

Fl inga / (tynd skorpe, So, tynd skive, 
Sfj), sv. f I inga ty m\t stykke. — flingraf 
(splint, skive, Agd Kog Har So Koms 
Ostl), sv. di. is-fVrngra tyndt isstykke, 
{sniff Hngra snefnug, hvortil sv. di. f Hu- 
ger' sne smaat. Horer sammen med 
fl eng ja. 

Flingsa / ( flengja avlhikket skive 



I 



Flinka — Flisa 



121 



VAgd Shl (f lem/sn Ned), forfløien kvinde 
(:=flo)ig\ VAgd V est f), bornh. flaj)i</S((f 
Henge; flingsa vb. {= flengja [f lingsa 
Har), = flniigsa, Li Tel {flcngsa JSla)), 
bornh. fUijngsa vb. liænge; s-avledning, 
til flengja. 

Flinka ^fegte i luften med næverne, 
Snm), shet. flink gaa svingende og fei- 
ende^ gaa hastig. Intensiv til flengja. 
Sml. eng. di. flink slæuge osv., intensiv 
til fling. I bet. drive paa med arbeide 
(Kyf) r= sv. di. flinka på behøver man 
ikke at anta fremmed indfiydelse (nht. 
flink), da. flengja har samme betydning. 

Flinkende ny {■= flunkende, Tel) fra 
tysk (sml. flunkende) : bair. f linken 
blinke, glimte, nht. flink hurtig, egtl. 
«glimtende» : æ. nht./7m^'e/? flimre, glimte, 
flinkern gi lynglimt, nt. f linken pynte 
med flitter. Vel en nasaleret form til 
flikra (muligens ved indvirkning fra 
blinken). Ny avlyd nt. flunkeren glimte. 

Flinsa (flænge op = flensa j flunsa), 
ahet. f li7is flænse, da. di. f lejtse skjære med 
store snit, jy. flens avhuggen spaan, 
sv. di. f lins' hugge daarlig med øks; nt. 
flensen, holl. flenzen skjære spækket av 
hvalen (derfra eng. flense ds.), nt. flin- 
sen pl. avfald (av toi) ved klipning, 
f linse skive, strime, lap; sveits, f lanse 
saar, ar, f linse merke efter skred. Hører 
vel sammen med flans og nht. åi. flant- 
schen bredt stykke kjøt, bred mund. 

Flint / 1. (flat splint av træ el. me 
tal, Sfj Roms Fo, tynd (slitt) hestesko, 
Sfj Nfj, hæljern, Nfj\ æ. da. flint sten- 
splint; avled n./7?>2 fr n (^stensmulder, No). 
Sml. holl. flentev fille. Hertil fljuga i 
Jlint (No i f Univ), da. springe i f Unt (om 
trold); kasta flint kaste smut. Samme 
ord som flg. 

Flint / (flintesten), åa. flint, sv.flinta 
(den vestnorske form i gno. flettu-grjot), 
= ags. flint m flint, klippe (eng. flint), 
mnt.f lintstén{nht.Flint). 'Egtl. (i.skixesten'». 
Se foreg. Sandsynligvis en nasaleret form 
av germ. *split, *flit kløve, se splint. 

Fl i pa {-er, gape (om klær) = flikja, 
NGbd STr, flæpe, Shl Li Tel Ha Vestf). 
Se fleipa. Gsv. flipa flæpe, sv. di. 
flepa og flipa graate, gotl. fldipå, jy. 
flihhe smaagraate. — Hertil fiipe m (flip, 
liten flik, især løs hudtunge (i '^o flebh), 
flipa fås., flipa og flipa f lang sprække, 
V'a Gbd), flipa {-ar, skjære en flzpa, Vo, 
haanle. Sol, flæpe, graate, Tel). Egentl. 
la læpen hænge, nisl. fli2)i ni underlæpe 
paa hest, sv. di. flip lap, flik, hængende 
læpe; nordeng. flip, flep underlæpe, vb. 
surmule, graate, flipper flæpe; nt. flip 
bred mund med hængende læper, flipen 



surmule (da. flip vel laan fra nt., sml. 
nd. flippke ds.). Bet. «haanle» fra bet. 
vræ^nge mund (likesaa «surmule»), derav 
«skjemt» og «smiger» i sv. rks, og di. 
flep dum smiger, flepa drive letsindig 
skjemt, prate dumt, smigre dumt, le. 
Germ. *f lip, utvidelse av roten *y/i «være 
aapen» (se flik); forholder sig til roten 
*flap (se flabb) som *fli]) (se fledra) 
til ""flajj (SC f lad r a). 

Flippen (troskyldig imøtekommende, 
altfor villig, Kyf). Snarest med (et slags 
intensiv fordobling) til foregaaende. Sml. 
sv. di. flåip yn (Vb.) en som bifalder alt, 
flep n (Og. o. fl.) enfoldig ettergivende 
menneske (til flepa smigre dumt, føie 
sig). Mindre sandsynlig er laan fra nt. 
(øfris. flippen springe, sprette, eng. di. 
flip knipse (med fingertuppen ///p);// ^}?- 
jxint rask). 

Flira (-er, fnise), shet. flir ds., sv. di. 
f lira ds., ]y. flire. Eng. f leer fra no. Til 
samme grundrot*///, som flina og flisa. 
Flira /' (abramis vimba, Smaa Vestf, 
liten tynd brasen, Rom Vestf), sv. flira 
ds., jy. flire brasen og abramis blicca. 
Da fladr betyr en liten tynd brasen (til 
fl ad r a tynd skive\ er det rimelig at 
flira er for flidra og er samme ord som 
fl id ra tynd skive. Sml. nt. f Helder et 
slags flyndre. Kan saaledes ikke vel 
henføres til æ. da. flire skinne. Om sv. 
di. flitter merlangus pollachius og jy. 
flitting en sort brasen lysere end den 
vanlige, er beslegtet, er uvisst. — Sml. 
østsv. fli m og flisso f brasen-unge, til 
lignende ordstamme. 

Fl irra / (flis, Ha). Vel av flidra. Se 
fledra. 

Flis / (splint, spaan; overført : mager 
senesterk figur, Ryf Tel Shl, hun-sau med 
horn, Shl), gno. flis f flis, sv. di. flis 
{rks. flisa); sml. mnt. vlise f stenplate 
(derfra nht. Fliese^ da. flise). Vel av 
idg. *plld-tå, sml. ir. sliss spaan, splint 
av *bplid-ti-. Se split. 

Flisa 1. (fnise, le, Smaa, le uhøvisk. 
Hel Nam Bu Tel). Av samme grundrot 
som flira. Beslegtet nisl. flissa le over- 
givent, sv. di. flisa, rks. flissa le upas- ' 
sende, fnise, bornh. flissa ds., jy. fli- 
stre, eng. (Yorks) flizzen le hjertelig, le 
haanlig. 

Flisa 2. ( ar, være utholdende i arbei- 
det, VTel). Er opfattet som vera ei flis, 
men er snarere oprindelig opflise, flænge; 
sml. flengja i samme bet., og fliska 
faa arbeidet vel og fort fra haanden, 
(ogsaa rydde op, ved tilknytning til fli), 
ogsaa fliska paa (Har Nfj Snm), sv. di. 
fliska på skynde paa, være flittig. Dette 



122 



Fliska— Flod 



kunde ristnok være for *flitska (sml. f 1 i 1 1 a 
paa\ men neppe rimelig; hører heller 
sammen med sv. di. flaska, da. åi. fleske, 
fliske flænge, skjære store stykker, bornh. 
flaska ds. (ogsaa ile = flcijnga), flaska 
opp bande og skjælde, sjæl. fleske eder 
, av sig, nyn. fliska aa hanna (Snm). Se 
flesk. 

Fliska og fliskra (indynde sig, smi- 
ske, Shr. Til flisa fnise. Sml. sv. di. 
fliss overdreven kjærlighetsytring. 

Flitta (haste, skynde, Snm, flitta paa), 
flittig adj., da. beflitte, flittig; fra mnt. 
{be)vlften, vlifich, avledet av vift m flid, 
iver (laant i da. flid), i gnt. iver, strid, 
ght. fli^ flid, iver, strid (nht. Fleiss), 
ags. flit m strid (eng. di. to flite kjæv- 
les). Grundbet. «strid», til idg. rot '^'plid- 
«kløve», se flis. 

Fljo, fljog (tidlig utviklet, Har). Se 
fljot. 

Fljot ni (flytholt paa garn, Snm). Sml. 
gno. fljotendi n ds. Avlydende//ø?/^ (No). 
Se fiot 2. 

Fljot n (flytende fett = f lot, Ha). 
Sml. gno. fljot n rindende vand ; mht. 
vlie^e f flod, holl. vliet m bæk; osv. 

Fljot (rask, snar, SBh Tel o. fl., tidlig 
paa færde, f ljott korn «som modnes tid- 
lig», SBh, fyrig, frisk, Snm, glat, let 
glidende, Ryf Tel Agd) ; gno. fljotr rask, 
sv. di. flyt, flat ds.; holl, vliet ds., eng. 
f leet. Idg. rot *plud, se fljo ta. Paa 
samme maate kommer ir. liiath hurtig 
(grf. *plouto-) av grundroten *2j/h. — fljo, 
fljog (tidlig utviklet. Har) er vel samme 
ord, opkommet fra ntr. f ljott, opfattet 
som fljo-tt. Paa samme maate sv. di. 
(Dal) fly udryg av ntr. flytt, opfattet 
som fly-tt. 

Fljota st. vh., g,no. f Ijota, SY. f lyta, da. 
flyde,^=a^H.fléotan {eng. f leet), gnt. flio- 
tan, ght. fiio^^a?i (nht. fliessen). Germ. 
*flut = idg. *plud i lit. plustu av *plud-t-6) 
bli flott, flyte over, lett. />>ZMr?('^ svømme 
ovenpaa. Se foreg. Grundrot *j)lu «svøm- 
me, bevæge sig rask» se flod. 

FIjuga st. vb. (fly ve, løpe i brunst om 
mindre hundyr, Shl), gno. fljuga, sv. 
flyga, da. jlyve, ^= ags. fléogan (eng. 
fhjj. mnt. vlcgen, ght. f Hogan (nht. flie- 
yen). (iot. i kausativet flauyjan. (icrm. 
*flug svarer til idg. ^pluk i lit. plankti 
svømme, gprens. planxdine fjærdække, lat. 
pill nia fja-r 'kanske av ''plouksma); osv. 
Onindrot */>//(, se fljota, — fljugande 
vill o. 1., (la. flyvende vred, fra uttryk 
som flyi^e i flint, paa fljugande flekken, 
sml. (la. i flyvende hast (iilil. in fliegender 
Kile). Fra slike forbindelser or fljugande 
gaatover til at brukes forsterkende .flju- 



gande naken, -ny, ogsaa flognaken, -ny; 
dette ved sammenblanding av fljugande 
og flog i slike sammensætninger som 
*flogvaksen, ''flogfiæm (hvor flog- beteg- 
ner hurtighet), fær. flognæmur , flogvitu- 
gur o. fl. 

Flo / 1. (lag, paa Snm flåa), gno. f 16 f 
ds., sv. di. flo f, floe m ds. Persson 
(Beitr. 238) stiller hertil lett. pluzi m pl. 
lag (av *pl6k-). Egentlig «flate», saale- 
des formelt samme ord som ags. flåJi 
stenplate. Se flåa/ 2. 

F\o f 2, (loppe, se marflo, kjerne 
(efter den ytre likhet) f. e. i eple, fl. //ør. 
Har (sml. loppa i samme bet.), enkelt 
korn i aks, Ork, paa Hel floga kjerne- 
saft i korn), gno. flo f loppe. Grundf. 
*flauh- : ags. fléah f loppe (eng. flea). 
mnt. vlo f ds , ght. f loh m (nht. Floh). Man 
stiller ordet til vestgerm. *fluh-,se flya. 

Flo / n (grund noget stor pyt, Smaa 
Sol Vi Od). Til vb. flo (flyte over bred- 
derne, Tel), gno floa flyte over, sv. di. 
floa ds.; bornh. floa stige (om havet) 
kunde være ds., men og *fl6da. Sml. ags. 
floivan st. vb. flyte, flyte over (eng. flow), 
mnt. vidjen flyte, strømme, stige (om ha- 
vet). Hertil svarer gr. ttXcoco svømme, 
seile (av *pl6v6) ; avlydende ght. fkuoen 
(av flawjan) spyle, lit, plauju plauti ds. ; 
osv. Idg. rot *phi {*plou *plou) : gr. 
TiXéæ, ttXcoco seile, svømme (egtl. «flyte»); 
osv. — floe m vandpyt, især paa myr- 
grund, Jæ Dal Ryf Shl (paa Kom flaae, 
flåa), myr, Ød, myrflate med smaa kjær. 
NTr, sidlændt høi fjeldflate, NTr), gno, 
floi utvidelse av et vandlop, nisl. floi 
fjordbugt, floi myrlendt egn, fær. flogvi 
sund som utvider sig mot havet, orkn. 
flo}v vid fjordmunding, sump ; nord- 
eng. flow{e) myr ; sv. di. flo, floe (og 
floge) m tilfældig vandsamling paa mar- 
ken, pyt av utslaat væske, myrlendt 
skogmark, (fryks)//o m langsom flytende 
parti i en ellers strid elv, jy. flo sted 
paa heden hvor der staar vand om vin- 
teren. Til floa (mulig kunde der ved 
bet. «myr» ogsaa stikke et andet ord, 
germ. ^flulian, se fly). 

Flo(d n (regnskyl, NBh Snm Ndm Ork, 
ogsaa /■ med II. flør Shl Sfj Tel Agd kv f 
Ma Rbg), flod f (flom, Tr, blodllod hos 
kvinder, Shl, flod sjø, alm,), gno. /7o7) n 
(lod sjø, oversvømmelse, fær, floi) f ds., 
ogsaa regnskyl, sv, å\. flod f flod sjø, le. da. 
flod, l)oruli. flod, f (Is (^bet. «elv» i da. 
og sv. fra nt.). Sml. got. flodus m strøm, 
ags. flod m 7i Hyling, strøm, elv, over- 
svoiunielse (eng. flood), gnt. flod (lioll, 
rlocd Hom, stnnn), ght. flnot ni (nht. 
Flat f strømj. Germ. "flddu, yioda- til 



Flog— Flor 



123 



idg. rot *plH se floa, sml. gr. adj. tiXcoto:; 
svømmende, farbar. — Ogsaa flø/ n tiom 
(Setl = gno. flæhr f tiom, flod sjo (grf. 
*fl6/)i-). — flo(d)sig n ^tordenbanke, tor- 
deuvor. So iSfj, hos Christie floasceg). 
Til siga, sml. klo seg, 

Flog n 1. (flyving flugt, hurtig løp, 
Tel Vo Nhl, flugt i kroppen, gigt (fem. 
i Rbg Ma\ pludselig sygdom,Tel, brunst, 
BSt, forfløieu person, So), gno. flog.fluq n, 
flyving, hurtig fart, nisl. fær. flog flugt 
i kroppen, sv. di. flog n, flu m ds., og- 
saa kolik [^msv. f lugh). Sml. gno. fl ugrm 
flyving, fart = ght. fing ni (nht. Fhig), 
mht. vloge m ds. Germ. *fluga-, *flugi-. 
Til fljuga. — flog 71 2. (brat klippe- 
væg, BSt No o. fl., i Inh og Smaa ut- 
talt flaug, flau, avvikende f ljug Tel), 
gno. flug n ds., fær. flog, sv. di. flog, 
flijgg ds., (Bhl) flåg brat klippe under 
vand. Til fljuga. — flog n 3. (avena 
fatua = floghavre), sml. fær. flog n støv- 
drager i et aks. Egtl. «det som flyver> 
: germ. *gefloga-. Sml. sveits. //ocA;e flog- 
havre, vestf. flog kraftløst opskytende 
græs. Se flg. — floghavre (avena fa- 
tua), sv. flyghafre, da. flyvehavre, flu- 
havre; holl. vloghaver, nht. Flugha f er og 
Whidhafer. — flograun (snylterogn, Hel 
Snm Gbd Østl, flørogn Stjør), sv. di. 
flågrOnn, da. di. flyverøn (rogn som 
vokser i en træstub o. 1., vokset frem av 
et flyvende frø). 

Floga (fraløsnet skive, VAgd Tel) ^= 
flaga (gen. gno. flggu). 

Floga / (= flog gigt, Ma, forfløien 
kvinde. SSmaa So). Til flg. Sml. bair. 
fliig, steir. flitge f liderlig kvindfolk (og- 
saa vinge). 

Floga (vimse, løpe om = vera paa 
flog), se flog, sv. di. floga løpe, ile. 
Sml. mnt. vlogen flygte. Ved sammen- 
blanding med floa kommer op bet. 
strømme, vælde frem (Sol), flyte over 
(La Od\ hvortil videre floge m grund 
pyt, for floe (Bærum Asker, (flaaga) Ki 
Mo Ha To La SGbd). 

Flogga / (tynd hinde, NBh Snm) av 
flaga? (med sekundær intensiv-fordob- 
ling). — .flogga (grønnes om skog, So) 
vel til floggast (overdrages med hinde, 
Nfj). 

Flogra (flagre om, føite. Tel o. fl.). Er 
vel = gno. (isl.) flggra flagre, sv. di. 
flagra. Se fl ak r a. Kunde ogsaa være 
= ght. f logaron flagre, til fljuga, se 
fl også. 

Flogsa (tumle, vimse, føite ova),flogsaf 
(flane, tøite), fær. flogsa vifte for vin- 
den, rende om, føite, flogsa f flane, sv. 
di. flokks (= flakks) ustadig person, 



østsv. fluks «fjiiska; ha i viig» ; sml. 
shet. flukster hastverk og eng. di. Jlux 
flyve og slaa med vingerne. Germ. *flu- 
gason. Sml. flug ta. 

Floka {-ar, berge sig, klare sig, 'slaa 
sig igjennem», Tel). Til floke 2. 

Floke m 1. (knute, forvikling), gno. 
flåki m ds., shet. flog sammenfiltret 
haar, tott, sv. di. flok n. Vel egentl. 
«noget saramenstampet» (sml. filt) til 
germ. flokan slaa : ags. flocan klappe 
(bifald), got. flokan klage (egtl. slaa sig 
for brystet = lat. plangi), nht. fluchen, 
gnt. farflokan forbandet. Idg. rot *plag 
slaa : gr. tiXi^yt) slag, lat. ^;^a^a ås., plangi. 
Til sideroten *plak gsl. plakati, graate; 
osv. Dertil flokna (filtres), nisl. flakna 
— herja floka (pl.), Vo So, bara flokar 
Har, bere flokje Snm, a. st. slaa floke, 
slaa flakje, shet. to beat the floga; hører 
vel snarere til gno. floki ni flyndre = 
ags. floe (eng. flook, f luke), avlydende 
til germ. adj. flak flat, se flak. 

Floke m 2. (rask driftig kar, Tel Set 
Li\ Kanske til germ. vb. * flokan, se 
ovenf. Se f lø k j a. 

Floke m 3. (flatt markstykke. Ha). 
Avlydende til flak. Sml. gno. flåki ni 
flyndre. 

Flokk ni, gno. flokkr. da. sv. flock, = 
ags. //occ m skare (eng. flock), mnt. vlocke 
hop. skare, saueflok. Germ. grf. *flugnd- 
til f 1 j u g a. 

Flong / (fl. flengr, stor avskrællet 
skive. Tel Agd, flane, Tel Agd, vid flate, 
Ne^. Grf. *flangd, til fl eng ja. Sml. 
sv. di. flång n avrevet tyndt stykke, 
flanga ds. {snA.flanka, se flak); sveits. 
flanggen m stort stykke, bair. flanken 
nedhængende lap, østerr. di. flank m fille. 
Flongsa / (forfløien kvinde, Shl Ryf 
Jæ), flongsa (foite, Shl Rog, flaangse 
Rom); sml. sv. åi. flånga {flongo) let- 
færdig kvinde. Er vel enten = f langs a 
eller dette ved indvirkning av flogsa. 

Flor m (gulv i fjøs, særlig = skarn- 
fall, Tel Nu Ha Smaa, flore Foll, fjøs, 
So Nhl Shl Har Ryf Lij, gno. florr ni 
gulvet bak baasene, nisl. stengulv bak 
baasene, fær. florur møkrenden i fjøs, 
sv. di. (skå ) flor ni rum mellem to kvæg- 
rækker, bornh. flor ni gulvet bak baa- 
sene ; ags. flor f ni gulv, kobrygge paa 
skib (eng. floor), mnt. vlor m sten lagt 
gulv, eng, mht. vluor m grund, eng (nht. 
Flur ni stengulv, ladegulv, forstue, gang. 
Flur f eng). Germ. *fl6ra- svarer til ir. 
lår m gulv (av *plåro-). Idg. rot *pld 
være flat, hvortil ogsaa lat. pldnus flat, 
gpreus. plonis treske-plads, lit. plokas 
stenlagt gulv (se flåa/ 2, flo/ 1.). 



124 



Flora — Fiugsa 



Flora/ lag = flo, Vestf Nerl). Til 
foreg. 

Flos n se flus. 

Flosa /' 1. (liten tynd fralosnet skive, 
større vedhængeiide skjæl, TelRbg La Sel, 
lap, pjalt, Ryf Jæ), gno. (isl.) flosa f 
skjæl, skal. — flosa (og flosna, lose sig 
fra, sætte skjæl, Li Shl Har So), nisl. 
flosa og flosna flosse. Grf. *flus6n, se 
fins. 

Flosa / 2. (opbrnsning, plndselig lyst 
til noget, Snm), flosuff (Innet, nstadig\ 
flose })i (losmundet person, Har Tel), 
flosa f (ds.. Har Tel, sluske, Shl), flosa 
(snakke løst. Har). Sml. nisl. flosi m 
laps, shet. flos flane, lefle. Sml. nt. flu- 
schen gaa rask for sig, kaste om hinan- 
den i uorden. Germ. rot *flus kløve, 
rive, ruske (se flus). Av bet. «ruske» 
dernæst «fare frem med fart», derav 
«brænde (heftig)», maaske ogsaa om ly- 
den derav og om susende lyd av fart. 
Sml. sv. di. flossa lue, blusse heftig (Ul), 
meng. fluschen, eng. flush gløde, rødme 
plndselig ; sveits, flnschen ryste en ved 
kragen, skjælve av angst, brænde mat, 
steir. fhischen flagre, brænde ustadig, 
rinde frem med brusen (=jy./'/Mse strømme 
ut med fart, eng. di. flush ds. og subst. 
flush (Yks.) plndselig stigning i elv, sml. 
det av Eoss anførte usikre flus m (Va) plnd- 
selig fremvældende masse). Til bet. 
«snakke løst» sml. ght. flosare, kaflao- 
saW«mendax», kiflos hvisking, bedragersk 
tale. Se flaus, flus, f lys ja, fl øy sa. 

Flossfjøder f (svømmefinne paa fisk, 
Snm). Ser ut til at være laan fra nht. 
Flossfecler. Se f lot. 

F lot ad. (flytende, Shl Ry f), sv. flott, 
er vel laan fra nt. flot ds., holl. i^lot. 
Se flg. 

Flot n 1. (flyting, noget som flyter 
ovenpaa, isæ^r fett; utflod, Shl), gno. 
flot n flyting {koma å flot = nno. koma 
paa flot), ovenpaa flytende fett, ixr.flot 
ds., sv. di. liga på flot ligge og flyte, 
rks. flott flytende fett, da. flaad flyten, 
utflod; ags. flot n sjø, rant. vlot rømme 
(nnt. ogsaa svøinmende fett\ svab. floss 
m n flytende vand. — flot n 2. (liytholt 
paa garn, Sfj, paa line, Vestf), fær. flot 
ds,, sv. f lote m ds., da. flaad. Vel tildels 
under indflydelse av nt. flot ds. (nht. Flott), 
.som det synes at fremgaa av at det i 
Shl K'ynictér//o///o// mnt.vlotholt, nisl. 
f/olhnlf. Smi. lit. pludis liytholt. Til 
f I j o t a. Sc f ljot. — flote m (tømmer- 
flaate, skihsflaalc, gno. floti m ds., sv. 
flotta m lonimcrllaatc ((Uu]. flote), f lotta f 
skibsflaatc, da. flaadc, ags. flotn m 

«kil», flaatc eng. float lørnnicrflaate). 



mnt. vlote m tømmerflaate, skibsflaate, 
osv. (nht. Flotte fra fra. flotte, som igjen 
er laan fra germ.), sml. svab. floss ru n 
tømmerflaate. Germ. stamme '''flutan-. 
Avlydende (germ. *flaut-) ght. flo^ Cnht. 
Floss, bair. floss tømmerflaate, flytende 
vand). En tredje avlydsform i ags. fléot 
skib (derav eng. f leet flaate). — flota 
(faa til at flyte, sætte paa våndet, Tel 
Set BSt No), gno. flota ds., ags. flotian, 
mnt. vloten ds. I bet. «fløte» (tommer) 
svarer det til sv. flotta, mnt. vloten ds., 
i bet. «avskumme^ {flot) (Har) til mnt. 
vloten ds. 

Flot / (flate, flat mark. Ha Va Vo Tel 
Nfj So Gbd Ryf, ^. f leter og flatar), gno. 
flgt f ds., sv. di. flat f flat mark. — 
flota / 1. ds., gno. flata, sv. flata flat- 
side, flate haand. Til flat. 

Flota f 2. (flat mark som gjennem- 
strømmes og jevnlig oversvømmes av en 
aa, To). Til f ljot a. Smit. fløyt. 

Flotra (til nød holde flytende, Ma Set 
Tel, til nød flyte, Jæ Dal, flyte spredt 
om, Tel Kbg, danne "flotr. , Tel Agd Ryf), 
flotr n (spredte flytende ting. Tel Adg Set 
Dal, isflotr isnaaler) ; ags. floterian flyte, 
bli oversvømmet, fly (æ. skot. flotter flyte). 
Flotra og f jotra maa ha paavirket hin- 
anden i bet. 

Flott / (fjeldslette, fjeldmyr, Tel. I 
Køl ved sammenblanding med fljota : 
fljott, fjott). Kanske av *fluht6, besleg- 
tet med fly. 

Flu n (Rog Shl Vestf) = fly 4. 

Flubba (stor tyk kvinde. Tel), sv, di. 
fhihba ds., di. fluhhig fet og tyk. Hæni- 
ger sammen med f 1 u m p (analogisk in- 
tensivform). 

Flud /■ (flatt skjær som oversvømmes 
i flodtid, alm.), gno. (isl.) fluii f ds.; 
sml. fær. flurur blindt skjær. Idg. grf. 
*plutd, ptc. -dannelse til roten *plu flyte, 
spyle. Se floa. 

Fludda (A^æ^re paa jagt efter, være ute 
om sig efter, Vo Har). Maaske til nt. 
fluddern flagre, vimse om. Se fly ra. 

Fluga / (flue, floga Shl Rog Ho, fldgd 
Nam ; (avlydende ?) flji(gc,fjiigi' Tel), gno. 
fluga f, sv. fluga, da. flue. (Jorm. grf. 
*flug6u. Vestgerm. avlydende *fleug(hi : 
ags. fléoge og fliege (eng. fly), mnt. vlégc, 
glit. flioga, fliuga (nht. Fliege, dial. 
fleuge). Til f 1 j u ga. 

Fl ugg m (enkeltstaaende græstup, i 
myr, Kyf). Muligens beslegtet med fly 1. 

Flugsa (llagre, vimse, Ha o. fl.) = 
fl også. Sml. shc.t. fl ukster stort hast- 
verk. - Hertil ./7?/r/,s' )u, flugsa f {iiskev- 
nes (tabn )navn i)aa ørnen, Ndm Fo). 

Flugsa /' (i)jaU, Shl Sfj, dusk, sam- 



Flugst — Flus 



125 



menhæugende lag som flækkes op, «laang- 
flngse», Sfj Snra So Xo, snefnug, ogsaa 
flycjsa Va Set Tel Nu). Se fly gs a. I 
bet. «snefnug) kanske heller //kå;S(7, sml. 
fær. f h/kra ds., shet. flukra.flokra store 
snefnug; mnt. vlocke uldflokke, snefnug 
= ght. flocko (nht. Flocke), eng. flock. 
Da. flokyké), sv. flock og flocka er vel 
laaau fra nt. Avledn. av fljuga (å:å; av 
<7?«-j:). — I Shl ogsaa «tøite» = flogs. 
Sml. sydsv. floita ds. (av *fJoqta). 

Flugst (pludselig, Kbg, flygst, flysst 
Fo), sml. sv. di. i flyæten straks. Av 
mnt. vluchtes, vluges ds., gen. av vlucht 
og vlug, se flugt (derav da. og æ. sv. 
fluks. 

Flugt / (vingepar, BSt No, i Hoj flygf, 
flugt ; især om verk i lemmerne = flog, 
Ostl Shl, flugt, rømning. Østl Shl), da. 
flugt, sv. flykt; laan fra mnt. vlucht f 
flyving, flugt, vinger, gnt. ght. f lukt (nht:. 
Flucht), ags. flyht f (eng. fUghtX Germ. 
*fluhti- dels til fljuga, dels til flya. 

Flugta (slaa med vingerne til flugt, 
BSt. fare gjennem kroppen om smerter, 
flagre, flyve om, om insekter). Avledn. 
av flugt. I sidste bet. kunde det kan- 
ske være et oprindelig nord. ord, sydsv. 
floita flakke om, føite, sml. ags. floget- 
tan flagre, ght. flogezen, mht. vlogzen 
flagre, germ. '^flugatjan, til fljuga. 

Flukka / (tynd skorpe, Nhl). Av 
*flunka ? sml. flinga ds., So), sml. sv. di. 
flunka flåa en stokk, flanka slethugge. 
Sammenhæng med flengja (intensivt -k-). 

Fluma (gjøre stive benbevægelser, store 
tunge sprell, Agd), fhimsa (ds., Set, og- 
saa arbeide sterkt med vingerne under 
flyving, Har), flumsa / (tyk, kvabset, 
klodset kvinde, NGbd), flu mp m (tyk 
og kvabset figur, Ha Ryf Tel Set), sml. 
sv. di. flumsa falde i våndet med plask, 
svømme el. ligge og vende sig i våndet 
(ogsaa fhmsa), gaa i vand el. sne, jy. 
flomsk (== flamsk) plump, grov, rask i 
munden ; eng. di. (Yks.) flumpy kort og 
tyk av figur, eng. di. f lump plumpe, eng. 
flounce kave, sprelle, plumpe, plaske (som 
ogsaa kunde hore til flana). Sml. f luns. 
Dunkelt. Kanske nærmest lydord som 
da. i^lump, plumpe. Paavirket i bet. av 
f 1 u n a. 

Fluna fgjøre voldsomme, uvarlige be- 
vægelser, tumle sig voldsomt, Set, i VTel 
flone, hvis e skulde tyde paa lang rot- 
stavelse), finne yyi (tung stiv person med 
kantede bevægelser, rødmoset kraftig kar, 
Dal Li). Hertil kommer Å; avledn. flunk 
(tyk og sterk figur, Ryf) og flunclra 
(gjøre store stive spræl, tumle, Set), eng. 
flohnder arbeide med unyttige sprell, og 



kanske som if avledn. f lunta (slaa el. 
støte haardt, Ha). Er vel en dannelse 
av den samme grundrot *flu- som 
flus, flosa hører til (har blandet sig 
med fluma). Betydningen «tyk per- 
son» ogsaa i ord som horer til gruppen 
flus. Se flunsa 1. 

Fl undra / (flyndre, No flynder), sv. 
flunclra, da. flynder, gno. flydra /, mnt. 
vlundere, bair. f lunder ds. (eng. f lomider 
er vel laan fra nord.). Germ. *flunj)r6n 
og *flundr-. Avlydende nt. flander m 
ds. Det samme ord er nno. flundra stor 
flat splint (Set Tel), avlydende svah. flan- 
der m tynd strimmel, lap. Sml. Xsit. planta 
fotsaale, nasaleret form av roten *plat 
se f 1 a d e. Hertil en unasalert form : 
mht. vluoder ni flyndre (germ. grf. *fl6- 
Jjra-). Se flyndra. 

Flunga / (rift, sprække, Smaa^. Av- 
lydende til flengja. 

Flunsa 1. (ta voldsomt og uvarlig fat, 
Tel), fluns n (voldsom behandling, Tel, 
faa fluns bli kastet ut, Shl Nhl), sv. di. 
flunsa springe tungt og plumpt, bære sig 
tølperagtig ad. Kunde være videre be- 
tydningsutvikling av flumsa 2., men 
er kanske heller avledn. av fluna, sml. 
eng. flounce. — fluns m og flunsa f 
(tyk plump figur, Ryf VAgd Rbg Tel), 
sv. di. flunsa fet tyk pike, kvinde med 
klodsede bevægelser. Kunde være for 
*flums- (sml. sv. di. flunsa = flumsa 
plumpe i), men kunde og være avledning 
av flu n a, 

Flunsa 2. (flænge, rive, skynde sig. ar- 
beide sterkt, BSt). Avlydende til flensa. 

Flur ni (stritt ukjemmet haar, Ndm 
Roms Inh No Rom), flura f (ds., Ha o. fl.), 
sv. di. flur m uredt haar, flurig adj. = 
nno. flurutt. Persson (Beitr. 806) stiller 
hertil lett. pluret knurve sammen, ruske. 
Til samme grundrot *flu-, som flus. 
Hertil vel flurra (slusket klædd kvinde, 
Snm); sml. eng. di. (Yks.) fliirr knurve 
sammen, sluske (med klær). — Sml. til 
sideroten *flus oiris.flussig tottet, uredt, 
mnt. vi us, vluse, vlusch tott utrevne 
haar, tott uld, nht. Flaus, Flausch, og 
mht. vlies uldskind (nht. Vlies), hvortil 
ir. luasach tottet, haaret, lit. pluskos 
haartotter, haar: osv. 

Flus n (skjæl, skjæver, stumper av 
tyndt skal, skjæl i haar, ogsaa /7 os,// //s, 
avvikende flus om fiskeskjæl, Tel), nisl. 
flus n skal, eggeskal, fær. flus skrællin- 
ger (saa og Rbg), skjæl i haaret, sv. di. 
fluss m utslæt, skurv. — Dertil flusk n 
(fnug, skjæl i haar, Ha) : hertil svarer 
lett. plauskas skjæl i haaret. Sml. flås. 
Seflosa, flysja. 



126 



Flus — Fljsja 



Flus m / (kniv, bordkniv. Har; fore- 
kommer ogsaa hos Abs. Pederssøn). Til 
f I y s j a. 

Flus (rask, dygtig, Eyf Had, rundhaan- 
det, Yestf Tel Rbg. Ma Jæ), fl fis f (rask 
og dygtig kvinde, So Har Shl Ryf), en- 
ten til dette adj., eller = fins kniv. 
Sml. nt. fluschen drive raskt og haardt 
paa, ogsaa gaa raskt for sig, og nht. 
mit dem Gelde fluschen være rundhaan- 
det. Til den germ. rot. *flus rnske, rive, 
se f losa / 2. 

Flusa (avskalle, Tel, arbeide skjøtes- 
løst, drive sterkt paa, Tel Set) = flys. i a. 
Sml. nt. fluschen, se foreg. — Dertil 
fluse rask og skjøteslos person (Tel Set). 

Flusa (gjøre fliset; optrevles, Shl). 
Sml. flus n. 

Fluskr 71 (fnug, skjæl, fnugagtig ned- 
bør. So). Se flusk (flus). Dertil 
fluskra (falde som fnug, So, flusa ds,, 
Tel). 

Flustr n (skjæl = flus, Tel, skjællete 
utvekster, Set, kollektiv til flustra en 
enkelt slik, Set). Formelt at sammen- 
stille med gno. -flystri avflækket stykke 
[Jivalflystri). — flustra / (1. = flustr, 
2. laset og uredt kvinde, Tel Set;; sml. 
lett. pluska et fillet uordentlig menne- 
ske, jj/?fSÅ;«s fille. Sml. flurra. 

Flyn 1. (vandpyt med flat grund og især 
med siv, Tel, grund mudderpol, Hel, myr- 
lændt fjeldmark = fly /, Tel), fly /(vid 
fugtig slette, fjeldslette med smaa kjær. 
Nam So Vo Har, stor fugtig flate langs 
vand, Har), sv. fly n torvbevokset eng, 
myr med krat, vandpyt (gsv. fly kjær, 
dam), da. di. flye myr bevokset med 
krat {]y.fly lav mark hvor våndet flyter 
over kunde maagke være gno. fljot). 
Germ. *fluhja-, *fluhjd, av idg. *plj{:-, sml. 
lit. pélké f torvmyr, gpreus. iwlky myr, 
lett. pelkis f vandpyt, alb. peik pyt, gr. 
7ia\x6(; = TinXoi;. Beslegtet lat. palus 
sump, skrt. palvala- pøl. 

Fly n 2. (lodret klippevæg=./7r;^ VAgd 
Kog). Vel ny flyg; sv. (W. flog, flygg, 
flyggj n ds. Hertil adj. fly (lodret, VAgd). 
"séflog 2. 

Fly n 3. (spaan, His, Fo, skjæl, fnug, 
gran (ogsaa f\ Nam Stjør Gul Ork Fo 
Ndm), shet. fli gran, ring(; mæMigde. 
Knndo være germ. *fluja-, avlydciule til 
Ici i r. fhrcu, ])]. havreagner, steir. fl ei{g) en 
ds , av yiairja-. Vel til germ. grundrot 
*flu , se flus. Snjl. ('•(•ch. pldva agner. 
Dertil v(;l Jh/ja (ii)]iiinc {"iQorv til My»), 

Nllllly. 

Fly v, I. riokkernat til lisU (fin IJog 
Vcstf;, kunstig line, Rom, Osl, li vicidc. 
Smaa). Av fl y gc, s. d. 



Flya (fly, flygte), gno. flyja og flæja 
sv. vb., da. sv. fly.- I de andre germ. 
sprog sterkt : agH.fléon (eng.//cc), gnt. ght. 
fliohan {nht. fl iehen^, got. Jdhihan. TJ vist 
om germ. *J)luJi el. '"fluJi. 

Flyge n (flyvende insekter, isæ^r fluer 
og myg), sml. gno. hyflygi bier. Kollek- 
tiv til f lu ga. 

Flygel m 1. (en omløper, især om ra- 
ske urolige gutter, Ha;. Til fljuga. 
Sml. gno. flyg/U flyveredskap = mht. 
vlugel m (nht. Fliigel), holl. vleugel, mnt. 
vlogeL 

i="lygel m 2. {flyjili Tel Rbg, ved Ma 
fløyel, slagvol). Hvis ordet er oprindelig 
no., maa det være avlydsform (germ. 
*flugila, sml. nt. f logger ds., og eng. 
flog piske) til ht. Flegel ds. : ags. fligel 
(eng flail), mnt. vlegel, ght. f leg il. Samme 
rot som i flaga 2. 

Flyggj a / 1. (svær grovslagen uskjøn 
kvinde, Set Tel). Kanske avlydende til 
gno. f lagd trolkvinde? sml. shet. f lag 
stor og svær kvinde. 

Flyggj a / 2. (eller flygja, utslitt us- 
selt skjørt, STr) hænger sammen med 
flygse n forslitt forrevet klædningsstykke 
(Har). Se flg. 

Flygsa (meget stor pjalt el. klut. Va 
Tel, fnug, flokke. Va, ilde klædd utmaiet 
kvinde, Jæ), nisl. flygsa/avrevet stykke, 
pjalt. Egentl. «noget flagrende». Til 
fljuga. Se f 1 u g s a. 

Flykkja / (skinke, Nhl), gno. (isl.) 
flikki 71 ds., gda. f lykke, = ags. flicce 7% 
ds. (eng. ftitch), mnt. flicke. Til roten 
*flik. Sml. ags. fld^c kjøt og nno. fl/ ka 
skive. 

Flyndra (=r: f leda, kaste smut, Ostl 
o. fl., i Dram. fiske) til f lund r a flat 
sten. Sml. sveits, fludere^^ og flduderle'^ 
ds. ; se flyr a. 

F ly ra (vifte saa smaat, især med ørene, 
Set). Av ^flydra, sv. di. fluddra flagre, 
gotl. f ludra up blusse op; nt. fluddern 
flagre, om løsthængende ting; eng. flut- 
ter flagre, steir. flude7H flagre, bair. ds., 
ogsaa flyve moisomt (ogsaa fluftern), flau- 
der}i, flodern flagre, brændc (lagrende, 
sveits, flaudere^^ flagre, ogsaa om lyden 
av noget flagrende, fiadere^^ «kaste flyn- 
dre* (se flyndra"), osv., f lauder m 
noget let tlagrende, mht. vloudern og 
vimler u (lagre. De sveits, former med 
-au- er nylaginger. Vistnok et germ 
subst. *fluj)ra med b(>(ydning av <l)red 
laj), bredt stykke: (snil. sveits, flnder nt 
oxns-visk;. Idg. '^'j)elaul, en utvidelse 
av giiuKlrotcn *})ela- være Hat, sml. lat. 
plaiilus i)lat1 Cotet. 

Flysja (avskalle, liSt Rbg o. (1., plukke, 



Flvssa — Fløkta 



]27 



ribbe, VTel, gjore store grep, ta vold- 
somt i = flusa, tlengja osv., Jæ Rbg 
Tel\ gno. flysja avskalle, llænge, fær. 
f lysa. Se flus. 

'Plyssa (stor klut, fille, Shl Har Kyf 
Jæ Dal Set Tel Ød, ogsaa om snefnug 
^=r^ flugsa), litet skjørt, Gbd, slusket 
klædd kvinde. Tel Set Gbd, = flussa, 
Hel). Vel til flus (intensiv fordobling). 

Plystra (snøfte, pruste, Nhl, blaase 
litt, lufte, Nhl); sml. Qiris. flostern, flu- 
stern suse, bevæge sig susende, flagre 
(dertil vel og ofris. nt. fliistern hviske, 
holl. fluisteren). Sml. østsv. flurra og 
florra fnyse, om hest. 

Flyta / (fløite, Shl Har Køl). Synes 
laan fra mndl. f lute (holl. fluit) som er 
fra. flute (eng. finte). Avvikende vokal 
i mnt. mht. vloite (nht. Flote) fra gfra. 
flaute, it. flauto (da. fløjte, sv. flojt 
fra nt.\ 

Flyta (drive paa, fremskynde et ar- 
beide. NBh Snm Tr), gno. flyta ds. Avl. 
av f 1 i ot. 

Flytja (flytte, trans, og intr.), gno. 
flytja, sv. flytta, da. flytte (eng, flit fra 
no.). Grf. *flutjan, egtl. «la flyte, føre 
over våndet». 

Flæ n 1. (flytholt paa garn, Gbd Smaa), 
av /7tTe, kollektiv til flåa; flæa fl. (Va 
Ha) ds. Av *flahwn. Sml. dog sv. di. 
f lade m ds., som vel hører til fleda. 

Flæa / 2. (vid bar flate, So Jæ Kyf Ma 
Set Tel). Vel helst avledning ("'flahion) 
av flåa, se flåa 2. Sml. sv. di. f Ida 
bar flek i åkeren (Hs). 

Flæ, flæe n 2. (vidt sjøbassin, Shl Ryf 
Dal). Vel til flåa 3. 

Flædd (vid flate el. skraaning, Ha Sig). 
Til flåa adj., grf. *flahij)6. 

Flæka (smigre. Sol) se f Hk a 2. 

Flækja (la sprike, forflæhja seg for- 
skræve sig. Tel Agd, intr. sprike, især 
skræve vidt ut, fare vidt om, Agd Kog, 
gaa med aapne klær = flaka. Tel). Sml. 
nisl. flækjasi (skal være flækjast) vanke 
om. Avlydende til flaka. Se flaak. 
Hit og flækta (gjøre nar av. Tel Set Ma). 
P^gentlig «vrænge mund». 

Flæpa (hæuge læperne, flæj^e, haanle, 
Agd, være løsmundet, Agd), fl8epa/(kvab- 
set kvinde. Ha). Vel av flaap. 

Flær/ (liten tynd skive, To), av fl ed ra. 

Flær (svik, VTel i vise), gno. f lærd f 
svik, gsv. flær]) f svik, bediag, falsk 
vare, tomt pral, gåa.flerdh. Verbalsubst. 
til et vb. *flæra, avledning av gno. 
flå-r falsk = ags. flåli ds., grf. '^flaiha-, 
som ansees for at høre sammen med ght. 
flélion smigre, be indtrængende (nht. 
fl&hen); gnt. har avlydsformen flehon, 



flegon og dertil dimin. fligilo7i\ got. ga- 
plaihan smigre, kjæle. 

Flæsa (sprudle, rinde i tynde straa- 
ler, Kyf Ha Shl Sfj Snm, strømme over 
paa én kant, Agd Rbg), flæsa / 1. (tynd 
bred strøm som gjennem en sprække, 
Ha), fær. flæsa gape, om klær, flense, 
flæsa f flerre, ]y.flæse skjære dypt. Av- 
lydende til flåsa. Se flåas. 

Flæsa / 2. (kaat stølende kvinde, 
flane, Li Tel, skjøtesløs urenslig kvinde. 
Ha, flæse m mundkaat person, Tel). Sml. 
sv. di, flåsa ivrig kvinde. Se flåas. 

Flætta se flaatta. 

Flætte (hykle, smigre, hos Hallager). 
Vel av *flaihatjan, til gno. f lår, se flær. 

Flø (lunken, Nhl Sfj Nfj, i Ork fly 
(efter ly), i Gbd floen), enten av et op- 
rindelig "flær eller ø fra fløa; gno. flo r 
lunken. Hertil kanske avlydende nt. flau 
lunken, flau av smak, kraftløs, y. mndl. 
flaeu lunken, slåp (holl. flamv), Germ. 
"'floica-, *fléwa- til en rot *flé brænde, 
sml. gsl. paliti brænde. Dertil fløa (op- 
varme, Sfj, fløiva Rog Shl, med subst. 
fløve n blodvarme, fløva f munter rus- 
stemning). Sml. gno. floa opvarme. — 
fløna (bli lunken, Shl Nhl), fær. flona. 

Flø og fløe n (dupp paa snøre, Smaal) 
kunde være germ. *fl6ivian (?), sml. fløy 
ds. (Vestf) av *flavja-. Se floa. 

Fløa / (skjæl el. fliser av jern. Va) av 
flida ? Se fleda, f 1 i d a. 

Fløda {flø, strømme rikelig, stige om 
sjøen), gno. flæda ds., sv. floda ds., jy. 
fløe ; sml. ags. flédan ds., mnt. vidden, 
mht. vluoten. Til gno. flod, flædr, se 
flod. Dertil fløde n (oversvømmelse, 
Snm, regnskyl. So {■==- flod), utflod), jy. 
en flø ds., sv, di. flod m f oversvømmelse. 

Fløda (/ = fleda ei. flud, skjær som 
er oversvømmet i flodtid, Ndm). Om- 
gjort av fleda under indvirkning av 
flædr, sml. gno. (SE) flædarsker, nisl. 
flædisker ds. 

Fløg n (opadbøiet spids paa ski og 
slæde, Va Rom), av flog (saa Od Sol Aa- 
dal So). Til fljuga. ' Sml. flog i bet. 
brat fjeldvæg. 

Fløgd (vel utviklet, fuldt dygtig, Har). 
Maa vel være fløygd under indvirk- 
ning av f 1 j o (Har fljog tidlig voksen) 
--f ljot 

Fløkja (forvikle, fløk]a ut utrede), 
fær. fløkja forvikle, sv. di. (Jtl)//d7t;' ds. — 
fløkjast (forvikle sig, fl. hurt søles bort, 
Tr), gno. flækjast lægge sig hindrende i 
veien for. Til floke 

Fløkja / (rask, dygtig person, Agd 
Rog). Til floke 2. 

Fløkta (fly om gigtsmerter = flugta. 



128 



riøn — Fnurteleg 



Eør). Se f 1 u g t a. I bet. røre sig sagte 
^= flikta, flugta (Har) er det gno. f løkta 
flagre, sv. fidkta flagre, vifte (flakt vind- 
stot, m.sv.fldkter en vifte, eng. diflacket 
hænge og slænge). Grf. *Jlakutjan, se 
fl ak ra. 

Fløn og fløne n (stille utvidelse av 
en aa, Ndm). Til floa. 

Fløy / (merke-flis. flåa, Tel), se flø. 

Fløy m i)skrnedannet spaan, Korns Ndm, 
fløyspon Nfj). Avlydende {*flauja-) til 
fly, se fly 8. 

Fløy / (vimpel ; sidebygning) fra da. 
floj ds., sv. flofstå/ig) dial. flog, gno. (isl.) 
flaug f vimpel. Ordet er = gno. flaug 
flyving, sml. gno. flug n flyving, som 
ogsaa betyr vimpel. I æ. da. ogsaa 
« vinge > gjennem mnt. vloge ds. Bet. 
«sidebygning» fra tysk (mnt. vlogel, nht. 
Fliigel, egtl. vinge), i sv. flojel sidebyg- 
ning. 

Fløy n (baat : i aafløy liten færje i 
en aa, Gbd), gno. fley n fartøi. Germ. 
'"flauja- svarer til gr. ttXoTov fartøi, av 
*plovio-, til idg. rot *2)lu svømme, seile, 
se floa. 

Fløy (rask og driftig, STr NØd, vel 
hjulpen, Ød\ Vel for *fløyg = gno. 
fleygr, se f 1 ø y g d. 

Fløyel n fra da. fløi{e)l, æ. flo(v)el, 
flø{g)el, forvansket av mnt. flu(iv)el, flo- 
{w)el, hvorfra ogsaa mno. (1365) //?«?/ ; 
dette igjen gjennem holl. fluiveel fra 
gfra. veluel (nfra. velours) som er avle- 
det av lat. villus uldent haar. 

Fløyfilla (føitende kvinde, Østl, flog- 
filla Ghå). Til flog. Sml. sv. di. /%a 
letsindig kvinde, og bornh./Yo/to forfløien 
kvinde (av *flygta). 

Fløyfisk og fløyfjæsing (callionymus 
lyra, Ned Ba Vestf). Kaldes i tysk der 
fliegende Teufel, ogsaa Wimpfelfisch. 

Fløygd (flyvefærdig om fugleunger, 
velhjulpen, -flyvende, i smstng.), gno. 
fleygr ds. Grf. *flaiigja-. Avlydende 
''fhigja- i mnt. vlugge (derav nht. f lugge, 
og sv. flygg), meng. flegge, fligge (av 
flyggc, nu fledge), ght. flukki flyvedyg- 
tig, ogsaa giftefærdig, svab. flilck. Se 
f 1 y. 

Fløygja (kaste, slænge, Tr, la fare, 
Hlii)pe av haanden, NI>h, faa til at gaa 
fra liaanfhai, /'. jiaa drive paa, SBh), gno. 
fleygja f faa til at fly ve, slænge kaste). 
Germ. *flaugian, kausativ til fljuga. 
Sml. got. iiaflaugjan fon; )»ort i llugt, 
inht. rrrloiigcn, jag(! op ffuglX 

Fløyma h(! flau m. 

F I øy r ^ fløy) se f I <• i r. 

filøyra /" ''flængc, los liudllis, Slil i. Av 
*fl()i)ra. Se fla((ljra. 



Fløysa (være flus, Dal Jæ, ødsle. Kora 
Dal Jæ). Grf. *flausiati, se flaus, flus. 

Fløyt 71 og fløyta f (= honbora, No). 
Dunkelt. 

Fløyt f)i (del av større markflate. Ha 
Ma Vestf, ogsaa gulvflate. Nu). Hører 
vel til flg. 

Fløyt / (sidt og flatt stykke land ved 
vandløp, ofte oversvømmet, bredt stille 
grundt st3'kke av en brek. Bu Kom La 
Ha Hed Sol Od Ød). Grf. *flauti6, sml. 
f ljot, sv. di. (Dal) flint sid skogløs 
myr, og mht. gevld^ m sammenflyting, 
pyt opstaat ved sammenflyting. 

Fløyt (driftig, No, rask, No Ha Va, 
som letter, fremskynder, drivende, Ork 
Ndm Ha, «fløytt vér»); vilde svare til et 
gno. *fleytr, se flg. 

Fløyta (faa til at flyte, No, fløte = 
flota, løfte hæve, BSt, især /. paa over- 
drive, braute. Har Shl, fremskynde (især 
om véret), Shl Nhl So Tel, /. seg haste, 
Har Va No), gno. (isl.) fley ta faa til at 
flyte [;= flota), løfte, lette, sv. flota fløte 
(tømmer), æ. da. fløde. Germ. *flautian, 
kausativ til fljota : ght. flairen, (nht. 
flossen fløte), mnt. vloten. — fløyta (av- 
skumme), er denominativ. Se fløyte. 
Sml. mnt. vloten avskumme (til vlot). 

Fløyte m (fløte). Sml. gno. fl autir f ^\. 
ds., sv. di. fløter f pl. ds., da. fløde (skå. 
flode n), ags. fliete f ds. (av *flautidn). 
Avlydende mnt. vlot ds. Til fljota. 

Fløytt (^farbar, No, holdt flytende 
(flott), Kyf Hel). Ptc. til fløyta. 

Fnas 71 (skæl, skjæve, Li Set), fnask n 
(fnug, gran, So o. fl., fnas{s)a ds., So), 
sv. f7ias n hams paa nøt, tynd bark, 
flnt støv, gran, skjæl i haar, fnask n 
fnug, gran, f7iassel flås i haaret, litet ut- 
slet, da di. kornf^ias ukrut i korn (av- 
lydende fnøs ds.), fnasle = sv. fnana 
avskalle. Av en siderot med i sv. di. 
/ms n urenlighet i hodet. Muligens av 
en \{\g. rot *pnes : *pnas blaase, se f nøsa 
(betydningsutviklingen som ved fjon^ 
mulig ogsaa betydningspaavirkning fra 
flås o. 1.). Hit hører ags. fnæs frynse, 
sml. ags. fæs frynse til den idg. siderot 
*pes : ])as blaase (se f as sa). 

Fnos n (= fnas, Vo So, «maaske og- 
saa fnusf Li YSo), fnosa f (fnnsn, ds. 
Stjør) ; fnos kunde egtl. være flertalsfor- 
men til fnas, og fnnsu være for fnasn, 
men hvis formen fniis er rigtig, ma:i 
gru))pen hore til en siderot *fnus. 

Fnurteleg (støtt, vranten, Kl)g\ Sml. 
sv. di. fniirtvn, j)iirpe}i, fnurpen ds., og 
fnurr ds., rks. fnurrig. Til sv. fmirr 
knute, forvridning, rks. fiiurni llokc- 
knutc. Sml. s n u r t e n. 



Fnysa — Folga 



129 



Fnysa (er, snofte av undertrykt lat- 
ter, Vo Har Slil, fnysa st. vb. fnyse, Sol), 
gno. fnysa sv. vb. fnyse, sv. fnysa, dial. 
fnjosa, da. fnyse, bornh. fnystra le un- 
dertrykt ; sml. ags. fnéosan st. vb. nyse, 
mht. phnusen (med emfatisk forhærdelse 
av fremlyden fra / til pf) nyse, fnyse, 
sveits, tir. pfniisel snue, t\T. pfnause ds., 
p)fnausen fnyse. Hertil vel da. di. fnose ni 
bygevér med storm og sne, Idg. rot 
*/)>iMS, utvidelse av '^'jmii i gr. nxém puste. 
En germ. siderot *fneh i ght. fnehan st. 
vb. puste tungt, fnyse, dertil subst. mht. 
phnuht f. 

Fnøsa (pruste, Agd), fnøs m (mule 
paa hest, Ma Kbg, a. st. frøse), gno. 
fnæsa fnyse. Grf. *fn6sian, avlydende til 
gno. f nasa fnyse. Sml. mht. p)h7idsen 
fnyse, ght. fneschezen puste, ags. fnæst 
pust, fnæstian puste, pruste, tir. pfnasten 
pruste. 

Foda / (næringskraft i mat, Ma Ry f, 
opfodring, Dal Li. vinterfor til ét dyr, Jæ 
Dal), sml. ags. foda m næring {eng. f ood). 
Se flg. og føda. 

Foder n 1. (foder, fodring), gno./ddr n, 
sv. foder, = ags. fopor, fodor, f odder n 
ds. (eng. f odder), mnt. våder, ght. f notar 
(nht. Futter). Idg. *f6])ra-, *f6dra- be- 
slegtet med lat. pdbulum ds. (av pd dhlo-). 
Til idg. rot på{i) la græsse (lat. på-sco), 
fodre, gjæte. En utvidet rot '^-pat se 
føda. — Hertil fodra, gno. fodra =^ 
mnt. vaderen og ght. fuotiren (nht. fat- 
tern). Germ. *f6dr6n og *fddrian. 

Foder n 2. (klædefor, altid uttalt /dr, 
og (sj.) hylster, futteral), sv. foder, da. 
for, mno, fodr n klædefor ; vel laan fra 
nt., = got. fodr n sverdslire, ags. fopor, 
fodor, fodder n futteral, slire, mnt. voder 
futteral, klædefor, ght. fuotar n ds. (nht. 
Fatter). Germ. *fddra- = skrt. påtra- n 
beholder, fat. Til idg. rot *p)d beskytte, 
som vel er opr. ens med den i 1. nævnte. 

Fodra (fordre), sv. di. foder ds., da. 
vulg. fodre ; fra a. nht. fodem dissimi- 
lert av fordern, ght. fordaron, mnt. vor- 
dern egentl. føre frem, fremkalde, der- 
næst fordre, en avledning av ght. fordar, 
mnt. vorder, ags. fur pr a adj. «som er 
fremme». Idg. *prterO', avlydende til gr. 
:7Tp6T8poc fremre, skrt. prdtara-, kompa- 
rativ-dannelse til idg. *pro, se for. 

Foga 1. (passe vel ind i noget, ut- 
fylde mellemrummene i muring, Shl Sfj) 
er vel laan fra nt. vågen passe, sammen- 
fole, føie sig efter (gnt. fågian), hvorfra 
sv. foga, da. føie, ght. fuogen (nht. fu- 
gen), ags. fégan ds. (eng. fay). Germ. 
*fogian. Til subst. ags. gefog n sam- 
menføining, mht. vuoge f (nht. Fuge), 

9 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



osv. Avlydende til germ. *fag i faga, 
fager. 

Foga 2. (stoppe, proppe, Tel No, pakke, 
bylte, trykke og klemme om trange og tykke 
klær, Tel, ifølge Aasen f og a), f og I a (stoppe, 
især om pølse, Snm), fåg m (bylt = f ugge, 
GTel) ; fåg- avlydende til fag (i f a g g). 
Se f ugga. 

Fogg n (langstraaet kraftløst græs, Shl 
Rog Køl). Se fjagg, f jogg, f ugg. 

Fok n (fy king, drev; skynding, hast), 
gno. i snjdfok n, shet. fog fykende sne, 
tyndt og let skydække, da. fog {sne-fog), 
i æ. da. ogsaa hast. Til fjuka. — fok- 
jord (et slags meget los jord, Smaa), shet. 
fogmuld ds. — foka/ (skynding = fok, 
Vo So Nhl Ma, havtaake = fuka. Hel). 
Hit hører vel sveits, focke^^ sne serkt (i 
store flaker) og focke''^ m tott (haar, uld 
osv.), hvis ikke I er utstøtt i disse ord. 

Fokk / (seil; Shl. fokka), da. f ok, sv. 
fock, fra holl. fok, mnt. vocke (derav nht. 
Focke). I fris. ogsaa «trekantet stykke 
land>, likesaa i nno. /oÅ;/(;a(Li Jæ); dette 
efter seilets form, som før altid var tre- 
kantet. Kanske til fjuka. Sml. ht. di. 
(Cleve) focken blaase. 

Fokla (gaa slæpende, sjokke. Tel, klu- 
dre, Smaa). Se fukkla. 

Fol n (daare, raat menneske. Har Tel 
Rbg, pusling, Sfj), gno. (isl.)/o7 n, fåli m 
daare, æ. da. fol n ds., eng. fool ds. 
Ordet anses for laant fra gfra. fol ds., 
(nfra./oit), mVat. f ollis nar. Mulig kunde 
det dog være opr. nordisk av samme 
rot som /eZm (egentl. «famlende»?). Se 
folen. 

Folda / (læg el. fold paa klær = fella, 
Ha). Av *falda, sml. gno. faldr. 

Fole m (unghest), gno. foli m, da. sv. 
fole (gotl. fuld), = got. filla m føl, ags. 
fola m (eng. foal), mnt. vole, ght./oZo m 
(nht. Fohlen). Germ. '"fulan beslegtet 
med gr. n&Xoc, føl, ungt dyr, og lat. pul- 
lus unge, kanske av *pulnus. Se f yl. 

Folen (forskrækket, gysende, Nfj Gbd 
Ød No, fæl, gyselig. So Sfj Nfj Snm Roms, 
blek, gasten, Gbd So Snm Nfj). Avly- 
dende til roten i f eim. Se fælen, Be- 
tydn. «gusten» ved indflydelse fra folna, 
se folna. 

Folga / 1. (avtægt, føderaad, Ryf), 
gno. (isl.) fulga f betaling for ens un- 
derhold : taka hross å fidgii d. e. paa for 
mot betaling. Til germ. *bifelhan an- 
betro, se fjelster. 

Folga f 2. (tyndt dække, især av sne, 
tynd hinde. So Har, folge m ds. Nfj, 
falaske. So Nfj), gno. (isl.) fulga f tyndt 
lag. Til germ. *felhan skjule, se fjel- 
ster og fil. 



130 



Folk— For- 



Folk n, sv. åa. folk, gno. folk n skare, 
stamme, nation = ags. f ole n (eng. folk), 
gnt. ght. folk (nht. Volk). Germ. st. 
*fulka; hvortil mulig ir. lucht skare, hop, 
folk, av idg. *plktu-. 

Foll / 1. (fæide) se fella. 

Foll / 2. (mening, tykke. Ork), av 
*fgll, sml. gno. falla med dat. være en 
velbehagelig, og nht. Gefallen n. Sml. 
follug (bekvem, tækkelig, Va) og nht. 
gefållig. 

Foll n pl. (foldrigdom, kornets mængde 
i forhold til halmmængden, Snm Nfj 
SBh, paa nog. st. fold, paa Rom fall); 
hertil follum adv., dat. pl. {foHlom, 
føuldom, Ghå, rikelig) og aå], follug (som. 
gir rik mængde i treskingen. Ork o. fl.) 
og vb. folla (gi fold, Snm Ndm Ork 
Gbd, i Sfj folda). Er vistnok laan 
fra da. fold, men tildels sammenblandet 
med fall, sml. laavefall utbytte av 
kornhøsten, som det viser sig ved kastin- 
gen og drøftingen (Tel Va) dette igjen en 
varieret bet., sml. (i BSt) laavefall et lag 
av tresket korn, den slump som paa en 
gang optages av loen til drøfting, — Da. 
fold er uttat av de sammensatte adj. 
enfold, tofold osv., se e in fald. 

Folna (visne, svinde hen, So Har Ndm), 
gno. (isl.) folna blekne, falme, forfalde, 
sv. f alna, da. falme [æ. falne). Til gno. 
f gir se falske. I Set folma blekne 
(vel da. indvirkning). En avlydsform 
med e til denne rot i lit. peléti mygle ; 
hermed er vist beslegtet østsv. f joik f 
(av germ. *felk6) slim paa indsiden av 
melkekar, avlydsform med lignende bet. 
folk n, hertil kanske ogsaa nno. f alke s. d. 

Folna (gyse, næsten daane av rædsel, 
Foldal JRoms Nfj Gbd Ndm, daane, Shl Nfj, 
Vestf (fåne), bli gusten, svinde hen, So 
Gbd Nfj). Til folen. 

Fong / (fl. fengr, gjærdeved, Smaa 
Foll). Sml. fang. 

Fonn / (snefonn, paa Østl fann, Sol 
fan, i Smaa Bu fane. f. Dram fana m; 
føn fl. fæna Ha), gno. (isl.) fgnn f, shet. 
fann snedyngc; sv. di. fan f snedrive. 
Germ. *fazni-. Av idg. rot *pcs blaase, 
(se fas sa), sml. lit. |?Msms sammenblaast 
snehop, av sideroten *jjtts, i lit. pusle 
blemme, pustyti drive med sne, gsl. pu- 
cha f i blaase, osv. 

For / 1. (fure), gno. for f, sv. fåra, 
da. fure (æ. for{e)), ^^ ags. fiirh, fyrh f 
(eng. furrow), rnnt. vore, ght. furuh f 
(nht. Furche). Germ. st. *furh(u)- = idg. 
*pxk(u) : lat. porca jordryggen mellem 
plogfurerne, ir. recJi fur(! (av *p;fka,), arm. 
herk nyj)løi('t brakland; osv. S(^ fere. 

For f 2. færd, reise, Snm, spor = 



far, Set), gno. f gr f reise, ags. f aru f ds. 
Se far. 

For (ilfærdig, Snm), gno. (isl.) for-r 
heftig, voldsom. Kanske germ. *furha- 
avledning av præp. for, sml. gr. *7ip6xa 
adv. straks. Et andet ord er for rask, 
hurtig (NBh Ha Har Ry f o. fl.), der sy- 
nes dannet ^aa fort, som er opfattet som 
neutr. av et adj. ^ford, derfor kompara- 
tiv foråre (østl. folare d. e. *fordare, 
likesaa i sv. dial.). 

For (præp.) se fyre. 

For (adv.) alt for. Denne bruk findes 
ikke i gno. (der brukes til, som i nht. 
zu, eng. too), men findes i ags. Den er 
utgaat av den forsterkende bruk i sam- 
mensætninger, som formikill, forljotr, 
ags. f ormanig særdeles eller altfor mange 
o. 1., nno. forvæn, forilla osv., sml. lat. 
per- {permagnus meget stor) og prae-, 
gr. :ispi-; osv. 

For (konj., ti), likesaa eng. for, og i 
da. di. Egentl. av fyrir pvi at. 

For- (præfiks). I gno. bare ved nomen 
og derav avledte verber; det hadde ho- 
vedtonen. Det ubetonte for- som præ- 
fiks ved verber stammer fra mnt. vor-, 
ht. ver-. Se fyre. — forarga (forringe 
ved slet bruk, Li) fra mnt. vorargen, 
-ergen ds., se arg. — forbøn (forban- 
delse, VAgd), gno. forhæn ds. Sml. ver- 
i ht. verfluchen. Sefaabøn. — f or daga 
(Gbd {fordågå) tape ved uagtsomhet) fra 
mnt. vordagen tape ved forældelse, intr. 
bli ugyldig som forældet, til dag. — 
f or doa (forøde. So), fra mnt. vorden ds., 
nht. vertun. Se dont. — fordraga, da. 
fordrage, sv. fordraga, fra mnt. vordra- 
gen (nht. vertragen); fordrag (taalmodig- 
het, henstand), fra mnt. vordrach m ds., 
ogsaa overenskomst (nht. Vertrag) : mnt. 
dragen bære. — forduhla (forøde, Shl So 
HaTr o. fl., forstyrre, Shl Gbd). Egentlig 
forøde i spil, fra mnt. vordob(h)elen spille 
bort. Se d u b 1 a. I Shl fordumla, Ndm 
fordampla, kanske ved indvirkning ogsaa 
fra mnt. vordomen forøde. — fordæda f 
(noget frygtelig, Nhl), gno. fordæiia f 
heks, sml. got. fradéps misgjerning. Se 
da ad. — foreldre n (forældre, mest pl.), 
gno. forellri n (kollektivt) og forellrar 
m. pl., sv. fordldrar, da. forældre; sml. 
mnt. vorelder7i forfædrc, nht. Voreltern 
ds.; ags. ieldran \A. U)ræ\(\rQ, gwi. eldiron, 
ght. cltiron (nht. Eltern). Flertal av 
kom par. eldre. — forfang n (fortræd, 
indgrc]) i ens ret), sv. forfang, fra mnt. 
vorvayik ( //-) egentl. forret ved arv, der- 
næst : overgroj), skade (til fan faa, ta). 
— forfara (gjennenilare, gjenncnisoke, 
undersøke, lære av erfaring, r>St\ sv. for- 



For- 



131 



fara, æ. da. (nu jy.) forfare ds. ; fra mnt. 
vorvaren undersøke, bringe i erfaring. — 
forfarast (ta skade, ødelægges), gno. (isl.) 
fyrirfara fordærve, forspilde; mnt. vor- 
varen slite ut, bruke op, forbryte, for- 
spilde, ags. forfaran ødelægge, gaa til 
grunde; denne bruk av for- som i lat. 
per {perire gaa til grunde). — forfaren 
(erfaren (se f o r f a r a) ; f or falden, forslitt. 
Tel, avkræftet av reisen, Har), fra mnt. 
vorvaren ptc. erfaren ; forbrutt, forfalden. 

— forfært (forfærdet) fra mnt. vorvéren 
skræmme (hvorfra sv. forfåra). Se f aar. 

— forgangast (forgaa), sen gno. fyrir- 
ganga, fra mnt. vorgdn forgaa, trans, for- 
sømme, ags. forgån forsømme. — for- 
gafra s^^ (forsnakke sig, Gbd). Sml. mis- 
gita. — forgift f (gift), sv. di. forgift, 
æ. da. forgift, fra mnt. vorgift f for- 
gifting, gift, til vb. vorgeven forgifte. — 
til forgjæves (forgjæves) fra mnt. to vor- 
geves, oprindelig bare vorgeve{n)s (derfra 
da. forgjæves, sv. forgdfves) til givende, 
uten betaling, forgjæves = nht. verge- 
bens. Gen. av ptc. vergeven bortgit. — 
forhalda (hindre) fra mnt. vorholden (egtl. 
holde fra). — forhaga (fordærve, gjøre 
unyttig, NGbd Ndm Gul Sel o. fl.), sen 
gno. forhaga misbruke, jy. forhaven for- 
sagt, daarlig (i klær), brøstfældig; fra 
mnt. vorhagen spærre, hindre (se h a g). 

— forJiippen (forbauset, Tel, forhippig 
forhippet, Nfj, forhij)ra ds., So, forhippen 
vred, Shl), da. forhippet, se hippen. — 
forhmiast (komme bort), gno. fyrirkoma 
tilintetgjøre, mnt. vorkomen hindre, intr. 
forgaa, forfalde, ags. f orcuman ødelægge; 
for- som i forfarast. — forkunn (ly- 
sten, Gbd Ndm Ork, lækker, velsma- 
kende, Gbd Ndm Ork Inh), gno, forkunni 
begjærlig, shet. forken lysten, fær. for- 
kunnigur lækker, sv. di. farken, fårkån 
lækker; sml. ags. forcup ond, slet. Der- 
til subst, forkunn i forkunnmat lækker 
mat og forkunna særdeles (Shl) = gno. 
forkunnar ds., gen. til forkudr f lyst, 
længsel ; shet. forkenmet, sv. di. fårken- 
mat lækker mat. Forkunn av germ. *for- 
kunjja-, egtl. ptc. til kunna, for- som i 
forviten. — forkvista seg paa (forbande 
sig paa. So) er vel fra mnt. vorquisten 
ødelægge, forøde = got. fraqistjan øde- 
lægge. — forlegen (forligget, som har lig- 
get for længe) fra nht. verlegen ds. — 
forleggjande (forsterkende foran dimen- 
sions-adjektiver, Vestl, vel og paa Østl) 
fra mnt. vorleggen i bet. lægge paa an- 
det sted, tilbakevise, avslaa; forleggjande 
stor f. e. stein er vel egtl. «saa stor, at 
den maa lægges tilside», ikke kan bru- 
kes. — forlende n (= forland, aapen 



strand hvor det er vanskelig at lande, 
No, uføre, vanskelig terræng. Har Shl Kyf 
Set\ gno. (isl.) forlendi n landstrækning 
mellem havet og skogen bak, jy. forland 
landet utenfor dikene, sml. eng. f oreland, 
mnt. vorlant fremspringende kyst, sand- 
banke foran stranden. — forliden, da. 
forleden = mnt. vorliden (forgangen), nnt. 
fleden. Ptc. til li da. — f orWW, forlika 
fra mnt. vorlik, vorliken, mht. Vorgleich, 
se 1 i k. — forlisa fra mnt. vorlies {-les) n, 
vb. vorlésen, egentl. tape = gnt. farlio- 
san^ se laus. — forlog n pl. (avtekt, 
føderaad. Ha Rbg Ned Tel Nu, underholds- 
bidrag til fattigfolk. Tel, fattiglem, folk 
som forsørges. Tel), gno. forlag n, for- 
laga f utlæg til underhold, især for 
umyndige. Sml. leggja e-t fyrir e-t yde 
som godtgjørelse for, og mht, verlegen 
bestride omkostningerne (egtl. lægge ut), 
mnt. vorleggen lægge ut, vorlach n ut- 
læg, forskud. — forloga/ (skjæbne. Tel, 
ogsaa forlog n pl. i gamle viser), gno. 
forlgg 7i pl. skjæbne, gsv. forlag bestem- 
melse, vilkaar, forlaga forsæt, sml. gno. 
leggja e-t fyrir e-n forelægge et vilkaar. 
Et fællesgerm. ord for skjæbne er gno. 
orlgg f = ags. orlag, gnt. orlag[i) n, ght. 
orlac m ds. — formyndar, da. formyn- 
der, sv. formyndare, fra mnt. vormunder, 
nyere form av vormunt, munde = ght. 
foramunto talsmand (nht. Vormund for- 
mynder). Til gno. mund f haand = ags. 
gnt. mund f, ght, niunt, derav ogsaa gnt. 
mundhoro beskytter, formynder, ags. mund- 
bora, ght. muntboro (til berå, som har 
mund d. e. magt over), se my n dug. — 
formysa f (paaskud, utflugter, mest fl., 
Ha So Sfj, formyssa Jæ, fyremysa Har 
So, formøsa Ryf Nhl, fornjøse Jølster, om- 
gjort til tolmøsur, tormøsur Set Tel, fyre- 
niyssa lang indledning med utflugter, 
Shl). Efter Ross = gno. formessa mor- 
genmesse (egtl. formesse); men sml. mys- 
linger ds. Jæ. Se mys ja. — fornema 
(merke), sv. fornimma, fra rant. vorne- 
men merke, forståa = nht. vernehmen, 
en oversættelse av lat. percipere. — for- 
neste n (fosterhinde, Sfj Nfj Rbg), nisl. 
fornisti {fornysti) n ds. (Hald.). Til 
nesta («det som er heftet foran»). — 
fornæm, sv. fornam, da. fornem, fra mnt. 
vornéme fortrinlig, udmerket, mht. vUr- 
næme (nht. vornehm) egentl. «det som 
er at ta først»^ oversættelse av lat. præ- 
cipuus. Se næm. — fornøda adj. el. 
adv. (fornøden, Shl Tr Snm o. fl.), av da. 
fornødeii, som er forvansket av mnt. van 
noden (nht. vonnoten). Se naud, — for- 
nøgd (fornøiet ; overmættet, Tr Snm o. fl.), 
da. fornøiet, sv. fornojd ; fra mnt. vor- 



132 



For — Form 



nogd, ptc. til vornogen (nht. vergniigen). 
Se nøgja. — forraada, mno. forråda, 
fra mnt. vorrdden, nht. verraten. Se 
r a ad a. — forsaka (avslaa et tilbud, 
BSt), fra mnt. vorsaken bestride (en paa- 
stand), avslaa, gi avkald paa, ags. forsa- 
■can ds. (eng. forsake), sml. got. andsa- 
kan ds. Til germ. sakan, se sak, som 
lat. recusare til causa. — forsefja (for- 
øde. Va Ha Nu, sætte i knipe, refl. paata 
sig formeget, dertil ptc. forsett altfor 
slem, forbandet, Tel Shl), sv. di. forsdtta 
forstyrre, hindre, fra mnt. vorsetten sætte 
i pant, hindre (ved at sætte noget), vor- 
setten reti. foresætte sig noget. — for- 
sjaaleg (forsigtig. Tel, i Hurforsjaal tildels 
med bet. «blyg»), gno. (isl.) forsjdligr for- 
sigtig {forsjdll ds., av *-sé-all), til f orsjd 
{-sjå) f forutvidenhet, forsigtighet (nno. 
(Li) forsjona adj. blyg, forsigtig), sml. ags. 
forséones f omhu, og nht. Vorsicht, se 
forsyn. — forsmaa, sv. forsmå, sen 
gno. fyrirsmd, fra mnt. vorsmdn (nht. 
t-erschmdhen), egentl. ringeagte, se smaa. 

— forsoma (Tel, ellers efter da. forsøma), 
mno. forsoma (og -sgma, -sema), sv. for- 
summa; fra mnt. vorsmnen = ght. fir- 
sumen (nht. versdumen). Se s u m 1 a. — 
forståa, sen gno. forstanda, fgrirstanda, 
fra mnt. vorstdn (gnt. farstandan) = ags. 
forstandan, ght. firstantan, -stan. Egtl. 

«bli staaende foran» (neml. for at lære 
at kjende), sml. ags. understandan ds. — 
forstuffa (forbause, Shl). Beror kanske 
paa holl. versnffen forvirre, faa til at 
studse, med st- ved sidevirkning (f. e. 
fra forstokkja). — forsyn f (omsorg, for 
syn ; forsørgelse = forlog, Tel), gno. for- 
sj6n=forsjd, sv. forsyn. Se syn. Sml. 
nht. Vorsicht, Vorsehung, oversættelse av 
lat. providentia. — forsynd / {-sijnn, 
-sønn, = fortaum paa fiskesnøre, BSt Tr 
No), shet. forsen, fær. forsendi fortøm, 
nisl. forsenda f blysøkk paa fiskesnøre. 
Synes at komme av sen da («det som 
sendes foran»?), sml. shet. /orsitÅ;^ stykke 
jern el. ben hvortil blysøkket er fæstet 
og hvori fortømmen fæstes (til søkja). — 
forsøla (skyggefuld plads), nisl. forsæla 
ds. til et adj. *forsæll, sml. gr. ■Kap\\Xxoc, 
adj. ved solen. — fortelja, sv. fortdlja, 
fra mnt. vortellen (nht. erzdhlen). Se 
tel ja. — f ortr jota, Hv. fortryta, du. for- 
tryde, gjengir mnt. vordréten (nht. ver- 
driessen). Se trjota. — forvant n {invanåe, 
hcnsigt. Sum) fra nht. Vorivand paaskud. 

— forvila Haste, boltreidi^ en noget, Snni) 
fra mnt. vor wi ten ds. }j:,hi.Ji neiman (nht. 
veriveisen ds.j, got. f raveitan hevne, straffe. 
Se hel vite. — forviten (vitelysten, 
nysgjerrig;, gno. forvilhm ds, æ. dn.for- 



viden ds. (sv. di. forveien næsvis ; klok, 
forutseende = ags. forewitol, -wttig), sml. 
ags.firivit nysgjerrig, firwit n nysgjerrig- 
het, ght. firiwizzi n nysgjerrighet. Præ- 
fikset (germ. fri- (og for-'?) forsterkende, 
som lat. per), sml. for kunn. Dertil /or- 
viia (-ar, tilfredsstille ens nysgjerrighet, 
oftest/, seg være om sig for at faa høre nyt, 
Tel). — forvorj)en (= forgjort. Kom Smaa, 
en fovdrpin dag en ulykkesdag), æ. da. 
e?^ forvorpen dag, fra mnt. vorworpen dag 
ulykkesdag, ptc. til vorwerpen forkaste, 
avsky. Se verpa. 

Fora / (færd, gang, Tr No, færd, be- 
handling, ogsaa spor (= far^,, So Nhl, 
stand Ork o. fl.). Tildels sammenblan- 
ding med/orf?«, som i sv. di. som har baade 
fora og fola opførsel, reise, osv., folk- 
folor f pl. = nno. folkeforor, gno. bare 
i herfora rustning, foræld. da. fore ad- 
ferd; vel laan fra rant. våre f fart, vogn, 
lass, følge, adferd, opførsel, forløp, ght. 
vuora, mht. vuore fart, vei, følge, niste 
for (nht. Fulire f transport, lass, tir. f uer 
ogsaa adferd), ags. for f færd, vogn. 
Germ, *fdr6, avlydende til fara. 

Fora (skynde) se f or da. 

Ford ni (får, vei over myr, Jæ Dal, 
ogsaa vaatt england med bæk gjennem, 
Jæ, sml. vodul) = ags f ord m vadested 
(eng. ford), mht. vurt (nht. Furt). Germ. 
'"fordu- = idg. '"'prtu- : avest. per^tu- bro, 
gall. -ritum vadested; osv. Se fjord. 

Forda (føre frem, transportere, Tr Hel 
o. fl., fora [fola) seg skynde sig. Ha Ork, 
paa Østl forta seg (se for)), gno. forda 
flytte, transportere, forfast fare avsted, 
sv. di. fola, gsv. forpa befordre, paa- 
skynde, ags. {ge)for])ian befordre. Avle- 
det av germ. *furjj-. Se fort. — Dertil 
forda / (fora, fol' forsal, transport, det 
som føres el. bæres paa en gang), sv. di. 
fora, fola f ds. 

Fore m (hævelse i jur paa ku, Shl 
Har). Dunkelt. Kanske et germ. *fu-ran- 
til samme rot pu blaase (op) som lett. 
pnnis l)ule, pune utvekst. 

Foring m (spøkelse, fyreferd, Snm, i 
folkesagn), gno. foringi m en som gaar 
foran, av for-gengi = ags. foregenga m 
av *-gnngian-. 

Fork m 1. (kjep, knippel, Va Ha, svær 
karl, Ila). Se furk 2. 

Fork m 2. (trøsket træ, Tel, ^fausk"}, sv. 
di./o>%s'A: ds Hørertil forn (sml. f om as t). 

Forka(varsle, advare, Tydal), sv. di .f orka 
advare, formane, ogsaa farka, f orka for 
tale for. Vel en avledning av præp. for. 

Form/(form, mønster, især støpeform), 
gno. /"orm n skikkelse, regel, billede, mnt. 
vornie Un\\\, monster, fra lat. rom. /brma. 



Forn — Frasa 



133 



Forn / ( fodn, fonn gave, foræring, 
især av bryllupsmat, Ha Vo Shl So Sfj 
Smaa), sv. di. fån f ds., da. di. fon ds., 
gno. forn f gave, offer. Germ. *f6rini- 
verbalsnbst. til fora. Dertil vb. forna, 
gno. forna gi, skjænke. 

Forn (gammelj gammeldags, Tel), gno. 
forn ds., sv. forn ds. Hertil kanske ght. 
forna adv. tidligere. Germ. ''"furn- (hæn- 
ger sammen med fyre og fjerre); en 
avlydsform *fern- i goi. f airneis gammel, 
ags. firn, ght. firni ds. Bet. «fra forrige 
aar» (sml. ifjor) har gnt. feryi, nht. ^rn; 
sml. lett. ]3ernas ds.; hertil adv, mnt, 
verne ifjor = lit. })érnai. — fornast 
(fronnes, forfalde av ælde, Jæ, falme 
svinde hen, So Ryf), sml. gno. fyrnast 
bli gammel, forfalde, sv. di. fornas og 
fy mas, æ. da. fornes. — forne m 1. 
(gammelt græs fra foreg. sommer. So Va 
ika Tel, f yrne n ds. ved Tr), sv. di. forna, 
forna f fynn f ds. Til forn. Sml. 
sveits. fir7i m ds. Se f i n s k a. 

Forne ))i 2. (tyndt askelag over en 
glod. Ha Va Ki ØTel (fønne), = farde. 
Tel ?) ; sandsynligvis en overført betyd- 
ning, sml. sv. di. fønnska belæg (av 
slam) efter snesmeltingen. Se foreg. 

Forrosk m (ulke, Hel, ogsaa frosk, 
paa Snm friisk), av *fudfrosk, sml. gno. 
fiidryskill ds., fud- til betegnelse av væm- 
melighet (se fausa). Sml. nht. Meerfrosch, 
se marulk. 

Fors (frembusende, ubehersket, Foll No 
o. fl., foss So Sfj o. fl.\ sv. di, fors{er), 
foss heftig, fræk, begjærlig, jj.fors stolt, 
egensindig, overmodig, grov, bornh. foss 
studs, trodsig (gda. fos) ; fra mnt. fors 
sterk, kraftig, heftig, dristig, trodsig 
(nnt, ogsaa mut, holl, fors anmassende, 
uvenlig), subst, forse f kraft, trods (der- 
fra gno. fors n heftighet). Laan fra 
fra. force. 

Fort (adv, hurtig, komp. foråre), sv. 
da. fort; fra mnt. vort adv. bort, straks, 
videre (gnt. forth), mht. vort (nht. fort), 
ags. forjj {eng. forth). Germ. grf. ''''fur])a-, 
en avledn. av idg. *^ro, se fyre. Grund- 
bet. «fremover». 

Fos (utæt, porøs. So Sfj No o. fl.) ; 
laan fra holl. voos ds., som er beslegtet 
med fausk, se f øy r. 

Foss m (vand fald), gno. fors, foss m, 
sv. fors (mnt. forsch fra nord.). Grf. 
*fursa- til idg. rot *pers : skrt. pars- 
stænke ; bli vaat, j;r.srmff- draape, gsl. 
pracJiH støv (av '"'porso), cech. prseti støve, 
regne, lett, perslas isnaaler i luften, pårs- 
las fnug av aske el, sne. Se frasa, 
fræsu. Dertil fossa, gno. fyrsa, nisl, 
forså nidur (om regn). 



Foster n (fodring, BSt Ndm, opfostring, 
foster = føtus), gno. fostr n opføding, 
opfostring, sv. da. foster, =^ ags. fostor n 
opføding, føde, mnt. vester foder. Grf. 
*fod-])ra-, se føda. 

Fot ni, gno. fotr m, sv. fot, da. fod, 
= got. fotns, ags. gnt. fot (eng. foot), 
ght. /moj (nht. Fuss). Germ. *f6t svarer 
til idg. *2:>od = gr. iiovc, (dial. ^ojc), lat. 
pes, gen. pédis m, skrt. pdd-, pdd-. Se 
det avlydende fet. — fot skor f (skam- 
mel, trin til at stige paa, Nhl), gno. (isl.) 
fotskpr f ds., se s k or / 2. 

Fota / (litet kar, spand, bøtte, Vo), 
gno. fata f ds., sv. di. (Jtl) futu stav- 
kar. Se fat, 

Fragt /, sv. frakt, fra mnt. vracJit f 
skibsleie, befragting (nht. Fracht, eng. 
franyJit). Ordet anses for frisisk og = 
ght. fréht f fortjeneste, løn, av et germ. 
*fer ailiti- til got. aihts eiendom, se ætt. 
Frakk (dygtig, Nfj Snm Tel Smaa, 
frak Gbd Gul Nam Hel, flakk So Roms 
NGbd), mno, frakker ds,, nisl, frakki m 
tapper mand, shet, fray flink person, sv. 
di. (fryks.) frakk dygtig, bra^ (Jtl) god, 
velvillig, bra, østsv. frak anselig, stor, 
bornh. frakker ferm, rask, stolt, pralende, 
da. di. f rag stor, sterk, dygtig, jy. f rak- 
kes munter, livlig; eng. di. (fra no.) f rack 
rask, ivrig, flink. Til frak svarer ags. 
fræc dristig, graadig, avlydende frec ds., 
se frek. Sideformen frakk kanske av 
germ. "f rakna-. 

Fram, gno. fram, sv. fram, da. frem 
(di. fram), ags. fram bort. Hænger sam- 
men med gno. /rflmr udmerket, ags. /ram 
dygtig, kjæk, hvortil vilde svare et idg. 
*2)7'omo-. til præp. *j)ro (se fyre), sml, 
gr. 7Tp6|uoc; forkjæmper. Avlydende mht. 
vrom, vruni (nht. fromm), Se f rum. — 
framfare m = fyreferd, Snm Ryf). Sml. 
fyreferd. — framtalande (aapenhjertig), 
sv. di. framtalug aapen i tale. 

Framand adj., nisl. framandi, sv. 
fr amm ande, omgjort til ptc.-form av mnt. 
vremede (hvorav da. fremmed, sv. di. 
frdmmad) = gnt. framithi, ags. fremede, 
ght. framadi (nht. fremd), got. fremmas. 
Germ. *framajjja-, avledet av et adv. 
*frama]j fremover (se f r a m), altsaa egtL 
«en som kommer fremover». 
Frans (Tel) av fl ans. 
Frasa {-ar, sprake, Shl Sol Osl Vestf 
Ha, futte = fjasa. Ha Østl Set Dal, pible 
frem, Set, snakke høit, Shl Tel Jæ Ryf V 
sv. di. frasa surre, knitre, fræse, fraska 
sprake, fråssa steke i smør, fræse. Se 
f r æ s a. — Dertil (^)frasla i f ratla knitre, 
sprake, Ha. Eller til fratciT). 

Frasa / 1. (grimase), frasa (gjøre gri- 



134 



Frasa — Frels 



maser, BSt), er vel fra nht. Fratze (for- 
dreiet ansigt), som vel hænger sammen 
med sveits, gefrdss mund, fjæs, især for- 
dreiet (til fressen æte). 

Frasa / 2. (knort av frempiblet størk- 
net væske, Set). Til frasa i bet. pible 
frem. Sml. sv. di. fras n skum. 

Frata (knitre, Sol, fjerte, Tel Set), gno. 
frata = freta, sv. di. frata, frata fjerte 
(gsv. freta), shet. f retl mumle i skjegget. 
Til gno. f7'eta st. sv. vb. (da,, fjerte) svarer 
ags. feortan (eng. fart), mnt. verten, ght. 
ferzan, gsv. fiærter m (sv. fjdrt); til 
frata svarer nht. f arzen. Idg. rot '""perd: 
gr. Tiépbco ds., skrt. jmrdaté; osv. 

Fraud / (skum, fraade, vest og syd, 
fedme, frodighet, Inh, gjødsel, Tr No), 
gno. fraud n fraade, nisl. ogsaa den 
tørre marg i magert fæ, sv. di. fraud, 
froda f skum, frau n frugtbarhet^ gjød- 
sel, /ma ds. Se froda-. Deviil fraudig 
(frodig, saftrig, Tr, i Gbd frauen, Shl 
frøden sprød om ved), sv. di. fraudug, 
frou, frog ds. Se frodug. — fraud- 
gran (gran med porøs, skjør ved, især 
unge trær. Ød, i Hel f r øy gran, sml. frøy- 
bjørk ung bjerk), sv. di. fraugran, fr'6- 
gran, fro-, ds. 

Fraa (præp.), gno, frå, sv. från, da. 
fra (æ. fraa, fran), av fram i ubetonet 
stilling : got. ags. gnt. ght. fram fra 
(eng. /rom). Se fram adv. 

Fraanen (rødmusset, rød og fyldig, 
Li), gno. f r ann sterkt glinsende, nisl. og- 
saa frænn, fær. frænottur broget, shet, 
fronet spettet, sortplettet (med hvitt 
hode og sorte pletter ved øinene). Kan- 
ske grf. "fraha7ia- til idg. rot '^pcrc, se 
f j e r s i n g. Sml. gr. Trpco^ 7iprax6(; draape. 
Se f r æ n a. 

Fred m, gno. f ridr m kjærlighet, fred, 
sv. fred og frid, = ags. frijm m fred, 
tryghet, gnt. f rithu, ght. f ridu (nht. Friede, 
i di. ogsaa indhegning). Germ. *friJ)U- 
beslegtet med skrt. priti- f glæde, kjær- 
lighet, venskap, se fri a og frid. Der- 
til freda (frede (sj.), freda seg slaa sig 
til ro, Hai, gno. frida gjøre fredelig = 
got. frijjon forsone, ags. /r zT^^Vm beskytte, 
rant. vreden slutte fred, indhegne, frede, 
mht. vriden da. 

Fredag (nog. st. (søndenfj.) frædag), 
gno. frjådagr, n\\\o. fræigjadagr [friggjar- 
dagr), frcyjudagr (liret.), da. sv. fredag 
(gsv. freadagher), ags. frig{c)dæg (eng. 
Friday ,, gfris. fri(g)r.ndei, mnt. rridach, 
glii. Jrllag fnlit. Frei lag), (ijengivelsc, av 
lat. dies VcncriH : ghi. Fria-^ gno. Frif/f/. 
(Jcrm. *frijj6, beslegtct med skrt. priya 
hustru, elskede, til jtriyd- kjær, se f r i a\ 
Frega (er, spørre, fritte, fregna Ndni, 



fragå Inh o. fl.), sv. di. frega ; gno. 
fregna st. vb. spørre = got. fraihnan 
{frah)ås., ags. f rignan (frægn), gnt. præt. 
fragn, mht. vregen (uten det præsens- 
dannende n). Idg. rot *prec : skrt. pragnå- 
spørsmaal, lat. preces bønner, procus frier, 
lit. praszyti fordre; osv. 

Freista, gno. freista prøve, forsøke, 
sv. fresta, da. friste. Germ. grf. *frai- 
ston (sml. got. fraistubni fristelse) til et 
nomen *fraista-, avledet av got. fraisan 
st. vb. forsøke. Av et andet derav avledet 
nomen (ght. /msa / fare osv.) er avledet 
germ. * f raison : ags. frdsian spørre, prøve, 
forsøke, gnt. f réson friste, bringe i fare, mht. 
freisen bringe i fare (a. nass. freisen fri- 
ste). Hører til idg. rot *pere{i) (se fara 
og f aar), hvortil lat. experiri prøve, for- 
søke (sml. nht. erfahren til fara). 

Frek (graadig, Shl, mest i smstng. ; skarp, 
sterk, stram om lugt og smak, harsk. Ød 
Tel Ha Vestf Gbd Tr, bitter, frisk i smak, 
Smaa, frisk, livlig (f. e. om ansigtsfarve), 
Hel, dygtig, frisk, Shl, virksom, driftig, 
Smaa Gul, pralende, Indr), gno. frekr 
graadig, streng, haard, nærgaaende, nisl. 
ogsaa ivrig, sv. di. frak graadig, stram, 
harsk ; da. di. fræk uforsagt, rask, flink 
(har vel -k ifra frakk, bornh, frækker 
aldeles ensbetydende med frakker) ; sv. 
og da. rks. frak har sin bet. fra tysk; 
got. faihufriks pengebegjærlig, ags. frec 
graadig, dristig (nordeng. freck (kanske 
fra no.), frisk, ivrig, rask, modig), ght. 
frek graadig (nht. frech, dial. ogsaa smukt 
skapt, frisk, kjæk, frodig, livlig (om farve)). 
Avlydsforra til frak. Grundbet. «frisk, 
livlig». Av samme rot som spræk. 
Beslegtet polsk pragnqc begjære graadig. 
Se frøken. — Dertil frekast (bli ster- 
kere, Shl). 

Frekna / el. pl. freknor (fregner, Shl 
Østl, avvikende fraknor Inh, fruknor 
Ndm No, froknor Gbd Hed), nisl. frekna 
(gno. adj. freknottr), sv. f rakne m, da. 
fregne, dial. fraum, eng. di. freaken ds., 
freck vb. merke med flekker ; sml. fris. 
friakan fregne, og eng. freak gjøre stri- 
pet. Sideform frokle m (So, omstillet 
flukr n Snm) sml. eng. freckle ds. (laant 
fra no.). Til frokle adj. fryklutt (smaa- 
s\)GttoA, fryklesky «eplcsky» (Hur Kyf, i 
Dal f/ygrutt og flygrcsky). Sml. flikrut 
(som dog er rotforskjellig). — Beslegtet 
\)o\.pr(^ga, prqzka strek, stripe, Sidefor- 
m(^r med spr- se s p r e k 1 u 1 1. 

Frels (fri (sj.); gavmild, Vo), gno. 
Jrjdls fri, ogsaa gav mi kl, da. frels og fri; 
<)])staat av *fri-Jials som har halsen fri 
(ring om halsen var ufrihets-tegn). Der- 
til subst. got. frci-lials ni frihet, ags. 



Frem ja — Fr j osa 



135 



fréols, gfris. frihals, mht. vrthelse f, 
sml. gno. frclsi n. Dertil frelsa (-er), 
gno. frelsa og frjalsa, ags. fréolsian. 

F remj a (^fremme, Tel), gno. f remja, 
sv. friinija ; ags. fremman befordre, gnt. 
fremmian, ght. fremmen. Germ. *fram- 
jan avl. av fram. Dertil fremde m, 
(fremgang, NBh), gno. fremd f forfrem- 
melse. 

Fremmeleg (frugtsommelig, No Ork 
Nfj Sfj So Nhl Ha Va o. fl., i Tel framleg 
drægtig). Avledn. av fremme adv., sml. 
jy. frammelig langt fremme, nær ved 
at føde. 

Frende (frænde, især søskendbarn, BSt 
No o. fl.\ gno. frændi slegtning, SY.frånde 
svoger, = got. frijonds ven, ags. fréond 
ven, slegtning, elsker, gnt. friund, ght. 
friunt ven, slegtning (nht. Freund). Ptc. 
til got. frijån elske, se f ria. 

Frenka / (kvindelig slegtning, især 
søskendbarn), mno. fræ^ika, sv. frdnka, 
da. frænke, kortform til gno. frændkona, 
æ. da. frændkone. 

Frest m (frist frist), gno. frest n, sv. 
frist (gsv. frist f, (tysk?) sideform til 
fræst f gutn. frest f) = ags. first, fierst m 
tidsrum, frist, gnt. frist (mnt. verst /), 
nht. /mf, ght. frist (nht. Frist). Dunkelt. 

Fret m i regnfret liten regnbyge, shet. 
fret regne smaat; gno. fixtr m fjert = 
ags. fart (av et ags. "'feort). Avlydende 
mnt. vort = nht. Furz, og nht. Farz m. 
Se frata. 

Frett m (utadbøiningen hen til mun- 
dingen av en trompet, Tel). Avlydende 
til f rott. 

Fretta (fritte. Ry f Jæ, faa vite, BSt 
Tr No), gno. fretta, da. fritte, sv. di. 
/ref/a erfare, utforske. Avl. av gno. frett f 
spørring (især til en gud for at faa vite 
fremtiden, ^ shet. frøtt spaadom, over- 
troisk skik, formel), underretning, rygte 
= ags. freht f spaaing {frihtere sand- 
siger). Til denne bet. vel frettband (Set 
Tel, se hos Ross). Grf. *frihti- til gno. 
fregna (se f r e g a). 

Fri fra rant. vri = gnt. ght. fri (nht. 
f rei), ags. fri, fréo (eng.free), got. f reis. 
Germ. *frija-. Se frels. Hertil kymr. 
rhydd ds. (av *prijo-). Maaske beslegfcet 
med \at. prlvus blottet for, fri for. Sml. 
frisk. 

Fria {-ar, fri, beile), sv.fria; fra mnt. 
vrien fri, egte, mht. vrien. Oprindelig 
bet. «elske» : gno, frjd (æ. fria), = got. 
frijån, ags. fréo(g)an, frigan elske. Her- 
til svarer skrt. prtyate være tilfreds, 
elske, gsl. prijati være gunstig; osv. 
Rot. *prl se fred og' flg. 

Frid (vakker, So Nfj Snm Tel No), gno. 



fricir., æ. sv. frid. Egtl. f-ptc. «elskelig», 
sml. skrt. prltå- elsket. Rot *prl se 
fred. — Dertil fridkast (frikkast se 
bedre ut, komme sig, Snm, fridka seg ds., 
Nhl Shl Ry f) = ni^\. fridka bli vakrere; 
og derav frikken (blid at se til, Sfj). 

Frikla (logre, Va), kunde være om- 
stillet av flikra (under indvirkning av 
fikla). Sml. dog shet. frigg søke at ind- 
ynde sig, gaa og pusle med noget, og 
eng. friggle logre, dial. frick bevæge sig 
livlig (som mulig kunde høre sammen 
med ags. frician danse, men sandsyn- 
ligere er for ivrick, ivriggle {^ent. friggle 
gjøre noget paa klodset vis =^ ivriggle)., 
ogsaa øfris. har frikken, friggeln ved si- 
den av wrikken, wriggeln). Se frokla. 
— I Ød frisla el. fritla logre, som vel 
er frikla -\- fisla el. fitla. 

Frilla (i gml.vi^er ogs&2k f rigla, f rig da), 
gno. frihla {frilla), sv. frilla, = ght. 
fridila elsket, hustru, fem. til gno. 
fridill elsker = mnt. mht. vridel elsker, 
den elskede, egtemand. Sideform gnt. 
friutJiil, ght. friudil, hvortil svarer gsl. 
prijateli m elsker, ven. Diminutiv av 
idg. ptc. *prito-, '''prljåto-. låg. rot *jpri 
se fred. 

Frisk fra mnt. vrisch fersk (usaltet, 
søt), ny, ung, frisk, rask (sidef. til versch, 
se fersk) = ght. frise {nht. f risch), ags. 
fersc {eng. fresh). Germ. *friska- besleg- 
tet med gsl. présmu (av *praisk-) fersk, 
usyret, lit, preskas usyret, Grundbet. 
«fri for (tilsætning)» ; slegtskap med lat. 
privus, se fri. 

Frisma / (hovenhet især i yver, Ha, 
slags byld som angriper benet, So Nfj 
{flisme Sfj, flesma Tr), rift i huden, ut- 
slæt. Har), sv. 6i. fresma,flisniahlem.m.e, 
rispe (østsv. ogsaa frasmo), vasv. frisma, 
fresma byld; mnt. vressem, vresmen n 
utslæt, vrésch n slags blemmer. Sml. 
sveits, frisel hudutslæt, frdslen f ds., 
svab. frisel m ds. (bair. og steir. friesel 
hører derimot vel til f riesen, frieren : ut- 
slæt med feber, sml. nno. frost om ut- 
slæt) ; bair. f råis og fraisel konvulsivisk 
anfald synes at høre til samme rot som 
frisma (sml. mnt. vrésch). Jy. f ristinger 
en hudsygdom (fra tysk). — frisma (en 
stor tyk rød larve, Va La) er vel samme ord 
(navnet ef ter opsvulmetheten?). Dunkelt, 

Frjosa st. vb., gno. frjosa, sv. frysa, 
da. fryse, = ags. fréosan (eng. freeze), 
mnt. vréseti, ght. friosan (nht. frieren, 
tir. ogsaa f riesen). Germ. rot *frus sva- 
rer til idg. *prus. Egentlig brænde : lat. 
prilna glødende kul (av *prusna), prUrire 
klø (brænde), skrt. prusta- brændt; osv. 
Skrt. prusvd draape, frossen draape, rim, 



136 



Fro — Frukt 



lat. pruina rim, hører vel heller til idg. 
*prus sprøite, stænke, se frus a. 

Fro (svampet = frauden Shl). Vel 
av *frod. Se f r a u d. 

Froa / (viudstøt, anfald = flaga, So 
Sfj), frona (vindbyge, So). Vel av *froda 
(sml. skrt. pruth blaase, se f r a u d). 

Frod (klok, vis, Ndm (sj.). Ellers i 
gamle viser), gno. frodr = got. frojjs, 
ags. gnt. fråd, ght. fruot. Avlydende til 
got. frapjan forståa, erkjende. Sml. lit, 
2)rdtas forstand, iJrantu prasti bli vant, 
forståa; lat. interpres (-pretis) tolk, av 
'"'-prats ; osv. 

Froda / (skum ; i Gbd og Ork om den 
tyndere ost, som skiller sig fra efterat 
den første {kjuka) er tat av), sml. sv. di. 
(Dal) fromyso osteskum, fersk ost, (fryks.) 
jf7'dost, gno. froda skum, da. fraade, 
østsv. frådas skumme, fr\iddo skum i 
havstranden. Grundverbet i ags. a-fréo- 
])an skumme (eng, froth fra no.). Til 
skrt. pruth {prothati) puste, blaase, stænke 
(sml. lit. puta skum til roten ^''put blaase). 
Se avlyd sf ormen f r a u d. — f r oden (svam- 
pet, Li) =frauden. — Gsv. f radha, bornh. 
fra, nsY. f radga synes at hænge sammen 
med mnt. vradem, vratem dunst, aande. 
Til en siderot germ. *fra]), sml. gr. 7ipi|9-co 
sprøite ut, la strømme, blaase, brænde. 

Frodug (moden, fuldt utviklet, NGbd 
Ndm, frodig, Lom), se traudig. — f'*'og 
(frodig, men svampet i veden, La) er 
samme ord, sv. di. frog. Maaske er disse 
dannelser til f r aud, f r oda fremkommet ved 
indvirkning fra sv. da. frodig, som hører 
sammen med frod. Sml. sveits, og tir. 
fruetig munter, frisk, rask, yppig (om 
planter), rikelig (om kilder), mht. vruotec, 
vriietec raadsnar, munter, tapper. — froka 
(vokse op raskt og saftig, men svampet, 
VTel Set Kbg Ma) av "frodka. 

Froknor, avlydsform til freknor, s. d. 

Frokla (kjæle, snuse paa hinanden, 
om dyr, Ila). Sml. frikla. Dunkelt. 

F rongl n (stump, avbrutt stykke, Ha). 
YoT fhmgr. Se f lan gr a. 

Frose in (frost, især i jorden, Rom), 
sv. di. from, fyusa m ds. Samme av- 
lydstrin i gno. frer, frør n frostvér (av 
*friiza-j favlydende got. frins n frost), 
og i fros t. 

Frosk m 1, {nwik. fransk B^t, frøsk, 
frjøsk Va), gno. froskr, da. frosk, == ags. 
ffjrsc ^!ng. di, frosh, frosk), mnt. vorsrh, 
glit. frosk (nht. Froscli). (ierm. ''\fruska- 
av yru/jska-, til froda. Et andet navn 
gno. frandr, da. sv. fro (østsv. friri/d). 
Stnl. Jrausk. Se 2. og '.i. 

Frosk m 2. (1 røske, mundsvic, Rom 
Kam Tr No, vortesygdom hos ku, No), 



sv. di. frosk opsvulming i halsen og 
gommerne paa hest, svab. froscli mund- 
sygdom paa hest; eng di. frog {■=- thrush) 
trøske. Sml. gr. [3dTpa/o:; og lat. rana 
svulst under tungen paa fæ. Se trausk. 

Frosk m 3. (= kvike, i hov, To o. tl.)^ 
sml. nordeng. di. frush (og thrush) ds.,, 
kaldes ogsaa frog. Sv. di. (Og) fro ds. 

Fross m (hankat, Snm Ndm, /røs Inb 
Nam Koms), gno. fress hankat, jerv; 
sv. di. fress, fr ås, fråsse hankat. Til 
frasa (og f rusa). Sml. shet. fross,. 
frosj fræse. 

Frost n (frost, frysning i kroppen, ut- 
slæt, som menes at komme av frost), 
gno. frost n, sv. da. frost, = gfris, ags. 
forst m (eng. frost), mnt. vorst, ght. 
frost m (nht. Frost). Germ. stamme 
'"f rusta- til f r j o s a. 

Frott ni (fremskutte læper = frunt^ 
Ød), gno. frotta skyte sig frem (om læ- 
per), frottutt (surmulende), shet. frotts 
pl. fornærmethet, sv. di. frunfen rynket,. 
f rutt, fr uttun fornærmet, furten, shet. 
frotsen; eng. di. front, frimt bli fornær- 
met, front svulme ut, skot. frunsh furie. 
Se f r u n t. 

Fru (præs. fryr, trodse, hos Wille, og 
i Ha). Se f ry a. 

Fru (frua, fruge, fruve), senere gno.. 
fril {frua) f husfrue, fornem kvinde^ 
sv. fru; laini fra gnt. frua, mnt. vruwe,. 
vrouwe = ght, frouwa (nht. Frau), dette 
= gno, freyja, sml. husfregja, fem. til 
got. frauja m herre = gnt. /rd/o, stamme 
"'fraujan-; ags. /réa = ght. /ro, stamme 
'"'frawan-. Hertil gudenavneti^^^-e^/r. Germ. 
''"frauja- vilde svare til et idg. *provjo,. 
"'fraiva- til et *provo-, avledn. av præ*p.. 
'"'pro (se fyre), sml. skvt. pi~irva' fremst,, 
gsl. pruvu den fremste, første. 

Fru k ka / 1, (rift el. sprække i træ,, 
hvor veden er utraatnet. Tel Li). Vel 
av '"'frud-k-, beslegtet med f raud (se 
f r øy den). Hertil vel nisl, frugga bli 
muggen {*frud-g-),frugg, frugga muggent 
høi (shet. frog tiskeavfald). Ensbetyd.. 
med frugga er nisl. frakki, der vel maa 
være ''^frad-k- (se frod a). 

Frukka (rynke, fold, Set\ \h. f rukka 
(ib.). Fr- av vr-? Se rukka. 

Frukost ni (= morgonvcrd), sv. fru- 
kost, da. frokost; fra mnt. vrokost (nht. 
Fruhkost -— FriihstUck). Til adv. rant. 
vro, ght. f mo tidlig, adj. ght. fruoji 
(derav nht. fruli). Sml. gr. Ttptof ds., 
adj. Ttfxinoc ; skrt. prdtar tidlig om mor- 
genen. Avlydende til germ, ^[fra (idg. 
])ro). Se f o r. 

Frukt /, gno. fruktr, frgkir m, sv. 
frukt; fra mnt. xirucht f -^ gnt. ght.. 



Frulsa— Fræ 



137 



fntht (nht. FnicJd f). Fra lat. friæ- 
tus ds, 

Frulsa (gjøre grovt og stygt arheide, 
Har Ry f. Dunkelt. 

Frum- ^i frnnwakseii netop voksen, 
Shl Va Ha, og i frinnri/rter første vør- 
ter, Ha, ^^ frainvyrtcr Tel), gno. frum- 
(f. e. \ frunivaæta, friimgeiinn førstefødt, 
osv.\ ags. frum- (f. e. frumhearn første- 
fødte', til got. fruma den første, ags. 
fruma ni ophavsmand. Germ. "fruyna- = 
idg. *prmo-, svarende til gr. Tipduo:; (= 
npoLioc) forkjæmper, og lit. piruias den 
første, superlativdannelse til idg. *pro 
se fyre, sml. fram. I utvidet betyd- 
ning i mht. vrom, vriim dygtig, tapper, 
brav, from (nht. fromm), mnt. vrome ds. 
Fra mnt. er laant nno. frum ypperlig, 
dygtig (mest i superl.), sv. da. from, i æ. 
da. og æ. sv. samt sv. di. ogsaa i bet. 
dygtig, kjæk. — frume m (nytte, gagn. 
Tel Ha So^, da. fromme, sv. fromma, fra 
mnt. vrome ni nytte, gagn. 

F ru ms (førstefødte ismstg. som/?'itw<s«- 
ÅY/Zr, Shl (= nisl. f 7'umsakålf r), -unge, -f yl, 
osv.. Ha Va So Har, i No trums), frmnsa 
og frums f (ku som har faat sin første 
kalv, Tel Set Ma, troms Gbd), gno. i 
frumsarhrand brød av førstegrøden, sv. 
di. froms m og fromsa f førstefødte. 
Avledn. av frum. 

Fruns n (frynse, f runs ni haarbusk. 
Ha), åa. frynse, æ. o^saa f rænse, franse, 
sv. frans; fra mnt. vrense (nht. Fransé), 
som er laan fra fra. frange (derav eng. 
fringe). Dette anses for at komme av 
lat. fimhria ds. Formen med u i nno. 
niaa skyldes en sidevirkning, sml. ogsaa 
østsv. f rimt m frynse. Shet. f ross langt, 
tyndt, ugreid haar, busk som brer sig 
(av frons?). 

Frunt (= f rott, Ma, rynket næse og 
løftet overlæpe, Ma Tel Har (frutt Agd 
Tel Har), hovedhud {-= flaatt), Har, pande- 
haar, To, sur, tver person, Shl), frunta 
(frutfa, surmule, Ma o. fl., rynke næsen, 
Dal Agd), fru n ten (fuld av dype ryn- 
ker, Set, sur og tver. Tel, frynten sur 
og tver, Rog, kræsen, Ryf). Se rott. 
Germ. * frunt- kunde antages for beslegtet 
med fryn a, men derimot taler frett som 
viser en avlydsform f rant-. Muligens 
hører ordgruppen egtl. til rott (for 
*vrunt, hvortil ogsaa da. vranten) og har 
faat fr- istedenfor vr- ved ind virkning fra 
fryna. 

Fru sa (sprute, fnyse, Tel, skumme, 
Smaa), gno. frysa (og muligens frusa) 
pruste, fnyse, nisl. frysa, f russa ds., shet. 
fross fnyse, sv. frusa vælde frem med 
heftighet, fnyse, friiska, frusta fnyse; 



nordeng. frush vælde ut. Idg. rot "'prus 
stænke, bloase : gsl. prysnajl sprute, lit. 
prusna mule paa fæ, sml. frøs. Hertil 
f ruse m (knute paa træstamme, Agd, og 
frusa vokse ut i knorter). Sml. gsl. 
prystii svulst. Se frase. — f ruse m 
(krøllet spaan. Va). Vel = foreg. 

Frya (fraraade, forl^yde. Har, tirre ved 
beskyldning for feighet, Vo, i Ha fru, 
bebreide sig selv en mangel, ængste sig, 
Nhl\ gno. f ryja frakjende en noget, anke, 
klage over, nisl. ogsaa egge, sv. di. fry 
egge (til slagsmaal) (i samme bet. freta, 
JSb), vaage sig, beklage sig. Efter v. 
Friesen for *fræja av *fra-icr6hjan, se 
r g j a. 

Frygd/ (livlighet, livslyst, HarXfrygda 
(forlyste, /. seg være livlig, prange, staa 
i flor (om jorden). Har Vo Shl Nhl So, 
paa Snm fryde seg), gno. frygd f herlig- 
het, yppighet i vekst og blomstring, da. 
fryd, æ. frygd, sv. frojd, da. di. fryde 
sig komme til kraft, springe ut. Ordet 
svarer til holl. vreugd{e) f glæde, avl. av 
æ. holl. vb. vrogen glæde, nær beslegtet 
med nht. Frende (ght. frewida). Grf. 
'''frawijjo og avlydende "fruwijjo (hvorav 
frygd). Sml. adj. gno. f rår frisk, rask, 
hurtig = ght. fro (nht. f roll), gnt. fra 
(mnt. vrå) ds., av germ. "frawa-, avledn. 
av idg. præp. *pro (se fyre). Avlydende 
gsl. pravil ret, rigtig av *pr6vo-. Se frua. 

Fryklut se frekna. 

Fryna (rynke næsen, Dal Ryf, trække 
læpen op, om brunstige dyr. Dal, blaase 
foragtelig til, Shl), sv. åi. fryna rynke næ- 
sen til, bornh. fryna ds., nordeng. f rine 
klynke, murre, klage. Se f r øyn a. Kan- 
ske egtl. «blaase», av samme grundrot 
som frusa (men vistnok med indhold 
ogsaa fra vrina). Se frunt. En avledn. 
frynsa {=^ fryna, frittta V Agd), s- verbum. 
Eng. frown (raeng. froimen) er vel av 
gfra. fro{i)gnier, fro{i)ngnier rynke paa 
næsen osv., nfra. refrogner. Dette anses 
for at stamme fra kjmv.ffroenio bevæge 
næseborene (^roew), men kunde vel like- 
saa godt være germ. 

Frysla (el. frytla, juncus, luzula max- 
ima, Roms Snm), sv. fryle (vel frylile) 
ds., ogsaa spergula. Dunkelt. 

Fræ n (VAgd Rbg Tel Jæ Vo Hel, /re 
Sfj Nfj, fred Nfj, frætt Set, frjo, fro 
Gbd, frjø Nu Ha Va, frø mere alm., frø, 
yngel, særlig sniaafisk, Ndm), gno, fræ, 
frjo n, da. sv. fro (gotl. froy), = got. 
fraiiv n (fra nord. laant eng. fry rogn, 
meng. fri ogsaa sæd, avkom). Germ. 
'"'fraiwa. Oprindelse dunkel. — Dertil 
adj. fræv (frugtbar, med spirekraft, om 
korn og frø. Tel, i Set Ryf frædd avle- 



138 



Fræg — Fugg 



dygtig, av ntr. frætt, i Ød f rødd; i No 
frøy, Tr frø), gno. ft-ær, frjor frugtbar, 
sv. di. fro og f rodd bef rugtet, — Derav 
fræva (utvikle til frø, mest fræa seg, 
frøa seg sætte frø ; befruate, gjøre dræg- 
tig, Tel, i Shl om egg), gno. fræva, fr jova 
frugtbargjøre. 

Fræg (navnkundig, Har Tel (sj.), dyg- 
tig, ypperlig, Nhl Sfj), frægd / (ære, 
mest adjektivisk frægde, d. e. gno. gen. 
frægdar), gno. frægr berømt, frægd f be- 
rømmelse, sv. frdjd; hertil svarer ags. 
gefræge berømt, bek j endt, gnt. gifrdgi. 
Egentl. «som det spørres eften». Germ. 
'^'frégia- verbal-adj. til "yreAwan, se f r eg a. 

Fræla (= sprala. Sol). Av samme 
grundrot som sprala. Idg. "'{s)p(Ji)er, 
sml. gsl. perq pirati træde. 

Fræna 1. {-er, drive i smaa draaper, 
smaaregne. Ork), fræning m (drev, vand- 
perler som preller tilbake fra jorden i 
regn, Snm). Se fraanen. Grf . '^frahnian-. 

Fræna 2. (-ar og -er, lugte sterkt, Gbd 
Od STr Ndm, fræn m sterk duft), sv. 
fr an stinkende, bitter, skarp (av lugt el. 
smak), dial. ogsaa f rån, fron, ogsaa raa, 
kold om luft, heftig og ilsint (om men- 
nesker). Hertil fræn a / (opbrusning, 
hidsighet, Va), sv. di. från hidsig, vred. 
Se f r øyn. 

Fræning (orm, Gbd, sml. gulfræning, 
Snm (hos Strøm), orm med gule flekker), 
fær. frænarormr. Til fraanen. Sml. 
gno. frånn ormr (spillende i farver). 

Fræsa (sprute med hvæsing. Nu Tel 
Ød), gno. f ræs f hvæsing, sv. frasa fræse. 
I Vcstf fraase ds., sv. di. frås' bruse. 
Avlydende til frasa. 

Fræv og fræva se f ræ. 

Frøken (dygtig, tapper. Har, trivelig, 
frisk, graadig paa maten, Snm, sterk og 
noget stram av smak, Ndm), gno. frækn 
og frækinn uforfærdet. dygtig, gsv.frøkn 
dygtig til arbeide, sv. di. frøken glupsk, 
graadig. Hertil svarer ags. frécne dri- 
stig, skrækkelig, farlig, ond, gnt. frokan 
vild, fræk, forvoven. Germ. ^fr6kn{i)a-, 
avlydende til frak og frek. 

Frøsa {-er, sprudle, strømme med bru- 
sende lyd, P>St o. fl., fnyse, pruste, Vestf 
Tel Ød Tr Shl, fraase, Vestf). Dertil 
frøs n fmule paa hest = fnøs, Vestf). 
Sml. lit. prusna mule. Vel for f ry sa 
ved indvirkning fra f nøsa. 

Frøy 1. (spiredygtig=:^/ræy, No). Side- 
form til fræv. Sml. got\. frog fro. 

Frøy 2. (saftrik, skjør, sprød. Hel). Av 
frøgd - f røy d en. 

Frøy' ^forfryse, Inh;, sv, dx. froda for- 
kjøle, forfryse; */re//f)a av *fregra (se 
freysa), sml. nxvX. frelSinn iov frerinn. 



Frøyda (fraade, skumme, Rbg Ha Ryf 
Tel, gjødsle, NTr), gno. fregna skumme, 
fraade. Til f r aud. Sml. f r od a. 

Frøyden (skjør, sprød, om træ, Snm 
Gbd, halvraatten, Østl, frugtbar, fet = 
frodug, Set), samme form er f røyn (skjør, 
mør, kjælen, Ndm Tr,frønnet. morken, Ndm 
InhNamHel), sv. di. /r ow morknet, skjør, 
da. frønnet ds. (kanske ptc. til et vb. 
'"freydna). Til fraud. Sml. \ett. prauls 
morknet træ., praulét morkne. 

Frøyna 1. (fnyse, pruste. Tel). Avly- 
dende til fryna. 

Frøyna 2. (dufte, Tel), frøyn m (lugt). 
Sml. f r æ n a. Synes at bero paa et 
germ. *fraw-. Maaske til grundroten 
*fru- i f rusa, egtl. stænke, blaase. 

Frøysa (la fryse. Ha Gbd Ork, frøysa 
seg forfryse, Gbd), sv. di. froys bringe til 
at fryse. Germ. ''\frausian, kausativ til 
f r j osa. Med «grammatisk veksel» '"frau- 
zian : mht. vræren la fryse, gjøre stiv, 
sveits./rorenødelægge ved frost; se fr øy'. 

Fubb m (liten tyk figur, Tr Østl Tel), 
fuhha f (tyk klodset kvinde, Inh), sv. 
di. fubh klodset trægt menneske, fuhha 
tyk fet kvinde; eng. di. fuh et litet fett 
barn, fuhsy fet, kvabset. Intensiv form 
(analogisk) til fu mp. 

Fubba (vrikke med bakdelen, coire, 
Ma Nhl Har Nfj, sysle med smaat, Vestf 
Smaa o. fl.). Til foreg. 

Fu bla (famle med valne grep, stamme. 
Ri Ned), sv. di. fuhbla bære sig klodset 
ad, snuble, stamme, fubbel sendrægtig- 
het, klodset arbeide. Til foregaaende 
men og med indhold fra fu ml a. Sml. 
nordtysk (Livl.) fUpsen coire, som dog 
kanske kommer 2iY fuppe lomme, cunnus. 

Fud / (vulva paa dyr, bakdel, side- 
former fy, fø, f 6, fo), gno. fud- i smstng., 
sv. di. fo, fo f bakdel, noråeng. fud bak- 
side, vulva; hertil svarer mht. rut f 
vulva (svab./iid!^em bakdel). Germ. *fupi-, 
'''fudi- svarer til skrt.^iifaM dual. «nates», 
putl- stinkende, sml. lat. piitere stinke. 
Se ful. 

Fudda (byltagtig dukke = fågg-ur, 
Li). Laan fra nt.? øiris. f udde lille, trase, 
utslitt tøi (holl. vodden fl.). Dertil nt. 
fudden, fudelen arbeide skjødesløst, fuske, 
hvorfra sv. di. fudda gjøre noget sen- 
drægtig. Se fjott. 

F ugg, f ugge m (liten bylt, tyk klum- 
pet krop, Tei, i Ha f ugga f), fugga 
(danne bylt, pusle med smaat. Tel Set), 
sv. di. foggor 11. gjemmer, fang, skjød; 
sml. nordeng. fudge tyk, kort person, 
fudgc gaa langsomt, med moie, late som 
en arbeider. Se fjugg. Kan ikke vel 
høre direkte sammen med f agg. Mulig 



Fugl — Funk 



139 



sammeuhæng med sveits, fungg tyk kort 
person (nasaleret form ?), ogsaa spark, 
funijgen støte noget ned i pose el. sæk, 
stoppe, trykke ned, støte med noget 
stumpt, coire. (Dette henføres urigtig til 
mht. plinnc pung). 

Fugl m,, gno. fugl, fogl m, da. fugl, 
sv. foget, = got. fugls, ags. fugol (eng. 
fowl), gnt. fugal, ght. fogal (nht. Vogel). 
Germ. "f ugla-, vel av samme rot som lit. 
pafiksztas fugl. — Dertil f ugla (fange 
fugl, Set) = ags. fuglian ds., mht. vo- 
g{e)len\ sml. gno. (isl.) fygla ds. 

Fuk m? (damp, støv av muggen masse, 
Ork), fliken (muggen. Ork Ndm, fykjen 
Opdal), gno. fuki m stank, nisl. ogsaa 
raatten tang. Svarer til lett. pil/nis no- 
get som raatner (idg. "'jjuqen-, Persson 
Beitr. 466). Sml. sv. di. fukt stank. 
Idg. grundrot *pw, se ful. Sv. di. f åk 
stank, sterk lugt, sterk damp, fukta ut- 
brede stank maa vel oprindelig høre hit, 
men er blit paavirket av ord som hører 
til fjuka, se flg. 

Fu ka / (havtaake, duskregn, No, ogsaa 
fuke m duskregn, uvérssky, liten regn- 
byge, Tr Snm), sml. sv. di. fukt f hav- 
taake, nordfris. /w/ce tæt taake. Se fukt. 

Fu kka (coire. Tel), fær. f ukka ås., shet. 
fukk, sv. di. flikka ds., æ. da. fukke, jy. 
f okke ogsaa støte som paa en spade, eng. 
fuck coire; nt. fucksen ds. kunde være 
en s avledning; nht. fuchsen ds, stilles 
til Fuchs (er ialfald paavirket derav). 
Er vel samme ord som øfris. fukken slaa 
let, knipe. 

Fukla {^= fokla, Østl); sml. nt.fukkeln 
gaa og dra sig. Egtl. «støte» ? Tilforeg. ? 

Fu kra (sne saa smaat, ^l},fuka sraaa- 
regne. Nam). Se fjukra. 

Fukt / (fugtighet, især ved det som 
har begyndt at mugne, Hel Gbd So Østl); 
vel helst laan, som sv. fukt og æ. da. 
fugt fra mnt. vuchte f, vucJit n fugtig- 
het (holl. vocht adj.), adj. vucht = ags. 
fuht, ght. fuht og fuhti (nht. feucht). 
Sml. fuk a. Vistnok til fjuka (egtl. 
om drivende (taake-)væte. 

Ful (harsk, motbydelig, Inh, vred, hid- 
sig, bitter, Inh Snm NTel Vestf, geil om 
(hun)dyr, Har Shl Kbg Ned Pia Vestf Smaa, 
vanskelig, indviklet, søndenfj., ond, Osl 
Kom, listig, alm.), gno. full raatten, stin- 
kende, avskylig, uren, sv. da. ful (sv. di. 
raatten), = got. fuls raatten, ags. ful 
ds., uren, ond (eng. foul), mnt. vid, ght. 
mht. ful raatten, stinkende, svak, doven 
(nht. faul). Substantiveret øfris. ful n 
rømme, flott (sml. fauna). Gravm.. *fula- 
beslegtet med lit. puliai m pl. eiter. 
Idg. rot *pu i lit. puvii putl raatne, gno. 



fui m raatten het, fuinn raatten (se 
føyna"), skrt. ])uyati stinke, lat. jxiis 
materie, gr. :iuov d*«# osv. Med fauna 
hører vel sammen ags. fyne m mygl; en 
/c-utvidelse i eng. di. funk stank, øfris. 
funkst stank av raatten fisk. — fulparug 
(fuld av ondskapsfulde streker. Od, fu- 
2)ore7i Tel), se pora. 

Full, gno. fullr, siv.full, = got. fulls, 
gnt. ags. eng. full, ght. fol (nht. voll). 
Germ. * fulla- av ^'ful-nå- ■= idg. '"'pl-nd- : 
lit. pllnas, gsl. 2)limu, skrt. piirnå- fuld; 
osv., ptc. til idg. *peU fylde, hvortil og- 
saa lat. plénus fuld. — fullna (fuldstæn- 
diggjøre, Kyf), gno. fullna ds. 
FuIska/(brunst=/«/Za,SoRyf). Til ful. 

Fum n (taapelig adfærd, No), fu me 
m 1. (forvirring, Gbd Rom Ri Oslo, «formen 
i Rom og Ri {faame) synes at tyde paa 
sammenglidning med f a a m a » , Ross), f u m e 
m 2. (en som fumar, famlende klodrian, 
taape. So Set Rbg Tel Ma Smaa), fuma 
(kludre, gjøre famlende forsøk, fare taa- 
pelig frem), nisl. fum n forhastelse, for- 
virret hast, fuma forhaste sig, sv, di. 
fumni n dumhet, ørskhet, fuma skjæl ve 
paa haanden, være ør. Avlydende til 
fim. Se flg. 

Fu mia (famle, gramse efter, famle 
efter), shet. fuml famle, kludre, sv. di. 
fummla bære sig klodset ad, skjæl ve paa 
haand, gaa usikkert, jy. fomle ta med 
valne hænder paa; eng. di. fumble ta 
klodset i, nordfris. fommelje beføle, nt. 
fummeln beføle, lægge noget uordentlig 
hen, coire, svab. fummlen gnide blank, 
tygge langsomt, coire, nass. fummeln 
gnide dygtig. Se det avlydende f i m 1 a, 
og fuma. 

Fu mp m (tyk, stiv, tung figur, Shl 
Rog Agd Tel o. fl., fumpa f ds., Ma), 
fum pa (gjøre stive, tunge bevægelser, 
gaa og stampe, Jæ Ma VTel o. fl., tygge 
med munden fuld. Har, bevæge sig klod- 
set, Shl Har), jy. fump klodset, ube- 
hjælpelig person, fumpe fet, lasket per- 
son, fumpe gi elastisk efter for støt, om 
myr o.l. ; sml. eng.åi. fump støt (hvis dette 
ikke = thump); nht. di. fump kort og 
tyk (saks. fump) ogsaa pfumf. Avly- 
dende til f amp (men med noget ind- 
hold fra fuma, sml. shet. fumli stor og 
tyk, klumpet, klodset). 

Funa (vrikke med kroppen, især bak- 
delen, Set). Av *fudna. Til fud. 

Fund m (noget som er fundet (sj.), 
Snm), gno. fundr m, finding, fund, møte, 
sv. fund, fynd, da. fund, = mnt. mht, 
vunt m (nht. Fund). Germ. ''ftmdi- til 
*finj)an, se finn a. 

Funk m (= fump, Ha Li Ry f Shl So, 



140 



Funka — Fusa 



i Tel f junk), f unken{hyltagtig,Li). Snarest 
sammenhæng med f ugg. Sml. 5?veits. 
fungg kort tyk person. Se f ugg. 

Funka (lage hornskeer, Shl, funka f 
formen dertil, den primitive, som bestod i 
en utskaaren fordypning som det myknede 
horn blev presset el. stampet ned i). Maa- 
ske gammelt laan (gjennem tyske haand- 
verkere?)fra sveits, f ung gen, se under f ugg. 
Funt m (font, dopekar), gno. fontr, 
funtr ds. (sv. funt, da. font). Dels fra 
ags. fo7it m, dels fra mnt. vunte f ds. 
Av lat. fons,fontis kilde. Dertil funta 1. 
(døpe, So), fra nt. funten ds. 

Funta 2. (gjore færdig, især pakke ind 
i klær, Vestf Rom Smaa, fjunte ds., Nu 
Ha), sv. di. funta forfærdige, lage til, 
jy. fonte passe ting sammen igjen, lage 
i stand, funde sig (Mors) lage sig til, 
gjøre sig færdig, mulig og : smaasysle ; 
dette aabenbart til fund, sml. nno. 
flindra sysle med noget i stilhet, lure, 
liste, fundr n utflugt, paaskud (Snm), 
som hører sammen med nht. filndeln 
speide for at finde, befatte sig med list 
og knep (sv. di. fmita fundere paa). 
Maaske hører ogsaa funta hit (av *fun- 
daton?), skjønt betydnings-utviklingen da 
er besynderlig. Til funta ptc. funta' 
som adj. (utstyret, i stand, beskaffen, 
stedt, Smaa Foll Rom), sv. di. funtader, 
fonta beskaffen, klædd. — Betydningen 
«pakke ind i klær» vel ved indvirkning 
fra funka ds. (se funk). 

Funtug? {f()ontåu{g) ku ku hvis melk er 
sterkt indsvunden paa grund av ny dræg- 
tighet. Foll, foontdu(g)e f = foontdu ku, 
Smaa). Sml. sv. di. {^h\) fo{r)ntida «ko 
som er niira forsinad», funtcd «tjurgalen». 
Vel av forntidug (se t i d g a s t), men 
meningen med forn- er uklar. 

Fura (gnide, skubbe, No Østl, drive 
avsted med hast, Snm No, han kom fu- 
rande, Nfj, /. i hoj) samle i hast, /. paa 
drive paa), sv. (W.fura gnide sterkt, skrape 
sammen; avlydende østsv./o/yro/ hast. 

Fura /' (furu, furetræ), gwo. f nr a, sv. 
fura (di. furu), åa. f gr. Sml. ags. furh f 
(eng. fir fra da.), ght. forlia (nht. Fohre). 
(Jerni. grf. *furhu, hvortil avlydende lat. 
f/uercuH ek (assimilert av '"'pcrqu-) = ght. 
fcrh-eih, il. nht. Ferc/i. Hertil gno. f j gr - 
gyn (poet. for jorden) av *fcrgun?6 (egtl. 
den tra-bevokste), sml. got f airguni n fjcld. 
Furda / (under, Shl kbg Tel Kyf Jæ, 
fonmdiing, nysgjerrighet. Har libg, utvei, 
raad, Kyf Shl;, furda vb. f forundre sig, 
80 paa med undring, Shl Har, forske, ut- 
forske, Vo ivyf, /'. paa grundo i)aa, Hstl, 
furdanl (fofcfi) va-re nysgjerrig, Sol ), gno. 
fiirdo f vidinuicr. varsel, forhiul, forfaM'- 



delse, vb. furda undres over, Anses for 
opstaat avfor-rida «den som rider foran», 
forbud. 

Furk m 1. (gaffel hvormed man tar 
op den fangede laks, Jæ), åa. fork, sv. di. 
fork møkgrep. Vel fra ags. forca m gaf- 
fel (eng. fork), mnt. vorke f gaffel, høi- 
gaffel, ght. furka f (nht. Furké). Laan- 
ord, fra lat. furca gaffel. Gno. forkr 
baatshake er vel heller = flg. 

Furk m 2. (tyk og fyldig el. stiv kar, 
Snm Nfj Gbd Shl Ryf Ma Rbg), furken 
(stiv og tyk særlig paa grund av mange 
klær, Ryf Har), sv. di. fork gut, forkel 
tyk unge, forket tyk, klomset, furkig 
tyk, klodset, meget paaklædd. Egtl. vel 
«svær kjep». Er vel samme ord som gno. 
forkr baatshake, sv. di. fork stang til at 
stake baat med, skistav, forko f stang 
til at jage fisk i garn med. Egtl. «træ- 
stamme», sml. lit. pergas baat (egtl. «ut- 
hulet» stamme), samme avlyd i gnt. fer- 
kal slaa, bom (Persson Beitr. 475). Lett. 
porka, X)urga f stang til at drive fisk 
med er laan fra sv. 

Furka (liten sprække, Ryf NBh). Til 
fig. — fu rkla (sprække i træ hvor veden 
er svulmet ut, Ryf). Hænger sammen med 
fork 2. -furra (= furkla, Ryf), sml. f ø y r a. 
Furt m (fornærmethet), furta (vise 
fornærmethet, især ved at holde sig 
borte, alm., vrake, ikke ville ha, Nfj Shl 
Nhl To Bu Osl), furten adj. Sml. av- 
lydende (eller med i a\ y?) iiisl.frtast ås., 
aå].firtinn, suhst.firtur f pl., fær.firtinn 
fornærmet, firta gjøre vred. Uten det av- 
ledende t : sv. di. furra furte, furrig fur- 
ten. Kanske sammenhæng med gno. f jarr i, 
firra (se fjar); sml. fær. firnast holde 
sig undselig tilbake. 

Fus (tilbøielig, lysten), gno. fuss ds., 
8 v. di. og æ. da. fus, = ags. fus villige 
ivrig, hurtig, gnt. fus, ght. fu7is beredt, 
villig. Germ. st. *funsa- vel av *fundsay 
til fundon (gnt. fundån gi sig avsted 
efter, ile, stræbe, ags. fundian, ght. fun- 
den ås.). Dette til '"'Jiiijjan, se finn a. 

Fus m (førstemaud i lek, sondenfj. 
byspr.), ostsv. fus kakse, som vel er = 
østsv. funtus første mand i lek, kakse. 

Fusa {-ar og -er, strømme voldsomt 
og susencle frem, Li, /. fram el. ])aa 
stormo frem, Shl Jæ Dal Tel Ha, haste, 
skynde sig, No) ; sml. shet. fuster skum- 
mende sjø (for stavnen), vb. fuster fare 
voldsomt ol. stoiende from ; sv. di fusa 
ake utfor, jy. Juse strømme sterkt ut. 
Kansko til en rot *fus egtl. blaas(^ (sml. 
sv. di fus(( hvæse), se fonn, men blan- 
det sammen mod nt. fusen styrte avsted, 
sotn vel lu)r<M- til fus. Se foyf^i^- 



Fusk — Fyn a 



141 



Fusk }}, fuska vb. (arbeide daarlig, 
bruke svik), sv. di. fusk n, fuska vb., 
•da. fuske; fra nht. fuschen (og pfuschen) 
fare over, gjore daarlig arbeide, fuske. 
Horer sammen med fusla. 

Fuskegras (visnet græs, Smaa). Av- 
l\'dende til fausk? Eller av *f y ruska-, 
til forn? 

Fusla (kludre. Ha NTel, ogsaa fjusla, 
omtr. ds.), sv. di. fussla sj^sle i hemme- 
lighet, ove hemmelige kunster, jy. fusle 
gaa sagte, pusle. Sml. bair, fuseln ar- 
beide med smaating, arbeide daarlig, 
være ilfærdig uten fremgang (nt. funseln 
arbeide overlladisk, fuske, hører til fus, 
og mulig hører hele gruppen dit). — 
fasla kunde og være for f utlå, sml. sv. 
di. futtla kludre, sysle hemmelig med, 
nt. fudeln arbeide skjødesløs. Se under 
fjott. 

Fuss n (simpleste brændevin. Nam). 
Fra nt., nærmest vel fra øfris. fusje 
kornbrændevin = nt. fusel (hvorfra holl. 
foezel, sv. fusel) daarlig brændevin, i nt. 
ogsaa om andre daarlige varer; i over- 
ensstemmelse hermed er det vel at fuss 
i Børseskogn brukes om simpleste av- 
faldsmel. Det nt. ord vel til tysk di. 
fuseln, se fusla. 

Fussa (forvikle. kludre sammen, Tel, 
fjussa forvikle ved famlende hast, Agd 
Tel, tale for fort, Tel). Hører sammen 
med f u s 1 a. Sml. gaa me eii fuss fare 
stundesløs om (til fus). 

F usse m 1. (landstryker, Tr No Gbd, 
skitten fæl fyr, Ndm Tr, avfældig gam- 
mel mand, Snm). Fra æ. tysk di. fosse 
døgenigt, landstryker, slusk (dette hænger 
sammen med nt. foss, av fosch, øfris. 
fussig fugtig, fos, morken, se fausk, fos). 

Fusse m 2. (kolfusse, liten kulmile, 
Ød). Vel av *futfse til sv. di. futta, 
da. futte. Dette vel en intensiv dannelse 
til nisl. fndra lue, flamme op. Kanske 
idg. ^jnit i lit. pticziu piisti blaase. Sv. 
di. futtsa sprake sterkt. 

Fut m (nog. st. (Gbd o. fl.) faut fogd), 
gno. fogutr, foguti, sv. fogde, da. foged; 
laan fra mnt. vaget = ght. fogat (nht. 
Vogt). Dette fra lat. {ad)vocatus egentl. 
«tilkaldt», advokat. 

Futta (fritte uhøflig. Dal Jæ, be- 
skjæmme. Dal). Til en sideform *futta 
(mht. votze, nht. Fotze og gno. fytta) 
til fud (sml. /oa. Dal, fritte uhøflig, i 
So fua, av "fuda). Sml. bair. fotzeln ha 
en til bedste ved spøkefulde ironiske 
spørsmaal. 

Fygle (flagrende væsen. Ha), gno. -fygli. 
Kollektiv til fugl. 

Fyl n (føl), gno. f yl, sv. fol. Germ. 



g;r{.*fulja-, dimin. til fole (sml. gr. di- 
min. paa -lov). En anden dimin. -dannelse 
er ght. fulin n (nht. Fiillen), eng. fillen. 
Se fylja. 

Fy la 1. (ta tunge, voldsomme tak, drive 
tunghændt paa, gaa voldsomt men uskjont, 
Tel) er vel avledning av fyla f driftig 
men tunghændt kar («ei fyla te gaa») 
(Ryf). Til ful. 

Fyla 2. (vise sig tver. Tel, smile haan- 
lig. Ha, furte, Inh), nisl. fyla gjøre sur, 
gjøre sure miner, sv. di. fyla på någon 
skjende paa; sveits, f ulen trans, le en 
ut ; sml. ags. fylan, eng. defile besudle, 
vanære. Til fu 1. 

Fyla / 1. (hidsighet (hos dyr), især 
brunst, Shl, frækhet, Nfj?, skrap, daar- 
lige ting. Tel), gno. fyla f stank, skarn, 
skrap; sml. sv. di. fulås være brunstig, 
om hnnå, fyl' (Jtl) parre sig. Til ful. 
Sml. nht. Fdule raattenhet, ags. fylj) (av 
fuUpo) urenhet (eng. filth), ght. fålida. 

Fyla / 2. (tispe, hunhund, uterlig 
kvinde, Nfj), gno. fyla nedrig person; 
sml. sv. di. fyle n pak, daarlig folk. 
Til ful (i bet. tispe til ful i bet. brun- 
stig). 

Fyla / 3. (træsko, fyl m tung klodset 
sko, Tel). Sml. fyla vb. 1. 

Fylast (skamme sig, Ha), fylen (skam- 
fuld især om hund, Ha Ndm Tr Od Va 
NGbd). Til fyla vb. 2. under ind virk- 
ning av f y 1 s n e n og f y n a. 

Fylgja, ^no. fy ly ja, sv. f olj a, åa. folge, 
= ags. folgian og fylgan (eng. folloiv), 
gnt. folgian, ght. folgén (nht. folgen). 
Maaske en avledning av germ. *felJian 
(se fjels te r), idet bet. «følge» kan være 
utgaat av «dække, beskytte». 

Fylja (hoppefol, Shl Jæ Rbg o. fl., al- 
mindeligere fyla), gno. fylja og fyla ds., 
sv. di. fyllja, follja unghoppe, bornh. 
f olja. Fem. til fyl. —• fylja (faa fol. 
Tel, almindeligere fyla, nog. st. fola). 
Med anden bet. nisl. fylja, f yla bedække 
(om hingst) og sv. di. fold upp føde op 
(føl, faar osv.); sveits, fiille^, f ullene^ 
faa føl. 

Fyll / (fyld, utfylding), gno. fyllr f 
og fyll i f ds. Sml. got. f ullei, ght. viillt 
(nht. Fulle), ags. fyllo (eng. fill). Germ. 
*fulli til full. — fylla, gno. ds. = got. 
fulljan, iigs. f yllan {eng. fill), gnt. fullian, 
ght. f ullen (nht. fallen). Til full. Der- 
til svarer gsl. napluniti. 

Fylsnast (skamme sig. Ha), fylsnen 
(undselig). Vistnok avledn. av gno. f ylgsni 
(fylsni) n skjul (^ got. fulhsni n ds.), 
til germ. f elJi an (se fjelster), sml.jy. 
fjalet undselig til fjæle sig skjule sig. 

Fyna 1. <^-er, skamme ut, skjende 



142 



Fyna — Fækja 



paa (især hund), NBh), fynast (skamme 
sig). Er vel en avledning av interjekt. 
fy, sml. sv, di. fya ds., nisl. f ussa si 
fj og jy. at bli føi bli skamfuld. 

Fyna 2. (er, stryke, glatte, Ostl, /. se 
pynte sig; gni sig kjælent mot, Øst], leke 
voldsomt. Tel); samme ord er kanske 
fyna coire (Od); nisl. fina glatte, op- 
pil dse. Til fjon? (Sml. de to betyd- 
ninger i f i v a). 

Fynd / (fynd, kraft, eftertryk, Agd 
Tel, værdighet, Slil), adj. fyndig; er vist 
laan fra da. fynd, fyndiy (i æ. da. ogsaa 
vegtig, tung, kraftig, god), sv. fyndig 
metalholdig (om berg). Dette igjen laan 
fra nht. filndig ds. (grubeuttryk). Til 
fund. Sv. fyndig ogsaa «opfindsom, 
fiffig», likeledes fra tysk, sml. tir. fund f 
knep, list, mnt. vunt ds. — Dertil f ynda 
seg (gjøre sig gjældende, Har). 

Fyndeheim (den gamle verden, gamle 
tid, arilds tid, Set), av fyrndar- til gno. 
fy md f ælde, oldtid. Grf. *furni])6 til 
forn. 

Fynta / (finte, puds, NBh Gbd). Mu- 
ligens av mnt. vilnde pl. skjelmstykker, 
knep, til vunt egtl. fund (se fynd). 
Kanske med sammengliding med åa. finte 
(fra fra. feinte, it. finta knep, skose). 

Fynten (grætten, Shl). Maa være for 
frynten ds. (Rog), se frunten; /- for 
fr- kanske ved sidevirkning (f. e. fra 
furten). 

Fyr m (kar, i V Agd Tel om en spøke- 
fuld kar, dertil fyra f kvindesperson, 
Vestf), fyren (munter, skjelmsk, Li) ; sv. 
di. fyr m f glad og lystig person, f yr f 
støi, uvæsen, fyras drive gjekkeri. Vist- 
nok forkortning av nt. firburs haand- 
verkssvend uten arbeide = nht. Feier- 
hnrsch, se f y r o v e n og børsa. 

Fyr m (ild, fyrtaarn), sv. da. fyr, fra 
mnt. vur n ild = gnt. ght. fuir, fiiir n 
(nht. Feuer), ags. fyr (eng. fire), gno. 
(poet.) furr, fyrr m. Germ. *fnir svarer 
til idg. *pu{e)r : gr. nvxp nvp n ds. 

Fyra i-ar, gripe sig an, drive paa, 
skynde sig. Tel Ha Ryf). Dertil fyrug 
(frisk, livlig, fyrig; for, tyk, Ndm Koms, 
aarh; i virksomhet, Gbd, = fyrall, La). 
Vel, som da. fyrig, fra nt. vurirh fyrig, 
ivrig. Til var, se foreg. 

Fyra / (tørre banker i et elveløp, Gbd 
Solj av yy7'va < ''[firvion, avledn. av 
f j øra. 

Fyre pne}). og adv., gno. fyrir (firir, 
fyri, fyr), sv. for, fore, da. for, fore, 
sml. got. f aur med akk. og faiira med 
dat., ags. gnt. for ('eng. for), ght. fora 
og fiiri fnht. vor og fiir). Germ. fura 
av idg. '"'j)r)r(i, svarer 111 gr. tkijju, skrt. 



purd, beslegtet med germ. fra = idg. 
pro. Med ght. furi sml. idg. peri : gr. 
Tiepx, lat. per, got. fair-; osv. Gno. fyrir 
av for med endelse -ir efter mønster av 
und : nndir, o. 1. — fyrerunar pl. (for- 
varsel, NGbd Ork, fererynje Va, ogsaa 
om forsmak paa), gno. forynja f for- 
varsel, av "for runja. Til renna. 

Fyre n (furuved, = tyre, Ma), gno. 
(poet.) fyri n furuskog, sy. åi. f yre, f ere n 
furuskog, furuvirke. Kollektiv av fura. 

Fyring m (baat med fire mand, Nfj 
Fo, færing, Fo). Avledn. av fjore. 

Fyrkja / (stor, forlemmet kvinde, Shl 
Ha, i Tel fyrja; pike, tøs, So Shl Gbd 
Ha Foll Ri Vestf Tr), sv. di. fyrkja pike. 
Avl. av fork, furk. 

Fyrne n se forne. 

Fyroven (slutning av dagens arbeide), 
da. fyraben, sv. fyrabend, -afton ; fra nt. 
viravent aftenen før en helligdag, aftenen 
efter arbeidsslut = nht. Feierahend, til 
mnt. vtreji, nht. feiern (ght. firori) holde 
festdag, være arbeidsfri, fra lat. fériåri. 

Fyrr adv., gno. fyrr adv., sv. f or r, da. 
før. Gno. fyrr av *furiz, komp. av 
præp. for (se fyre). Hertil adj. fyrre, 
fyrst = gno. fyrri, fyrstr, sv. forre, 
forst, da. først (æ. ogsaa førre) = ght. 
furiro, furist, ags. fyrst (eng. first), av 
*furizo-. — fyrst (saa snart som, ogsaa : 
hvis), sv. di. forst hvis, gno. fyrst (for 
fyrst sem) saa snart som). 

Fyrti, se f j or e, 

F^sa (ha lyst til), gno. fysa tilskynde, 
upers. mik fysir jeg har lyst til = ags. 
fysan drive avsted, tilskynde, intr. haste, 
Til fus. — fysa / (lyst) = gno. fysi f 
(til f u s), fysn f ds. (Tel) = gno. fysn 
(til fysa). 

Fyssa (fosse, Set Tel), gno. fyrsa. 
fyssa. Avl. av fors (foss). 

Fytta (vimse om mellem smaaarbeider, 
Snm). Hører vel sammen med de ord som 
er nævnt under fjott : nt. fuddeln. 

Fægja (pudse (feia), skjerpe, bryne, 
Gbd), gno. firgja gjøre blank, rense, nisl. 
ogsaa glatte, sv. di. fdgga, fdja sope, 
rydde op. I feia er vel en sammenblan- 
ding av f<vgja og det danske feje, der 
likesom sv. feja er laan fra eller paa- 
virket av tysk fegen : gnt. fégon pudse, 
mnt. vegen feie, rense, pudse, ])olere, mht. 
vegen (nht. fegen), sml. gno. faga pynte, 
rense. Hertil og lit. pnsziiis jeg pynter 
mig. Til samme rot som fager (avlyd). 

Fækja /■ (pike; hos Ross skrevet /'e/ya 
( f et k/j a, f ætkje, f et kje)\anåstrykerske, omtr. 
^^ fentd. So Shl Ry f Ivøl, byklædd kvinde- 
især fattiglorneni, So HarSlj Nfj). Dialek- 
tiske omlaginger av vu'kja under ind. 



1 



Fækka — Føysa 



143 



virkning av ensbet. ord med /- ; kanske 
skyldes / ogsaa forbindelser som f. e. 
« Nordgards- vækjorne» {s-v til s-/). 

Fækka / (en med smaa evner, Sfj, 
omtr. = faae). Til gno. fækka = fætka 
gjøre færre (av faa adj.). 

Fæl (^frygtelig, svær, overvældende), 
fæla (frygte), fæla f (rædsel), fælen 
(frygtsom), gno. fæla forskrække, fælast 
bli ræd, fælinn frygtsom, nisl. ogsaa 
sky (om hest), sv. di. fal fæl, fdla for- 
skrækkes, adj. fdlin, da. fæl avskylig. 
Germ. fél-, avlydende til *fel i gno. 
felmtr se fe lm. — fæltast (bli bange 
(= fæla). So), fælte m (uforklarlig ræd- 
sel. Sfj So) er vel gno. f elmta og felmtr, 
under indvirkning av fæla. 

Fæma (-er, gripe el. famle ut til si- 
derne, Tel), vel av gno. '^'felma = falma 
ds. Av samme grundrot som i foreg. ; 
dertil ogsaa ght. fuolen (nbt. fiihlen), av 
*f6lian. 

Færing (baat med to par aarer) av 
*fer-æringr, sml. gno. fer-ærdr med fire 
aarer. Se fire. 

Føda, gno. fæda opfø, ernære, føde til 
verden, sv. f oda, = got. fodjan ernære, 
ags. fédan ds. (eng. feed), gnt. fodian, 
ght. fuoien. Germ. '"'fodian er kausativ 
til idg. *pat i gr. naxéoixai ta næring til 
sig. Grundrot *ps, se f oder. — fød sl/ 
(fødsel (oftere m), fødselslem, Snm), sv. 
di. fodsla f livmor, cunnus., sml. gno. 
/cpz/rt/opfodring; Sigs.fédelsf opfodring. 

Fønstr (og faansfr, løierlig raring, Tr 
Roms). Sammenblanding av faane og 
gjønstr? 

Før (fremkommelig, færdig, istand til 
at reise, bekvem, duelig, i smstng. fa- 
rende paa en viss maate, f. e. seinfør), 
gno. færr i de samme betydninger, sv. 
og da. di. før bekvem, duelig; før betyr 
ogsaa sterk, fyldig, likesaa i da. korpu- 
lent (æ. sund, kraftig), nordeng./ere sterk, 
sund, kraftig av ydre; ags. fere tjenlig 
(f. e. skib), gefére farbar, ght. gifuori be- 
kvem, tjenlig. Germ. ''"foria- verbaladj. 
til fara. — føre n (leilighet til at 
komme frem el. over, f. e. et sund, Li, 
veiens beskaffenhet; forfatning, tilstand, 
stemning, lune; redskaper, midler (sj.), 
ting som føres, ladning ; slegt, race (i 
smstg. f. e. kjempeføre), Ha), gno. færi n 
leilighet, redskaper, midler, f. e. fiske- 
snøre, sv. og da. føre om veiens beskaf- 
fenhet; sml. gnt. gifori n nytte, ght. 
gifuori passende leilighet, nytte, hus- 
indbo. Substantiveret adj. før. — føra, 
gno. færa = gnt. forian, ght. fuoren 
(nht. fiihren) ; ags. féran intr. gaa, drage. 



Germ. * forian er kausativ til fara. — 
føriig (sterkt bygget, for. Tel) = før, 
sml. skot. feerie rask, aktiv. — føror pl. 
(midler til at komme frem eller til at 
nære sig), sml. nisl. /æntr pl. redskaper, 
verktøi = færi. 

Føtla (strømpefot) se fetling. 

Føy (forlegen, flau, Ned Kyf Kbg Ma, 
i Nfj føyen og faajen, dette vel ved til- 
knytn.til faa, faaen), jy. /o^' skamfuld, 
gotl. fåj ræd, forbauset; fra nt. : øfris. 
foje, fåj bestyrtet, beskjæmmet, skam- 
fuld, sky, nt. foje som føler sig ekkel; 
hører vel til øfris. fuien gi tilkjende sin 
avsky, holl. verfoeien. Til interj ektion 
fy. Sml. fyna. 

Føya vb. fra da. føje, se foga. Der- 
til føyen (som føier sig heldig, Nfj). 

Føyen (ringe, ubetydelig. Ha NBh), fra 
da. føje, sv. foga, som er laan fra mnt. 
våge passe, ringe = mht. viiege passende. 
Til foreg. 

Føykja (faa til at fyke, blaase bort, 
Shl o. fl., slænge, kaste, Shl; fyke, drive, 
Østl, rive arbeidet av, Har Jæ), gno. 
feykja faa til at fyke, intr. fare avsted, 
øsiSY.foiik' ha hast. Kausativ til fjuka. 

Føykjen (livlig, lys og blid = Jikjen, 
fykjeyi, fjaak, Nfj Sfj Nhl Shl, forekom- 
mende, tjenstvillig, Har^ let, rask, hurtig, 
Nhl). Sammenvoksing av fiken med 
avledning av fjuka. I Shl «letsindig, 
som føiter uté», sml. østsv. fouku f et 
ukvemsord (til maud el. kvinde). 

Føyna (mygl) se fauna. 

Føyr n (spredte snefnug. Roms Ndm), 
føyra (sne saaledes). Vel til føyrast bli 
porøs el. smaahullet, se flg. 

Føyra / (sprække el. hul i træ. So Nhl 
Har Shl Ha Tel Nfj, porøs el. hullet stof 
i ben el. horn, No Tr), føyrast (bli porøs 
el. svampet), føyr og føyren (svampagtig, 
porøs, ogsaa føyrutt), nisl. feyra f mug- 
genhet. Grf, *fauza- ; sml. gno. fauskr 
morknet træ (se fausk). Sml. holl. voos 
svampet, porøs (av ''"fausa-), og avlydende 
sveits, gefosen morknet, raatten. Idg. rot 
*pus, utvidet av *pu, se ful. 

Føysa (drive avsted; bruse over, svulme 
ut; kaste i véret, drifte; drive voldsomt 
paa, drive til en; skvulpe over, Shl), st. 
fosa drive ut (dial. foysa arbeide ivrig 
og hidsig). Ags. fysan drive avsted, for- 
jage stemmer merkelig i bet., men dette 
maa dog høre til adj. fus. Føysa av 
germ. fausian har man op fattet som 
dannet av et idg. ptc. '''Xs)poud-to-, sml. 
gr. GTievbw haste, (3:jToubT| iver, hast. Men 
maaske hører det heller til roten ^"'fus 
egtl. «blaase», se fusa. 



144 



Gabb — Gald 



0. 



Gabb m (stor, tung krop, Shl Ry f, 
gabhi Tel Ryf, fem. gobb Tel). Vel (ana- 
logisk) intensivdannelse til gamp. 

Gabba (stove, ryke, NØd Tr NGbd, 
dunste, lugte, Ndm), gabb m (fykende 
støv sora fra en fos, Roms). Til gova 
(er vel kommet fra Ød, hvor gova blir 
gav a). 

Gadd m 1. (pigg, spids, brodda, gno. 
gadclr ds., nisl. ogsaa stor spiker, sv. di. 
gadd spids, odde, landtunge, da. di. gad 
hake til fiskefangst (^eng. gad fra nord.), 
^= got. gazds rn brodd, ght. gert pigkjep, 
gnt. gard^tdiy. Dertil svarer ir. gat vaand, 
kjep (av idg. *gJiazdho-), lat. Jiasta lanse. 

Gadd m 2. (fortørket furu, Shl Nhl So 
Nfj Ndm Tr No, kjerneved = adel, So, 
tvitole, So\ sv. di. tjdrigadd tyrived. 
Germ. *gazda- til samme rot som gadd 3. 
Se gjedda 2. (Eller = gadd 1.?, sml. 
sv. di. gand tørfuru, se gand 1). — 
gallkvist (fortørket furukvist, Set) er vel 
for gadd-k. (ved analogisk omgjøring av 
dd til //). — gadd i bet. gammelt, ma- 
gert dyr, især hest (Set Ød), ogsaa hest 
overhodet (Set Gul), horer vel hit, sml. 
nisl. gaddhesfr utgangs-øk (dette forkla- 
res dog som hest sora søker sin føde un- 
der sneen om vinteren, se flg.). 

Gadd ni 3. (haardtrampet plads, Va, 
=' gald, ogsaa marken, jorden, issvull 
paa marken), nisl. gaddr ni, gadd n haard- 
trampet sne, fær. gaddur tyndt jordlag 
paa stengrund ; sv. di. gadd smal vei, 
spor, f. e. av hare. Grf. *gazda-. Grund- 
bet. var vistnok «tør», derav haard. 
Idg. grundrot *ghas gape, aapne sig (se 
gasa), derav «bli utæt» (av tørhet), sml. 
gi sen, og derav «bli tør». 

Gadd n el. m (fortræd = spit, haan- 
lig ironi, Ød, i Shl haard, strid, tver 
kar) er vel = gadd 1., sml. sv. di. gadda 
tirre. 

Gaffe m 1. (uopdragen person = gaj), 
STro. fl.). Nylaging (s])otform) til gap. 
Sml. sv. di. pojkga/f el, -gajs uopdragen gut. 

Gaffe w, 2. (gammel vær, Har). Til 
g:i])b ]. 

Gaffel ni fra da. gnJ/eJ, sv. ds.; laan 
fru mnt. gajfel c) f = ags. ga f ol f, ght. 
gahal tu, gahala f (nht. (iabel f). Dette 
g(!rm. ord sandsynligvis laan fra keit. : 
ir. gabul f gaffel, tvokløftct gren, l)esleg- 
tet med skrt. gdh/iasli- tvedelt vognstang, 
gahlin spalte, vulva. Idg. rot *gli((h}i, se 
gapa. 

Gafsa sluk(! i sig, (Jhd Ød, ])a!r<' 



sig ad som en gap, Gbd), sml. shet. 
gaps lysten efter mat, gabsi snakkesalig, 
skvaldrende, sv. di. gapsen forundret ga- 
pende), stortalende, gapsig ds., gafsa 
skvaldre, gapsa gape. Avledn. av gapa. 

Gag (tilbakebøiet, Agd Tel Dal Ha Shl 
Ryf, gagr, gagar ds., NGbd So Vo, kaat, 
NGbd So Rom Smaa), dertil gaga bøie 
bakover), og gagla (kneise. Ha), gagra 
(strække hals, Rbg), gno. gaghals med 
bakoverbøiet hals, sv. di. gager ubetænk- 
som, forfløien, næsvis; eng. di. gag-toothed 
med fremstaaende tænder; sveits, gagel 
høi slank kar, gagen, gageln, gagern svaie, 
mht. gagen ds.; lett. gdgans lang kar, 
rise, minder om sveits, gagel og er kan- 
ske urbeslegtet. Germ. *gag- egtl. «sprike» 
til grundroten "'ga se gan. 

Gagl / {gogl, govl, gaul, vildgaas), gno. 
gagl n liten gaas, sv. di. gagtl n ds.; 
skot. (laan fra no.) gaiolin en sjøfugl litt 
mindre end en and. Vel av lyd verbet 
idg. "'ghagh, hvortil mht. gagen snadre, 
holl. gagelen, eng. ga gle (dial. gaggle og- 
saa en flok gjæs); sveits, gageln le høit; 
sml. serb. gagula en viss vandfugl, lit. 
gagétl snadre, gagonas gasse. 

Gagn n (nytte; redskap = gogn) , gno. 
gagn n hjælp, nytte, husgeraad, sv. gagn, 
da. gavn. Grundbet. er «sammentræf», 
saa «tilpassing». Sml. gno. gagn- imot, 
f. e. i gagnverdr adj., nno. garig var g]en- 
vordighet. Se gjegn. 

Gala st. vb., gno. gala skrike, synge, 
sv. gala, da. gale = ags. gnt. ght. galayi 
st. vb. synge, fremsi trylleformularer. 
Idg. rot *qhel, hvortil gr. x^-^^^^v svale. 
Se gjella. Dertil galdr m n (hekseri, 
(egtl. tryllesangX skraal, gjenlyd) og 
derav galdra (forhekse; skraale\ gno. 
galdr ni (gen. -rs) tryllesang, trolldom 
■= ags. gcaldor tryllesang; sml. ght. //a^ 
star tryllesang, (^sveits, galster trylleri, 
galstern bringe ut av fatning, elsass. gal- 
ster ni skræk, bair. galst skrik, gelsterii 
skrike). Dannet med idg. suff. -tro- av 
gala. Bet. «skraal» ogsaa i fihet. galder 
stolende og ropende tale, golder ds., og- 
saa sterkt vindstøt (ved overgliding i et 
andet ord, se gul\ skot. (/alder stoiende. 
raa latter, vb. galder le stolende, tale el. 
synge larmende. 

Gald ))i ( haard (stampet^) grund, So Ha 
o. 11., gall Snni Ød; klip])evei (^kleiv\ Ha 
V;i So lian, isl.(l<'m.i gald n og galdr m. 
var. leet. til //nrZr/, nedtraaUkot sne; nisl. 
gallhardr. fier. gadlhardiir stenhaard kan 



Galde — Gamber 



145 



ikke høre hit ^se under gjeld adj.^ ; hel- 
ler ikke sy.di.gallgrund ufrugtbar grand 
horer vel hit. P^ormodentlig slegtskap 
med gadd, isaafald er vel gald omstil- 
let av '"'gaddl (*gazdla-'^. 

Galde m ^^gallerhamp, han-planten, 
(;l)d, golde Va, golle Gbd, goUe f Set, 
galle Ostl, gallr Ma), sv. gallhampa (som 
gallhumla han-plante av humle) ; maa 
hore til sv. gall ufrugtbar (se gjeld); 
da. galder, galler, galdrehamp kunde ha 
nominativs r (stivnet), men derimot taler 
bornh. gallra f ds., østsv. galdur f ham- 
pens hanblomster. — Sml. gjedde m (Nfj) 
=r galde, til gadd. — Hertil galda 
(jjoide, golle, i Smaa galdre utplukke 
gallerhampen, ogsaa overhodet utplukke, 
vrake), da. galdre, sv. gallra ut, plukke ut. 

Galder n m (?) (sygdom i hovleddet, 
flussgalle. Ha Nu, i Gbd gall m, paa 
Ostl galler, paa Jiog. st. ogsaa om en 
halssygdom hos kreatur) ^= da. galle 
(med delvis tilknytning til galder for- 
heksing), msv. galle ds. (sv. di. gall n 
hinde over hovskjegget, galla m med 
lignende bet.). Vistnok laan fra mnt. 
galle svulst over knæet paa hestens bak- 
ben, mht. galle f ds. {nn Floss- el. Fluss- 
galle, mht. vlozgalle, sveits, galle ogsaa 
om svulst i hestens mule), eng. windgall 
ds. Vistnok laan fra rom. : it. galla i 
samme bet. (ogsaa svull, byld, blemme), 
spa. agalla; sikkert laan derfra (og ikke 
omvendt det rom. ord fra germ.), hvis 
dette rom. ord er det samme som galla, 
spa. agalla galleple (altsaa overført til 
bet. svulst efter likhet i form), dette er 
lat. galla. I it. ogsaa om blære i glas, 
som i tysk; i tysk ogsaa i bet. «hegeitel» 
og derfra videre om bar fiek i aker, lys 
fiek paa himmelen (Windgalle) ; dog kunde 
her være sammen glidning med et germ. 
ord. se gjeld adj. 

Galen (avsindig, vred, vild; urigtig), 
gno. galinn (egtl. forhekset) avsindig, vold- 
som, sv. galen, da. gal (æ. galen). Ptc. 
av gala i bet. synge tryllesang, forhekse 
(ght. {bi)galan forhekse), sml. sveits, ver 
galstert forhekset, rasende, rammet av syg- 
dom. Svarer til lat, incantatus. 

Galge m (galge; stillas til tørk, Shl), 
gno. gnlgi m, sv. da. galge, = got. galga 
om Kristi kors, ags. gealga galge, kors 
(eng. gallows), gnt. ght. galgo galge, 
brøndvippe (nht. Galgen m). Grundbet. 
er stang el. bøielig gren. Idg. grf. *qliol- 
ghon, hvortil svarer lit, zalga stang. Se 
gjelgja. 

Gall n (galde), gno. gall n galde, gift, 
sv. galla (di. gall m). Hertil svarer ags. 
gealla m (eng. gall), gnt. ght. galla f 

10 —Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



(nht. Galle). Germ. gall- av *gal-n^, til 
idg. rot ''qJiel være grøngul, i gr. X^-^^t;, 
XoXt| galde, gsl. zluci (av *qhelkio-) ds.; 
osv. Se gul. 

Galse (svær krop, Tel). Vel *galt-si. 
Til flg. 

Galt, galte m, gno. ggltr og galti m 
gjeldet hansvin, sv, da, galt; hertil sva- 
rer sveits, galz m gjeldet hansvin (eng. 
galt ds. er vel no. laan). Germ. stamme 
*galtu-. Hertil ght. galza ung sugge, 
avlydende gelza (nht. Gelze gjeldet sugge, 
mnt. geite ds.), ags. gilte ung sugge (av 
^geltion). Se gylta. Bet. «gjeldet svin» 
er vel neppe oprindelig. Man stiller or- 
det sammen med skrt. hudu- vær (av 
'^'qhldu-) og hund a- ds., ogsaa svin (til en 
rot *qheld skrike, se gala, sml. skrt. 
hundå ildens spraking ; dertil ogsaa nisl. 
geita gjø = ght. gelzon skrike op). Galte 
{grasgalte) betyr ogsaa sted som plogen 
virkningsløst har gaat over (Ndm Ha), 
sml. shet. gaat jordklump som tilfældig 
blir avskaaret av Ijaaen og følger med. 

Galtestøkk m (panisk skræk, Ma Rbg 
Ha Tel), sml. gno. isl. verl^a at gjalti bli 
sansesløs rasende, især bli sansesløs av 
skræk, vistnok alt i gno. opfattet som 
hørende til ggltr (se galte), sml. svin- 
galinn (Bår5.), men da ggltr ikke kan ha 
dat. gjalti, har man, vistnok med rette, 
forklaret ordet som laant fra ir. geilt 
skræk, som adj. vild, gal. 

Gama (more, fornøie, g. seg more sig, 
Tel Har), shet. gam spøke, drive løier, 
eng. di, game leke, drive løier. Dertil 
gaman n (gama, gåmå), gno. gaman n 
fornøielse, moro, sv. g amman, da. gam- 
men, = ags. gamen n ds. (eng. gammon 
og game spil), gnt, ght, gaman. Ved 
siden derav en form med I i mht, gamel, 
mnt, gamelspel spas, sml. eng, gamble 
spille ; nht. di. gammel lystighet, vellyst 
letf ærdighet ; i æ. da. gammel = gam 
men, ogsaa adj. «tale gammelt», nno 
gamall lystig (VAgd). Germ. rot. '"'gam 
'"'gem egtl. «hoppe, springe». Se gi mp a 

Gamal (gammel), gno. gamall, sv 
gammal, = ags. gamol, ght. gamal- i 
egennavne, sml. gnt. gigamalod ældet = 
gno. gamladr, ags. gamelian, mnt. game- 
len bli gammel. Maaske av et germ. 
*gam vinter (se g j ø), sml, lat. annosus 
gammel (som har mange aar). 

Gamber m (slags stor eventyrfugl (?), 
Snm), gno, gamhr m slags fugl, mno. ogsaa 
kamber, f ær. ganimur fabel fugl, rivende ar- 
beidsomt menneske, i da. eventyr fugl gam 
(nno. fugl dam). Hører sammen med 
mht. gampilån og gabilnn et eventyrlig, 
drageagtig dyr; dette er spa. gavilan, 



146 



Gamme — Gant 



spiirvehøk, prov, gavmili en rovfugl (lat. 
capus falk (?^). 

Gamme m (jordhytte, finnestne, No), 
gno. gammi m ds., æ. da. gamme faare- 
fold, stald, da. di. simpel krybbe (bornh. 
gamma ds.), sv. di. gamme fremspring av 
taket i en tømmerkoie, krybbe ; nt. gamm f 
soveplads under taket, sveits, gåmmli skur 
for fæ paa fjeldbeiterne; sml. arm. gam 
.sauestald, stald (Lidén). 

Gamp ni (svær, grov, kraftig krop, Tel 
Ebg Ba. særlig: svær, kraftig hest, ØAgd, 
hest, sonden f j., tungfærdig, klodset, uop- 
dragen person, Ned Rbg, stolende, klod- 
set spasmaker, Ma). Til gimpa vrikke 
med overkroppen, osv. Sml. sv. di. gamp 
taape, nar, skot. gamp være dumt lystig, 
le hoit, gjøne; mht. gampf m vakling 
{sveits, gamjyfen svaie, ogsaa gamjyen, som. 
i andre dial. betyr spase). Sml. kamp. 

Gamsa (spoke, fjase (helst dumt). Tel 
Agd Ei Smaa). Se gems a, gumsa. 
Gno. gemsa vise ubehagelig kaathet, shet. 
gams te sig uvørent, gjøre utækkelige 
bevægelser, sv. di. gams n letsindig dumt 
prat og skjemt med klodsede bevægelser, 
vb. gamsa, jy. gams løierlig fyr, spas- 
maker; bair. gcimsen gjøre lystige spring, 
spøke. Til grundroten *gam egtl. hoppe, 
springe (se gama, gimpa), sml. mht. 
gampel og gempel spas, dumt toi, gam- 
j)en og gampeln springe, hoppe. 

Gan / (gap, svelg, mund paa dyr, 
Osl Vestf), sv. di. gan m / gap, mund, 
svelg, bornh. gan f gane, da. gane. Sml. 
gno. gan n gaping, skrik. Idg. '''qhan i 
gr. ya{vo5 gape, aapne sig, x^^*^^*^ ^ kløft, 
mund. 

Gan n (gjeller, Gbd Ød Indr, gaan 
Ma, gø7i / (d. e. '"'ggn) Ha, hode og ind- 
vold av sraaafisk, BSt TrSt Hel), sv. di. 
gan f n gjeller, bornh. gan /, jy. gayie 
ds. Samme ord som foreg. 

Gana 1. ^strække halsen. Ha Tel VAgd 
Rbg), gno. ga7ia ds., jy. gane ds., sv. di. 
(/ana se i vérét med aapen mund, gape, 
glo. Orundbet. gape (so foreg.). Hertil 
kanske sveits, gani taapclig menneske 
(«gap»). Sml. gr. x*^^'^'*^ g^pc. 

Gana|2 (tahodet osv. avfisk). Til gan?^. 

Gana ii. (kappe toppen av trær, Kom, 
paa Ha ganne hugge løv av trær). Sml, 
lit. gemUf kviste et træ (Bugge). Idg. 
rot *<{lien hugge. Se gand. 

Gand m 1. (pind, tilspidset kjep, Vestf, 
ogsaa høi mager kar, opløpen gut. Ila, 
ung iiiaiid, V\ 'Iai)p. ganda), en fisk = 
gan<hnr()ta berggylte, egtl. «kjepw, Shl), 
gno. gaiiflr m kje]), inivr som trylleraid- 
(icl, <»stHv. gand gadd fure, fa. st.) glhidcr 
gren j)aa et træ. ilerlil avlydende sveits. 



gunten slags kile, ir. gein {*gheni-) kile 
= lett. dfenis (d. e. *geni) det mellem 
de to tagger paa plogskjærets trægaffel 
indklemte træstykke; gsl. z^lo pigkjep, 
arm. jin stok; til bet. opløpen gut sml. 
shet. gaiif ds. Idg. rot *glien i skrt. 
hånti slaar, gr. rpmoi; drap; hertil ogsaa 
gno. gunnr f kamp (av idg. *ghntiå,. 

Gand m 2. (trolldom, Berg Tr). Bet. 
utgaat av smstng. med gand som gno. 
gatidreid hekseri dt (egtl. «ridt paa en 
kjep^) = uno. gayidferd. Av bet. «troll- 
skap» utvikler sig videre .bet. «ilske, 
sinne» (Ryf Shl Har So) og den forster- 
kende bruk som forled i smstng. gand- 
sferk, -hard, -sur (Inh Ryf Shl), ogsaa 
gandasur, gandande sur (Shl) og derav: 
sur som gand (Shl). — Til ga^id ogsaa 
gandafiaga (pludselig voldsomt vindstøt, 
Shl), shet. gandaguster ds. 

Gande m (utvokset ophøiet rand om 
et skadet sted paa træ. Tel, smal ryg- 
ning. Ha). Kanske be.slegtet med gr. 
xav9-tiXi| svulst. Se gund. 

Gane m (spids pind som en saarer 
sig paa, Larv Ba, dertil gana seg saare 
sig paa en slik). Vel sammenhæng med 
gana 3. og gand 1. 

Ganer /' pl. (hudtagger i hornfæets 
mund = har, To Vestf Bu Gbd Ha), shet. 
ganers ds.; = gan/, men kanske om- 
gjort til dette av graner. 

Gang-, gno. gangr m, sv. gang, = got. 
gaggs m gang, vei, ags. gang gang, sti, 
strøm (eng. gang bande, skare), gnt. ght. 
gang (nht. Gang). Bet. korridor, entré, 
ogsaa i nisl. gangur, fra tysk (ht. di. gnng, 
hnsgang). Bet. «gjæring» (ogsaa nisl.) 
fra bet. «stigning, opsvulming» (sml. sjø- 
gang), sv. di. gd gjære (om drik). — Se 
gong. — ganga {ga, gaa) st. vb., gno. 
ganga, æ. da. gange, = got. gaggan, ags. 
ght. gangayi. Idg. rot *(ihengh, hvor- 
til skrt. janghd ben, fot, lit. zengii skride. 
Ilbeslegtet østnordisk gaa =^- ght. mnt. 
gd7i (ved siden derav mht. mnt. gai 
(nht. gchen), vel av et præ\s 
Germ. rot *ge, sml. gr. (redui)l. 
naa; osv. — gangfisk (leketisk, drægtig 
ilsk, Va Hed), sv. di. gangjisk ds., sml. 
nno. ganga (Hed Vestf Dal) leke om fisk), 
shet. f/ongajisk stor torsk (ogsaa: sidste 
fisk som drages op). Se gaatt m. — 
gangsperra (stivhet efter gang), se sperra; 
sml. fjrr. andspcrra ds., shet. andsperr. 

Gan ing /' (indskaaren fals som er bre- 
dere i giunden end i kanl(M-ne, Smaa, til 
gana, saininenfælde fjaier ved slik fals). 
Vel egtl. «gjøre et gap». 

Gant n (spok, fjas, STr Ød NdnO, gan- 
tast (spoke, fjase, Ndm So No Østl, ganta 



*gaj6^. 
xi-xn-M^ 



Gap — Garva 



147 



STr, gcmtrast As.^But), nis]. r/a7it7i gjek- 
ken, vb. (janta, sv. di. ganta, f/antas, 
gantra skjemte, gant galning, nar, jy. 
gant aperi. Kanske en ^avledning av 
gana gape. sml. nordeng. ga}it gaping, 
gjesping. En sideform paa d i eng di. 
gand en lystig strek (sml. steir. ganten 
leke. spøke). 

Gap n (gap, hul), gap ni (nysgjerrig 
og paatrængende person, sladrer, taape, 
muudkaat spøkefugl, uskikkelig gut), 
gape m (uvoren skvaldrer, Inh), gno. 
gap n gap, aapning, roping, nisl. gap n 
fjas, gcipi wi sladderhank, fusentast, shet. 
gah gap, skvalder, sv. di. gap og gaphals 
skrikhals, skravler, gajniger gajyende, skrav- 
lende; øfris. gdj), gap aapning; sveits. 
gajf' enfoldig menneske. — gapa (gape, 
stirre, glo, skvaldre) gno. gapa gape, rope, 
skrike, sv. di. gajM = nno., eng. gape 
fra no. (di. ogsaa glo, stirre, Yorks., tale 
hoit, skravle) ; mnt. gapen, mht. nht. 
gaffen. Hertil ogsaa gno. gabba drive 
loier, sv. di gabberi aperi, = ags. gabban 
(eng. gab), mnt. gabben. Idg. rot *gJiabh 
og *ghap gape, se gaffel. 

Gara (strække sig op. Ha Tel, garra 
Nfj Roms Set Ma Tel, svaie (om hoie og 
tynde ting), gaira Agd) av gaddra. Til 
gadd i en tapt betydning «vaand» (sml. 
nht. Gerte vaand). Sml. gadda (Ha) = 
gara. 

Gard m (gjærde, gaard), gno. (/«rdrm 
gjærde, indhegning, indhegnet stykke jord, 
gaardsrum, befæstet sted, gaard, have, 
sv. gård, da. gaard, = got. gards gaard, 
hus, familie, ags. geard m gjærde, ind- 
hegning, gaardsplads, bolig (eng. gard), 
gnt. gard, ght. gart. Sml. vedergard 
ring om solen, f ær. vednrgardur, shet. 
gard ds., nht. Hof ds. — Se garde. 
Germ. '""gar da- svarer til \\t. zardis heste- 
hage, stor omgjærdet mark, gpreus. sardis 
gjærde. Se gjord. — garda (danne rin- 
ger i vand. Sum Va, danne striper paa 
våndet, om vinden. Ha Va), sml. gotl. 
gardar pl. aarringer i træ. — garde m 
(fold, liten indhegning (= kvi), Ha, om- 
gjærdet rum i fjøs ^ bing), nis], gardim 
krybbe langs midten av en sauestald (se 
gare), gotl. gardå m liten have (nord- 
eng. garth liten indhegning foran huset, 
have, fra no.); got. garda m indhegning, 
gnt. gardo m, ght. garto (nht. Garten m 
have). — Dertil garde m {gale, en som 
blir som et inventar ved gaarden, NGbd). 

Gare m 1. (saue-møk, Nhl Sfj Snm No, 
hann datt åtti garen om en som fra 
velstand kom i fattigdom, Snm). Er 
samme ord som garde sauekve. Sml. 
den dobbelte bet. ved kvi. Tilfældig 



lydlig sammentræf med nt. gare = gore 
gjødsel. 

Gare m 2. se gaare. 

Gare m 3. (pigg, spids, skarp stub, 
Ndm Nam Ork Bu Vestf, kort staur, Ken- 
dal, pigget staur, Ød, garre Tr, lang, 
usmidig ligur = garre (som horer til vb. 
gara =^ gaddra^, KbgTel). Dertil gara 
(stikke, støte, g. seg stikke sig paa en 
gare. Sol Koms Ndm). Hører vist (av- 
lydende) sammen med got. gairu spids 
pæl (som da ikke er at læse qairu). Til 
samme grundrot som gr. xapa^ en pæl. 

Garm m (linklemme, Tr, har gjerne 
et hunde- eller hestehode paa kløftens 
overkjæve, hvorfor Ross antar at ordet 
er — -gno.^rtnHrhelvedhunden,se garm n). 
Dertil garma (bearbeide lin med klem- 
men, hekle), sv. di. garma linhekle, 
garma vb. Uklart, likesom shet. garm 
et væsen med pjusket hode, nisl. garmr 
(Hald.) et slitt klædniugsstykke, et drog. 

Garm n (skryteri. Tel), garma (brøle 
sterkt = traarauta, Sol), sml. hunden 
garmr; avlydende gorma (brøle vedhol- 
dende. Tel), sv. gorma skrike, larme, garma 
prate, skvaldre, mnt. germe en hunsau. 
Idg. rot *gher i skrt. gJiarghara- knitring, 
spraking, latter, sml. ags. gierran knirke, 
snadre, sladre, vnht. garrenkyiåre, sveits, 
knirke. Se garta, gorma, gurta. 

Garn n, gno. garn n traad, garn, fiske- 
garn, sv. da. garn, = ags. gearn n (eng. 
yarn), mnt. ght. garn (nht. Garji n). 
Grundbet. er vistnok streng flettet av 
tarmer. Se gorn. 

Garp m (tidligere utnavn paa tyskerne 
i Bergen, raa, hensynsløs person, Rog So, 
som fører uhøvisk tale. Ha Rbg Ma), gno. 
garpr uforfærdet, stridbar mand, fær. gar- 
pur, garpi sterk, kjæk mand, helt, nisl. 
ogsaa stor, mægtig mand, stortalende, 
trættekjær mand, msv. garper navn paa 
indflyttertysker, sv. di. garper trættekjært 
menneske, i østsv. gutunge. Til garpa 
(støie, skvaldre, skryte, tale uhøvisk, Ha 
Rbg Set o. fl., rape, Shl Tel, æte slukent, 
Rog), sv. di. garpa snadre (om ænder), 
skravle, skryte, bruke mund. I anden 
bet. jy. garpe glo, gape. Til samme 
grundrot som garm. Se gurpa. 

Garta (spøke, skjemte, BSt, snakke 
løselig, Ha Va o. fl., grynte, Rom NGbd). 
Svarer til bair. garrezen, garzen knirke, 
til mht. garren kvidre (se garm og 
g u r t a). 

Garva, sv. gar/va, fra mnt. gariveyi^ 
geriven = nht. gerben, egtl. gjøre færdig, 
berede, samme ord som gjera. Til ut- 
trykket garva i seg sluke i sig (Ryf) 
sml. bair. idas futter hinunter gårben'» 



148 



Gas — Gaum 



(dog med sidevirkning fra garpa, gora, 
osv.). 

Gas (kneisende, med næsen i véret, 
Tel), gasa (kneise. Har ISo Ha, fare av- 
sted med næsen i véret. Ha Tel Od, tumle 
sig i kaathet, Tel, fuse frem. Har (sj.)), 
sml. fær. gæsa fare vildt avsted, buse 
(se gjæsa}, sv. di. gasa gape, glo og 
gasa støie, braake, bornh. staa paa gas 
staa paa vidt gap (om dor) ; meng. gasen, 
eng. gaze stirre, eng. di. gash gap, og 
fremspringende underkjæve. Grundbet. 
«gape». Sml. skrt. hasafi le (se gadd 3.). 
Grundrot se gan. Til bet. «fare avsted» 
sml. nisl. gana fare blindt avsted (se 
gana . — Hertil gasna (^glo med haken 
fremstrakt, So), avl. av adj. gasen, sml. 
sv. di. gosma, se til vers; og gas nr» a (drive 
stølende, vilter morskap, VTel Rbg), sml. 
sv. di. gassma le høit. — gasutt veder 
og gasveder i koldt ver med blaast, Ød), 
sml. shet. gas kold nordlig vind, sterk 
kulde med vind, vel til sv. di. gqsig ra- 
sende, buldrende. Se gjæsna. 

Gasa seg (gjøre sig til gode, Østl 
STr), sv. di. gassa sej ds., bornh. ds., jy. 
gasse sig ds. Til sv. di. gassa opvarme 
i sol eller foran ild, smøre huden foran 
ilden, som er fra nt. gasseln bestryke de 
varme brød med vand før de skytes ind 
i ovnen igjen, mnt. garsten, garstelen, 
gasselen , se grisla. 

Gas pa (skvaldre med upassende høi- 
røstethet, Vo Ha Shl Ryf), sv. di. gaspa 
skjemte og le upassende. Vistnok til 
gasa. Sml. nisl. gaspra skvaldre. 

Gasse m 1. (han-gaas), da. gasse, for- 
kortet av '"''gdssi, sv. di. gase, bornh. 
gåsa ni. Til gaas med endelsen -si som 
i gno. bersi bjørn. 

Gasse m 2. (en ondartet vætte, som 
farer med lys og løgt, Sfj), gno. gassi m 
fremfusende menneske, nisl. gassaligr 
kaat, ublu, sladderagtig. Til gasa (med 
intensiv fordobling). Hertil vel ogsaa 
gass n sint fruentimmer (Nfj), sml. da. 
havgasse ds. 

Gast m stor, svær, oftere vild, hidsig 
person, alm., spøkelse, skogtroll, Kbg Tel, 
«gle, strix stridula, Ma), sv. di. gast 
buldr(!nde, voldsom person, stor, lang 
kar, spøkelse, aand, jy. gast «forsoren 
karl», bornh. gast ustyrlig, utskeiende 
person, person med gustent utseende, ondt 
væsen, 8j)økelse. Laan fra tysk (se gjest), 
sml, els. nass. gast raat, grovt menne- 
ske. I bet. sj)øk(!lse er det snarest nt. 
(øfris.j gast — nht. (tcist (ags. f/dst, eng. 
ghost spøkelsey. l>et. ugle» vel fra «spø- 
kelse, ond aand». 

Gast n (hovmodig, kneisende hunvæ- 



sen. Har, hidsig person, Nfj Tel). Til 
gasa. Sml. gass. 

Gat n (hul, skure, fals), gno. gat n 
hul, sv. di. gatt aapning, ogsaa ryddet 
vei i skog (da. gat fra nt.), = ngs. g eat n 
aapning, port (eng. gate), gnt. mnt. gat 
hul, aapning. Germ. *gata- vel til en 
utvidelse av *ge, *ga- gape. Sml. gr. 
Xa^o^ai vike (av '"'qhad-). — Dertil gata 
(skjære, bore med kniv, især stikke (og 
sy) knaphul, BSt Va Vestf Tel Li Gbd), 
se got a. 

Gata / se got a. 

Gau n (gjøing, Tel, skraal, Ndm Roms), 
dertil gaua (bjeffe, skraale. Tel Shl So 
Va VAgd), gno. gau(i n gjøing, skjelding, 
nordsv. gouds skjemte, gjøgle, goud en 
galning. Se gøya. 

Gauder- m (skalk, fiffig kar, dygtig 
kar, Roms Ndm Tr), fra ut. gaudeef, nht. 
Gaudieh (derfra da. gavtyv) til nt. adj. 
gaii, se under gauv. Endelsen som i 
spisbur for Spitzbube (Ross). 

Gauk m (gjøk, sløv, taapelig person), 
gno. gaukr m gjøk, shet. gok tosse, sv. 
gok, da. gjøg, = ags. géac gjøk^ (eng. 
gawk gjøk, nar fra no.), mnt. gok nar, 
øfris. gok ogsaa skjelm, ght. gouh gjøk 
(mht. goiich gjøk, bastard, nar, nht. 
Gauch). Til germ. grundrot *gau {*gu) 
(se gøya), grundbet. var vel «le høit» 
(dertil bet. «nar»). I østl. overført om 
en som sælger ulovlig brændevin. Til 
bet. (øverste korte stok i en gavlvæg og 
rummet under gavlmønen, Tel Vo) sml. 
kanske sv. di. gok «et jiirn el. trå på en 
arder, som går ifrån mullstocken igenom 
krokstången » . — gauka (vaase, idelig gjenta 
det samme, likesom gjøken). 

Gaul m (kort og haardt vindstøt, Snm 
Roms, luftning, svak, jevn vind, Osl Shl 
Ryf, trækvind, Rog Shl, gaula f luftning, 
No), gaula 1. (^lufte, Rog Shl Ma\ shet. 
gøl subst., vb. lufte, luftning. Sml. nisl, 
(avlydende) gjola f ds., og avlydsfor- 
merne gul (gol), gula (gol a). Vist- 
nok til en lydrot *gu, se flg. 

Gaul n (brøl), gaula 2. (brøle, hyle, 
graate tutende), gno. gaul n brøl, gaida 
hyle, tute, fær. geyla brøle, skraale, sv. 
di. gjola brøle, storgraate, knake; sml. 
nt. f/aulen tale i klynkende tone. Lyd- 
rot *gu, *gau se gjøya. 

Gaul se gagl. 

Gaum m (opmerksomhet, i giva g. 
etter), gno. gaumr m, gaum f (ffefa g. 
eu), nordeng. (laant) take gaum [goine) 
of, gnt. (/(hna, gounia f bevertning, ags. 
gieme f omsorg, ght. gou)na f opmerk- 
somhet, bevertning. Horer vel til gaa 
(-m sufliks). Hertil gauma {paa el. etter, 



Gaupa — G aana 



149 



TelRoms\ nordeng. v^laant) to gaum {gome); 
sveits, (/(lumeii holde vakt paa ; avlydende 
nisl. guma «D, ags. ofergumiau, got. far- 
gumoti forsømme. Se gjøyma. 

Gaupa / 1. ^krummet haand, Tel, 
ramme el. karm om en aapuing, Snm Nhl 
Ha No o. fl.), da. di. gjove (= gjøven) ; 
mht. goufe f. Se gaupn. 

Gaupa / 2. (.lynx, gno. gaupa, sv. di. 
//(ipa. Horer vel til ags. géopan sluke. 

Gau pia /(campanula latifolia, Tel Set, 
epilobium. Hel", se gopla 2. 

Gaupn / (krummet haand, nog. st. 
om begge hænder sammenholdte, sidef. 
gauhi, gaufn, goiiftn; gaupe m Ha), gno. 
gaupn f den hule haand (f ær. geykn, 
shet. gojm), sv. gopen (dial. goffen, g'6ff- 
ten, gocken, gotl. gauken), da. di. gøben, 
gjoven, bornh. gjimm f det som rummes 
i begge sammenholdte hule hænder; nord- 
eng. laan^ goivpen ds. Hertil svarer ght. 
goufana f den hule haand (mht. goufe f, 
sveits, gauf m, gaufe f, hair. gaufen f). 
Sml. ags. géap krum, se gopla. — Her- 
til gaupna (øse med haanden, i Har Shl 
gaupa, shet. gopn øse med begge hæn- 
der, nisl. gaupna omfatte. — gauping 
^g (JPP^^^^g f (Smaa) = jy. gjøbing det 
som rummes i begge hule hænder, — Til 
samme germ. rot "^gup «bøie sig, hvælve 
sig>' hører sveits, gupf m bule, trætop 
[mht. gupf gavl); sml. ogsaa ght. goffa 
clunis (arsballe, se gump). Ved siden 
derav germ. '"'guh i sv, gubbe modent bær, 
nt. gubbe høi saate, eng. gof dial. gob 
liten hop, nht. di. guppe hattepuld (se 
gobb og guve). Sml. lett. guba høi- 
saate, gubates gaa bøid, gubt synke 
ned, gsl. gybitku bøid, dvogubu dobbelt 
(= lit. dvigubus)\ gr. xucpo^ foroverbøid 
kunde være idg. *ghubh-, men og idg. 

Gau ra (vokse for raskt, bli opløpen, 
VAgd); dertil gaurfura (furetræ som har 
vokset for raskt op), nisl. gaurr stang 
(Pork.), lang person (Hald.), uopdragen 
tølper. Vel avlydende til g o r r e. 

Gaus m. (utstrømning), gau sa (strømme; 
tale forhastet, Ha). Avlydende til gjosa, 
rJertil vel gauska (skryte, prale, Ryf, 
føre megen tale. Tel Ryf Jæ, buse ut, 
tale forhastet, Vo Har Shl). Sml. sv. di. 
gasa sladre, prate, se gos. 

Gausta (tale hastig og utydelig. Ha, 
tale høit og truende, skrike til (paavirket 
av hausta, ,Tey^. Til gjosa. Sml. skot. 
gouster voldsom, skravlende, brautende 
mand. 

Gauta (snakke meget, skryte, Snm, 
gaut en uforsigtig snakker. Ød), gno. (isl.) 
gautan f pral. Vel til lydroten *g^i, *gau, 



(se gaula). Sml. svab. gautzen skrike, 
tale ubehagelig høit, sveits, gauzen, gu- 
zen gjø, skjelde. Se gut. 

Gauv (kneisende, Gbd, anselig og vak- 
ker, Ndm, ypperlig, udmerket, Inh Gul, 
opvakt, fiffig, Ndm Roms). Avlydende til 
g u v, guve. Tildels paavirket av nt. 
gau, mnt. goinve rask, hurtig, slu (laant 
i jy. gaiv nem, hurtig og sv. di. gau 
sterk, dygtig, heftig, svær). Det nt. ord 
er beslegtet med lit. guvus hurtig, be- 
hændig. Se gander. — Til gauv hører 
gauve (mægtig mand. Tel Gbd Ha Va 
So Li Bu). 

Gauv m (strøm av drivende støv, sne 
o. 1., Ha Va Ebg Set Har, gøyv m ds., 
Ma Tel, strøm av luft, Ma), gauva støve, 
ryke, dampe, Ha NTel, myldre, Sfj So, 
sætte luftblærer, Set .Tæ o. fl.). Avly- 
dende til guva. — Dertil vel gauvra 
(skryte. Tel Rbg). Sml. gauska ds. til gjosa. 
Gauva seg (føie sig, lykkes, STr) er 
vistnok dannet til gauv, sml. jy. det 
gaar gawt det gaar nemt. Dog er der 
intet tilsvarende vb. i nt. 

Gave m (aandeløs hast, Har) synes at 
være en forvanskning av (a a) k a v e. 

Gavl m, gavle m (tvervæg, kort berg- 
væg osv.), gno. gaf m tverside, endespid- 
sen av en ø, nisl. ogsaa endefjæl i ki- 
ster osv., fær. galvur, shet. gevel gavl, 
lav fjeldside, sv. gavel forside, tverbret i 
vogn, da. gavl, dial. ogsaa baksmek paa 
vogn, bakdel (paa mennesker), nordeng. 
gavel gavl, fjeldside. Germ. *gabala-, 
hvortil avlydende got. gibla tinde, gavl, 
ght. gibil ni gavl, puld (nht. Giebel), ge- 
bal m skalle. Hertil svarer gr. xecpaAt] 
hode, spids, top. 

Gaver (fyrig om hest, Ød Ork); av 
gager, se gag. 

Gaa (merke), gno. ga sanse, merke. 
Germ. *gawén; dertil svarer gsl. govéti 
dyrke med ærefrygt (og maaske lat. fa- 
vere begunstige). Se gaum. — gaae m 
(opmerksomhet. Tel), sml. gno. gå f ds. 
— gaaning m (opmerksomhet, Shl, tykke, 
smak, opfatning, gavn, vinding, ISo Vo 
Har Shl), gno. (isl.) gåningr det som be- 
hager en, nisl. ogsaa opmerksomhet, da. 
di. ganning smak og behag (jy. ganne 
lægge merke til, av *gaana). 

Gaale m (tosse, Fo Inh Hel, sml. jaale), 
nisl. gåli overgiven person (Hald.: nar). 
Hører sammen med g a a r e. 

Gaaleg (? færdig, Snaa), nordsv, gå- 
lin, gallender, gåilen, golki færdig til at 
gaa, færdig til, moden, gåli adv. alle- 
rede Av ggrligr? Se g jer a. 

Gaana (sterkt vindpust, kastevind, Ryf 
Jæ Shl So), se gon a. 



150 



Gaar — Geima 



Gaar (i forb. i gaar, i gaar kveld, av- 
vikende i gjaar 80 SBh Tel Va Ha Gbd 
V Agd Dal.Jæ, / gjær Ndm Gbd VAgd Opd), 
gno. / gjctr igaar, imorgen, i gjdrkveld 
(og i gær„ sv. da. igår. Gno, gjår er en 
sammenblanding av *går og gær. Vest- 
nord. gær, ostnord. gar, av germ. *géz, 
avlydende til germ. *ges, hvorav med 
komp. -suffiks got. gistradagis imorgen, 
ags. geostran-, giestran-dæg igaar (eng. 
yesterdayX ght. gestaron (nht. gestern). 
Idg. *cihjes = skrt. hyas, gr. x^^c;, lat. 
heri igaar (hvorav hesternus, sml. got. 
gistra); osv. 

Gaar / (stripe f. e. i smør, ring i 
vand, Ha Va), gaara / (stripe, aare i 
sten el. jord. Hel So, aarring, Set Gbd 
Nf j), gaare ni (aarring i træ ; stor stripe, 
Ha, ogsaa gaar m), nisl. gara /, gdri m 
stripe, fure, revne, sv. di. gåra f aarring 
i træ, stripe, fure, revne, da. gaare aar- 
ring, bornh. gåra f aare, stripe i træ el. 
sten, revne, sprække. Betydningen var 
vel egentl. «ring» (sml. gotl. gardar aar- 
ringer); da aarringene ved kløvning paa 
flask danner parallele striper, fik ordet 
bet. «stripe». Germ. *ghér- av samme 
rot som gr. X^po:; kreds. I VTel gaadde m 
=^ gaare, som maa vadre gaalle < ''''gaarle 
av en dimin. *gdrull. Gare m fure i 
vand efter baat (Va) = gaara f ds. (Ha) 
er *gardi, se gar da. 

Gaare m (taape, tosse, Hel), nisl. gdri 
nar (Hald.), sml. gno. gdrungr en som 
gir sig av med kaat spot {gdr n spot); 
sml. nordeng. garish dumt kaat. Gno. 
gdr spot (av germ. *gaivara-), horer sam- 
men med ga spot (til gøya). 

Gaas /' (gaas; slags kar el. støp av 
træ el. sølv, Shl, liten klump smør, Tel 
Ostl, en stor hvit sopp paa trær, Tel), 
gno. gds f, sv. da. gas (i sv. di. ogsaa 
'^smør», «gås på brod») = ags. gos (eng. 
goose), mnt. gås, ght. gans (nht. Gans f). 
(ierm. *gans- = idg. *qjians- : skrt. hansa ni 
gaas, gr. yr\y (av *qhdns-), lat. anser, lit. 
zqsis; osv. Vistnok til idg. ''''qhd, '''(ihan 
gape. 

Gaat n (opmerksomhet, tilsyn, NBh), 
nisl. gat f (])1. gætitr) ds. Til gno. gefa. 
Se g j æ t a. 

Gaata /'; <ruo. gata, Hv.gdta, dn.gaade. 
Til gno. geta i bet. «gjette», sml. russ. 
zagadka guate til gsl, gadati gjette. Se 
gi ta. 

Gaatt /' Oals, indskaaren fuge i en 
lammc el. karm, i Ha Va mase), gaatta/ 
''gjænge for on slaa, Shl, fotfæste i en 
rjcldside, Nlil , gno. nisl. gdft f doraap- 
iiing, faT. gdit dortiin, sv. di. gdl f dor- 
post, falsen i •n dor, fugen mellom to 



stokker i en væg, ddragåt dørpost, gsv. 

doragæthi n dørkarm. Grf. "'ganhfi- til 

ganga. Egtl. «det noget gaar i». Sml. 

gjenge. 

Gaatt m (fiskeyngel, gytning, Har Va 

Ha Tel), gaatte m (fisk som gyter. Tel). 

Grf. *ganhtu-, til ganga leke, gyte, om 

fisk. Sml. sv. di. gat n brunst, lopa el. 

gå i gåt. 

Gaava / (gave), sen gno, gdfa f, sv. 

gåfva, sandsynligvis laan fra mnt. gave 

= mht. gdhe f (nht. Gabe). (xrf, *géh6n. 

Til giv a. Se gjæv /'. 

Geiga (gjøre svingende bevægelser til 

siderne, Rbg), gno. (isl.) geiga ta en 

skjæv retning; nordeng. geg svinge, skot. 

gaig et snit i haanden (til siden), sml. 

gno. (/eigr skade. Avlydende til giga. 

Hit vel ags ofergægan overtræde. — 

geigla (svinge, svaie, om levende, Ma); 
sml. sveits, geigle^ være i ustadig be- 
vægelse, svaie. — geigra (ta skjæv ret- 
ning, skjære ut, Ma Dal). Se giga. 

Geil m (voldsomt oprør, opbrusning. 
Har Shl, gøyl Snm), geilen (oprørt, uro- 
lig, Røl Shl Ryf), geila seg til (hidse sig 
op. Røl), sv. di. gdil, gal, gel munter, 
kaat, brunstig; nht. geil. Avlydende til 
gil m. 

Geil / 1. (vei med gjærde paa hver 
side (sml. gil), smug mellem to hus. Ha 
Va So, smalt rum el. gang i et hus. Ha, 
avdelt rum i lade osv., Har Vo, Ma Jæ 
Ryf mase, langagtig, fordypet græsplet 
(=: gjota), Ha), geila / (smalt aapent 
mellemrum i skog, ogsaa lang fordyp- 
ning i jorden, «grasgeila», Ha), gno. ^ei^ / 
vei med høider paa begge sider, gras- 
geilar f pl. græsvokset fordypning, sliet. 
gel kløft, revne i jorden, revne i træ. 
Sml. gotl. gail ni en som gaper, ostsv. 
gdila ni flik som opstaar ved en rift. 
Avlydende til gil n. 

Geil / 2. {geilar fl., to hjørnetaug 
paa not, danner tilsammen en spids vin- 
kel (trekant), B.St, i SBh mase, i Ryf 
gilar), østsv, gdilaks (gil-) en kjep som 
er utspændt mellem begge ender av en 
strandnot. Sml. geir og gein. Maa- 
ske er her geir («kile») oprindeligere end 
geil, side-navn som grasgeire og gras- 
geile. Sml. sv. di. gdila flik (trekantet) 
opstaat ved rift. 

Geim m (sterk uidunstning, os. So Ha 
Vestf Ned VAgd .læ Nhl). Avlydende 
til g i in. 

Geima (kaste med hodet, om hest, 
Ma, svinge overkrojjpen, om folk "— 
keinia, Ncul {ginin ds. hos Ross, uten sted), 
drive sp:is med, To); sml. gimsa. Av 
gruiulrot "V/i i geiga osv. 



Gein — Geit 



151 



Gein /, geina f (hjornerep i not, Nd m 
Korns Fo Hel Sn, Osl jix^mi^, sv. di. (jiiin, 
gen vl gena f tvertræ ved hver af no- 
tens ender. Sml. geil, geir (s. d.) i 
samme bet. Til gina gape. 

Geina 1. (er, glo, gape, Nhl, gjore 
haaulige grimaser, SGbd). Avlydende til 
gina. Sml. gotl. gaiii vidaapen ; ags. 
gdnian gape (eng. gawn), ght. gainon. 

Geina 2. (er, skjære ut til siden, Jæ 
Gbd Bu Ha, falde ind med sidebemerk- 
ninger, Ha Gbd To o. fl.). Vel samme 
ord som 1. 

Geip m (sure miner\ geipa (la gape, 
skræve ut, vrænge munden, la munden 
lope', gno. (isl.) geij) n los snak, geipa 
la munden løpe, fær. geipa prale, skryte, 
sv. gepa gjøre stygge miner, gjøre nar, 
ostsv. j(iip skravle. Formelt samme ord 
er tir. gaiffen gape om kla^r. Se videre 
g7pa. — geipla (= geipa. Tel, gjøre 
store slængende bevægelser med kjæ- 
verne, Tel Set), sml. sliet. //e/^ tygge med 
besvær, gno. geipla f lost snak, nisl. 
geipla sik fortrække munden, ostsv. jaipla 
skvaldre, sludre. 

Geir m (l^^ster, Ma, ganske liten odde, 
Tel, hjornetaug paa not, Ma Dal), gno. 
geir m spyd ^= ags, gar, gnt. ght. gér m 
ds. (nht. Ger, sveits. gér{e) lyster). Germ. 
*gaiza- = idg. *qlioiso- : skrt. hesas n 
kastesp3^d, ir. gae m spyd, gr. X"^o^ 
liyrdestav. Til bet. «hjørnetaug» se gein, 
geil og geire (egtl. trekantet stykke). 
Geir bet. ogsaa «liten makrel» (NBh Li), 
sml. horngeira og gjerold. — geir- 
varta (brystvorte paa mand, Tel Ha), gno. 
geirvarta ds. ; msv. genvarta beror enten 
paa dissimilation (eller er feilskrift?). 

Geira {-ar, -er, gire, skjære ut til siden, 
gaa i siksak. Ba Ned Rbg VAgd), østsv. 
gåir' gire, styre skjævt. Avlydende til 
g i r a. 

Geire m 1. (kile, strimmel, især om 
overlæret i hudsko, Tel Ha So, en strim- 
mel jord, Ha), gno. geiri m kileformet 
strimmel, nisl. ogsaa kiledannet græsplet 
paa fjeldside (= nno, (Ha) grasgeire), 
shet. ger kileformet lap, smal græsbe- 
vokset strimmel; østsv. gåir m kilefor- 
met lap, a. st. gere m nederdel, kant av 
lintøi el. kjole, bornh. gjera m ds. ; nord- 
eug. (laant) ga ir trekantet stykke i hjør- 
net av en mark, grøn græsplet paa fjeld- 
side, trekantet stykke tøi. Sml. ags. 
gara m trekantet stykke land (eng. gore), 
mnt. gére, ght. géro m (nht. Gehren, 
sveits, gére f kileformet stykke). Avled- 
ning av geir («det som ser ut som en 
spydod)0. 

Ueire ni 2. (og geir, aandslivlighet. 



Tel, svær hast (sj.), Vo). Avlydende 
til g i r. 

Geisa 1. {-ar, dampe, utdunste. So Nu, 
grassere, løpe gal, Tel, usikkert), geis m 
(damp f. e. av gjærende øl, ogsaa kvalme, 
BSt), gno. geisa fare frem med fart om 
ild, damp osv., fær. geisa lue høit, skinne 
sterkt, sml. bornh. gjeisa f brusing, 
rasing, heftig lyst. Maaske ''"gaaison. Se 
eisa. 

Geisa 2. {-er, skræve sittende el. lig- 
gende, Agd), geisha (skræve, gaa skræ- 
vende, Rbg Set Tel, gjøre slængende be- 
vægelser, Set VAgd, være løsmuudet, Li, 
tale uhøvisk, Li Tel). Se gis en. Sml. 
sv. di. gista f oventil kløvet, grenet stok 
(«gapende»), hvorpaa not ophænges til 
tørk, gest f ds. (gotl. gdist, gsv. gist). 

Geisl n (svøpe, Tel Set, skistav, Vo = 
geisle. Har, straale = geisle, Tel), geisle ni 
(skistav. Har), geisla f ds. (Ma Set), gno. 
geisl m og geisli ni stav, fær. geisli ryg- 
hvirvel. Sml. ght. geisala f pisk (nht. 
Geisel f pisk), mnt. geisel f ds. (holl. 
geesel). Germ. *gaisal6 hører sammen 
med geir. Egtl. stok til at drive frem 
med. Sml. gr. X^^^^ av (*xa^^oc;) hyrde- 
stav. Ogsaa ags. gad f pigg (eng. goad) 
henfører man hit (germ. *gaizdd). 

Geisle m (straale, Tel), gno. geisli ds. 
Kunde være ét med foreg., sml. lat. ra- 
dius «stav» og «straale», men avlydsfor- 
merne (se gi sl) tyder heller paa slegt- 
skap med lit. galsas, gaisras fjern lys- 
glans paa himmelen. 

Geispa (gjespe; skvaldre uhøvisk, Shl 
Ryf), gno. geispa gjespe, da. gispe, sv. 
gåspa ds. (di. gispa gjespe, aapne sig) 
= eng. gasp (meng. gaspen, av et ags. 
"'gåspian). Vel omsat av ^gaip-s-. Se 
geipa. Kunde dog ogsaa være oprin- 
delig *gais-p, til geisa 2. (egtl. «gape»). 

Geit f (gjet; morsbryst, Roms Tr No, 
egensindig kvinde), gno. geit f, sv. get, 
da. gjed (di. ogsaa vikl, løsagtig kvinde), 
= got. gaits f, ags. gat (eng. goat), gnt. 
get, ght. ge\^ (nht. Geiss). Hertil svarer 
lat. haedus bukk. Idg. rot *q]iaid hoppe, 
springe ?, sml. lit. zaidziu zdisti leke, 
coire. — geita (te sig som en gjet, drille, 
Østl), gotl. gaita leke, rase; sml, sveits. 
geisse''^ klatre (som en gjet; ogsaa «sætte 
i hesje», geiss har vel været navn paa 
hesje). — geitaul, geitjol (angelica sil- 
vestris, = geitkvann), isl. geita-njoli, geitla, 
geiiahvonn ds,, sml. nht. di. geissfuss ds. 
— geitskor (epilobium angustifolium, 
So Ha Set o, fl., ogsaa gjeitskiir Tel Vo, 
gjeitsko Tel Ma, gjeiske Snm, gjeiskje Nhl). 
Av sko (med nominativs -r). Sml. i 
nht, di. goasschitechl epilobium montanum. 



152 



Geita— Gil 



ØstSY.jdiska m er aspidium filix (burkne), 
likesaa geiske i TSt Hel. 

Geita / (den ytre ved = yta\ det ytre 
lag av hoi paa høistakken, Agd Tel), 
nisl. geit f ds., sml, fær. geit blaagraa 
stripe i træ (efter gjetefarven). 

Geitel m (kjertel i sten = heggeitel, 
So Ry f, geisle liaardere aare i sten, VTel), 
gno. geitill haard knute i bløtere masse, 
shet. getel knute i sten. Egtl. en knute 
med Ij-sere farve end selve stenen (se 
heggeitel). Dimin. av geit; sml. 
sveits, geiss om sneflek paa fjeldsiden. 

Geiten (haard og stiv som gjetehaar, 
om uld, Snm o. fl.), sml. æ, sveits. 
geissin av gjet (f. e. kjøt). Svarer til lat. 
haedlnus av gjetebukk. 

Geivla (gumle,BSt Va Jæ Smaa, slænge 
frem og tilbake, forskyve sig, Kbg Vo Shl 
Nhl NGbd [geivra omtr. ds. Kbg), snakke 
uforstaaelig, ISo.Va Smaa, fjase, Shl), 
gno. (isl.) ^e?/?a smaatygge, mumle, nisl. 
vrænge mund, sladre, skvaldre, shet.' gevl 
gumle, mumle ; sv. di. gaivla, gevla tygge 
daarlig, ha ondt for at snakke, stamme; 
skravle. Germ. rot *gib beslegtet med 
*gip, se g e i p 1 a. Sml. nht. di. geihen 
gape. være begjærlig efter; ags. gifre be- 
gjærlig; holl. gijhelen fnise, eng. gihe 
spotte. Ogsaa gno. gifr troll hører hit. 

Geivltennt {jævl-, med skjæve utad 
og indad staaende tænder). Kanske opr. 
*geigl- sml. øsv. gegåltanna (æ. nsv. gigel- 
tåndt) til gegdltann dobbeltand. Til 
geiga, gigla. 

Gibb m (slags kurv til laksefangst. 
Lar). Vel til germ. *gib gape, se geivla. 

Gidd (skjælvende, Nhl Vo), gidda 
{■ar, bæve, dirre, BSt Tel Va Ha No, synes 
dirrende paa grund av dirring i luften, 
Kyf Va), gidden (skjælvende, skjæ^lv- 
hændt, Shl o. fl.), sml. eng. di. gid svimmel- 
het, giddy ustø, vaklende (eng. giddy svim- 
mel;, meng. giddig tosset, ags. gidig 
svimmel. Alt formodentlig laan fra no. 
— Dertil subst, gidn f dirring i luften. 
Avl. gidra = gidda (Li Dal Kyf Shl). 
Kanske egentl. om dirrende lys og be- 
slegtet med geisle (av *gizd-). Se flg. 

Gidd m (vér-sol, Kyf Tel, gidder Tel). 
Til foreg. Se gil og gikk. I shet. 
gad(d) d.s. er vel a o])kommen av i ved 
indvirkning av sideformen ga som vel er 
for gall. Dette sidste maa luenge sam- 
nien med jy. galle en stump av en regn- 
bue (sml. ai giksel {(x<X\))soT[\ egtl. skulde 
bety bisoj, b(!tyr avbrutt regn])ue), sv. 
rddergalle uvcrssky, di. gttll ni ver- 
Hol. Dette liæng(!r sammen med (er kan 
ske laan fra) nht. Wasaergalle stump av 
regnbue, Windgallr paafaldende lys piet 



paa skyhimmel, varslende vind, som 
aapenbart er overført fra galle ufrugtbar 
flek i aker. Se gjeld. 

Gift / (giving, portion; fodring, Snm 
So Ha, avkastning, Foll Shl Kyf), gno. 
gipt f gave = got. {fra-)gifts,^ ags. gift f 
pris for bruden, gnt. ght. gijt f (nht. 
Mitgift osv.). Germ. *gifti- verbalsubsl. 
til g i v a. 

Gift adj., gifta (gi til egte, gifiast 
gifte sig), gno. gipta bortgifte (kvinde), 
ags. giftian ds. Avledn. av foreg. 

Giftarmaal n vel fra da. : østnord. 
giftarmal, nino. giftamål, egentl. «av- 
tale om bortgifting», se maal. 

Gifta (vippe noget, Østl). Vel en ^av- 
ledning av gippa. 

Giga (gaa smaat og vaklende. Har YSo, 
staa lost = gigla, Ha), sml. shet. giget 
stavrende om med fjollete fagter, sv. di. 
giga «stanga glest». — gigla staa løst, 
vakle, rave, Kyf Har Nhl So Nfj Snm 
Ha, g. upp sætte løst op, Har Nfj o, fl.), 
gigra (staa og svaie, holde noget rok- 
kende, Kyf Shl, gjegra svaie, Ma); sml. 
nordsv. gikkla sætte løst op; nordeng. 
giggle staa ustøt (om ting), være rast- 
løs ; svab. gigeln, gagen gi skjæv retning, 
bøie sig til siden, bevæge sig hit og dit, 
sveits, geigele''^ svaie. Grundbet. er «gape» 
(sml. got. ga-geigan begjære, egtl. gape 
(som nht. di. geifen begjære heftig, egtl. 
gape). Av «gape» : «aapne sig», «slæ^nge 
ut til siden». Se gikk og g ei gl a. 
Grundrot *gi, se gina. 

Gigja / (^fiolin, So), gno. gigja /, sv. 
giga, da. gigc, = mnt. gige, nht. Geige. 
Hører vel til germ. *gfg6n i bet. bevæge 
sig frem og tilbake. Se foreg. 

Gikk m 1. (bisol = gil, Jæ, gigg (?) 
Vestf). Maaske av *gidd-k (se gidd); 
gigg kunde utgaa av et vb. *gigga av 
*gidd-ga. Anderledes gi k sel. 

Gikk m 2. (avtrækker paa gevæT, Tel), 
sv. di. (Vjirm.) jekk vi ds. Maa vel være 
laan fra nt. (sml. holl. gek haandtak paa 
skibspumpe). Av samme rot som flg. 

Gikk m 3. igjek, nar, Shl Ha No o. il., 
ellers gjek; i K'yf Har gikk ii spøkefugl),, 
nisl. gikkr, da. gjæk, sv. giick; laan fra 
nt. geck ds. Det nt. ord brukes ogsaa 
om ting som kan dreies frem og tilbake, 
se gikk 2. Vel til vb. giga. Sml. eng. 
(li. gig en taapelig i)erson. 

Giksel (avbrutt regnbue, Gbd). Kan 
va^re for gi sl (som kvik,scl, grikscl o. 11.). 

Gli 71 (berg-kloft, f()rdy[)ning ; gyl {gjøl) 
Nfj Snm Shl), gno. gil n kløft, lier. shet. 
gil klcjft, smal liten dal (sml. gila f Du] 
Li), sv. di. gilja huhei, fjeldpas; nord- 
euii.gill om Uloft (i lernenget), laan fra no. 



Gil — Gimsa 



153 



Grf. *()ilja-. Til rot *(ji jjape, se g i n a. 
Sml. geil/. Ee a\\\ åsf orm g fl vi = geil f, 
Kyf (ogsaa i bet. bjornetaiig, Ryf, sml. 
g'e i 1). Hit horer mnt. gil m svelg, strupe 
og kanske ogsaa ght. gil brok. — Gyl 
(ffjøl) er blot fonetisk ændriiig og bar 
ikke noget at gjøre med sv. gol pyt. 

Gil m 1. (vérsol, bisol, en lysfarvet 
plet i skyerne nær solen, NBh), sbet. gil 
ds., nisl. (^Hald.^ gyll d. e. gill ds. Vel 
av *gizla- avlydende til geisle. Side- 
former gidd, gikk, gi sl, gi ti; i Od 
gjell (av giV?) om avbrutt regnbue = 
giksel (Gbd). 

Gil })i 2. (øl som staar i gjæring, BSt, 
oprindeligere form gil Sfj, gjeel Ndm ; 
gjæring, Snm), gno. i gil-ker n, gil-bud, 
sbet. gil øl i gjæring, skumhvirvel, da. 
gilkar kar til at gjære i, nordeng. galker, 
ga ilker ds., ogsaa ferskt endnu gjærende 
ol ; guil\e) øl i gjæring. Sml. boll. gijl 
nyt øl, gijlen gjære. Hører sammen 
med flg. 

Gil n (gjæring, opbidselse, oprør. Har, 
sj.). Sml. geil. Til foreg. og beslegtet 
med nbt, geil (sveits, ogsaa frodig om 
planter, sterkt blussende om ild, bair. 
gåile f geilbet, frodigbet, gjødsel) ^= gbt. 
geil kaat, yppig, lystig (geilsunge = geil- 
xinge yppigbet), gnt. gel, ags. gal kaat, 
overmodig, slet, gdlsa tøilesløsbet; sml. 
got. gailjan gjøre glad. Hører vel sam- 
men med skrt. helate bære sig letsindig, 
sorgløst ad, Mlå tøilesløs opførsel av for- 
elsket kvinde. Til germ. grundrot *gi 
egtl. gape, dernæst begjære osv. Se gina. 

Gila / 1. (fabel, eventyrlig fortælling; 
spøkeri, underlig syn, Har). Sml, østsv. 
dragiljo (av drag g- 7) lang, usammenbæn- 
gende fortælling (?). 

Glla/2. (stim av fisk, Sbl, dernæst: 
lystig lag). Til g\\ n. Se gjæla/'4. 

GWdi, gno. gildr som skal betales, fuld- 
god (som kan betales med), god, bebage- 
lig. æ. da. gild, sv. gild antagelig, god, 
di. gillder snil. Germ. *gildia- verbaladj. 
til gjalda; sml. nbt. giltig gyldig. — 
Dertil gilda (gjøre glad el. stolt, mest 
refl., NBh Har Tel Ha), gno. gilda gjøre 
god, sy.gilla godkjende. — gilde n (gje- 
stebud), gno. gildi n betaling, drikkelag, 
forening (da. gilde, sv. gille) = mnt. 
gilde n drikkelag, laug, sml. ags. gield 
{= gno. gjæld) betaling, offer, fest, for- 
ening. Til gjeld (egtl. sammenskuds- 
lag). Gildeindretningen i Norden fra sid- 
ste halvdel av 11. aarb. (eng. guild er 
nord. laanord). 

Gildra (opstille fælde, opstable løst; 
rage hoit og staa løst, Kyf Roms o. fl.), 
til gilder n (fælde, høit stillas, VTel), 



gno. gildra sætte fælde, gildra f og 
gildri n, sv. giller n, gillra sætte fælde 
(di. ogsaa bygge op løst) ; laant i nordeng. 
gilder fælde, snare. Germ. *gcldri6n til 
gilja. Betydn. høit og løst stillas vel 
ved indflydelse fra hildra. — gildra 
sitte paa lur {Hel) = gilja er samme ord. 

Gilja (stirre speidende og lurende, Gbd, 
beile, fri (i folkeviser)), gno. nisl. fær. 
gilja forføre (iær. ogsaa fri til), sv. di. 
gilja fri, æ. sv. forføre til utugt, giæl- 
skaper utugt, æ. da. gilje beile. Grf, 
^geljofi, sml. muligens gsl. zeléti hegjære. 

Gilla (lure, No, oftere gylla); sml. 
skot. ir. gill bedrage. Horer til foreg. 

Gim ni (damp, lu gt, især vellugt. Har 
Sbl Nbl Vo Sfj, gjøm Ha). Dertil gim a 
(dampe, lugte). Avlydende til geim. 
Sml. fær. gima ha stram lugt og av- 
smak, sbet. girnp (av gim) rødlig dunst i 
horisonten (sml. nno. (Tel) gimaleg blek 
(blekrød) i farven). Vel ^m og eim med 
præfiks ge-. 

Gima y (aapning, munding, Tel Set Ød), 
glma f (dypt skaar ind i kjøt. Har), gno. 
gima aapning (hos Hald. gima), sv. di. 
gima f, gimman n aapning til bakerovn; 
nordeng. (laant) gime hul som gjøres av 
vandflom. Sml. sveits, gim m spalte, 
gimen gape, tir. gaimen gape, bair. gai- 
men, gaimezen gape, være lysten. Til 
germ. rot *gi gape, se gina. — Hertil 
gtmen (= gisen, Har). 

Gimber / (ung sau, avvikende gymhr 
{gymmer) So Ha Set Dal VAgd Inh, yyn- 
mer Nam Ha), gno. gymhr f, sbet. gim- 
mer aarsgammel hunsau ; sv. di. gimmer, 
gemmer f sau som ikke har hat lam, da. 
di. gimmer ds.; nordeng. gimmer ds. (di. 
ogsaa gammer). Beslegtet med gr. x^M^cttpa 
(et aars) gjet. Grf. *qhimdri, til idg. 
*qhiém, *qhim vinter (se gjø); sml. 
vetrung. Gno. gymbr vel av gimhr \eå 
ind virkning av stammen ^wm- (se gumsa). 

Gimling (skille væg, Roms) se gjøl- 
m i n g. 

Gim pa (svinge el. vrikke med over- 
kroppen, omtr. ^ keima, Nbl, gjempa seg 
Har), gjemp m (livsmodige manerer. Har 
Vo), sbet. gimj) gjøre kast med kroppen, 
gaa vrikkende, sv. di. gimpa vrikke med 
gumpen, jy. gimpe vippe, gynge. Sml. 
sveits, gimpen x ak\e, gimj^fen = gdmpf en 
vakle, vippe over, gampf overvipping, 
gampfen gynge (trans.). Se gamp. Germ. 
rot ^gemp, utvidet av *gem, se gama. 

Gimsa (gjøre kaate kast med hodet, 
om hest, Sbl Ry f), da. gimse. Til geim a. 
Saaledes hører hit ogsaa jy. gimre be- 
væge sig op og ned og sv. di. gimsa, 
gimsa tygge langsomt og med møie, 



154 



Gimt — Gis 



bornh. gømsa ds. Anderledes æ. sveits. 
gimseln bevæge sig let hit og dit (hører 
til samme rot som gi mp a). 

Gimt (adj. neutr. sterkt berusende, om 
øl, Nhl). Vel omlaget med tilknytning 
til gim, sml. nisl. gintr beruset, til gno. 
ginna, se g j ø n a. 

Gin / igjen, art, natur, egenskap, Ha), 
shet. ill-ginket ond av natur. Efter Aasen 
mulig av *givn, se givnad. 

Gin 71 (liten aapning, Tel Shl Dal, 
aapent snit (sml. gima), Røl), gno. gin n 
gap, fær. «skræv», sv. di. \ip giyi paa 
vidt gap ; ags. gin n gap, avgrund. Til 
gina. — gina /(liten aapning, rift. Ha), 
sml. nisl. gina f et stykke klar himmel. 
— gina {-ar, være aapen, iitæt, Tel, fare 
vidt om (vel egtl. skræve), Set VAgd), 
fær. gi7ia {-ar) skræve; sv. di. ginnas 
graate, være uskikkelig (egtl. «grine, 
vrænge mund» av «gape litt»). Sml. 
ags. ginian gape, snappe, ght. ginén. 
Se flg. 

Gina st. vb. (gape, være utæt, Snm, 
Vo gape paa, glo, Nhl So o. fl., fnise, 
Har), gno. gina st. vb. gape; ngs. to-ginan 
st, vb. gape, aapne. Ellers svakt : ght. 
ginén og gainon (nht. gåhncn, tir. gfnen, 
els. ginen, genen gape). Germ. rot *gi 
{-n suffiks), idg. *C(}ii : lit. zioti gape, lat. 
Mare, hiscere gape; osv. Til hiscere sva- 
rer ags. giscian, mht. gischen hulke, sml. 
g e i s k a. 

Ginsk (ypperlig, Ma Li, livfuld, spræk, 
RbgSet VAgd Dal, g. etter lysten efter, 
brunstig, Set). Sml. gno. forsterkende 
præf. ginn-, dette vel i gjenntruen tro- 
skyldig (Har), og desuten i formen gjøn- 
(gjøngod o. 1., Tr); ags. ginn- {ginnfæst). 
Av *ginv-. Til gina. 

Gip m 1. (en viss ferskvandsfisk, Ha). 
Sml. holl. geep hundesteile, jy. horngeve 
horngjæl (se horngjæla). Til flg. 

Gip m 2. f gap, kjæft, Nfj, trut, OTel); 
eng. di. fHalloway) gipe en slukhals. — 
gi pa /' (dypt gapende saar ^=: glpa, Har 
Køl Kyf, sækkeaapning, VTel); sml. sv. 
{munn)gipa mundvik (dial. glpa .m). — 
glpa / fskaar, stort saar, Har Ha), shet. 
gip indsnit som gjøres paa buksiden av 
fisk for at ta iit indvolden, nordeng. (jij) 
ds. — Til flg. 

Gipa (la gape, gjentagende aapne. Va, 
snuppe efter luft {giha), Dal), av. di. gipa 
gape, nordeng. gip sna])pe efter luft. 
Sml. holl. gijpen sna])])e efter luft (gnt. 
gipan gapej; sveits, gffen aai)ne sig, 
springe fra hinanden, steir. gcifen. Se 
g('ij)a, g (M v 1 a. (ierm. rot *///;>, utvi- 
delse av *//«' (se gina). 

Gipa (gihbc ^om seil^, Har Shl o. II.), 



sv. gipa; fra holl. gijpen, øfris. gipen ds. 
(derav eng. jib, gihe, hvorfra vort jibbe ;. 
Formelt -^^ foreg. Med hensyn til bet. 
sml. det beslegtede uno. geivla slænge 
hit og dit. 

Gir m 1. (gjæring (især i matvarer), 
begyndende raatning, Ndm). Sml. bair. 
gir, ger f gjæring, mht. gir, gire gjær. 
Vel til samme grundrot *gi som gfl. Se 
flg. {gir 1. forholder sig til gir 2. som 
gil m til gil n). 

Gir m 2. (lidenskap, opbrusning i sin 
det, sterk lyst, Li Kyf Har Nfj Snm Korns 
Ndm), sml. nisl. og fær. ^ir?t//?('r begjærlig, 
gjerrig : ght. gfri begjærlig. Til rot *gi 
gape (se gina), med r-suff ., sml. med 
Z-suff. giln. Se gira 1. 

Gir ni 3. (strømlinje i våndet, Nfj Snm). 
Til gira 3. skjære ut? 

Gir m 4. (slingring, skjæring ut). Til 
gira skjære ut. 

Gir m 5. (bisol, Nfj Sfj). Av *giz-, 
sml. gidd. Se gira 2. 

Gir ])i (urolig begjær, fyrighet, iver, 
ogsaa oprørthet, oprør, urolighet i ver, 
YSo Nhl Shl). Er vel gir 1. under ind- 
virkning av g i r u g. Deretter ogsaa gira f 
= gir (So\ 

Gira / lystig paafund og fagter, mest 
i fl.. Tel Kyf Har Shl, gir m en galning, 
Shl). Vel til gira skjære ut. 

Gira 1. {-er, lyste, hige efter, Shl Har) ; 
mnt. giren begjære. TW gir 2. (Nht. (xier 
derimot av germ. '^ger-, se g jerna). 
Samme ord som dette gira er vel og 
gira {-ar) stirre (lystent) paa (Shl Nfj Snm 
o. fl.); kanske ogsaa paavirket av gisa 
og flg.; sml. østsv. girli kike. 

Gira 2. {-ar, om solskin som straaler 
ned gjennem skyer, Nfj). Av *giz-, be- 
slegtet med gisa. 

Gira 3. (-er, gire, skjære ut til siden; 
g. mæ ein drille saa smaat, spøke, Tel, 
som sjøuttryk falde ut av kursen, gire, 
sv. gira, her under nt. indvirkning), sv. 
di. giiYi gaa vaklende, jy. gire svaie i 
gangen (om fuld mand), nt. giren gire 
(sveits, gieren aapne sig, gape). Til germ. 
*gi gape. Se geir a. 

Girug {gjerug, begjærlig, gjerrig; flit- 
tig). Se gjer. Sv. girig, dial. geri{g) 
giri{g) flittig, da. gjerrig, bornh. gjemer 
flittig og tidlig oppe. Ordet er vel iaan 
fra nt. og har sit indhold fra gjer: 
mnt. giricli bogjuM-lig (gnt. gerag), ght. 
girig (nht. gierig). Se gjer. 

Gis (lokkoonl til gris, haardt g), sv. 
di. f/iss ds., eng. di. giss. 

Gis ni (fnising, haanlatter, Ha), gisa 1. 
{-('■r, fnise, Ila Nu Vo^; nisl. (Hald.) gis n 
nancri, d ri Heri ; nordeng. gizzen le for- 



Gisa — Gjedda 



155 



agtelig til, a. st. gape, gjøre surt fjæs. 
Til rot *(ji gape (se g i n a\ «fnise» av 
«aapne læperne litt» (se gi sen). 

Gisa 2. (-er, stirre med listig og haan- 
lig blik (med sammenkiiepne øine), So, 
lure. Va La^. Samme ord som foregaa- 
ende (det forbindeude er den smale aap- 
ning\ Sm.l.(/isøi/fjd med plirende oinei^Har). 

Gisen gisten, utæt, alm.; lialvtør, Dal, 
dosig, uoplagt (ved indvirkning fra 
hisen', Ha Nu Vo\ nisl. gisinn, shet. 
qisend, sx. di. gisen utæt; nordeng. ///2;2;en 
læk. Dertil gisna (^bli utæt), nisl. fær. 
gisna, shet. gissen tørke ind, bli utæt, 
sv. di. gisna. Til rot *gis- (av *gi, se 
gina\ Til samme rot gistennt med mel- 
lemrum mellem tænderne (= glistennt), 
sv. di. giståndt ds. Se gisten. 

Gisl m (vérsol, bisol, NGbd No Ork); 
sml. nisl. ///s?z m straale, jj. gissel straale, 
skjær. Sml. geisle. Se gidd. 

Gisla (lure, speide, passe paa leilig- 
het, uttalt giltle, NBh, gitla Shl), nisl. 
gisling speiding, gisl m speider (som maa 
være et andet ord end gisl gissel). Vel 
til gisa 2. 

Gisla {gitla, flimre, blinke, Shl, subst. 
gitl n). Hører til gisl m og geisle. 

Gissa {-ar, gjette, alm., lure efter, Ha 
Va), sv. gissa ds. (dial. rette, ta sigte), 
mnt. gissen, eng. guess (dial. giss), sml. 
nisl. gizka gaate, da. gisne gisse. Avled- 
ning av geta. Grf. *getis6n. Bet. «lure 
efter» vel ved indvirkning fra gisla. 

Gi sta (-«r, bli aapen, bli uttyndet, om 
skog, STr), nisl. gistinn utæt, sv. di. 
gista forfærdige noget løst og utæt, gisten 
= nno. gisen, da. gisten ds., jy. ogsaa 
mager, indfalden, bornh. gjistijn utæt; 
sv. di. gista tørke (not) derimot en av- 
ledn. av gist f kløft-stolpe til at hænge 
not paa, se geisa 2. — Til samme rot 
som gisen. 

Gista (gjøre besøk paa et sted. Har 
Nu, ellers gjesta), gno. gista. Se gjest, 

Gita st. vb. (faa, anta, forestille sig, 
gjette, nævne, omtale, gide), gno. geta 
faa, lære, avle, nævne, gjette, fær. gita, 
sv. di. gåta nævne, gjette, rks. gitta, da. 
gide, = got. bigitan opnaa, ags. hegietan 
faa, opnaa, avle (eng. get, beget), gnt. 
bigetan faa fat i, ght. bige^^an. Grerm. 
rot ''get = idg. *ghed, *ghend : lat. prae- 
hendo gripe, fatte, gr.x«vbdvoD rumme; osv. 

Gi va [gje), gno. gefa, sv. gifva (gsv. 
gefa), = got. giban st. vb., ags. giefan, 
gnt. gehan, ght. geban (nht. geben). Sml. 
lit. gabénti bringe, skaffe, refl. ta med 
sig, gabiauja rigdommens gudinde (sml. 
got. gabei rigdom', ir. gabim jeg tar. — 
yivast (bli utmattet, Østl, svækkes, BSt, 



jamre sig, vaande sig, Inh Sfj), fær. ge- 
vast gi tapt, bli utmattet {is\. gefa st uj^p 
= shetl. gie up, eng. give up), fær. geva 
seg jamre sig, jy. give sig gi tapt, jamre 
sig. — givmild {sj. gaavmild = åii. gav- 
mild), gno. gjafmildr, sv. gi/mild. — 
givnad (^natur, medfødt egenskap, sinde- 
lag, Sfj So, begavelse, Sdm Nfj Shl, held, 
lykke, So Shl). Avledn. av gno. partc. 
gefinn. Sml. gno. gipta, gæfa lykke, sv. 
di. _^ef / lykke, skjæbne. — fe //ires (Har, 
te gjeves Nfj So, te givendes BSt, te gje- 
vandes Gbd o. fl.), omgjort av ^til gejins 
(partc. av gi va), msv.til gifivins, sv. di. 
till g ev es, da. di. og bornh. te gj enes; sml. 
nisl. gefins gratis. 

Gjavyrde? Javø7'e, ja (paa frieri), So 
(i Har jaøre), samtykke, tilsagn {javøle), 
NGbd, javæl Ød STr SGbd o. fl., javære 
Shl). Efter Koss sammenglidning av gno. 
*gjafyrdi (sml. gjaford = giptarori) bort- 
gifting) og jdyrdi og endelig gjaferfd arv 
som tilfalder efter overdragelse fra en 
anden. Sml. sv. di. gåvol forlovelse. Se 
g j æ v / og o r d. 

Gjea (løkke i enden av et gje-tog, No, 
boline = penta, Sa), gjennem da. gi talje, 
taug med blok, som er laan fra nt. giin 
ds. (derav og sv. gina ds.), holl. gijn ds. 
Dette anses laant fra eng. gin heiseindret- 
ning = eng. engine maskine (fra. engin 
heiseindretning). Fra lat. ingenium. 

Gjed n (sind, tanke, Shl Nfj, stem- 
ning, lune, fyrighet, Har, iver, ophidselse, 
Har YSo, tragten, lyst, Rbg So, paa gje 
= paa læssom. Tel), gjeda / (fyrighet, 
iver, kjønsdrift. Dal, iver for, Dal, gjede n 
ophidselse, stakaandet iver, Har Tel), gno. 
ged n sind, lidenskap, vellyst, sv. di. ge n 
sindelag. — gjedelaus (karakterløs, Tel 
(usikkert)), gno. gedlauss ds., sv. di. gea- 
loser, da. di. gieløs, geiløs letfærdig, ka- 
rakterløs, toilesløs; eng. di. gedless; ght. 
getilos kaat, vellystig. — gjedvilla{ustyY\ig- 
het, Ryf, livsfrisk, vilter person. Har Shl 
Ryf), sml. sv. di. geaviller ustadig. — 
Germ. *gadja-. Kanske av idg. *gJiedh. 
Sml. gr. Ti6%-oc„ 7io9-i) længsel, ttoO-éco læn- 
ges efter, ^éaaao^ar bede, ir. guidim (av 
*gJiodi6) bede. — Hertil efter Ross geie, 
jee løssluppen kaat kvinde (Tel), jeea seg 
være kaat, løssluppen, brunstig, sml. sv. 
di. gedig urolig, slem = nno. (Nhl So 
Har) gjedig, gjeddug livlig, fyrig, driftig. 

Gjedd m (smaatorsk, Nam No, gjedda f 
gadus melanostomus, Ndm), gno. gedda 
smaatorsk, shet. geddek ammodytes to- 
bianus. Samme ord som flg. 

Gjedda / 1. i^esox), gno. gedda, sv. 
gådda, da. gjedde; nordeng. ged[d) ds. 
Avledn. av gadd 1. (sml. eng. pike 



156 



Gjedda — Gjelk 



«brodd» og «gjedde», og meget andet 
lignende ved fiskenavn. 

Gjedda / 2. (^tørfnru, Nfj ^= fjaddfura, 
mager kii, Snm). Til gadd 2. 

Gj ed sl eg [? gjetleg behagelig, tække- 
lig, Har , gno. gedsligr ds. Til gjed. 

Gjegn bekvem, kort, ben, likefrem), 
gno. gegn ret, like, bekvem, tjenlig, sv. 
1 geni {g. imot), og genasf straks, di. gen 
kort, ben ^om vei), da. di. gjen ds.; ags. 
gegn like (om vei). Som præp. gno. gegn 
med dat., og / gegii imot (i smstng. gagn-, 
gegn-\ sml. ght. gegin, gagan imot (nht. 
gagen), ingagin ^=-- gno. i gegn (nht. ent- 
gegen), gnt. gegin, angegin, ags. ongéan 
(eng. again), togegnes ;sml. eng. against), 
gnt. tegegnes (holl. tegen). Se igjen og 
g j e n o m. Germ. *gagina-, '""gagana- kan- 
ske av *ga- sammen og roten *gå (se 
ganga), sml. lat, contra til con. — gjen- 
ordig (som gjerne vil si imot. Tel), for- 
melt = ags. géamvyrde adj. som bekjen- 
der, tilstaar. Sml. gno. gagnmæli, da. 
gjenmæle. — gj egn veg, -stig, gno. gagn- 
vegr, -stigr, sv. genvdg, da. gjenvei. — 
gjegna (gaa i møte f. e. i dans. Ha; 
gjenne, drive tilbake; svare, gjendrive; 
bringe til at møtes (Set), passe paa (Set 
o. fl.;), gno. gegna mote, nisl. ogsaa svare, 
gjendrive, sv, di. gena møte, hindre, gjen- 
drive, da. gjenne drive tilbake (^kreatur)^ 
Sml. nht. hegegnen (i sveits, træde i veien 
for). Grf. '''gaganian. Avledn. gjenka 
(gjenne, Vo). 

Gj«ld / (betaling, bare i smtsg. som 
motgjeld gjæld, skyld), gjeld n (preste- 
kald, prestegjeld), gno. gjald n betaling, 
gjæld, straf, da. gjæld, sv. giild skyld. 
Bet, «prestekald» av bet. «avgift til pre- 
sten» (kommune med fællesavgift), i æ. 
da. (15. aarh.) geld og præstegild, sv. gall 
(Is, Til gjeld svarer got, gild n skat, 
avgift, ags, gield n betaling, skat, offer, 
brorskap f^se gilde; eng. yield ydelse), 
gnt. geld betaling, løn, offer, (mnt. 
ogsaa i betydn. gjæld), ght. geit beta- 
ling, gjongjæld, indtægt, penger (nht. 
Geld). Til gjelda st. vb. (betale, koste, 
gjælde, angaa, utkræves), gno. gjalda be- 
tale, erstatte, gjengjælde, sv. galla be- 
tale, gjengjælde, seneres ogsaa koste, da. 
gjelde, -^- got. -gihhni betale, ags. gieldan 
betale, erstatte, ofre til guderne (eng. 
yield yde\ gnt. geldan, ght. gcltan (nht. 
geiten). Idg. rot ^ghcldh i ir. geil pant, 
gal. zl('d({ betale. 

Gjeld '^gold, som ikke gir melk, gjel- 
det;, gno. geldr ds., sv. gall (gfi\. galder), 
da. gold. Sl am tue *galdiar og *galda- : 
•AgH. gidde iifnigthar, mnt. gel de ds , mht. 
gc/l, geldr, //(i/l ufnigl bnr som ikke gir melk, 



(sveits, galt som ikke gir melk, som ikke 
føder (om ku), brak (om land), uttørket, 
(om kilde)). Hører vel til idg. *fihal i gr. 
/aXdco gape, aapne, gjøre slåp. Denne 
rot er en utvidelse av roten *cihé : *(iha 
gape, likesaa det synonyme *q^has, hvorav 
gadd, se gadd 2. Til denne rot *cihal 
hører vel ogsaa gno. galli m feil, lyte 
(drgalli uaar), æ. da. galle ds., sml. ags. 
gealla m hudløst sted (eng. galled med 
gnagsaar (om hest)). I nht. Galle blære 
i glas, harpiksknute i træ, haard knute 
(«hegeitel») i sandsten, ufrugtbar flek i 
aker (els. nass. fugtig aare i eng, bair. 
gallen f fremsivende væte som er til 
skade, eng. di. gall ds.), ogsaa paafal- 
dende lys flek paa himmelen (Windgalle) 
kan alle disse betydninger skyldes videre- 
føring fra «Flussgalle» (se galder), sml. 
it. galla «flussgalle» og «blære i glas»; 
men sandsynligvis har det fremmede ord 
her blandet sig med et svarende til gno. 
galli. Sml. med dette lit. zala skade, 
daarlig tilstand og gr. xaXapoc; slåp. — 
gjeldfe (kreatur som ikke melker), gjeldku 
(gold ku), gjeldnøyte (goldt fæ), osv., gno. 
geldfé, geldneyti ds., f ær. geldneyt fæ 
som ikke gir melk, nisl. geldsaudr (fær. 
geldseydur) gjeldet sau, geldkyr, jy. gjel- 
deko, sv. di. gdllhåsse gjeldet ver. — 
gjelda (kastrere^ gno. gelda, s\. di. galla, 
da. gilde (jy. gjelde), eng. geld (laan fra 
nord.). — gjelding m, gno. geldingr, 
shet. geldin gjeldet hunsau, sv, di, gål- 
ling (østs v, gdldingji), da, gilding; sml, 
nht. Geltling etaars kalv, holl. gellink 
ds. (eng. gelding gjeldet hest, fra no.). 

Gjelg m (luftstrøm = gjølg, So Shl, 
brusning, oprørthet (i øl, i luft osv.), So 
Vo Har Nhl Shl Ry f), gjelga (blaase = 
snoa, So, bli oprørt, Ryf). Opstaat av 
g j el v s. d. Se gjølg. 

Gjelgja (gjægja, gjlilje, gjøje osv,, tyk, 
kort bjelke som er til fæste for kjel- 
kroken (skjerdingen), Rbg Agd), gno. gelgj a 
stang (sml, nisl, gelgjaligr mager). Grf. 
*gal()i6n, dimin. av galge. 

Gjelike (tonen paa første el. paa an- 
den stavelse, hos Aasen skrevet gjedlike, 
staldbror, kamerat; nt\nedt,jilikari\.,Wix, 
sjelikar Hel, jelikara fl., Shl). Fra mnt, 
geUkc lik [min gelike en lik mig). Se lik. 

Gjelk (gjeldet hest, paa nog, st. jalk, 
Har Shl Set Ha), gno. jalkr ds. Gjelk 
skulde vel skrives uten g, det samme 
gjielder gjel ka kastrere, som ])aa nog. st. 
heter jalka, og saaledes vist ikke har 
noget at gjøre med gjelda. Se jalka. 
(U\o. jalkr som er gjeldet hest, kan neppe 
ha noget at gjore med gno.jalda J\ goll. 
jiildii liopjic lannt i eng. j((d<' merr). 



Gjell — Gjera 



157 



Dette stammer fra finsk : mordvin. elde, 
■iilda hoppe. 

Gjell ^gjennemsigtig, klar, om sjøen, 
Sfj\ guo. (jjallr skarp, gjennemtrængende 
{om lyd), sterk (om farve), sv. gdll. Til 
gjella. Sml. sveits, gelltnd lys (om 
ilden), glat (ora is). Paa samme maate nht. 
JieU klar, lys til ght. hellån gi sterk lyd. 

Gjella st. vb. (gjalde), gno. gjalla, f ær. 
geila, sv. di. galla, = ags. giellan st. vb. 
skrike (eng. yell), mnt. geilen, ght. gellan 
st. vb. tone skarpt, klinge, skrike (nht. 
geilen^. Til samme rot som gala. 

Gjelv (Inftstrøm, So, bølgegang, No, se 
gjelg!, gno. gjalf r n bølgebrns, nisl. ds., 
fær. gjdlv bølgegang, toppet sjø, shet. 
gjolg, gjolger, gjolg urolig sjø, toppet sjø; 
beslegtet med mnt. gelve bølgegang, av- 
lydende holl. golf bølge; sml. hoU. di. 
galveren, golveren lyde sterkt, hyle; nisl. 
gjålfr ogsaa gjøing. Gjelv har altsaa 
egentlig betydd larmen av sjøen. Ved 
sammenblanding med et andet ord (se 
gjelg, gjølm) faar gjelv ogsaa bet. 
sterk strøm av lugtende gas (Nhl Sfj) med 
vb. gjelva og derav videre (efter analogi 
av hjelm) «et vist indtryk av uhygge» 
(ISo Nhl, i Ha gjølv et støt, en rystelse). 
Germ. rot '''gelb, en utvidelse av *gel, se 
gjella. 

Gj em ei n (almiudelig, omgjængelig, ned- 
ladende), sv. di. gemen, gimen nedladende, 
da. gemen, fra tysk gemein (i sveits, og- 
saa i bet. nedladende, omgjængelig). 

Gjempa se gimpa. 

I gjen (atter, tilbake) fra da. igjen, 
sv. igån, som er formelt gno. i gegn 
imot, men med betydningsutvikling ved 
indflydelse fra tysk wieder igjen, som er 
samme ord som under imot^ sml. eng. 
again og against og ags. ongean imot, 
tilbake. (Bet. tilbake utgaat av : til mot- 
sat kant). Se gjegn, gjenom. 

Gjengd (duelig til at gaa, bekvem til 
at gaa paa), gno. gengr ds., æ. da. gænge 
gangbar, gjængs (fra tysk) = mxii. genge 
i gang, gaaende, ght. gengi (nht. gang), 
ags. genge. Verbaladj. til ganga. — 
gjengd / (rovdyr i tjeldet, Gbd), sml. 
nisl. gengd det at fisken stimer ind un- 
der land. Grf . *gangido, til ganga, 
sml. ags. genge trop. — gjenge 71 (gang, 
fremgang, gjænge, hvori noget gaar, hæng- 
sel; tilflugt (sted at gaa til). Tel, følge, 
selskap, Set Tel), gno. gengi n følge, bi- 
stand, nisl. (Hald.) fremgang, da. gjænge 
(dial. gang mellem hus, gang inde i hu.s), 
sv. ganga skruegang; sml. ags. genge, 
gegenge n trop, bande. I bet. følge er 
gno. gengi av germ. *ga-gangia- (sml. 
Ags. gegenga ni følgesvend). oe gj engla. 



— gjengen (ptc.) i bet. bevandret i en 
kunst, sml. sv. di. gdngd øvet, dygtig. 
Som tysk erfahren tW fara. — gj engla/ 
(litet hjul, Shl, skruegang, Vo Shl Har, 
dørgjænge, Shl). Sml. nht. Gdngel vugge- 
meie. Grf. ''''ganglion til g a n g a. I msv. 
og sv. di. gdngla stylte. — gjengsen (hyp- 
pig, Shl, smidig, bekvem, Va To, = etter- 
gangsom, ØTo), sv. di. gdngsen omgjæn- 
gelig, likt. Er gno. gangsi, omdannet 
efter gengr (som da. gjængs, sv. gdngse). 

Gjenka se gjegn. 

Gjenntruen se ginsk. 

Gjenom {gjønaa) adv. præp., gno. geg- 
num {gøgnum), sv. genom, da. gjennem, 
ogsaa med i = gno. i gegnum. Gno. 
gegnuni er åa^. pl. av gegn, sml. ags. 
gegnum den like vei, helt til ende. Se 
gjegn. 

Gjen-6s m{gjænnos, bølgernes tilbake- 
støt fra landet, No). Av *gegn-os. Se 
gjen og os. Samme ord er vel gjønos 
sterkt susende luftstrøm (Hel). 

Gjent adv. (tit, ofte, Snm), se gjerne. 

Gjenta / (pike), gno. (sent) genta, fær. 
ds., sv. di. ganta. Kanske til sv. di. gant 
nar, se gant a. 

Gjenverdug (1. ytterst fordringsfuld, 
Smaa, jønsvahig Gbd, jønnvalau Stjør, 
jønnværau Ork, 2. slem, umedgjørlig, 
Stjør, 3. = gjenvær, Hel Stjør). Hertil 
gjenvær (som kvier sig ved anstrengelse, 
No, sidef. jønnvaaren. jø7invaalen osv., se 
Ross), ogsaa i sv. di. genvulen gjenstri- 
dig. Av gagnverdr i gno. gagnvert, -vart 
adv. like overfor (noget), msv. genwdrdher 
hinderlig, stridig; substantiveret i eit 
gangvars troll fortrædelig menneske (Hel), 
ogsaa: eit gangvali troll; og gno. *gagn- 
verdiigr (gno. gagnverduligr) som gaar 
imot, msv. genivdrjmger = gemvdrdher, 
æ. da. genverdug, genværdelig (nu i gjen- 
vordighed). Svarer formelt til nht. gegen- 
ivdrtig tilstedeværende (egtl. motvendt), 
i bet. til nht. widerwdrtig. Til gno. 
gagn- (se gjen) imot og vb. verda i 
sin opr. bet. «vende». 

Gjeppa (vippe, Ryf Rbg Jæ Vestf Foll 
Ød). Vel for gippa, sv. di. gippa vippe 
op (og gippa kippe, om sko? ved ind virk- 
ning fra, kippa). Vistnok av gimpa s. d. 

Gjer (graadig, ivrig, fordringsfuld), nisl. 
gerr graadig (sml. gno. geri ulv), sv, di. 
gerdragen som drager ivrig (om hest); 
ght. ger begjærlig. Dertil gnt. geron, 
ght. geron, gerén (nht. begehren) begjære. 
Idg. rot ^qjier, hvortil skrt. haryati be- 
gjære, gr. x^x^fii glæde sig, lat. horior 
opmuntre; osv. Se g jerna og gi rug. 

Gjera (gjøre), gno. ger[v)a, gør[v)a, sv. 
gora (dial. ogsaa gara), = ght. garaiven 



158 



Gjeraal — Gjest 



gjøre færdlg, mht, mnt. gencen gjøre 
færdig, beklæde sml. gno. fiOrvi klæde- 
dragt\ berede skind, garve, ags. qierwan 
tilberede, koke. German. *garician, til 
germ. *garica- : gno. gen\ gørr, gjørr 
færdig, rede, fuldkommen ise gjord) =^ 
ags. gearo færdig gut. ght. g(iro færdig, 
rustet (nht. gar færdig, moden, tilstræk- 
kelig kokt el, stekt), xldjektivet hører 
til idg. rot *(iher være varm (se gjerd 2), 
Dets grnndbetydning var «gjæret» om 
levnetsmidler som gjennem gjæring var 
blit nytbare, dernæst i almindelighet 
færdig, tilberedt, fra først av om nærings- 
midler (f, e, ved kokning). Sml, skrt, 
jKikvå- kokt, moden, færdig, til pac koke. 
Til denne rot horer skrt, gharmd- varme, 
gr, 0-ep|u6i:; varm, xfépoc, n sommer, lat, 
formus varm, gsl, goréti hrænåe, gpreus, 
gornie hete, ir. gorim opvarme; osv. 

Gjeraal ni (jeeraadl, aal med stort 
hode og tynd krøp, Ryf). Til gjer adj.? 
i^Ross . Sml. dog gjer old. 

Gjerbila / (liten, dristig, energisk kar, 
djerv til arbeide, Shl Har). Vel til gjer 
graadig og bila /" (øks). 

Gjerd /' 1. (gjerning, forgjørelse, troll- 
dom, maate, maner), gno, gerd f gjer- 
ning, maate, sv, di. gal maate, gotl, 
østsv, gard gjerning. Grf. ^gariripo til 
g j e r a. vera i gjerdom {gjærom, gjæfom, 
gjeero) = da. være i gjære (æ, da, være 
i gærd). Til bet. forgjørelse, trolldom, 
gno. gerningar f pl, trolldom, sv. di. 
gom i Tl gar ds., sml, gno, f y rir g er a for- 
hekse, nno. fijera aaf, æ, eng, to do hekse, 
nht, es einem antun : mlat, factura hek- 
seri til facio (hvortil port. feiti^o ds, 
(derav fetisch) = lat, facticius). 

Gjerd /" 2, (utvikling, modning (f. e, 
av korn); gjæring i smstng, gjerdsaa f 
saa hvori ølet gjærer, Stjør), nisl, gerd 
og giird f gjæring, sv. di, gdi ds. (gotl. 
gard), østsv, gard skum paa ol, æ. da, 
gierd, nu gjær. Samme ord som 1, Til 
DUO. gjerast modnes, gjære, sv. di. gora 
sig, æ. da. giøres (nu gjæ.re ved indvirkn. 
fra tysk), skå. gbras, bornh. gjørras ds. : 
mnt. garen gjæ're (nht. garen), w\\\\. gcref 
gjæ-ring. S(^ gjord. Sammenbhiudet i 
tysk med '""jesan (se jast). Sml. els. 
jaren gjære. 

Gjerda Tgjærde, hegne), gno. //rrOrt, sv, 
giirda, da. gjicrdc. (Jrf. ^gardian til 
gard. 

Gjerda /I. (liten omgja-rdet plads, 
So Ila). Til gard. Sml. garde. 

Gjerda f 2. ^stormbyge, som viser sig 
i niork striixr j)aa våndet, I>St Sum K'oniH 
Ndm STr, aiifald rid , NIj). Formelt 
= 1, Sml, drivgarde m, en stormbyge 



som driver våndet op, Sum, rokgarde 
ds., No, shet. gerdi lang bølge med stor 
kam. Se gard a vb. Sml. ogsaa nisl. 
gardr (vedvarende) storm. 

Gjerde n (gjærde, iudhegning; litet 
indhegnet jordstykke, BSt TrSt, den ind- 
heguede jord omkring en gaard, se 
gjorde), gno, gerdi n, da, gjærde, sv. 
garde. Kollektiv av gard, gjerdesgard n 
(gjærde om engmarkerne paa en gaard), 
sv, gdrdesgård. 

Gjerna, gno. gjarna, sv. garna, da. 
gjerne, = gnt. ght. gerno , (nht. gem], 
ags. geome ; adv. til gno. gjarn begjær- 
lig, tilbøielig, villig = got. (faims he.- 
gjærlig, ags. ^forw, ght. /yern begjærlig, iv- 
rig. Dertil nno. gjent tit (s. d.), sup. gjer- 
nast oftest (Ha Va Østl Ork), sv. di. 
gdmf gjerne. Germ, *gema- se gi rug. 

Gjerne n {gjenne, indvolder av tisk, 
Vestl, tarmkanalen, Nfj); nisl. (Hald.) 
gimi ds. Kollektiv til garyi (se g o r n). 
Sml. ght, mittigami n fettet mellem 
tarmene (nht. Micker), ags. micgern ds. 

Gjerning /' (gjerning, i mase. noget 
usedvanlig svært, svær kar, Rbg Set, eit 
gjernings ver ^= trollvér), gno. gerningr 
(gjørningr) m gjerning, i pl. trolldom, se 
gjerd 1. 

Gjerold" m (jeeroll, liten mak rei, Ryf). 
Til geir. Endelsen -oil er uklar. Man 
kunde tænke paa en dimin. *geirull, men 
endelsen -ull er ellers i Ryf el og edl. 

Gjert (særdeles, aldeles, Jæ Da\ ntr. 
til gno. gerr (se gjord) fuldkommen, og 
adv. gerla. 

Gjesell (haandverkssvend), da gesell, 
sv. gesdll; fra mnt. geselle = (nht. Ge 
seil). Se selle. 

Gjest (gjest\ gno. gesfr, sv. gast, = 
got. gasts, ags. giest fremmed, gjest, gnt. 
ght. gast (nht. Gast). Germ. *gasti-, idg. 
*ghosti- : lat. hostis fiende (egt. «frem- 
med»), gsl. gosti gjest. Gjest brukes og 
(Agd Tel Ha o. 11.) om en spids ting 
som efter at være falden ned blir staa- 
ende paa enden (f. eks, kniv, saks, ved- 
brand paa aaren o. l.\ hvilket skal 
varsle at der kommer gjester; om katten 
siges at den reiser gjest, naar deu sit- 
tende reiser det ene bakben og slikker 
sig (meget utbredt), at den (/jer gjesta- 
spjot (Har Tel) el. reiser gjest espj at [Hei). 
Sml. nisl. gestaspjot \y.v.\ lign. maate; og 
sliet gest halvl utbrændt stykke torv 
])aa ildstedet, som staar paa ende og 
uten støtte; hvis det ved berøring blus- 
ser op, varsler det gjest. — gjestete )bod, 
nisl. gestahoi), sv. gdstahud (di. gdss{t)- 
tiod , mnt. gastetmt, nht, Gastgebot, 

egentl, indbydelse av gjester. 



Gjester — Gjæla 



159 



Gjester se jester. 

Gjete i uttrykket te gjetes = te gjet- 
nads (til lags, Ndm Ork Fo) vel av *til 
qetins, sml. gno. lata sir at en getit 
være fornoiet med. Se ilg. 

Gjetnad i uttrykket te gjetnas =-■ 
foreg., gno. get)iadr frembringelse, det at 
avle, fortælling, behag, tilfredshet, sv. di. 
gatn' ^av gatnad nytte, gagn. Til gi ta. 

Gjett >;i ^jVef^ el. ^7f^. sindsoprør, Har, 
vera pao r/m gjett være oprørt). Hører 
vel, som Ross mener, sammen med sv. 
di. gat n sind, lynde, ogsaa agg. Til 
g i t a. Kanske og med indvirkning fra 
gjed. 

Gjod m (og fiskegjod, jo, ju, jø, fiske- 
orn, i Nhl jugr f), gno. gjodr m ds., 
ostsv. jiskegjur ds. (av *gjudr). Sam- 
menblandes ogsaa med snyltemaaken 
lestris parasiticus, i Shl Jiskejåti = østsv. 
fiskegjud). Et beslegtet navn paa fiske- 
ornen er sv. jiskljuse, æ. Jiskjuse (dial. 
fiskgjuso /; endelsen se som i maase), 
dial. Jiskjute, hvis sidste led svarer til 
ght. eringeo^ (^ogsaa eringreo^) ds. Sml. 
:avlydende) ags. earngéat (ogsaa -géap), 
som er glosse til vultnr. Uklart. Til lyd- 
roten *gii skrike ^se gaul a)? eller til lett. 
gut gripe, fange, lit. gniti jage raskt? 

Gjokk / (bergkløft, hvor sjøen skyller 
ind, Shl). Kunde høre sammen med gno. 
gjggrar f pl. fjeldkløfter (grf. *gegiir6, 
hvormed Lidén, Årm. Stud. 10, sammen- 
stiller arm. gez kløft, skard), med o fra 
gjo'? se jo). Eller til gyksa? 

Gjona / {gjone, = gjota, SGbd). Kunde 
vel være en videredannelse paa gno. gjo 
(se j o). Eller det kunde være dannet av 
germ. rot */yM gape, hvorav vel ogsaa gno. 
•gjol i stedsnavn, mht. giel m svelg, og 
mht. gitUe pyt, mnt. gole sump, sv. gol 
pyt, litet kjær : gr. /aCvoc opgapende, 
aapen, løs, xuoc, n luftrum («gap»); osv. 

Gjord (gjor, gjol, gjort moden), ptc, til 
g j e r a, sv. ^i.gjol, gjord moden (nordsv. ^'Jor 
er vel gno. ^rorr). Dertil laget .(7jdr;ia mod- 
nes. — gjorst ijors moden, Inh Tel) for 
gjordst "pct. av gjerast; nordsv. _^jors ds. 

Gjord/, gno. gJQrdf, sv. åa. gjord, = got. 
gairdaf belte (eng. ghth fra nord.). Avly- 
dende mnt. gorde, ght. guvtm (nht. Guri). 
Dertil dimin. gno. gyr()ill belte, sv. di. 
gjordil bukgjord, = ags. gyrdel (eng. 
girdlé), mnt, gordel, gat. gurtil (nht. 
Giirtel). Germ. *gerd6-, '"^gurda- til got. 
bi-gavrda7i st. vb. omgjorde; \åg.*qlierdh 
se gard; sml. gr. xopO-iAat • ai3(5Tpo(poi. 
Dertil gjordutt tverstripet (om dyr). 

Gjorde )i av gjerde, indhegnet jord- 
stykke, søndenfj.), mno. (ved 1400, øst- 
norsk) giorde. Se gjerd e. 



Gjosa st. vb. (strømme, vælde frem), 
gno. gjosa ds., got\. gjausa y-ære ustadig. 
Formelt det samme ord er da. ggse, æ. 
gjuse, Som er sammenblandet med gruse, 
vel derved at gjosa har været brukt om 
kuldegysning gjennem kroppen (jy. guse 
feberfrost), sml. mnt. gusen gjøre forfær- 
det. — Til samme rot ght. giisu pl. 
fremvældende vandstrøm, sveits, giisi ds. 
Se gos osv. Germ. rot *gus av samme 
grundrot *gu som gjota. 

Gjosta [^-ar, blaase litt, lufte, gjøsta 
Sfj), nisl. gjosta hlaaae koldt. Til foreg. 
Se gusta. Hertil gjoster m (vindpust, 
luftning), ms\.gjostr kold blaast, fær. ^'jio- 
stur m fortørkende blaast, sterkt luft- 
drag. 

Gjot / (langstrakt hulning i jorden. 
Ød Vestf Hel), nisl. gjot f hule. — gjota/ 
(ds., Set Gbd Sfj Nfj Koms No Ned Kbg, 
gjota Ha Inh, hals el. smaling av en 
myr, Inh), nisl. gjota f ^^ gjot, fær. gjota 
mindre klippekloft, shet. gjot hulvei, 
klippekløft, jy. gyde smal vei med gjær- 
der paa begge sider, liten, trang gate, 
østsv. gjuta «sank diild», «sank flik av 
en ang», tjern, a. st. kvernrende; sml. 
sveits, giessen m vandfald, kanal. Grund- 
bet. har været «rende, kanal». Til 
gjota. 

Gjot n (understrøm i sjøen, No, s\ær 
fart. Har). Til flg. 

Gjota st. vb. (støpe. Har o. fl., om 
fisk gyte; strømme ut, Set Shl, fare av- 
sted, Jæ Dal Ma), gno. gjota st. vb. gyte 
f. e. om fisk, da. gyde, sy. gjiita {åia\. og- 
saa gjota); got. giutan st, vb. gyte, ags. 
géotan, gnt. giotan, ght. gio^an (nht. 
giessen). Germ. rot *gut, hvortil svarer 
lat. fundo ds. Utvidelse av idg. '''qliu : 
skrt. hu gyte, ofre, gr. yé^ gyte (av 
*X^Fo3). 

Gjuksa se gyksa, 

Gjuva (Sfj) se guva. 

Gjæe (stolthet, hovmod, Tel, 2)aa jæ 
(hos Wille) paa trods). Efter Aasen mu- 
ligens avledning av gno. gå spot, snarere, 
med Koss, at sætte = gjede. 

Gjæft / 1. (værd, godhet, Ha), nisl. 
gæfd stilhet, tamhet. Til gjæv. 

Gjæft / 2. (en giving, portion, især 
av føder, Nhl Ha), nisl. gjoft foring. Til 
givn. Se gift. 

Gjøela / 1. (kvindelig taape, fjolle, 
Snm). Avl. av g a a 1 e, sml. ms\. gala ds. 

Gjæla / 2. (i nogen fisken avn, som 
haagjæla, Jwmgjæla, hlaagjæla), sv, di. 
(Hhl) korngjdll, da. horngjæl. Maaske av 
*• gaizlion, sml. sidedannelsen horngeir 
(og Jiorngjedda); da. ogsaa horngjebe, 
se gip. 



160 



Gjæla — Gjønos 



Gjsela / 3. (let vind som netop kru- 
ser, tør vind, Sfj Nfj, ogsaa byge i uvér 
el. feber, Sfj), gjæle m (ds., Nhl, os, damp, 
Nhl Sfj). Sml. vaargjæla. 

Gjæla / 4. (opror, sterk bevægelse 
f. e. i gjærende ol, i sjoen, Shl Nhl). Av 
gila. Se g i 1 (sliet, gil ds.). Dertil gjæ- 
len (oprørt, ustyrlig, ubændig, omtr. = 
geilen, SBh, fæl, Nhl), sml. sv. di. gal 
munter, kaat (nordsv.), brunstig (Jtl), 
gil (Hs) brunstig om kat. 

Gjælsjoad (klar, om sjøen, So). For 
gjell-. Se gjell. 

Gjæna (sagtne f. e. om vind, Nhl). 
Efter Aasen for gjævna. Sml. nisl. gæfr 
sagtmodig, stilfærdig, gæf^ sagtraodighet, 
gxfiir f pl. stilhet i véret, beleilig for 
fiske. Se gjæv og gjæft. 

Gjær / (=r da. gjær) er gjerd s. d., 
sammenvokset med det tyske Gdhre ds. 

Gjæs (stolt, storagtig. Tel, fordrings- 
fuld, kræsen. Tel Ned Ryf o. fl., stor- 
artet, prægtig, Agd, vældig, voldsom, om 
folk og om véret, Li), gjæsen (storagtig. 
Tel Dal o. fl., vældig, voldsom, om vér, 
Shl, vælig, kraftfuld, Shl Har). Dertil 
gjæsna (bli voldsom, Shl Jæ), sml. shet. 
gesniii sterk motvind. Avlydende til 
gas a. 

Gjæta (vogte), gno. gæta, sv. di. geita, 
gfris. géta, gata iagtta, opretholde, nord- 
fris. giete vogte, passe paa. Avledn. av 
ga at. — gjætsl m {gjesl, gjeltl Snm 
o. fl.), østsv. gdJil m ds.; vel ikke for- 
kortning av gjætsle-gut, til gjætsla -= gno. 
gæzla, men et gno. *gætill, sml. gjætling 
ds. ^Jæ Dal). 

Gjæv / (en givning, en portion av 
for, Nhl Ha, gjov og gjaav Ma Set, gjeev 
Ma Kbg o. fl., gjev Tel, gjøv Y Agd Dal), 
sv. di. gev, gjliv, giv ds., gno. gjgf f 
gave = got. giha, ags. gifu, gnt. ght. 
geha f ds. Til gi va. Se gift. 

Gjæv (gavmild, ædel, Snm, værdifuld, 
kostbar, Shl Tel o. fl., god, fortræffelig), 
gno. gæfr behagelig, tjenlig, sv. gdf, da. 
gjæv, = mnt. géve, mht. gæbe antagelig, 
behagelig, god. Germ. *g('bia-, v(;r))aladj. 
til g i v a. Egentl. «som kan gives» eller 
«som gjerne gir». 

Gjæva /■ (held og yndest som følger 
en, Li;, gno. g!i'fa f lykke, held. Til 
g i v a. Sml. \i,\\o. gi]>ta og nno. givnad. 

Gjø /" 1. (nymaanen næst efter «torre», 
Hliitt(;n av febr, og en større del av 
mars, P.St No o. II., i Nam (jo /'), gno. 
goi, goe /", fær. gø, sv. di. //ojV/, g}/(( f(^br. 
(rks. gojcmJbiad). Kfter l>ugg(' av ()i)r. 
*g(i)6n svarende til gr. y\oi\ sne. Idg. 
rfhifmi '''(jhiem *(ijiim : skrt. hima- sne, 
viiif(;r, lat. hicnis vinter; osv. Hertil 



mulig gamal av *gjam- {sm\. ir. gam 
vinter, =^ idg. *(ihiom-. 

Gjø / 2. (sporsne. Ød, i Gbd (Hjort- 
høy, Beskriv.) jo spor), sml. sv. di. 
gjo f, gjå f lurende og speidende smy- 
ging efter en. Dunkelt. 

Gjø / 3. (sygdom i haandleddet, Snm). 
Se gøy r. 

Gjøda (mæske, fete; gjødsle; gjøe ei 
gryte tilsætte vand under kokingen. Tel 
Kbg), gno. gæda forbedre, gjødsle, sv. 
goda fete, gjødsle, da. gjøde ds.; sml. 
sveits, guet gjødselvand. Grf. *g6dian, 
egtl. gjøre god = mnt. gileten gjøre god 
(nht. vergufen). Sml. til bet. nht. di. 
(rhm.) hessern g]ods\e. — gjødning f (sml. 
shet. gødin gjødsel), sv. di. gjdn(n)ing, 
gynning. Dertil vb. (skå.).9?/nwa gjødsle, 
bornh. gjonna. — gjødsl f, sv. godsei ds. 
— gjødsla (mæsking) (sml. gno. gæzla 
godhet). 

Gjøk, gjøyk (slags sang, brukelig hos 
finnerne, No), vb. gjøka, sv. di. (Vb.) goik 
synge som lapperne. Fra \2i^\i.juoiggat ds. 

Gjøla (smigre, ogsaa intr. smiske {g. 
for), Li Østl Nhl No, skryte noget op, 
Tr Tel), gno. nisl. gæla tale godt for = 
got. gåljan hilse, sml. ght. giiollih pralende, 
urguol berømt. Avlydende til gala. — 
grjøla / (noget prægtig, rosværdig\ sml. 
nisl. gælur f pl. kjæleri. Avledn. gjølstra 
{gylstra, smigre, YSo Smaa). Se gola. 

Gjølg se gj elg. 

Gjølmingm (rum som er fraskilt ved 
en mellemvæg, Opdal Gbd, i Ork gjel- 
ming; paa Snm gimling mellemvæg). Av 
*gjevling\ sml. sv. di. gåvling m tilbyg- 
ning paa kanten av en ladevæg. Til 
gavl. 

Gjølv (støt, rykk. Ha) se gjelv. 

Gjømla (dæmre, bli halvmørke, Sol; 
gjømme se dunkelt ut, være mørk, Eid- 
skog Sol). Neppe sammenhæng med shet. 
gjolm tæt taakemasse. Snarere til dim ma, 
som det stemmer med i bet.; med j-ind- 
skud: *djømme. 

Gjøn se gi n s k. 

Gjøna (drille, narre, spøke med, spotte, 
trodse, Østl), gjøn n (drilleri, Ostl o. fl., 
en driller, So), gjønor f pl. (spøk, fjas, 
Tel). Forklares som hørende til gno. 
ginna fortrolle, bedaare, forlokke (sml. 
gjøn- '=- gno. ginn-); ginna hører sam- 
men med gina (av bet. «ga])e» kommer 
«spotte», derav «bedrage» osv.). Usik- 
kert. Sml. østsv. jånor, jounor, fola- 
jonnor ])1. optøier, skjelmstykker. -— Der- 
til gjønster n (en som stadig blev dril 
let, et «si)ektakel», Ndm Tr No\ bornh 
gjønsfer n et haansord om personer. 

Gjønos se g j e n o s. 



Gjørs — Glap 



161 



Gjørs m {gjøss, lucioperca, Vestf 
Smaa. ogsaa gjors Vestf). Eii sammen- 
blanding av *gje)'S acerina og sv. gjijs 
luciopei-ca, gsv. gins, æ. da. gys, hvortil 
nht. di. guse cobitis barbatnla og giesen 
ovprinus cepbalus. Dette hører til vb. 
g j o s a, saa grundbetydningen er «sproite- 
tisk», idet disse tisker sproiter ut igjen 
den indsugede luft. Formelt er navnet 
gjors = sv, gars acerina, som Noreen 
(Sv. Et. 21) antar er opr, *gairs; dannet 
med s-suffiks av geir. 

Glad. g,no. gladr skinnende, blank, lys, 
venlig, glad, sv. da. glad (i sv. di. ogsaa 
klar, om himmel, aapen, om vand) ; ags. 
glæd klar, straalende, glad (eng. glad), 
gnt. gladmåd glad, ght. glat glinsende, 
glat (nht. glatt). Germ. stamme *glada-, 
Idg. *g]iladho- med grundbet. «glinsende», 
derav «glat», sml. ]at. glaber glat, skallet 
(av ^'gldadhro-), avlydende gsl. gladuku 
glat, gladiti glatte, lit. glodiis glatlig- 
gende (om haar) ; osv. — Dertil glada 1. 
(tyndes saa man ser igjennem, aapne sig 
(om skog), Tel), sml. ostsv. gladu f siv- 
frit sted i kjær, aapning i is; eng. glade 
aapning i skog el. i is (laan). Utgaat 
fra bet. «skinne». Sml. ogsaa fær. ^/ada / 
ildvarde (ogsaa ophvirvlet sjøskum) og 
uisl. gladna klarne. — gladvær (munter, 
Ha, gladværug Tel Vestf), sv. di. glad- 
vdr ds ; -vær verbaladj. til v era. 

Glada 2. (gaa ned, om solen, = gylla 
Ndm Shl). gno. isl. solargladan f (nno. 
sol{ar)glad n), sv. di. gladas ds. ogsaa 
glana (sml. nno. gladen nedgaat); eng. 
di. (fra no.) go to glade. I samme bet. 
nint. gliden og ags. to sete glidan, som 
viser at glada egtl. betyr «glide», som 
gaar tilbake paa «være glat». Ogsaa sv, 
glada glente er vel egtl. «glideren». — 
Dertil gladna (forgylde fjeldtoppene = 
gylla, Shl), sv. di, gkma se ovenf, 

Giafsa (gjøre store bevægelser til si- 
den, Tr, være løsmundet, være en glafs, 
Ha o. fl,, glapsa, Shl, fuse uvørent frem, 
Tr), sv, di. glaffsa være løsmundet, sluke 
i sig, glaffs person som opfører sig upas- 
sende, shet. glafos ds. Sml. nisl. glej)S- 
yrdi letfærdig skjemt. Hit ogsaa svab. 
glaspe tølperagtig person. Se glapa og 
glefsa. 

Glam n (larm, bulder, nog. st. ogsaa 
glimmer = glini}, gno. glam 7i og glamm 
larm, støi, da. gla^ii hundegjøing, sv. 
gla))i n munter, lydelig underholdning; 
eng. di. glam støi, bulder, høilydt tale. 
Til glåma. Til bet. «glimmer» sml, 
mht. glamme f glød og fær. glamim 
glimte, skinne. Her foreligger et andet 
ord beslegtet med nht. glimmen (se un- 

11 — Alf Torp: Nynorsk etymologisk ordbok. 



der glima), — glåma (buldre, skramle, 
skrakle, skjende), gno. glåma samtale 
høirøstet el. muntert, sv. di. glåma ds., 
ogsaa utle {rks. glamma), åa. glaiiime g]a. 
— glamra (skralde), gno. glamra lavme, 
støie. Maaske av *ga-hlam, se lam r en 
og avlydende gluma og glym ja. 

Glamsa (skramle, Tel, gjøre hastige, 
klodsete forsøk paa at gripe, fegte (f. e. 
med en kniv), Nam, huske feil («gripe 
feil»), Tel, fjase utækkelig, Shl), glåms n 
(larmende lystighet, fortumlethet, ørske, 
Ma Rbg), shet. glåms snappe el. gripe 
efter med munden, gjøre hastige, klod 
sete forsøk paa at bite, svare hidsig (og- 
saa glåmer og klamer gripe famlende 
efter , jy. glamse bite el. snappe efter, 
tiltale haardt og vredt, sv. di. glamsa 
skvaldre, ogsaa tygge voldsomt. Sml. 
ogsaa eng. di. glamp gripe, sluke, skot. 
glaiim gripe kraftløst, famle efter. — Her 
er to verber, det ene avledn. av glåma, 
det andet sammenhørende med ght. gla- 
mazzen gape. 

Glana (glo, stirre, Østl o. fl., glimte, 
lyse, om luften, naar skyerne spredes 
o. 1., BSt No Jæ Fo), glan n (stirring, 
gløtt i skyerne), nisl, glanar det klarner 
op (ogsaa gladnar), glan n poleret glans, 
Bh.et. glan (tabu) bryne subst., ogsaa lang 
rift («gløtt»), fær. glana g\o, sx.åi. glana 
glo, stirre, skinne svakt gjennem skyer, 
da. di, glane glo, stirre op efter. Hit 
hører vel og sv. di. glaner blek, gulblek, 
blaasur (om melk). Til idg. rot '"'qJdé se 
glaama, — Dertil gl an au ga (ogsaa 
glananr m = auger, ogsaa hunnen av 
blaagume, og gadus minutus, Ma). Sml. 
auger. 

Glans m, glansa (skinne), n\s\. glans, 
glansa, shet. glans, subst, vb., da. sv, 
glans, sv, di, glansa, jy. gkmse skinne. 
Sv. da. glans er laan fra tysk Glanz, 
som horer til mht. glinzen st. vb. glinse, 
se gletta, dialekternes glansa kunde 
kanske være opr., avledn. av glana. 

Glant n (kaat skjemt, Ndm Fo Stjør 
Set, glanter n Inh, glent Shl), glanta 1. 
(skjemte, glente Ha), shet. glant morskap, 
lystighet, skjemt, gla^it vb. Germ. *gla- 
naton. beslegtet med nisl. glånast gantes 
og med s-verbet gno. glensa fjase, spøke, 
sml. glenna f fjas, spøk, se glensa. 

Glanta 2. (gli til siden, gli av, Tel). 
Sml. sv, di. glanta, glinta st. vb. gli. 
Se glenta. 

Glanta 3. (fare som et glimt, Tel). Er 
vel en utvidelse av glana. 

Glap n (hul, mellemrum, Ork Gbd Sfj 
Vo), shet. glab aapning, mellemrum, kløft, 
liten dal, sv. di. gkq) n sprække, aap- 



162 



Glar — Glaatra 



ning, Grndbet. er «gliding (tilside)», saa- 
ledes er guo. glap n utilbørlighet samme 
ord. — glapa (ha mellemrum), sv. di. 
(jlapa staa aapen, paa gløtt, være løs- 
miindet, glapug løsmundet. Hertil videre 
gno. glepja faa til at glippe, gno. nisl. 
glamma saa feil; mht. erglaffen bedaare 
(æ. bair. (H. Sachs) verglaffet = vergajft, 
sveits, umhergldffen slentre ledig om, 
vel egtl. «gaa og gape»). Likesaa nno. 
glapast (drive kaate løier indbyrdes, 
fjase tumlende (undertiden svikfuldt), 
Stjør), sml. g 1 a f s a {glap, Ød, omtrent 
= glafs, sv. di. glap en gap, tølper). Se 
gleppa. 

Glar og glær n (rift i skydækket, Snm, 
glar m ds., Koms, glaar Hel, vb. glara 
Eoms, glaara Hel), sml. eng. glare glo, 
mnt. glaren gløde. Sml. gr. '/\a^6c, = 
æ/p6c blek. Se glora. 

Glas n (glas, glaskar, vindu), sv. da. 
glas (sv. di. ogsaa vindu), fra mnt. glas 
= ght. glas n (nht. Glas), ags. glæs (eng. 
glass), gno. gler n (se gler), æ, da. glar. 
Germ. grf. *gldsa- og "'glazcl-. Avl^^dende 
hertil det fra germ. laante lat. glésum 
rav, likesom ogsaa mht. glar harpiks og 
gno. glæsa smykke med noget blankt. 
Hit hører ogsaa ir. glass grøn (av *qJila- 
sto-). Idg. rot *qhles : *q]ilas utvidelse 
av *qlilé skinne, se glaama. 

Glata (tape ved skjødesløshet, spilde, 
Gbd Set, slippe av sjme. Tel, slippe ut 
av sig, røbe, Gul Rør, reducere, formind- 
ske, især ved slagtning, Gul Stjør, ogsaa 
klåta), dertil gl at ra (søle bort, avhænde, 
Jæ), gno. glata tape, fordærve, tilintet- 
gjøre. Germ. rot ''"glat egtl. «la glide». 
Til samme grundrot som gl an ta 2., 
gletta. 

Glatt, sv. da. glatt, fra nht. glatt, se 
glad. 

Gl aven n (og glavel, i gamle viser, 
sverd;, lu. da. glaveyi og glave (glavind), 
sv. gla/ven og glaf, gno. gla/cl og glefja 
lanse. Bet. «sverd» er nyere. Fra mnt. 
glave, glcvie (obl. kas. og pl. glaven, 
glacien) = m\\i. glavie, glavin lansespids, 
lanse. Dette fra gfra. glaive lanse, spyd, 
senere ogsaa sverd (eng. glaive). Den 
gno. sideform gladel, gladil fra mlat. 
glad/oln.H, dinnn. til lat. gladius sverd. 

Glaa skinne, So N(ibd, i Har gljaa), 
gno. gljd skinne (og glæa Kgsp.), fær. 
gliggja glinse, skinne, shet. gli ds.; sv. 
<li. glid lyse, glinse, gnistre. Idg. rot 
*g/dl straule, sml. gr. /Xxexy })runke, være 
varm, /Mapoc, varm, ir. gle av (*gJd('ivo-) 
glinsende, klar. Se glima, glya osv. 

Glaa faapen, noget vid og (lat. Tel, 
bar, naken, skogløs, Tel (ogsaa gljaa). 



blank, klar, So, vandagtig = glæ, NGbd). 
Sml. g 1 æ {glaa av gljaa som er *gla'a 
obl. kas. av den svake bøining). For- 
modentlig germ. grf. *gleja- til roten i 
glaa m a. 

Glaam m 1. en glaner, Hel So Va Gbd 
Tel, en med benet, hulkindet ansigt og 
stive øine, Sfj Nhl Vo Har, en med blekt 
utseende, Snm, gjek, nar, NTr, utsigts- 
punkt, Ndm, tynd drik, især melkeblande, 
Gbd). — glaama / (blaaagtig plet f. e. 
under øinene. Bu Vestf, galeopsis (= 
daae), So (?), vredagtig, haard k vinde, 
Sfj). — glaama (stirre, sætte store 
oine. Va Gbd Vo So Hed Ndm). — glaa- 
men (stirrende, med stramt ansigt og 
stive øine, med sykelig utseende). — 
Sml. gno. gldmsgni det at tingene ser 
anderledes ut end de er, illusion, nisl. 
gldmottr med hvitt hode (og sort el. rød 
krop, om ku), gldmhles hvit bles, gldma 
hvithet; fær. glåma stort stirrende øie, 
shet. glomet med blekt og sykelig ut- 
seende, sørgmodig, med langt ansdgt, 
med hvit stripe nedover forhodet ; sv. di. 
glåma stirre stivt paa, rks. gUhnig blek 
med blaa ringer under øinene, dial. glå- 
mug som har store øine og ser sint ut, 
gulblek, blek og mager, ogsaa : flekket i 
ansigtet (^mest om svangre kvinder); hit 
hører ogsaa æ. da. glamhul litet lofts- 
vindu («kikhul»); nordeng. glaum stirre. 
Hertil kanske ogsaa ags. glåm dæmring 
(eng. gloom). Grundbet. «skinne svakt 
el. blekt». Idg. rot *qhle skinne (m suf- 
fiks), i lit. zléjd dæmring i^sml. g 1 æ, 
glaa). Til bet. «tynd drik , sml. sv. 
di. glan blaasur (om melk) til glana. 

Glaana 1. (bli aapen). Til glaa. 

Glaana 2. (stirre, Kyf). Vel avglana 
under indvirkning av glaama. Sml. 
sv. di. gloria glo, stirre, avlydende til 
glan a. 

Glaapa (stirre efter noget, ShlKyf Jæ 
Li Kbg Agd Tel), glaap m (gloer, dos- 
mer), nisl. gldpa glo, stirre; sv. di. glåp 
dosmer; nordeng. glape stirre dumt. Ho- 
rer til grundroten *glé, se glaama. 
Formelt = lit. zlébtl være svaksynt 
(«skimte»). 

Glaaren (skrubsulten, Ndm) hører vel 
til ordkredsen glaama osv., sml. med 
like betydningsovergang sveits, glander ni 
graadighet, skrubsultenhet, glandrig adj. 
og sv. di. glatten begjærlig (efter mat). 

Glaatra/ (en med urolige, iagttagende 
(egtl. «stirrende») oine. Tel, gljaatreleg 
Set, ved indvirkning fra gljaa). Vel til 
germ. *glai skinne (egtl. «glide»), se 
glata. Sml. nisl. glæta noget som gir 
gjenskin. 



i 



Glede — Gletta 



163 



Glede ui, qleda f, gno. gle()i f, sv. 
(/ledjd, (la. giæde. Germ. grf. '^'gladhi, 
tilglad. — gledja (og glea, gjøre glad, 
gledjasf glæde sig\ gno. gledja, sv. glddja, 
da. glæde. Grf. *gladjan. Sml. ags. gla- 
dian (av *glad6n = gno. glada gjore 
glad, bli glad. Formelt = ags. gleddian 
væte v^gtl. «gjøre glat»). 

Glefsa snappe efter, smække med 
munden, bjeffe , gno. glefsa snappe, 
glefse, sbet. glefs snappe efter, tiltale 
bastig, sv. di. gldffsa glefse, gjø. Grf. 
*glapisjan se glap. Dertil ^/e/is« / dyre- 
saks, sv. di. glafs n ds. 

Gleid (utsperret, meget aapen, om en 
kløft, Snm Ork), nisl. gleidr utsperret, 
sbet. gled med store mellemrum, spredt 
voksende, meget aapen (om masker). Der- 
til gleida (iitsperre\ nisl. gleida skræve, 
utspile, glidiia skilles nt fra hinanden. 
Til germ. '"'glfdan: ags. gl f don {eng. glide), 
gnt. glidan, gbt. glifan st. vb. (nbt. 
gleiten), da. glide, sv, glida (dial. glia, 
gotl. gldidd glide, skride langsomt, rinde 
sagte). Maaske idg. *gliUt : lit. glifiis 
glat (dette kunde dog likesaa godt ben- 
føres til idg. *glit (se under klaata), 
sml. lit. glité fiskelim). 

Gleima (kaste korte, raske blik, se 
skjævt og stjaalent til, Kom Smaa Foll 
Vestf Odal, sml. glim sa); nordeng. 
glime skotte sky til, se skjævt til. Se 
glima. 

Gleina 1. (se skjævt, kaste bistre blik, 
især stjaalne, skjæve blik, Ma Va Ha Rom 
Bu Sol Kør (i Tel Nu gløyna), gli over 
til siden = glanta, Ma Set, skyte stor 
fart = glensa, Ma). Kunde hore til 
g 1 i n a glinse, stirre (sml. gleim a), 
snarere end være for gleidna (sml. dog 
nordeng. ^Z?V?e kaste sideblik). — gleina/" 
(bar tiek paa et træ, Ma, aapent rum 
i skog, Bu), gleinutt (om skyet him- 
mel med enkelte klare striper, Li). Til 
glina. 

Gleina 2. bøie sig ut fra hinanden, 
Snm, g. seg forstrække sig, Inh). Av 
gleidna, til gleid. 

Glei pa 1. {-ar, vrænge mund, BSt), 
gleij) m (kaat, uvøren spøkefugl, Jæ Ryf 
Xfjj, nisl. gleipa sludre, pludre; eng di. 
glipe an uncouth fellow; sv. di. glepa 
stikle paa, forvrænge ord. Til glipa. 

Gleipa 2. {-er, slumpe til, Set). Til 
foreg. (egtl. «gli»), sml. sv. di. glep staa 
paa gløtt (om dør). 

Gleivra drive bespottelig fjas. Har So 
Lo, glævre, glæhra, Rbg Ma, være løs- 
mundet, Nhl). Se glibb. 

Glekk (frastøtende, uhyggelig, Smaa). 
Tii glelika, for klekka. 



Glenna /' (bart, aapent rum i skog 
(meget utbredt), klar stripe paa skyet 
himmel. Tel Agd Dal Har), nisl. glenna f 
aapent mellemrum mellem skyer, sv. di. 
gldnna f aapent mellemrum i skog, klar 
flek mellem skyer. Dertil glenna vb. 1. 
(^-ar, ha mellemrum, osv.\ da. åi. gleinte ha 
store aapninger i skyerne, østs v. gldnna 
ds., ogsaa staa aapen. Til samme rot 
som glana (egtl. skinne). Samme ord 
er da gno. glenna f fjas, spøk (egtl. det 
at vise tænderne ismiV, sml. østsv. _^Z«;i- 
nds vise sig bisk (om hest). Se glensa. 

Glenna 2. {-er, glide raskt avsted), se 
glensa; sml. nisl. glenna utstrække, ut- 
spile. Vel til samme rot som L 

Glensa 1. (glide raskt avsted = ^^em««, 
VAgd, glide av til siden, Ndm Roms Ma 
Ri, glansa ISo). Avledn. av foreg. 

Glensa 2. (drive støiende lek el. fjas, 
VAgd Set), gno. glensa fjase, spøke, fær. 
glens fjas, spøk, sv. di. glans latter, 
skjemt. Avledn. av gno. glenna f fjas. 
Se glenna/ og glana (grundbet. «vise 
tænderne»). Formelt samme order bornh. 
glansa glane. 

Glenta (og ^/e^ifra, skjemte, fjase, Ha). 
Sideform til glanta. 

Gleppa st. vb. (glide ut, især av haan- 
den, glippe, slaa feil), (gno. i glappaskot 
uheldig skud), bornh. gldppa ds,, sv. di. 
gldppa st. og sv. vb. aapne sig, åa. glippe; 
sml. sv, di. glajypa ikke holde vel i fu 
gerne, kippe (om sko), gldffsa kippe, da 
di. glap) om hvad der ikke slutter stramt 
nordeng. dial. glip slaa feil. Se glap 
Germ. *glep og * glepp (av idg. '''ghlehnL) 
Sml. lit. glehu (el. glemhu) glebti være 
glat. Dertil ^Ze/J/J (feilslag), ganga til 
glepp)S, Tel, =- æ. da. gaa til glippe (nu 
gaa glip av). 

Gler n (blank, glat flate, isflate, Ma, 
glerung ni ds., Li Ma Rbg\ fær. gler blank 
is, gno. gler-iss ds. Til gler glas (se 
g 1 a s). Det samme gler vistnok i gler- 
shallet ganske sk^^W^t Q^lnX) = glasskallutt 
(NBh). 

Gléra/ (aapen, bar plet = glenna, Tel). 
Av *gliz6n. Se glisa. Saaledes hører 
kanske til glisa ogsaa glera (være barn- 
lig lystig, springe om leende og skraa- 
lende, Ma"», sml. sv. di. gler leende. 

Gletta st. vb. (glide. No Tr Gbd Ha 
Rbg o. fl., glippe, slaa feil, Gbd o. fl.), 
sv. di. glinta, glanta st. vb. og glatta 
glide, glant glat. Hertil gletta / 'glat- 
het, glat punkt, væske hvormed man 
faar noget til at glide ned (Bu) : qraui- 
gletta), sml. nordeng. glatten en «sklie». 
Germ. *glent glide, være glat, er samme 
rot som *glent glinse (mht. glinzen st. 



164 



Gletta — Glip 



vb.) se flg. Til en siderot *glend mht. 
glinden glide. 

Gletta sv. vb. 1. (er, kike, titte, se 
gl yt ta). Dertil glette n m, gletta f 
(klarning i luften, litet ophold i iivér), 
shet. glint glimt, solglimt mellem skyer, 
liten aapning i skyer, sv. di. gldnta 
klarne op, lysne, skimte frem, glnnta 
aapne halvt, gldnta f lysstripe melleni 
skyerne, gldnt n ds., da. di. glinte kvinde 
med frække eine (skå. gldnta letfærdig 
kvinde); meng. glenten kaste et blik, 
eng. di. glint skinne, titte til, se stjaa- 
lent, nordeng. glat aapning, et hnl i en 
hæk. Germ. *glent skinne : mht. glinzen 
st. vb. Idg. *ghlend skinne. Ved siden 
derav germ. *glind = idg. *ghlendh. Se 
gl in dra. Til en av disse røtter gsl. 
gledati, gledéti se, betragte og ir. ad- 
glein)} vise. Se foreg. 

Gletta sv. vb. 2. (er, si tirrende ord 
el. skoser. Har Tel, ymte. Ha), glettor 
pl. (skoser, Tel), gno. gletta tirre, drille, 
fær. gletta smile haanlig, sv. di. glant 
fjas, skjemt. Samme ord som foreg. (egtl. 
det at vise tænderne i et smil). Se 
gl otta. Dertil gletten tilbøielig til at 
gletta, nisl. glettinn ds. 

Glibb ni (kaat lømmel som ler og 
spotter over alt, Tel, nærig, grisk per- 
son, slukhals (sml. ^^-/i};), Kyf Tel). Germ. 
rot *glib, ved siden hy *gli2), se gl ei v r a. 
Sml. sv. di. glib, glip, glep utidig foru- 
lempende person som gjør nar av andre. 
Til samme rot hører eng. glih glat, vb. 
glih tale rapt. Betydningsutviklingen 
som ved gletta 1. og 2. 

Gilda st. vb. (litet brukt). Se gleid. 
Kr vel nordisk, om det end mangler 
i gno. Sml. nisl. glinsa adj. som gli- 
der ut. 

Gl id ra (dirre saa det synes gi smaa 
glimt, Set Kbg VTel). Sammenglidning 
av gidra og et med gli- begyndende 
verbum (f. e. glima). 

Gli k ka 1. (og glika, glide ut, være 
usikker paa haand el. fot. Har Kyf, slaa 
feil (sml. klikka), Har Shl Kyf Dal VAgd 
libg Tel). Vel av glidka se g 1 i d a. 

Glikka 2. (smile dulgt, haanlig, Shl 
Har;. Av glinka? Sml. shet. ^^/m/i' smile 
taapelig, opfore sig taapelig, og skot. 
///m/l- lyse, glimte, kaste sideblik. Avledn. 
av g 1 i n a. 

Glim n ^blendende lysning, Kyf Korns), 
glima/ (ds., Tel Ha Snm o. fl.), glima 
st. vb. (glinse, gi blen(l<'ndo skin, Va 
Nfj, Hv. vb. Ma Tel), glim (glimmer, glans), 
glima ^glimre, glimte, Tel Set Va INla), 
Hhet. glim lysning, svak lysstripe, glimt, 
vb. glim, sml. fa-r. glininia, lyse svakt. 



sv. di. glim glimt, glimu f lysglimt, 
glenia glimte (gsv. glima, nsv. glimm,a), 
da. di. glime uthuggen aapning i sivene; 
eng. di. glim skinne ; sml. mht. glfmen 
st. vb. lyse, straale {glitnmen st. vb. gløde, 
med overgang i e-klassen, nht. glimmen), 
gnt. gltmo ni glans, ags. glæni glans (av 
germ. '''glaimi-^, eng. gleam, ags. gleoma 
glans (av "'glhnan). Germ. rot ''"gli 
{-m suffiks), se glaa. 

Glimsa (skotte = gleima, Foll Smaa). 
Germ. *glimis6n til glima, sml. sv. di 
ginims' lyse med glimt, gi øiekast (fryks.), 
glinistra blinke. Sml. nordeng. glime 
skotte, kaste sideblik og skot. glink ds., 
nt. glfmken plire. Shet. glim plire (kunde 
og være *glgma). Mht. glimsen er avledn. 
av glimmen {glamm), sml. avlydende 
sveits, glumsen brænde svakt. Se foreg. 

Glina st. vb. 1. (glinse, Set Tel VAgd), 
glfna (-er, stirre (dulgt?), Nhl), sv. di. 
gltna (østsv.) skimre, (Dal) smile, (fryks.) 
titte. Til roten *gli glinse. Se glaa. 

Glina st. vb. 2. (glide, Tel, gleina, 
gleene Ma Set : lat gleina dæ la det skure). 
Sandsynligvis = foreg. (sidebet. «glide >' 
og «skinne» som i glada og mange flere). 
Forskjellig saaledes fra nisl. glisna glide, 
se gleid. 

Glindra (plire, ogsaa : speide, lure = 
glira. Hel Inh Fo Ork Sel, glimte frem 
= glera, Li\ sv. di. glindra skinne, glin- 
ner n det som lyser. Germ. rot *glend 
(siderot til *gle72t, se gletta) i mht. 
glander straalende, subst, glans. 

Glip ni (garn ruse, svelg, f. e. utløpet 
fra raølledammen, kort rendeformet aap- 
ning f. e. mellem tænder, So, sml. glihbe- 
tennt med mellemrum mellem tænderne, 
Te\,=^glihh,lÅ), glip >i, glipa/(aapning, 
sprække), sv. di. glip m ruse, glip n aap- 
ning i skog o. 1., svelg, rift, da. glib ruse, 
shet. gli]) kileformet, udyrket jordstykke 
mellem to akerfurer, ^/i/>eA; aapning, revne; 
sml. mnt. glepe, glippe rift, kløft, nnt. 
glipe, glippe dragruse. Til glipa st. vb. 
(gripe med munden, sluke, Kbg Ma Li\ 
glipa {-ar) og glipa {-er, gape, være litt 
aapen, (il])d Hel), sv. di. glipa st. vi), 
gape, være aapen, staa paa glott, glo, 
(fryks.) glipp klippe med øinene. (Jrund- 
bet. av germ. *glip (til grundrot *///?^ 
var (skinne, viere l)lank, glat) glide, glide 
til siden, danne aapning, svæM-e skrau; 
samme verbum er saaledes mht. glifen 
st. vb. være skråa, hvortil gleif skjæv, 
mnt. glepe, glippe skjtev, skråa, ogsaa 
mht. glipfen glide, nht. glipfrig gl:it. 
Germ. "^'glip vikle svare til idg. ^'gldib. 
Ved siden derav ensbetydende germ. ^^glib 
(se g 1 e i v r a, gli b b) - idg. ^^gliUp, 



Glira — Glop 



165 



hvortil vel russ. (jlipail se (vel egtl, se 
gjennem en aapning, sml. gletta). 

Glira {-er, plire, BSt Jæ Agd Dal Stri, 
kike, speide, Tel Nfj Snm, glimte, lyse 
igjennem, Jæ Tr Ndm, dertil (jUr m eu 
praas, Stjor, le med sammenknepne oine, 
Har Agd Tel Inh), shet. glir plire, ogsaa : 
skinne gjennem en iynå dis, sv. di. (jUra 
tindre; plire, haanle, sv. (jliring spotte- 
ord. Til samme grundrot ""V/Z^ som glisa, 
gl in a, glipa osv. 

Gliren (slibrig, glat, Sfj). Vel for 
*glidrc)i. Sml. nt. glirrig glat (eng. di. 
to glir glide), ags. glidder slibrig, 
gliddrian glide. Til glid a, gleid. 

Glisa (er, glimte, lyse gjennem en 
liten aapning, vise tænder, fnise, le haan- 
lig; ha aapninger, Nhl Vo, glinse, Ma), 
sv. di. glisa glinse, glitre, plire, smaale; 
jy. glise skinne blank; nordeng. glish, 
glisk, glizzen skinne, glitre. — Dertil 
glis m (litet lysglimt, fnising, latter), 
glisa og glisa / (rift, aapning som det 
lyser gjenuem\ gno. glis n glimmer, shet. 
glish 13'sglimt, kortvarig solglimt raellera 
skyer, øieblik, osv. (sml. skot. og nordeng. 
glisk glimt, blink, øieblik), sv. di. glis f 
svakt skin, sprække. — glisen (tyndt- 
staaende, utæt), shet. gles grov, utæt, 
med store mellemrum, sv. gles (di. ogsaa 
glis) ; derav glistennt {=■ gistennt, Hel), 
sv. di. glistdnd, gUstanna ds.; og glisna 
(bli utæt), sv. glesna. Til glisa svarer 
ajis. glisian og glisnian glinse, gfris. 
glisa, mnt. glis{s)en ds. Kot *glis, av 
samme grundrot som glima, glina, 
glira, glita osv. 

Glispa (drage haanlig paa munden, 
haanle. Tel Ba Vestf Eom). Til glisa. 
Sml. shet. glisp glimt; sv. di. glispa 
liten sprække som lyset falder gjen- 
nem. 

Glissa (glinse, Set Li), gno. glissa flire, 
grine, æ. da. glisse skinne. Vel helst til 
glisa. 

Gifta (lys, aapen plet i skog = gleima, 
Gbd Ød), gno. glita glinse, glimre, nisl. 
ogsaa glifta (av *glitatjan == jy. glitte 
skinne, glimte), shet. glid glitring, glans, 
østs v. glita skimre, glinse. Hertil svarer 
gnt. glitan st. vb., ght. gli^an skinne 
(nht. gleissen). Avledn. got. glitmimjan 
skinne og ags. glitenian = ght. glizinon 
(mht glitzenen,sm\. nht. glitze7i). Og nno. 
gno. f ær. glitra, shet. gliter, sv. glittra ; 
eng. glitter, mht. nht. glitzern. Germ. 
*glit = idg. *ghlid, sml. gr. '/Xxhwv pragt, 
X-Xibcovec pl arm- el. halssmykker, xAibr) 
yppighet, lett. glidet bli slimet (sml. .^Z?/), 
egtl. bli glat, glistu aor. glldu bli el. 
være glat, slimet, myglet. Til denne rot 



ogsaa glita/ staalorm (Gbd). Grundrot 
*gli se gla a. 

Gliva / (revne i fast fjeld. Dal). Vel 
til glibb. 

G I j aa se gla a. 

G 1 j o r n se glor. 

Gljorur / pl. se glora. 

Glo (grisk, graadig, vestl.). Til gloa. 
Til bet. sml. glaaren. 

Gloa 1. (lyse, tindre), gno. gloa gløde, 
skinne, glimre, sv. glo glane, hovnh. gloa 
lyse, glinse, gløde, glo, jy. glo . skinne, 
stirre paa, glo. Hertil svarer ags. glé- 
tcan st. vb. gløde (eng. glow), gnt. gloian, 
ght. gluoen (nht. gliihen). Sml. kymr. 
glo kul (av idg. *qhl6vo-). Germ. rot 
*gl6, avlydende til *glé, se g 1 a a m a. 
Dertil glod / (fl. gløder glød), gno. glodf, 
da. og sv. gidd, = ags. gled f gloende 
kul, flamme (eng. gleed), mnt. glot, ght. 
gluot (nht. Glut). Germ. stamme *gl6di-. 

— Hertil glodhoppa / (deigklump, som 
stekes i glør for at man kan se om dei- 
gen er velgjæret; To, potetesskive stekt 
paa glør, Tel, overført : rask, livsglad 
kvinde. Dal Tel; ^m\. glo dhane fiik stekt 
paa glør, Østl), sv. di. glodhopjm brød 
stekt paa glo, glohyppa (nordsv.) vild 
gjente; sml. msv. kolhuppad stekt paa 
kul, hvortil Tamm stiller meng. colloppe 
stekt kjøt, eng. collop skive (stekt) kjot, 
især i collops and eggs. 

Gloa 2. (sætte avsted, lat glo dæ = 
lat gli, lat glensa o. 1., Ryf Tel). Kanske 
av *gl6da, avlydende til g 1 a d a (dog 
i boining glor glodde attraheret til 
gloa 1). 

Glod ra (famle el. gramse sansesløst, 
fare klodset frem. Tel Ma Li, glaadra, 
VAgd). Bet. «klodset» utgaat av «klum- 
pet». Sml. gludren. Et andet ord er 
sv. di. (Dal) gluddra tale ulydelig, gurgle, 
klunke, le med gurglende lyd; dette = 
skot. gluther, ghitter svelge graaten, gjøre 
en gurglende lyd. 

Gloja {gloj glo, stirre, Stjør), da. sv. 
glo, fær. gløa. Se gloa, 

Glom m (skjaa, Ryf Shl). Se glumm. 

Glon / (en gloer. So). Til glana (= 
et gno. *glgn). 

Glop m, glopa / (slukhals, Li, en 
som tar det paa en slump, især frem- 
busende snakker, Ma), sml. sv. di. glafji 
storæter, shet. glofji (tabuord for) kveite. 

— glop n (hul, gap, aapning. Tel Ha 
So Gbd Hel, bløte av smeltet is i jor 
den, Snm), glopa / (kløft, svelg), sv. di 
glop {gid})) n gap, aapning i skog, sml. 
fær. glojyp n aapning, hul. — glopa 
(gape, Shl, sluke, Li, slumpe til, Set (sml. 
glopen frembusende\ la gaa paa en slump, 



166 



Glop — Glova 



Li, bli blot eller opsvulmet av lover, 
Snm), sv. å\. gliipa æte trraadig; nordeng. 
glope gape, stirre dumt (se glo pen). — 
glo pa adj. el. gen. (dygtig, prægtig, Tel 
Kbg Li\ sv. di. glop- forsterkende [i. e. 
glopstor). Se gl u p. — glope m slumpe- 
træf, Ma, sml. glogpestykke noget som 
er gjort paa slump, Nfj). Sml. nisl. 
glopra tape ved uagtsomhet, komme for 
tidlig (om unger osv.\ glop n (Hald.) 
uagtsomhet, sv. di. glop, glop uagtsom- 
het. — glopen (forsluken, Rbg Li, frem- 
busende, Ma Har, prekær, Ma Tel, mager, 
utsultet (utviklet av c forsluken» ;, Nfj YSo, 
bløt om fisk, Snm;, shet. glopen, glupen 
forsluken, sv. di. glopen utmagret, glupen 
glubsk, jy. glovven graadig. Alt avly- 
dende til glup a. Av bet. «være sluken» 
utgaar <buse frem» og derav «ta det 
I>aa en slump», «slumpe til» i glo2)e osv. 
landerledes gl opp s. d., i samme bet,, 
til gleppa). Bet, «bløt» (om fisk) ved 
siden av «forsluken» (i adj. glopen) kan 
forklares gjennem nisl. gljupur (vort 
glup), som betyr «bløt», især av væte : 
egentlig, «forsluken», dernæst «som let 
trækker til sig (< sluker») væske», derav: 
«bløt». Bet, «bløte i jorden» {glop) skyl- 
des vel kanske nogen indvirkning fra 
g r 5 p. Se g 1 o p r e g n. 

Glop m (svelg, sluk, Nfj), sml. gno. 
glopr ubesindig, taapelig menneske (egtl. 
«gap»). Avlydende til glap. 

Glopp /' (slumpetræf i talemaaterne 
(let V((r p)aa hopp og glopp paa nippet, 
Snm, haapjjoyn og glaappom av og til, 
Ghå, jKiaJiopjm og glopp>n (Shl), nisl. med 
hiqipum ok gloppum av og til. Av et 
gno. *glpp2) til gleppa. 

Gloppa /■ (hule, kløft i et berg, brat 
fordypning i jorden, Nhl No Østl, smal 
aapning, spra^kke. Ha Smaa, smug mel- 
lera hns, Smaa, gluppa Smaa Kom Hed), 
nisl. gloj/pa stort hul paa klær, under- 
jordisk hule (Hald.), sml. fær. gloppd 
aapne litt, ogsaa (jlopra. Vel til roten 
^■glvh i ])p av urgerm. lm-). Se g 1 u v r a. 

Glopregn regn av store spredte draa- 
jicr, Shl Agd, gloj>aregn Kyf. glop-él iling 
av slikt regn, Agd, glo}>p-él Ndni), fær. 
glojjra-regn voldsomt regn (søndenfjords 
gl()])})-r<'fi)i, glojypar.), shet. gloh, glohh 
Jsj)r('dt(; morkc regnskyer, i)lii(lselige sludd- 
byger, sv. glop]), f/f()/>])regu, dia), f/luj), 
glap sterkt siicfald. glopa, glåpd regne 
sterkt, gloppv(ider sludd-ver. Som glop- 
urd (ur med store aajininger mellem ste 
nene, Jæ Dal liyf Slil So (iul, i Tel 
glopa-nv) til glop (1. gloi)i)a. (irund- 
bet, «regn med store si)re(lte draaper/'. 

CI6r n (aiipen plads i skog -= glenna, 



Ndm, ogsaa gljor). Oprindelig gljor? 
Avlydende til gl y rn a. Sv. di. glor f 
aapning mellem isstykker er vel et an- 
det ord, beslegtet med østsv. glyddrd ds. 

Glora (glinse, tindre, glo, stirre', nisl. 
glora glimre, skimte (Hald.), glora f 
svak lysning, glorur fl. øine (i nedsæt- 
tende bet.\ shet. gliir skinne gjennem 
let dis. glo, stirre, sv. di. gloiri lyse 
svakt, brænde daarlig, stirre, glo, meng. 
gloren stirre, nordeng. glore lyse, skinne, 
glo, stirre; nt. øfrir. gloren gløde, lyse 
svakt. Avlydende eng. glare skinne klart, 
stirre, mnt. glaren gløde, mht. glarr-ouge 
stirrende øie, og nno. glar s. d. Germ. 
*gl6r svarer vel til gr. yXoDpoc lys, blek, 
grønlig. Vel til grundrot '''glo. se glo a. 
Hertil glorøygd (med tindrende el. stir- 
rende øine, Sfj), nisl. gl6regg<)r, sml. sv. 
di. glosogd (til glosa). Hertil ogsaa 
gljorur f ]}l. (med j'indskud, glimmer, 
Tel, i viser). 

Glos tu 1. (syn, beskuelse. Tel, gløs 
Snm). Til glosa. 

Glos 7)1 2. (chimæ^ra monstrosa, ben- 
fisk med stort rundt hode og store øine. 
Har, «skal ogsaa heade gløs^). Til glosa 
stirre. 

Glosa/' (=(7?osa glo-dynge, Set), sv. di. 
glosa røkhul paa kulmile. Se g 1 ø s a. 

Glosa (-er, lyse, tindre. Ha, se efter 
noget, Shl, glosa Jæ Snm Sfj Hel), sv. di. 
(østsv, fryks,) glos' titte, stirre, (a, st.) 
lyse. Utvidelse av roten "glo, se g 1 o a. 
Anderledes c/Mså (ds., Indr.) som er glosa, 
se glusma osv. — Sml nisl. glæsilegr 
glimrende (hvis dette ikke er glæsiligr, 
dog ogsaa i Tel gløseleg). 

Glosma (om klær, danne poser, Tel), 
Se gl u s m a. 

Glossa(klarne, om luften. Har), glossa f 
(rift i skyerne, Har Shl). Sml. nisl.//^0S6Y/ 
blusse, straale, glossi ni lue, glans, sv. 
di. glossa gløde (især om utbrændt kul), 
nordeng. gloss glod, lav, klar lue, gloze 
bræuide klart. Germ. rot *glus. Se 
glysja. Sml. ir. ghiss lys. 

Glott /' (klar plet mellem skyer. So, 
glott m ds.. Ha Ghd Nfj So, gloff n Nfj, 
gloffa f Va, ogsaa liten aapning over- 
hodet), sml. gno. glott n grin, haansmil, 
shet. f/lu))f solglimt mellem skyer, fær. 
gloiiur a:»i)ning mellem skyer. — glotta 
(= glylla l,paa dyri), To), gno. glotta 
grine (blotte tænderne), sv. di. glotta og 
f/lglla. Til gletta. Hit horer kanske 
sveits, glonzen glimmen». Se gluttn. 

Glova _/' (bergkloft, VAgd Rbg Dal, 
glnra Kyf), glovra /' (mindre bcigUloft, 
Shl Kyf Har Li, gluvra Nhl M:i, glyvra 
So o. 11.); nino. gloji m ds., nisl. glufa 



Glubren — Glumm 



167 



vsprække, revne, sml. sv. di. (Jtl og ostsv.) 
f/l uff f liten aapniug, glugg; bugt, vik. 
Sml. gluvr 91 (skarpkantede ujevnheter 
paa en bergovertlate, dels revner, dels 
lose Stener, Ma\ gno. (jljnfr n er noget 
lig!iende; shet. gløver bred revne, kløft 
i jordsmonnet, fær. f/Iyrur n liten fjeld- 
kloft. Til samme rot, germ. *gUib, holl. 
f/leuf, øfris. glove lang revne, rende, liul- 
ning. Hertil vel og ///?(« (INIa) trang, vild, 
tagget bergkløft (for *ijluvn). Se gl uff. 
Sml. glup a. 

Glubren fl. klumpet, om sur melk. 
Dal VAgd, glubratt Li, glumren og glum- 
rutt Li, 2. usikker paa haand og fot, 
VAgd Jæ). Vel av glumren. Bet. 2. 
som ved gliidren, vel og under indvirk- 
uing av klubb ren. 

Gludren {= glubren 1., IA, =^ glubren 2., 
VAgd Jæ), sml. ostsv. glodder n, gelé- 
agtig masse, gloddrog løs, bløt, og med 
t [tt) glot n ds., //ZofåV halvflytende masse, 
glotår vb. sludde, glotrog halvfljteude, 
bløt, slasket, (Dal.) glutter tynd sur melk; 
foræld. skot. glutter vaatt dyud, sole, 
f/ludder lyd av fald i mudder; øfris. nt. 
gludderig slimet, gé\éQ.gt\g, gludderyi bævre 
med glitring (f. e. om geléagtig masse). 
Avlydende østsv . gloy tog bløt, vaat, slasket, 
dyndet. Sml. lett. glfida myk lere, gluds 
glat, slibrig (lett. glaiidus = glodus glat 
tilliggende). 

Gl uff 7)1 (bergsvelg, So, gluffa berg- 
kløft, So, revne, sprække, Set VAgd). Til 
glova. Hertil og glufsa trang berg- 
kløft ;So VTel). 

Gluffa (smaahoste gjentagende, Ma), 
sv. di. (skå.) gluffo, ds., ogsaa grynte, 
mukke, bornh. gloffa hoste paa en bjef- 
fende maate. da. di. ,^/«/grynting. Hæn- 
ger vel sammen med glufsa (men halvt 
lydord, paavirket av guffa). 

Gluffa / (stor, grovbygget, styg kvinde, 
lvbg\ sv. di. gluff stor, grov person. Be- 
slegtet med glufsa. 

Glufs n (1. aapning mellem bordene i 
en væg o. 1., Shl, 2. = gluvra, Shl\ 
</hifsn (ha aapninger, Shl). Vel nærmest 
til gluvr, glova. 

Glufs m (tungt plask, VAgd, kort vind- 
støt. Ød Rom Ri Vestf), sml. jy. gluf 
pludselig vindstøt, eng. di. glvf ds. Til 
glufsa. Bet. «vindstøt» vel ved nogenind- 
virkning fra gufs, sml. skot., 9'?*^' vindstøt. 

Glufsa (snappe efter med munden, 
sluke i sig. Foll VAgd Jæ Ryf. bjeffe 
(= glyfsa), VAgd, falde i med plask (= 
hhips<(\ Dal VAgd Smaa, plumpe frem 
med noget. VAgd), sv. di. glnffa og 
<)luft'sa, gloffsa æte graadig, tale i utide, 
«het. glunis snappe efter med munden, 



fare hidsig op imot en (har vel faat sit 
))i fra glåms, se glåms a). Til roten 
*glu]) som glefsa til ^glej). Bet. «bjeffe» 
som i gluffa. Bet. «falde med plask» 
vel ved indvirkning fra b 1 u p s a. 

Gl ugga (-ar, være ængstelig forsigtig, 
ligge i skjul, lure (sml. ligge for glugg, 
Smaa), vælge med forsigtighet, Vestf), 
nisl. glugga se nøie, stirre, shet. gløgg 
kaste speidende blik om sig, gi iagt- 
tagende sideblik, sv. di. glugga kike, 
lure, speide, glogsa stjæle sig til at kike 
efter. Vel avlydende til gløgg, sml. 
gsv. gluggutter skarpsynt — Dertil glukka 
kike, Ryf, sv. di. glohka = glogsa (se 
ovenf.). 

Glugg og glugge m (lufthul paa væg), 
gno. gluggr og gluggi rn ds., sv. glugg, 
da. glug ds. Germ. grf. ghavivd-. Til 
en rot *glu skinne gjennem en trang 
aapning, hvortil vel gr. X-^eut) spøk, spot 
(av «fliring»). Se gl øy m a. — 9^'^^yO' 
kasta (forkastet, Rbg). Ellers skoten fyre 
glugg. Den oprindelige bet. maa vel ha 
været som i det sv. gluggskjuten narret 
(ogsaa ødelagt), egentl. om dyr som lok- 
kes til og skytes fra en glugg (sml. sv. 
di. vara i gluggen være ilde stedt). Be- 
tydningsændringen i norsk skyldes vel 
at skjota (som da. di. skyde) ogsaa kan 
bety vrake. 

Glum tn 1. (fjern, dump lyd, Tel Shl), 
gluma 1. (runge. Tel), gno. glumr m ds., 
sv. di. glomma f bjelde. Se glym. — 
Avledn. glumpa (klapre hult, Shl Har), 
vel ved indvirkning fra klampa; og 
glums (enkel dæmpet lyd, kluk, Ha), 
glumsa (fnise). 

Glum ni 2. (person med skummelt 
ansigt. Tel), til gluma 2. (kaste skumle 
blik, Smaa Foll, = gluma bli dunkel, 
sky over, Har), shet. glum se mistænk- 
som ut, jy. glum grufuld, forfærdelig 
(østsv. glåm' stirre stivt hører derimot 
sammen med glo),\ eng. di. gluui være 
mørk (om vér), sætte op en mørk mine; 
øfris. nt. glum ni mørkt blik, glunieri se 
lumsk og mørkt til noget; mht. beglumen 
gjøre mørk, bedrage. — glumsk (skum- 
mel = glumseleg, Tel, bister, olm, Vestf 
Bu La, mørk, fæl, svær, Nu), jy, glumsk 
skjelende, lumsk; kanske laan fra ofris. 
nt. glfimsk lumsk. Grundbet. «se med 
sammenknepne øine», til rot *glu, se 
glugg. Beslegtet lett. glTinét lure. — 
Avledn. glums m (en med mørkt blik, 
skummel person. Ha Tel) og åeraY glumsa 
(kaste ublide sideblik. Ha). — Se gløyma 
2., glym a. 

Glumm n (= glom skjaa, Nhl). Til 
gluma. Samme ord er vel glumm et 



168 



Glumren — Glya 



dypt, trangt, skummelt parti av en dal, 
VTel, her kanske omlaging, sml. gliunra 
mørk fjeldkløft (So), som synes omlaget 
av gluvra efter glum. Ogsaa glumstra 
{yiHt) trangt, mørkt pas (av glyfstra). 
Sml. dog glijmja liten mørk fjeldkløft 
^Shl), aapning mellem stener i en ur, saa 
man skimter lys (Har) = glymra (Shl), 
og shet. glums grube, hulning i sand. 

Glumren, glumrutt (klumpet, om sur 
melk o. 1., Li), sml. nt. (ostpreuss.) glomse 
den kokte og skilte melk, som hvitosten 
lages av, og mulig lit. glanmas, glian- 
mas noget som er slimet, kvat- aur. Nt. 
gluDi uklar om væske er derimot = glum 
mork. 

Glunka l^ymte, tale saa smaat om, 
Ha Bu Vestf Tel), glunk m (dunkel 
ytring\ sv. glunka vb., ghmk m ds. (dial. 
ogsaa kiwi k henspilling paa, se klunka), 
dial. glunka klukke ; mht. glunk en kluk- 
kende lyd, steir. glunkern gi gurglende 
lyd. Sml. den dobbelte bet. i sveits. 
gluggen klukke, klunke, og : antyde no- 
get, likesaa i sv. di. glukka. Sml. grunka. 
Lydord. Se glyksa. Sml. ogsaa ostsv. 
glunt svakt nys om noget. 

Glunsa fram med noko (plumpe frem 
med, Nu). Vel avlydende til gl en sa. 

Glunt m (guttebarn til 12 aar, Shl 
Nhl Sfj Nfj No, paa Snm glynt, = drold, 
Nhl), sv. di. glunt større gut, da. di. 
glimte ringe og ulærd discipel. Sml. da. 
gint barn, liten pike fæ. da. liten gut), 
sv. di. glytt barn, glytting liten gut 
(helst uskikkelig). Til glinta gli? Sml. 
sv. slinta liten pike. Et andet ord er 
det av Koss anførte glimt m og glimta f 
("en .slyngel som gaar i besøk for at ut- 
speide og siden latterliggjøre husets 
svakheter», Set Rbg). Avlydende til 
gl an ta osv. 

Glup m (gap, svelg, hule el. dyp fjeld- 
kløft. Nu o. fl., mundingen av en dal, 
Gbd Dal, slurk. Tel, slukfisk = glip^ Li), 
shet. glub svelg, slurk, matlyst, slukhals, 
sv. di. glup m graadig mand, storæter. 
Hertil svarer itln^. gliqte og glapp spalte, 
revne, trang gate, holl. gluip smal aap- 
ning, liten fuglefælde, glap hule, kloft, 
trang gang; skot. glupe stor revne, kloft; 
øfiis. glape ogsaa lurende blik, luring 
(se g 1 n p a;. Sml g 1 o p. — glup fglui).'sk, 
sinken, luerig, Shl Ostl NTel (i l{))g /////;>), 
dygtig, .Ma, ypperlig, ])rægtig, alm. ; i 
Set gljup), sv. di. glup ypjxrlig; til l)et. 
«|»ra'glig' sml. glopa. Sml. da. t/luhsk 
Honi i dial. ogsjia kan bety udmeiket ; 
Hv. (li. ghij/sk, glusp, som vel w laan fra 
nt., mnt. gluprsc/i lurende, ondskajjsfuld, 
nnt. glupHcIt ogsaa stor og svær, holl. 



gluipsch ful, til glupen i bet. lure. — 
glupa st. vb. (gape, snappe efter med 
munden, gripe med munden, snappe, 
sluke, TelRbgAgd, i VTel Set \ o //Z/h^;^, 
i Ork glupa sv. vb.), sv. di. gliopa, glupa 
st, vb. sluke, da. di. glubbe i sig, sml. 
eng. di. glub svelge graadig. (irundbet. 
er «gape» (derav i vestgerm. : se gjen- 
nem (smal) aapning) : gfris. glupa kike,, 
ofris. glupen gape, staa aapen, se gjon- , 
nem en sprække, skjele, lure, mnt. glu- 
pen sv. vb. kaste et hemmelig blik med 
halvaapne øine, lure. Av bet. «gape» 
vel bet. «sitte stum og stiv» i eng. di. 
to sit glouping, sml. gno. gliipna, meng. 
glopnen, bli overrasket el. forskrækket. 
Germ. '"'glup, ved siden av *glub (se 
glova), vel videredannelser av *glu, se 
glum 2. 

Gluppa / (VAgd) se gloppa. 

Glur m (haanlatter, Vestf), hører som 
saa mange andre ord med den bet. til 
et verbum med bet. «skimte, glinse gjen- 
nem aapning» («la skimte tænderne»). 
Sml. nisl. glyra glimte, glinse, skoggerle. 
Se gly r a. 

Glusma (lyse gjennem en liten aap- 
ning (glusma f), Tel). Sveits, har glus- 
men brænde svakt (som ikke behøver at 
være = det ensbetydende glumsen), smL 
mht. glosen, glosten gløde, glinse ; sv. di. 
glasa f lysning, glåsug lysende (om far- 
ver); eng. di. gloze brænde klart. Se 
glosa og g 1 y s j a. 

Glutta (= glytta, Rbg Tel, kike gjen- 
nem en liten aapning man har skaffet 
sig, Ma Ned, skotte skulende, Set Rbg 
Tel). Se gløtta. Avlydende til gletta. 
Imidlertid kan i glutta, glatta ogsaa fore- 
ligge et germ. *glutt {av *glud7iL'?), sml. 
nht. glotzen glo og nt. gludern glo, skjele 
til. Grundbet. den samme («skinne gjen- 
nem aapning»). 

Gluvr, gluvra se glova. 

Gly (blekblaa gjennemskinnende, f. e. 
om fisk, omtr. ^= glæ, Nam Indr, glø SHel, 
blot og løs («slimet»), om fisk, ogsaa, 
glyen, = glæ, Tr). Stamme *gliwa-, se 
flg. og glæ. 

Glya /' (slim, gjennemsigtig masse,, 
Snm, tyndt skydække = slima, Har Vo 
So Snm Fo No, kold vind fra fjeldene,. 
Va Roms Ndm), dertil glyutt t^uklar 
graa, om luften), glyast (bli uklar\ og- 
saa gly, glyen (bløt og los (^«slimet») 
om Msk, Tr), shet. gli fetthinde el. strip© 
])aa vandoverllate, nisl. glyja taake for 
oinene. Av *gl{u'a-. Sml. lett. glvrc 
det grønne slim ])aa vaiul. Til germ. 
"v/// glinse, se glima, g 1 le. Hertil 
hører vel og sv. di. ////, ///// n fiske- 



G ly ff a — Gløgg 



169 



ynjrel (egtl. «slini)?), sideform ////r av 
*(jU<)r. 

Glyffa J\ gl l/f s n, glyfsa /, ghifsc n 
(aapning, aapent mellemrum, NBh Shl 
Har Kyf; ghjf/sa, Shl, kunde være paa- 
virket av glugg), sideformer til yluff\ 
glufsa. 

Glyfstre n (bergrevue, Tel). Segluff, 
gl UV ra. 

Glyggja (aapne sig, saa man kan se 
gjennem: slippe lys gjennem, Set). — 
///?////yj'rts/(bligjennemskinnende,Set, minke, 
Nfj), bornh. gløjggja frembringe et hul. 
Til glugg. 

Glygge 71 (aapning mellem skyere, gno. 
g^l/f/fJ ^^=gWnP'> shet.gligg. Til glugg. 

Glygse n (smuthul, Shl). Til glugga 
ligge i skjul. Sml. dog glygsa, se 
glyffa. 

Glyksa (gylpe op, NGbd), sml. sv. di. 
glukka klunke (i Haske), antyde, sige 
halve ord; nht. glucken kagle, sveits. 
gluggen ds , klunke, antyde. Lydord, 
som glunka. 

Glym m (bulder, årøn), glynija (ylunide, 
buldre, drene, runge, BSt, glømme Sol), 
gno. glymr ui. fær. glymur bulder, gjen- 
lyd; stamme *glumi- (se glum); hertil 
gno. glumra, nordsv. glonunår' lyde, 
klinge. Sandsynligvis av *ge-hlum- ; sml. 
mht. gelumey\ mut. gelommer og gelomme 
larm ; uten ye- : gno. hlymr, hlymja i 
samme bet., avlydende ags. Jilimman st. 
vb. gjenlyde, klinge, brøle, mht. limman 
brumme, knurre; en anden avlyd i gno. 
hlamm n (= ylamyn, se glam), ags. 
hlemm m ds. (av *hlammi-), gnt. ght. 
hlamon bruse. Germ. rot hlem, en ut- 
videlse av *hel, se hjala. 

Glym a (se med bistre blik, se lumsk 
el. lurende ut. Har NVTel VAgd (se 
Koss), lægge ørene (om hester), Tel) ; der- 
til glyma f (uvérssky, Har). Germ. 
*ylamian avlydende til glum. — gly mta 
(kaste enkelte hvasse øiekast. Har) ; sml. 
eng. di. ylunt kike, kaste sideblik, se 
sur ut. Grf. *glumit6n, til foreg. 

Glymra / se gl umm. 

Glynnast og ylynkast (bli slåp og 
mager, især i ansigtet, Vo); sml,? skot. 
gluntie høi, mager og styg. 

Gly ra (se til siden med iagttagende 
mørkt (eller skjelmsk) blik, Jæ, plire, 
Vo, glo, Ndm), glyma [glynne, ylyne Tel, 
ylyna Dal, kaste skumle sideblik), nisl. 
ylyra skimte, glinse, isl. ylyrna f (kat- 
tens) øie; sml. mnt. mndl. øfris. nt. 
yluren se skarpt paa med sammenknepne 
øine, mht. glnren ds., skjele, lure; bair. 
anglorren stirre paa, glorren, glurreyi pl. 
øinene, steir. gluren, gloreyi stirre stivt 



frem, glo glure f stirrende oie; eng di. 
glou-er, glonr stirre, se truende, skule. 
Til grundrot *ylu se glum. Hertil 
gl :j)or, gl øyra. 

Glysja (= glossa, Shl). Sml. gno. 
glys n glimmer. Hit horer vel og (av- 
lydende) glysa (kike efter, Dal = gløsa, 
skinne gjennem aapning, Gbd), sml. sv. 
di. (fryks.) ylys lyse, titte, glysmark =-- 
rks. lysniask; sv. glysa f = ylystorsk ga- 
dus minutus (efter de store øine, sml. 
ylosogd), østsv. glysjutt grisen, utæt 
(agjennemsigtig»). Se glossa. 

Glytt m (aapning, rift i skyerne, glimt; 
glid), shet. ylit liten aapning. Stamme 
*ylunii-, sml. avlydende sv. di. glant, 
ylint, yldft n liten aapning, skimt, — 
ylytta f (kikhul), sml. sv. di. yldnta liten 
aapning, lysstripe. — glytta (gjore et 
kikhul, kike, titte), sml. jy. yløtte spidse 
oren efter. Se glott. Sml. gl utta. 

Glyvra /se glova. 

Glæ (blekfarvet, gulblek, Snm Ha, 
tynd, vandagtig (om melk, blaasur), Nhl 
Har So Sfj Nfj Ha Tel, slåp, svak, kraft- 
løs («vassen»), om mat og drikke, Shl 
Tel, «glæ» fisk, bløt og glinsende i kjøt- 
tet; uanselig om folk, Tel), nisl. glær 
lys, klar, gjennemsigtig, sv. di. ylda f 
blankt strøk paa sjøen. Grf. '"'ylaiwa. 
Se gly. Hit hører vel gno. glær ni 
sjøen. — glæast (dovne, tape sin 
kraft), ylæyyast (ds. Tel), (^-avledning av 
adj. glæ), sml. sv. di. (gotl.) yldgg oste- 
valle, tynd drik. Til bet. tynd, vassen 
(fra først om melk, som i den tilstand 
er glinsende) sml. sv. di. gla^i blaasur. 
— glæna (bli blek, «glæ», Snm, bli 
blaasur, Ha, = ylæyyast Tel). 

Glæma / (tynde, bleke skyer, Snm), 
sml. fær. ylæma f lysning, klar sky. 
Grf. *ylémi6n til gl a am a. 

Glæpen (saavidt balanserende, Har 
Shl Ry f Tel Jæ). Til roten ^ylaj). Se 
glap, gleppa. 

G læren (kold og litt vindig, Gbd). 
Efter Ro.ss for yleren, til gler (?). 

Glæsa / (= ylossa, ylysja, Shl), ylæ- 
sen (= ylæ, om fisk, Shl, paavirket av 
glæ). Germ. rot *ylés se under glas. 

Gleever (spæd, mager, uanselig per- 
son, VTel Set Hbg). Er vel en omlaging 
av glæ. 

Gløda (gløde, opgløde), gno. ylæ()a, 
shet. ylød gløde om utbrændt ild, sv. 
yloda, ^=^ ags. yeylédan gjøre gloende, 
tænde. Grf. glodian til glod, — glød ga 
seg igløgya sey, yløyyast bli glodende , 
sv. di. yloyya ds. 

Gløgg (skarpsynt, skarpsindig, forsig- 
tig, nøieregnende, følsom), gno. gløggr 



170 



Gløs — Gnag" 



skarpsynt, skarpsindig, sparsom, nøiereg- 
nende, gsv. glåyger skarpsynt, sv. di. 
glågg rask, livlig; nordeng. (laan) gleg 
skarpsynt, dygtig; = got. *glaggu'usjidv. 
(jlaggwuha, -aba), ags. gléaic skarpsynt, 
skarpsindig, klok, gnt. glan klok, ght. 
glou ds. ;nht. di. glan klar, straalende, 
skarpsynt). Germ. st. *glaiciva-. Avly- 
dende gsv. gluggutter skari^syut, og æ. da. 
gJu ds., sv. di. gligg med skarp hørsel. 
Se glugg. Til germ. rot *///w, se glugg, 
glum. Hertil ogsaa mht. gluclie straa- 
lende. 

Gløs m 1. (gledning, hete, Ha, stir- 
ring = glos, Snm, en utsigt. Hel), 
gl6sa 1. (gløde, blusse op, So, lyse, Tel 
Shl Gbd, se, kike efter, Vestl). Til glosa; 
i bet. gledning, glede kanske en avled- 
ning av glod; hertil gløsa / glodynge 
(Tel). — gløseleg jjrægtig. Tel, = ein 
gløse m prægtig figur av hankjen, gløsaf), 
gno. (isl.) giæsiligr glimrende (hvis dette 
ikke er glæsiligr). 

Gløs m 2. (de værdifulde indvolder i 
fisk, Ndm). Efter Koss muligens for 
glys, se glysja. 

Gløsa 2. (skalpere, Sfj). Egtl. «gjøre 
blank». Til gløs. 

Gløsa / (klarning i luften, Shl = 
glassa, men etymologisk til gløs 1. 

Gløyma 1. (glemme), sv. glomma, æ. 
da. glømme [cjlemme), gno. gleyma holde 
sig lystig, la uænset, glemme. Avledet 
av gno. glaumr m støiende glæde = ags. 
gléam munterhet; sml. gsl. glumu spøk, 
lek. Til germ. rot *ght skinne (se 
glugg), hvortil ogsaa lit. glaudas for- 
lystelse. Som i saa mange andre til- 
fælde er ord for lystighet og skjemt 
dannet av en rot med ))et. «skinne» (av 
«vise tænderne i et smil»^. — gløymen 
(glemsom), nisl. gleyminn, æ. da. glomæn 
(jy. glemmen, bornh glommijn,. 

Gløyma 2. (kaste skjæve, stjaalne 
blik, \'estf;. Vistnok avlyd til glyma. 
Eller av gleima? 

Gløyna i-er, kaste hvasse side1)lik, 
OTelNu); se gleina, hvorav det kunde 
være, men neppe er opstaat. Sml. sv. 
di. gluna skule, glyna stirre vredt, jy. 
glyne staa og gape; æ. sveits, glimen se 
skjævt lil. Hertil svarer lett. ghhiPt lure. 
(irundrot ''glu, se glum. 

Gløypa sluke, svelge, æte graadig, 
gajx', være aa])en, tale i)lum])t), gno. 
glfypn sluke. (ierni. *gl((ii)n(in, se 
glupa. - gløyp 'm bit, niiindfiild, 
HV(dg, slukhals; kaat, aa])eunuin(i< 1 m<'U 
neske, onitr. = glfiff^, Ha, en som gjor 
ulidelige leier —^ gli)), glei]) f«hvoravdet 
kunde være en uttaleforuDv, NTel), nisl. 



gleyjmr god l)it, mundfuld, shet. gløh ds. 
— gi^jjpc som adj. (om det som er raskt 
og kraftig, Tel), sml. glopa. 

G løy ra (stirre med mørkt iagttagende 
blik. Tel Kbg). Avlydende til glyr a. 

Gløys m (pludselig frem- el. nedstyr- 
tende væskemasse, vældig skvæ't, omtr. 
= baus, So Ha, regngløys stor regnbyge ; 
ogsaa glaus). Maa bero paa en sammen- 
glidning av gaus, gøys med glufsa 
el. lign. Sml. sv. di. glous løsmundet 
og fræk person. 

Gnadde (opstikkende pigg . el. knort, 
Nfj, ter og haard tungnem person. Tel 
:= gnadd ds.. Har), gnadd m (berg- 
knold, knatt, IsGbd\ gnadda f sent- 
voksende og haardt træ. Tel, ogsaa 
gnadd f -- et gno. "'gngdd), gno. i,isl.) 
gnaddr m liten gut. Sml, sv. di. gnadd 
slags liten myg (jy. gnit, mnt. gnifte), 
ags. gnætt ds. Til en germ. rot ^gnad, 
*gnat (hvis avledninger dels har -dd, dels 
-tt) og som egtl. betyr «skrape, gnage», 
vel til samme grundrot som gnaga. 

Gnadra (knurre, mukke, Har), gno. 
gnadd n ytring av misnøie, gnadda 
knurre, mukke, fær. gnadda gi en skra- 
pende el. skrattende lyd, jy. gyiadre 
knurre, være grætten; nt. gnaddrig (og 
hiaddrig) grætten. Dertil med -t gno. 
gngtra klage, sv. gnat gnag, stadig knur- 
ring, gnata murre, dial. ogsaa hugge saa 
smaat, gnattra gnage, hugge med sløv 
øks; øfris. gnatcrii (-//-) knurre; eng. di. 
gnaiter gnage, bite, knurre. Germ. rot 
*gnad, *gnat. Grundbet. «skrape» (derav : 
gi skrapende lyd), sml. hess, /yrrøiz skurv. 
Nht, med k : knattern knurre (sveits, cJtna- 
dcren), sv, di. knata = gnata; sml. 
k n a d r a. Se gnadd, 

Gnafs (omtr. = glefs, forsøk paa at 
bite,\ gnafsa (= glefsa, Vestf). Til 
gnava (kanske med noget indhold fra 
glefsa\ sml. nt. gnappen bite om sig 
(om hund). 

Gnag n (gnaging, overhæmg), nisl, 
finag n gnaging, sv, di. gnag gnaging, 
overhæng. — gnaga st. vb, {knage Ork 
o. W., gnage, gnide, arbeide længe, slite; 
slæpe, trygle, mane), gno. gnaga gnage, 
sv, gnaga, da. gnave ; nordeng. gnag gnage, 
overlurnge, plage, skjende. Germ. *gna- 
f/an st. vb. : ags. gna</a7i (eng. gnaic), 
gnt. g}i<(gan, glit. gn.agan, kna(/a)i (^nht. 
di. gnagen). Germ. rot '^gnag utvidelse 
av idg. *gJme (ved siden av *kne). Se 
nagg. — Avledn. gnagla (gnage saa 
smaat, mane, trygle, knurre saa smaat, 
Smaa, gnagUtst sniaatra^ttc, Tel), sml. 
eng. dial. gnaggle gnage, knurre, og 
elsass. neglen uavladelig mane og trygle. 



Gnaldr — Gneista 



171 



Gnaldr n (tørt oo; blaasende frostvor. 
Slil No, i Vesteraalen ogsaa naalh\ sml. 
qnaVfrost), sml. ostsv. gnall koldt blaa- 
sende vor. Til gnella. Sml. guarra. 

Gnaldra (hvine, skrike; arbeide klod- 
set (knirkende) med kniv, Har, blaase 
koldt, Shl (ogsaa gneldra skjende, Shl)), 
gno. gnpllra, ngllra bjeffe, gjo. Til 
gnella. 

Gnallhard (meget liaard, f, e. om 
træ som «gneller> (hviner), naar en skjæ- 
rer i det). Til gnella. Paa samme 
maate hører vel gno. (isl.) gallhardr ds. 
til gjalla. 

Gnarra (blaase kjølig og vedholdende, 
men svakt, Ryf), gnerra / (skarp og 
kold vind, Snm, = gnarre vi, Dal). Sml. 
n a r e. gnaura, g n a u 1 a, gneista, 
gniks, gnust, gnæ. Egtl. «gnage» 
el. «knirke»; rot *gnar i gno. gnerr (leet. 
var.) idelig akkordering?, msv. og sv. di. 
gnarra murre, sv. di. gnarras, gndrrds 
le foragtelig," gyiarka knirke, være mis- 
nøid; nt. øfris gnarren knirke, murre 
(mnt. gnarren), øfris. gnarsen knirke 
(holl. knarsen), eng. di. gnarr knurre, 
kjævle. Sml. knark. Til samme grund- 
rot som gnadd, gnaga, 

Gnarre m (spids stubb, == gnadde, 
Xdm Roms). Sml. nordeng, gnarr, gnarl 
knute i ved. Til germ. *gnar (se foreg.) 
som gnadde til *gnad. Se knarre. 

G narva (tygge møisomt, tygge noget 
haardt, Nfj), sml. kn ar va, narva. Sml. 
sveits, gnirhen arbeide langsomt, ogsaa 
chnarben. Utvidelse av roten i guarra? 
Eller ayknarva under iudvirkning av dette. 

Gnasse (djerv, haardfør kar, især om 
smaagutter, Snm So Nfj Sfj VAgd Set, 
mægtig mand, Set Rbg Ma Shl). Til germ. 
*gnes, se g n e s t a. Sml. k n a s s e. 

Gnastra (klynke, smaaskjende, Shl), 
gno. gnastran og gnastan f hørlig gni- 
ding; sveits, gnasteren (= nht. knasten) 
knirke. Se gnesta. Sml. n ast r a. — 
Dertil gnasterveder (fugtig vér med litt 
sne, gnaskjen om vér. Dal). Vel egtl. 
«blaasende». Se gnæ a. 

Gnaula (klynke, trygle, gnage, knurre, 
So Shl Set o. fl., blaase en seig motvind, 
Har, ripe vedholdende, Sol), sv. di. (gotl.) 
gnaula jamre sig smaat. trygle, mane, 
(a. st.) gnola. Til germ. ''^mt se gnura; 
sml. øfris. gnauen (vilde være gno. 
*gnøggva) bite, gnage, snappe, utskjelde; 
steir. gnauen, gnautzen hyle, skjende, 
jamre paa plagsom vis, være gnisk. Hit 
hører ogsaa gno. gnaud støi, larm (se 
gny), vb. gnauda (nisl. ogsaa hyle, tute, 
larme vedholdende). 

Gnaura 1. (skrubbe el. gni med skra- 



pende lyd, stri, mane, trygle, Nhl Shl 
Snm Li Røl Stri, være gnisk, Stri). Av- 
ledn. av *gnu-, se gnura; sml. steir. 
gnauen, gnautzen være gnisk, se gnaula. 
Sml. k n a u r a. 

Gnaura 2. (blaase kjølig, især om 
jevn morgenvind, Ryf Jæ). Lik foreg.; 
se gnaula og gnarra. 

Gnause m (stor, tyk, tætvoksen kar, 
Snm, knause. Roms, = gnasse, Tel). 
Egtl. «tæt træklods». Se gnust. Sml. 
knause. 

Gnava st. vb, (gnage med svak lyd, 
VAgd Dal Jæ), shet. gtiav gnage, tygge, 
skrape, østsv, gnava gnage, skave; nt. 
gnahen (gnawen), gnage, mnt. gnahhen 
ytre sit- misnøie, sml. sv. di. gnabh' 
smaatrætte (fryks.), smaabites venskabe- 
lig, om hest (østsv.). Germ. rot *gnah, 
til samme grundrot som gnaga. Sml. 
knabba. Avledn. (dimin.) gnavla {= 
gnava, Snm), sv, di. (fryks.) gnavveV 
tygge med møie, (østsv.) gnavla gnage 
(bornh. gndwla gnage, bite smaastykker 
av, gumle, er vel gnagla) ; sml. nt. gnah- 
beln {gndwiveln, knabbeln) gnage, naske. 

Gnaa (trygle, mane v-gnaa aa gnu-»' , 
smaaskjende, Tel). Vel av germ. *gna- 
ivén. Til gnu. Sml, gnaula. Hertil 
gnaaka (knirke, NBh, gni, skrubbe, 
gnage, So, trygle, mane (= gnaa), NBh). 
Kunde kanske ogsaa være for gnaka ved 
iudvirkning fra gnaa, sml. nisl. (Hald.) 
gnaka knirke, hvine, suse; dertil vel av- 
lydende østsv. gnoka knurre, mumle. Av 
samme grundrot som gnaga. — gnaala 
(klynke, klage); sv. di. gnåla ds. Av 
"'gnaivalon, til gnu a, sml. sv. di gn[j]ola, 
gnaula (rks gnola; av gnoivalon? avly- 
dende, hvisle, mumle). 

Gneia^ gnei f {= giiæe, Har). Vel ikke 
likefrem av gnæe, men av gneida (til 
guida). 

Gneggja (= kneggja), gno. gneggja, 
sv. gndgga, da. di. (LoU.) gnægge, bornh. 
gndiggja. Sideform med Jin- : nisl. hneggja 
= ags. hnægan (eng. neigli), mnt. neiinge 
vrinsking. Germ. *gnaij6n og Vinaijon, 
rot ''"gni og *hni, se guida (egtl. «gi en 
skrapende lyd»). Sml. kneggja. 

Gneista 1. (gnistre, ogsaa kneista), 
gnei ste m (gnist, kneiste VAgd, gneistre 
NGbd, neiste Ha Snm, neistre Va), gno. 
gneisti m, sv. gnista, da. gnist (æ. ogsaa 
niste?), = ags. gnåst, ght. gneista, ganei- 
stra (mht. ganeiste, ganeister, ganster, 
genster). Sandsynligvis germ. "'ga-hnaista-, 
sml. gpreus. knaistis brand. Vel egtl. 
«en (med knitring) fremspringende gnist». 
Til germ. grundrot "7mi (se nit a). Ved 
siden derav kanske og et germ. *gnaisti 



172 



Gneista — Giiit 



til gnida. Sml. med sn- gotl. snaik- 
sfd f ds. 

Gneista 2. iblanse koldt, Nfj, kneisfa, 
Tel ds., (jneistande kald, Nfj). Til samme 
grundrot som foreg. Se gnist a. 

Gnell m (hvin, skrik, jamring, idelig 
klage\ sv. di. gnall klagelyd, iliærdig 
høn (æ. av. gnall larm). — gnella st. vh. 
(skrike, hvine, knirke), gno. gnella st. vb. 
(Kim.) bjeffe, nisl. utstøte en skarp lyd, 
skrike, f ær. knirke el. skratte sterkt, 
shet. nild klynke, trygle, overhænge, og- 
saa om knlden : a nildin cold, nno. gnel- 
lande kald, gnallfrost; sv. gndlla knirke, 
skrike, jamre. æ. da. gnelde skrike, pipe, 
bomb. gndjlla sv. vb. ds. — Avledn. 
gneldra (ds , ogsaa blaase koldt, Shl), 
sml. gno. guQllra, ngllra bjeffe, — Germ. 
'"''gnei med grundbet. «skrape»; derav: 
gi skrapende lyd; mulig en tidlig sam- 
menvoksning av gjalla medet med gn- 
begyndende verbum med bet. skrape. Se 
knellaognella. I bet. «blaase koldt» 
se gnaldr a. 

Gnera (mane, trygle. Dal = neira). 
Vel av *g n i d r a. Se k n e r a. 

Gnerraf (skarp, kold vind)^ segn arra. 
Gnesta st. vh. (knitre, smelde. Tel 
Nfj, avvikende knesta JæNo), gno. g?iesta 
st. vb. smelde, knirke {tannagnastran at 
skjære tænder); sml. sveits, gnasten 
knitre (nht. knasten), nt. gnasteren og 
knasteren knirke, knitre. Germ. rot '"'gnes. 
Se g n a s s e, g n a s t r a , knesta. 

Gnetta st. vb. (gli litt, rokkes, Vo Snm 
No, løse sig fra med knitrende lyd, bri- 
ste fra, springe fra, STr). Grundbet. gi 
skrai)ende el. knitrende lyd ved flytning 
el. søndring, sml. sv. di. gnetta stykke 
sønder i smaabiter, gnatt fnug, da. di. 
gnat litet stykke, bit. Se g n a d r a. Her- 
til gnetta (er, rokke, sml. gnita). Se 
k n e 1 1 a. 

Gnida (st. vb, og sv. {-dde), litet brukt), 
da. gnide, msv. nsv. gnida. Enten opr. 
østnordisk el. laan fra wi., = ?kg?>,. gnidan 
(og cnidan) st. vb., mnt. gnuleyi st. vb., 
ght. gnitan (og hiitan), æ. da. nifhæ. 
( i erm. 'y/nid, utvidelse av *gni, U\g.''''gJini : 
gr, yxxFA • i|?axd2^t;i, d-pvxTEX (for OpiiTtrei), 
/viap(0Tf'pa • xvoo)(bKC5)Tépa, Hes, russ. gnit, 
gnoj smiids (det avskrapte). — gnidug 
(gnisk, .lic Kyf), ostsv. gnidig ds., du. 
gnisk, sv. di. gnisk ds., gniiiig gjerrig 
mand. Til gnida i bet. \i.en\ karrig 
sau da. og sv.), sml. nno. gnika og 
gnist. — - Avledning gnidra (gnide ved- 
lioldcndc, Dal, arltcidc vedholdende med 
liten virkning, pirke. Sel Tel). Sc gnera, 
k Tl i d r a. 

Gnigga gnide, slajie - gnida, Slil, 



være karrig, gnisk, Shl Ha). Sml. eng. 
niggard gnisk, gjerrig, og sveits, gnicken 
være sparsom, gnickig gnisk (nht. kni- 
ckern). Se nigla. 

Gnika (gnide, træle, slæpe, være gnisk, 
mane, trygle), sv. di. gneka gi en knir- 
kende lyd. Sveits, gnicken (se gnigga) 
kunde ogsaa høre hit. Se knika. 
Grundrot som i gnida. — Avledn. 
gniksa (knirke, BSt No, gnide vedhol- 
dende og hvinende, Gbd (= nikse Snm), 
blaase jevnt og vedholdende, Har Shl), 
sv. di. gniks' knirke, holde jevnt paa 
med. 

Gnirka (knirke, Gbd). Nyere avlyd 
til '"'gnav-, se gnarra. Sml. knarka. 

Gnisa (fni.se. Tel), sv. di. gtiesa (GoU.) 
fnise, gnissa (Skå , østsv.) ds., æ. da. 
gnisse ds. Sml. øfris. gmsen [knisen) 
knirke, skjære tænder, le med sammen- 
bitte tænder, nt. gnisen le halvt under- 
trykt og haanlig. Germ. *gnis, utvidelse 
av *gni (se gnida\ se flg, og gnist. 
Sml. knis a. — Avledn, gnisla (ds.. Tel), 
ostsv. gnihV tute. Se knisla. 

Gnissa (gni jevnt, men smaat, søn- 
denfj.\ ostsv. g^iiss ds., ogsaa blaase 
sterkt, hvine. ^m{. ]j. gniske gni. Neppe 
for '"' gni dsa, men til roten "'gnis i gnisa. 
Til samme rot nt. gniser {hiiser) en 
gnier. 

Gnist (litet hvin, pip, BSt Tel, gnier, 
Nfj), nisl. gnist n knitring. — gnista 
{-er, klynke, pipe, BSt), gno, gnista gni 
med skarp lyd {g. tgnnum skjære tænder), 
pipe (om hund), fær, gnista hvine, skrike 
gjennemtrængende (gjennem tænderne), 
østsv. gnist skjære tænder; eng. gnash 
ds., av et agfi. gndstian. Grundbet. «gni» : 
sveits, gnisten være gnisk, steir. gneistig 
gnisk. Sml. sv. gnissla = da. tænders 
gnidsel, jy. gnisle pipe (om hund). Se 
gnisa, nista, knista, knisa. — Av- 
ledn. gnistra (klynke, knirke, Østl No), 
gnister n (knirking, gnistcrkald, gni- 
strande kald, sml. gnallfrost^, nisl. gnistr n 
tænderskjæring, knitring, nordsv. gnistdf 
pipe (om sulten hund), øfris. gnistern, 
knirke. Se knistr a, n i s t r a. 

Gnit / (lus- egg, knit {kneet) Gbd Vest f, 
kncetr Osl, nit VTel), æ. nisl. gnit (nu 
nifr fl.), sv. di. gnidd, gnett f, gnitdr, 
gnetdr n, jy. gnidder pl.; eng. di. (Yorks) 
gnit ds. (Jerm. '^gnit, som svarer til 
serb. osv. gnida; lett, gnidas \)] ds. (sml. 
lett. ginde skurvet hud). Til idg. grund 
rot *f/Jini, se gnida. Ved siden herav 
germ. '"'/mit : ngs. Jmitu f ds. (eng. 7iit), 
mnt. 7iete, nit, ght. n?j / (nht. Niss), æ. 
da. nid. Hertil svarer gr. xovfc, j)!. xo- 
vtbcc, egg av lus (lopjter o. 1.). 



Gnita — Gny 



173 



Gnita (rokke, Har. ogsua knifa, i Tel 
nita). Beslektet raed gnetta ^grautlbet. 
gi skrapende lyd ved at flytte paa) og 
med flg. 

Gnita / (gnifd Ndm, gnuiii Ork (Uil 
Stjorlndr. (/)iotu^e], litet avsprunget el. 
avl)rækket stykke\ sv, di. gneta, gnitu 
smule, grand. Germ. rot ''Ujiiit gni (se 
gnit/), sml. lett. gnide skarvet hud, 
hvortil svarer nt. gnitt f skurv, sml. 
mht. ^«fsf skurv, smudsskorpe. Se knita. 
Til samme rot gniten (nisk. karrig. So 
Vo Shl) (sml. kniten), og gnitr / 
(smule, Ndm), gnitra (gjøre noget altfor 
smaat, gnitr n yderst sraaa figurer i 
skrift, i Set VTel gnidra, gnidr), da. 
gnidder, gnidre, sv. gnetig gnidret; sml. 
ut. gniitern f pl. smaastykker av knuste 
ting. — Med -tt- gnitt f {---= gnita, gnitr, 
Ostl), jy. gnit litet stykke, liten myg; 
mut. gnitte liten myg (se gnadde). 

Gnog / (en som altid gnager el. skjen- 
der, Tel) =^ et gno. *gngg. Til gnaga. 

Gnor m (gnier, Nfj). Stamme *gnura-, 
avlydende til gnaur. Se gnura. 

Gnos m (lugt. Dal). Med analogisk 
falsk //-. Se n u s. 

Gnu a (skubbe, gnide, slæpe, træle 
(med liten virkning), gnage, trygle), gno. 
gnua gnide haardt mot, sv. gno gnide, 
dial. ogsaa murre, mumle. Se gnya. 
Sml. gr. /jauco skrape, kradse av, /voo^ 
df^t avskrapede, smuds, knirking, X^^H 
lyd av fottrin. En videredannelse i gsl. 
gnusu &m\xås,\\t.gninsai pl. alslags utoi. 
Idg. rot. *gJmu. Ved siden av giiua gno. 
nua = ght. miaoi. Se nu (a). Betyd- 
ningen knuge, trykke ned med knoerne 
(Set Har) har ogsaa mange andre verber 
som begynder med gmt-; kan være ut- 
viklet av «gnide», men kan og bero paa 
indvirkning fra verber med htu (se 
k n u a o. 1.). 

G nubba (slite, træle, Sraaa), sv. di. 
gniibba gni, skave, jy. gnuhhe, gnujie ds. 
Se gnu v a. 

Gnuffa (skubbe, puffe, Tel, hoste 
smaat, VAgd). Slags intensiv-form til 
gnuva, men vel ikke uten indvirkning 
fra nt. : nt. gnuffen (knuff en) — - gyiuhbehi 
støte, puffe, kna, øfris. gnufen iknufen) 
ds. := gnubhen; bair. gmqjpen vakle, gaa 
støtende er vel samme ord som øfris. 
g nubben. Se gnuva og knubba. Bet. 
«hoste» maa vel skyldes sammenblan- 
ding med gluffa. 

Gnuffe (tykfalden og tætbygget mand, 
mægtig mand, Kbg). Sml. gnuvr ni tæt- 
bygget kar (Ma); nt. knups kort, tæt- 
bygget mand, hess. kmi2)S liten fyr. 
Gn av kn-. Se knurv, knuvl, nuvra. 



Gnugga (skubbe, knubbe, li Gbri, 
knuge. Ork), sv. gnugga gni uavladelig, 
dial. springe fort (sml. gno ds.), være 
gnisk. Germ. *gnuwwcn, til gnua. 

Gnuldra (gnide, knuge, skubbe, Tel, 
gnage moisomt tsml. knaldra, gnaldra), 
Vo, arbeide med liten virkning, Shl), 
gnuldrast puffes, kives, NTel, ogsaa gnul- 
trast (sml. knultrast, knaltrast), NTel). 
Synes nærmest at komme av roten gnei 
(se gnell a), men med indhold ogsaa fra 
andre verber med gnu-, sml. sv. di gngll- 
tra tale hal vhøit med vrede, knurre; sml. 
og qnuldrande kald ^=^ (jnahhrmde kald 
(Shl). 

Gnura (-ar, gnide, knuse, især med 
hænderne. Hel, -er, Ma Jæ o. fl., ogsaa 
skrubl)e; knuge, trykke av lage, BSt, 
nure Snm, se k n y r e, suse, pipe, om 
vind, Shl), ostsv. gnur gnide. Avledn. 
av g n u a. Man kunde sammenligne øfris. 
gnuren {knuren) knurre, brumme (sml. 
gotl. gnorra og sv. di. (Jtl) gnur' knurre), 
men dette er kanske opr. gnuderen. 

Gnurk (klemme, knipe i uttrykket «z 
gnurken-», Smaa Osl, sml. nurk). Til et 
''"gnurka gnide (sml. gnurk gnier, NHd), 
men glir over i knurk s. d. 

Gnurka (knirke, knurre, klynke; 
grynte, Ostl o. fl.), sv. di. gnurka knirke, 
knurre. Vel nærmest avlydende til 
g n a r k a, se gnarra. Sml. knurka. 

Gnust m (kubbe, ogsaa sterk kar, 
Set Tel). Se knust. 

Gnust m (kold og fugtig, barsk vind, 
VAgd, ogsaa barskhet, haard myndighet, 
VAgd Rbg), gnusta (blaase barskt, være 
barsk\ Se gnys ja. — Dertil gnustren 
(raakold, om luften. Nu). 

Gnustr / (litet skaar, smule = gnita, 
Gbd). «Vel til gnesta» (Ross). Eller 
sammenhæng med gnu ta? 

Gnustra /' (haard, knutet utvekst paa 
træ, Set jNIa). Til gnust. Se knustra. 

Gnustra (grave, mane. So, ymte, murre, 
Gbd). Til gny. 

Gnuta / {g7iute, Gbd), litet stykke = 
gnita). Til en germ. rot '"'gnut gni (til 
''"gnu i gnura). Sml. sv. di. _^/iof smaa- 
myg. 

Gnutra / {= gnita, Gbd). Til gnuta. 

Gnuva {-er, knuge, bearbeide med 
knøer, pryle, Set VAgd). Sml. gnuffa. 
— gnu via (bearbeide vedholdende, valke, 
Smaa Tel), sml. nt. gyiubbeln puffe, støte. 
Se knuva, knuvla. 

Gnuvr m se gnuffe. 

Gny m 1. (larm, støi, litet brukelig, 
tummel, trængsel av mennesker, i Tel 
gnyr), gno. gnyr larm, støi, msx.gny m tt 
gny, larm, oplop, tummel, nsv. gny n, 



174 



Gny — Golta 



da. gny. Hører sammen med gnu a (egtl, 
om lyden av skraping). Sml. gr. y\6oc, 
brak. lyd (egtl. skraping"). Se knya. 

Gny tn 2. (ymt, svakt rygte, Ndm, 
overhæng. Shl, gnyr ds., Har). Er gno. 
gny^r knurring, brumming, nisl. (Hald.) 
ogsaa susing, sml. gno. gnaud f larm, 
støi, hvorav vb. gnauda, sv, di. gnu n 
buldrende lyd, sus, hvin. — gny (a) {-dde, 
1. skubbe, velte^ tumle sig. Nhl, 2. mane, 
trygle, Nhl So Ork, tiltale barskt, knurre 
paa, VAgd, mumle, gi en svak lyd, Shl). 
For '"'gnydja = gno. gnydja (gmicldi) 
knurre, murre, nisl. gnudda knurre, 
trygle, be idelig, sv. di. gnu lyde, drene, 
gnyjla) smaa vrinske, beklage sig, jamre 
sig, suse (om vind). Sml. nt. gnudern 
knurre. Germ. rot '"'gnud- egtl. «gnide» 
utvidelse av gmi, se gnura). Hertil 
ogsaa gny d ja (gnudde æte vedholdende. 
Har). I bet. 1. er gny = gno. gnya (se 
gny) larme osv., gnya å trænge plag- 
somt ind paa (i hvilken bet. vel er ind- 
virkning fra knya). — Avledn. gnyra 
(skrike lavt og vedholdende, mane, trygle, 
Ma), av * gny dr a. 

Gnyltra (hoste meget, Snm), sml. sv. 
di. gnnlta grynte, be uavladelig, gnyltra 
brumme. Sml. gnelta (klynke efter no- 
get, trygle, Shl Nhl). Grf. *gnullatdn, 
* gnell aton, til gnella. 

Gnyra (knuge. Tel). Se kny r a. 

Gnyra (skrike lavt, men vedholdende, 
mane, ]Ma). Til gnura. 

Gnyrja (gnurde, klemme, trykke, Set). 
Til gnur a. 

Gnysja (klemme i haanden, knuse, 
Tel\ se kn y s j a. 

Gnæ, gnæa (blaase en tør, kold vind, 
fortørre, om kold vind, VAgd Dal Li), 
gnæast (fortørres av kold vind), gnsee m 
; koldt og tørt, vindig ver, Jæ Dal VAgd), 
nisl. gnæda blaase koldt og gjennemtræn- 
gende, gjnædingr kold vind. Til rot 
"gnad (*gnéd) gnide, se gnadde. Av- 
ledn. gnæs n (gjennomtrængende kold 
vind, Snm). gnæsa (blaase gjennem- 
trængende koldt, Ma VTel Snm, tale i 
hvas tone. Tel). Har kanske likesom vel 
ogsaa //ræsa faat sit s fra blaasa (gnæa 
-\- hlaana . 

Gobb /' ryg, særlig skulderpartiet. 
Ha), jy. gubbe skulderpartiet, de oplof- 
tede skuldre. Snil. ir. guala skulder (av 
*gliub/i/()n-). Se guv. 

God, da. sv. ds., gno. godr ^^ got. 
godfi, ags. gnt. god, ght. guot (uht. gut). 
(Jerni, *g6da- kanske avlydende til roten 
*gad og med griindbet. «passende» : ght. 
bcgaton, f(»rene, bringe sammen, mnt. 
gaden pa.sse, behage, ags. gnulrian eng. 



gather] ; sml. gsl. godii (passende) tid, godiii 
behage ; osv. — godbonde (et steds skyts- 
aand = tuyikall, No). Vel fra den høf- 
lige tiltale «jodr bondi; sml. sv. di. god- 
bonden tordenen (Tor) ; anderledes god- 
vette skytsaand (Nhl); her har god sin 
egentlige bet. — godforeldre, godfar, 
godmor, sml. beste, best a, gno. (senere) 
go()r fadir, god modir, sv. di. gofar, go- 
mor; i da. di. ogsaa om svigerforældre 
(sml. fra. beau-pere, belle-mere); god er 
her egtl. kjælende tillæg. — goda (gjøre 
tilgode, //. seg gotte sig, litet brukelige 
sv, di. goda sig ds.; sml. ags. gådian 
forbedre, begave, mnt. begoden begave. 

— goda seg er ogsaa «bli god» (mest om 
vér, .Tæ), sml. shet. guen av *g6ding] 
bedring i véret, sv. di. (fryks.) go se bli 
blid igjen ; ags. godtan bli bedre. — 
go(d)na (bli bedre, Shl Kyf Tr, gonnst 
Har, g. seg pleie sig, gjøre sig tilgode, 
Gbd Østl Tr), sv, di. gona., ganas bli 
god, g. sig gjøre sig tilgode. — godga 
(gogga gjøre god ved tilsætning. Tel, 
gogge seg gjøre sig tilgode), sml. fær. 
gogga f lækkerbisken. Avledning paa // 
(egtl. av adj. paa -ig, saa ordet formelt 
^ nht. (be)gutigen). — gods (uttalt /yoss), 
sv. da. ds., gno. goz, vel egtl. en gen., 
utgaat fra uttryk som fjgl gods. Sml. 
nht. Gut ds., eng. goods (plur.), lat. bona. 

— god sl eg, gno. gozligr godmodig, fær. 
godsligur, sv. di. godslig. 

Goffa (grynte lokkende. Ha), sml. jy. 
gufe smaagjø, nordeng. gujf, goff le 
overdrevent, tale dumt, skvaldre. Lyd 
ord. Se gu f f a. 

Goffe (statelig og kraftig kar. Ha 
Snm). Efter Koss muligens til gofar, 
men hører snarere sammen med eller har 
ialfald faat indhold fra guff. 

Gofs m (frembusende, voldsom person, 
Koms, gops ds., Nfj, med p fra gløypa). 
Til gufs a. 

Gogn / (redskaper, kar o. 1., Tel, væ'v- 
stol, Nhl So, osv.\ Egtl. pl. av ntr. 
gagn, sv. (jafjn ogsaa material. 

Gol (opboid i midten, = stig/att. Sel). 
Dunkelt. 

Gol m n (?) (luftning, Nhl). gola / 
(ds., Kyf o. fl.), gno. gol n, gola f ds. 
Sv. di. gola lufte (om vind). Se gaul, 
gul, gula. 

Gola (skraale = gaula, Shl), gno. gola 
hyle. Avlydende til gaula. 

G61a (kjæle karessere, Kbg). (Jerni. 
*g6l(hi ved siden av *g6lian, se gjola. 

Gol la (lyde dæmpet, VAgd). i]r vel 
a\ lydende til gjell a. 

Golta seg (gjøre sig bred og vigtig. 
Tel). Kanske til galt. 



Golpa — Gorma 



175 



Golpa se g y 1 p a. 

Golv n (gulv, avdeling f. e. i korn- 
hesje, Har Nfj, i ladebygning, La Rom 
Od), gno. (jolf n gulv, avdeling, rum. 
gsv, golf, (julf ogsaa mellemrnm, nsv. di. 
ogsaa avdeling i lade, da. gulv. Germ. 
*(iulba-, kanske beslegtet med gsl. gla- 
bokn dyp. zlébu rende i^sml. til bet. got. 
diitps dyp : gsl. dtino bund). — Iwgj^ '^i 
golva gjøre barsel (BSt), gno. liggja i 
golji, sml. eng. io be in the straiv ds. — 
fara i golvet komme i barsel (ib.), fær. 
fara i golv ds. — golva (kaste el. slaa 
i gulvet, Kbg Xed Va Har Ndm Gbd Østl, 
g. te ein slaa vældig til en, Ostl), sv. di. 
(fryks.) golv\ gulv' slaa i gulvet. I bet. 
falde tungt med dren (Set), sml. golve, 
golveleg vældig (Set Ma Tel), er der ind- 
blanding fra d o 1 v a. 

Gom m (gumme, tandkjøt, fingerspids), 
gno. gonii rn gane, nisl. gonir m finger- 
spids, shet. guni gumme, gane, sv. gom, 
da. gumme, = ags. gama m gane (eng. 
gums tandkjøt), ght. guomo m ds. En 
avlydsform i ght. goumo (nht. Gaumen). 
Idg. grf. "'gho^hJion- og '"'ghaumon- til idg. 
rot *gh6u : '"'ghait gape, hvortil gr. x^mo:^ 
gapende, aapen, x^Os (av *ghavos) svelg, 
kløft. Nær beslegtet med det germ. ord 
er lit. gomurgs tandkjøt, svelg, lett. gd- 
murs luftrør (sml. i sv. di. gome ogsaa 
drøvel). Bet. «firigertup» efter dens lik- 
het med tandkjøt-knuterne. — Avledn. 
gemse m hestesygdom med opsvulming 
av tandkjottet (SHel). 

Gon / (stivnakke, Ha). Et gno. *ggn. 
Til gana. 

Gona / (sterkt vindstøt, Shl ISo Ryf 
Jæ Tr, opbrusning av lidenskap, STr). 
Kunde være et gno. gana f, sml. nisl. 
gana fare avsted. Men Ross anfører fra 
So et gu{ii)na i samme bet., som forut- 
sætter en u-rot; kanske til samme rot 
som gul jevn vind. 

Gong / (fl. analogisk gjenger, sval- 
gang, NBh, græsgang (bare i fl. gjenger), 
Snm); sml. gno. -ggng f i vidrggng = 
vidrganga. Se flg. 

Gong m / (gang, enkelt tid el. til- 
fælde). I denne bet. vel laan i mno. fra 
sv. (gang). I Ha ogsaa = ga^ig gjær, i 
Gbd Ha Tel ogsaa om det som gaaes 
paa (f. e. bund i sko). Vel ogsaa laan. 
likesom ein gaang (mæ) øl en skjænk 
(Hed Ryf Stjør o. fl.), sml. eng. a go, 
ds., mnt. gauk.. 

Gonga / (gang, gaaing, maate at gaa 
paa, i fl. stylter, BSt), gno. ganga f 
gaaing, gang, fær.. gonga, sv. di. ganga 
gang^ Se gang. 

Gop n (stort dyp, avgrund, Snm Nfj), 



sml. sveits, huir. guf el f naturlig hulning 
i en klippe. Kanske til germ. '"giip i 
ags. géopan sluke, se ga u pa. Grundbet. 
var vel «synke ind» : lett. gubt synke ind, 
falde sammen, krumme sig. Se gaupn. 

Gopel m (dyndmasse, Nfj), sml. shet. 
gob pyt, sumpig sted; og øfris. gubbe 
slam, eng. di. gubber sort dynd (dette 
kunde dog høre til øfris. gubbeln boble, 
syde, som er beslegtet med g u v a). Til 
foreg. 

Gopla / 1. (manet, NBh, frøegg, Snm 
Nfj). Til foreg. 

Gopla 2. (campanula, = gaiipla). Se 
gau pia, gaupn. Gopla 2. er saaledes 
etymologisk et andet ord end gopla 1 . 
(skjønt egtl avledet av samme rot). 

Gor n (dynd, søle, mavevelliiig, fiske- 
indvold), gno. gor n mavevelling, fær. 
gor ds., sml. nisl. gjor, ger n ds., sv. går, 
gorr n ds., shet. gor slimet masse som 
skrapes av fisken, ogsaa dynd, mudder, 
øienslim, jy. gor slimet, dyndet stof; 
sml. ags. gor n møk (eng. gore størknet 
blod), ght. gor n møk, sump (sveits, gur 
fersk møk), mnt. gore gjæring, mok- 
pyt. Germ. *gura-, til samme rot som 
gjær (germ. *ger egtl. være varm, der- 
etter gjære). Se g jer a. I smstg. for- 
sterkende, f. e. gorlat, utgaat fra slike 
som gor-roten (sv. di. gorruttin), gorløgn, 
gorstor osv. — gorgylta (en stor, tyk 
larve i fugtig jord, Smaa). Se gylta 
(sml. saagylta), gorvelta (ds., Smaa, =: 
gorkyta, Rom Vi Smaa, egtl. «en fisk 
som bare er gor»). — gorkime, -kyta (leu- 
ciscus phoxinus, Østl), sml. sv. di. gorr- 
pamp ds. Se k i m a og kyta. — gor- 
løya {golleie, et slags løje, Hed) se løya. 

— gorløypa (rive hul paa indvoldene un- 
der slagting, NBh), østsv. gorlbyjf ds. 
egtl. «faa goret til at løpe ut». — gor- 
velta f (blokkebær, Tel), sv. di. (Dal) gor- 
vdlta ds. Efter bærets bløthet? («som 
goret velter ut av»?). — gorvomb f (for- 
reste mave hos drøvtyggere, dimin. gor- 
vembil Gbd), nisl. gorvomb ds., østsv. 
gorvamb ds. — Til gor avledn. gyrja/. 

— gora (utsende gor, skidne ord, Inh, 
tyte frem under tryk, VAgd, ogsaa 
gorra; æte meget, proppe i sig, BSt). I 
de to sidste betydninger er tildels sam- 
menglidning med en anden ordkreds (se 
g u r t a, sml. garpa, gurma, gyrja, 
g u r 1 a), sv. di. gor(^r)a i sd proppe sig, 
gor{r)a hoste op slim. 

Gornn m {= gurm og gor, Jæ), nisl. 
gormr dynd, fiskeindvold. Se gurm. 

Gorma (brøle) se garma. Sv. di. 
gorma bruse, storme, braake, i rks. skjende 
for ingenting. 



176 



Gorn — Grad 



Gorn / (fl. garner, tarm, NBh Tel), 
giio. ggrn f (fl. garnar) ds., sml. ght. 
mittigarni, gnt. midgarni, ags. micgern 
fettet mellem iuåxolåene [gno. garnmgrr). 
Hertil svarer lit. zarna tarm. Beslegtet 
lat. hernia tarmbrok (forutsætter et subst. 
"hernå tarm) og fjernere gr. Xopbi| tarm, 
streng, /opiov nyrefett. Se garn. 

Gorre (smaagut, pok, Roms Ndm Snra 
Nfj. kjælenavn til vær {= giirre), Snra), 
sv. di. gå r re, gnr re gnt el. pike (dertil 
vel gosse av *gorr-si\ sml. nt. gor, gorr f 
liten pike, og eng. girl, sveits, gorsch 
barn. Bugge stiller //o>7'e til ir. gerr kort 
(av *ghers-\ skrt. hrasvå- kort, liten, 
Naar gorre betyr lang, lat lømmel (Li) 
og likesaa slukhals (Ma o. fl.), saa skyl- 
des det likesom ved sv. di. (Bhl) gdrra m 
skitkarl, doven karl, indvirkning fra gor, 
sml. nno. gora lægge i sig (sv. di. gora 
i se) og gorpose, gorsekk storæter, sv. di. 
gorpose uduelig menneske, shet. gorpog 
uduelig, liten person (gno. poki pung). 

Gorvelta / (blokkebær, Tel) se gor. 

Gos n (utstrømning, sprudling, Inh, 
snak, Tel), gosa (dampe dunste, Snm 
Gbd Inh Od, tale hæsblæsende, Tel), 
gosa /' (luftstrøm, luftning, vindpust, 
STr = gose m, Inh, gysning ned ad ryg- 
gen, STr, løst rygte, Vo), nisl. gos n 
sprudling, gusa sprudle, gosa blaase, puste, 
f;er. gos luftstrøm, træk, shet. gosen 
skarp, tør vind, gust ds., ogsaa hoirostet 
tale (skot. goicst prale), sv. di. gosa 
dampe, ryke, blaase, prate, gose m gys- 
ning, gose m, gosa f damp, taake. Sml. 
mang. guschen (eng. gusli", mndl. gny sen 
sprudle frem, ght. giisu n pl. pludselig 
fremvældende vandmasse, sveits, gusi n 
regn- og snestorm. Se g j o s a, g u s t, 
g u sa, gu su 1. 

Gosse m (sterk, dygtig kar. Snm Nfj 
So Set Ork, stor, fet kar, NGbd, ung 
gut, Shl, galte. Ork?), sml. sv. gosse. 
Mulig en dannelse (med -si) av gorre. 
i)a raaatte nisl. gosi knegt i kortspil 
/^hvis det horer hit) va^re laan fra no. 

Gosse seg (~- godska seg, goda seg, 
T»'l;. Va\ .s avledn. til god som i ags. 
blipsian, clænsian o. 1. 

Got n '^gytning, utgytt rogn; ogsaa -= 
(Ult smaadyr som a-tes av fisk. Hel), gota 
(gyte rogn, VAgd Dal), nisl. got n gyt- 
ning, utgytt rogn (= gota f), shet. god 
utgytt rogn, vb. gyte rogn. — Dertil 
gotbora f da. gadl)or bak hul paa fisk), 
nisl. gotrauf, fa-r. gol hol og got, shet. 
f/othol og gotrif, da. gadbor med tilknyt- 
ning til gat. (ienn. '^'guta- til gjota. 

Gota /■ ]. (giflo, gutu osv., vei, kjore- 
\(:\, i.sa-r med gjiirdcr paa ))eggo sider. 



en dyp fotsti, Gul), gno. gata f vei med 
gjærder paa siderne, nisl. ogsaa smal 
fotsti, sv. gata, da. gade, -~ got. gatu-å 
gate, ght. ga^ja (nht. Gasse smal gate\ 
mut. gaie (eng. gate fra no.). Hører vel 
sammen med gat. 

Gota / 2. (indskaaren rende, fals. Har 
Shl, dyp og bred fure efter skred, 
So Vo, tragtformet rende i fjeldet, So 
Vo, aapning i skog = glemia, So, den 
slepne eggside paa kniv, Sel). Kunde i 
første bet. høre sammen med gata bore 
(s. d.), ellers vel til gjota, sml. sv. di. 
gjuta kvernrende, og svab. goss n vand- 
rende, mølletragt. Se det avlydende 
gjot /, gjota /. 

Gota / 3. (hul, Shl Sfj) av '^gata, til 
gat. Derav gota (uthore) =^ g a t a (s. d.). 

Gov n (damp, røk, drivende støv, Kbg 
Tel Va Gbd Ndm Nam Rør, dunst, lu gt, 
Ryf Shl Hel, skryt, Ndm), gova /(dam]) 
fra varm el. fugtig masse, nordenfj. BSt. 
dunst, lugt, Shl), gove m (lugtende dunst, 
Hel), gova (dampe, ryke, BSt Roms Hel 
Gbd Inh, dunste, lugte. Hel), osti.v. gova 
dunste, dufte, dampe, gova m damp. Til 
g u v a. 

Govug fgavmild, god, høihjertet. Ha\ 
gno. gpfugr anselig, sml. got. gaheigs rik 
til gabei rigdom. Se gi va. 

Grabb m (grov og barsk person, Ryf). 
Se gre bb a. Sml. sv. di. qrahh f haard 
haand. Til flg. 

G rabba (gripe raskt og voldsomt, 
Vestl), shet. grabb rive til sig, sv. di. 
grabba gripe grovt og heftig, sml. eng. 
grabb, grabble ds., mnt. grabben gripe 
raskt, mnt. nt. ofris. grabbeln gripe, famle 
paa, mht. grdpen, grappeln ds., bair. 
grappeln gripe. Se grapsa. Sveits. 
grdpen, grdplen betyr foruten famle ved 
ogsaa kravle, krype om -~= gno. grgfia 
kravle, krype, shet. gravel famle sig 
frem i mørke (sml. shet. //roi?eZ i\\ gruvla), 
eng. di. graivl famle, søke famlende efter. 
Gno. grpjla hører egentlig hit og ikke til 
grava (betydningen «krype» er neppe 
oprindelig; den skyldes vel sammenblan- 
ding med grnjia og med kravla, men er 
gaat ind i grava, saa der ogsaa har dan- 
net sig et gno. grafast kry})e\ 

Grabl n (grus, Li). Vel av e\v^. gravel ds. 

Grad ni (med uttalt -d, godt forhold, 
Tel\ se ugrad. Kunde se ut som et 
laan fra ir. grad ni kjærlighet, likesom 
ugrad svarer til angrdd, men man ventet 
da gno. (jra^ (nu gra og ikke grad). 

Grad (ugjeldet, geil), gno. //>Y/f)r ugjel- 
det, Hv. di. (fryks.) grahdst. Dertil gra- 
dung - grediDig, nisl. graddi ugjeldet 
okse. — Til samme rot som u;raadug. 



Grada — Grapsa 



177 



Grada? (el. groda? {grådå) kaste om 
hinanden, rote; tumle, boltre sig, Inh 
Stri Gur. «Minder om rådd (r od a)» 
(Ross) : h7'0()a med forstavelsen ge,-? 

Grafsa (^skrape el. rake sammen, So 
jsfj") = grapsa med noget Indhold fra 
k rafsa. 

Gragg n (uren mat og umoden frugt, 
Shl, ogsaa grabb). Hører vel sammen 
med flg. 

Gragse m (berme, No, grags Inh). 
Kanske av et gragg (= et gno. "'grpgg, 
avlydende til grugg) under ind virkning 
fra dragse. 

Gram m (vandfirfisle, lacerta palustris, 
Tel VAgd Dal, menes at bite dødelig), 
gno. gramr fiendsk person, djævel, æ. da. 
gram djævel, til adj. gramr, se gram 2. 
Samme ord er gramiyn) m (en meget 
stor larve av sommerfugl, som menes at 
bite giftig, Ned Rbg Set Tel Ma). 

Gram m 2. (harme, ærgrelse, Tel), 
gram (vred, fortrytelig, Tr No), gno. 
gramr vred, forbitret (da. gram i Jm), 
sv. di. gramsk ds , = ags. gram vred, 
rasende, fiendtlig, gut. gram vred, be- 
drøvet, ght. gram vred (nht. grani). Kom- 
mer av en rot med betydning «knirke»; 
dernæst : «skjære tænder», idg. *ghrem : 
gr. xpe)Lii^03 vrinske, skjære tænder, gsl. 
gromu torden. Se gr em ja. 

Gramsa (bevæge sig raskt, rive arbei- 
det fra sig, Seti, shet. grenis gramse, 
gripe graadig efter, sv. di. gramsa ta 
med fuld haand, grams' (Wh.) xte be- 
gjærlig, da. gråvise gripe efter, famle 
paa; sml. sveits, gramsen beføle ved 
klemming. Uten s i sv. di. gramma gripe 
i, hvortil vel hører nno. (Gbd) grama 
spørre og «grave» efter. Der er neppe 
nogen germ. rot *grem el. '"'gram med 
bet. gripe, men ordet skyldes vel kryds- 
ning av grapsa (o. 1.) og den germ. 
rot ^'krem, se adj. kram. 

Gran / (graan, grøn, gron), gno. grgnf, 
da. sv. gran (gsv. græn, sv. di. grån; 
nt. gråne, holl. green, fra nord. Har 
navn efter de spidse naaler : gno. grgnf 
mundskjeg (se gron) = ags. grana f 
ds., mnt. gran akseskjeg, mundskjeg, ght. 
(/rana f mundskjeg, akseskjeg, fiskeben 
(nht. Granne), sml. ir. grend skjeg. Germ. 
*gran6 til samme grundrot (med bet. 
«være spids») som gras. 

Grand m 1. (grand, smule, paa nog. 
st. ntr.), nisl. grand n ds., sv. grand n, 
da. i støv-gran o. 1. ; sml. nt. grand grov 
sand, grovt mel. Se grande. Dertil 
granda dele i meget smaa portioner, 
Har . 

Grand m 2. (skrantesyke, Sfj ), granda 

12 — Alf Torp: Nynorsk etymologisk ordbok. 



(skranten, Sfj, skal egtl. bety forhekset); 
til granda (skade, besvære, hindre, Snm, 
besvike, bestjæle, Nhl, ogsaa rapse, Shl 
Roms Stjor , subst, til grands (til skade, 
til fortræd, Rbg); gno. grand n skade, 
granda tilføie skade, shet. grand for- 
hekse, sv. di. granda skade; ags.grandor, 
grandorléas harmløs = gno. grandlaus. 
Vel til germ. *grindan, se grande og 
under grann. Hit gno. grandvarr om- 
hyggelig for at føre et rent liv (*var for 
grand» ). I nno. er dette ord blit grann- 
var og har faat betydning efter grann : 
nøiagtig, men har dog bevaret noget av 
den gamle betydning i «tilbakeholden, 
bange for at forse sig, blyg» (i NTr heter 
det grannvær med bet. nøieseende, kræ- 
sen\ Denne sammenblanding alt i mno. : 
grannvarliga med nøiagtighet. Sv. di. 
grannvar nøieregnende. 

Grande m (sandbanke, græsbanke ved 
elv, Set Ha Nfj Ndm , gno. grandt m 
ds., østs v. avledn. grånno f blindskjær; 
sml. nt. grand grov sand, grovt mel; 
hertil avlydende mndl. grinde /, holl. 
grind ds., formelt = mndl. grinde f 
skurv, nt. grind, ght. grint (nht. Grind) 
ds. Til ags. grindan st. vb. male søn- 
der, knuse (eng. grind), hvortil vel og 
mht. grinnan grann skjære tænder. Germ. 
*grend = idg. *gJirendh i lit. gréndu 
grqsti gni sønder, gråndgti skave. 

Grann log grand tynd, smal, tin; fin, 
høi om tone; nøiagtig, nøieregnende)^ fær. 
grannt adv, tydelig, gno. grannr tynd. 
smekker, fin om lyd, sv. grann (dial. og- 
saa grand) spæd, fin, sirlig, nøieregnende, 
bornh. grajnn ds., jy, granner rask. liv- 
lig, gløgg. Germ. *granna-, sml. nt. 
gra)in og grannig skarp, bitter, nøie, 
gjerrig, sveits, grannig skarp, sparsom. 
Hører vel til samme rot som germ. 
*gran6 spids (se gran). I sveits, har 
grannig virket paa grandig, saa dette 
der har faat samme betydning, mens det 
egtl. er ^= bair. grant ig grætten, for- 
trædelig, subst, grand fortrædelighet. 
Dette hører vist sammen med gno. 
grand n (se grand), sml. nno. til grands 
til fortrædelighet, og det avlydende got. 
grindafrapjis bedrøvet. — grannvar se 
grand 2. 

Granne (nabo)^ gno. granni ds., sv. 
granne, æ. da. og nu jy. granne, == got. 
garazna m nabo. Sammensat av præf. 
ga- «sammen» og got. razn n hus (se 
ransaka). Saaledes ogsaa ght. giburo 
nabo av ga- og bur. 

Grapsa 1. (^gramse, rive til sig, ruske, 
fare uvørent og voldsomt frem, VAgd Jæ 
Ryf Shl Vo, grovkarde, Jæ Shl), jy. 



178 



Grapsa — Graade 



f/rabse ås.\ nt. g7'a2)sen (is. (eng. di. grapse 
= grasp kunde og høre hit^ ; steir. grap- 
se ln gripe hastig efter, stjæle, bair. 
grapschen gripe hastig efter, sveits, grap- 
sen stjæle. Til en idg. rot *gherebh : 
'^' ghréhli gripe, sammenfatte se g r a a p a' : 
skrt. grhhnåti gripe, grdhha- haandfuld 
sml. nht. Garhe, egtl. en haandfuld 
kornstråa), grapsa- bundt, lit. grebii, gra- 
Inuéti gripe, gramse, lett. gråht; osv. — 
grapsen grov og hensynsløs, plump, 
barsk; ^= rusken, om folk og vér, Jæ 
Kyf Shr. 

Grapsa 2. (om bølger, toppes, skvalpe, 
Shl . Omgjort efter foreg. av drapsa 
ogsaa Shl . 

Gras n, gno. gras n græs, urt, sv, og 
da. greis, = got. gras n urt, ags. græs, 
gærs eng. grass), gnt. ght. gras n (nht. 
Gras. Hertil avlydende («vriddhi» mnt. 
grose plantesaft, mht. gruose f plante- 
kime. Vel til den samme germ. grundrot 
''//ra (være spids) som gran. Se groa. — 
Dertil grasa ila græsse = gresja, Li) = 
ags. grasian intr. eng. graze). — gras- 
hopp (^ engspretta. Ork o. il. , da. 
græshoppe, sv. grashoppa, =^ ags. gærs- 
hoppa m eng. grasshopper), nt. holl. 
grashuppcr, nht. Grashilpfer. 

Gras n (trommesyke), se gros. 

Grat 71 (tint avfald av metal el. sten, 
Gbd). Maaske av '^ge-hrat, se rat. 

Graula (mane, knurre = gnaala, So). 
Se gr y 1 a 1. 

Graula (være tidlig i arbeide. So Ma 
Li). Se gry la 2. 

Graup / (skure, fals. Va Set, dyp 
rende som en bæk har skaaret_, Va). Se 
g r y p a og grop. 

Graupla (sluke i sig, Nfj). Egentlig 
ta til sig i klumj^evis = g røy pa. — 
graupna (ds., Nfj, ogsaa øse med haan- 
den . Sammenvokset av graupla og 
gaupna. 

Grausa knuse, Ma). Avlydende til 
grus. Sml. osts v. griigs n grus. 

Grausta (rop(^ barskt til en, skjelde, 
VTel). Se g røy sa, gru sta vel ind- 
virkning fra hausta. 

Graut, gno. grautr, sv. grot, da. grød. 
Stamme *grauti-. Til samme rot som 
grut '^gruiidltet. «knuse grovt»). 

Grav /■ (grav til lik). Se grov. — 
grav n graving, skraping, indvortes 
smerter, nag;, shet. grav ting som skra- 
pes fra havbnndcn. grava st. vb., 
gno, gra/a gro f grave, l)ogiav(\ utskjære, 
gravere, uiuhirsøke, hv. graf va {y^H\ . gr((fa), 
da. grave, — got, grabav st. v))., ags. 
gra f an (eng. grave utskjære, gravere), 
gnt. grafnin, ght. gr<ih(tn ('nht. grahe7i). 



Idg. *ghre})h i gsl. grehq skave, kravse, 
kjæmme, grohii grav, lett. greht uthule. 
Dertil gravst ni (graving, opgraving. Ha 
Va NGbd), fær. gre/stur m graving, storm 
som graver havet op, shet. grefster om 
usedvanlig lav fjære. — Diminutivisk 
gravla (grave smaat og usikkert, VAgd^ 
grahla Li), sml. sv, di. fr3^ks.; gravveV 
kive. 

Graa (graa, i >su o. ti. graar, skyet 
og kold ; uvenlig om forhold mellem 
personer), Tr Tel), gno, grdr graa, uven- 
lig, sv, grå, da, graa; ags. græg (eng. 
gray, grey), mnt. grdwe (nt.' grdch, grdg), 
ght. gråo (nht. gran. Germ. *gréwa, 
forholder sig til lat. ravns graa som 
''hléwa- (se blaa til jidvus. Til bet. 
uvenlig (sv. di. han grå, gråin = hin 
onde) sml. svab. granen (av *grdwian) 
ærgre. — graabein (ulv), gno. grdheinn 
som økenavn, sv. graben dial. ogsaa 
gråin «graaen ) ds. Da. di. graaben om 
dyr med graa ben, særl. lus (bornh. 
gråbena lus, gråben høk). — graabu se 
bu /'; ovaXixgiu gen gr aab on de skyldes ikke 
jysk, ogsaa i sv. di. gråbonde ds. — 
graadaase fgraablek person, Dal Har). 
Se daase; knapt sammenhæng med sv. 
di. grådaskig graaskimlet. — graahysjntt 
(graaskimlet, graasprengt, Vestf Tel Nfj 
o. fl.), sv. di. gråhyssjig (østsv. Hl Fryks) 
graaagtig, skiddengraa, æ. da. graaysset; 
østsv. ogsaa gråhasjog. Se h y s j u 1 1. — 
graahæra (erica vulgaris, graalyng, Kbg). 
Egtl. graahaaret», sml. gsv, graJiærott 
graahaaret (østsv, gråhdrog), nisl, grd- 
hærdr (til haar). Sml, sv, di, gronn, 
grdn, gotl. graun m lyng, germ. * granna-, 
beslegtet med germ. *granYma- : gno. 
grdnn graa. — graakald (overskyet og 
kold\ Hv.gråkall ds. — graakollntt {graa, 
i toppen, nisl. grdkoUottr, se koll. — 
graalysing /' (daggry), sv. di. grålys- 
ning f ds. — graaa være graa, Tr, l)li 
graa, skyet, Tr, groa, gro Smaa Od Gul 
Va So), da. di. det graaer skyer over; 
mht. grdwen, sveits, grawen bli graa, 
myglet, østfris. granen gry (sml. graa- 
lysing). — graae ni 1. (^graahet, graa, 
plet, BSt, uvenskap, uvilje. Ha Had Tel» 
graa Vestf, tyndtdække av hvitlige skyer 
[grooe), NOd GuL. — graana i^graane, 
lysne av dag), gno. grana bli graa, sv. 
di. gråna dages, sml. æ'. da. graane 
en sky. 

Graade m (^graadighet, Tel Set Kbg 
Ma, næ'rig person, (Jbd), gno. grdM, 
grdDr m ^^ got. grcdus m begjær, hun- 
ger, ags. grædnm dat. pl. adv. graadig 
{eng. grecd). — Hertil graadug graadig, 
Ostl, i Lo graadig, adj. adv. voldsom, 



Graae — Grein 



179 



overvættes), gno. grddiup', da. f/raadif/, 
sv. di. grådiiff graadig, sulten. = got. 
(jrédags sulten, ags. grædig graadig (eng. 
(/r€cdg\ ght. gra f ag ds, Jdg. rot *ghtxdJi : 
*(/hradJL Egtl. skridte ut : skrt. grdhyati 
skridter ut, er begjærlig, grdhnu- hastig, 
heftig begjærende, ghardha- m begjær ; 
lat. gradior skridte (ut). Se grad adj. 

Graae ni 2. (vind som netop kruser 
overflaten, vest og nord i landet, vb. 
graaa), for graade ^= gno. grådi ds., 
shet. gro og gru svak bris, sv. di. gråe. 
Sml. nisl. grd^ n smaa sjøbølger, sv. di. 
(Dal) grdda stryk i en elv, hvor våndet 
fosser litt. Avledn. av adj. gra a (samme 
d i graadne ^= graa}ia,lS^i] ?). Se græla. 

Graal m (travelhet, hast med at be- 
gynde at arbeide, Har, graadighet, BSt 
Tr\ — graal n (graadighet, NTr, travel 
person, især som er i arbeide tidlig om 
morgenen, Tel o. fl.). — graala 1. (æte 
graadig, So Tel, være grisk, STr, være 
travel, især tidlig om morgenen. Har So 
Vo Sfj Tel). Vel avledninger av et "grdd- 
all, sv. di. gråal matkjær, glupsk. Til 
bet. som er i arbeide tidlig om morge- 
nen sml. bornh. gjem ;gjerrig) i samme 
betydning og g r i d d. Se g r yla. I Har 
Ha graalda for graala^ vel omsat av 
*graadla. 

Graala 2. (=gnaala, So Ha Set). Se 
græla 2. 



Graapa (gramse, 
Tr;, gno. gråpa ds., 
en næve lin under 



skrape, rive til sig, 
østsv. gråpa sætte 
«kjæften (linbraa- 



ken). Germ. *gréi) vel av idg. *glmhhn- 
Se graps a. 

Graassa (en kreatursygdom. Ned). Se 
gros. 

Graassen (graalig om luft, uvenlig, 
Ha). Avledn. av graa, sml. ]y. graasset 
graalig i farve. Efter Aasen bet. graas- 
sen i Ha ogsaa graatsam (og Koss til- 
føier NGbd). Dette av et *gråtsi til 
graa ta (som hugst o. 1.), sml. shet. 
grotsi graatende gut, grotsa graatende pike. 

Graat ui, graata vb., gno. gråtr, 
grata st. vb., sv. gråt, grata, da, graad, 
(/ræde, = got. grétan graate, ags. grætau 
ds., gnt. grdtan. Man sammenstiller germ. 
*grét med skrt. hrddati! tone, rasle. Hit 
hører vel og mht. grd^^en skrike, rase, 
sml. sveits, grdssen klynke. Se grø ta. 

Grebba / (stor, grovslagen, styg og 
barsk kvinde. So Har Ma Set Rbg Tel, 
grehtæ m en slik mand), grebben (lik 
en grehha, barsk, bister, ogsaa om ver). 
Sml. sv. di. gr abba pike, bistert fruen- 
timmer, gråbbe gut. Hører vel sammen 
med grabb og grabb a, sml. grapsen 
barsk, ogsaa om ver; bornh. grebba, gribba 



pike. grobba tjenestepike, skå. grebba, 
grobba ds. smal. grebba bondejente, hører 
vel derimot snarere til gribba igrbbba 
kanske til g r u b b a) . 

G red ung (greu7ig, griung, grung osv., 
avledygtig okse, Gbd STr), gno. gridungr 
ds. Til germ. rot *grid se gridsk. 
Sideform gradimg (graung Va) se grad. 

Greft /' (grøft, grav, søndenfj.), gno. 
grgptr m (dat. grepti) grøft, grav, begra- 
velse, indgraving, da. grøft, æ. da, greft, 
grift, sv. grift (di. grdft n gravøl), = 
ags. græft m indgraving, mnt. graft, 
gracht f (holl. gracht n kanal, grift f 
grøft), ght. graft f grav, begravelse, ind- 
graving. Germ. grf. * graf ta- og * graf ti-, 
til grava. ^ — Dertil grefte n (begravelses- 
plads for flere, for en familie eller en 
gaard, N Tel Vestf o. fl.). Grf. *ga-graftia-. 

Greid (let at skjelne, simpel, klar; 
færdig ; dygtig; let at komme overens 
med), gno. greidr ds. (skot. graith fær- 
dig, sv. di. grei, gre. Av germ.'"'ga-raidi- 
= got. garaijjs bestemt, fastsat, ags. 
geræde og ræde færdig, let, klar, simpel, 
mnt. geréde og rede færdig, beredt, mht. 
gereite) og reit{e) beredt (elsass. greit 
adv. tydelig). Sml. nht. bereit. Sand- 
synligvis verbaladj. til r id a; til betyd- 
ningsovergangen sml. før (egtl, ustand 
til at fare » ) og tysk fertig til fart. For- 
melt svarer ir. reid jevn, flat, egtl. «farbar» 
(av idg. *reidhi-). — Derav vb. greida 
(rede (f. e. haaret), ordne, avgjøre), gno. 
greida utrede, ordne, levere, betale (nord- 
eng. graitJi forberede, forsyne). Sml. 
rei da. — greida /' (orden, ordentlig 
besked, avgjørelse, sak; anliggende; red- 
skaper (sml. reide), i fl. avleredskap), 
fær. greida, greidi f samling av redska- 
per, shet, ^reri saker, redskaper; nordeng. 
graith forsyning, skot. ogsaa redskaper; 
sv. di. (VI) grdija gjøremaal, fl. gvdijor 
redskaper, jy. grejer ds. — greide n 
(hestesæle med tilbehør, Tr No, plog- 
drætte, Snm), sv. di. (Hs) grei n heste- 
sæle. — greide m (efterbyrd, Sfj, = 
greidslor), gno. greiM m redegjørelse, for- 
løsning ved barnefødsel. — greidsla / 
(.(/ref^rt, ordning, fl. greidslor efterbyrd (av 
dyr). Ha og ved Trondhj), gno. greizla f 
ordning, utbetaling. 

Greifse (stor og statelig, prægtig : ein 
greifse kare, Tel). Vel til gr ei vast. 
Sml. sv. di. greve i lignende bruk (dette 
vistnok henført til titelen greve). 

Grein/ 1. (gren, forgrening, part), gno. 
grein f ås. (skot. nordeng. grain , da. sv. 
gren (sv. di. ogsaa : vinkel mellem to gre- 
ner, rks. skræv, eng. groin skræv). Til 
germ.grundrot*</n sprike, se gr ei v ast. 



180 



Grein — Gren 



Grein / 2. (avgjørelse, ordning, be- 
sked, No Nam Ork, skik, orden, Snm Tr), 
gno. grein f adskillelse, skjelning, særlig 
egenskap, nisl. ogsaa rede, regnskap 
Hald.), æ. da. gren mening, avgjørelse, 
= got. garaideins anordning, regel, rette- 
snor, ags. ræden f regning, bestemmelse, 
betingelse. Verbalsubst. (germ. *garai- 
dini-) til grei da. — Dertil greina 
(^= greida rede nt, Nam), sv. di. grenas 
bli sams. 

Greip / 1. (= gripe, grepet i haan- 
den, rummet mellem fingrene, Tr, ogsaa 
den indre haand = love, Ork), gno. greip f 
{^l.greipr) den del av haanden hvormed 
en grij)er; ags. gråp f griping, den gri- 
pende haand. Til grip a; se gripe. — 
Hertil greipa (gramse efter med utspilte 
fingrer), nisl. greipa omfatte med haan- 
den; ags. gråpian. berøre^ haandtere, gripe 
efter (eng. grope). Avledn. greipla(rive 
uvørent til sig, Nfj), greipna (gjøre 
plumpe grep. So), greipsa (gramse, især : 
i sig, æte voldsomt, Set, grovkarde, Li). 
Disse ord kunde og være avledninger av 
gr i pa, sml. Hveits. grijjsen ta hemmelig 
væk, bair. gripsen gripe. 

Greip / 2. og m (grep, gaffel). Samme 
ord som foreg. ; shet. grep møkgaffel, 
nisl. greip f haandtak (nordeng. graip 
tre- el. tirtandet fork), sv. di. grdip, grep» f 
gaffelformet redskap (da. greh ds., har 
faat intetkjøn efter greb n et grep. Og- 
saa sv. di. (Viirml.) grep n ds.); ght. 
fp^eifa f mok-gaffel (els. greif f ds,). Av- 
lydende mnt. grepe m haandtak, møk- 
gaffel (holl. greep), sv. di. grepe m ds. 
Dette er germ. *gripan- m, se gripe. 

Greis (utæt, tyndt staaende. Ha Va 
Tel . A vlydende til grise n. Dertil 
greistennt (Ha) =^ gristennt. 
Jj ^Greisk (storladen, særlig noget barsk, 
(ibd). Se gresk. 

jT^G rei vast (spile øinene op i undring 
o. 1., Helj. — greive og grei vel (vær 
med horn som brer sig vidt til siderne, 
Tely. — greivla (grene sig kurvformig 
ut, VTel), grrlvla f (træ livis grener brer 
flig slik ut . Hertil kanske ags. gnrfa m 
krat, graf lund. Sc gr i vil. 

Greive ni (greve), gno. grei/i m (sv. 
og (la. firere), dels gjengivelse av ags. 
gcrrfa m. i)ræfekt eng. rceve). dels laan 
fra mnt. greve (idet e analogisk er gjen- 
git med ei). Ved siden av greve (av 
^^grdhia-), har mnt. ogsaa grave (holl. 
f/raaf :, likcsau har ght. baa(le grdvio og 
grdvD (nht. (iraf\. Den cgcMitligc ])et. 
var opsyiisnijiiid, lorstamler fsaaledes i 
nt. diUgrvrc djkefogd;. Til ght. grdrio 
v i Ide svaret el got. ^gréfja, en avledning 



I 



av det verbum, hvorav ogsaa got. gagréfts 
befaling kommer. ^^ 

Grel m (islandsk ryle, tringa canuta, ^H 
Jæ). Hører vel sammen med mht. grellen ^^ 
st. vb. skrike høit (hvortil nht. grell). 
Sml. sv, di. grillo f snipe, totanus. 

Greia (-ee-, sprede tyndt, Har, skjelne 
lysning. Dal, lysne av dag, Li, om mar- 
ken : stikke frem gjennem det tynde sne- 
dække. Dal), greia f (-ec-, mest plur., 
uregelmæssige streker og grimer i an- 
sigtet, Nhl Ma Kbg Tel, søndenfj. ogsaa 
gregler); hit vistnok ogsaa grelutt (brun- 
skimlet, om hest med længere hvite 
haar over de kortere brune, So), sv. di. 
(Gotl.) grelugur smudsig, uklar, (a. st.) 
grillug, grillet (= grivilig, grimlet), grilla 
flimre for øinene. — Kanske av *grid-l- 
til germ. ''''gr'id sprike, se grein 1. (got. 
grids f skridt (egtl, skræv), mht. grit 
skræv (sveits, gritt ni, gritien skræve, tir, 
graitlen ds.), bornh. gridda gaa med 
skrævende ben) ; grelor er egtl. «grenete 
og stripete tegninger» og saaledes i vir- 
keligheten identisk med sveits, grittele f 
skræv, sted hvor en gren skiller sig ut 
fra stammen, sml. nno. grivlen fuld av 
grenete striper og tegninger til grivla 
som er ensbetydende med sveits, grittele; 
av bet. «forgrene, sprede» utgaar videre 
«tyndt belæg» (se verbum greia og 
grila\ sml. jy, greddel, grel tynd hinde 
(æ. da. (Moth) stranden er gridlet liegyn- 
der at faa is). 

Gre mm (grim, hæslig, Jæ\ æ. da, og 
nu jy. grem hæslig, da. grim, nordeng. 
grim ds. Vel en /-dannelse til gram. 
Se grim. Hertil (jremmeleg (barsk, bit- 
ter. Ha Mod\ 

G remj a {granide, klage, beklage (sig), 
Nfj Sfj, paa Snm gramma seg, Shl 
gremma seg). Vel egtl. ærgre sig (da. 
græmme sig), gno, gremja forbitre, grem- 
jast bli vred, sv. grama bedrøve (østsv. 
grdmja «vjisnas, fora oljud»), = got. 
gramjan tirre, ags. gremman, gremian 
tirre, forbitre, ght, gremmen gjøre vred 
(^nht, gramen,). Avledn, av gram. 

Gren 7i (hule for ulv, ræv, oter, Set 
Tel (Jbd No, grene n ds., Set Kbg VTel, 
dyrefamilie = høle. So). Grf. *granja- 
(vel til gran : skoghule, likesom ags. 
denn hule til germ. ^^danno --^- nht. 
'I'atme). 



Gren n (grin, Har). Vel 



av 



'grin. 



Dertil grena {-ee-, le uanstændig, haanlig, 
lia Nu). Av grina (i Tel grina ds,). 
Se g r i n a. 

Gren /■ (tynd sky, Vo). Synes at høre 
til grina («som det griner gjennom»). 
I bet. *tei)i)e» se grenja/. 



Grend — Gridd 



181 



Grend / (Tel o. fl. (jrenn, naboskap, 
nabolag, bygdelag), guo. (jrcnd (mno. og- 
saa grenn) bygdelag, gsv. grænd, sv. di. 
grand, grrmu f bygdelag, rks. griind smal 
gate. Grf. *garaznido, til granne. 

Grene ?^ 1. (hi) se gren. 

Grene n 2. (granskog, granli, især det 
øverste vekststrok, Set\ sml. nisl. greni 
granved (Hald.). Kollektiv til gran. 

Grene h 3. (græne, fjæs, Nhl). Til 
gr on mule. 

Grenja (grine, le beit, brølende. Har 
Set, være barsk om folk og om ver, Ma 
Rbg, smaasne, Ned\ gno. grenja utstøte 
en fæl lyd, sv. grdnj(t ds., i^fryks.) gr an; f 
være grætten, sønderjy. græne vaande 
sig, jamre; ags. greyinian vise tænder i 
vrede el. Ij^stigbet, ght. mht. grennen 
grine til en, sveits, gramien, grannen 
gape, grine. Dertil videre ght. granon 
grynte, mht. granen, grannen flæpe, 
graate. Germ. rot ''"gren med opr. bet. 
fordreie ansigtet, grine. 

Grenja / (teppe, i Har et slags flosset 
aaklæde, paa Snm st^^kke tyndt og grovt 
tøi, i No græn og grein om grovt uld- 
teppe). Til grøn? egtl. «skjegget» (d. e. 
flosset) ? 

Grensa / (grænse) fra da. grænse (sv. 
grans), som er laan fra nht. Grenze (sen 
mht. grenize). Laant i 13. aarh. i Preus- 
sen fra pol. russ. granica ds., dimin. til 
gsl. grant hjørne. 

Grenska {-ar, granske, BSt), da. gran- 
sJiC, sv. grannsha til grann i bet. nøi- 
agtig. 

Grepja {-ar, gripe dygtig til, ta store 
tak, To). Vel avlydende til gra ap a, 

Greplyng (azalea procumbens, Nu, 
grepgras Ha, i Tel griplgng og gripgras). 
Kaldes saa fordi den skal være et mid- 
del mot «grip». Vistnok omgjort av 
krepplgng, sv. krepUyig, vel til kreppa. 

Greppa / (røre, væske med tykke 
klumper i, Tel Berg, med -hh- grehha f 
røre, grehha vb. rote, søle, Nhl Shl). 
Kunde muligens høre sammen med nisl. 
greppr m rognhuset eller den i fisken 
tilbakeblevne rogn. — greppeleg (1. liken 
greppa. Tel, 2. om personer, grovkornet, 
plump, slasket, Tel). I bet. 2. vel til 
nisl. grepjnlegr styg og gno. greppr en 
sterk mand. 

Gresja (sanke græs, Li Dal Ry f, luke, 
Li, i samme betydninger : grasa, i bet. 
1., Ha Tel Set Ma, i bet. 2., Tel Ma, 
la græsse^ Li), nisl. gresja græsse (Hald.), 
plukke frugter (i>ork.). Da. græsse. Germ. 
*grasjan til gras. 

Gresk (usedvanlig; udmerket, ypper- 
lig, Rbg V Agd Ry f Va Gbd Har Shl Roms, 



nog. st. grisk, noget overmodig = greisk, 
So). Sml. greskjeleg forfærdelig (Tel); 
jy. gresk græsselig, fra mnt. gresseUk 
skrækkelig (derfra nht. grdsslich). Til 
mnt. grcsen, grisen gyse, mndl. grtzen 
ds., ags. å-grisan gyse, frygte, adj. grislic 
græsselig (eng. grislg), ght. grisenlih. 
Men med indvirkning fra gridsk. 

Grett n (vrantenhet, vranten person), 
grette n (barske miner\ gretta {-er, knurre, 
være vranten, Rbg Tel, grine, vise tæn- 
der, sure miner. Tel), gretta /' (mest 
plur., fure fra næsen ned til mundviken, 
Gbd), gretten (vranten), gno. greffast 
grine, vise tænder av vrede, nisl. gretta f 
fordreining av ansigtet, gretti n (Hald.) 
rynke, grettr og grettinn (Hald.) som ser 
sur ut, barsk, fær. gretta kny, mukke, sv. di. 
grdtten grætten ; hører sammen med da. di. 
grante klynke, jamre, sml. sv. di. gråttas 
smaagraate. Germ. '"'grantian (utvidelse 
av roten i grenja) egtl. «vise tænder > 
= sveits, angranzen knurre imot, fare 
løs paa med haard tale. Sml. -s avled- 
ning mnt. gransen, grensen grine, vise 
tænder, sv. di. (Dal) grdnsas le ond- 
skapsfuldt. 

Grev n (hakke, hake paa hestesko 
(efter likheten), Østl Dal So, ringe, skrø- 
pelig ting = b7'ot, nærig kvindfolk, Snm), 
gno. grefn, sv. graf n. I da. sammenfalden 
med greh (se greip). Grf. '"'grahja-, til 
grava. Sml. ght. grehil, sveits, grehel ds. 

Grevling m (svintoks), fra da. græv- 
ling, sv. grdjiing, en avledn. av mnt. 
grevet, efter mønster av æ. da. grævingy 
som er fra mnt. grevink ds. Til grava, 
sml. sv. graf svin, æ. da. gravsvin ds. 

G ribba seg (fordreie ansigtet, gjøre 
sig styg el. bister. Ha), gribba / (bister 
person = grihhing. Ha, stor, grov, styg, 
gammel kvinde, Nu OTel), gribben (styg^ 
grovladen, med grove træk, Ha Snm Nu 
Dal o. fl., om luft, mørk, uvérstruende, 
NBh), nisl. gryhha slem, bister kvinde 
(Hald.) er vel samme ord (kunde dog og 
ha oprindelig y, se g r u b b a), sv. di. 
grihha bistert kvindfolk, da. gribhenille 
ds. (bornh. grohhenella se gr ub ba). 
Sml. g r e b b a. Vistnok avledning av 
grim under indvirkning av grebba og 
g r u b b a. 

Gridd / (travelhet, at man er tidlig 
ute i arbeide. Ork Gul, paa gridd paa 
trods, Gausd.), nisl. grid f heftighet; mht. 
grit m begjær (sveits, gr it ni ds.). For- 
holder sig til grid- skridt, skræv (se 
greia) som graade til \at.,gradus skridt. 
— Dertil gridsk (grisk, gridsk, begjær- 
lig, oftere : dygtig, stor, ensbetydende med 
gresk), da. grisk, jy. ogsaa i bet. ivrig 



182 



Grvigg — Grip 



paa arbeidet, sv. di. grisk, gresk heftig, 
begjærlig, gjerrig, vanskelig (om barn;; 
skot. (1 aant) ^nsfe. — gridug (travel, tid- 
lig paafærde (sml. graadiig), NTel VAgd 
Opl (griug), Jæ {greeog), Nfj (griddug og 
grigdig), paa Snm (griddig) ogsaa med 
begrep av gjerrighet, paa færde tidlig paa 
aaret, La o. fl., graadig paa mat, Ma Dal), 
jy. gredig graadig, ivrig, flittig i arbeide; 
mht. gritec begjærlig (kurhess. grittig 
ivrig, graadig). Se gredung. 

Grigg m (grov, plump figur, ogsaa om 
en plump baat, Ndm). Uklart. 

Grila (tyndes f. e. om haar, Inh, plire 
(ved ind virkning fra glira), STr). Vel 
av gridla. Se greia. 

Grim(m) (vred, forbitret, No, bister, 
barsk, Set), gno. grimmr vred, ildesindet, 
sv. di. grim, = ags. grimm grusom, vild, 
frygtelig (eng. grim), gnt. grimen vild, 
ght. grimm{i) uvenlig, skrækkelig (nht. 
grimmig). Grundverbet i ags. gnt. grim- 
man st. vb. rase, mht. grimmen rase, 
brøle, sveits, grimmen rase, brumme, 
skjære tænder; hertil ogsaa ght. zano 
gagrim det at skjære tænder. Idg. rot 
*ghrem egtl. knirke, sml. gr. xpE|^^^'J^ 
skjære tænder, lat. frendo ds., gr. xpopoQ 
vrinsking, knirking. Se gram og grim(m) 
subst. 

Grim (styg, Li), da. grim; nordeng. 
(Yorksh."^^ grim med fælt utseende. Vel 
beslegtet med grima. Sml. grimen mørk, 
uvérstruende, om luft (So Nfj). 

Grim el. grimm n f (sterk brænding, 
No), shet. grim sterk, larmende brænding. 
Til germ. grimman, se grim(m\ Hit 
ogsaa grimn f (stor mængde av fugl, 
fisk o. 1., Sa). 

Grim n (fin nedbør av sne el. regn); 
sml. sv. di. grim n sot. Til grima. 
Sml. shet. grima let snedække. 

Grima (grime til hest, flik paa sko, 
strek (av smuds) el. stripe over ansigtet, 
karm, ramme, Set Tel, særlig slædekarm. 
So Ha Tely, gno. grima f maske, slags panser 
for hestens hode og hals, nat, shet gri- 
mek rep som tjener til bidsel, sv. grimma 
(hestegrime 1, dial. grima {grimma) smuds- 
strek, grimla ds., da. grime (til hest, og- 
saa større masker over mindre i not, 
likcsaa i sv. di.); ags. grima m ansigts- 
maske, hjelm, spøkelse, gnt. grima f 
maske, øfris. grime, ansigtsmaske, mørk 
stripe i ansigtet fmnt. //rimc^ sortstripet). 
— Hertil grim m (vandvætte, fossegri- 
men, i Har vs grimen en fjeldvætte «som 
har brukt at rulle stener nod»), gno. 
grimr =^ grimnmadr en som ferr Jiuldu 
hg/di (med tilhyllet hode), ags. grima 
spøkelse fnordcng. grim ds.). — grimutt 



(stripet i ansigtet, av sot o. 1.), iihet. gri- 
met ds., sv. di. grimet, grimig ds., jy. 
grimet; mnt. grimet sortstripet; eng. 
grimy skidden. — Kot *gri maaske med 
bet. «bestryke» : gr. XP^<^ bestryke, smøre 
til, lit. greti skumme fløte av melk 
(«stryke»). 

G rinn la (glimte, blinke, ogsaa om sorte 
pletter el. skyer for einene, Gul Stjør 
Nam), grimlen (glimtende, nu og da ly- 
sende), østsv. grim{h)la flimre for øinene, 
grimlig grumset, uklar, dunkelt for øi- 
nene, grimhel n «skimmer, dunkel for 
ogonen». Er vel en sammenvoksing av 
glima og grima. Sml. mnt. griyn- 
mein bli smudsig, sv. di. grimla smuds- 
flek. 

Grin n (grin; barskhet i luften, barsk 
person), grina st. vb. (fordreie ansigtet. 
grine, flæpe, graate; være utæt, Shl Nhl. 
om luft : være ublid, om vind: blaase 
litt, saa det graaner, Ryf), gno. grina st. 
vb. fordreie munden saa tænderne synes, 
sv. grina (i dial. ogsaa graate), da. grine 
(ogsaa le), = ght. gr man, mht. grinen 
fordreie munden til latter, graat el. sure 
miner (nht. greinen, dial. ogsaa le med 
fortrukken mund), mnt. grinen som i 
mht. (nnt. grinen le, graate). Hertil og 
ags. grdnian (eng. groan) stønne, klage, 
av germ, *graiu6n. Germ. rot '''gri egtl. 
sprike (se grein). Hit hører kanske 
skrt. hrl {jihreti) skamme sig, hvis denne 
bet. er utgaat av «fordreie ansigtet». 

Grind / (gjærdeled, skranke, ramme, 
underb^^gning, skeiet; gjærde, fold el. 
kreds av grinder for kreaturer, Tel No 
= grindgjerde; gevir, særl. renens., So 
Ha), gno. grind f grind, karm, ramme, 
fær. grind ds. (ogsaa række av hvaler = 
nno. kvalgrind, efter likheten med et 
grindgjærde; (litet rimelig, naar Persson 
(Beitr. 448) her vil finde et andet ord, 
svarende til russ. grjadå række, av grrda), 
sv. grind, dial. gefgrind gjetekrybbe, da. 
di. grind gitterverk. Beslegtet ags. griyi- 
del slaa, mnt. grindet, grendel ds., ght. 
grintil slaa, tverbom. Utenfor germ. 
hører hit lit. grind)s bret, fjæl, granda 
bord, g,s\. greda hjc\ke, lat. gruitda sporre- 
verk i tak. — grindkval mindre hval, 
som gaar i «grinder». Egtl. færøisk. 

Grip n 1. (grep; et slags sygdom som 
antages opstaat ved berøring av gjen 
færd, knuterosen,Ha\ sv. grepp, da. greh 
(æ. grib). Hertil vestgerm. mask. i stamme . 
ags. gripe, mnt. gripe, grepe, ght. grif 
(\\h\. (i ri/f). — grip n 2. (en herlig 
eiendel, skat. Va Set), gno. gripr m ds., 
shet. grip on herlig ting, gsv. griper 
kostbarhet, kreatur, sv, di, f/rep n noget 



Gris — Grofs 



183 



herlig (ogsaa om en iinghoppe). Egtl. 
samme ord som det ovenfor nævnte vest- 
germanske egtl. griping, saa eiendom 
gno. (]an<iandi gripy = uanijandi fe). 
Til grip a. Dertil gripa, cjrépa (for- 
trinlig, mest søndenfj.). Egtl. en gen., 
sml. nisl. f/rijxi ))iadr Hald.' rask mand. 
— gripa st. vb., gno. gripa (sv. gripa, 
da. gribe = got. greipan, ags. gripan 
(eng. gripe , gni. grfpan, ght. gr if an {nht. 
greifen . Idg. rot '"'ghrib i lit. grebti 
etrække haanden ut efter, gripe, graibyti 
gripe gjentagende, lett. gribct onske, læn- 
ges efter (egtl. «gripe efter >). — gripe m 
;grepet i haanden = greip. Set Shl Ma 
Ned, NGhd grip m ds., haandfuld = 
griping, grlpung), nisl. gripi m den for- 
reste del av en hanske, æ. da. grebe gre- 
pet i haanden, sv. grepc haandtak; ag>?. 
gripa m ds., haandfuld, ght. greffa f 
haandfuld. Dertil gripjavott (greepa-, 
(jreep- = lovevott), sml. nisl. greipar m 
plur. hansker. Se greip. 

Gris ni (gris, unge av svin; i Stjør 
ogsaa = kvik, i hestehov;, gno. griss ni 
ungt svin, galte, sv. og da. f/ ris. Kanske 
til ght. gris graa nht. greis, i sveits, 
brukes gris m om forskjellige graa 
dyr : hest, gjet osv. = gfris. gut. gris 
graa. 

Grisa (grine, vise tænder, st. vb.. Tel, 
ellers -er, Rbg (sml. glisa, være utæt. Tel), 
grisa (være utæt. So), fær. grisa være 
utæt, sv. di. gris\ gresa være utæt, grine, 
tale ilde om, ogsaa : skræve, greis-yri 
overskrævs. — gris (utæt, Nfj Sfj No Od 
Kør , grisen (grov, utæt, hullet), nisl. 
(Hald.) grisinn ds., sv. di. grister, gresf, 
grestot, vb. grisna = nno. grisna. — 
Hertil ogsaa grisja (utsprede tyndt^ Ha, 
grisja ihop sætte utæt sammen, Vo\ — 
grisla 1. (utsprede tyndt, Tel Ry f Røl 
(grislast tyndes f. e. om haar, Ryf), gjøre 
at noget blir grisent, lufte op i i^f. e. 
høi , Ryf Shl Tel, være mangesidig drif- 
tig, Ha Har Shl, granske, Nhl, smaa le, 
grine saa smaat, Tel). Sml. sv. di. grislog 
tynd, utæt f. e. om tøi. Hit hører og 
g riska fare vidt om. Har) og grisnia (le 
.saa smaat. Tel). Grundbet. i denne gruppe 
er grine; av samme grundrot som grina, 
se greia. Sml. rimordene glisen, gisen. 

Grisla 2. stryke over brød med vaat 
kost før de skyves i bakerovnen, skyve 
brød i bakerovn, griksla Tr No), grisl m 
(skovl til at skyve brød i ovn med, 
griksel No\ sv. grissel ds., grissla vb., 
da. grissel, grisle. Synes laant fra mnt. 
gerstel (gestel, gassel) subst, ds., vb. gar- 
sten. garstelen. 

Grisle n (ris, smaa- ved. Ha . Vistnok 



et kollektiv "ga-hrislia-, sml. gno. krisla 
busk. Se ris. 

Grivil m (dyr med vidt utbredte horn, 
Set), grivla (grene sig vidt = greivla, 
Rbg Tel); yrivle m (kar med lange spri- 
kende armer og ben, Set), østsv. grivel 
«pojkbyting». Sml. sveits, grippele f 
kløftet gren. Se det avlydende grei- 
vast. Hertil synes at maatte høre ags. 
graf m n lund, krat (eng. _^roi'e), graf a ni 
ds., ogsaa busk. Germ. rot "'grib, en ut- 
videlse av '"'gri-. Se grina. 

Grjon n (gryn), gno. grjon n ds., da. 
sv. gryn, = mht. grien grov sand (elsass. 
grien n ds.), mnt. gren sandkorn. Germ. 
"greuna- til roten ^'gru knuse grovt, se 
grugg. 

Grjosa st. vb. (^gyse. Tel). Kunde 
være gno. hrjosa med præfiks ge-, se 
rjosa, el. en sammenvoksning av hrjosa 
og grysja. 

Grjot n (sten, stenart), gn. grjot n, 
shet. grøt stenart, sv. gryt n stenet jord, 
= ags. gréot n sand, støv, jord, gnt. 
yrioi n sand, strand, ght. grio^, mht. 
grie;^ n m sandkorn, sand, sandstrand 
(nht. Gries). Til et verbum *greutan, 
mht. durchgrie^e7i st. vb. knuse 1 smaa 
deler, ght. ptc. firgro;^^en . Idg. "'ghrnd, 
lit. griudziu griusti stampe, grudas korn, 
lett, grfidit stampe, graudas korn, gsl. 
gruda jordklump, lat. rudus n smuldret 
sten. Se grut. Grundrot ^^tm, se 
grugg. 

Gro / (fl. gror, padde, bufo vulgaris, 
Nfj Snm Tr No. Gbd Hed), sv. groda, i 
ældste form gro [groda efter Noreen om- 
gjort efter nt. krode), dial. gro, fl. gron- 
ner. Dunkelt. Kunde muligens hænge 
sammen med lat. råna ds., hvis dette er 
av *ghrå-na. 

Gro (spire, gro 1, gno. groa, sv. da. ^ro, 
= ags. grotvan st. vb. vokse, gro (eng. 
groui), mnt. groien vokse, tilta, ght. gruoen, 
mht. griieen vokse, trives, grønnes. Maa- 
ske egtl. «stikke frem», avlydende til 
germ. *gra, se gras. — groblad plan- 
tago major; brukt som lægedom paa saar. 
No o. f\., grorblad, groblakka , grorablakka , 
BSt\ nisl. grædibladka (til vb. græda), 
sv. groblad, groblakka, msv. groddabladh. 
Heter ogsaa lækjeblad (Jæ Tel\ sv. di. 
låkeblad, da. di. lægeblad ^nordtysk di. 
lågenblatt, Iderkenblåder). — gro de m 
(vekst, vegetation, Tel, aarets nyvekst, 
Ha Ma BSt o. i3., en græsplæn f. e. i et 
fjeld, Tr), gno. groM m vekst, tilvekst, 
sv. di. groe m ungt græs, sml. bornh. 
groa f grøde. Se gro r. 

Grofs/ (berg-hule, NBh se grufs, 
T)exi\\ grofsutt (fuld av hulninger, ujevn). 



184 



Grof sta — Grubb 



Grofsta / en akerteig som man op- 
graver i sammenbæng, Tel, utgravning 
voldt av elv. VTel). Av et ''grafsta, til 
grava, sml. gravst m graving, aaker- 
gravst aker-oprydding. og sv. di. groften 
nybrutt land. 

Grofte m bregne, Nam No, grafs ds., 
Inh\ Sml.? sxeiis. griihsch m Haidekraut 
(hvis ikke dette er forvanskning av det 
ensbetydende hriisch og gebrusch). 

Grolsa samle i hast, rive sammen, 
Shl). Sml. r ol sa. 

Cron / mule paa dyr, So Vo, paa Snm 
bare i ti. graner ds., i Har Shl Ha Ndm 
Hel i fl. om den taggede mundhud hos 
hornfæ = ganer), gno. grgn f mund- 
skjeg, fær. gron f mule, snute. Se gran. 

Grop n 1. (grovt mel el. gruttet korn, 
Inh Li, kornet masse, særlig kornet masse 
som holder paa at danne sig av smør, 
av porøs is og frossen jord («tælagrøp») 
osv.. Tel Agd Rog Østl), shet. grop grov- 
malet korn, regn i store draaper (dette 
vel ved indvirkning fra glop). Sml, sv. di. 
gropel grus, stenblandet sand. — Dertil 
gropa 1. gryne sig, danne kornet 
masse {g. ut vokse med svampet vekst, 
se g r o p n aj ; ogsaa trans, grutte = 
grupa), shet. grop grutte. Til grupa. 

Grop n 2. (uthulning, især av vand, i 
jorden, BSt), grop / (naturlig rende el. 
dyp fure i landskapet, bækkeleie, Sfj Nfj 
So, skure, fals, Set. Til gr øy pa. Sml, 
graup. — gropa 2. (opgrave, uthule 
grunden, om vand, BSt, utskjære, false. 
Tel; uthule, avmagre, Gul Stri), Dertil 
gropa f (rendeformig indskjæring i jor- 
den. So Gbd), sv. di. groppa indbuling 
paa en vei. 

Grop (liten fordypning, især i jorden, 
i Dal gropa f), mno, grop = grof rende 
efter en flombæk, sml, fær. gropa uthule, 
opgrave jorden, sv. gro2J f fordypning, 
da. di. groh veigrøft; sml. ags. grep, 
grépe f\ av *gr6pi6(n), grøft, rende (eng. 
di. groop møkrende), mnt. grope f møk- 
rende; sveits, gruepjjen f liten fordyp- 
ning. Avlydende til grava (^ av idg, 
*bhn-). Sml. grov, 1 Smaa betyr ^rd^) 
utskaaren fals som nis\. grop f, sml. fær. 
gropa uthule. Ordet møtes her med groj) 
uten at det er etymologisk beslegtet 
dermed. 

Gropna opløses, ])li skjør og mor 
om is og ta'le, BSt). yVvledn. av gropen 
ptc. (grovnial<'t, grynet). Sml. nisl. (Hald.) 
groppa svampethet. Nisl. gropna bli 
mør, raatten, av for stor modenhet, synes 
at ha sekundær forlænging (sml. nisl. 
drosl hop nno. drose). 

Gr6r m sjuring, vekst, græsvekst, 



groing, nyvokset græs, rot8pire\ gno. 
grodr m (gen. -rar og -ar) groning, grøde. 
Germ. *gr6Jm-. Sml. sv. grodd groing. 
Ved siden derav *gr6di- : gfris. gréd græs- 
gang, mht. gruot f det at grønnes, ny- 
vekst. Til gro. 

Gros f (sygdom hos sau og kalv, som 
anses voldt av et græs, kaklet gros, Rbg 
So). «Maaske ntr. pl. av gras» (Ross). 

Grosa ^rose en sterkt op i øine, Li), 
sv. di. grosa, grossa, grosa smigre for. 
Vel til gno. hrosa (præfiks ge'>) se rosa. 

Grostein (ildfast skifer, Shl, =■ æll- 
grostein Jæ) av {eld)grjotstein, se grjot. 

Grott, grotta vb. (Har), grutt (Ha), 
grytti^eV), grutta f (3i.'iX^\\mg, paa klem, Set) 
= glytt, glytta vb., g 1 y 1 1 a /. 

Grotta (prale, skryte, Smaa, graatte 
Gbd). Maaske fra nt. : sml. nt. grootsk 
pralende, øfris. fergråfen overdrive (til 
nt. gråt stor). 

Grotte m (akselblok i kvernsten, træ- 
stykket om akseltappen, Shl Sfj No Ork 
Indr Jæ o. fl.), shet. og fær. grotti ds. 
Sml. gno. grotti navn paa en mytisk 
kvern. Efter Bugge til germ. grindan 
male, se grand [grotti av *gruntan-). 
Sml. SY. di. grin di^drk «kvarnstomme». — 
Dertil grotta rette paa akselblokken i 
en kvern (Snm Ndm Roms Nfj Jæ); samme 
ord er grotta i bet. finde feil, gnave, 
knurre (Roms Ndm; vistnok og med be- 
tydningsindvirkning fra g r u 1 1 a), være 
ivrig el. utidig virksom (Snm Nfj So). 

Grov /(fl. grøver, bæk, bækkeleie), gno. 
grof f flombæk, og derav gravet rende i 
jorden = got. groba f fordypning, hule, 
mnt. grove, ght. gruoba f (nht. Grube),. 
eng. groove fare, rende. Avlydende til 
grava. Se grop. 

Grov / 1. (en utgravet hule, liten 
kjelder, Tel Snm Jæ Dal Ma, grav til lik, So 
Vo), gno. grgf f fordypning, grøft, grav til 
lik, sv. da. grav (sv. di. grav f hten potetes- 
kjelder). I vestgerm. neutrum : ags. graf 
hule, grav (eng. grave), gnt. graf, ght. 
grab (nht. Grab), sml, gsl, grobu grav. 
Til grava. Se grav. 

Grov / 2. (naturlig hulning i jorden, 
Ork), Til germ. "grub uthule, se gr øy pa,, 
g r u b b a, g r u f s osv. Hertil dim. gno. 
fPl/f.i^ f f'^' til dette gryvjen smaa- 
stenet (Jæ). 

Grov (grov, tyk, ulln, uhøvisk), mno. 
gro fr, sv. grof (dial. ogsaa : frugtsonime- 
lig), da. grov; laan fra mnt. grof stor, 
sterk, plump = ght. grob tyk, ufln (nht. 
grob). (ilerm. *gruba-, sml. lit. grubiis 
grov, haardhudet, til roten *grub grov- 
male, SC g ru i> a. 

Grubb m (^uordentlig nuisse; grovkor- 



Griibba — Grunka 



185 



net menneske, Har), (jruhhe m (mand 
med grove og rynkede træk Jern. (/rubba), 
Tel AgdDal, mægtig mand i^ved indvirk- 
ning fra gubbe, Set Tel Har), grubben 
fuld av ujevnheter og rynker, Har, grov- 
laden. Dal Agd). Nærmest til germ, 
*(/n(b grovmale (se foreg. og grupa~); 
sml. h'A\v. groppet meget grov, raa, plump; 
hertil og steir. graupig pjusket, østfris. 
(jntffig grov, raa. Men der er her ogsaa 
sammenblanding av de to røtter *grub : 
i bet. «fuld av ujevnheter og rynker» hører 
grubben nærmest til '"'grub uthule (se 
grøypa\ 

Grubba / (hulning i jorden, Har^, 
ostsv. grubbu ds. Sml. eng. g7~nb grave 
op, dial. grobble gjøre hul, grave ut. 
Ti] '"'grub uthule (^g r ø y p a). Se g r u p p a. 

Grubl n (grus = gruvl, Dal Li), grubla 
(grumse, Dal Li, dække med grus, gruse, 
Li), grublen (gruset, grumset, grynet, V Agd 
Dal); nisl. grubb n bundfald (Hald.). Se 
gru v 1. 

Grudd m n (= grugg, Har So o. fl.). 
Sml. grut {dd skyldes vel analogi, sml. 
sludd ved siden av slutr). 

Gr uffa / (fure el. liten sprække i 
træ. Tel), grufs / (klippehulning med 
kantete vægger, Snm\ grufsa f (ds., So, 
liten fordypning f. e. i huden, Ød Gbd) ; 
sml. østs v. gruff grop, liten fordypning. 
Nærmest til *grub uthule (med indbl ånding 
fra det andet "grub grovmale, være ru). 
Se grubba og grov/ 2. 

Gruffe / {grnffi m, ru, rynket, van- 
trivelig og klodset person, Set); sv. di. 
(Ul) gryffel grov, tyk, stor kar; eng. di. 
.9'nt&6?/ lortet, liten, vantreven. Til grubb. 
— gr ufsen (griip)se7i, grov og ujevn, fuld 
av ujevnheter, Ha Set o. fl., grovkornet, 
barsk (om person), Tel Rbg Va Set Li Jæ 
Ryf Har, ogsaa om véret, Shl, grumset, 
Ha Smaa). Til grabb, grubl, 

Grufsa 1, (arbeide grovt, rive arbeidet 
fra sig. Tel Jæ Ryf Shl, grovkarde, grufsa 
i seg æte voldsomt). Sml. eng. di. grub ar- 
beide haardt. Til gro pa 2. og gr øy pa 2. 

Grufsa 2. {grupsa, grumse, Li). Til 
grubb. 

Grugg n m (grums, Jæ BSt No o. fl., 
paa Snm krugg), nisl. grugg n, fær. grugg 
bundfald især i kaffe, shet. grugg, grogg 
berme, bundfald især i kjernemelk. Vel 
germ. *gruivwa- til grundroten *gru grov- 
knuse, hvortil vel gr. æol. xp^^e^v ridse, 
streife, lit. griauti bryte ned, griuti falde 
i stykker; osv. 

Grulta (rulle med dumpt drøn, Li, 
lyde dumpt rullende, Set Li, buldre, ralle, 
Set, ymte (= gryla), Li, være barsk og 
truende, Rbg). Se gryl ta. 



Grum (stolt, prægtig, ypperlig). Egtl. 
«vred, voldsom», avlydende til grimm. 
Shet, gromm = grimm, sv. di. grum = 
rks. grym, ogsaa dygtig, ypperlig, jy. 
grum farlig, ypperlig, bornh. grommer 
styg, sint, barsk, mørk om luften; nord- 
eng. grum ubehagelig, vred. 

Gru men (? el. gromen?, gru^mset, Vo 
Stjor Set Gul). Hvis opr. gronieii, sml. 
nisl. grom n smuds, sv. di. grom n grums, 
grudd. Avlydende : grymja / (sammen- 
rort masse, Vo So\ shet. grum hop av 
smaa ting, grums grums, uklarhet, mørke, 
sv. di. gruma overskyes sterkt, grum n 
indmat i fisk, bundfald, grumma kornes 
(om fløte), rks. grummel grums, sv. og 
da, grums, bornh. groms indvold av fisk, 
avfald; nordeng. grummel grums; øfris. 
grum bundfald, smuds, mndl. holl. grom 
indvolder, smuds, nt. holl. groom ds. (av 
*grdme); sveits, grummelig uklar, Anden 
avlyd i fris. gram, grim (indvold især av 
fisk), mnt. greme talggrever, smuds, bair. 
gramel talggrever. Germ. *grdm-, *gram-, 
*grum-, til idg. rot *gJirem gni i stykker ; 
lit. grémsti skave (vel identisk med den 
som betegner «knirke» osv. : lyden av 
gnidning, se gram 2) ; sml. got. gramsts 
splint. 

Grumma / (hul, brat fordypning i 
jorden. Ha, i Har groma). Analogisk om- 
laging av grubba ? 

Grums n (padde- egg, Rbg). Kunde 
være = da. grums (se g r u m e n), men er 
kanske snarere omstillet av grusm s. d. 

G ru mta( grynte, V Agd Dal) se grym ta. 

Grun m (tænkning, Set Ma), grime 
(formodning, Set Tel), gno. grunr m for- 
modning, tvil, mistanke, sv. di. grunn 
mistanke, æ. da. grund. — gruna (gjøre 
sig formodninger, spekulere, tvile om, 
Har Set Tel Ha, i Ød {gråna) forurolige 
ved at vække mistanke og frygt), gno. 
gruna, sv. di. gruna mistænke. Dunkelt. 
Hvis grundbet. er «ængstelse», kunde or- 
det høre til germ. *^nt gyse, se grysja; 
grun (stamme '"'gruni-) vilde da være = 
ags. gryn, gym n kummer, ght. grun 
kummer, elendighet; osv. 

Grunda (grunde, spekulere), gno. (isl.) 
grundr m nøiagtig overtænking, vb. 
grunda, sv. grunda gruble, da. grunde; 
er vel laan fra mnt. grunden uttænke (egtl. 
«komme til grunden»), nht. ergriinden. 

Grunk m (dunkel ytring, hentydning, 
SBh No o. fl.), vb. grunka, sv. di. 
grunk m ds. Av *grumk', egtl. grynte 
(se gr ymta), sml. sv. di. grummsa 
komme med hentydninger. Sml. glunk. 

Grunka / (= grunne, Ryf), shet. 
grunka ds. En Å;-avledn. av grunn. 



186 



Grunn — Grutt 



Grunn m (grund;, guo. gninnr m 
grund, bund. sml. grund f flat jord- 
strækning, sv. grund (di. ogsaa grmm), 
da. grund. Germ. *grun])a- og *grundu- : 
got. *grundus i grimdmvaddjus grund- 
mur, ags. grund m grund, bund, gulv, 
jord, slette, dyp, sjø (eng. grotmd), gnt. 
gfris. grund m grund, jordbund, ght. 
grunt m grund, bund, slette (nht. Grund. 
Hertil kanske avlydende mht. grant pl. 
grende traug, grund, underlag. Idg. 
*ghymtu? til rot. *ghrem i lit. grimsti 
sjmke i vand el. mudder, gramzdiis dyp- 
gaaende, gramzde = nht. Grundling (en 
fisk). — grunvoH m, gno. grundvgllr og 
grunn-), sv. grundval, da. grundvold. Vel 
fra ags. grundweall ds. ; andet led -weall 
(fra lat. ya//y(m vold er i nord. ombyttet 
med vgllr se voll. — grunn adj., gno. 
grunnr udyp, sv. da. grund, vel av germ. 
*ga-grunj)a- nær grunden. — Dertil 
grunne m (grundt sted , substantiveret 
adj., gno. grunn 7i ds., sv. di. grunna f. 
Se grynna. Dertil grunnung »^ (smaa- 
torsk, taretorsk, Jæ), gno. S. E.) grun- 
nungr ds., shet. groinin. «Som holder 
sig nær grunden». 

Gru pa st. vb. {grjupe VTel, male grovt, 
knuse, grutte, Set Li Dal VTel), sv. di. 
griopa, grypa grutte, jy. i grubekorn ; da. 
grubbe grutte har vel det samme bb som 
de ovenfor nævnte anledninger gr ub ba 
osv. Germ. *grup- er kanske opkommet 
av æ. *grub-nL (og avledninger som grop 
o. 1. er analogiske), eller der var en side- 
rot *grup ved siden av *grub. Roten 
^griib i adj. grov, gr ub ba osv. (se 
ovenf.) og i tysk Griebe talggrever (ght. 
griupo, griebo m, i nht. dial. ogsaa slagg 
og skorpe paa utslæt), mnt. greve ni 
(eng. greaves), vel og i mht. grubiz, gro- 
biz n kjernehus (nht. Griebs>. Oprindelig 
bb i mht. isgrupe haglkorn nht. Graupc, 
graupen haglkorn, de største stykker i 
pukket malm (sml. grop 1). låg.*ghrubh, 
utvidelse av *gJirH se gr jon) : lit. 
grumbu gynibti bli knudret (om vei, ora 
hud paa finger), grubhs grov, haardhudet 
om finger, humpet om vei. 

Gruppa / (hulning f. e. i træstamme, 
Hom liar faat skade, Set . Sml. mnt. 
gruppe f rende. Se g r u b b a. 

Grus n (grus), sv. du. grus; mnt. grus 
grovknuste stener, kis Oioll. //r?m ). Nep])e 
laan fra nt.. paa grund av jivledningerne. 
Hører til germ. *//rw (se gr jon). — Se 
gr u sl, gru sm a. 

Grus stolt, prægtig, yi)i)erlig, Har Shl 
\'o So Ila Vcstf), grunk ds.; sv. di. grussk 
pra-gfig. Horer sainnwMi med gruseleg 
(forlærdclig, Nfj l.i Set Tel litf], grusseJeg 



Ndm;, bornh. gryselier ds. Til gr j osa, 
grys ja. — grusa (ta store tak, slaa 
stort paa, Kog, grgsja ds , Kog). Se 
grust. — grusen barsk om vér, Kbg, 
grusjen (av gruskjen) ds.. So). Til g r j osa, 
gry s ja. 

Grusl (grutL padde-egg, Ma). Sml. sv. 
di. (fryks.) grosset n grums, alslags smaat 
rusk som flyter i noget, jy. gryssel, grøs- 
set smule, grand ; nt. griissetn smaa revne 
el. knuste stykker; sv. di, (Dal) gryhlas 
skjære sig (om fløte ved kjerning). Til 
grus, grusm osv. 

Grusm 7i (grovt grums =. grugg, Ma 
Rbg, egg av vanddyr, Ma = grurns), sml. 
sv. di. grysma liten smule, grysmig kor- 
net (om smør o. 1.), grosstig grumset, da. 
di. gryssen en liten smule. Til grus, 
se foreg. 

Grusma 1. (grumse, Ma) til foreg. 

Grusma 2. (te sig som en grusma, en 
stor, grov, raa, barsk, skummel kvinde, 
Set Tel). Til g r j osa? — gruss m (grov- 
kornet, ru, barsk, frastøtende person, Har, 
grusse, Li), sv. di. grusse m stor, grov 
person. Sml. flg. og grusa. 

Grust m (barsk myndighet og derav 
følgende respekt. Tel), shet. grist (av 
gry st) styrke, kraft, dominerende myn 
dighet, eng. di. (Yorksh) grist styrke, ut- 
holdenhet, driftighet. Til gr j osa. Dertil 
griisten (barsk og revsende. Tel Kbg, 
om vér kold, raa, bister, Tel Kbg Dal Li 
Røl Vo). Se grysjen 2., grusen. 

Grut m (grums, bundfald ; uklarhet i 
luften, Har Tel , nisl. grutur m tran- 
berme, shet. grøt ds., sv. di. grut n grus, 
smaasten, jy. grud grus; sml. ags. grut f 
dat. gryt grovt mel, berme (eng. graut , 
mht. grn^ m pl. grinde korn. sandkorn 
(\\\\t. Graus). Avlydende ags.grot n grovt 
mel, derav grytta m (av '^'grutjant ds. 
(eng. grits), mnt. grutte (= nht. Griltze), 
ght. cruzi &furfar» (kli), sveits, grutz n 
blanding av alslags korn, nht. Grutze f. 
Ogsaa østsv. gruto f «bit mat» og gr utot 
liten hører hit. Se grjot. — Hertil 
gruta paa (bli skyet. Tel o. fl., sm\. grutten 
graakold. Tel). I'aa lignende maate østsv. 
gruma, bornh. gromma opp bli sterkt 
skyet el. mørk (om luften) til gru men. 

Grutl n (grums, grus, smaasten, Li Dal 
.læHarNhl, grytl Har); hit kanske shet. 
grøtlekra/)b oremitkrebs. — grutlen ru, 
grovmah^t, grumset, om luft uklar, Ju' 
Dal), grutla (grumse, Jæ, grydla dn.. Dal, 
grydlnst bli uklar). — Til foreg. 

Grutt f med vrede oine - gretten / 
au(/(i, Smaa); dertil grutta (ha stadig et 
vredt uttryk i øinene, Tel). .Avlydende til 
gretten. 1 Shl f/ryiten sur og vranten; 



Grutt — Grymta 



187 



styg og grov i ansigtet , som i sin bet. 2. 
vlider over i ordkredsen om grut. 

Grutt ^aapning) se grott. 

Crutta (grynte, knurre, Dal. Vel av 
*grunta, fær. grynta, shet. gront grynte, 
knurre. Germ. *(/runtian og *grunnafjan : 
ght. grunzen ^nht. grunzen\ ags. griin- 
nettan (eng. gnmt\ avledn. av ags. gru- 
man grynte, sv. di. grunna harke. Lyd- 
ord : lat. grunnire grynte, gr. ypO grynt- 
lyd, ypu!;eiv grynte. Sml. grymta. 

G ruv/" gra, forfærdelse, gru\ vb. gruva 
(grna\ da. gru, grue, sv. gru/va sig; 
laan fra mnt. griiwen frygte, ængste sig 
= ght. in-gruén ds. (nht. granen'. Her- 
til gno. gryla skræmsel, beslegtet med 
mht. griuwel (nht. Gråuel). Grundbetyd- 
ningen er vist streife haardt, paakomme. 
Idg. *ghru «streife haardt mot, gni istyk- 
ker» (se gr jon, grugg\ Sml. gr. 
expaov streifet, overfaldt, (æol.' XP^^^^^- 
Se grysja. 

Gruv ^lutende, fremoverbøiet, Tel Ha 
Rbg Ned Har), gruva f (fremoverbøiet 
stilling, bare i uttrykket aa gruva , gruva 
{-ar, lute sig, bøie sig forover, Shl Jæ 
o. fl.), gno. d griifu næsegrus, vb. grufa 
{-fdi), sv, di. d gruv{e), jy. o æ gru (sml. 
da. næsegrus): skot. (fra no.) on groufe\ 
sv. di. vb. gruv'; sml. sveits. gruhenhvikQ 
sig ned av kulde, groppen, els. gruppen 
sitte paa huk. Til en idg. rot. *ghrub. 
Hertil og elsass. gruj)/ litet, forknyttet 
menneske, grupfel ds. og nno. (Tel Ha;, 
gruvul, gryvil bredskuldret, lutende mand. 
Se g r ?/ v 1 e. 

Gruva / 1. (ildsted\ sv. di. gruva, 
grova (ogsaa askgrova, spisgrova, askgrav), 
æ. da. og da. di. grue. Laan fra mnt. 
grove (grihve) f fordypning. Se gro v. 
Sml. nht. Aschengruhe og gno. eldgrof 
den fordypning hvori ilden brænder. 

Gruva f 2. (grube), swgrnfva, fra nht. 
Grube. Samme ord som foregaaende. 

Gru vi n (grovt grus, = grubl, Rbg, 
samling av store stener, So, ujevnt, stenet 
sted el. parti, Va, = gry vie. Ha). Til 
grov (adj.), g r u b b e. Se grubl. 

Gru via 'rote, grave, i Tel Snm ogsaa 
gry via, ogsaa gruble, grunde. Tel Va Ha 
Rbg). Bet. «gruble» vel fra da., hvor 
ordet er laant fra det til gruvla, gryvla 
svarende nht. griibeln : ght. grubilon 
grave, forske efter ved at grave (els. 
griibelei^ grave). Germ. *grub, se grøypa, 
— Gruvla betyr ogsaa kravle (Inh Nam), 
gno. grufla kravle (hvorfra eng. grovel 
ds.), fær. grulva og grumla ds., sv. di. 
grivla, gryvveV (DrD kravle, (a. st.) grovla 
ligge og sprelle, ogsaa søle. være sen. 
Her blander sig to ordkredser : den som 



er nævnt under gru r og saa den som 
har betydningen grave, rote avlydende 
til gr a va): ofris. nt. grubbeln gripe fam- 
lende om og [hoU. grobbelen), svah. gru2>- 
pen famle omkring paa (se g r a b V) a). 

Gry f sa f (fordypning mellem stener. 
Ha, fordypning som efter fot, Nfj). Se 
g r u f s, grov/ 2. 

Gryla 1. (brumme, grynte, BSt Ryf 
Tel Set VAgd, grftle ds., Va, klage, knurre, 
skjende. Dal Ryf, storgraate, No, ymte, 
Ma). Vel sammengledet av ryla -\- 
grulta, grylta; til grylta hører da 
æ. da. grylle klynke, graate (Moth), jy. 
grylre smaagraate. 

Gryla 2. (være altfor travel og tidlig 
oppe, Ma Shl). Vistnok omgjort av 
graala ved indvirkning av grydn f mor- 
gengry. Dette er vel gno. gryjandi f 
ds., sml, shet. grik (av gryek) og grønin 
(av *gryning), da. sv. gry vb. subst., sv. 
di. gryna, grynas ds. ; gryjandi er pte. 
av et verbum *gryja, som er beslegtet 
med gr a a (sml. graaa og nht. es graut 
det gryr), 

Gryla 3. (blaase koldt, Shl) se græla 3. 

Gryla 4. (være krumrygget, Vo Nhl, 
grylvaksen, i NTel gryllvaksen . Vel for 
kryla under indvirkning av gru v, 

Grylta (grynte, Set Li Røl, rulle med 
dumpt drøn, Li, se grulta), shet. grittin 
(for grylting) tordenhnlder, sv. di. grollta, 
grullta smaagrynte, jy. grylte smaagraate, 
klynke; sml. bair. grolzen rape, steir. 
grollezen = grbllen brøle, grynte, rape, 
sveits. ,^ro/2:e™ grynte. En ^avledn. {^grul- 
latjan) til germ. *grel (se græla 2.) i 
mht. grellen st. vb. skrike høit i vrede 
(nht. di, grellen brøle, mnt. grellen (av 
*grallian) forbitre, ags. grellan tirre. Av- 
lydende holl. grollen murre, være vred 
(nht. grollen ds., i bair. ogsaa graate!. 
Egentlig «gi en knirkende lyd». (Bet. 
«grynte» vel ved indvirkning fra grynta 
o. 1.). En s-avledn. i sv. di. grolsa vb. trætte. 

Gry nr» ja (grynte, Vo So, ogsaa brumme, 
knurre, mukke, Har); sml, nass. grmn- 
men knurre. Hertil og sveits, grumse'^ 
gi en klagende lyd^ tale utydelig. Hører 
sammen med flg. 

Grymta (^grynte = grumia, Li, ymte, 
Snm o. fl.), sv. grymta grynte, knurre, 
yære misnøid (dial. grymt ymt\ Svarer 
til ags. gryniettan brøle, grynte (ogsaa 
gremettan = ght. gremizzén), bair. grums- 
sen grynte (av *grumat6n?). Hertil svarer 
nøie gr. xpe|^^^<^'3 vrinske, xpoM-ct&o:; knir- 
kende lyd. Se gram. Betydningen 
«grynte» vel ved indvirkning fra lyd- 
ordet se gr utta. Til bet. «ymte» sml. 
gryla og grunka. I bet. « kremte » 



188 



Gryniia — Grøn 



(fjrønite, Roms, sv. di. (jryinta ogsaa harke) 
er der sammenglidniug med krymta. 

Grynna / grunde, banke i sjøen, 
grynnska, urynnsla ds., So), fær. yrynna, 
sv. di. yryuna ds. Til grunn adj. — 
grymia (naa bund. Ha Har Sfj Set, vade 
møisomt i sne el. dynd «til bunden»), 
Tel BSt Xo o. fl., bli grundere, Sfj), gno, 
yrynna gjore grundere, upers. bli grundere, 
tær. grynnd naa bund, sv. di. grynna ds. 

Gry sen 1. grovmalet, Li). Til grus. 

Grysen 2. (om luften, graa og kold, 
bar.sk. Li, = grysjall Set). Til grjosa, 
grys ja. Se gru st en. 

G rysj a gj^se; ta store tak = grusa, 
Rog . Utvidelse av germ. rot *gru (se 
gru(v)a : germ. *grfnvis6n og *grttsian : 
ght. ingrnicison mht. grusen, griiiseti, 
nht. grausen ; ags. d-gry san gyse, irjgte; 
sml. gnt. gruri m = ags. gryre frygt, 
gru (av germ. '^'gruzi-). Se g r j o s a. 

Gryta kaste med sten, stene, Nhl Vo 
Ryf o. fl.^ kaste, slænge, Ryf Roms Ndm 
Va, kaste om hinanden, rote, Hel, sætte 
avsted, Nhl\ gno. grgfa kaste sten, stene, 
fær. gryta kaste med sten, slænge hen i 
uorden. Til grjot. I Helgeland er 
verbet blit sterkt bøiet gryt, graut), her 
ogsaa i bet. slænge om sig med store 
ord. braute, ogsaa grauta (?) (Hel Sa). I 
denne bet. kanske folkeetymologisk om- 
tydning av et nt. groten (se grotta). 

Gryta /, gno. gryta, sv. gryta, da. 
gryde; avledn. av gno. grjot sten, navnlig 
klæbersten (nno. grøtstein, grytestein), sml. 
grjotomn ovn av klæbersten. De ældste 
gryter gjordes av klæbersten; sml. mnt. 
grope gryte (egtl. «noget uthulet» til 
grøypa). Se g r o s t e i n . 

Grytl se gr uti. 

Grytt grøtt, alvorlig, mørk, Smaa). 
Vel til gru 1 1 adj. 

Grytte (Tel Ha) se glytt a. 

Gryvjen se gro v 2. 

Gryvla rote, grave, Tel Snm). Sv. di. 
gravla «snoka och griiva». Se gru via. 

Gry vie en som gaar om lutende og 
skulende og rotende efter noget at skjende 
over, Tel). Til foreg. + gryvil, se gruv. 

Gryvle u 1. (dyp hulning i bæk, Nu). 
Dimin. til grov 2. 

Gryvle n 2. (stenet, ujevnt sted, Ha, 
stor, ujevn, forreven ting, Tel), sv. di. 
groulo [a\ grovla) stenrøs. Til gruvl. 

Græ lysten paa mat), Ryf Shl Har). 
Jilr vel et gno. *græ(ir, til grddr, grddi, 
se graae. Dertil græ{a) (æte voldsomt 
i fleng, især umoden frugt. Har Shl); 
))ornh. og sv. di. smal.; groska betyr det 
samme, men kan ikke godt høre hit 
etymologisk. — Se fig. 



Græa / (anfald av raseri og vikl 
energi, Li), græe ni graadighet, Har, vild. 
harme og energi. Tel, ogsaa neutr. ?). Til 
foreg. Sml. nisl. græzka heftig ondskap. 

Græla 1. (utfolde kraft, ta .store tak, 
æte voldsomt, Har Shl). Se foreg. og 
g r a a 1 a 1 . 

Græla 2. knurre, være vranten {græ- 
len), yppe kiv, Ød Ha Hel), sv. grdla ds. 
Se graala 2. Vistnok germ. *grélian 
til germ. rot *grel, se gr ult a. 

Græla 3. (blaase litt, NBh Shl), græ- 
len vindig, skyet og graakold, Gbd Østl 
Shl). Man kunde formode opr. *grædla 
til graae; men da g^yla (Shl) har 
samme betydning, har vi mulig at gaa 
ut fra bet. 'knurre» osv. (græla 2., 
gryl a 1), eller der er sammenglidniug, 
S£ia> gryla sekundært er blit brukt om vind. 

Græma fl. (tynd sky, lange og tynde 
skystriper. So Ha) av grima? sml. shet. 
grimet bedækket med smaa skyer, som 
en ser himmelen imellem. Til grima. 

Græma / 2. (i fl. kraftanstrengelse. 
Tel) til vb. græma (gramse, gripe efter, 
ogsaa drive sterkt paa. Tel Ma Li). Sml. 
kræma (indvirkning fra græ). Ogsaa 
græmsa gramse (Vo). Sml. gramsa. 

Græsa {-er, blaase koldt, Tel, tale i 
bisk tone, Tel), græsen (barsk, bister 
om folk og luft. Tel). Vel en sammen- 
voksing av græla og g n æ s a. 

Grøda {grøa, gi vekst el. grøde (sj.), 
{g. seg el. grødast vokse til, gro), læge, 
helbrede), gno. græda faa til at gro 
[grædast begroes), helbrede. Av *gr6J)ian 
til grodr, se gror. — grøde n 1. (græs- 
plet, Tel), sml. gfris. gréd eng. mnt. 
grode ds. — grøde n 2., grøda f (aars- 
vekst, avgrøde ; grøde ogsaa avkom, slegt, 
Va So), gsv. grødhi m, nsv. groda, da. 
grøde ; kollektiv av grodr, se gror. 

Grøn i^grøn, umoden; vred, hidsig. Ka 
Snm), gno. grænn grøn, ny, fersk (da. 
sv. grbn) = ags. grene (eng. green), gnt. 
groni, ght. gruoni (nht. grim). Germ. 
*gronia-, vel til gro (sml. ght. gruoen 
grønnes); egtl. altsaa om græsfarven. 
Bet. «vred» ifra ansigtsfarven, sml. «bli 
grøn av ærgrelse». Sveits, griin mørk, 
grætten, vred, barsk (om ver) hører deri- 
mot til roten i gruva grue. — grøna 
(se grøn ut), gno. //rrrnrt gjore grøn, upers. 
-= grænast bli gron, sv. di. grijna bli 
grøn, da. grønnes; nht. griinen, ags. 
grénian bli grøn. — grønka (grønnes)^ 
nisl. og {-MY.grænka. — grønska (grøn- 
het, grøn ])let, grønne vekster i våndet), 
gno. gr<t'nska f gronhet, grøn i)let, sv. di. 
granske n grønt vandslim. Sml. nht. di. 
gruene f gronhet, gron i)let. 



Grøta — Gul 



189 



Grøta (faa til at graate), gno. (fræta 
ds., gsv. og nsv. di. grota bedrøve, for- 
arge. Germ. *gr6fian, kausativ til *gré- 
tan {se graata', som oprindelig hadde 
en videre betydning : tone, skrike, saale- 
des faar *grofian i vestgerm. bet. < til- 
tale, hilse» : ags. grétan tiltale, hilse, 
angripe (eng. greet, gfris, gréta tiltale, 
anklage, gnt. grotian tiltale, tilrope, ght. 
gruo^en, mht. griie^en rope, tiltale, an- 
gripe, hilse (nht. griissen). 

Grøyft / (stor fure i fjeldside, So). — 
grøyp / (dypt spor, Yo), grOypa f [skure, 
fals, hul i jorden, Ha). — grOypa 1. (false, 
forsyne med en skure, BSt Tr Gbd Set 
Ma\ gno. greypa indfælde i en fals, shet. 
grøp false, sv. åi. gropa utgrave, utskjære, 
æ. da. grøbe indfalse. Germ. *graupian. 
Grundverbet er sv. di. gry pa, griopa ut- 
skjære. Til gno. greypa svarer mnt. 
gropen uthule (hvortil grope gryte, se 
gryta). Hertil ogsaa ags. grcofa gryte 
og ght. griobo stekepande. Germ. rot 
*grup og *grub uthule. Se grop 2., 
grubl) a, gruppa, gry vie 1., gr øy vel. 

Grøypa 2. (grutte, Ha Shl Jæ MaTel 
Gbd, ta til sig slumpevis, æte voldsomt 
(sml. gropa), Nhl Shl So Jæ Tel «skoen 
grøyper snøy> tar ind snekluraper; danne 
klumper, Rbg; ogsaa om den første grove 
karding, Shl Ry f Ha, = grnfsa {grøyp n 
grovkardet uldtot, Shl), sml. sv. di. fryks.) 
grøp om at føtter el. meier synker ned 
i sne el. issørpe, groyp sluke (vel paa- 
virket av glupa . — grøypa/ klumpet 
masse), shet. grøbi tyndt mudder, sole; 
jy. grøve skraaet korn som er blandet i 
vand. Til gr u p a. 

G røysa (tiltale barskt, Kyf Tel Set, 
skryte utfordrende, Jæ Hyf Tel Set . Til 
grys ja. Germ. *grausia)(, kausativ. 

Grøyvel nt (hvirvel, sterk bevægelse 
i vand, f. e. av noget nedkastet, Snra , 
vb. grøyvla (hvirvle, skvulpe sterkt. 
Vistnok egtl. «uthuling». Til germ. *grub 
(ved siden av *griip, se grøypa\ Saa- 
ledes beslegtet med ags. gréofa nt gryte 
(egtl. tnoget uthulet»). Sml. gry vie 1. 

Gubba (dampe, danne taaker, Tr). Til 
guva. Sml. ofris. gubbeln bruse, boble, 
vælde. Se gabba. 

Gubbe m (bred og mægtig utseende 
raand ; ældre mand, Tel Set Li, kar. mand. 
Ød o. fl.), sv. di. gubbe ældre mand (og- 
saa fugle-han, fuldmodent bær), bornh. 
gubbe ældre mand. Ser ut til at høre 
til gave ni el, er ialfald paavirket derav. 
Se g u v e (og g a u p n . Norelius og Bråte 
(Arkiv) har forklaret gubbe av godr bondi, 
og denne forklaring er ialfald rigtig for 
bet. «vætte» i fjøregubbe (No og tomte- 



gubbe (Østl., se tu f te\ sv. tomtegubbe; 
sml. bornh, gobbardkus = bobbardkus et 
barneskræmsel. (Se h a u g b u e . 

Gubb-dst se gumbe. 

Gud, gno. god, gud n m (da. sv. gud) 
= got. gujj m (fl, gnda), ags. gfris. god m 
(eng. god), gnt. god, ght. got (nht. Gott). 
Germ. *guda- n anses for et gammelt 
f-ptc. av idg. *qhu ro^je, gsl. zvati rope; 
osv.; sml. skrt. piiru-h uta- meget paa- 
kaldt (tilnavn til Indra . — gudbarn 
osv., gno. guddottir, da. sv. gudbarn osv. 
(i Dal gumma gudmor), ags. godbearn 
osv. (eng. godchild osv.), mndl. godmoeder 
osv. I nht. kortformer (kjælef ormer) : 
ght. gota (nht. dial. gote, mht. gdt{t)e) 
gudmor. Sml. fadder. 

Gud laks et slags laks, Shl, i Har 
gullaks). Efter Koss findes i Har ogsaa 
en sylvlaks, som vel er et analogisk op- 
kommet navn, ved raisforstaaelse av 
gullaks {gull i Shl uttalt gudl), dette av 
gud-laæ; sml. SE. goMax, nisl. guMax, 
goMax et slags laks. 

Guff (en som gjør sig bred el. vigtig, 
Kyf, fem. guffa Kyf Tel\ Foragtsform 
til g u v e. 

Guffa bjeffe, smaahoste. Ned Ma Li, 
skryte og skrøne, Sfj, skose. Ha), shet. 
gujf bjeffe, jy. guffe bjeffe, hoste under- 
trykt. Lydord. Se goffa. 

Guffa / (liten fordypning med runde 
kanter, Nhl Sfj . Vistnok til guva se 
gu v) synke ind. 

Gufs / nog. st. m og guft f (Gul Inh 
Smaa, nog. st. gyft vindpust), shet. guff' 
ds. Se gyft a. — Dertil gufsa (blaase 
litt, komme støtvis, buse frem, Vo Nhl 
Tel Vestf Set . 

Gufsa seg gjøre sig bred. Tel . Til 
guff, gu v e m. 

Gufse m stor, bred og feiende kar, 
Tel Set). Til foreg., men med indhold 
ogsaa fra g u f s a blaase, sml. shet. gufs 
frembusende, udannet person (men ogsaa 
gjufset stor og tyk : til nno. guve m). 

Gugga (trættende gjenta sine ord, 
gumle paa ordene, stamme, Ha Nfj So, 
vralte som et litet barn. Stav; usikkert 
eller ialfald sjeldent (Ross i bet. tygge 
med raoie, gumle, Gbd , gugla stamme, 
Gbd). Horer vel sammen med sv. di 
guggld, guggel', gyggla gurgle; eng. di. 
guggle ds. ; sveits, guglen le høit og støt- 
vis. Dette er avlydende til ndl. giegeleri 
le (ags. géogelere gjøgler). Hit vel og 
gno. (isl.) gogli m mudder ; efter den 
gurglende lyd, naar man træder i?', shet. 
gugl, gogl ds. Lydord. 

Gul n m (jevn vind, SBh Dal Ma Set), 
gno. gul n ds. — gul f, gula / ds.. 



190 



Gul — Gurm 



SBh), gno. (jula f. — gula (lufte, SBh 
o. fl.), sv. di (jola ds. Se gol, gaul, 

Gul adj. (flere steder sekundært for- 
længet, alt tidlig : gal Gbd. g^^ul VAgd, 
goul Gul o. fl., sideform gol. Gul Sel), 
gno. gulr, ffolr, da. sv. gul (østsv. gul, 
gol, gol, gål). Germ. *gula-, avlydende 
til vestgerm. *gehva- : ags. geolu (eng. 
yelloiv, gnt. ght. gelo (nht. gelh, dial. 
ogsaa gehl). Idg. *qhelro- : lat. helvus 
lionninggul; til samme rot {^qhel) skrt. 
hdri-, harina- gul, blek, blakk, ^^\. zelenii 
gul, grøn, lit. zélti grønnes, zålias grøn ; 
gr. /\6oq grøn, /Xoi) grønt græs. Til en 
idg. rot *ghel hører lit. geitas blekgul, 
gsl. zlutu gul. — Se gall og gull. 

Gul m (-er, sitja part .<7?(/, Har Set Tel), 
gula (sitte paa huk. Tel). Vistnok Z-av- 
ledning til guva (gffvl- til gul som sfn^l 
til sid . 

Gulka (gylpe; harke, kvække, Tel, tale 
usikkert og famlende, ymte {sinl. glunka), 
Gbd ØTel Vestf), sv. di. gylka hulke, 
golkas brække sig; eng. di. gulch, gulk 
= gulp. Vel lydord, beslegtet med 
g y i p a. 

Gull n, gno. gull og goll n (sv. gull, 
da. guid) =■ got. gul]), ags. eng. gold, 
gnt. gold, ght. gott (nht. Gold). Germ. 
'''guljja- = idg. *qhIto-, hvortil avlydende 
gsl. zlato n ds. (av *qJiolto-) og lett. felts 
(av *qhelto), sml. skrt. hataka- guid (av 
*qlilt-). Beslegtet med g u 1 (egtl. et 
f-ptc.J. — gull n potteskaar (Jæ) er samme 
ord (egtl. et forgyldt potteskaar). — gull- 
brand (fjerde flnger, Østl), sv. di. gull- 
brand, gullibrand, da. guldbrand. P]r 
)iavnet (hil dbrand 'sml. at den paa nog. 
st. heter II debrand\ kaldt saa som ring- 
finger (i nht. di. goldrand -■= goldpnger, 
æ. da. og sv. di. gulljinger ds., i ags. 
derimot goldfinger tredjefinger). I Stjør 
heter det gjeldmol, som vel er omlaget 
av ^Geirruund. 

Guls m (fremstyrtende masse av væske 
el. luft, Nhl, gulsa vb.). Egtl. vel 
gylpe» : øfris. gnlsig «heftig u. schnell 
schluckend», sml. hoU. gulpen i bet. 
sprudle frem. Beslegtet med gulka og 
gylpa. Til gulsa hører vel gols frem- 
fusende ])erson (Nfjy. 

Gumbe m fSet Nfj, gumme J^>St Ork 
No, gumbegodr, gummelgodc Rh^Ma); no- 
get lignende er gubb, gubb-ost (Od, en 
analogisk sidfulannelse). Kanske beslegtet 
med sveits, giimmi surmelk. Dunkelt. 
Laarit i lapj). gumlxi, gumjxi søt ost. 

Gumma/ bcdstemor, Nhl, gdmeTeV). 
Kjæl(;form til godmoMr (se god). Sv. 
guninia jcldre kviude. hustru er vel 



heller = østsv. og Dal gumma gudmor 
(av gudnwdir). 

Gump m (bakdel, NTr o. fl., sønden- 
fjelds ogsaa = fingergpm), gno. gumpr ds., 
da. sv. gump. Maa være en nasaleret 
sideform til mnt. gope, ght. goffa f gump. 
Hit ogsaa sydtysk gupf m den øverste 
hvælvede del av noget, puld (se under 
gaupn). Til samme rot som gaupn. 
Hertil sv. di. gumpa springe og vrikke 
med baken og kanske nno. gumpa puffe 
(So Ha), da. gumpe ds., sml. mnt. gupf en 
puffe (til guj^f forhøining; i tyske dial. 
ogsaa gumpen puffe). Derimot er vel da. 
gumpe i bet. gynge op og ned, nisl. goppa 
og sv. di. guppa hoppe op og ned av- 
lydende til gimpa (dog sml. mht. gum- 
pen hoppe og nht. di. gupfen ds.). 

Gumsa (hunsau, Nhl), sv. di. gunise 
vær, gumma hunsau. En avledning med 
■si (fem. -sa), som bamse o. 1. Sml. gno. 
giimarr vær og gumbull, ggmbill lam. 
Germ. *guni- og avlydende *gam- hvortil 
vel mht. gemene, gamz (nht. Gemse, sml. 
sveits, gams som navn paa gjeter el. 
kjyr). Vel til germ. *^em hoppe (se 
gimsa). Gumsa hetjv i Ød tyk, kvabset 
k vinde (uvist om samme ord), sml. shet. 
gumset stor og klumset, og sveits, gum- 
se'^ f spottenavn for en tyk, ældre 
kvinde. 

Gumsa (le undertrykt og klukkende, 
Ød), knapt = gno. (isl.) gumsa gjøre 
nar av (avlydende til gams a), men be- 
slegtet med sv. åi. gummra smaaknegge; 
sml. sv. di. gums' pludre. Lydord. 

Gund (skorpe av fortørket væske el. 
slim, Ød), gda. gund øienslim, ^= got. 
gunds eiter, kræft, ags. gund m eiter, 
materie (eng. di. gound øienslim), ght. 
gund, cunt m eitrende saar. Muligens 
avlydende til gande. 

Gunur m (sterk stav av haard ved, 
knippel, Inh). Av '"'ganur-, til samme 
rot som gane og gand? 

Gurla (t.yte op med gurglende lyd ved 
klem, om mudder o. 1., Ma), shet. gurl 
rote i mudder. Til gor, mon med sam- 
menglidning med en anden ordstamme 
(se under gora), sml. sv. di. .goWa boble, 
gurgle, harke, til samme grundrot som 
gurp a. Sml. gurm a. 

Gurm m (mudder, berme, Gbd Va 
o, fl., --= gor, Shl o. 11.), gurma / (tykt 
mudder, grøtet masse, SetTel), gurmen 
(grumset, (Jbd, uklar, laaket, Ei, gyrmen 
Tel, kasen og ))lot om lisk. Ei), shet. 
gurm øienslim, sv. di. garm m, gurma f , 
mudder. Se gorm og gor. — gurma 
(grumse, rør(^ oj), Bu, trykke on grøtet 
masse saa det ly tor op, Sel, ogsaa lyte 



Gurpa — Gylpa 



191 



op z^ gnr la, Set Ma, g. i se<j proppe i 
sig, Ma Kyf Ha Shl, gurme æte jevnt og 
langsomt, Snni}, sv. di. garm rote i søle. 
Se gyrma. I bet. «tyte op» og «proppe 
i sig» er der indvirkning fra en anden 
ordgruppe, se g u r 1 a og g a r p a, gurpa. 

Gurpa rape, Nl^h Tr o. fl.); sveits. 
gorpsen ds., bair. gorpseu, els. gurpsen. 
Avlydende til garpa. I bet. «æte graa- 
dig> ,Har Sbl Kyf Tel) kan det enten 
være samme ord (sml. garpa) eller høre til 
flg. (sml. gurma). T\\ gurpa hører (eller 
erhendraget)fær. gorpur = nno. korj) ravn. 

Gurpa /' (= gurma, Li Kbg Tel, og- 
saa gyrpc. f Tel), sv. di. gorpa dynd, 
rore. Til gar, gurm, vel ved indvirk- 
ning fra (jurpa rape (se gno. gogli under 
gugln . 

Gurre iii (lam, So). Se gorre. 

Gurta (om kraakens gylpende lyd = 
gulka, Inh Nam), ora den krækende lyd 
ved spying, Inh Nam; sml. steir. gur- 
refzer «ein gurrender laut», bair. gurre- 
zen rumle i maven, sveits, gorzlen rape! 
Germ. *gurraf6n. Til *gurr- : sv. di. 
gorra harke op, knirke, skot. gurr knurre, 
mht. gurren =- gerren kurre. Se garm, 
garta. 

Gus m (strøm av lugtende gas, dunst, 
Ha); sml. jy. guse kold disig havluft. — 
gusa 1. {\u.\te = gusta , Tel, strømme frem, 
om luft. Ha, av giisa : i Tel med end.-rt, 
ikke -e), nisl. gusa sprøite, sprudle, sml. 
gno. gustr lugt; sv. di. gåsa blaase, dun- 
ste, lugte, ogsaa gjære, koke o^er; sml. 
øfris. guse7i vælde, mndl. guysen vælde 
brusende frem; eng. gusJt. Til gj osa. 

Gusa 2. (stønne el. sukke av ulyst, 
krympe sig for (at gjøre) noget, Snm); 
sml. sv. di. gusla sej jamre sig uten 
grund. Til gjosa. Sml. gsv. gysa, da. 
gyse. Se g o s a ('gysning). 

Gust mf (vindpust; se ogsaa alv- 
gust), gno. gustr m vindpust, lugt, shet. 
gust sterk tørrende vind; eng. di. gust 
vindpust. Til gjosa. Dertil gusta 
(blaase), gno. gusta. 

Gusul m (ordgyder, Stjør). «Maaske 
for gosuh (Ross). Se gosa. 

Gut (= da. dreng, gutte gut indtil 
14 — 15 aar, Shl), sv. di. gutt ds , bornh. 
gat ds., jy. gut rask kar, sønderjy. gud 
grønskolling, som skjeldsord. Vel alt 
fra norsk, hvor ordet vel er kommet fra 
holl. guit skjelm, spasmaker (til æ. holl. 
gniten gjø, skjende, spotte, skjemte ; dette 
= nht. gauzen, gåuzen gjø, skjende, se 
gauta). Dog er der ogsaa tilknytning 
til nord. ord : østsv. gout gut, slyngel, 
barn, egensindig person, nno. gaut, se 
gauta. 



Guv m (respektbydende og myndig 
holdning. Tel), guv (med hodet ned- 
trukket i skuldrene. Tel Køl So, guven 
ds., Vo Har So\, guva (er, sitte «guv», 
sammenkroket), sml. sv. di. (gotl.) gaua 
sig lute, gmihdrduger med kroket ryg og 
boid hode. Se gobb (og gaupn). Sml. 
lett. guht synke ind, bøie sig. 

Guva st. vb. (ryke, støve; vimse, løpe 
hit og å]*, fare, Ha Tel; falde, dumpe, 
lide nederlag, Ha Va); nisl. gufa sv. vb. 
dunste, fær. guva ryke, dampe, støve; 
sv. di. guva, gava blaase^ dunste. Germ. 
*guh til grundroten '^gu se gjota, 
gjosa). Se gubba. — Hertil guva/ 
damp (= gova), gno. gufa røk, damp, 
sv. di. guva f vind. 

Guvem (svær, mægtig utseende mand, 
Tel). Se gauve, gubbe, gufse. 

Gvaala (^= vaala, hos Aasen, uten 
sted). Med g- fra gaula o. 1.? Se vaala. 

Gy f sa {jyfsa, vippe høit op, T>&\,jypsa, 
Ma). Av gjeppa + hyfsa? Sml. 
dog sv. di. guppa hoppe op og ned (se 
gump). 

Gyft / (støv, Ha Bu Rom Fol Va, litet 
stænk, Osl). Til guva. 

Gygr / (jager, jyrr, jør, ja ver, jyvr, 
jur, jættekvinde, gjugra Shl), gno. gygr 
(gen. gygjar) f ds., shet. gjøre en mægtig 
og ond vætte (skot. gyre ds.). Germ. 
*gugi, *gugj6, hvortil svarer lit. giizé he- 
densk reisegudinde. Til idg. rot *ghuqh 
skjule : skrt. gilhati skjule, guhd skjul, 
hule (sml. nisl. gygja grube, faldgrube, 
se flg.), golia- skjul, leie (for dyr), sml. 
lit. guziné blindebuk. — Dertil gyhaar 
(tyndgrenet art av tang, Ma), sml. ni.sl. 
gygjar sol ds. 

Gyksa og gjuksa/ (fjeldkløft, liten 
spræk i berg, Nhl So). Kunde være for 
gyfsa og høre til gjuv, men kunde vel 
like godt høre sammen med nisl. gygja 
grube, faldgrube, shet. gog liten fordyp- 
ning i jordsmonet, gjog smal sænkning 
mellem to bakker. Disse ord hører vel 
sammen med skrt. guhd skjul, hule (se 
foreg.). Sml. gjokk {kk av *gnl). 

Gyla (skarp og kold vind, Nhl). Av- 
ledning av *gjola = nisl. gjola. Se gul, 
gula, gol, gaul. 

Gyldra (vandstrøm i en smal berg- 
kløft, Nhl ; efter Ross en meget trang og 
utilgjængelig fjeldkløft, fuld av huller 
og Stener). Jakobsen (Shet) sammenstil- 
ler hermed shet. gloder (for *golder, '"'gøl- 
der) brat kløft, hvorigjennem en aa løper 
ned dannende et litet vandfald. Dette 
maatte vel høre til gjalla. Ross hen- 
fører gyldra til gil. 

Gylpa (masse, røre. So, ogsaa gylta), 



192 



Gylt— Gytja 



sml. sv. di. gjulpa bli til slaps (om sne), 
golpa vandpøl. Hører til det vb. som 
betyr at gylpe. rape (ogsaa ellers blir 
ord for bløt masse avledet av slike ver- 
ber, vel paa grund av den gylpende lyd 
naar man trær i den i. 8m.\. golpa {^= gurpa, 
Nam), shet. golpen (fisk som er slukt og 
opspydd igjen av en større), da. gylpe 
(æ. ogsaa gul2)e, hornh. golpa klukdrikke, 
rape. spy, sv. di. goljja ville spy, skvalpe, 
om bølge mot strand, ogsaa : skjende; 
eng. gulj) gylpe, sinke, rape, øfris. gulpen 
vælde brusende frem, drikke i store drag. 
Med anden labial (germ. b) sveits, golpen 
klunke (i flaske;. Egtl. et lydverbum. 
Sml. avlydende med anden bet. sv. di. 
galpa skravle, æ. da. galpe skrike (om 
fugl), gno. gjalpr pral, ags. gielpan prale 
(eng. yelp gjø, da. di. gjdpe ds.), mht. 
gelpfen skrike, brøle. Sml. ogsaa gjel v 
(idg. rot *gelb). Se gulka. 

Gylt m (gris, Snm), gylta / (purke, 
Smaa Vestf Ndm Stri Ork, liten kjelke 
= Jirubba, Gbd Ndm STr), gno. gylfr /, 
gylta f (sugge, hunsvin), shet. gjolta 
berggylt, sv. di. gylt, gylta gjeldet sugge, 
da. di. gylt sugge. Germ. *gulti6{n). Til 
galte. Sml. de avlydende ord : ags. 
gilte ung sugge (eng. di. gilt), mnt. geite 
gjeldet sugge, ght. galza og gelza ung 
sugge (nht. Gelze gjeldet sugge). 

Gylta {-ar, rumle i maven, klunke, 
Inh, hoste, Inh, skryte, Indr Stjor STr, 
//. me snakke efter, Stri Stjor), gyltra 
(smaahoste, Ma, = kyltra, ShlRyf, skrøne, 
Roms STr). Germ. grf. *gullit6n. Sml. 
avlydende nisl. geita gjø. Til gjella. 
Ght. gelzon, mht. ergelzen skrike op (sml. 
bair. geisen hyle, skrike, summe) er germ. 
*gelt6n av en utvidet rot '"'geit {åen samme 
som i galte) : skrt. hwlu- vær; osv. — 
Hertil gylta /' (masse = gylpa, So). Se 

g y h> 'I- 

Gylve n (smal gang, f. e. mellem fjøs 
og lade, hvor de er under et tak, Kyf 
Har, avdeling med lodrette vægger inde 
i et rum, Har Shl). Vel av golv. Sml. 
dog g j o in 1 i n g. 

Gympa/ bløt masse, søle, Odal Vi). 
Hører vel sammen med da. ^um^e hoppe 
o|) og ned, se g u ni )). 

Gyna fsc med lurende ])lik, skotte, 
skjele, Va (jlb(H)d Ndm STr, gyngne lure, 
om kat, Hel Ød, gygna So). Dunkelt. 

Gyngja ^se med fremstrakt hals, So). 
I)in)k<-Il. 

Gynta liirje, STr. , gyiit ni (en fur 
tery. Ved indvirkniiig herfra ggnfelf/od 
(Str Inh Sa o. 11., gyntergod, Vesteraalj, 
for dyn tel god. Dimkell. 

Gypling (gnmskolliiig, ll:i Osll, jop 



Ung Tel Vestf o. fl., jipling Kom, jymp- 
ling Dal .læ, jupling BSt Ndm Had Smaa), 
shet. golpin, gjolpin grønskolling, uøvet 
og plump kar (derfra skot. gulpin litet 
barn, uøvet og plump kar). Sml. goppe- 
leg naragtig (Tel Røl, se j o p p). Formen 
juplhig er vel av gjupling <C gupling. 

Gyrda (gjyra, gjøre, gjure, gjøle, gjule, 
omgjorde, bænde et kar), gno. gyr^a ds. 
(sv. gjorda, da. {oni)gjorde) =■ ags. gyr- 
dan (eng. gird), gnt. gurdian, ght. g urten 
(nht. gilrten). Hertil gno. gyrdill se 
gjord. Germ. *gurdian. Gyrda har 
ogsaa bet. pryle (mest i den østlandske 
form jule, men og gjyra, gjure Nhl So 
Tel), opfattet som «sætte nye bændinger 
paa» {gjyra upp åtte, Nhl So, som bande 
upp åtte). I holl. bet. gorden ogsaa 
«jule», men dette beror paa gord i bet. 
belte, altsaa piske med et belte el. en rem. 

Gyrja / (mudder, dyndjord, Østl Tel 
No, taaket ver, Sfj Snm Vo, kvabset 
kvinde, sml. gurma, Set Tel), sv. di. 
gorja, gerja dynd, slam. Avledn. av gor. 
— gyrja (trykke noget bløtt saa det 
tyter ut, Tel Set, klemmes ut = gyrjast, 
Tel Set Li), nisl. gyrja «to gore». 

Gyrma / {gjørme, grums, berme, dynd, 
mudder, Østl Tel No, uklarhet i luften. 
SBh, = gyrja, Vo Sfj Snm, røre, ma.sse, 
Har So), sv. di. gorma. Til gorm, 
gurma. Dertil gyrma (trække sig sam- 
men, om skyer eller taake. Har Snm). 
Sml. sv. di. gorma være stygvér. 

Gysja / 1. (dynd, mudder, sole, No, 
a. st. gjøssa, gyska, gjøska), sv. di. gjorsa, 
gjorsja. For '"'gyrs{k)ja til gor. Hertil 
gyss n {jyss, slimet plantevekst i vand. 
Ror). 

Gysja / 2. (byge med regn el. sne, 
Ha). Til' g jos a." 

Gysja f 3. (noget overdrevent stort, 
stor masse, Tel Rbg, upaalidelig fortæl- 
ling, Har RyfTel, sml. gøy sa, larmende 
lystighet, Shl, ubændig, vilter person, 
Shl Nhl Set). Samme ord som foreg. 
Se flg. 

Gysja (sladre, fortælle forvanskede 
rygter, Nfj). Sml. gno. ryjtss tn snak, gno. 
gys n og gyss m skjemt og løier, nisl. 
gussa snakke, gys n spot og spe. Til 
gjosa. Sml. shet. gust snak. 

Gyta / (utgytt rogn, ogsaa fiskeyngel, 
Smaa Foll Od), nisl. (Hald.) gyta liske- 
rogn ; nordeng. gyte silderogn (fra no.). 
Se got. Avledn. av got er gytja /' 1. 
{jyk/ija, rognhinde, rognpose, NoK 

Gytja /' 2. (svak sænkning el. iiidbøi- 
ning, Shl). Fgtl. bet. maatte vel være 
«rende». Grf. *gfftj6n, avlydende til 
gj<><- 



Gytt — Hage 



193 



Gytt ^vild, tragtformet kloft i en fjeld- 
side, Sfj, gjott 2sf j, gytta / ds , So Vo Nhl 
Xtj. --— trollgrgfa. So). Er vel bare nt- 
taleformer av gjot. 

Gy vie n 1. (avdeling, større rum = 
gylre, Vo Nhl). Vel for gylve. 

Gyvle n 2. (trang bergkløft, Ryf, for- 
dypning i aker, Kyf). Sml. skot. (laant) 
gotvl trang fordypning mellem to berg (?). 
Vistnok til ^'gjuv som paa mange steder 
er faldt sammen med djuv. Sml. gjuv- i 
stedsnavn. Grt. *geubo. Til gu v adj. 

Gøya (gjoy, gjø, skjelde, skraale), gno. 
geyja, præt. go, gjø, skjelde, spotte, gsv. 
goia ^sx. åi. gaij') åa. gøe. Germ. *gaujan. 
Hertil gno. ga f gjøing, spot, og gand f 
gjoing^ags. géap spot, taapelighet. Se 
gaula. Utvidet gaut i gno. gaufan prale, 
holl. gniten gjø, utskjelde, spotte, nht. di. 
gauzen, glinzen gjø, utskjelde (se gut). 
Hertil hører lit. gaudziu, gausti suse, 
graate, jamre, hyle (om ulv og hund); 
osv. Idg. grundrot *gJui. 

Gøyl m (strømning i vand; mod, fyrig- 
het, Snm). Av geil, avlydende til gil. 

Gøyla (springe i talen, være vreden i 
sin tale, Jæ). «Til geil, gil a, geir a», 
osv. (Ross). 

Gøyma (gjemme), gno. geynia gi agt 
paa. ha tilsyn med, iagtta (sv. goninia, 
da. gjemme) = got. gamnjan gi agt paa, 
se. ags. gieman bevogte, ta vare paa, gnt. 
gomian gi agt paa, beverte, ght. goimien 
(»g goumon gi agt paa, smause (nht. 
d al. gaumen, gaumen gjæte). Avledet 
av gaum. 

Gøyna (slænge hen haanende bemerk- 



ninger, //. ette, at, te ein, Tel Ba). «Maa- 
ske for geinay (Koss). 

Gøyr m (smerte i haandleddet av vrid 
o. 1., Li, geir Dal, gjogr Ma, goyra INIa, 
gjø Snml, shet. gjoger smerte og hævelse 
i haandleddet (paa Unst jøger som ogsaa 
er fotsygdom paa kreatur), fær. gO hæ- 
velse i haandled el. haandbak, især paa 
grund av anstrengelse. Kunde kanske 
høre sammen med sveits. /7?(/7ere/ blemme, 
gugle blære i huden, kveise, svull, gnge f 
rygkam, hals, nakke, kvindebryst. blemme. 
Grundbet. «hævelse». Sml. lett. guja 
fuglekro, giifums en hævelse paa brystet, 
lit. guzas pukkel, kjertel, guzas bule. 
Dog uvist, da disse ord ogsaa kunde svare 
til kjuke. 

Gøysa (sprudle, vælde, strømme frem, 
Jæ Rbg Har Shl, bruse op, gaa over 
bredderne, NBh Snm, overdrive, BSt Ha 
Tel Ma, føre løst snak, Stjør No, ødsle, 
søle bort. Foll Smaa), gno. geysa sætte i 
voldsom bevægelse, fær. goysa faa (vand) 
til at sprøite el. skumme, ogsaa sprudle, 
østsv. gjous sløse. Germ. *gausian, kau- 
sativ til gjosa. Sml. til bet. «føre løst 
snak» sv. di. gjoser upaalidelig person, 
= nno. gøgsar upaalidelig fortæller ; til 
bet. «ødsle» nass. geusen, ge.usten ødsle. 
— gøyse (i forsterkende bruk : ein gøyse 
kar o. 1., Tel Set), gno. geysi paa samme 
vis, f. e. geysi mikill. 

Gøyva (faa til at støve, ved ban- 
king el. risting, Bu, ryke, dampe. Tel, 
bruse op, koke over, BSt No, sladre, 
vaase, Sfj). Germ. *gaubian, kausativ til 
guva. Sml. nisl. (Hald.) geyfa f dunst. 



H. 



Habbenda (Nam), se haabinda. 

Hadda se hodda. 

Hadna / (ung gjet, håna Ryf Shl Hel 
Tr, hadne Nfj, haine Snm Sfj, hoyna 
VAgd Dal, liøine Set Tel, hanne Roms, 
haane Tel, haana So Ha Num, hotia So, 
hone Va. høn(e) Sel, næsvis person, VAgd), 
gno.hadnaf ås., sv. di. håna. Sml. sveits. 
haflef, hateli n ung gjet, svah. hattel, hdttel 
f ds. Diminutiver (Jiadna av ''''hadinåii) til et 
germ. *hadd som er beslegtet med ir. 
cadla gjet; sml. lat. catulus unge og 
serb. kotiti yngle. — Dertil hadna {håyna, 
v;ore næsvis, ha sin næse i alt, VAgd). 

Hafsa (jaske, Ha So (tildels hapsa)), 
sv. hafsa slarve, jaske, sml. sv. di. hahha 
ds. Se h a p p i g. 

Haft n (helde. Ha). Se hoft. 

1-3 — Alf Torp : Nynorsk etymologisk ordbok. 



Hag n m (maatehold, orden, skik. Har 
Shl So Tel, omtrent = lag, saaledes og- 
saa til hags Inh, = til lags), gno. hagr m 
stilling, forhold, bek vemhet (stamme */?a^i-). 
— hag (flink, behændig, kunstfa^rdig ; 
lærenem, So), gno. hagr ds., msv. hagher, 
jy. haiK — haga (ordne, indrette, lempe, 
Har Tel Set, h. seg styre sig, Tel Rom, 
haga ogsaa : passe. Har), gno. haga {-ar) 
ordne, indrette; være tjenlig, msv. hagha 
ds.; sml. ags. gehagian upers. passe for, 
være leilighet til, gnt. bihagon behage, 
mht. behagen behage, passe, være belei- 
lig (nht. behagen), ght. st. ptc. kihagin. 
Germ. *hag- svarer til skrt. qakti hjælpe, 
{■aknoti formåa, gakrd- sterk. Se haatt. 

Hage m (indgjærdet have, Østl Gbd, 
gjærde, Inh, græsgang), gno. hagi m ind- 



194 



Hagl — Hakkenyn 



gjærdet jordstykke til græsgang, gsv. 
haghi, nsv, hage græsgang, gsv. og dial. 
ogsaa hag n gjærde i skogsmark, da. 
have\ ags. haga rn indhegning, have 
(eng. haic), mnt. hage m hæk, gjærde, 
sml. ght. hag m hegn, indhegnet jord- 
stykke nht. jffag m). Hertil svarer kymr. 
cae gjærde, indelukke ;sen gall. caium 
indhegning). Idg. rot *kagh. Dertil og- 
saa skrt. kaksa belte, ringmur. — hag{e)- 
gard (gjærde om have el. græsgang), gno. 
hagagardr, sv. di. ha{g)gård (^skot. ir. 
haggard fra no.). — hagfella / {ha(f} 
fella, gjærde av nedfældte trær, Gbd Hed 
Od), gno. hagfelliigardr (sml. fella haga- 
garh), hagfella f ds., da. (Læse) hafelle 
fællesjord. — hagtorn (hagtonn, Kyf hav- 
ionn, crataegus), gno. hagporn n, sv. hag- 
torn, == ags. hagujjorn, hægporn (eng. 
haidhorn), gnt. haginthoiii, mht. hage- 
dorn (nht. ds.). Kaldt saa paa grnnd 
av at den brukes til levende hegn. Her- 
til hakktydna, Shl, prunus spinosus, ogsaa 
ht. di. heckdorn. 

Hagl n, gno. hagl n, sv. da. hagl, = 
ags. hagol, hægel m (eng. hail), mnt, 
hagel, ght. ha gal m {nht. Hagel). Betydn. 
var vel egentlig «liten sten». Hertil 
.svarer gr. xdxXT\^ liten sten, avledn. av 
et '•'•/.a/Xoc = germ. '''hagla-. 

Hag letta /' (ost med valle som er 
noget indkokt, Shl Ma Set Tel Ha, haglitt 
Kyf, hargleita Nu). <(Maaske hag-gletta» 
(Aasen) ; se gletta/ og hag adj. (be- 
kvemt til at faa maten til at glide 
ned» ?). 

Hagn se h ogn. 

Hagr ?i (= faks, hestehaar i hale og 
man, YSo, omsat harg Kyf Shl NhlHarVo 
ISo. hagl n So Sfj, hestehagl Gul Osl ^ 
hestetagl). Formen hagl for Jiagr ved 
indvirkning fra tagl. Sml. da. heiregræs : 
i sv. di. fakse, og nisl. hellinhagra en 
timian. Beslegtet med skrt. kaca- hode- 
haar, og gpreuss. ke.rti ds. 

Hala (sige hai, klappe under kjælende 
utrop, Dal Li, aia ds., Ma); tirol. haien 
ds., nt. eien; hess. haieln bysse barn, 
sveits, heie^ vugge (vb.), sml. østsv. hdijo f 
gynge. Lydord. 

Haja (snakke efter mundcn, særlig for 
at ba en til bedste, Nam Hel, ogsaa : 
Jiaja Oi: jaja, ha'aogja\(, mest nordonfj.) 
av interj. Jia, sml. da. sige ha og ja. 

Hak n (skaar, Tel Ndm Ha Ork), sv. 
lidk li skaar i træ, di. Jiaku f ds., jy. 
]i(ig indskaaren vinkel, fordypning i sne, 
krok i hus. Kr mulig nordisk ^sml. nisl. 
Hald. hak n ujcvnlu-t , men ikke uten 
indvirkning Fra lioll. h((ak m (av liake, 
egentl. hake, (Uirnjcst : indskjaM-ing i 



1)jelke, «skaar til at hake fast i^v). Se 
h a k e. 

Haka 1. (ake paa kjæ^lke, Smaa Vestf). 
Vel for aka. 

Haka 2. (?, haga, sjeldnere /^«(/c)^^ gaa 
till)ake i kræfter, avdæmpes Dal Kyf). 
«Maaske hagay> (Koss). Vel sikkert, sml. 
shet. hag ta av i styrke (om regn), nord- 
eng. hag avta (om maanen). Elgtl. «mo- 
dereres». Se hag, haga. 

Haka 3. (dra paa maalet, Nfj). Maa 
vel bero paa ny avlyd til hika. 

Hake m 1. (hake, krok; spade, Shl 
Nhl So), nisl. haki, sv. hake, da. hage, ^= 
ags. ha ca m, gnt. hako m ds. (mnt. hake); 
ght. hdko, hdggo m ds. (nht. Haken) viser 
et urgerm. avlydende *hék[k)- av "héhi-. 
Dertil avlydende med 6 : ags. hoc m hake 
(eng. hook), mnt. håk, håk m krok, hjørne, 
nes, gno. hækja (av *h6ki6n) krykke. Idg. 
'"'keg . Sml. lett. kegis krykke, lit. keiigé 
hake. 

Hake m 2. (knegt, lømmel, Smaa, 
skjelm, Snm Sfj), sv. di. hake modig 
mand. Hører vel til haake. 

Hakefisk (fisk hvis underkjæve er 
litt opadbøid, især laks og aure, søndenfj., 
hakanre ds., Tel). Til hake. 

Hakk n 1. (hakking, merke efter hak- 
king), da. hak, sv. hack (bornh. hakt f 
hakk); nht. di. Art cÅ; ni indsnit. — hakka 
(hakke, hugge, hakke smaat), sv. hacka, 
da. hakke. Vel fra nt. Ags. haccian 
(eng. hack), gfris. hakkia, mnt. mht. hacken 
(nht. hacken). Verbet er vistnok avledet 
av substantivet, mht. hacke f græv (nht. 
Hacke), nt. hakk f, eng. di. hack, nno. 
hakka f, som hører sammen med hake. 
Blander sig let med hak, sml. nht. di. 
hack ensbetydende med holl. haak. 

Hakk 71 2. (sværm av smaakryp, især 
insekter, Har Jæ Bu Smaa Stri Stjor, sml. 
niyhakk). Vistnok laan fra nt. ; sml. nt. 
hakkmakk blanding av alslags ting som 
er kastet om hverandre, ogsaa hakk nii 
makk, hakk nn jxikk, els. hack und pack 
pak, hackel und packel alt om hverandre; 
dette hører sammen med nno. hdkht f 
(hakket masse, hop, slump, Har, Jiokka 
ds., Shl), sml. sv. di. (Dal) 'akk pølse- 
mat, sveits, gehack ds. Til foreg. 

Hakk i høel (like i hælene), i sv. 
rigtigere i Jiack och hal, Laan fra nt. 
Jiakke hæl (se hase), sml. nt. up'n Jiak- 
ken sin, nht. eincm aaf der Hacke sein 
være i luelene paa. 

Hakkenyn f n (sint og grjctten 
k vinde, l'\) Stjør o. 11., omgjort til kakke- 
ni/n Ndm Stri Nam, i Bergens by liake- 
ngnne). W Syv har liakenynne en gam- 
mel kjierring. Vel til hakka, som kan 



Hakla — Hals 



195 



betyde smaaskjende. Sidste led er dun- 
kelt. Sml. hakkcnid nvenskap mellem 
grander v'1^^1)- 

Hakla 1. (hakke, banke, gi knitrende 
lyd, Inh), sv. di. hakkla gripe uten at 
kunne holde, slaa græs paa ujevn mark, 
osv. Dimin.-avledu. iav hakka; sml. 
ofris. hakkelen hakke tit og jevnt: sveits. 
hackle^^ hakke litt el. finhakke; eng. di. 
hackle rasle. 

Hakla 2. ^kippe om sko, Ndra STr). 
Se hokla. 

Hakra Jolge, hænge med, h. med om 
en sygdom el. feil, Ha . Hører kanske 
sammen med hinka. Sml. sveits, hdcke^^ 
hinke. 

Håks m istor træklods, brødskalk, 
Vestf), vel til Jiaksa hugge skjødesløst 
;^Ha\ sml. shet. hakset fuld av hak. En 
s-avledn. til hakka. 

Hal n ralling el. skurring i halsen, 
især paa smaabavn, STr). For harl? 

Hal ni :bar klippegrund i aker og 
eng, VTel). At ordet er mase , kunde 
tyde paa at det er = hall, sten, men 
det synes umulig at forklare forenklingen 
av // til I hellerikke i andet smstng. s-led 
var denne godt mulig). Maaske av samme 
grundrot som hall. 

Hala m sentvoksende al-furu, som er 
tørket paa roten, SOd, hålå NOd Gul Sel). 
Se t u r r o 1 e. 

Hala ^hale, trække), sy. hala, åa. hale; 
laan fra ni. halen trække (eng. hale, haul), 
gnt. halon, holl. halen rykke op [f. e. 
ugræs\ ght. gihalon samle sammen. Li- 
dén (Forhandl, vid Svenska Filolog- och 
Historikermotet i Gotehorg 1912, s. 112) 
sammenstiller dette med arm. khalem, 
] . samle ihop, 2. rykke op, f. e. ugræs. 

Halda st. vb., gno. halda (sv. halla, 
Ca. holde) = got. haldan vogte (fæ), ags. 
healdan holde (eng. hold), gnt. haldan, 
ght. halian (nht. halfen). Den oprinde- 
lige bet. i got. Germ. videredannelse av 
idg. *kel drive, i gr. xéAXco; (3ov5x6Xoc; 
gjæter. — Dertil ptc. halden Jioldt, 
understøttet; stanset; vedlikeholdt, op- 
holdt, næret ;vel el. ilde), tjent med, 
jigtet , gno. vel haldimi velstaaende (da. 
holden , heill ok haldinn hel og holden. 
Hertil vel halda Sum) frugtsommelig ; fem. 
tWhalden, i bet. «stanset, holdt tilbake»?). 

Hale m, gro. hali m hale, spids ende, 
gsv. hali, sv di. og da. hale. Maaske 
be.slegtet med skrt. eald- stok, spids, 
calyå- pilespids, gr. xfi-Xov stang, skaft, 
pil, ir. cail spyd. Se halm. 

Halge m (^bundt av (8; halmnek, Kog~^, 
se h o 1 g e. 

Hall adj. (heldende, skraa\ gno. liallr 



heldende, tilbøielig, sv, di. 7irt// heldende, 
æ. da. hald, = ags. heald, ght. Jiald ds. 
l^sveits. ab-hald ds.), (ierm. "'haljm-. Ptc- 
dannelse enten til idg. rot *cel læne, 
bøie sig ned ^hvortil lit. szalls side), el. 
idg. *kal : lit. at-si-kalti læne sig, skrt. 
kafaka- dal, kata-hoUe. — hall n (held, 
skiaaplan; i Tel (Jiadd) ogsaa om rest- 
slump i et kar), hall f [hakkv, Tel ShD, 
sml. gno. hallr m heldning, sv. hall; ght. 
halda f skraaning (nht. Halde); sml. got. 
wiljahalpei tilbøielighet. — halla (helde), 
gno. halla, sv. di. halla ds., da. åi. halde- 
sig forringes. — hallaar uaar, Jæ Dal 
Nu Va Hel, mindre godt aar, Stjør), gno. 
hallæri n, æ. da. haldaar. Til adj. hall 
sml. da. di. halde sig forringes (da. di. 
halde visne, hallen fortørket, vissen hører 
ikke hit). — halljiaa (om kar som staar 
skjævt, saa væsken staar høiere paa den 
ene side, NØd Gul, hallflø Tr, -fløyg,-fløy 
Gbd, -føygd NGbd). Kanske av ''hall- 
foa og *halljlødr ; se floa. — hallfiøytt 
ds. (Sum Ndm Tel Kbg), nisl. halljieytr 
ds. Til fl jota. 

Hall m (sten, især mindre, rund, Ha; 
ogsaa i Tel i vise), gno. Jiallr sten, msv, 
hal[l) sten, helleberg, sv. di. hall klippe, 
stor sten, østsv. garn-sten {ogsaa, hallo f); 
got. hallus sten. Vistnok til idg. rot 
skei kløve, s\n\. gs\. skala klippe, kymr. 
caill testikel ; ags. sceallan testikler. Se 
hella, heller. 

Hallbest (halvveis, saa halvt, saa tem- 
melig, næsten. Tel). Synes at maatte 
høre til halv, som i Tel lyder haav, men 
i smstng. oftest hall-. Er vel en for- 
vanskning (ved tilknytning til besta sy 
løselig) av halvveges halvveis, som paa 
nog. st. ogsaa betyr «nogenlunde». Dette 
= nisl halvvegis halvt om halvt, tildels, 
msv. halfvdgis {ns\. halfvdgs, da. halv- 
veis) = mut. mndl. halfwege halvveis 
(nut. ogsaa i bet. temmelig, tildels), nht. 
halhn-eg{s). 

Hal lis f (en del av maven hos drøv- 
tyggere, Jæ Dal). Dunkelt. 

Halm m, gno. halmr m stråa, halm 
(sv. da. halm) = ags. healm m (eng. 
halm), gnt. ght. habn m (nht. Halm). 
Svarer til lett. falms halm, gsl. slama f 
ds.; gr. xdXa|uo:; rør, xaXd|ur| halm, lat. 
culmus halm. Til idg. rot *cel være 
spids. Se hale. 

Hals m i^hals, svelg, fremstaaende sma- 
lere del av en ting, smalt jordstykke 
mellem to vand eller klipper; understævn, 
No, forreste skjøt paa seil, No o. fl.), 
gno. hals m i samme betydninger (sv. 
og da. hals, æ. da. ogsaa om frempart 
av en slæde) = got. hals, ags. heals hals, 



196 



Halsa — Hamla 



ogsaa frempart av skib, mnt. glit. hals 
(nht. Hals, dial. ogsaa smal iudgang 
(f. e. keller-hals) og smal jordryg, land- 
tunge, i mht. lang bergryg ; eng. di. halse 
ogsaa om en trang gang). Bet. «forreste 
skjot» ogsaa nt. (hals) og eng. {halse, 
hauze). Til germ. hals svarer lat. collum 
(av *kols-) ds. Kanske til idg. *kcl hæve 
sig o^ {\oit.colu))ina soile). — halsbastn 
(i 11. halsmuskler. Snm, halshester fem. fl. ds., 
So i ent. halsbust av ''-bgst), æ.sv. og da. 
halshast ds., dial. (skå.) halsahast. Til 
hast med bet. «baand». Sml. navlehast. 

Halsa 1. pnste, stønne? Ry f SBh). 
Vel til hals som da. liaJse gjø. 

Halsa 2. (hale ujevnt og voldsomt, Har 
Shl). Yideredannelse av hala. 

Halt, gno. haltr (sv. da. halt) = got, 
halts. ags. healt (eng. halt), gnt. halt, 
ght. halz halt, hinkende. Germ. *halta- 
svarer til idg. *koldo- : russ. koldyka halt 
menneske. Idg. rot *Å;eZri slaa, kløve, i lat. 
(^;er)cd^ere slaa ; osv. — halta, fær. /««^fr/, 
sliet, halt (gno. haltra, nno. ds.), sv, halta, 
da. halte, = ags. healtiayi, mht. halzen. 

Halv (halv), gno. halfr (sv. half) = 
got. halhs, ags. healf (eng, half), gnt, 
iialf, ght, nht. halh. Grundbet. vistnok 
«kløvet», til en idg, rot *{s)kelep klove : 
gr. axoXoiI? tilspidset pæl; osv, — Dertil 
halva / {holca, halvdel), gno. half a f 
Jialvdel, side, parti, retning, sv. halfva; 
sml, got. //rtZ6r^ / halvdel, ags. healf f 
halvdel, side, gnt. halba, ght. halba halv- 
del, side, retning. — halvgota /(sludd, 
halvfjutu Ha, hallgutu, halhfoto Va, halv- 
got n ds,). Sml. halvsletta ds. (Tel Set 
Kyf). Vel cjota til gjota, egtl. «halv- 
smeltet», sml, shet. god rote i bløt masse. 
Hertil vistnok adj. aåx. halvgota halv w eis 
(Tel), ikke til -gata. — halvkovring m 
(halvfornem person, No, oftere halvkau- 
ring No Shl, ogsaa : en som ikke gjor 
fuldt mandsarbeide, halvvoksen gut, Berg) ; 
i NBh Ndm halvkoring opfattet som *halv 
av koroy> ^gno. halft af hvåru halvt av 
hvert, sml. halvkor-kar mand med dol)- 
beltsidig levevei (ib.), ogsaa -^ halvkov- 
ring. Vistnok sammenglidning av et ord 
dannet av halvt av koro og et andet av 
det fremmede korring (s. d.), — halv- 
tynna / (haltgdna liten øks med tyndt 
blad, i Shl vb. halvtgiina ei øks tyndc 
den til omtr. den halve tykkelse), gno. 
halfpynnaf ds,, til adj. tunn, 

Ham m 0)eklædning, (Jbd, liam, hud, 
skind; skajniing, skikkelse, Va o, 11., i 
No hcnnn; gjenfierd, gjøglebillede, Shl Set 
]{yf Dal Ma), gno, liamr m 'et dyrs) ytre 
beklædning, skytsaand cl. fylgje (som har 
ifort sig dyreskikkelsej, msv, hambcr fj;ir 



beklædning, ham, nsv. Jicdu hud, skik- 
kelse, spøkelse (dial. ogsaa hamn spø- 
kelse), da. ham avdragen hud, fjærbeklæd- 
ning (i da. og sv. di. ogsaa efterbyrd); 
ags. hauia m hylster, klædning (eng. heam 
efterbyrd), gnt, hamo, mnt. ham diekke, 
hylster, futeral, efterbyrd, ght. Jiamo m 
hud, hylster, klædning, sækformet net 
(nht. Hamen fiskenet, hess. hamcn efter- 
byrd hos fæ, nederrhin. hamme ds.; bet. 
«efterbyrd» av «hylster»), Idg. rot "'crtm 
bedække. Sml, skrt. (;ami- f belgfrugt, 
frtm?(/«- uldskjorte. Se hams og li kam. 
— hamleg (vakker, tækkelig, Vo Ha Agd, 
hamsleg Rbg), gno. hamsligr ds. — hamal. 
(gi tingen sin «ham», sin skik, ordne, 
pynte, Shl, bruke formaning, tale til 
rette, Stjør, h. seg faa sit rette utseende 
igjen, komme sig, So VAgd Tel, pynte 
sig, ordne dragten. So Shl o. fl.), sv. di. 
hamma ordne, pynte — hama 2. {Ji. paa 
em forfølge en uavladelig med drilleri 
og haarde ord, Ma, hamast at ein ds., 
VAgd); h. 2)aa er vel bare en videre be- 
tydningsutvikling av hama 1., hamast at 
= gno hamast at em angripe en i ber- 
serkergang (Jiamast egtl, iføre sig en an- 
dens ham, gaa berserkergang), 

Hama 3, (samle i hast. Ry f), S2 
hamsa 2., hamla 3., hem sa 2. 

Hamalkyrne (el. homal-, Vestf Smaa 
Rom) se hummel. 

Hamar }]i 1. (hammer, okshammer, 
fjeldhammer, bergvæ^g; klippelignende sky, 
Inh), gno. hamarr m ds., sv. hammar 
(dial. ogsaa utstikkende odde (Gotl), ste- 
net skogvei (Upl)), da. hammer; ag^?. 
hamor m hammer (eng. Jiammer), gnt. 
hamur, ght. hamar m ds. (nht. Hammer). 
Grundbet, var «sten», derefter «stenred- 
skap til at banke med». Sml. lit. akmu m 
sten, gsl. kamg ds., skrt. å^-man- sten, 
ai'mard- av sten. Hamar brukes ogsaa 
(i Nam Fo Inh Sel) om det bakre tver- 
træ over rimerne i en slæde, sv. di. ha}u- 
mar sideslaa paa stige, da, di. om tver- 
stykkerne i bindingsverk. — Se humul 1, 

Hamar 2. (frohus, Rom To Stjør). Be- 
slegtet med h a m s. 

Haml (utholdende i at forfølge med 
fortræd, INla Set). Horer vel til ha))ia 2., 
men indeholder ogsaa tillike noget av 
hamla, likesom det fuldst:endig horer dit 
i bet. slitsom (Tel). 

Hamla /' (aareleie ])aa bant, keip, 
No). I gno. er hamla brukt i bet. hamle- 
baand (l:er. homla ds.), men maa vel 
opr. ha hat bet. som i nno. : keij), 
hvad der ogsaa fremgaar av nmtng. Jipmlu- 
baiid hamla, nno. hamleband, humle- 
baud av Jiomln-), shet. Jiontlihaiid. Fra 



Hamla — Hamøle 



197 



110. gaat over i ags. : hamoh. Gsv. har 
en sideform hamna (Upplaiid) om et kyst- 
distrikt som skal stille én mand (i Og 
kaldtes det //rn\ se h a a\ — Ordet kunde 
kanske være beslegtet med humul; hvis 
bet. «hamlebaand» er oj^rindelig, horer 
derimot ordet sammen med liemja. — 
Dertil hamla 1. iro baklængs, i Ha La 
SGbd liuuile, i Ha ande; stræve mot, 
Smaa\ gno. hamla ro baklængs. 

Hamla 2. (^arbeide (sig frem) møisomt, 
slite og slæpe med noget, Tel Ma Set). 
Kunde hore til hamla 1. (overført betyd- 
ning), men horer vel heller til Hg. (sml. 
sv. di. hamla gjore noget med moie). 
Kan og være paavirket av a m 1 a. Se 
h a m p a . 

Hamla 3. fgramse sammen = hama 
ihop, Kyf, famle (efter ord), Li «hamla 
å fjamlai)), sv, di. hamla famle, fole sig 
for med hænderne, være klodset, gaa 
daarlig, med meie, hamloifer fjollet, stol- 
prende, hamat klodset, da. di. hamle 
kludre (jy. ),hample snuble i talen, stamme; 
sml. nordeng. ham}) halte, snuble i talen 
(ogsaa hamper og hammer stamme), ha})i- 
rel klodset person, en som ofte snubler; 
oiris. ha mjjeln famle efter, snuble, henneb. 
hampeln omtrent = humpebi. Se ham sa 2., 
h e m s a. 

Hamn / 1. (nog. st. mase, havn for 
fartoier), gno. hgjn f (sv. hamn, da. havn) 
= ags. hæ/en /\eng. haven), mnt. havene f, 
mht. hahene og hahe f skibshavn, sveits. 
hah f ds, (nlit. Hafen fra nt.). Grf. *ha- 
hano, sml. ir, man havn (av *kopno-). 
Egtl. «beholder» : beslegtet g^\t. havan m 
potte (mht. nht. hafen ds,). Sml, lat, 
capis beholder. Til h e v j a, 

Hamn / 2. (gvæsgang = hamning, Østl), 
gno. hgffi f besiddelse, græsgang, havne- 
gang, gsv, hamn beite. Germ, grf. *ha- 
baini-, verbalsubst, til hava: got. ha- 
hains eiendom, ags. hæ/en f ds. Muli- 
gens hører sammen med hamn mnt. heve^i 
en myreng. 

Hamn / 3. (foster. So, avvik, homn 
So, om Snm ; mest i forb. løysa hamn 
abortere), gno. hpfn svangerskap, taka 
vid hgfn bli frugtsommelig. Formelt 
samme ord som foreg. Sml. gno. hafandi 
svanger, 

Hamn f A. (SHel) = hamn m utseende, 
dragt, klædning, Hel o, fl., trollhamn = 
trollham), msv. hampn antagen skikkelse, 
ham, dragt, sv. di. hamn spøkelse. Slamme 
*hamna-, av n-stammen *haman (f. e. i 
gno. likami). Hamn f vel ved sammen- 
blanding med gno. hgfn f kappe ^ yjir- 
hgfn («det man har over sig»), samme 
ord som foreg. 



Hamnast (hegge paa sig, bli fyldigere, 
Nam Stri Stjør). Til ham, hamn. 

Hamp m (cannabis), gno. hampr (sv. 
Jiamjxt, da. hamp) == ags. hænep) (eng. 
hemp), mnt. hennep, hemp, glit. hanaf 
(nht. Hanf). Germ. '"'hanap- svarer til 
gr. xdvva|3iq (hvorfra lat. cannabis). Or- 
det horte vist opr. hjemme hos scytherne 
(fra samme kant kommer da ogsaa gsl. 
konoplja ds.). I Tel Va Hed omgjort til 
harp, vel ved indvirkning fra gno. hgrr. 
— hampigda (slags meise, Har), sml. sv. 
hamptita, di. hampespink ds., og sv. 
hdmpling, som er laant fra nt. hempling 
(mnt, hennep)link), nht, Hdnfling (den 
lever mest av hamp- og linfrø). Se igda. 

Ham pa (lægge kraft paa, ta i, So Har). 
Til hamla 1, med paavirkning av 
am pa. Dertil hampjast ^brytes, drages, 
kappes, So Har), sv. di. hampa være en 
voksen. 

Hampa seg (ta sig op, komme sig, 
Tel, hempa seg, Agd). Til ham, sml. 
hamnast. Heter ogsaa hamsa seg (Od 
Stjør). 

Hams m (hylster paa fro el. frugt, 
Tr, paa nøtter, BSt, dækblad paa knop, 
Set, = ham, Østl), gno. hams m skal, 
hylster paa frø el. frugt, ham, sv. di. 
hams skal paa fro, nøttehams. Germ. 
*hamisa-, sml. gall. -lat. camisia skjorte. 
Be.slegtet skrt. (^'ami- belgfrugt. Se ham 
og hama r 2. Dertil hamsa 1. (ind- 
hylle. Ha Bu o. fl., ta nøtter av ham- 
sene; pynte, pudse, rydde op, So Jæ, 
hamska, VAgd Set), sv. di. hamsa (nøtter), 
hamsa sej pynte sig, som no. hama seg. 

Hamsa 2. (gramse, samle i hast : hamsa 
ihop, Shl Ry f Li No, se hem sa, tygge 
langsomt og møisomt, gumle, Ork o. fl., 
gumle paa ordene, tale langsomt og usik- 
kert. Hel Ndm STr Ha), f ær. hamsa ta 
haardt fat i, ruske, sv. di. hamsa famle 
paa, være slurvet, {hams slurv), tale ufor- 
staaelig el. usaramenhængeiide; sml. nass. 
hamscheln anstrenge sig, mest uten resul- 
tat, tygge med fulde kinder (sv. di. 
hams i si fortære glupsk). Se hama 3., 
hamla 3., h e m s a 2. Grundbet. er vist- 
nok halte, snuble i gang el. tale. Hører 
tiJ ght. har)i, se under hummelkorn. 
Forskjellige sidevirkninger : fra gramsa, 
jamsa, mumsa. 

Hamsutt (slusket paaklædt, Vestf), 
sml. sv. di. hams slarv, adj. hamsig. Av 
ham + hamsa 2., sml. bornh. hampa 
sej ud klæ sig slusket (nno. hama seg ut 
spjaake sig til). 

Hamøle n (slusket, utækkelig person. 
Bu Smaa, hamøla f ødsel, sluske, Hed 
Smaa, om en sluken og storvommet ku. 



198 



Han — Hanka 



Gbd), hammole f ;Vestf ) = hamjjetøle n 
(Ha), som er iioget lignende = hampe- 
dengja, hnhipebraak, egtl. hamphekle, og- 
saa brukt om et grovt, larmende, slusket 
kvindfolk, æ. da. hampehegle gammelt, 
sint kvindfolk. Hamøle er dunkelt i sin 
form, vel en omtydning (ved indvirkning 
fra ham , se øle og tole. Hertil kan- 
ske som forkortning bornh. kampa stort, 
klodset, slusket kvindfolk, horer dog kan- 
ske heller tilhampa sej nrl. 

Han (pers. pron.), gno. ha7i7i, av *hånn. 
Bandsynligvis av got. jains hin (saa Kock). 
Se under hin. Sml. ho. 

Hand /, gno. hgnd {sv. hand, da. 
haaiid) = got. handus /, ags. hand f 
(eng. hand), gnt. hand, ght. hånt f (nht. 
Hand). Dunkelt. (Kanske til got. hm- 
Jjan fange (= sv. hinna naa), som gsl. 
raka haand til rekq jeg samler). — hand- 
fara (berøre med haanden), nisl. hand- 
fara, sv. di. handfara ds., sml. gno. 
handafer'6 bevægelse med hænderne. — 
handklæde (Jiankle, haandduk), gno. hand- 
klædi n ds., da. haandklæde (jy. hankel), 
gsv. handklæjn, sv. di. handkldde, hayiklå 
forhæng (ogsaa omtydet til hdngklåde), 
bornh. hankle. — handrid n (-re, ræk- 
verk paa trappe, Ryf Har So Ha, handrev 
Smaa, handtrev Tr, omgjort til haldridor 
pl. rækverk paa bro o. 1., Gbd), gno. 
haruhid n ds. (til ri da. «det som haan- 
den rider paa») og handrif n ds. (dette 
av handjjri f til tri v a). — handsama 
(haandtere), nisl. og gsv. sv. di. hand- 
sama ds. Avledn. av et '''handsamr, 
bornh. hånnsaimner nævenyttig. — hand- 
skuming (smaleste del av underarmen, 
Hel), fær. skovningur ds. Egtl. «en rund- 
skavet kjep» Se skovlung. — hand- 
spake (haandspake, So), da. haandspage, 
sv. handspak fra nt. handspake ds., se 
spake. — handspik / ds., da. haand- 
spigcr, nht. Handspeiche. Se spik — 
handvite m {-væta, slagvol skaftet, Sol, 
sml. handvHcl plogstyre, hos Wille), samme 
ord gsv. handviti ni plogstyre, sv. di. 
handvete ni rækverks stjenger paa bro. 
«Det som kjendes i haanden». Se vita. 
— handvol fslngvol-skaftet, motsat sl((g- 
voli, sv. di. handval, da. handel, ha andel 
(dial. haandval). Se vol. — handyvle 
(redskap til at ha i haanden, med av- 
vikende former : handivle, -ylve, -høvle, 
■ømve, -øvet, -øvne, i Hel han{d)svævl, 
■rivvli . l-^orskjellige ord er her sammen- 
blandet. Sml. \s\. handJiif/n, -Jur/i ds. (til 
h a v }i , og gno. riji banketra' Med hand- 
hitfn sjnil. nht. ilaiidliahe haaiidtak. Til 
hnial/iiijii horer sv. di. luindlianid haand- 
tere et redskap. handla haandtere 



behandle, No?), gno. handla og h()ndla 
ds., gsv. hayidla ds. = ags. handlian (eng. 
handle), gnt. handlen, ght. hantalon be- 
røre med hænderne, behandle, bearbeide. 
I bet. drive handel, kjøpslåa er det som 
sv. handla og da. handle fra tysk (denne 
bet. fra mht. av, utgaat fra bet. haand- 
tere), likesaa i bet. < handle, dreie sig 
om». — handska (gramse i, Berg Ndm, 
behandle, Va, gripe, fakke, NGbd), sv. 
di. handska ta fat i (rks. handskas med 
haandtere, strides); SYeits.hdndsche^'^ trætte, 
kives = handle''^. 

Hane, gno. hani (da. sv. hane)=^ got. 
håna m, ags. håna, gnt. ght. hano (nht. 
Hahi^. Sml gr. ip-xav6c hane. Til idg. 
rot. ''kan synge : lat. cano, ir. canim; 
osv.; dertil vel og lat. conia, ciconia stork. 
Se høna. — hanebjelke (tverbjelke 
under taket), da. hanebjelke, sv. di. hona- 
halk. Fra mnt. hanenbalke, -bom øverste 
tverbjelke under taket (hvor hanen sitter 
om natten), mht. hanenbalke, hanboni. 

Hanga st. vb. (hænge, intr.), gno. 
hanga hekk (og -ir, -gdi) ds., gsv. hanga 
ds. Hertil svarer i got. og vestgerm. et 
trans, sterkt vb. og et intr. verbum paa 
■én : got. hdhan (av *hanhan), ags. hon 
(eng. hang), mnt. han, hangeii, ght. hdhan 
(nht. hangen); og got. hdhan {-aida), ags. 
hangian, gnt. hangen, ght. hangen. Se 
heng ja. Germ. *hanh og *hang. Man 
sammenstiller dermed lat. cunctari nøle 
(av "'concitari) og skrt. (;ankate. er i tvil, 
er uviss. Sml. hætta. — hangla (hol- 
des svævende, være uavgjort, slite sig 
igjennem, komme frem med møie, ogsaa 
skrante), sml. shet. hankl slænge, drive, 
holde sig paa nippet til at skifte, om 
ver, sv. di. hangla hænge efter, (fryks.) 
hangeV dra ut med tiden, ogsaa være 
ustadig i elskov, (ostsv.) hangla være 
sen; samme ord er sveits. ^ry>^9'('^(''Miænge 
lost, hænge slapt ned. Dimin. til hanga. 
— Ogsaa hangsla (= hangla, om ver, Li\ 
sml. Iiangsa friste livet med nod (Tel), 
nisl. hangsa være sen og dorsk. 

Hanka 1. ijiaanke, h;enge efter. ville 
gjerne fæste sig ved,Snm. hank' fe neio\^ 
strække til --=^ Jiangla fil, Tr), hank (= 
klengjen, Ha Ød Smaa Osl), hanken (til 
nod tUsinvkkcUg =^ Jia)i(/le)).Tr, svakelig 
[hank ni tynd og svakelig person\ Set\ 
sv. di. hankas hænge efter en -^ hdngla. 
Intens, til hanga. Sml. bair. sicJi an- 
Jienkcn luenge sig fast ved. 

Hanka '2. (slæi)e, dra frem med moie, 
/tanke hnik dra tlytende tommer frem- 
over med hake, Tel, //. seg fram arbeide 
sig frem uumI moie og til nød Set Ha La 
Od Tr Ilel). lafter K'oss hanka danne 



Hanka — Hare 



199 



lokker, h. aaf seg tditf/ef dra til sig bngt- 
vis (til hanket; men glider ial fald sam- 
men med foreg. Sml. sv. di. Junikd sej 
fram dra sig frem med møie, være syke- 
lig; hank besvær, møie. 

Hanka 3. [hauka seg komme sig, So 
Ostl = hamsa seg). Vel av *hamka til 
h a m. Sml. h a m n a s t. 

Hanke ni stroj), særlig seilfæste paa 
baat, BSt), gno. hanki m strop, særlig 
ring^^ue i seilet til at stikke revbaandene 
gjennem. Til honk. 

Hans m (^hønsning), hansa (hønse, om 
sjomænd : beverte sine kamerater paa sin 
forste reise), da. hønse, æ. hænse, sv. 
hausa; fra mnt. henseu opta en i for- 
eningen, betale for optagelsen, av mnt. 
hause, heuse f (selskap, kjøbraands- og 
haandverkerlag, hanseforbundet). — haus 
i bet. de forste penger en handlende tar 
ind efter at ha aapnet sin bod, og- 
sna : gave til tak for første samvær (Nfj) 
er forkortning av Aft?<seZ (Ostl), åa.hansel, 
sv. haudsol, fra gno. haudsal haandtak 
paa en avtale, overdragelse (derfra eng. 
7#r/»(^)seniaandpenger, drikkepenger), msv. 
haudsal haandpenger, drikkepenger (= 
mnt. hantgifté). Se sal, selja. 

Hanske m, gno. hanzki m (da. sv. 
haudske\ fra mnt. hai}{t)sche = gnt. hand- 
skåh, mht. haudschuoh (nht. Handschuh). 
Egtl. «haandfuteral», se sko. 

Håpa 1. se h o pa. 

Håpa 2. (ligne litt, Od, li. atfjma ; 
soke at ligne, Gbd Vestf Har {Jiao2)ja ette) 
Shl {haajjja ette) Ba Vestf ijiappe etter)), 
sv. di. happa herme efter, ta efter (fryks.), 
håpa (Hs), happla, haplå ta efter paa 
klodset maate, ogsaa stamme, jy. happe 
«tamme; sml. øfris. hapern snuble, bli 
«taaende, stamme, holl. haperen stamme, 
hess. liappelu handle overilet (sv. di. for- 
Jkappa sej).. Grundbet. var vistnok «halte» 
el. snuble. Til en germ. rot *ha2) {*haynp) 
være krum (se h 6 p ), som hamla til den 
ensbetydende rot '""ham. Formen med aa 
i Har Shl og m^d uopr. j maa skyldes 
en tilknytning. I Har ogsaa hopja ved 
tilknytning til hojxi (som og bar formen 
håpa . — Ensbetydende harpa og hespa. 

Happa (være stadig efter en med for 
maning og refselse, skræmme med haard 
tiltale, Shl Tel, tugte, Vestf, h. etter, 
happ n refselse, haard tiltale. Tel), f ær. 
happa hundse^ tiltale med haanende ord, 
happ fortræd. Til tlg. 

Happig (bastig, fremfusende, Nhl, med 
•et intenst mod paa noget. Har). Sml. 
bornh. happiju på forhippet paa. Er kan- 
ske laan fra øfris. Itappig hastig snap- 
pende, begjærlig., til <3fris. happen snappe 



efter med begjær, mndl. linppeu gripe 
efter hastig. Bet. «hastig, fremfusende» 
kunde nok avledes av «snuble» (sml. hess. 
lutppelu handle overilet), men neppe be- 
tydningen «snappe». Mulig var der ogsaa 
en germ. rot */?r/2? snappe, som har blan- 
det sig sammen med *]Hip snuble. Den 
kunde høre sammen med gr. xdjiTco snappe, 
sluke (idg. *kahh). 

Happna seg (^falde i ens lød, hjem- 
søke stadig (med paa^, Shl V Til happ, 
Jieppa, med indhold ogsaa fra happa. 

Håra 1. (staa taus og glo, ikke faa 
frem et ord {håra aa jara), Tr Hel). 
Sml. gno. Jiara stirre. Kanske til en 
germ. rot. *her være stiv, haard, tør, 
østsv. Jiara tørke av kold vind, blaase 
tørt og koldt, håras fortørkes, stivne, jy. 
hare haardt, svidende vér; mnt. liaren 
være skarp, især om skarp og tør vind, 
mndl. liare skarp, tør vaarvind, skot. 
haar kold østenvind, kold, skarp taake; 
mnt. ogsaa skjærpe f. e. Ijaa (jy. hare). 
Se ha ara, herren. 

Håra 2. (i håra øyrom spidse øren, 
Ndm Nam STr Stjør Hel; {håra trække 
(stramme) i kobbelbaandet, om jagthun- 
der. Od). Vel egtl. samme ord som foreg. 
(«skjærpe»). 

Hard, gno. hardr (da. sv. hård) = got. 
hardus haard, streng, ags. heard (eng. 
hard), gnt. hard, ght. herti og hart (nht. 
hart). Germ. ^hardu- vilde svare til idg. 
*kortu-. sml. gr. ■apaxvc, sterk, vældig. 
gsl. crustvu fast. massiv; osv. — hard- 
balen (haardfør), sml. fær. hardbålignr 
haardfør og utholdende (til bala). — 
hardbeitt se beitt; sv. di. (fryks.) halbett 
haard at beite paa (om græs og sæd). — 
hardfør (haard, knudret, om jord; haard- 
bændt, voldsom), gno. hardfærr vanskelig 
at faa bugt med (da. haardfør = hard- 
balen). — hardna (hærdes, bli skarp, 
heftig, voldsom), gno. hardna bli haard, 
sterk, strengere (f e. om vér), sv. di. 
hardna bli sur (om melk); sveits, hårt- 
ne'>^ = hårte''^ bli haard. 

Hard la adv. (meget, temmelig, hadla 
Har Shl Vo, harle Gdb, halle Qhå; osv.; 
ogsaa harlig Ma, herlig VAgd Rbg, hærle 
Roms, hørli Ned Vestf Foll Rom ; osv.), 
gno. hardla (av hardliga) adv. til hardr. 
Tildels med indvirkning fra det frem- 
mede herlig. Msv. Jiardla og halla. 

Hare m, gno. heri, sv. og da. hare 
(gsv. ogsaa hæri, østsv. håra, gutn. heri) 
= ags. håra m (eng. hare), mnt. hase, 
ght. haso (nht. Hase). Germ. *hasan- og 
*hazan- (gno. heri). Hertil svarer skrt. 
frtfYr m ds. (av *Qasa- , gpreus. sasnis, 
ir. ceinach (av *casinako). Hører vel 



200 



Hark — Has 



sammen med gno. hgss graa = ags. Jtaso 
ds., mht. heswe blek, mat. Germ. *haswa- 
(beslegtet er ght. hasan blank\ sml. lat. 
cånus graa (av *casnos). 

Hark n (skrap = herh \ møisom gang 
og haardt føre, BSt, svakhet, skrøpelig- 
het, Nhl, hark ni udygtig person, Sfj), 
harke m (skrap, NF.h', nisl. harkl m ds., 
sml. shet. harikel 1. levning, brudstykke, 
2. usselt, magert kreatur, sv. di. Jiark 
møie, besvær, ussel tilstand. — harka 1. 
(skrape, rake, gaa besværlig ; skure, skrape 
under slæpning, HeP, gno. harka slæpe 
skurende, nisl. harka skrape ihop, sv. 
di. harka klore, skrape, berøre skurende, 
ogsaa : gjøre noget uten kraft, være skrø- 
pelig; nt. harken skrape, kradse. Sml. 
skrt. kharjafi knirke. Se harka 2. — 
Dertil harka / (rive, Od, redskap til at 
kradse op jorden, Osl Smaa Od), sv. 
harka rive, harv med jerntænder. Vel 
nærmest fra mnt. : harke, herke rive (ht. 
Harke). 

Harka 2. (ralle, gi en rallende lyd, Smaa 
o. fl)., shet. hark harke, da. harke, sv. harka ; 
sml. sveits, harchelen ralle. Se hurgla. 
Egtl. samme ord som harka 1. Hertil 
svarer lit. kregéti og krégti grynte, gr. 
y.pd^co skrike, xpcotco grynte. 

Har kl a (gaa besværlig og skrapende. 
Tel Sfj, ralle, harke, Tel). Dimin. til 
harka 1. og 2.; nisl. horkla slæpe sig 
frem, hdrkull m lyd av skraping og haard 
berøring; sv. di. harkla skrape, være 
skrøpelig, rks. harkla harke; sveits, har- 
chelen ralle. 

Harla (om redskaper, gaa besværlig og 
knirkende, Nfj Sfj, gjækkes med, harcel- 
lere, Nfjj; sml. shet. harlibens =^ hari- 
kel 2. (se hark), harl slæpe sig frem, 
sv. di. harla og hargla skrape i (f. e. 
mot sten), nordeng. skot, harle dra, slæpe, 
skrape. Vistnok av liargla. Germ rot 
*Jierg : gr. x(-;p/co være el. gjøre tør, ru, 
hæs, xf-p/voQ tørhet, ruhet, hæshet. 

Harm ))i (sorg, harme), gno. harmr 
sorg fda. harme, æ. hann ogsaa sorg, gsv. 
harniher, nsv. //^/rwi harme) ^ ags. //cr/rm m 
skade, sorg, smerte (eng. Jiarm), gnt. harm 
smerte, ght. haram (nht. Harm sorg, 
grjimmelso, krænkelse . — harm adj. 
(sorgfiild, angcrfuld, vred), da. ]iarni\ er 
vel opstaat av substantivet fra uttryk 
som mér er harmr \ sml. adj. ags. Iwarm, 
gnt. harm smertelig. Til Jatrm svarer 
gsl. sranm skam, njxus. .srTWi skam, Idg. 



grf. 



'f -or mo-. 



harma kncnke, be- 



drøve, JtTgre ; vjcre harm, Tel, //. seg be- 
klage sig bittert. Tel), gno. harma ds., 
sv. harma, da. harme; ags. hearmiaii 
kraiik*^; sml. gno. //^r/^/^/.s/ forlMtrcs, nmt. 



hermen forbitre (nht. hiirnien). Germ. 
*harm6n og *harmian. 

Harpa /' (1. harpe = horva, 2. slags 
stort saald med bund av paralelle traader),, 
gno. harpa f harpe, da. Jiarpe, sv. Itarpa 
(dial. saald til kornrensning, saa og i jy.,. 
eng. di. harp ds.\ ags. hearpe f (eng. 
harp), mnt. harpe, ght. harpfa, har/a 
(nht. Harp/e). Dunkelt. Mulig til en 
rot med bet. '<krumme>. Se hurpa. — 
harpeskjæl (slags store skjæl, Ndm?),. 
gno. isl. ligrpuskel, shet. harpi ds. 

Harpa (gjøre ryk med fiskesnøret pa a 
en egen maate = Jiila, liar^ja f ^= hiling, 
Shl). Mulig egtl. «spille paa harpe» 
(gno. harpa, ags. hearpian^, da haand- 
bevægelserne ikke er ulike, og saalede.s 
ikke at henføre til sv. di. harpa rykke 
i kroppen (om verk\ æ. da. harpe murre, 
banke (f. e. i en byld); dette til isL 
herpast trække sig krampagtig sammtn,. 
se under hurpa 1. 

Harpeis / (^harpiks), nisl. harpeis, sv. 
harpojs, harpois (di. hårpos), bornh. hår- 
peis; fra nt. haarpens {mnt. harpois) som 
er gfra. harpois (av tysk Harz og f ja. 
poix bek = lat. pix). 

Harr t}i (thymallus vulgaris, Hed Sol 
Ød, i Gbd horr), sv. harr ds. Grf. *harzu., 
hvortil svarer lit. kirszlgs ds., karszis; 
abbor. Beslegtet er lit. karszis bleke„ 
kérszas sort- og hvitflekket, sml. gsU 
crwm sort; skrt. krsnd-, sort. 

Harre m (uvilje. Ha"*, harken (haard, 
strid, skarp, Har) se herren. 

Harsk (haard i stemmen, Shl, djerv, 
dristig, Li). Indeholder baade hard og: 
hersk s. d., saaledes harskleg Tel =^ 
hardsleg. Sml. gno. isl. harskt møie, be- 
svær, fare, shet. harsk barsk, haard, uven- 
lig (av harclsk). 

Harv /' (vreden ring av jern el. vidje,. 
Hel\ Ser ut som en omlaging av hork 
under indvirkning av kverva. 

Harva (gramse, rive til sig. Ma, ar- 
beide raskt og skjødesløst, Tr Ndm Smaa, 
h. fram gaa bust paa, Li)^ sv. di. harra- 
slurve. Beslegtet med horv (egtl. klore, 
kradse). — Hertil harvla [inre tumlende 
avsted, Rbg Set Tel INIa, bevæge sig frem 
usikkert og snublende, Li Tel). 

Has /' m (hase, hælsene paa bakfot, 
Va Smaa), Jiase m (knæ paa bakben, og- 
saa hælsene, Rbg Tel Smaa, sml. hasa- 
biiid((, Ha Tel So, og andre sammensæt- 
ninger fra Vo Har Nhl), gsv. og nsv. 
has ni knæled (i)aa mennesker), da. h((se 
{'X. has). Vanskelig er ordets forhold til 
gno. hd-sin f hælsene (østsv. hnatHna 
av hdrsiiia ?). Hvis det er en kortform 
av dette, maa d her tidlig viere blit a.. 



Haska — Haiigstall 



201 



Til håsina svarer ags. hohseono (eng. hock- 
sinew, ogsaa bare hock el. Jiouf/h^, gfris. 
hojc{e^)ie. Sanimensat av Jui (se baabinda) 
og si)i ^se siua\ Et andet ord om end 
til samme grundrot") er ght. JiaJisa f 
knæled paa l)akben (nbt. Hechse, Hcckse, 
sveits, liaxne^^ /\ mnt. hesse ijioll. hads), 
som svarer til lat. coxa liofte, ir. coss 
fot, skrt. k((k>t((- armhule, den del av 
kroppen som sadelgjorden spændes om, 
avest. ka.^a- skulder. Idg. rot *ke{nk, 
*kejic «være krnm». — Dertil hasa 
binde om hasen, Tel, stanse, hemme i 
farten, Tel; ave, tugte, DaP, æ. da, hase 
liasebinde, sv. di. hasa lægge helde paa 
fæ, msv. skjære haserne over. — Hasa 
bet3'r ogsaa ;^i Ha) gaa anstrengt, sml. 
sv. di. hasa gaa og dra fetterne (rks. 
Iiasa sig), jy. hase vende bakbenene utad 
(en feil i gangen). 

Haska (gramse ihop, Ha). Er vel = 
sv. di. Jiaska slarve, sluske, sløse (se 
jaska). Muligens av *hapska, se hafsa 
og haspa. Forskjellig fra nht. haschen 
fakke (egtl. et thiiring. ord), som henføres 
til germ. *habj an (se hevja), av *Jiafsk-, 
sml. lat. capio. 

Hasl m, gno. hasl m (da, sv. hassel) 
= ags. hæsel (eng. hazel), mnt. hasel, 
ght, hasal m og hasala f (nht. Hassel). 
Dertil svarer lat. corulus ds. (av *kosulo-) 
og ir. coil ds. (av *koslo-). 

Haspa (fare skjødesløst henover, jaske, 
So), Vel av hafsa; eller dette og flg. 
tilsammen. 

Haspla (fare hastig, slingrende, vim- 
sende avsted, ogsaa = haspa, Vo Har). 
Sml. hespla. Hertil svarer svelts, has- 
pele'^ gjøre hastige bevægelser om hver- 
andre el. hit og dit, arbeide ilsomt og 
skjødesløst, steir. haspeln haspe garn, 
arbeide grovt, snuble (denne bet. vel ved 
indvirkning fra roten "^hap se håpa), 
svab, hasplen haspe garn, bevæge sig 
raskt og forvirret, nt. hespeln haspe garn, 
være hastig i arbeide, pludre rapt, — 
Egtl. «haspe garn», derav vel de andre 
betydninger. 

Hassa (jage kreatur med ropet hass, 
Tel, nog, st. hasa), sv. di. hassa hidse 
hund. Lydord. 

Hast /, vb. hasta (skynde sig), msv. 
da. hast, hasta, haste, isl. (Hænsna-) hast- 
ordr, nisl. f ær. hasta ile; fra mnt. hast mf 
il, vb. hasten = nht. Hast, eng. haste. 
Dette fra gfra. haste (nfra, hate) ds., som 
igjen er laan fra germ., grf. *haisti : 
ags, hæst f heftighet, fiendskap, gfris. 
hast f il, adj. hast, ght. heist og heisti 
heftig = ags. hæste. Dette av Viaif- 
sti- : got. haifsts f strid, og uten s : gno. 



heipt f fiendskap, strid. Maaske til skrt. 
{■Ihhrd- Dl heftighet, {-Ibhram adv. rask. 

Hat n, gno. liair n forfølgelse, hat, 
fiendskap, gsv. hat n ds , da. liad, = 
got. hatis n hat, vrede, ags. hete v>, 
gnt. heti, ght. ha^ m (nht. Hass). Germ. 
*]iatiz svarer til gr. xf]&oc n sorg, be- 
drøvelse, vb. xt|bo) saare, skade, ])edrove; 
sml. ogsaa ir. cass hat av *kad ii. — ■ 
hata (stadig forfølge, holde nede, VAgd 
Set Ned; hate, i So hatra), gno. hata 
forfølge, søke at utrydde; skade; hate 
(sv. hata, da. hade), ngs.hatiau hate (eng. 
hate), gnt. haton forfølge, hate, ght. hay 
^6n ds. (nht. hassen). — Sideform hatra 
(være stadig efter, forfølge [h. paa), Niil, 
irettesætte, skrubbe. So, hate. So), shet. 
Jiater hundse, plage, forfølge, ødelægge. 
Et andet ord er vistnok hatra i bet. klø, 
krille, stikke i huden (Ork No), med 
subst, hat?' n kriJling, stikking, stikkende 
Insekter, sml. østsv. hata klo. Dette 
kunde stilles sammen med skrt. khådati 
bite, lit. kandu kqsti ds. 

Hatt m, gno. hgttr m (sv. hatt, da. 
hat). Paa Shetl. brukes hatt om skum, 
sml. nno. fraudhatt (Ha o. fl.). Lik ags. 
hætt m ds. (eng. hat). Germ. stamme 
Viattu- av *hadnu-. Beslegtet hermed 
(avlydende) ags, hod m hætte (eng. hood^y 
mnt. hot {-d) hat, ght. hnot hat, hue, 
hjelm (nht. Hut). Sml. lat. cassis hjelm, 
av *kad-ti-. Se hott 2. 

Haue (huje, Vestf) se hauka og hua. 

Haug m (høi), gno, haugr m ds. (sv. 
høg, da. høj) = mht. hoiic {-g-) m ds. 
Sustantiveret adj. (se høg), flører sam- 
men med lit. kaCtkas bule, kaukarå f 
høi, lett. kukurs pukkel, gsl. kuku krum 
(egtl. «hvælvet»); skrt. kuca- kvindebryst. 
Idg. rot *kHk : skrfc. kiicati krumme sig 
sammen. — haugbue ( bonde, -bokke^ 
-gubbe haugvætte == haugatuss, bytting^ 
troll, halvtullet person, nordenfj. ogsaa 
ust^^rlig slyngel, i samme bet. haugbukky 
Ostl o. fl.), gno. haugbui (dødning som 
bor i haugen), østsv. hyogbo. — haug- 
tuss (= haugbue)^ fem. haugatysja (hul- 
drer, Vo Har Shl). Se tuss. 

Haugstali m {hau{k)stadl, Shl Kyf Set, 
haastadl Shl, j)eppersvend ; hogstall Tel, 
haugstallar Ha, enkemand\ sv. di. hog- 
stall enkemand. Samme ord som gno. 
hankstaldr kriger, høvding (run. hagii- 
staldaJi som egennavn) = ags. hago- 
steald ung mand, kriger, ugift mand,. 
gnt. hagastald ung mand, tjener, ght. 
hagustalt, Jiaga-, mht. hagestalt ugift 
mand, dagleier (nht. Hagestolz pepper- 
svend). Grf. *hagii-stalda- til hage og 
germ. staldan erhverve, besidde, egtL 



202 



Hauk — Haa 



«som bar eu hage, indheguet jordstykke» 
d. e. yngre son, i motsætning til den 
ældste som har gaarden. 

Hauk m (høk\ gno, haukr (sv. hok, 
da. hO(/ = ags. heafoc (eng. Jimck), gfris. 
hauk, holl. havik, ght. habuh (nht. Ha- 
biclit). Germ. *hahuka-. Til rot. */m^ i 
hevja", lat. cajno ta, gripe. 

Hauka seg (komme sig efter sygdom 
el. nød, Ter. Til hauk. 

Hauka (huje). Er vel lydord. Til 
interjekt. hau. Sml. ostsv. hoyk og hoyj 
ds. Se hausta. Sml. hua. 

Haus m (hjerneskal, hode, /iftuse Snm, 
hode paa visse redskap = huse, hjulnav, 
Set Kbg Ma Jæ, skyhop := hanse, Roms), 
gno. hauss m hjerneskal, øverste del av 
ambolten, sv. di. hos hjerneskal, jy. høs 
især om svinehode. Svarer til skrt. kosa- in 
beholder. Man sammenstiller ogsaa lit. 
kiåiiszé hjerneskal, kiaiiszis eggeskal, som 
dog ikke direkte hører dit, om end av 
samme grundrot, = skrt. ko^a- m be- 
holder (Persson Beitr. 185). Grundbet. 
«beholder», av samme rot som hus. Se 
huse. — Avledn. hause m (ds. ogsaa 
liten bergknold, og (i Shl Har Ryf Tel 
Agd") en dristig, dygtig, men noget haard 
og egensindig person, (i Ned Nfj) rik og 
mægtig mand. Sml. h u s u 1. 

Haust m 71, gno. haust n og haustr m 
(gen. haustar, sml. te hausta NGbd), da. 
sv. host, = ags. hærfest m (eng. harvest), 
holl. Jierfst, ght. herhist ni høstmaaned, 
indhøstning (nht. Herhst). Grf. *harbustu-, 
(*harbusta-), *harbistu- (gno. haust for 
Viaursi av "'harbust). Egtl. «avplukning», 
eller «skjæring» : gr.xapTioc frugt, "xpco^riov 
sigd, skr. krpdni- saks, lett. zirpe sigd. 
Vel samme rot i horv. — Dertil hausta 
(bli høst, SBh, ældes, Shl), gno. isl. 
Jiausta ds Sjeldnere har hausta bet. 
indhøste (ogsaa sideform Jiøj/sta), like- 
som sv. hosta, da. høste. Denne bet. 
beror paa indflydelse fra mnt. osten, oice- 
sten, ogsten (holl. oogsten). en avledn. av 
mnt. ost. owest, ogst indhøstning, egtl. 
august maaned ^fra lat. augustus). 

Hausta huje, Li Dal Tel Rl)g). Lyd- 
ord. Rope hau. Ogsaa Ao?/s^rt (VAgd) til 
7/0//. Shet. haust, hauts ds. Sml. ostsv. 
hinisk' skrike truende. Se hauka. 

Hav ni. (hæving, optnckning (av not), 
»Shl, den oi)adboide del av en mei, Set 
Tel, hank -— have og hevel. So Ha Va 
Ork Hel (ibd Ndmj, gno. haj' n oploft- 
ning. Til he v ja. Sml. nlil. Haiid/iffbe 
liaaiidtiik. 

Hav v 2., gno. haf n (sv. /tr//, da. //rnO 
= ags. A//;/ 71, gfri.s. Jæf, mnt. Jtaf, mht. 
hap '■!)■) hav ^iilit. Uajf kystsjo fra nt.). 



Er vel opr. = hav 1. og betyr egtl. 
«det som hæ ver sig». — havkatt m (i 
No = sjøkatt haagylling, i de sydligste 
egne ^= steinbit), sv. hafkatt haakjerring; 
gno. havkitta ds.? (v. 1. hafrkitti,. Efter 
hodets form. — havorre (fnligula speeta- 
bilis), dertil havorr æd = æclarkonge (Nhl 
Snm Fin). Se orre. 

Hav 71 3. (besiddelse, værd, Snm Ndm 
Nhl Har Rbg Tel, i STr havang ds.). Sml. 
nht. Habe f. Til hava. 

Hava, gno. hafa (sv. hafva, da. have) 
= got. haban, ags. habban (eng. have) 
gnt. hebbian, ght. habén (nht. haben . 
Hører sammen med he v ja. Lat. capere 
ta, fatte; lett. kampt ds.; osv. 

Havald n (fl. hovold væversylle, ESt, 
a. st. bare fl. : høvøld Va, haavel Smaa, 
håvål Ned; osv.), nisl. ha fald n, fær. 
havald, sv. di. (Dlsl) hovvol, = ags. he- 
feld, mnt. hevelte ds. Grf. *habadla, 
*habidla-. Dannet av he v ja med instr.- 
suffikset -dia. 

Have m 1. (hank, Smaa Rom). Sml. 
hav 2., hevel, ha vel. 

Have m fgjærde, indhegning, Ma Nfj). 
Sml. kalfcafua = kal/hage (So, 1358) og 
middelald.-færøisk hava = haga (Hæg- 
stad Arkiv 26, 2171 Vistnok for hage. 

Havel (hank, Hai. Se hevel. 

Havella (fuligula glacialis?, hos æ. 
forfattere (ogsaa skrevet ha val, havold) 
anas glacialis, No Tr\ sml. nisl. (Hald.) 
Jidvella, ogsaa skrev et Jiaf erla, æ. da. havelit, 
boruh. haugaddis. Første led hav- for- 
klares som efterligning av fuglens skrik 
{hau, hau). Rimeligvis er dog den isl. 
skriveform haferla den rette : «haverle», 
kaldt saa efter den lange hale. Nisl. 
havella da omlaging {hå- høi, vella skrike). 

Havre m, gno. hafri m [sx.hafre, da. 
havre) =^y;nt.haboro m ds.,ght./m6rn-o(nht. 
Haber; og Hafcr fra nt.^; eng. di. haver 
fra nord. Synes at være avledet av ordet 
for gjetebuk : gno. hafr, ags. hæfer m ds. 
Dette svarer til lat. caper; osv. Egtl. altsaa 
«))ukkekorn». Sideform Jiagre {luår, Jtæg- 
ger NTr, hægre Hel) svarer til gotl. Jiagre 
og er vist etymologisk forskjellig, horer 
sammen med hag r (egtl. altsaa «det 
haarede korn>). Sml. til betydningen ir. 
coirce havre av corc haar. 

Haa n Uuftning), haa, liaaa (lufte, 
puste, blaase litt, ogsaa vimse om, Hel. 
{hoe) Nfj\ Av //oa? sml. sv. di. (Nk Vg) 
hoa aande med samlet kraft ])aa noget, 
saa det overdrages med damp. Vistnok 
lydord (til betegnelse av pusting). Lig- 
nende nht. hauchcit (mt. hucheu) puste. 

Haa _/' (eftergræs), gno. ha f, sv. di. 
liii f (Is. LidcM har sammenstillet d<Mte 



Haa — Haana 



203 



med lit. székas nyslaat græs; sml. skrt. 
(^■(ika- ni )i s])iselig gront. (irf. isaafald 
*h(uji('6 el. *hé(/ird. — Dertil haaa seg 
(dække sig med græs igjen, faa nid igjen 
efter klipning, Set Ma). 

Haa (overfalde med drillende haan, 
haane. spotte, Dal Jæ Kyf). Dertil haaast 
paa ein (kaste sig i flok over en, især 
med drilleri el. haan, No, og sanka haa 
2)aa =^ sanka sol, He*], sml. gjera ho 
paa = gjera kaal (el. soll) paa, Gbd, i 
Lo Sen Vesteraal haanast paa ein vel 
ved hendragning til haan stymper\ Sml. 
gno. isl. liå {-ir) plage, smerte. Yistuok 
av *hanh, sml. lit. kenkti smerte, gjøre 
ondt. kankhiti plage. Se linnger. 

Haa w (?) (besindelse, skjøn, Hel), haa 
(sanse, ha bevissthet, Snm No, Jl etier 
huske, No Tr NBh). Sml. haatta. Vel 
germ. '''haicén, beslegtet med gsl. cuti 
sanse og gr. xoéco ds. (av *kov-). 

Haa m 1. (hai), gno. hår, shet. Jio, sv. 
hd, jy. haa. Laant i skot. hoe og i holl. 
Jiaai. Er etym. samme ord som flg. ; 
egentlig bet «pæl». Grf. *Jianha-, svarende 
til skrt. canku- ni spids pæl, trænagle, 
hake, et visst vanddyr; gsl. sakn ungt 
skud, kymr. cainc gren; osv. — haa- 
brand (blaahai, lamna cornubica, ved 
Berg. ^= haakall), shet. hohrand ds. Til 
brand stok. — haagylling (chimæra 
monstrosa, havkat (en fisk som ligner 
haierne). So Ryf, ellers kaldt hlankhaa, 
gullhaa). Til gull. — haakall, fem. 
haakjerring (scymnus borealis), gno. hd- 
karl og håkerlingr ds., shet. hokel, ho- 
killing, sv. di. håkdrring, i da. havkal 
(og -kalv), efter den isl. uttale hao-. Se 
kall og kjerring. Heter ogsaa haa- 
skjerring ^^ gno. isl. håskerdingr ds. Til 
skard (paa grund av de skarpe tænder). 
— haataska f (slags liten hai, spinax 
niger), shet. hotask. — haamerr f (slags 
hai, BSt No), gno. hdmerr, shet. homer. 

Haa m 2. (aaretolle, No), gno. har m 
keip. gsv. har m, sv. di. hd f og håa m 
aaretolle. Se foreg. Dertil haasete (rors- 
kar, i motsætning til styrmanden, No), 
gno. hdseti, gsv. hasæfi. Omgjort til 
haasefjar en av mandskapet paa jægt (So). 

Haaa {-ar, lugte, snuse paa, Hel, for- 
soke at besinde sig, staa grundende og 
gapende. Hel). Vistnok, trods avvikende 
boining, = haa sanse. 

Haaball m (midsommer, tiden mellem 
ploining og slaatt, haaball, hobbal Ma Kbg 
Tel, {-dd) Set, haugball Tel, hauball Ha, 
haavoll Ha Hed Gbd Ød, hæitball Vestf 
V Ned, hdbboll Vestf, haagball Ryf, hogg- 
hdll Tel, hovøyll f NGbd, hdvål {h6v6l) 
Uoms Stjør Sel Ød, ^ hobboll hobbolla f 



Ork Op Inh, haavonn f Gbd). sv. di. ho- 
bal m {stora li. som i no, lilla h. tiden 
mellem slaatt og skur), Bhl Dlsl. Jiovil 
Hs, huvdl Jtl, dvel f Dal, hogballe Dlsl 
(efter Ihre), hogbal Bhl (efter Ihre). Synes 
at høre sammen med gsv. Jiafal (gen. 
hafallar) f høst, men grundformen og 
omlagingerne er ikke klare. 

Haabinda (= Jiasabinda, Jæ Dal, //«&- 
benda Nam, i Set omgjort til hælbinda 
og Jtæbinda), nisl. Jidbinda, sml. gsv. Jia- 
bændi hestehelde; til gno. hd- hæl i lid- 
sin (se h a s e) og Jidniof knæled, ags. JioJi m 
ds. (eng, hough). Grf. *JianJia- til en 
rot *he{n)h være krum ; sml. lit. khika, 
kenklé knæhase. Se hæl. 

Haad n (spot, haan. Tel), gno. ]id() n 
ds., æ. da. og sv. haad. Grf. *hau'ijja . 
Til samme rot som got. hanns ussel, yd- 
myg, ags. héan ds., ght. honi foragtet, 
]i67ia f haan. Sml. gr. xauvo^; slet. Grund- 
roten (egtl. «bli lav») i lit. kiivéfis skamme 
sig. Se hæda. 

Haak ni (en som glor sløvt og umæ- 
lende, Shl So Vo Har), dertil haaka (vise 
slikt ansigt, glo sløvt); haake ni vlang. 
mager kar, Sdm Tel, en med langt, sløvt, 
slapt ansigt. So Nfj Inh o. fl.), haaken 
(lang og mager, Snm Roms Ha Jæ, lang 
i ansigtet og slåp, sløv; h. etter mat 
skrubsulten, Shl); gno. isl. Ji dk r hensyns- 
løs person, matJidkr slukhals, shet. hoken 
meget sulten, graadig. Avlydende til 
hake. Sml. svab. haken som skjeldsord 
gjerrig person, sveits, ds. ogsaa mager, 
daarlig hest. Sml. ogsaa nass. kurhess. 
hachij) m en meget forsluken skapning. 

Haal (glat, paa Ri Ha haul\gno. hdll, 
sv. og æ. da. hal, = ght. hdli {sy ah. sveits, 
hal) ds., mndl. hél; sml. ags. hdlstdn kry- 
stal, hælig upaalidelig (utgaat fra tglat»). 
Germ. *héla-. Avlydende holl. Jial n 
frost, frossen jord. Grundbet. «frossen». 
^in\. Mt. jja-szolys frossen jord. Se hela/. 
— Dertil haala (glide paa noget glat, 
Smaa Od Od Rom, snakke efter munden, 
Nfj, ogsaa kurtisere, lefle, Nfj), sv. di. 
hala glide, sml. f-avledn. bair, hdlizen, 
karnt. halitzen ds. — haal ka / (glathet; 
glat sted, ogsaa haalke ni), nisl. fær. 
haika, sml. sv. haika glide. 

Haama (staa og gape, omtr. = haaka, 
Ryf So Sfj), haani m (en gap, Ryf Sfj), 
sv. di. Jidni m taape, håma staa haand- 
falden, opføre sig klodset. Maaske av 
hima, hjaama under indvirkning av 
haaka o. 1. 

Haana (staa og gape, Tr. glo tanke- 
løst, Sfj YSo), haan n (fjolle, stymper, 
Tr, n og / sansesløshet, Nfj Sdm So\ 
haana f (forvirret og raadløst gapende 



204 



Haapa — Hefta 



person. Xdm Tr Ød Nam Hel Seii). Vel 
til a ane nnder indvirkning av ha ak, 
haama o. 1. Sml. eng. di. to have the 
Iwne være doven (?). Se jaana. 

Haapa staa slov og orkeslos, omtr. = 
haaka, So), dertil haape m, haapen adj. ; 
sv. di. håpofj halvtnssfct. Se jaa pa. 

Haar n, guo. har n (da. sv. hår) = 
ags. hær (eng. hair), gnt. ght. har n (nht. 
Haar). Usikker etymologi. Kanske med 
lit. szerys børste, ^zerti fælde haar (om 
dyr) til en idg. rot *cer «være stiv» (se 
herren). Eller til idg. *^s)her skjære? 
Sml. guo. skgr f = ght. scara f hode- 
haar. — haara (ha haarbedækning? NGbd), 
sml. sveits, gehdren faa haar. — haarga 
(rense (smør) med en kniv, KGbd). Vel 
egl. rense for haar. 

Haara / (sprække i huden, især efter 
vaarvjnden, Kyf). Ser ut som laau fra 
ut. ; ofris. mut. haren faa sprækker i 
huden (ved frost, vaarviud osv.), ni. har 
tør; sml. da. (Loll) harret sprukken i 
hænderne, jy. hark revnet hud paa hæn- 
der. Det nt. Jiar til germ rot *her være 
stiv, være tor. Se håra og herren. 

Haar kall (lovetaud med moden frø- 
top, Tr Xo, myruld, Sen). Egtl. «graa- 
haaret mand» sml. guo. hærukarl, se 
hæ ra. I So i bet. utro egtemand, om- 
gjort av horkarl. 

Haas 1. (ru, skrubbet. Hy f). Se hæsa. 
J]tymologisk vistnok = håas 2. 

Haas 2. (hæs), gno. håss, sv. di. hås 
(rksv Aes, da. hæs, gjennem nt.) = ags. 
hås (eng. hoarse), gnt. hes, ght. heisi 
(nht. heiser). Dertil avl. mnt. hésch, 
mndl. lieescli og heersch. Germ. grf. 
*J(airsa-, hvormed har blandet sig et 
*haisa-, se his. Sml. arm. kifem er hæs 
(av *kirs). Grundbet. var vistnok «tør, 
rn», se håas 1. og his. — Se hæsa. 

Haasete se haa 2. 

Haasken (graadig, sluken, No). Sam- 
menblanding av haaken og hesk? 

Haatt m (nuinerer, væsen, Tr No, art, 
beskaffenhet, Ma Gul, maate, maner, skik, 
Ha, lune, humor, Ma), gno. hdttr m be- 
skaffenhet, maate, maatehold, shet. liot 
egen maate at te sig paa, sv. di. hått 
beskaffenhet. I nno. har der videre ut- 
\iklet sig betydningerne sans, o})merk- 
somhet (I^yf Shl), kløkt, forstand (Ndm), 
hnkouimelse (SBh). Dette vel under ind- 
virkning av haa ihaaf(a). (Jno. Jiåttr er 
germ. "^hahln , vcrbalsiibst. til det v(>r- 
bnni, som ligger til grund for hag, sml. 
skrt. rakti- evne, det at formåa. — Der- 
til haatta (h. til passe til, Jæ Dal, h. 
Heg bjere sig ad, oi)føre sig, Hel), gno. 
hdtla indret te, ordne, hatta ser skikke 



sig. Haatta har de videre betydninger 
sanse, merke (Kyf Ma), mindes, komme i 
hu (SBh), h. etter = haaa etter Cgrunde 
paa, Hel). Her foreligger indvirkning 
fra haa. — haatte m (respekt, Inh) av 
haatt -f- otte. 

Haav Hl (1. redskap til at la op smaa 
tisk med, alm.; 2. ruse, Snm o. fl.), gno. 
Jiåfr, shet. Jiov liten kurv, tiskeruse, sv. 
Jiåf. Germ. *héba- til hevja. 

Haava / (eiendom. Va), mno. (1353) 
ha f vor fl., msv. hafa f, nsv. håfvor fl, 
Vistnok laan fra mnt. have f eiendom = 
nht. Hahe. 

Haavar (undselig, Gbd Ha Nfj Bu); 
nisl. Jiddvarr som vogter sig for spot. 
Se ha ad og var. (Her er mange til- 
knytninger og omlaginger : haattvar Va, 
aatvar So, aaværig Nfj Sfj; vel og blan- 
ding med h og v a r). — Derav haa væra 
(node en blyg gjest, Koms); anderledes 
haa vært (heftig, haardt, voldsomt, Nhl, 
uttalt haav' ert), sml. (saa Aasen) nisl. 
/^«rærr stølende (egtl. «høirøstet» el. lign.), 
østsv. hovérlig stortalende (som vel har 
blandet sig med det fra tysk laante ho- 
vera). Til gno. Jidr (se høg) og -værr 
verbaladj. til ver a. 

Haavra (søke ivrig efter, Hel). Uklart. 

Hea / (anfald = rid, f. e. av syg- 
dom, vildskap, uvér o. ]., irettesættelse, 
skrubb, Ndm, Jiei f ds.). Bet. «skrub» 
tyder paa at ordet er laant fra nt., sml. 
ofris. héjen, heen slaa, hess. heien, ge- 
heien plage, krænke, mndl. Men ds., mht. 
gehien, geheien plage. Utgaat fra mht. 
hiwen ta til egte, derav ha coitus med 
(isæn- om dyr), og derav videre krænke, 
plage, slaa osv. Sml. he i ka, hia 2. Se 
hy-, hjon. 

Hedan [lieda Snm, hea Ndm, herfra^, 
^no. Jiedan, sx.hddan (da. i vandre heden); 
dissimilert av *henan =^ ags. Jteonan 
(hvorav eng. hencé) : gnt. ght. hinan, 
hinana (nht. von hinnen). Av pron. stam- 
men *hi-, se h i t og h e g a t. Sml. d e d a n. 

Hedna /' (^skulde skrives lierna, hode- 
hud, hodehaar, So Vo Ha Va, tyk hinde. 
Har, tryk over panden (sml. hetta). 
Har), sv. di. hdrna {havna, håna) skalle, 
hodehud (Dal anna). Grf. *harzn{i)dn (se 
h Jesse) til urgerm. *Jiersan,-, sml. skrt. 
{■irsahya- som er paa hodet, av glrsan- 
hode. Samme ord (eller avlydende?) er 
Itynne f lugg ((Julj. 

Hefta (hegge helde paa, Nhl Kog; 
stanse, opholde, hindre\ gno. liepta binde, 
hindre, nisl. ogsaa hegge helde paa, shet. 
]ieft fæste (da. hæfte, sv. hdfta, di. og- 
saa stanse, gjøre et ophold) = got. ]\af- 
fjan belæste, ags. Jiivfian binde, lænke. 



Hesrat — Heiden 



205 



out. hcftan, glit. heften ds. uht. heften^. 
Avledn. av gno. håpt n baand, se hoft. 

Hegat {hega, hertil, Kyf Har Nhl), giio. 
hegat Jngat, hingat) ds., gsv. hi{n)gat. 
Av *hin reg-at. akk. av veg med proii.- 
stammen *Jii denne, og præp. at, se hit. 

Hegd / 1. (sparsomhet, maatehold\ 
sv. hejd ds., di. hcigd. Til haga vb. 
Derav hegda (spare, styre sig, - holde 
maate (oftest //. seg^i. Hel Snm Nfj Dal 
Gbd\ gno. Jiegda indrette, ordne, skikke, 
]l sfr styre sig, sv. hejda stanse, styre, 
di. hågda spare, holde maate. Sml. nt. 
heqen i bet. spare. 

Hegd f 2. (flinkhet, Set\ Til adj. hag. 

Hegder fl. stag-ringer, paa Sydkysten). 
Se ho gold. 

Hegg m (fl. heggjer, prunus padus, 
hegd VNed Ma), gno. heggr, sv. hdgg, da. 
hivg; sml. sveits, hdg-chries, og eng. di. 
hagherry (Jiedgeberry). Grf. *hagja-, avled- 
ning av hage (træet har været brukt til 
levende hegn) 

Hegge i tel ui [heggj-, hej-, ogsaa heg- 
gjel Ryf, hikjel Sel Stjor Hel, kjertel i 
sten, Nhl Sfj Tr Tel Kyf o. fl.), gno. 
hégeitill hvit kvarts (nis!., efter Jonsson, 
fliut\ shet. hjegel, hjigetU kvarts i blotere 
stenart. Første led er vel sideform til 
hy (i bet. farve). Se geit el. 

Heggja (tirre, erte. Har), hegdast (= 
haaast, Hel Fin, sanka hegd = sanka haa). 
Har vel neppe noget at gjore med liaa. 
For hegd kunde man tænke paa gno. 
hegnd refselse (til hegna); heggja er 
vel i formen paavirket av egg ja. 

Hegla 1. (falde i draaper, egtl. hagle, 
ogsaa : fælde stride taar er, Ha, heglegraate 
Set), gno. hegla hagle (til hagl). Dertil 
vel heglog (= svidevatn vand i et hud- 
saar, bare i dat. i heglaagje, Ha). Av 
hegl-log. Se log. Sml. vats hegl a. 

Hegla 2. (fæste ved hjælp av rep og 
<thegU, Shl). Avledet av hogold. 

Hegla 3. (sno bastetaug, Har). Dunkelt. 

Heglast (kjevles, Li, =dragast, Sfj). For 
heklast. Fra nt. hdkeln kjevle. Se hekla. 

Hegn /* (gjærde, Vo, indhegning, Vo 
Tel), gsv. hæghn /, sv. hdgn n, da. hegn, 
= gnt. hagin m tornebusk, indhegning, 
ght. hagan m tornebusk. Til hage. 
Dertil hegna (hegne, indgjærde, frede), 
gno. liegna hegne, beskytte, refse, gsv. 
nsv. håghna (hågna), = mnt. hegenen ind- 
hegne, beskytte, mht. heinen. 

Hegra (skoggerle, Agd Dal Tel, heigra 
Jæ, tale skraalende, Set, sluke, Set, om 
harens lyd. Tel). Se hi gr a. Sml. sveits. 
hechlen le heit, hechsen hikke. 

Hegre m 1. (ardea, heigre Li), gno. 
hegri, sv. hager, da. hejre, = ags. hrågra, 



gnt. rcgera og heiger, ght. heigir, mht. 
heiger og rciger (nht. ReiJier, dial. 
heiger). Grf. *hraigran og (dissini. ?) *hai- 
gran. Vel til idg. lydrot *å:Wå; se riksa. 

Hegre ni 2. (maud med lang hals, vid 
mund og opspilte oine, Set), shet. licgri 
lang og tynd, halvtallet, noget ubehøvlet 
person, jy. liejre stor. lang kar. Vistnok 
samme ord som 1. 

Heia (rope hei, juble, støie, skraale; 
sætte vildt avsted, Ba), sv. di. hej lystig- 
het; sml. bair. heielen rope heia popeia, 
sveits, heiere''^ hauke. Hertil heia f (vil- 
ter, stolende kvinde, ogsaa galneheia), 
bornh. heia og galneheia ds. 

Heid n (klar himmel, Shl Snm o. fl., 
opklaring i luften, Ve.stf Nu NTel No, 
heiande klar, Shl), heid el. heiden (lys, 
let om luften), gno. hei(i n klar luft. 
heidr klar, uten sky. Besleglet hermed 
germ. *Jiaidra- : ags. hådor klar, n klar 
het, gnt. hédar, ght. heitar klar, stran- 
lende (nht. heitcr). Sml. skrt. cetas n 
glans, citrå- straalende, broget. Idg. rot. 
*kit, se helder og -heit. — Dertil heida 
(klare oj), dæ lieiar av uvéret gaar over, 
ogsaa hya av, hia av, se hya, hia). — 
Dæ heibfte siges (Ryf Tel Set), naar den 
lose sne i klart ver fryser fast til slæde- 
meien el. marken. 

Heid / {hei, hede), gno. heidr f (da. 
hede, sv. hed; gotl. haid stor skog) = 
got. haijji f ds., ags. hæjj f (eng. heath), 
mnt. heide ds., ght. heida f lyng (nht. 
Heide hede). Sml. gkymr. coit skog, 
gall. -ceton i stedsnavn. — Dertil heidlo 
(^e^7o, charadrius apricarius, Jieidelo iinm, 
heluna Jæ, hoyldna Sfj, -na egtl. artikel), 
da. (jy.) hjeile, i nno. ogsaa aaker-lo. 
Sidste led er gno. 16 f (pl. lær) og loa f 
ds. Formodentlig til en idg. lydrot *la 
skrike : gr. Aaien, gsl. lajati gjø osv., 
hvortil ogsaa gr. Xdpo:; maase. — Til 
heid horer vistnok heia seg om sjøen, 
naar den gaar hvit, sml, kvit so ei hei 
Ryf Shl, so ei snøhei Ryf. 

Heiden (hedensk, udøpt, umælende 
(om dyr)), gno. Jieidinn, sv. lieden, =- 
ags. hæpen (eng. heathen), gnt. héthin, 
ght. heidan (sml. nht. Heide m), got. 
haijmé fem. hedensk kvinde. Ordet er 
kommet fra goterne, hos hvem det vel 
var en folkeetymologisk omtydning (til- 
knytning til Juiijji, se heid/) av arm. 
hethanos hedning, som er omlaging av 
gr. 'Éd-xQc, (89-vt) hedningerne = lat. gentes). 
— Dertil heidning, da. sv. hedning, æ. da. 
heding = gno. heidingi. — heidhigshaug 
(hedensk gravhaug, uindviet jord, Set) : 
at haiingsJiaugjæ = at haenum haiigjæ 
(Set) i arilds tid, gno. fra heidnnm haugi. 



206 



Heider — Heimel 



f raa heiningehoja ds. (Sfj), sml. da. fra 
hedenhøs, sv. f rån, a f heden hos (av 
*hdgs, nemlig tid). 

Heider ni [heir, hæder, ære), gno. 
heidr m gen. -rs og -i)ar) ære, anseelse 
(sv. lieder, da. hæder). Her er to ord 
sammenfaldt : germ. '"'haidu- egtl. «glans, 
skin> = got. haidus m art (,egtl. «til- 
synekomst»), ags. håd m art, rang, stand, 
glit. heit m rang, stand, kjøn, person 
(derav suffikset mnt. mht. nht. -heit, gfris. 
-héd, ags -hdd{e-ng.-hood)); germ. *haidra- 
(se under heid n). Sml. skrt. kctu- skin, 
lys, klarhet, billede; skrt. vh. cit, cetate, 
ciketti iagtta, i med. vise sig. — Derav 
heidrn = gno. heidra hædre. 

Heidrun ? heirun og heirime)), hoi- 
runa, om ku : litt uvel, kjed av græsset 
og lysten paa salt, YSo Sfj). Maa vel 
hore til heid /, men sammenhængen mel- 
lem dette og sidste led run (til renna) 
er helt uklar. vSml. jy. hejle og hjeile 
være uvel paa samme maate (vel av et 
*heidla), og sveits, heidelig som foler sig 
ubehagelig, mest ved tom mave. 

Heika spotte, gjøre nar av Sol). Vel 
fra mnt. liien, heigen plage, ha til bedste, 
hvorfra ogsaa msv. higha, sv. di. hia 
lokke, narre, bedrage. Se he a. 

Heil (hel, faldstændig, frisk), gno. heill 
fuldstændig, ubeskaaren, sund (da. sv. 
hel) = got. hails sund, gahails hel, ags. 
hål hel, sund (eng. whole hel, hale frisk), 
gnt. hél, ght. heil hel, uskadd, sund (nht. 
heil). Sml. gpreus. *kaila- i kailustikan 
sundhet. Se helsa. — heila (helbrede 
(sj.), h. seg slippe efterbyrden. Tel Ostl, 
hælse seg ds., Rom, sml. Jteil om ku som 
har shippet efterbyrden, Nhl Nfj. se hel- 
dor), gno. heila helbrede (sv. hela, da. 
hele), av *hail6n. sml. got. hailjan ds. = 
ags. hæhni eug. Jteal), ght. nht. heileii. Der- 
til heilevaag (lægende væske. Tel, i viser), 
gno. heilicågr w/ ds., sml. ght. heilawåc, 
mht. heibrac, heihnvge ds. Se v a ag. 

Heilag hellig), gno. hcilagr {^x.helig, 
da. hellig) ^= ags. hålig (eng. hohj), gnt. 
Jiélag, ght. heilag (nht. Jieilig). Avledning 
av et snbst. *haila- med samme bet. som 
gno. heill n se h eisa, egtl. altsaa «lykke- 
l)ringende». Formen heilag maa vistnok 
gjennem saksisk ])aavirkning ha fortrængt 
(len nord. form *heilug. — Dertil heilaga 
drigjøre for sk,\Id, uiidskylde, li. svg Har, 
hchigti seg Shl, bruke utlliigter, ogsaa 
hcilaka og mange andre forvredne former 
i forskjellige andre egne, hvorom se Jvoss). 
Sr 11 eiga og li e I g. 

Heilbrigd J' hclhrif/d, BSt), mno. 
hrilhrigdi /', msv. hclhriighjta, da. helbred 
(a; helhregd('\ avl. av sen gno. licilhrif/dr 



frisk (æ. da. helhregd, gsv. helhrgghjja, 
nsv. helbregda). Til heil, sml. bragd 
utseende. 

Heile ni (hjerne, i Ha heilne), gno. lieili, 
heilir ni ds. ; gfris. héli, heila, hål m ds. 
Sml. ir. coeldn indvolder. 

Hellende adv. (aldeles, bare i heilende 
still, hellende, hellane st., Ostl Va, med 
mange fordreininger : heigene SGbd, heiene 
Kom, hægga7ide NGhå o. fl , hængane Smaa, 
osv.), sv. di. hdllande adv. uhyre, da. di. 
hellende ds. Er vel nylaging paa heil 
med ptc. endelse, som til mange andre 
adj. (æ. sv. halla overordentlig er vel 
liarMa). 

Heim m {hem. Mm, osv, hjem; syns- 
kreds, luften, Sfj o. fl., verden; stræk- 
ning, tidslængde. Ha; sikkert grundlag, 
Set), gno. lieimr m hjemsted, verden (sv, 
hen), da. hjem) ^= got. haims f landsby, 
ags. ham m hjem, hus, bolig (eng. home), 
gnt. hem m n hjem, ght. heim m n hus, 
hjem. Germ. *hainii-, *haima-. Dertil 
ags. héman (av *liaimia?i) coire, " egtl. 
hjemføre (brud), mht. heimen hjemføre, 
egte. Sml. gr. xoi,uaco bringe til hvile; 
lit. szeimgna husfolk, lett. saime ds., 
gpreuss. seimino ds. Til idg. rot. '"'ei 
ligge, se hid og sml. hjon. Usikkert. 
Andre sammenligner lit. kemas bonde- 
gaard (kaimynas nabo), gpreuss. caymis 
landsby ; gr. xco,ur( (av *k6imd) land.sby. 

— heim adv., gno. heim, ags. liåm, ght. 
heim, egtl. tilstedsakk. (som lat. domuni), 
og heima = gno. heima (sv. hemma, da. 
hjemme), egtl. dat. av gno. heima n hjem 
= nuo. heima i heime) n i uttrykket c/^rt 
heima, og i bet. sikkert grundlag = heim. 

— heimeku (ku som om sommeren ikke 
holdes paa sæteren, Gbd Agd o. fl.), 
sveits. /?c/mÅH(7 ds. — heimrast /' (nær- 
meste græsgang ved en gaard, mots. ut- 
rast, Ha o. fl.), gno. hei mr pst f ds., shet. 
hemrost. Se rast. — heimsøkja, gno. 
heimsivkja = sækja e-n heim besøke i 
fiendtlig el. veulig hensigt (sv. hemsoka, 
da. hjemsøge) = mnt. heimsoken, mht. 
heimsuochen besøke, hjemsøke. — heimre 
(nærmere mot bygden, NlMi Ostl, heimdri 
VTel, nog. st. ogsaa sup. heinist), mno. 
(1521) ds. (Jiemere\ fivr. heiniari, shet. 
hem er. Nylaget kom par. — heimen (en- 
foldig, Harj. sml. gno. heimskr ds. (= 
heima alinn), sv. di. hemmsk ræd og 
forsagt. 

Heimel m n (hjemsted, Stjor, Ijohave, 
Tel OMa Inh), gno. heimili n ds. Avled- 
ning av gno. adj. heimili se flg. 

Heimel m (hjemmel; usikkert; mest 
i da. form hjemmel), sv. hem ni; gno. 
he/mild. heim nid f hjemmel, lovlig ad- 



Heimslegf- 



Hekla 



207 



komst, ijsv. hemuhl ds., grf. *JieiniHi/j6 
til adj. hcimill, heimull som det tilkom- 
mer en at besidde, gsv. Jiennil. — Dertil 
heimla ^So SBh Set, ellers Jiemla, skaffe 
et hjem, h. seg erhverve sig; lokke til 
sig. So Nhl Sbl ; i l)et. gramse sammen 
(/i. iJiop) og slite og slæpe er der sam- 
raenglidning med bemla\ gno. heimila 
overdrage til besiddelse, gsv. hemula, da, 
hjemle. Sml, sveits, heime'^ tilegne sig. 
fil beim. 

Heimsleg (fortrolig), sv. di. himsUqer 
fortrolig, busvant. Sml. sen gno. heiniiliqr 
fortrolig (nno. lieimeleg ds., da. hemmelig, 
sv.he))ilig\ som er laau fra mnt. heim{e)- 
lik buset tilborende, fortrolig, bemmelig 
= mbt. heimelich ds. ^nbt. heimlich). 
Til beim ; genitivform foran -leg som i 
bar}isleg\ 

Heimvipor f d. (dumme bistorier, 
skrøner, Tel, dumme indfald og streker, 
Tel, ogsaa : himm , hinn-, og hinnvisur). 
Av vipa/ skrøne, som vel bar faat det 
foransatte heim- fra heimløysa f bistorie 
som ikke bar nogensteds bjemme (Tel Ma). 

Hein ui f (bryne), gno. hein /, sv. hen, 
-= ags. hån f ds. leng. hone). Germ. 
''haino, sml. avest. eaeni- spids. Idg. rot 
*c6i tvære spids, skarp» i gr. v.Coxoc, 
bryne, kegle, skrt. (idna- m, £ånl f bryne, 
lat. cos, cotis slipesten ; osv. 

Heisa (om korn, fremdrives sterkt saa 
det skyter op i grove stråa og golde 
aks, fortørre.^, VAgd Tel Kbg). Kausativ 
til bis. 

Heisa, da. heise, ostsv. håiss, fra boll. 
hijschen; da. hisse, sv. hissa, fra nt. his- 
se)i (fra hisser, it. issare, spa. port./zrtr, 
eng. hoist). Oprindelse ukjendt. Dertil 
vel heisen (som utfolder stor kraft, vældig 
Sbl Ryf Har VTel). 

Heisk n (let, spredt drivende sne, Ma 
Kbg, bvortil verbum heiska). En forkort- 
ning av heideskav n tor, drivende sne 
(Ned). Til beid klar luft og skav. 

Heiskleg 1. (forfærdelig, vild, voldsom, 
bare om ver. Kbg), bit vel og heiskjeleg 
ds. (Ha) (sml. dog besk jei eg); sml. sv. 
hisklig, dial. hiskeleg gyselig, vb. hisna 
gripes av pludselig &kræk (og svimmel- 
het) æ. nsv. hiskna, i en gotl. di. hdishiå; 
dertil jy. kise snappe efter véret, føle en 
gysing i kroppen. Koten *his- beslegtet 
med bia, bikra o.sv. 

Heiskleg 2. {oåe,Te\)^=heisleg, heids- 
leg til beid /'. 

Heit / substantivsuffiks), sv. -het, da. 
■hed, mno. (fra ca. 1400 av) -heit, tidli- 
gere (én gang i Stjorn) -heidr (skalkheidr). 
Laan fra mnt. -hét {-d), se under beider. 

Heit, gno. heitr (sv. hef, da, hed) ^= 



ags. Jult (eng. Jiof), gni. hét, gbt. hei^ 
(nbt. heiss). Dertil heita 1. (gjøre bet), 
gno. heita gjøre bet, hryg^e-= ags. Jiæta) i 
(eng. heat),- gbt. mbt. nbt. heizen. Germ. 
rot *hit vilde svare til et idg. *kid, sml. 
*kit i lit. kaitriis bet, kalsti bli bet. 
Grundroten '"'hi formodentlig i gbt. {ge)hei u 
bete (stamme '"'hajja-), ferheien fortørke. 
Se bite. 

Heita 2. (true, skræmme, Ndm). Sam- 
menblanding av gno. heita love (se 
beita 4) og bota. 

Heita 3. (/?. paa drive, skynde paa, 
Kbg). Vel lydord. Interjekt. heit. Sml. 
sveits. Ac?e"' drive paa ^folk og fæ) med 
ropet liei. 

Heita 4. (ba \iix\n^,SY.hetta,<\^. hedde, 
gno. heita med præs. ek heiti ds., medio- 
passiv til heita hét kalde, rope paa, love 
= got. haitan kalde, rope, indbyde, be- 
fale (medio-pass haitada jeg kaldes, gno. 
heiti sammendraget av haitadé = ags. 
hdtte'^, ags. hdtan kalde, love iic Jidtte jeg 
beter), gnt. hétan, gbt. hei'^an{\\\\t. heissen). 
Dunkelt. Germ. '"'hait- kanske en utvi- 
delse av idg. rot *ki i lat. cieo sætte i 
bevægelse (sml. lat. citare bitkalde, av 
ptc. citus). — heiten (avdød) se ei ten. 
— Ineite n {eite, benævnelse. So, inkje 
eite ikke en smule), gno. Jieifi n benæv- 
nelse. 

Heitrækje n {hctrekje, indgrodd bat, 
Snm), til gno isl. heiptrækr hevngjerrig. 
Om hei2)t se bas t. 

Heke m (snip, utkant. Tel Li). Visst- 
nok en grf. '''hakjan, sml. nisl. haki m ds. 
Se flg. 

Hekel m (snip. utkant, Jæ Tel, lang, 
smal kar, NBb Li\ fær. hekil og shet. 
hekel, hegel tange paa kniv, nisl. haki 
det ytterste av noget. Vistnok til en 
germ. rot *hak = '"'skak springe frem, være 
spids? I bet. lang person, nærmest dimin. 
av bake lømmel. 

Hekjen (forskrækkelig, fæl, Ndm). Vel 
for bækj en. 

Hekk ni (hæk, bestekrybbe, Va), sv. 
hdck (di. grind, krybbe), da. Jiæk; fra nt. 
boll. hek spileverk, gitter, hæk paa skib 
= ags. hæcc gitter, luke (eng. hatch), 
fodder-hec foder-bæk. Germ. *Jiakja-, 
•^hakjo- kanske til bake og betegner 
egtl. «noget paabegtet». Sml. eng. dial. 
hatch dørklinke, som svarer til lit. kengé 
ds. til samme rot. — Dertil hekka f 
(slædegrind, Set), shet. hekk ramme. — 
hekkja f (lang bylde, Nhl), sml. sv. di. 
lidkk ni vægfast seng opimot taket. 

Hekla 1. (linbekle;, sv. hdckla, da. 
Jiegle; fra mnt. Jiekele ds. = mht. hecJiele 
(nbt. Hechel), eng. hatchel, hackle, heckle. 



208 



Hekla— Hellefisk 



Til germ. ^''hak springe frem, være spids. 
Se be kei. Sml. helxla i bet. balmstubb 
(Ma). — Dertil vb. hekla 1. ^ tysk 
hechelen. 

Hekla 2. (sammenbefte smaafisk par- 
vis ved at stikke det ene hode ind i det 
andet, Snm o. fl.\ Til bake. Sml. ofris. 
Jiakelen forbinde med baker 

Heklad (frisk, kjæk, ogsaa /<é'^/«' Vestf 
So), hekhmde (forsterkende : overmaade, 
ISo). Hører vel til b e k 1 a /. 

Heklung m (fetesko, Hel Nam). Se 
bok jei. 

Heksa (-er, sluke, æte graadig, No Tr 
Berg Smaa Gbd Agd, gi bvasse ord, Ha 
Har Vestf Ndm Inb (sml. glefsa), h. etter 
snappe efter. Agd So Gbd o. li,), sv. di. 
haksa skjende. Avledn. av bake, sml. 
b aa k. 

Hekt / (Ostl Tel Ha paa hekt e, paa 
hekt' a Tel Østl Sbl, paa hektyi NGbd, paa 
nippet). Efter Ross = hekt bogold («som 
repets anden ende netop naar»). Tvilsomt. 

Hekte n (hegte i klær, hekta n Tel, 
Jækt f Ork ; legter som lægges paa tak 
for at holde det bedre sammen), sv. 
hakte n (dial. hekt f), åa.hæc/te; fra mnt. 
hechte n egtl. redskap til at fæste med 
(av hefte, se hefta). Dertil vb. hekta; 
i bet. bakke eller jevne farerne efter 
ploiningen (Ork) maa det være en avledn. 
av bakka. 

Hel / (død, i smstng. og i uttrykket 
slaa i hel), gno. hel f dødsgudinden, i 
hel egtl. «til dødsriket», da. ihjel, sv. 
ihjcil. Paa Ndm. ogsaa fø ein i hel un- 
derholde paa livstid, i sv. di. ds. Gno. 
Jtel = got halj a f Hadefi, underverdenen, 
ags. hell f (eng. hell), gut. hellia, gbt. 
hella ''nbt. Holle). Sml. ir. cel m død. 
Hører til germ. helan skjule (se hela). 
Hertil helorar f pl. (bevisstløshet for dø- 
den; søvndrukkenbet = .srei'?K>rrtr) ; shet. 
helur græ^ttenbet, let sygdom. Se ora r, 
ør. — helsott/, gno. helsott, da. helsot 
— helvite (belvede), sv. lielcete, gno. 
Jtelvili n egtl. «straf i den anden ver- 
den» -^ ags. helleivite, ^ut. helliw ff i, ghU 
Jirllairi^ji; til gno. viti straf, se vita. 

Hela hæle, litet brukelig), fra da. 
hæle i jy. i bet. skjule), sv. di. hala 
skjule. Laan fra mnt. helen skjule =^ 
ags. gnt. gbt. helan st. vb. (nbt. hehlen). 
Idg rot *r.r/ i lat. celare skjule, ir. celini 
ds.; osv. Se hjelm, hyl ja osv. 

Hela /' (rimfrost, P.St fei Ha(ibd Kyf 
Aud o. (i.\ gno. hela f ds., sv. di. hila, 
hela. (irf. '^'JiUilon -- idg. '^'cicol-, sml. 
skrt. ririra kulde, frost. Kedu])l. av den 
rot som forcliggiT i haal. 

Helda /' 1. helde, jtaa dyr), sv. halla. 



da. Jiilde (æ. helde) = mnt. helde ds. ; 
gbt. Jtalfe. Germ. *haldi6n til bal da. 

Helda 2. (= hogold, Va o. fl , hella 
Ostl, holda So, helder Gbd o. fl., holder 
Inb Gul, Jiulder Ha). Er vel dels for- 
andringer av hogold, dels avledning til 
verbet Jialda, sml, f ær. held f helde. 

Heldor / pl. (etterbyrd bos kreatur, 
BSt; a. st. hild, hilde o. fl. former), nisl. 
(skrevet) hyldir f pl. ds., sv. di. (gotl.) 
haild f (bal) elda ds. Av *heild (sml. 
heile m ds., Ma Li), germ. *hailid6 = ags. 
hælj) helbredelse (eng. health); til beila, 
sml. beil om ku som har kastet etter- 
byrden, s. d. og beila seg. Paa lig- 
nende maate siges i Elsass (sich) reinen 
slippe etterbyrden (om ku), og etterbyrd 
beter reinte (germ. *Jirainido). 

Helder, helst, gno. heldr. helzt (da. 
hellerle), helst, sv. hellre adv., heller konj., 
helst) =^ got. haldis beilere, meget mer, 
gnt. liald ithan hald saa meget mer = 
gno. en heldr), gbt. halt meget mer (nbt. 
halt). I nno. og gno. ogsaa «temmelig», 
en bet. som har utviklet sig av «heller» 
(sml. eng. rather). Komparativ til gbt. 
adv. halto meget. Dunkelt. Man bar 
amraenstillet det med ir. calafh haard 
(av *kaletos). 

Helebutta/ (rødspette, SbP. Fra nt. 
Sml. eng. halihut, holl. heilbot, nt. heil- 
hutt, heitige butt {butt flyndre, egtl. koit, 
tyk figur, se butti. Se hellefisk. 

Helg / (helligdag, bøitid), gno. helgr f 
ds , sv. hålg. Germ. hallagt, fem. til 
heilag. — helga (bolde hellig (sj.), 
pynte (til belgen), Ha, i Set Tel hægre), 
gno. helga, se heilaga. 

Hella (la rinde ut; ogsaa strømme ned, 
om regn, Rbg\ gno hella, sv. halla, da. 
helde; nordeng. ]iale helde ut, fra no. 
Grf. *hal/nan egtl. «bolde (karet) skråa» 
= ags, hieldan bøie og bøie sig (eng. heel 
lægge sig paa siden, om fartøi), gbt. hel- 
den vsveits. helden staa skjevt, helten stille 
skjevt). Til hall adj. 

Hella / [dat sten), gno. hella f ds., 
gsw.Jtælla, sv. d\. halla berg, undervands- 
skjær, helle, rks. hall f. (Jrf. *halli()U, 
avledn. av hall sten (s. d.). En avledn. 
av ha I Ir er ogsaa gno. helkn, liolkn n 
stengrund av grf. '"'Jiallukin((-, dannet 
med stof adjektivs sufllkset -f7ia til en 
A" avledning. 

Heilår in {heller, hiller, heddir, hallar 
osv., klii)pehule), gno. liellir ds., sv. di. 
haller. (Jrf. *Jiallia- til hall sten (nom. s 
r fast vokset). 

Hellefisk (=r kveite, Sørlandet), nisl. 
Jicilagjiski n (gno. he/lagr Jiskr), sml. sv. 
hrli/e/lnndra (og Jiiille), da. hellejigndre. 



Hellende — Hendig- 



209 



E<rtl. «hellig fisk», kaldt saa fordi den i 
katolsk tid gjerue blev spist paa faste- 
dagene. Se helebutta. 

Hellende se beilende. 

Heim ni (sviugbar lampestang i væg. 
Vo, i Sfj hjelm, jern-gjelgja i skorstenen. 
Xhl So Sfj\ Sml. guo. hjalmvglr {hjal- 
niun-, hjalmur-) rorpinde, nisl. lijålni f 
ror, østsv. hiiavmual rorpinde (av hial- 
n{u)ni-),sii6lm (rv Jij(ihn) rem som ])riikes 
som ror-taug, Ji(il))i ds., jy. hjelmvol vov- 
pinde, ostsv. Jo/frtr ds. Sml, ags. helma m 
ror (eng. heim), nt. heim rorpinde (mnt. 
heim m haandtak, helmholt ds., derav 
bornh. hjciluiholf. Samme ord er mht. 
halme, heim haandtak. skaft (svab. heim 
økseskaft, sveits, halm skaft, sidestang 
paa stige). Kanske av idg. *(s)kel, kløve 
(egtl. «kløvet stykke træ»?). Sml. lit. 
helmas, lett. zelms træstubb, gpreuss./frt^ 
mus .stok; gr. oxa.\,u(Sc plugg, aaretoll. — 
Hertil helma f plogaas (Jæ). 

Helma/(halmstubb), gno. shet. helma f 
halmstråa. Grf. *halyni6n. 

Helma (iRyf = heimla bjerge). Enten 
av heimla eller = helma skjule, dolge 
(BSt efter Christie\ sml. gno. hylma. 
Til hela. 

Heim ing m (halvdel), gno. helmingr 
= helfningr halvdel. Avledn. av halfa f. 

Helsa / (sundhet), gno. lieilsa, sv. 
helsa, da. helse, helsen. Germ. grf. *hai- 
lison, avl. av germ. *hailis, *hailiz, *hailz; 
det sidste er gno. heill n gunstig varsel, 
lykke; ags. hæl n sundhet, lykke, godt 
varsel er germ. *hailiz (gnt. hél, ght. heil, 
uht. Heil). Germ. "'hailaz i ags. håls, 
hdlor n sjælefrelse. En s-avledning av 
adj. heil. Sml. ir. cél godt varsel. 

Helsa, gno. heilsa lykønske, hilse, shet. 
hels motta vel (sv. halsa, da. hilse) = 
ags. hdlsian iagtta varsel, ght. heilison 
ds., mht. heilsen lykønske (ved nytaar 
o. 1.). Germ. '^hailison til subst. *hailis 
se helsa/. Bet. lykønske av «ta gode 
varsler». 

Helsfyr (helvede, i eder, Foll, helske- 
fyr Har Nhl Sfj), da. helskfyr, sv. di. 
helsifyr, helsvir. Sml. tysk Hollenfeuer. 

Hema (pynte, rydde, Shl) = hama. 
Til ham. 

Hema seg (komme sig, faa huld, Tel) 
= hama seg. Samme ord som foreg. 
hemla seg (ds , Set). — hemdast (trives, 
Sfj). Til ham. Se hovn. 

Hemja 1. (hemme, stanse, Tel, sj.), 
nisl. hemja holde i tømme, hemme (sv. 
hlimma og da. hemme er vel laan fra 
nt.) : gfris. hemma, salfrank. chamian 
klemme, trykke, mht. hemmen, harnen 
opholde, hindre (nht: hemmen). Formo- 

14 — Alf Torp : Nynor.sk etyniologi.sk ordbok. 



dentlig beslegtet med lit. kimszfi stoppe, 
kaninti presse sammen, kdmanos pl. lær- 
tøile. og vist og ir. nrchomal he.stehelde. 
Se hamla. 

Hemja 2. (binde løselig sammen, samle 
i hast. Ha So). Se hama 3. og hem sa 2. 

Hemla (være uvel og døse, Nfj). 
he.mlen (døsig, slåp). Hører kanske til 
hamla 3. 

Hemn m (i Nhl hemd /; hevn, gjen- 
gjældelse), gno. hefncl f, sv. hdmyid og 
hcimå, da. hævn, subst, til vb. hemna = 
gno. liefna. Beslegtet gno. hafna for- 
kaste, avlate fra, sv. di. hamna ta av, 
minske, ogsaa traus, hemme (baateus 
fart). Grundbet, av hefna var da vel 
«faa til at ophøre». Til hemja. — hem- 
ningslay (dobbel besvogring, Nhl o. fl., i 
Sfj hevndabyte, hemdahyfe, henda-), egtl. 
«gjengjælds-forbindelse». 

Hempa/ 1, (hampelerret, Va, grovt 
lerret, Set Tel VAga). Til hamp. 

Hempa/ 2. (strop; malje, Østl No, 
jernhaspe, Ha Gbd o. fl.), sv. di. (fryks.) 
hamp' strop. Se ho mp. Kan ikke godt 
være avledning av ham]). Sandsynligvis 
av germ. rot *hap, "^hamp krumme sig. 
og svarende til gr. x6|u,|3oc; baand, sløife, 
lit. kahé hake. Se haspa 1. 

Hempa (rykke, rive løs. slænge, Snm). 
Vel til hampa vb. 

Hem ra (slumpe til, gjøre paa slump, 
Ha). Sml. hamsa famle efter. 

Hemsa 1. (tildække løselig, «]iemsa 
paa segy>. Tel, = hamsa, pynte, rydde 
op, Nhl), shet. hengs ordne klærne (ved 
at hale op). Se hamsa 1. 

Hemsa 2. (samle i hast, saa man bare 
tar det nærmeste og største, Sir o. fl., 
gramse, snappe efter, Tel, famle efter, 
So Sfj Nfj). Se hamsa 2. I bet. plukke 
det nærmeste kunde muligens være iud- 
virkning fra hem ta. 

Hemta {ar, samle, plukke, ta op, f. e. 
bær, No Tr Gbd, a .st. henta, motta, faa 
(i formen heimta), Tel, heimta seg komme 
sig igjen), gno. heimta {-ir, -ar) hente, 
dra, trække, sv. hdmta hente, plukke. 
Grf. *haimatjan {-aten). Ags. hdmettan 
gi hus, huse, er formelt samme ord. En 
s-avledn. i mht. (nht, di.) heimsen bringe 
hjem. Til heim. Se henta. 

Henda, gno. henda gripe med haan- 
den, haandtere, hænde, vederfares (sv. 
hånda {sig), da. hænde, hændes) ^ ags. 
gehendan holde. A\\. av hand. 

Hendig (behændig, flink; i Ha høndug, 
i Tel handig, To La Hed hendug opfind- 
som, fiffig), sv. hdndig, da. hændig; sml. 
got. handugs vis, ags. listhendig net- 
hændt (sml. eng. handy), mnt. handich 



210 



Hendt — Herda 



skikket, passende, nt. øfris liandig due- 
lig, nethændt, svab. handig ivrig, flittig, 
rask (ogsaa skarp, bitter, svarende til 
ght. hantag stikkende, skarp, bitter). Til 
hand (dog kunde kanske got. handugs 
snarere høre sammen med gno. hannarr 
klok, kunstfærdig (av *hanjjara, ogsaa 
hcmnr i sj6n-hanm-)\ ght. hantag har 
man stillet til samme rot som gr. xevxéoo 
stikke). 

Hendt (med hænder, i smstng. som 
storhendt, behændig = hendig, Ork o. fl.; 
skikket, bekvem til, tjent, hjulpen («lika 
hendt»), BSt Ha Va), gno. henir med 
hænder. tilpas, tjenlig. Crrf. '"'handida-. 

Hengja (hænge op, la hænge^ gno. 
hengja. sv. hdnga, = ags. hengan, mnt. 
ghi.hengen (nht. hangen). Germ. *hangian, 
kausativ til han ga. 

Hengje n (hængsel, punkt hvor noget 
hæuger fast, vedhæng), sml. nisl. he^igi n 
line som noget hænger paa, sv. di. 
hdngja f oi)hængningsknagg, hængsel ; 
eng hiiige hængsel, nht. Gehånge gehæng. 

Hengjebjørk, sv, Juingbjork; sml. æ. 
svab. hangelbirke. 

Hengla (faa noget til at hænge til 
nød, Vo Nhl Røl o. fl., skrante = hangla 
(ogsaa henglast), Ryf Nhl o. fl.), sv. hangla 
skrante. Se hangla; sml. nis], hengla f 
magert og ufrugtbart kreatur, shet. henkl 
noget tyndt, svakt og løst; æ. skot. hingle 
slentre. 

Hengsla / (hængning ; hængsel, bære- 
rem ; kjede av sammenbundne stokker, 
Ostl), da. hængsel, sv. hdngsle bære-rem; 
sml. mnt. hengelse nedhængende duk, 
øfris. hangsel noget man hænger paa sig, 
nht. Hangsel strop. Hengsla betyr og 
lang figur uten holdning (Smaa), sml. 
shet. henklet daarlig skapt og med daar- 
lig holdning; og sv. di hdngel som gaar 
daarlig og vaklende. — hengsla (skrante, 
Ifar) --=^ henglast. 

Hen kje n vidjering i gjærde, OTel). 
Kollektiv til honk. 

Henta 1. (gripe noget tilkastet, So). 
Kr neppe likefrem = henta 2., m